16. årgang nr. 2 juni juli august Stiftsbladet. Aktuel information om. Helsingør Stift. 3 Netværk 6 Præstesager 10 De særlige børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16. årgang nr. 2 juni juli august 2011. Stiftsbladet. Aktuel information om. Helsingør Stift. 3 Netværk 6 Præstesager 10 De særlige børn"

Transkript

1 16. årgang nr. 2 juni juli august 2011 Aktuel information om Stiftsbladet Helsingør Stift 3 Netværk 6 Præstesager 10 De særlige børn

2 Nyansættelser Jens Bærentzen Ordrup sogn, Gentofte provsti Nina Raunkjær Hørsholm sogn, Fredensborg provsti Sarah Thorngreen Auken Kokkedal sogn, Fredensborg provsti Lasse Hultberg Ballerup Sogn, Ballerup-Furesø provsti Bettina Niemann Krarup Gerlev-Draaby pastorat, Frederikssund provsti Anita Brændsgaard Bennetsen Kongens Lyngby provsti Fratrådte Rebecca Rudd At have med hinanden at gøre Alt imens kirken gør sit for at samle folk i diverse netværk, så som sorggrupper, ældremøder, konfirmandklubber osv., så har vi der arbejder med kirkens liv og vækst haft en tendens til at glemme os selv. Ofte har en organist eller en kontaktperson kunnet sidde temmelig alene i sognet med sine opgaver. Men det er ved at ændre sig. Præster har altid mødtes i konventer på tværs af sognegrænser, men nu er organister, sognemedhjælpere og gravere begyndt på det samme. Og menighedsrådsmedlemmer med særlige funktioner. Der er oprettet officielle, provstirelaterede netværk, hvor man koordinerer koncertkalendere, minikonfirmandsamarbejde, og indkøbsaftaler. Hvor rådighedsordningen for alvor tages i brug og der spares penge. Men også mere uformelle netværk, hvor der tales frit fra leveren om dagligdagens udfordringer, vanskelige sager og konflikthåndtering. Se eksempler på netværk side 3 Hvor to eller tre er forsamlet... Konflikter er jo et tilbagevendende tema når kirkens folk skal samarbejde. Sådan er det, og konflikter hverken kan eller skal undgås, de er en del af tilværelsen. Men man kan lære at håndtere dem fornuftigt. Når præster er involveret i konflikter, så trækker det gerne overskrifter, men hvordan var det egentlig at sagerne stod? Kristine Gaarde har i sin seneste bog kigget nærmere på en række præstesager, deri blandt også et par stykker fra vores stift. Læs side 6 Ferien Nå, men sommeren er over os, og dermed også den overenskomstaftalte og rådighedsordningsdækkede ferie. Så må vi hellere sørge for at få holdt den, og nydt den. Nanna Hauge kommer med et par gode bud på, hvordan dagen på standen eller i haven kan bedrives med en god bog. Læs side 8 God sommer Redaktøren Kirsten Eistrup Hørsholm sogn, Fredensborg provsti Christian Bjernager Ballerup sogn, Ballerup-Furesø provsti Esther Elisabeth Nielsen Lynge-Uggeløse-Engholm pastorat, Hillerød provsti Bent Palle Gerlach Skt.Olai sogn, Helsingør provsti Prædikener på nettet Ny hjemmeside med prædikener fra præster ansat i Den danske Folkekirke, har set dagens lys. Siden er enkel og nem og at gå til, og prædikenerne delt op efter forfatter eller tema. Ønsker man at bidrage med et udvalg af sine bedste prædikener, kan man kontakte Rebecca Rudd, Siden er lavet af folkekirkeinfo i Århus.

3 Gudsbilleder Af biskop Lise-Lotte Rebel To fortabte sønner og en god far Det er en af de mest elskede af Jesu lignelser, som Lukas fortæller i sit evangelium i kap. 15. Her fortæller han om den gode far og de to, hver på sin måde, fortabte sønner. Den ene søn fortabt i selvgod selvrealisering, den anden i selvgod selvopofrelse. Men faderens kærlighed var stor nok til at rumme enhver hån og modsigelse fra begge sine sønner. Ja, han stod med udstrakt hånd og ventede på dem. En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Der tales så meget om, at andre religioner måske også kan bidrage med smukke billeder eller forståelser af Gud, som måske endda kan supplere eller uddybe den kristne tale om Gud. Det kan være, at andre også har smukke ord og billeder om Gud. Men hvorfra henter disse billeder deres indhold? De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i kristendommen, er helt særlige derved, at de har fået indhold og farve fra ham, der har givet os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham, der gør hele forskellen! En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Af den grund er der måske nogle, der har svært ved at sige far om Gud. Men Jesu Kristi Far, Vor Far, som er i himlen, ham vi får lov til at stole på og henvende os til det er den far, Jesus Kris- sus har fortalt os om Gud gennem sine billeder og lignelser, hvoraf den lignelse fra Lukas evangeliet om de to fortabte sønner og den gode far er den bedst kendte. Fadernavnet i kristendommen får sit indhold igennem ham. Hvis vi kort skal fortælle, hvad kristendom går ud på, så vil denne lignelse være fast inventar. Det hører med til at tale om Gud i kristen forstand, at fortælle om denne generøse far, der utålmodigt længes efter sine børn, og som ikke ser dem, som verden ser, med alle deres åbenlyse fejl og alt det forkerte, der så let springer i øjnene. Men faderen ser dem i kærlighed, han tager dem i sin favn, hvor de er gemt i den grænseløse tilgivelse, som skjuler og renser alt. Den fortælling klinger med, når vi bekender troen på Gud som vores Far, verdens skaber og opretholder. Herfra får ordet far sin mening. Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. tus afslører billedet af med sit liv, sin død og sin opstandelse. Det er den far, han lærer os at henvende os til ved at bede Fader Vor! Je- Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. Vi kan kun tale om Gud bestemt som Jesu Kristi far. Det faderbillede betyder frihed og ikke underkastelse. Frihed til at stole på, at Gud er, som Jesus har vist os det. Frihed til at vi kan rejse os op som Guds kære børn og møde dagen i dag med dens udfordringer. Frihed til at vende blikket udad mod det medmenneske, som kalder på min hjælp, uden først at skulle spørge, om det nu også kan betale sig. Frihed til at leve som dem, vi er, for Jesu Kristi skyld, i taknemmelighed og ansvar. 3

4 S a m a r b e j d e m e l l e m s o g n e n e Mange steder i Helsingør Provsti har man fundet sammen på tværs af sognene i faglige fællesskaber, hvor der både drøftes fælles projekter, koordineres arbejdsopgaver samt diskuteres løst og fast. Herunder er listet eksempler på samarbejder fra stiftets provstier: Faglige teams: Her samles man omkring tilrettelæggelse af arbejdet, fælles projekter og initiativer. Organister koordinerer f.eks. koncerter og fælles arrangementer, præster kan aftale fælles konfirmandprojekter og gudstjenester, kordegne og kirketjenere fælles indkøbsaftaler osv. Se side 13 Fælles visionsdage: Mange initiativer er kommet i stand på fælles visionsdage på provstiplan. Her inviteres alle MR-medlemmer og ansatte i et helt provsti, til en fælles dag hvor mål og visioner diskuteres, og der nedsættes arbejdsgrupper på tværs af sogne- og faggrænser. Hillerød og Rudersdal provsti er et par af de provstier der har afholdt sådanne dage. På Hillerøds provstis hjemmeside kan man læse uddrag fra dagen: Erfarings-grupper: Her mødes kontaktpersoner, kordegne, kirkegårdsledere, sognemedhjælpere eller MR-formænd med hinanden på tværs af sognegrænserne. Erfagrupperne mødes på eget initiativ og udveksler erfaringer og giver gode råd. Her kan diskuteres dagligdagens udfordringer i et uforpligtende forum. Se side 5 Årlige provstimøder: Provst/provstisekretær mødes én eller to gange årligt med alle provstiets kontaktpersoner, kordegne, MR-formænd, kasserer eller regnskabsførere. Her tages emner op som regnskab/budget, overenskomstforhandlinger, nye regler og cirkulærer eller hvad deltagerne måtte ønske. Stiftsadministrationen eller andre med faglig ekspertise, deltager indimellem ved møderne. Ferieteams: Der er i mange provstier oprettet ferieteams mellem præster, kordegne, gravere eller organister. I et ferieteam aftaler man ferier, fridage og gensidig aflastning ved spidsbelastning. Rådighedstiden anvendes således, i overensstemmelse med de nye overenskomster, mens der spares penge til vikardækning. / RR Guddommelig fodbold? af Anne Boye, Præstevang Sogn, Hillerød Måske ikke dog har vi i Hillerød provsti, de sidste 2 år, haft stor succes med fænomenet. konfirmandfodbold som vi ganske enkelt kalder det. Ideen blev født af bla. Henrik Winther-Nielsen fra Frb. Slotskirke, fordi vi præster gerne ville give konfirmanderne en oplevelse af, hvor mange unge i Hillerød by og land, der faktisk bruger et år på at gå til konfirmationsforberedelse og samtidig give følelsen hos den enkelte konfirmand af, at være en del af et stort fællesskab med rod i kristendommen. Og det lykkes Konfirmander på kryds og tværs, fra by og opland, mødes denne søndag eftermiddag sidst på sæsonen på Hillerød stadion og spiller for hver deres kirke. Vi har været op til 200 konfirmander incl. dem der kommer for at heppe og se på. Her lyder der tilråb over banerne, man måske ikke er helt så normale Kom så Nødebo eller Skyd så Grønnevang. Nogen kyndige fodboldpræster har udarbejdet en rigtig turneringsplan og det hele ender med pokaloverrækkelse. Vi har købt en fin vandrepokal, der så skal stå i vinder kirken/sognegården indtil næste år. Desuden spiller vinderholdet en kamp mod præsterne, som vi oftest taber!!

5 Netværk mellem kontaktpersonerne af mogens Kongstad, kontaktperson Brøndbyøster sogn I 2008 etableredes i Glostrup provsti en visionsgruppe, som bl.a. fik til opgave at fremlægge ideer til fælles tiltag i provstiet, primært med sigte på at opnå besparelser, og frigøre midler til andre tiltag. Dette er i overensstemmelse med Betænkning Vi havde i vor brainstorming mange forslag, og et af disse gik ud på, at vi skulle etablere et samarbejde mellem kontaktpersonerne i provstiet. Det er jo næppe ukendt, at der er væltet nye opgaver ind over menighedsrådene og ikke mindst over kontaktpersonerne, f.eks. ændringerne ansættelsesprocedurerne og de nye overenskomster. Det blev mig der, som kontaktperson for Brøndbyøster sogn, fik opgaven at forsøge at gøre provstiets andre 8 kontaktpersoner interesserede i et sådant samarbejde. Samarbejde over sognegrænserne kan være problematisk, da hver især ofte mener, at de har deres specifikke og særlige problemer, som bedst løses indensogns. I oktober 2010 sendte jeg via provstikontoret en føler ud og bad om tilbagemelding. Alle svarede positivt, og vi fik etableret et møde i slutningen af januar Det er altid vanskeligt at finde en dato, hvor alle kan komme. Det første møde blev afholdt i vor sognegård kl Det varede 1½ time med en lille servering samt en dagsorden, hvori der indgik mulige emner samt en præsentation af deltagerne. Det viste sig, at der var stor interesse for at afholde sådanne møder med regelmæssige mellemrum, og vi har siden haft 2 møder. Næste møde er i juni. Vi er blevet enige om at undlade det formelle, men i stedet lade hver af os fremkomme med vore problemer, som vi så diskuterer, og hvis det er muligt, rådgiver vi hinanden ud fra egne erfaringer. Da kontaktpersonerne ofte har personfølsomme sager, f.eks. omkring uenighed mellem de forskellige personalegrupper, er vi enedes om at undlade udførlige referater af møderne, og vi har også som noget meget vigtigt indgået den aftale, at de ting, der fremkommer på møderne, forbliver i kredsen og ikke bringes videre. Der har været særdeles stor interesse for og tilfredshed med, at vi holder disse møder, og at vi har fået et netværk, som vi kan trække på. Stiftet har på vor anmodning tilsagt os, at vi kan få en repræsentant fra Stiftet til at komme og besvare spørgsmål og rådgive os, når vi synes, at vi har behov for professionel assistance. Generelt finder jeg, at et samarbejde over sognegrænserne er god ting, der giver inspiration og en betryggende backup. Fotos: Ejvind Flensted-Jensen 5

6 Samarbejdsprofil - menighedsrådslovens formålsparagraf af Kristine Garde, ph.d. og seniorforsker, tidligere sognepræst Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Sådan lyder den i 2007 indførte formålsparagraf i menighedsrådsloven, 1, stk. 2. Her er tale om en moralsk, men ikke en direkte juridisk forpligtelse. Da rådsmedlemmerne består af både valgte (læge) og fødte (gejstlige) medlemmer, bærer det samlede menighedsråd ansvaret for, at formålsparagraffen opfyldes. Præsten har dog et særligt ansvar for, at det kirkelige liv i sognet hviler på den evangelisk-lutherske bekendelses udtryk for den kristne tro, som der står i bemærkningerne til lovforslaget. Formålsparagraffen læner sig således op ad både præsteløftet og menighedsrådsløftet samtidig med, at den kridter banen op for samarbejdet. Det skal nemlig afspejle kirkens konfessionelle identitet og tjene menigheden, så dens medlemmer forbliver kristne. Info: 3 retsteologiske sager fra Helsingør stift er behandlet i bogen: Søbye-sagen (ritualselvtægt) Melby-sagen (supplerende gudstjenester) Olafsson-sagen (fritagelse fra deltagelse i menighedsrådsmøder). Vi samarbejder I langt de fleste sogne arbejdes der i fuld fordragelighed på at realisere formålsparagraffen ved, at præst og menighedsråd i gensidig respekt planlægger og gennemfører kirkelige aktiviteter, hvoraf nogle måske er skæve eksperimenter. Det må der naturligvis være plads til, men samtidig skal sådanne muligt grænseoverskridende arrangementer være så gennemtænkte, at de sagligt kan forsvares over for stiftets biskop, der fører tilsyn med præster og menighedsråd. Visse steder knirker samarbejdet mellem præst og menighedsråd dog så voldsomt, at det fører til en præstesag med inddragelse af tilsynsmyndigheden og ansættelsesmyndigheden. Da det erfaringsmæssigt kan være svært at få bilagt en strid, især når den er begyndt at ødelægge det kirkelige liv, er det gavnligt for samarbejdet at være på forkant med eventuelle konflikter. Retsteologi Bogen Retsteologi. Udvalgte emner, der udkom på Nyt Juridisk Forlag i april måned dette år, er skrevet med dette formål, at give præster og menighedsrådsmedlemmer muligheden for at være på forkant. Med sine 8 kapitler behandler bogen specifikke områder af præstegerningen, bl.a. præstens forkyndelsesfrihed, loyalitet over for kirkens ritualer, embedspligt til at beskytte menigheden mod vranglære, tjenestepligt til at deltage i menighedsrådsarbejdet, opfyldelse af decorumkravet, og forpligtelse til at samarbejde med kirkens ansatte, menighed og menighedsråd. Omdrejningspunktet i alle kapitler er mindst én præstesag, hvis forløb gennemgås og kommenteres på grundlag af sagens akter, som jeg personligt har fået adgang til. Jeg har omhyggeligt undladt at gøre mig til talerør for nogen af sagens parter, men tværtimod forholdt mig sagligt og nøgternt til den enkelte sag. Det almindelig præstedømme Bogen hviler på folkekirkens to grundpiller: det almindelige præstedømme og det kirkelige embede. Det almindelige præstedømme er en teologisk term for, at alle døbte er præster med rettigheder og pligter i relation til det kirkelige Retsteologi. Udvalgte emner, Nyt Juridisk Forlag 2011 embede, som er forordnet af Gud. Præsten udpeges (kaldes) af menighedsrådet på menighedens vegne til at varetage dette embede. Det kirkelige embede er derfor afledt af, men ikke underordnet det almindelige præstedømme. De to grundpiller er et uopgiveligt vilkår for samarbejdsprofilen i menighedsrådsloven. Dette gælder også, når der skal samarbejdes hen over sognegrænserne, så der ikke hersker tvivl om, hvilken menighed og hvilken præst der hører sammen i respekt for den kaldsret og pligt, som menighedsrådet varetager. God arbejdslyst og læselyst. Info: Johannes H. Christensen, tidl. sognepræst i Skovshoved, om bogen: Dels er den velskrevet, dels er den overordentlig solid både i sin fremstilling og sine vurderinger. Og så er den underholdende som en krimi.

7 S t u d i e o r l o v A m e r i k a n s k e p r æ d i k e n e r af Charlotte Ellermann, Sognepræst, Humlebæk Sogn Sidste sommer havde jeg en tre måneders studieorlov fra mit præsteembede i Humlebæk, hvor jeg tog til USA for at studere prædikenkunst. Jeg deltog bl.a. i en stor årligt tilbagevendende festival, hvor amerikanske præster fra mange forskellige kirkesamfund mødes for at høre prædikener. Der var både foredrag om, hvordan man prædiker og prøver på selve prædikenkunsten. Det var meget spændende at opleve, og jeg mener godt, at vi kunne lære noget af dem i Den danske Folkekirke. Sorte gudstjenester De fleste danskere forbinder amerikanske gudstjenester og prædikener med de sorte kirkers gudstjenester, som mange har oplevet over there! Det er ofte baptistmenigheder, hvor der er masser af musik og gospelsang under gudstjenestefejringen. Prædikenen er en stor oplevelse i sig selv, fordi præsterne i denne tradition bruger stemmen som et instrument, som skiftevis hvisker og råber og taler på en helt særlig måde. Det er prædikener, hvor der er tilråb og svar fra menigheden, som ofte højlydt reagerer på det, som siges fra prædikestolen. Alt i alt afgørende forskelligt fra vores danske gudstjenestetradition og derfor ikke uden videre til at overføre til danske forhold, skønt stilen også praktiseres i nogle danske frimenigheder. Imidlertid har disse gudstjenester efter min opfattelse et helt bestemt formål: Nemlig at skabe glæde og håb i en gruppe af mennesker, som ikke altid har og har haft det let i det amerikanske samfund. De sorte amerikanere kæmper mange steder i USA med massive problemer. Derfor tror jeg, at det har været vigtigt, at de i al fald én gang om ugen kunne gå hjem med en følelse af, at det nok skal gå alt sammen. Og lige præcis den følelse skal man også meget gerne have efter en dansk højmesse at gå hjem på. Spejle For de sortes vedkommende spiller bibelhistorien om Israels udfrielse af slaveriet stadig en betydelig rolle som et spejlbillede af deres egen historie. Og man kan roligt sige, at den tradition for spejling lever i alle også mere traditionelle amerikanske kirkesamfund, som har gudstjenester, der ligner vores. Man spejler sig i bibelens fortællinger såvel i det nye som i det gamle testamente, som der ofte også prædikes over. Og der bruges ofte personlige indfaldsvinkler. Således hørte jeg en amerikansk forsker og præst, som prædikede over splinten og bjælken fra Jesu bjergprædiken ved at fortælle om sin egen bedstemor, som følte et stort modsætningsforhold til sine naboer på villavejen i forstaden. Ja, hvordan hele bedstemoderens liv og identitet til sidst gik helt op i modsætningen mellem mig og de andre. Mrs. Calhoe, som hun hed, så splinten i naboens øje og ikke bjælken i sit eget. Det brugte prædikanten så som et spejl for os præster, som hun prædikede for. Hun brugte historien om bedstemoderen til at få sagt noget om det fænomen i kristne kirker og menigheder; hvordan der er en tendens til at se sig selv i modsætning til folk både indenfor og udenfor kirken. Hvordan alle kan få sin kristne identitet fra forskellen til andre. Hun spurgte os: Er du den, der diagnosticerer, eller hører du til? Er du udenfor og kritisk analyserende, eller er du en del af fællesskabet, som du reflekterer med? Hun tilføjede: Når du ser bjælken i dit eget øje, begynder det sande præsteskab. Formidling Det amerikanske samfund har store modsætninger, og det afspejles også i den måde, der prædikes på. Der er store forskelle på stilarter! En prædiken, jeg hørte, var nærmest et foredrag om ægteskab og seksualitet, en anden prædikant brød ud i sang undervejs, nogle viste lysbilleder som illustrationer til prædikenen. Alt dette peger i retning af, at man som amerikansk prædikant lægger megen vægt på selve formidlingen af budskabet, mens vi traditionelt lægger hovedvægten på indholdet af budskabet. Let forenklet kan man sige: Vi tænker meget på, hvad evangeliet vil sige os, mens amerikanerne tænker på, hvordan evangeliet siger os noget. Jeg hørte for nylig på et kommunikationskursus for kirkeligt ansatte, at forhenværende præsident Bill Clintons bedste taleskriver, skulle have sagt: Det vigtigste for at skrive en god tale er WIIFM, som er kort for: What s in it for me? Spørgsmålet Hvad betyder det for mig? er med til at åbne folks ører for det, som siges, og derfor Fortsættes side 9 7

8 af Nanna Hauge, præst og konsulent ved Folke-Sommerlæ kirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti Wilkie Collins ( ), engelsk forfatter. Han var kolossalt populær i sin samtid og skrev 27 romaner, mere end 50 noveller og mindst 15 teaterstykker. Han kom i lære i et tefirma, læste senere jura og blev advokat i Samme år mødte han Charles Dickens med et årelangt venskab til følge. Kvinden i hvidt (1860) blev oprindelig trykt som føljeton i Dickens ugemagasin. Den er siden trykt i mere end 2 millioner eksemplarer på engelsk. Også den senere detektivroman Månestenen (1868) er på vej i dansk oversættelse. hendes ægteskab med Bror Blixen-Finecke gik i opløsning, og hvor farmen i Afrika gik konkurs, og Karen til sidst må rejse i alle henseender tomhændet, hjem til Danmark. Læs i øvrigt den danske dramatiker og forfatter Jokum Rohdes efterskrift til denne nyoversættelse af Kvinden i hvidt. Gennem brevene får man som læser et hudløst nærbillede af Karens konstante kamp overfor følelsen af ikke at høre til i verden og ikke at være blevet til noget at være et mislykket menneske. Og af sorgen over ikke at have fået mulighed for at udvikle sine evner og hendes tanker om sit ynkelige forfatterskab sådan formulerer hun det selv. Foto: Bridgeman Images Omslag: Mikkel Henssel I midnatstimen på en øde vej ind til London møder den unge kunstner Walter Hartright en mystisk kvinde klædt helt i hvidt. Hun er oprevet, bange, tilsyneladende på flugt og beder ham om at hjælpe hende til London. Med skrækblandet fascination ledsager Walter den unge, hvidklædte kvinde ind mod byen, hvor hun forsvinder i en droske. Umiddelbart efter dette urovækkende møde bliver Walter ansat på landgodset Limmeridge som tegnelærer for de to halvsøstre, Laura og Marian. Pudsigt nok minder den smukke Laura ham påfaldende om den mystiske kvinde i hvidt og faktisk tyder flere sælsomme hændelser på at der er en forbindelse mellem de to søstre og den gådefulde nattevandrerske. Walter bliver dybt forelsket i Laura, som gengælder hans følelser, men allerede er forlovet med en anden. Hvad forbinder Laura og hendes forlovede, den ubehagelige Sir Percival Glyde, med kvinden i hvidt? Og hvilken rolle spiller Sir Percivals dæmonisk charmerende ven Grev Fosco i begivenhedernes gang er han ven eller fjende? Kvinden i hvidt, som er blevet kaldt den første egentlige kriminalroman, blev oprindelig publiceret kapitel for kapitel over 40 uger i Charles Dickens ugentlige føljetonavis All The Year Around. Som bog udkom Wilkie Collins roman første gang i 1860 og har ikke siden været out of print. Romanen er genoptrykt i utallige oplag og udgaver, filmatiseret et hav af gange og senest vist som tv-serie på BBC ISBN Wilkie Collins ( Kvinden i hvidt Tiderne Skifter Wilkie Collins Roman Kvinden i hvidt Tiderne Skifter M ed sin virt lige dele ch og spændin Collins med Kvinden i 1860) en helt ny re romangenren den f sensationsroman. Rea sensationelle samment og skæbne kombineres hånd til et fantastisk ha fortalt af kunstneren Wa og forskellige andre per fortællingen ofte dybt og divergerende. Walter beretter om sit natlige møde i London m titelpersonen kvinden k hvidt, som han angivelig h med at flygte fra en gruppe forfølgere. Umiddelbart efter ansætt den selvcentrerede og ubeha godsejer Mr. Fairlie ham som tegnelærer for sin unge niece der til forveksling ligner den m kvinde i hvidt. Laura og Walt oplever en brændende, men um kærlighed. Den smukke Miss F skal nemlig giftes med den skum Percival Glyde. Som vidner i en imaginær retssal Collins personer, der har været tæ begivenhederne fortælle deres ege version ord for ord. I alt ti forskell fortællere, hvis afsløringer belyser historien om kvinden i hvidt og hendes mærkelige fangenskab på en sindssygeanstalt. Breve fra Afrika I 1978 udgav Karen Blixen-forskeren Frans Lasson for Rungstedlundfonden en omfattende samling af Karen Blixens breve, skrevet under hendes sytten år i Afrika ( ) til familien i Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, som begge besøgte Karen Blixen på farmen. Men der er også breve til søstrene Inger "Ea" de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral. Brevene giver et enestående indblik i Karen Blixens menneskelige situation i de år, hvor Når man som læser ved, at hun med tiden og efter mange trængsler blev den anerkendte forfatter, som hun var, er hendes breve utrolig opbyggende at læse. De bringer et budskab om håb og overlevelse også hvis man som læser måtte stå i en helt anden situation end Karen Blixen. Derfor kan jeg også læse dem igen og igen. Breve fra Afrika Udgivet af Frans Lasson. Gyldendal 1978 Kvinden i hvidt Kvinden i hvidt blev oversat til dansk i 2008, med en forsinkelse på 146 år. Da den udkom i England i 1862 skabte den stor opmærksomhed, og er siden blevet kaldt verdens første krimi. Hvorfor skal man så læse den nu? Det er faktisk et godt spørgsmål, for jeg glemte dens meget indviklede plot kort efter at have læst den lidt på samme måde, som når man har spist på MC-Donalds og er sulten igen kort tid efter, og det er jo ikke nogen anbefaling. Når jeg så alligevel vil anbefale den, var det fordi jeg, om end jeg havde glemt plottet stadig huskede stemningen stemningen der opstår, når

9 sning Fortsat fra side 7 gælder det også for en god prædiken. Hvad betyder det for mig? Hvordan kommer det mit liv ved? Det er en udfordring for enhver prædikant såvel i Danmark som over resten af verden. ingredienserne i en roman er øde, isoleret beliggende herresæder, romantik, tvangsægteskaber, mystiske hændelser, bedrag og forvekslinger. Og hvis man gerne vil være i det selskab i sin sommerferie, kan bogen varmt anbefales. Bogens hovedperson er Walther Hartright, der får ansættelse som tegnelærer på godset Limmeridge. Inden han rejser fra London, møder han en nat en mystisk kvinde klædt i hvidt. Hun er bange og på flugt, og han følger hende ind til byen, hvor hun forsvinder i en drosche. På godset forelsker han sig i den ene af sine to elever, Laura. Laura gengælder hans følelser, men hun kan ikke vise det, da hun er forlovet med den mystiske sir Clyde. Laura minder Walther om den hvidklædte kvinde, og efterhånden som historien skrider frem, viser det sig, at der er en forbindelse mellem de to.. Formen, hvori historien fortælles, er speciel, da der er i alt 10 fortællere, som skiftevis træder ind på scenen, og tilsammen udgør deres fortællinger den samlede historie om Kvinden i hvidt. Wilkie Collins: Kvinden i hvidt. Tiderne Skifter 2008 Med informativt forord af Jokum Rohde Slip mig aldrig I den engelsk-japanske forfatter Kazuo Ishiguros roman fra 2005 befinder vi os i England i slutningen af 1990 erne. Den 31-årige Kathy ser tilbage på sin tilsyneladende idylliske barndom på kostskolen Hailsham. Børnene på Hailsham er klar over, at de er specielle, men hvad der gør dem specielle og hvad det indebærer står dem ikke helt klart, Alting virker på overfladen ganske realistisk, selv det britiske vejr, der konstant er gråt uanset årstid og temperatur. Som læser bliver man imidlertid hurtigt klar over, at Kathy og hendes venner er kloner, der alle er opfostret til det formål at levere organer til mennesker ude i den virkelige verden. Hvad Kathy og hendes skolekammerater blot aner, bliver de klar over som voksne, nemlig, at deres tilværelse og levetid er begrænset af, hvor mange organer, de kan overleve at aflevere. Slip mig aldrig er en skræmmende fortælling, der uden egentlige futuristiske kulisser bevæger sig i grænselandet mellem horror og sciencefiction. Ishiguros ærinde er ikke primært at bidrage til debatten om kloning, men at vise hvordan vi er dømt til at tro på kærligheden og til at håbe, selv om det i sidste ende næppe gør hverken fra eller til. Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig. Gyldendal 2008 Evangeliet og virkeligheden Som prædikant oplever man let, at menigheden lever i to helt adskilte verdener: én i kirkens rum om søndagen og én udenfor i hverdagen: Således fortalte en amerikansk teolog om engang i hans fødeby i sydstaterne, hvor der var blevet givet adgang for sorte elever på deres lokale highschool. Det var et politisk tiltag, der gav anledning til stor lokal debat. De hvide i byen havde indkaldt til debatmøde, og den ene efter den anden gik på talerstolen og talte mod de sortes adgang til skolen. Til sidst gik byens præst på talerstolen, og der blev helt stille, da han sagde: Nu har jeg været jeres præst i mange år, jeg har døbt jeres børn og begravet jeres forældre, men i dag er den sorteste dag i mit liv. For den viser mig, at I ikke har forstået et ord af alt det, som jeg har forkyndt for jer gennem alle disse år. Virkeligheden og evangeliet bør ikke være to adskilte verdener, hverken indenfor eller udenfor kirken. Første forudsætning for det må være, at man føler, at det, som siges fra prædikestolen, er relevant for det liv, som vi lever. Og der mener jeg, at vi kan lære noget af den amerikanske tradi-tion, som fokuserer meget på, at evangeliet mødes med verden udenfor kirken. Ikke kun sådan at virkeligheden belyser evangeliet med aktuelle eksempler, men også sådan at man ser evangeliet i virkeligheden; at man spejler sig i de bibelske fortællinger. Hvis man får den oplevelse, ja så kan det være, at man går hjem den søndag med en følelse af, at det nok skal gå alt sammen. 9

10 De særlige børn af pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk konsulent Når vi skal planlægge vores forberedelse frem mod konfirmationen oplever mange præster, at der er en eller flere på holdet, der har en form for diagnose med sig i bagagen. Det kan være et eller to børn, enten fra den almindelige klasse eller fra dysleksi-klassen, hvor det ikke er nødvendigt med et specialhold. Det kan være et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD eller med aspergers syndrom, som følger sin almindelige klasse med speciallærertimer i skolen. Sognepræst i Høje Gladsaxe Morten Miland har gennem mange år erfaring med specialkonfirmander. Når der er tale om alvorligere diagnoser, opfordrer han til at oprette specialhold og søge menighedsrådet om en støttelærer til at løfte opgaven: Specialbørnene skal ikke udstilles foran de andre, og man opnår på specialhold en bedre kontakt mellem præst og konfirmander. Samtidig er det vigtigt, at præsten får en støttelærer, der kan være med til at hjælpe konfirmanderne individuelt og kan fortælle præsten, når noget skal gribes anderledes an. Når der er tale om børn med mildere diagnoser, som ikke er henvist til specialklasser, kan det godt lade sig gøre at integrere dem i den almindelige undervisning. Men undervisningen skal tilrettelægges ud fra situationen. Dysleksi Hvis et barn med ordblindhed går i den almindelige klasse, er det vigtig at få fat i læreren og høre, hvem barnet normalt samarbejder med og lade dem sidde ved siden af hinanden eller i gruppe sammen. Når man planlægger undervisningen, er det vigtigt at undervise med andet end ord. Man kan give mulighed for at lave tegninger som svar på spørgsmål i stedet for at skulle formulere svaret med ord. I Herstedvester Kirke er der gode erfaringer med at lade ordblinde børn (fra specialklasse) indgå i den almindelige undervisning og f.eks. lade dem tegne et billede af hvad gør dig glad?, hvad gør dig ked af det?, mens de andre elever kan skrive (eller tegne) deres svar. Hvis der skal læses tekster, kan man lade dem arbejde i grupper eller to og to, hvor det ikke er den ordblinde, der skal læse højt. Ligeledes kan man med skriftlige besvarelser lade dem arbejde i grupper, hvor en anden i gruppen skal stå for det skriftlige på den fælles planche. Der kan lægges stor vægt på det kreative, hvor konfirmanderne producerer tegninger, skulpturer, tager billeder eller laver et drama ud fra en genfortælling eller et tema. Produkterne kan indgå i en mundtlig præsentation, hvor man kan lade konfirmanderne præsentere for hinanden i mindre grupper, så det ikke er for farligt at skulle fortælle for hele klassen. Man kan lære salmer ved at bruge salmedans ud fra Anne-Mette Riis bog: Salmer i dans og bevægelse, hvor man lærer et eller to vers udenad ved hjælp af bevægelser og rytme. Og man kan lade dem se (og gerne udvælge yndlingsbilleder), der illustrerer bl.a. Fadervor, Trosbekendelsen eller et andet tema. Hvis man ser film med undertekster, er det en god idé at sætte sig sammen med den/de ordblinde bagerst og læse teksterne højt. Opmærksomhedsforstyrrelser Blandt konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder kan man møde unge med milde former af ADHD og Aspergers syndrom, hvor man ikke behøver at oprette specialhold. Når undervisningen skal planlægges, skal der tages hensyn, der er nødvendige for disse unge men som viser sig at være gode for hele holdet. Nøgleordene i undervisningen er tydelighed, struktur og tryghed. Charlotte Chammon, sognepræst i Nørre Herlev, lægger stor vægt på at skabe tryghed ved at sætte klare rammer og give klare beskeder: Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser skal være med på deres præmisser og vide, at de kan føle sig trygge, fordi præsten fortæller, hvad der skal ske, og hvad de skal gøre. Man skal ikke forlange mere af dem, end de kan klare. Jeg plejer at kontakte læreren og høre, hvem de er trygge sammen med i klassen, eller hvordan jeg kan være med til at gøre dem trygge. Ofte taler jeg også med dem selv og deres forældre om, hvad de har brug for. Mange af disse konfirmander har lidt mange

11 nederlag. Ofte er opmærksomhedsforstyrrelsen ikke deres primære problem, men den manglende tro på sig selv, som gør, at de ikke engang prøver at følge med og være en del af klassen. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give dem succesoplevelser og få dem til at føle sig set og værdsat i konfirmationsforberedelsen. Konfirmandens opmærksomhedsforstyrrelse gør, at han eller hun bliver forstyrret af mange ting, som vi andre har lært at se bort fra. De kan ikke skelne, hvad der er væsentligt og reagerer ofte impulsivt. Vi skal give klare, tydelige instrukser og sørge for, at den unge sidder et sted i klassen, hvor han eller hun kan se os og ikke bliver forstyrret af de andre. Man skal give en besked ad gangen og understøtte med billeder eller figurer. For mange ord kan virke uoverskueligt, og ordrige forklaringer hæmmer mere, end de gavner. Faste rammer Disse unge har brug for ydre rammer og en struktur, som gør det tydeligt for dem, hvad der skal ske, fordi de ikke selv kan rumme det hele i hovedet. Det kan være godt at begynde og slutte undervisningen med noget genkendeligt. Når rammerne og strukturen er det samme, kan indholdet varieres uden at skabe utryghed og forvirring. Hvis strukturen brydes op, skal konfirmanden forberedes grundigt på, at næste gang bliver anderledes. De har svært ved at aflæse ansigtsudtryk og sociale spil og bliver usikre i ustrukturerede situationer. Derfor er det vigtigt, at man i pauser tager sig af dem, så de ikke føler sig alene. Opmærksomhedsforstyrrede konfirmander har svært ved for mange ord og abstraktioner og har brug for praktisk eller kreativt arbejde, hvor der skal være både klare konkrete opgaver og opgaver, der kræver mere selvstændig stillingtagen. De kan ikke koncentrere sig og holde opmærksomhed for længe, og man skal derfor have en rytme, hvor der varieres mellem stillesiddende, koncentreret arbejde og arbejde med fysisk aktivitet. Samtaler skal ikke være for lange, og det kan være godt at gøre noget praktisk imens som f.eks. walk and talk. Det kan være svært for disse unge at forholde sig til store grupper. Det er derfor godt at lade dem arbejde i mindre grupper og to og to, hvor der er færre distraktionsmuligheder, og hvor de ikke så nemt risikerer at føle sig forkerte. Det er vigtigt med trygge faste grupper. De kan have behov for at kunne gå lidt for sig selv og gøre noget på egen hånd. En ressource Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser er ikke kun et problem, men kan opleves som en stor fordel i konfirmationsforberedelsen. De har ofte en uortodoks opfindsomhed og kan især i den kreative del af undervisningen få en masse geniale idéer. Og når man planlægger konfirmationsforberedelsen ud fra at integrere disse unge både pædagogisk og i klassens samvær, vil det langt det meste af tiden være positivt for hele klassen. Konfirmander med specielle behov kan være en udfordrende gave til ens undervisningspraksis. Hvis du vil have mere viden, sparring eller idéer, kan du få fat i religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen på eller Dysleksi Dysleksi kaldes i daglig tale ordblindhed og defineres som indlæringsvanskelighed, der kan besværliggøre eller nedsætte et menneskes evne til at læse, skrive, stave og i nogle tilfælde tale. Dysleksi har intet at gøre med dårligt syn eller dårlig hørelse. Dysleksi har heller intet at gøre med manglende intelligens, hjerneskade, udviklingsfejl eller skader på sanserne. ADHD (tidligere benævnt DAMP) ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet. Aspergers syndrom Aspergers syndrom er en mildere form for autisme. Hovedsymptomet er en mangelfuld kontakt med omgivelserne. De kommer til kort over for de i virkeligheden meget indviklede regler for, hvordan man leger og taler med og i det hele taget er sammen med jævnaldrende kammerater. Børnene er typisk lidt kejtede enspændere og "nørdtyper". De har svært ved at deltage i en almindelig samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige forhold. Barnet tager typisk ord bogstaveligt og har svært ved at fatte billedsprog og antydninger. 11

12 et s Hvem giver vi julehjælp til? Hvordan er vort billede af, hvad det vil sige at være fattig i 2011? Hvad er vor tids fattigdom? Skal vi give julehjælp til familier med fladskærm og smarte mobiler? Hvilke kriterier stiller vi for at give julehjælp i vores sogn? Fyraftensmøde onsdag den 7. september kl i Vestkirken, Ballerup Fyraftensmøde vor tids fattigdom og sognets julehjælp 16.30: Ankomst - kaffe og kage 17.00: Velkomst v/ Kjeld Kure, fmd. f. Stiftsudvalget for Diakoni Familien gennem tiden - fattigdommens udvikling Oplæg til inspiration og drøftelse ved Finn Pilgaard Beyer 18.30: Spisepause - der serveres et let aftensmåltid 19.00: Det begyndte med julehjælp... Oplæg ved sognepræst Aage Koed Mikkelsen 20.00: Debat og erfaringsudvekling 21.00: Afslutning Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift inviterer sammen med Samvirkende Menighedsplejer til fyraftensmøde med fokus på vor tids fattigdom og sognets julehjælp. Tid og sted Onsdag den 7. september 2011 kl Vestkirken menighedssalen Platanbuen Ballerup Familien gennem tiden fattigdommens udvikling Fattigdom ved vi hvad er - eller gør vi? Der er tegn på en ny fattigdom i det danske velfærds samfund. Finn Pilgaard Beyer er diakon og cand.scient. soc. med speciale i fri villigt socialt arbej de. Han har gennem mange år arbejdet i Kirkens Korshær og Samvirkende Menighedsplejer. Det begyndte med julehjælp... Hvordan julehjælpen kan blive startskud til videre udvikling af sognets diakoni. Aage Koed Mikkelsen er sognepræst i de to landsogne, Skuldelev og Selsø, hvor julehjælpen blev starten på en ny tilgang til sognets diakoni. Inspirations- og erfaringsudveksling for menighedsråd, menighedsplejer, præster / sognemedhjælpere / kirkeligt ansatte og frivillige med interesse for diakoni Pris Deltagelse i fyraftensmødet koster 50,- kr (incl. aftensmad). Tilmelding Tilmelding senest den 1. september til Kjeld Kure - på mail eller tlf Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift

13 sker Netværk for organister Organisterne i de 8 kirker i Rødovre-Hvidovre Provsti aftalte i sommeren 2009 at mødes for at lære hinanden at kende. Vi fandt det første møde så berigende, at vi siden har mødtes 3-4 gange årligt på skift i de forskellige kirker. Vi har hver gang et helt praktisk, fagligt program: vi udveksler korsatser, spiller orgelværker for hinanden, udarbejder fælles koncertkalender for et halvt år ad gangen, drøfter orgel-pleje, koradministration og mærkelige musikønsker til bisættelser! I 2010 besluttede vi at bruge vores netværk til at arrangere den første fælles inspirationsdag for organister i hele stiftet. Det var en rigtig god dag, så derfor gør vi det igen. Dansk Organist- og Kantorsamfund (DOKS) har netop i disse år fokus på netværk blandt organister, da det er meget værdifuldt at mødes med kolleger, for der er sjældent mere end en organist ved hver kirke. Det er dejligt at kende sine kolleger i nabokirkerne, uanset om man laver store projekter eller koncerter sammen eller blot skal have et telefonnummer på en vikar. Vibeke Evald, organist ved Hvidovre kirke Stift 2011 ister i Helsingør gan or r fo g da Inspirations kl til Tirsdag d. 13. september singør r, Hestemøllestræde 3A, Hel ud i Helsingør Stifts lokale stiftet, og som et forum for at møde kolleger fra hele til ed igh lejl en som kt Inspirationsdagen er tæn muligheder og udfordringer. ringer om kirkemusikkens erviser): veksling af tanker og erfa r i DR-kor, dirigent og und mmet: Poul Emborg (sange gra pro på de gen føl er Denne gang hedssangen? Hvordan styrkes menig i kirken? og organist bedst sangen Hvordan fremmer kor nt): gør Stifts teologiske konsule Jørgen Demant (Helsin gen præsentation af Jør Højmessen under lup råde. Er det som ejd arb s Demant og han et for organister? liturgiske laboratorium nog ust til Tilmelding senest 31. aug adis.dk par Morten Bech på bec dagen. på s ale bet Pris: 250 kr. som fe. kaf og ost Der serveres frok i i Rødovre-Hvidovre Provst Arrangeret af organisterne ør Stift i samarbejde med Helsing Nyt fra distriktsforeningerne vor repræsentant i Der har været valg til repræsentantskabet i TV2/Lorry. Repræsentantskabet mødes 2 gange om året. Hvert fjerde år vælger TV2/ Lorrys repræsentantskab medlemmerne til stationens bestyrelse. Bestyrelsen ansætter direktøren, som ansætter det øvrige personale. Der er fra de 3 stifter, Helsingør, København og Roskilde, som dækker stationens sendeflade, valgt 3 personer. Fra Helsingør Stift er indtrådt sognepræst Henning Sundby-Pedersen, Egebæksvang. Det er aftalt i vore 3 distriktsforeninger, at pladsen i repræsentantskabet går på skift. I næste valgperiode er det således ikke Frederiksborg Distriktsforening, der besætter pladsen, men enten Helsingør Stift Syd Distriktsforening eller Sokkelund Herreds Distriktsforening. Vor nuværende repræsentant påpeger at man, hvis man har ideer til indslag fra kirkelige begivenheder i vort stift, kan henvende sig til den redaktionelle ledelse, hvis mailadresser står på stationens hjemmeside, f. eks. Det er naturligvis ikke sikkert, at alle ideer bliver brugt. 13

14 Det s Fra Landsforeningen Distriktsforening Syd Arbejdsmiljøuddannelsen Debataften Arbejdsmiljøuddannelsen giver arbejdsledere og ansatte redskaber til at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Deltagerne får kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og får redskaber til at varetage funktionerne i arbejdsmiljøorganisationen. Der lægges ved undervisningen vægt på dialog mellem underviser og kursister, og undervisningen tager i nogen grad udspring i kursisternes egne erfaringer Mandag den 26. september 2011 kl Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det kommende menighedsråd? Målgruppe Deltagerne kan være kontaktpersoner, arbejdsledere og provster og ansatte fra kirken og kirkegården. Deltagerne repræsenterer forskellige erfaringer i forhold til arbejdsmiljøet og med forskellige arbejds- og ansvarsområder. Indhold Uddannelsen giver deltagerne indsigt i: Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion på arbejdspladsen. Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler. Arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV) Arbejdsmiljøorganisationens samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører som Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere m.v. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker og sundhedsfarer Praktiske oplysninger Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse varer 22 timer. Uddannelsen gennemføres på 3 dage. Uddannelsen gennemføres som internat. Uddannelsen er godkendt af Arbejdstilsynet og opfylder kravene til den lovpligtige uddannelse for medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen. Tid og sted: august 2011 eller november 2011 Vejle Center Hotel Tune Kursuscenter, Greve Tilmelding og pris: Landsforeningens kontor tlf.: / kursus(at)menighedsraad.dk Pris: kr ,- inkl. overnatning på enkeltværelse, kursusmateriale og fuld forplejning. Uddannelsen udbydes af Landsforeningen i samarbejde med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Som oplægsholder har vi inviteret journalisten Bo Nygaard Larsen, som er kendt for sine til tider måske lidt provokerende stikpiller til Folkekirken og de siddende menighedsråd. Vi håber med denne tidlige advisering, at så mange som muligt får reserveret aftenen allerede nu, men vil naturligvis senere udsende en mere officiel invitation. STED: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde

15 sker Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd arrangerer Sensommertur lørdag 10. september 2011 Nyt fra Ydre Mission Stiftsstævne i Vangede Kirke Søndag d. 18. september kl Turen går denne gang til Nykøbing Falster, hvor vi skal se den smukke Klosterkirke ved en omvisning. Senere kører vi til den nye Lindeskovkirke, hvor vi indtager vor frokost. Derefter går turen til Torkilstrup kirke på Nordfalster. Salmedigter og præst B.S. Ingemann blev født i præstegården her. Gudstjeneste, prædikant: biskop Lise-Lotte Rebel Turens pris er kr , hvilket beløb inkluderer busturen, kaffe på udturen, kirkeomvisning, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskaffe. Betaling i bussen. Missionsforedrag ved tidl. missionær Rikke Vestergaard, Mission Afrika Menighedsrådsmedlemmer fra hele stiftet, præster, kirkefunktionærer samt ledsagere og alle andre interesserede er velkomne. Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Frokost Afgang fra Islebjerg kirke, Frederikssund kl med opsamling nogle få steder efter aftale. Hjemkomst senest kl Tilmelding til Grethe Bahne Madsen, tlf senest den 7. september. Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf , Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokke lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør). Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin dende stiftsbidrag. Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til 15

16 Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør ID K A L E N D E R E N j u n i Mandag 20. juni 2011 kl Salmedans med konfirmander og minikonfirmander Underviser: Anne-Mette Riis, pædagog og lektor på Musikkonservatoriet med speciale i børn og musik. Sted: Antvorskov Kirke, Agersøvej 86, 4200 Slagelse. Tilmelding: / senest 30. maj. Pris: 100,- kr. (frokost) a u g u s t Fredag 19. august kl Didaktik: Hvordan opbygger vi undervisningen så konfirmanderne lærer det vi gerne vil? Sted: Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund. Tilmelding: Senest 15. juli via / s e p t e m b e r Onsdag 7. september kl til Fyraftensmøde, fokus på familie, fattigdom og julehjælp Arrangeret af Diakoniudvalget Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup Tilmelding: senest den 1. sep. Kjeld Thinggaard Kure: / Se side 12 Lørdag 10. september kl til Sensommertur til Nykøbing Falster Opsamling ved Islebjerg kirke, Frederikssund. Tilmelding: Senest den 7. september, Grethe Bahne Madsen, / Se side 15 Tirsdag 13. september kl til Inspirationsdag for organister i Helsingør Stift 2011 Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A, Helsingør Tilmelding: Inden 31. august til Morten Bech, Se side 13 Søndag 18. september kl til Stiftsstævne i Vangede Kirke, Ydre Mission Missionsforedrag, Mission Afrika Arrangeret af Udvalget for Ydre Mission Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Se side 15 Tirsdag 20. september Studiedag for præster: Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik Modeus. Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød Tilmelding: Jørgen Demant, Se Mandag 26. september kl Debataften: Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det kommende menighedsråd? Helsingør Stifts Distriktsforening Syd Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, Skovlunde. Tilmelding: Bende Kragh, / Se side 14 o k t o b e r Lørdag 1. oktober Landemode i Helsingør Domkirke. Program udsendes Lørdag 8. oktober Konfirmandevent 2011: Frilandsmuseet Tilmelding: fra 14. juni via Se mere n o v e m b e r Tirsdag november To-dags seminar for præster: Eksistenssamtalen: Relation eksistens identitet - i kristelig udlægning Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, sognepræst Mikkel Wold, hospitalspræst Christian Juul Busch og sognepræst Erik Høegh-Andersen. Tilmelding: Jørgen Demant, Se Medde lelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør, tlf Deadline Næste nr. udsendes 1. september Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1. august Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G. Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Velkommen til det nye menighedsråd

Velkommen til det nye menighedsråd Velkommen til det nye menighedsråd Herning Nordre og Søndre Provsti Den 20. november 2012 kl. 17.00-18.30 i Hedeagerkirken Vær velkommen, Herrens år 1 Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid! Julenat,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt April Såril 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Menighedsudflugt Lørdag den 15. maj tager vi på menighedsudflugt. Vi er blevet enige om at tage til Gerlev Legepark,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Vi begyndte mødet med at synge salme nr. 370 Menneske, din egen magt. Som afslutning sang vi salme

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad?

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Information til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Favrskov Provsti. Menighedsrådets opgaver overordnet, jf. lov om menighedsråd 1. Sognets kirkelige

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke Stiftskursusdag Kunst, Klang og Kirkerum Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke Kunst, Klang og Kirkerum Velkommen til årets stiftskursusdag, arrangeret af Udvalget for Kirkemusik og Gudstjeneste. Kirkerum

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N 35. årgang Nr. 1 Februar 2015 Hyggeklubben mødes hver anden torsdag i ulige uger fra kl. 13.30 til 16.00. Vi spiller kort, spil og snakker og får kaffe

Læs mere

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.4. april. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 29. marts Palmesøndag Kl. 10.30 Birgit Lundholm, Onsdag den 1. april Kirkevært i kirken Kl.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Johannesevangeliet 3.1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

2015-09-03 Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

2015-09-03 Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 3. september, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 PÅ BØLGELÆNGDE JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET 'Vær velkommen, Herrens år' Vi synger ved begyndelsen af adventstiden og ved starten af et nyt år: Vær velkommen,

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere