16. årgang nr. 2 juni juli august Stiftsbladet. Aktuel information om. Helsingør Stift. 3 Netværk 6 Præstesager 10 De særlige børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16. årgang nr. 2 juni juli august 2011. Stiftsbladet. Aktuel information om. Helsingør Stift. 3 Netværk 6 Præstesager 10 De særlige børn"

Transkript

1 16. årgang nr. 2 juni juli august 2011 Aktuel information om Stiftsbladet Helsingør Stift 3 Netværk 6 Præstesager 10 De særlige børn

2 Nyansættelser Jens Bærentzen Ordrup sogn, Gentofte provsti Nina Raunkjær Hørsholm sogn, Fredensborg provsti Sarah Thorngreen Auken Kokkedal sogn, Fredensborg provsti Lasse Hultberg Ballerup Sogn, Ballerup-Furesø provsti Bettina Niemann Krarup Gerlev-Draaby pastorat, Frederikssund provsti Anita Brændsgaard Bennetsen Kongens Lyngby provsti Fratrådte Rebecca Rudd At have med hinanden at gøre Alt imens kirken gør sit for at samle folk i diverse netværk, så som sorggrupper, ældremøder, konfirmandklubber osv., så har vi der arbejder med kirkens liv og vækst haft en tendens til at glemme os selv. Ofte har en organist eller en kontaktperson kunnet sidde temmelig alene i sognet med sine opgaver. Men det er ved at ændre sig. Præster har altid mødtes i konventer på tværs af sognegrænser, men nu er organister, sognemedhjælpere og gravere begyndt på det samme. Og menighedsrådsmedlemmer med særlige funktioner. Der er oprettet officielle, provstirelaterede netværk, hvor man koordinerer koncertkalendere, minikonfirmandsamarbejde, og indkøbsaftaler. Hvor rådighedsordningen for alvor tages i brug og der spares penge. Men også mere uformelle netværk, hvor der tales frit fra leveren om dagligdagens udfordringer, vanskelige sager og konflikthåndtering. Se eksempler på netværk side 3 Hvor to eller tre er forsamlet... Konflikter er jo et tilbagevendende tema når kirkens folk skal samarbejde. Sådan er det, og konflikter hverken kan eller skal undgås, de er en del af tilværelsen. Men man kan lære at håndtere dem fornuftigt. Når præster er involveret i konflikter, så trækker det gerne overskrifter, men hvordan var det egentlig at sagerne stod? Kristine Gaarde har i sin seneste bog kigget nærmere på en række præstesager, deri blandt også et par stykker fra vores stift. Læs side 6 Ferien Nå, men sommeren er over os, og dermed også den overenskomstaftalte og rådighedsordningsdækkede ferie. Så må vi hellere sørge for at få holdt den, og nydt den. Nanna Hauge kommer med et par gode bud på, hvordan dagen på standen eller i haven kan bedrives med en god bog. Læs side 8 God sommer Redaktøren Kirsten Eistrup Hørsholm sogn, Fredensborg provsti Christian Bjernager Ballerup sogn, Ballerup-Furesø provsti Esther Elisabeth Nielsen Lynge-Uggeløse-Engholm pastorat, Hillerød provsti Bent Palle Gerlach Skt.Olai sogn, Helsingør provsti Prædikener på nettet Ny hjemmeside med prædikener fra præster ansat i Den danske Folkekirke, har set dagens lys. Siden er enkel og nem og at gå til, og prædikenerne delt op efter forfatter eller tema. Ønsker man at bidrage med et udvalg af sine bedste prædikener, kan man kontakte Rebecca Rudd, Siden er lavet af folkekirkeinfo i Århus.

3 Gudsbilleder Af biskop Lise-Lotte Rebel To fortabte sønner og en god far Det er en af de mest elskede af Jesu lignelser, som Lukas fortæller i sit evangelium i kap. 15. Her fortæller han om den gode far og de to, hver på sin måde, fortabte sønner. Den ene søn fortabt i selvgod selvrealisering, den anden i selvgod selvopofrelse. Men faderens kærlighed var stor nok til at rumme enhver hån og modsigelse fra begge sine sønner. Ja, han stod med udstrakt hånd og ventede på dem. En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Der tales så meget om, at andre religioner måske også kan bidrage med smukke billeder eller forståelser af Gud, som måske endda kan supplere eller uddybe den kristne tale om Gud. Det kan være, at andre også har smukke ord og billeder om Gud. Men hvorfra henter disse billeder deres indhold? De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i kristendommen, er helt særlige derved, at de har fået indhold og farve fra ham, der har givet os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham, der gør hele forskellen! En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Af den grund er der måske nogle, der har svært ved at sige far om Gud. Men Jesu Kristi Far, Vor Far, som er i himlen, ham vi får lov til at stole på og henvende os til det er den far, Jesus Kris- sus har fortalt os om Gud gennem sine billeder og lignelser, hvoraf den lignelse fra Lukas evangeliet om de to fortabte sønner og den gode far er den bedst kendte. Fadernavnet i kristendommen får sit indhold igennem ham. Hvis vi kort skal fortælle, hvad kristendom går ud på, så vil denne lignelse være fast inventar. Det hører med til at tale om Gud i kristen forstand, at fortælle om denne generøse far, der utålmodigt længes efter sine børn, og som ikke ser dem, som verden ser, med alle deres åbenlyse fejl og alt det forkerte, der så let springer i øjnene. Men faderen ser dem i kærlighed, han tager dem i sin favn, hvor de er gemt i den grænseløse tilgivelse, som skjuler og renser alt. Den fortælling klinger med, når vi bekender troen på Gud som vores Far, verdens skaber og opretholder. Herfra får ordet far sin mening. Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. tus afslører billedet af med sit liv, sin død og sin opstandelse. Det er den far, han lærer os at henvende os til ved at bede Fader Vor! Je- Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. Vi kan kun tale om Gud bestemt som Jesu Kristi far. Det faderbillede betyder frihed og ikke underkastelse. Frihed til at stole på, at Gud er, som Jesus har vist os det. Frihed til at vi kan rejse os op som Guds kære børn og møde dagen i dag med dens udfordringer. Frihed til at vende blikket udad mod det medmenneske, som kalder på min hjælp, uden først at skulle spørge, om det nu også kan betale sig. Frihed til at leve som dem, vi er, for Jesu Kristi skyld, i taknemmelighed og ansvar. 3

4 S a m a r b e j d e m e l l e m s o g n e n e Mange steder i Helsingør Provsti har man fundet sammen på tværs af sognene i faglige fællesskaber, hvor der både drøftes fælles projekter, koordineres arbejdsopgaver samt diskuteres løst og fast. Herunder er listet eksempler på samarbejder fra stiftets provstier: Faglige teams: Her samles man omkring tilrettelæggelse af arbejdet, fælles projekter og initiativer. Organister koordinerer f.eks. koncerter og fælles arrangementer, præster kan aftale fælles konfirmandprojekter og gudstjenester, kordegne og kirketjenere fælles indkøbsaftaler osv. Se side 13 Fælles visionsdage: Mange initiativer er kommet i stand på fælles visionsdage på provstiplan. Her inviteres alle MR-medlemmer og ansatte i et helt provsti, til en fælles dag hvor mål og visioner diskuteres, og der nedsættes arbejdsgrupper på tværs af sogne- og faggrænser. Hillerød og Rudersdal provsti er et par af de provstier der har afholdt sådanne dage. På Hillerøds provstis hjemmeside kan man læse uddrag fra dagen: Erfarings-grupper: Her mødes kontaktpersoner, kordegne, kirkegårdsledere, sognemedhjælpere eller MR-formænd med hinanden på tværs af sognegrænserne. Erfagrupperne mødes på eget initiativ og udveksler erfaringer og giver gode råd. Her kan diskuteres dagligdagens udfordringer i et uforpligtende forum. Se side 5 Årlige provstimøder: Provst/provstisekretær mødes én eller to gange årligt med alle provstiets kontaktpersoner, kordegne, MR-formænd, kasserer eller regnskabsførere. Her tages emner op som regnskab/budget, overenskomstforhandlinger, nye regler og cirkulærer eller hvad deltagerne måtte ønske. Stiftsadministrationen eller andre med faglig ekspertise, deltager indimellem ved møderne. Ferieteams: Der er i mange provstier oprettet ferieteams mellem præster, kordegne, gravere eller organister. I et ferieteam aftaler man ferier, fridage og gensidig aflastning ved spidsbelastning. Rådighedstiden anvendes således, i overensstemmelse med de nye overenskomster, mens der spares penge til vikardækning. / RR Guddommelig fodbold? af Anne Boye, Præstevang Sogn, Hillerød Måske ikke dog har vi i Hillerød provsti, de sidste 2 år, haft stor succes med fænomenet. konfirmandfodbold som vi ganske enkelt kalder det. Ideen blev født af bla. Henrik Winther-Nielsen fra Frb. Slotskirke, fordi vi præster gerne ville give konfirmanderne en oplevelse af, hvor mange unge i Hillerød by og land, der faktisk bruger et år på at gå til konfirmationsforberedelse og samtidig give følelsen hos den enkelte konfirmand af, at være en del af et stort fællesskab med rod i kristendommen. Og det lykkes Konfirmander på kryds og tværs, fra by og opland, mødes denne søndag eftermiddag sidst på sæsonen på Hillerød stadion og spiller for hver deres kirke. Vi har været op til 200 konfirmander incl. dem der kommer for at heppe og se på. Her lyder der tilråb over banerne, man måske ikke er helt så normale Kom så Nødebo eller Skyd så Grønnevang. Nogen kyndige fodboldpræster har udarbejdet en rigtig turneringsplan og det hele ender med pokaloverrækkelse. Vi har købt en fin vandrepokal, der så skal stå i vinder kirken/sognegården indtil næste år. Desuden spiller vinderholdet en kamp mod præsterne, som vi oftest taber!!

5 Netværk mellem kontaktpersonerne af mogens Kongstad, kontaktperson Brøndbyøster sogn I 2008 etableredes i Glostrup provsti en visionsgruppe, som bl.a. fik til opgave at fremlægge ideer til fælles tiltag i provstiet, primært med sigte på at opnå besparelser, og frigøre midler til andre tiltag. Dette er i overensstemmelse med Betænkning Vi havde i vor brainstorming mange forslag, og et af disse gik ud på, at vi skulle etablere et samarbejde mellem kontaktpersonerne i provstiet. Det er jo næppe ukendt, at der er væltet nye opgaver ind over menighedsrådene og ikke mindst over kontaktpersonerne, f.eks. ændringerne ansættelsesprocedurerne og de nye overenskomster. Det blev mig der, som kontaktperson for Brøndbyøster sogn, fik opgaven at forsøge at gøre provstiets andre 8 kontaktpersoner interesserede i et sådant samarbejde. Samarbejde over sognegrænserne kan være problematisk, da hver især ofte mener, at de har deres specifikke og særlige problemer, som bedst løses indensogns. I oktober 2010 sendte jeg via provstikontoret en føler ud og bad om tilbagemelding. Alle svarede positivt, og vi fik etableret et møde i slutningen af januar Det er altid vanskeligt at finde en dato, hvor alle kan komme. Det første møde blev afholdt i vor sognegård kl Det varede 1½ time med en lille servering samt en dagsorden, hvori der indgik mulige emner samt en præsentation af deltagerne. Det viste sig, at der var stor interesse for at afholde sådanne møder med regelmæssige mellemrum, og vi har siden haft 2 møder. Næste møde er i juni. Vi er blevet enige om at undlade det formelle, men i stedet lade hver af os fremkomme med vore problemer, som vi så diskuterer, og hvis det er muligt, rådgiver vi hinanden ud fra egne erfaringer. Da kontaktpersonerne ofte har personfølsomme sager, f.eks. omkring uenighed mellem de forskellige personalegrupper, er vi enedes om at undlade udførlige referater af møderne, og vi har også som noget meget vigtigt indgået den aftale, at de ting, der fremkommer på møderne, forbliver i kredsen og ikke bringes videre. Der har været særdeles stor interesse for og tilfredshed med, at vi holder disse møder, og at vi har fået et netværk, som vi kan trække på. Stiftet har på vor anmodning tilsagt os, at vi kan få en repræsentant fra Stiftet til at komme og besvare spørgsmål og rådgive os, når vi synes, at vi har behov for professionel assistance. Generelt finder jeg, at et samarbejde over sognegrænserne er god ting, der giver inspiration og en betryggende backup. Fotos: Ejvind Flensted-Jensen 5

6 Samarbejdsprofil - menighedsrådslovens formålsparagraf af Kristine Garde, ph.d. og seniorforsker, tidligere sognepræst Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Sådan lyder den i 2007 indførte formålsparagraf i menighedsrådsloven, 1, stk. 2. Her er tale om en moralsk, men ikke en direkte juridisk forpligtelse. Da rådsmedlemmerne består af både valgte (læge) og fødte (gejstlige) medlemmer, bærer det samlede menighedsråd ansvaret for, at formålsparagraffen opfyldes. Præsten har dog et særligt ansvar for, at det kirkelige liv i sognet hviler på den evangelisk-lutherske bekendelses udtryk for den kristne tro, som der står i bemærkningerne til lovforslaget. Formålsparagraffen læner sig således op ad både præsteløftet og menighedsrådsløftet samtidig med, at den kridter banen op for samarbejdet. Det skal nemlig afspejle kirkens konfessionelle identitet og tjene menigheden, så dens medlemmer forbliver kristne. Info: 3 retsteologiske sager fra Helsingør stift er behandlet i bogen: Søbye-sagen (ritualselvtægt) Melby-sagen (supplerende gudstjenester) Olafsson-sagen (fritagelse fra deltagelse i menighedsrådsmøder). Vi samarbejder I langt de fleste sogne arbejdes der i fuld fordragelighed på at realisere formålsparagraffen ved, at præst og menighedsråd i gensidig respekt planlægger og gennemfører kirkelige aktiviteter, hvoraf nogle måske er skæve eksperimenter. Det må der naturligvis være plads til, men samtidig skal sådanne muligt grænseoverskridende arrangementer være så gennemtænkte, at de sagligt kan forsvares over for stiftets biskop, der fører tilsyn med præster og menighedsråd. Visse steder knirker samarbejdet mellem præst og menighedsråd dog så voldsomt, at det fører til en præstesag med inddragelse af tilsynsmyndigheden og ansættelsesmyndigheden. Da det erfaringsmæssigt kan være svært at få bilagt en strid, især når den er begyndt at ødelægge det kirkelige liv, er det gavnligt for samarbejdet at være på forkant med eventuelle konflikter. Retsteologi Bogen Retsteologi. Udvalgte emner, der udkom på Nyt Juridisk Forlag i april måned dette år, er skrevet med dette formål, at give præster og menighedsrådsmedlemmer muligheden for at være på forkant. Med sine 8 kapitler behandler bogen specifikke områder af præstegerningen, bl.a. præstens forkyndelsesfrihed, loyalitet over for kirkens ritualer, embedspligt til at beskytte menigheden mod vranglære, tjenestepligt til at deltage i menighedsrådsarbejdet, opfyldelse af decorumkravet, og forpligtelse til at samarbejde med kirkens ansatte, menighed og menighedsråd. Omdrejningspunktet i alle kapitler er mindst én præstesag, hvis forløb gennemgås og kommenteres på grundlag af sagens akter, som jeg personligt har fået adgang til. Jeg har omhyggeligt undladt at gøre mig til talerør for nogen af sagens parter, men tværtimod forholdt mig sagligt og nøgternt til den enkelte sag. Det almindelig præstedømme Bogen hviler på folkekirkens to grundpiller: det almindelige præstedømme og det kirkelige embede. Det almindelige præstedømme er en teologisk term for, at alle døbte er præster med rettigheder og pligter i relation til det kirkelige Retsteologi. Udvalgte emner, Nyt Juridisk Forlag 2011 embede, som er forordnet af Gud. Præsten udpeges (kaldes) af menighedsrådet på menighedens vegne til at varetage dette embede. Det kirkelige embede er derfor afledt af, men ikke underordnet det almindelige præstedømme. De to grundpiller er et uopgiveligt vilkår for samarbejdsprofilen i menighedsrådsloven. Dette gælder også, når der skal samarbejdes hen over sognegrænserne, så der ikke hersker tvivl om, hvilken menighed og hvilken præst der hører sammen i respekt for den kaldsret og pligt, som menighedsrådet varetager. God arbejdslyst og læselyst. Info: Johannes H. Christensen, tidl. sognepræst i Skovshoved, om bogen: Dels er den velskrevet, dels er den overordentlig solid både i sin fremstilling og sine vurderinger. Og så er den underholdende som en krimi.

7 S t u d i e o r l o v A m e r i k a n s k e p r æ d i k e n e r af Charlotte Ellermann, Sognepræst, Humlebæk Sogn Sidste sommer havde jeg en tre måneders studieorlov fra mit præsteembede i Humlebæk, hvor jeg tog til USA for at studere prædikenkunst. Jeg deltog bl.a. i en stor årligt tilbagevendende festival, hvor amerikanske præster fra mange forskellige kirkesamfund mødes for at høre prædikener. Der var både foredrag om, hvordan man prædiker og prøver på selve prædikenkunsten. Det var meget spændende at opleve, og jeg mener godt, at vi kunne lære noget af dem i Den danske Folkekirke. Sorte gudstjenester De fleste danskere forbinder amerikanske gudstjenester og prædikener med de sorte kirkers gudstjenester, som mange har oplevet over there! Det er ofte baptistmenigheder, hvor der er masser af musik og gospelsang under gudstjenestefejringen. Prædikenen er en stor oplevelse i sig selv, fordi præsterne i denne tradition bruger stemmen som et instrument, som skiftevis hvisker og råber og taler på en helt særlig måde. Det er prædikener, hvor der er tilråb og svar fra menigheden, som ofte højlydt reagerer på det, som siges fra prædikestolen. Alt i alt afgørende forskelligt fra vores danske gudstjenestetradition og derfor ikke uden videre til at overføre til danske forhold, skønt stilen også praktiseres i nogle danske frimenigheder. Imidlertid har disse gudstjenester efter min opfattelse et helt bestemt formål: Nemlig at skabe glæde og håb i en gruppe af mennesker, som ikke altid har og har haft det let i det amerikanske samfund. De sorte amerikanere kæmper mange steder i USA med massive problemer. Derfor tror jeg, at det har været vigtigt, at de i al fald én gang om ugen kunne gå hjem med en følelse af, at det nok skal gå alt sammen. Og lige præcis den følelse skal man også meget gerne have efter en dansk højmesse at gå hjem på. Spejle For de sortes vedkommende spiller bibelhistorien om Israels udfrielse af slaveriet stadig en betydelig rolle som et spejlbillede af deres egen historie. Og man kan roligt sige, at den tradition for spejling lever i alle også mere traditionelle amerikanske kirkesamfund, som har gudstjenester, der ligner vores. Man spejler sig i bibelens fortællinger såvel i det nye som i det gamle testamente, som der ofte også prædikes over. Og der bruges ofte personlige indfaldsvinkler. Således hørte jeg en amerikansk forsker og præst, som prædikede over splinten og bjælken fra Jesu bjergprædiken ved at fortælle om sin egen bedstemor, som følte et stort modsætningsforhold til sine naboer på villavejen i forstaden. Ja, hvordan hele bedstemoderens liv og identitet til sidst gik helt op i modsætningen mellem mig og de andre. Mrs. Calhoe, som hun hed, så splinten i naboens øje og ikke bjælken i sit eget. Det brugte prædikanten så som et spejl for os præster, som hun prædikede for. Hun brugte historien om bedstemoderen til at få sagt noget om det fænomen i kristne kirker og menigheder; hvordan der er en tendens til at se sig selv i modsætning til folk både indenfor og udenfor kirken. Hvordan alle kan få sin kristne identitet fra forskellen til andre. Hun spurgte os: Er du den, der diagnosticerer, eller hører du til? Er du udenfor og kritisk analyserende, eller er du en del af fællesskabet, som du reflekterer med? Hun tilføjede: Når du ser bjælken i dit eget øje, begynder det sande præsteskab. Formidling Det amerikanske samfund har store modsætninger, og det afspejles også i den måde, der prædikes på. Der er store forskelle på stilarter! En prædiken, jeg hørte, var nærmest et foredrag om ægteskab og seksualitet, en anden prædikant brød ud i sang undervejs, nogle viste lysbilleder som illustrationer til prædikenen. Alt dette peger i retning af, at man som amerikansk prædikant lægger megen vægt på selve formidlingen af budskabet, mens vi traditionelt lægger hovedvægten på indholdet af budskabet. Let forenklet kan man sige: Vi tænker meget på, hvad evangeliet vil sige os, mens amerikanerne tænker på, hvordan evangeliet siger os noget. Jeg hørte for nylig på et kommunikationskursus for kirkeligt ansatte, at forhenværende præsident Bill Clintons bedste taleskriver, skulle have sagt: Det vigtigste for at skrive en god tale er WIIFM, som er kort for: What s in it for me? Spørgsmålet Hvad betyder det for mig? er med til at åbne folks ører for det, som siges, og derfor Fortsættes side 9 7

8 af Nanna Hauge, præst og konsulent ved Folke-Sommerlæ kirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti Wilkie Collins ( ), engelsk forfatter. Han var kolossalt populær i sin samtid og skrev 27 romaner, mere end 50 noveller og mindst 15 teaterstykker. Han kom i lære i et tefirma, læste senere jura og blev advokat i Samme år mødte han Charles Dickens med et årelangt venskab til følge. Kvinden i hvidt (1860) blev oprindelig trykt som føljeton i Dickens ugemagasin. Den er siden trykt i mere end 2 millioner eksemplarer på engelsk. Også den senere detektivroman Månestenen (1868) er på vej i dansk oversættelse. hendes ægteskab med Bror Blixen-Finecke gik i opløsning, og hvor farmen i Afrika gik konkurs, og Karen til sidst må rejse i alle henseender tomhændet, hjem til Danmark. Læs i øvrigt den danske dramatiker og forfatter Jokum Rohdes efterskrift til denne nyoversættelse af Kvinden i hvidt. Gennem brevene får man som læser et hudløst nærbillede af Karens konstante kamp overfor følelsen af ikke at høre til i verden og ikke at være blevet til noget at være et mislykket menneske. Og af sorgen over ikke at have fået mulighed for at udvikle sine evner og hendes tanker om sit ynkelige forfatterskab sådan formulerer hun det selv. Foto: Bridgeman Images Omslag: Mikkel Henssel I midnatstimen på en øde vej ind til London møder den unge kunstner Walter Hartright en mystisk kvinde klædt helt i hvidt. Hun er oprevet, bange, tilsyneladende på flugt og beder ham om at hjælpe hende til London. Med skrækblandet fascination ledsager Walter den unge, hvidklædte kvinde ind mod byen, hvor hun forsvinder i en droske. Umiddelbart efter dette urovækkende møde bliver Walter ansat på landgodset Limmeridge som tegnelærer for de to halvsøstre, Laura og Marian. Pudsigt nok minder den smukke Laura ham påfaldende om den mystiske kvinde i hvidt og faktisk tyder flere sælsomme hændelser på at der er en forbindelse mellem de to søstre og den gådefulde nattevandrerske. Walter bliver dybt forelsket i Laura, som gengælder hans følelser, men allerede er forlovet med en anden. Hvad forbinder Laura og hendes forlovede, den ubehagelige Sir Percival Glyde, med kvinden i hvidt? Og hvilken rolle spiller Sir Percivals dæmonisk charmerende ven Grev Fosco i begivenhedernes gang er han ven eller fjende? Kvinden i hvidt, som er blevet kaldt den første egentlige kriminalroman, blev oprindelig publiceret kapitel for kapitel over 40 uger i Charles Dickens ugentlige føljetonavis All The Year Around. Som bog udkom Wilkie Collins roman første gang i 1860 og har ikke siden været out of print. Romanen er genoptrykt i utallige oplag og udgaver, filmatiseret et hav af gange og senest vist som tv-serie på BBC ISBN Wilkie Collins ( Kvinden i hvidt Tiderne Skifter Wilkie Collins Roman Kvinden i hvidt Tiderne Skifter M ed sin virt lige dele ch og spændin Collins med Kvinden i 1860) en helt ny re romangenren den f sensationsroman. Rea sensationelle samment og skæbne kombineres hånd til et fantastisk ha fortalt af kunstneren Wa og forskellige andre per fortællingen ofte dybt og divergerende. Walter beretter om sit natlige møde i London m titelpersonen kvinden k hvidt, som han angivelig h med at flygte fra en gruppe forfølgere. Umiddelbart efter ansætt den selvcentrerede og ubeha godsejer Mr. Fairlie ham som tegnelærer for sin unge niece der til forveksling ligner den m kvinde i hvidt. Laura og Walt oplever en brændende, men um kærlighed. Den smukke Miss F skal nemlig giftes med den skum Percival Glyde. Som vidner i en imaginær retssal Collins personer, der har været tæ begivenhederne fortælle deres ege version ord for ord. I alt ti forskell fortællere, hvis afsløringer belyser historien om kvinden i hvidt og hendes mærkelige fangenskab på en sindssygeanstalt. Breve fra Afrika I 1978 udgav Karen Blixen-forskeren Frans Lasson for Rungstedlundfonden en omfattende samling af Karen Blixens breve, skrevet under hendes sytten år i Afrika ( ) til familien i Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, som begge besøgte Karen Blixen på farmen. Men der er også breve til søstrene Inger "Ea" de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral. Brevene giver et enestående indblik i Karen Blixens menneskelige situation i de år, hvor Når man som læser ved, at hun med tiden og efter mange trængsler blev den anerkendte forfatter, som hun var, er hendes breve utrolig opbyggende at læse. De bringer et budskab om håb og overlevelse også hvis man som læser måtte stå i en helt anden situation end Karen Blixen. Derfor kan jeg også læse dem igen og igen. Breve fra Afrika Udgivet af Frans Lasson. Gyldendal 1978 Kvinden i hvidt Kvinden i hvidt blev oversat til dansk i 2008, med en forsinkelse på 146 år. Da den udkom i England i 1862 skabte den stor opmærksomhed, og er siden blevet kaldt verdens første krimi. Hvorfor skal man så læse den nu? Det er faktisk et godt spørgsmål, for jeg glemte dens meget indviklede plot kort efter at have læst den lidt på samme måde, som når man har spist på MC-Donalds og er sulten igen kort tid efter, og det er jo ikke nogen anbefaling. Når jeg så alligevel vil anbefale den, var det fordi jeg, om end jeg havde glemt plottet stadig huskede stemningen stemningen der opstår, når

9 sning Fortsat fra side 7 gælder det også for en god prædiken. Hvad betyder det for mig? Hvordan kommer det mit liv ved? Det er en udfordring for enhver prædikant såvel i Danmark som over resten af verden. ingredienserne i en roman er øde, isoleret beliggende herresæder, romantik, tvangsægteskaber, mystiske hændelser, bedrag og forvekslinger. Og hvis man gerne vil være i det selskab i sin sommerferie, kan bogen varmt anbefales. Bogens hovedperson er Walther Hartright, der får ansættelse som tegnelærer på godset Limmeridge. Inden han rejser fra London, møder han en nat en mystisk kvinde klædt i hvidt. Hun er bange og på flugt, og han følger hende ind til byen, hvor hun forsvinder i en drosche. På godset forelsker han sig i den ene af sine to elever, Laura. Laura gengælder hans følelser, men hun kan ikke vise det, da hun er forlovet med den mystiske sir Clyde. Laura minder Walther om den hvidklædte kvinde, og efterhånden som historien skrider frem, viser det sig, at der er en forbindelse mellem de to.. Formen, hvori historien fortælles, er speciel, da der er i alt 10 fortællere, som skiftevis træder ind på scenen, og tilsammen udgør deres fortællinger den samlede historie om Kvinden i hvidt. Wilkie Collins: Kvinden i hvidt. Tiderne Skifter 2008 Med informativt forord af Jokum Rohde Slip mig aldrig I den engelsk-japanske forfatter Kazuo Ishiguros roman fra 2005 befinder vi os i England i slutningen af 1990 erne. Den 31-årige Kathy ser tilbage på sin tilsyneladende idylliske barndom på kostskolen Hailsham. Børnene på Hailsham er klar over, at de er specielle, men hvad der gør dem specielle og hvad det indebærer står dem ikke helt klart, Alting virker på overfladen ganske realistisk, selv det britiske vejr, der konstant er gråt uanset årstid og temperatur. Som læser bliver man imidlertid hurtigt klar over, at Kathy og hendes venner er kloner, der alle er opfostret til det formål at levere organer til mennesker ude i den virkelige verden. Hvad Kathy og hendes skolekammerater blot aner, bliver de klar over som voksne, nemlig, at deres tilværelse og levetid er begrænset af, hvor mange organer, de kan overleve at aflevere. Slip mig aldrig er en skræmmende fortælling, der uden egentlige futuristiske kulisser bevæger sig i grænselandet mellem horror og sciencefiction. Ishiguros ærinde er ikke primært at bidrage til debatten om kloning, men at vise hvordan vi er dømt til at tro på kærligheden og til at håbe, selv om det i sidste ende næppe gør hverken fra eller til. Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig. Gyldendal 2008 Evangeliet og virkeligheden Som prædikant oplever man let, at menigheden lever i to helt adskilte verdener: én i kirkens rum om søndagen og én udenfor i hverdagen: Således fortalte en amerikansk teolog om engang i hans fødeby i sydstaterne, hvor der var blevet givet adgang for sorte elever på deres lokale highschool. Det var et politisk tiltag, der gav anledning til stor lokal debat. De hvide i byen havde indkaldt til debatmøde, og den ene efter den anden gik på talerstolen og talte mod de sortes adgang til skolen. Til sidst gik byens præst på talerstolen, og der blev helt stille, da han sagde: Nu har jeg været jeres præst i mange år, jeg har døbt jeres børn og begravet jeres forældre, men i dag er den sorteste dag i mit liv. For den viser mig, at I ikke har forstået et ord af alt det, som jeg har forkyndt for jer gennem alle disse år. Virkeligheden og evangeliet bør ikke være to adskilte verdener, hverken indenfor eller udenfor kirken. Første forudsætning for det må være, at man føler, at det, som siges fra prædikestolen, er relevant for det liv, som vi lever. Og der mener jeg, at vi kan lære noget af den amerikanske tradi-tion, som fokuserer meget på, at evangeliet mødes med verden udenfor kirken. Ikke kun sådan at virkeligheden belyser evangeliet med aktuelle eksempler, men også sådan at man ser evangeliet i virkeligheden; at man spejler sig i de bibelske fortællinger. Hvis man får den oplevelse, ja så kan det være, at man går hjem den søndag med en følelse af, at det nok skal gå alt sammen. 9

10 De særlige børn af pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk konsulent Når vi skal planlægge vores forberedelse frem mod konfirmationen oplever mange præster, at der er en eller flere på holdet, der har en form for diagnose med sig i bagagen. Det kan være et eller to børn, enten fra den almindelige klasse eller fra dysleksi-klassen, hvor det ikke er nødvendigt med et specialhold. Det kan være et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD eller med aspergers syndrom, som følger sin almindelige klasse med speciallærertimer i skolen. Sognepræst i Høje Gladsaxe Morten Miland har gennem mange år erfaring med specialkonfirmander. Når der er tale om alvorligere diagnoser, opfordrer han til at oprette specialhold og søge menighedsrådet om en støttelærer til at løfte opgaven: Specialbørnene skal ikke udstilles foran de andre, og man opnår på specialhold en bedre kontakt mellem præst og konfirmander. Samtidig er det vigtigt, at præsten får en støttelærer, der kan være med til at hjælpe konfirmanderne individuelt og kan fortælle præsten, når noget skal gribes anderledes an. Når der er tale om børn med mildere diagnoser, som ikke er henvist til specialklasser, kan det godt lade sig gøre at integrere dem i den almindelige undervisning. Men undervisningen skal tilrettelægges ud fra situationen. Dysleksi Hvis et barn med ordblindhed går i den almindelige klasse, er det vigtig at få fat i læreren og høre, hvem barnet normalt samarbejder med og lade dem sidde ved siden af hinanden eller i gruppe sammen. Når man planlægger undervisningen, er det vigtigt at undervise med andet end ord. Man kan give mulighed for at lave tegninger som svar på spørgsmål i stedet for at skulle formulere svaret med ord. I Herstedvester Kirke er der gode erfaringer med at lade ordblinde børn (fra specialklasse) indgå i den almindelige undervisning og f.eks. lade dem tegne et billede af hvad gør dig glad?, hvad gør dig ked af det?, mens de andre elever kan skrive (eller tegne) deres svar. Hvis der skal læses tekster, kan man lade dem arbejde i grupper eller to og to, hvor det ikke er den ordblinde, der skal læse højt. Ligeledes kan man med skriftlige besvarelser lade dem arbejde i grupper, hvor en anden i gruppen skal stå for det skriftlige på den fælles planche. Der kan lægges stor vægt på det kreative, hvor konfirmanderne producerer tegninger, skulpturer, tager billeder eller laver et drama ud fra en genfortælling eller et tema. Produkterne kan indgå i en mundtlig præsentation, hvor man kan lade konfirmanderne præsentere for hinanden i mindre grupper, så det ikke er for farligt at skulle fortælle for hele klassen. Man kan lære salmer ved at bruge salmedans ud fra Anne-Mette Riis bog: Salmer i dans og bevægelse, hvor man lærer et eller to vers udenad ved hjælp af bevægelser og rytme. Og man kan lade dem se (og gerne udvælge yndlingsbilleder), der illustrerer bl.a. Fadervor, Trosbekendelsen eller et andet tema. Hvis man ser film med undertekster, er det en god idé at sætte sig sammen med den/de ordblinde bagerst og læse teksterne højt. Opmærksomhedsforstyrrelser Blandt konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder kan man møde unge med milde former af ADHD og Aspergers syndrom, hvor man ikke behøver at oprette specialhold. Når undervisningen skal planlægges, skal der tages hensyn, der er nødvendige for disse unge men som viser sig at være gode for hele holdet. Nøgleordene i undervisningen er tydelighed, struktur og tryghed. Charlotte Chammon, sognepræst i Nørre Herlev, lægger stor vægt på at skabe tryghed ved at sætte klare rammer og give klare beskeder: Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser skal være med på deres præmisser og vide, at de kan føle sig trygge, fordi præsten fortæller, hvad der skal ske, og hvad de skal gøre. Man skal ikke forlange mere af dem, end de kan klare. Jeg plejer at kontakte læreren og høre, hvem de er trygge sammen med i klassen, eller hvordan jeg kan være med til at gøre dem trygge. Ofte taler jeg også med dem selv og deres forældre om, hvad de har brug for. Mange af disse konfirmander har lidt mange

11 nederlag. Ofte er opmærksomhedsforstyrrelsen ikke deres primære problem, men den manglende tro på sig selv, som gør, at de ikke engang prøver at følge med og være en del af klassen. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give dem succesoplevelser og få dem til at føle sig set og værdsat i konfirmationsforberedelsen. Konfirmandens opmærksomhedsforstyrrelse gør, at han eller hun bliver forstyrret af mange ting, som vi andre har lært at se bort fra. De kan ikke skelne, hvad der er væsentligt og reagerer ofte impulsivt. Vi skal give klare, tydelige instrukser og sørge for, at den unge sidder et sted i klassen, hvor han eller hun kan se os og ikke bliver forstyrret af de andre. Man skal give en besked ad gangen og understøtte med billeder eller figurer. For mange ord kan virke uoverskueligt, og ordrige forklaringer hæmmer mere, end de gavner. Faste rammer Disse unge har brug for ydre rammer og en struktur, som gør det tydeligt for dem, hvad der skal ske, fordi de ikke selv kan rumme det hele i hovedet. Det kan være godt at begynde og slutte undervisningen med noget genkendeligt. Når rammerne og strukturen er det samme, kan indholdet varieres uden at skabe utryghed og forvirring. Hvis strukturen brydes op, skal konfirmanden forberedes grundigt på, at næste gang bliver anderledes. De har svært ved at aflæse ansigtsudtryk og sociale spil og bliver usikre i ustrukturerede situationer. Derfor er det vigtigt, at man i pauser tager sig af dem, så de ikke føler sig alene. Opmærksomhedsforstyrrede konfirmander har svært ved for mange ord og abstraktioner og har brug for praktisk eller kreativt arbejde, hvor der skal være både klare konkrete opgaver og opgaver, der kræver mere selvstændig stillingtagen. De kan ikke koncentrere sig og holde opmærksomhed for længe, og man skal derfor have en rytme, hvor der varieres mellem stillesiddende, koncentreret arbejde og arbejde med fysisk aktivitet. Samtaler skal ikke være for lange, og det kan være godt at gøre noget praktisk imens som f.eks. walk and talk. Det kan være svært for disse unge at forholde sig til store grupper. Det er derfor godt at lade dem arbejde i mindre grupper og to og to, hvor der er færre distraktionsmuligheder, og hvor de ikke så nemt risikerer at føle sig forkerte. Det er vigtigt med trygge faste grupper. De kan have behov for at kunne gå lidt for sig selv og gøre noget på egen hånd. En ressource Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser er ikke kun et problem, men kan opleves som en stor fordel i konfirmationsforberedelsen. De har ofte en uortodoks opfindsomhed og kan især i den kreative del af undervisningen få en masse geniale idéer. Og når man planlægger konfirmationsforberedelsen ud fra at integrere disse unge både pædagogisk og i klassens samvær, vil det langt det meste af tiden være positivt for hele klassen. Konfirmander med specielle behov kan være en udfordrende gave til ens undervisningspraksis. Hvis du vil have mere viden, sparring eller idéer, kan du få fat i religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen på eller Dysleksi Dysleksi kaldes i daglig tale ordblindhed og defineres som indlæringsvanskelighed, der kan besværliggøre eller nedsætte et menneskes evne til at læse, skrive, stave og i nogle tilfælde tale. Dysleksi har intet at gøre med dårligt syn eller dårlig hørelse. Dysleksi har heller intet at gøre med manglende intelligens, hjerneskade, udviklingsfejl eller skader på sanserne. ADHD (tidligere benævnt DAMP) ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet. Aspergers syndrom Aspergers syndrom er en mildere form for autisme. Hovedsymptomet er en mangelfuld kontakt med omgivelserne. De kommer til kort over for de i virkeligheden meget indviklede regler for, hvordan man leger og taler med og i det hele taget er sammen med jævnaldrende kammerater. Børnene er typisk lidt kejtede enspændere og "nørdtyper". De har svært ved at deltage i en almindelig samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige forhold. Barnet tager typisk ord bogstaveligt og har svært ved at fatte billedsprog og antydninger. 11

12 et s Hvem giver vi julehjælp til? Hvordan er vort billede af, hvad det vil sige at være fattig i 2011? Hvad er vor tids fattigdom? Skal vi give julehjælp til familier med fladskærm og smarte mobiler? Hvilke kriterier stiller vi for at give julehjælp i vores sogn? Fyraftensmøde onsdag den 7. september kl i Vestkirken, Ballerup Fyraftensmøde vor tids fattigdom og sognets julehjælp 16.30: Ankomst - kaffe og kage 17.00: Velkomst v/ Kjeld Kure, fmd. f. Stiftsudvalget for Diakoni Familien gennem tiden - fattigdommens udvikling Oplæg til inspiration og drøftelse ved Finn Pilgaard Beyer 18.30: Spisepause - der serveres et let aftensmåltid 19.00: Det begyndte med julehjælp... Oplæg ved sognepræst Aage Koed Mikkelsen 20.00: Debat og erfaringsudvekling 21.00: Afslutning Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift inviterer sammen med Samvirkende Menighedsplejer til fyraftensmøde med fokus på vor tids fattigdom og sognets julehjælp. Tid og sted Onsdag den 7. september 2011 kl Vestkirken menighedssalen Platanbuen Ballerup Familien gennem tiden fattigdommens udvikling Fattigdom ved vi hvad er - eller gør vi? Der er tegn på en ny fattigdom i det danske velfærds samfund. Finn Pilgaard Beyer er diakon og cand.scient. soc. med speciale i fri villigt socialt arbej de. Han har gennem mange år arbejdet i Kirkens Korshær og Samvirkende Menighedsplejer. Det begyndte med julehjælp... Hvordan julehjælpen kan blive startskud til videre udvikling af sognets diakoni. Aage Koed Mikkelsen er sognepræst i de to landsogne, Skuldelev og Selsø, hvor julehjælpen blev starten på en ny tilgang til sognets diakoni. Inspirations- og erfaringsudveksling for menighedsråd, menighedsplejer, præster / sognemedhjælpere / kirkeligt ansatte og frivillige med interesse for diakoni Pris Deltagelse i fyraftensmødet koster 50,- kr (incl. aftensmad). Tilmelding Tilmelding senest den 1. september til Kjeld Kure - på mail eller tlf Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift

13 sker Netværk for organister Organisterne i de 8 kirker i Rødovre-Hvidovre Provsti aftalte i sommeren 2009 at mødes for at lære hinanden at kende. Vi fandt det første møde så berigende, at vi siden har mødtes 3-4 gange årligt på skift i de forskellige kirker. Vi har hver gang et helt praktisk, fagligt program: vi udveksler korsatser, spiller orgelværker for hinanden, udarbejder fælles koncertkalender for et halvt år ad gangen, drøfter orgel-pleje, koradministration og mærkelige musikønsker til bisættelser! I 2010 besluttede vi at bruge vores netværk til at arrangere den første fælles inspirationsdag for organister i hele stiftet. Det var en rigtig god dag, så derfor gør vi det igen. Dansk Organist- og Kantorsamfund (DOKS) har netop i disse år fokus på netværk blandt organister, da det er meget værdifuldt at mødes med kolleger, for der er sjældent mere end en organist ved hver kirke. Det er dejligt at kende sine kolleger i nabokirkerne, uanset om man laver store projekter eller koncerter sammen eller blot skal have et telefonnummer på en vikar. Vibeke Evald, organist ved Hvidovre kirke Stift 2011 ister i Helsingør gan or r fo g da Inspirations kl til Tirsdag d. 13. september singør r, Hestemøllestræde 3A, Hel ud i Helsingør Stifts lokale stiftet, og som et forum for at møde kolleger fra hele til ed igh lejl en som kt Inspirationsdagen er tæn muligheder og udfordringer. ringer om kirkemusikkens erviser): veksling af tanker og erfa r i DR-kor, dirigent og und mmet: Poul Emborg (sange gra pro på de gen føl er Denne gang hedssangen? Hvordan styrkes menig i kirken? og organist bedst sangen Hvordan fremmer kor nt): gør Stifts teologiske konsule Jørgen Demant (Helsin gen præsentation af Jør Højmessen under lup råde. Er det som ejd arb s Demant og han et for organister? liturgiske laboratorium nog ust til Tilmelding senest 31. aug adis.dk par Morten Bech på bec dagen. på s ale bet Pris: 250 kr. som fe. kaf og ost Der serveres frok i i Rødovre-Hvidovre Provst Arrangeret af organisterne ør Stift i samarbejde med Helsing Nyt fra distriktsforeningerne vor repræsentant i Der har været valg til repræsentantskabet i TV2/Lorry. Repræsentantskabet mødes 2 gange om året. Hvert fjerde år vælger TV2/ Lorrys repræsentantskab medlemmerne til stationens bestyrelse. Bestyrelsen ansætter direktøren, som ansætter det øvrige personale. Der er fra de 3 stifter, Helsingør, København og Roskilde, som dækker stationens sendeflade, valgt 3 personer. Fra Helsingør Stift er indtrådt sognepræst Henning Sundby-Pedersen, Egebæksvang. Det er aftalt i vore 3 distriktsforeninger, at pladsen i repræsentantskabet går på skift. I næste valgperiode er det således ikke Frederiksborg Distriktsforening, der besætter pladsen, men enten Helsingør Stift Syd Distriktsforening eller Sokkelund Herreds Distriktsforening. Vor nuværende repræsentant påpeger at man, hvis man har ideer til indslag fra kirkelige begivenheder i vort stift, kan henvende sig til den redaktionelle ledelse, hvis mailadresser står på stationens hjemmeside, f. eks. Det er naturligvis ikke sikkert, at alle ideer bliver brugt. 13

14 Det s Fra Landsforeningen Distriktsforening Syd Arbejdsmiljøuddannelsen Debataften Arbejdsmiljøuddannelsen giver arbejdsledere og ansatte redskaber til at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Deltagerne får kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og får redskaber til at varetage funktionerne i arbejdsmiljøorganisationen. Der lægges ved undervisningen vægt på dialog mellem underviser og kursister, og undervisningen tager i nogen grad udspring i kursisternes egne erfaringer Mandag den 26. september 2011 kl Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det kommende menighedsråd? Målgruppe Deltagerne kan være kontaktpersoner, arbejdsledere og provster og ansatte fra kirken og kirkegården. Deltagerne repræsenterer forskellige erfaringer i forhold til arbejdsmiljøet og med forskellige arbejds- og ansvarsområder. Indhold Uddannelsen giver deltagerne indsigt i: Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion på arbejdspladsen. Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler. Arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV) Arbejdsmiljøorganisationens samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører som Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere m.v. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker og sundhedsfarer Praktiske oplysninger Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse varer 22 timer. Uddannelsen gennemføres på 3 dage. Uddannelsen gennemføres som internat. Uddannelsen er godkendt af Arbejdstilsynet og opfylder kravene til den lovpligtige uddannelse for medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen. Tid og sted: august 2011 eller november 2011 Vejle Center Hotel Tune Kursuscenter, Greve Tilmelding og pris: Landsforeningens kontor tlf.: / kursus(at)menighedsraad.dk Pris: kr ,- inkl. overnatning på enkeltværelse, kursusmateriale og fuld forplejning. Uddannelsen udbydes af Landsforeningen i samarbejde med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Som oplægsholder har vi inviteret journalisten Bo Nygaard Larsen, som er kendt for sine til tider måske lidt provokerende stikpiller til Folkekirken og de siddende menighedsråd. Vi håber med denne tidlige advisering, at så mange som muligt får reserveret aftenen allerede nu, men vil naturligvis senere udsende en mere officiel invitation. STED: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde

15 sker Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd arrangerer Sensommertur lørdag 10. september 2011 Nyt fra Ydre Mission Stiftsstævne i Vangede Kirke Søndag d. 18. september kl Turen går denne gang til Nykøbing Falster, hvor vi skal se den smukke Klosterkirke ved en omvisning. Senere kører vi til den nye Lindeskovkirke, hvor vi indtager vor frokost. Derefter går turen til Torkilstrup kirke på Nordfalster. Salmedigter og præst B.S. Ingemann blev født i præstegården her. Gudstjeneste, prædikant: biskop Lise-Lotte Rebel Turens pris er kr , hvilket beløb inkluderer busturen, kaffe på udturen, kirkeomvisning, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskaffe. Betaling i bussen. Missionsforedrag ved tidl. missionær Rikke Vestergaard, Mission Afrika Menighedsrådsmedlemmer fra hele stiftet, præster, kirkefunktionærer samt ledsagere og alle andre interesserede er velkomne. Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Frokost Afgang fra Islebjerg kirke, Frederikssund kl med opsamling nogle få steder efter aftale. Hjemkomst senest kl Tilmelding til Grethe Bahne Madsen, tlf senest den 7. september. Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf , Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokke lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør). Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin dende stiftsbidrag. Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til 15

16 Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør ID K A L E N D E R E N j u n i Mandag 20. juni 2011 kl Salmedans med konfirmander og minikonfirmander Underviser: Anne-Mette Riis, pædagog og lektor på Musikkonservatoriet med speciale i børn og musik. Sted: Antvorskov Kirke, Agersøvej 86, 4200 Slagelse. Tilmelding: / senest 30. maj. Pris: 100,- kr. (frokost) a u g u s t Fredag 19. august kl Didaktik: Hvordan opbygger vi undervisningen så konfirmanderne lærer det vi gerne vil? Sted: Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund. Tilmelding: Senest 15. juli via / s e p t e m b e r Onsdag 7. september kl til Fyraftensmøde, fokus på familie, fattigdom og julehjælp Arrangeret af Diakoniudvalget Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup Tilmelding: senest den 1. sep. Kjeld Thinggaard Kure: / Se side 12 Lørdag 10. september kl til Sensommertur til Nykøbing Falster Opsamling ved Islebjerg kirke, Frederikssund. Tilmelding: Senest den 7. september, Grethe Bahne Madsen, / Se side 15 Tirsdag 13. september kl til Inspirationsdag for organister i Helsingør Stift 2011 Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A, Helsingør Tilmelding: Inden 31. august til Morten Bech, Se side 13 Søndag 18. september kl til Stiftsstævne i Vangede Kirke, Ydre Mission Missionsforedrag, Mission Afrika Arrangeret af Udvalget for Ydre Mission Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Se side 15 Tirsdag 20. september Studiedag for præster: Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik Modeus. Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød Tilmelding: Jørgen Demant, Se Mandag 26. september kl Debataften: Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det kommende menighedsråd? Helsingør Stifts Distriktsforening Syd Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, Skovlunde. Tilmelding: Bende Kragh, / Se side 14 o k t o b e r Lørdag 1. oktober Landemode i Helsingør Domkirke. Program udsendes Lørdag 8. oktober Konfirmandevent 2011: Frilandsmuseet Tilmelding: fra 14. juni via Se mere n o v e m b e r Tirsdag november To-dags seminar for præster: Eksistenssamtalen: Relation eksistens identitet - i kristelig udlægning Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, sognepræst Mikkel Wold, hospitalspræst Christian Juul Busch og sognepræst Erik Høegh-Andersen. Tilmelding: Jørgen Demant, Se Medde lelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør, tlf Deadline Næste nr. udsendes 1. september Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1. august Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00. Kingos Minde

Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00. Kingos Minde Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00 Kingos Minde Hermed indkaldes medlemmer af Slangerup Menighedsråd og suppleanter til ordinært offentligt menighedsrådsmøde på ovennævnte sted

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15. Dok.id. 115503 Helsingør stiftsudvalg Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.00 Mødet afholdes i stiftsadministrationens lokaler, Hestemøllestræde 3 A i Helsingør. Mødedeltagere:

Læs mere

kirkebladet for hvidovre sogn

kirkebladet for hvidovre sogn kirkebladet for hvidovre sogn Maj - juli 2015 Gudstjeneste under åben himmel 2. pinsedag kl. 11.00 www.hvidovrekirke.dk HØJMESSER OG GUDSTJENESTER MAJ-JULI 2015 Kl. 10.00 hvor intet andet anføres MAJ 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde. Den 13. august 2013 Blad nr. 1

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde. Den 13. august 2013 Blad nr. 1 Solrød Menighedsråd indkaldes hermed til tirsdag den 13. august 2013 Spisning kl. 18, mødet begynder kl. 18.30. Afbud bedes meldt til kontoret. Den 13. august 2013 Blad nr. 1 Fraværende med afbud: Anita,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård.

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Deltagere: Liselotte Nyboe, Johan Dyrløv, Arthur Holgerson, Arne Søndergard, Palle Sigaard, Birgit Bager, Marie Holst, Ruth

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Dagsorden: Sagsfremstilling: Beslutning: 1 Godkendelse af

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), Margrethe Møller (MM), Merete Lindhardt

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

KURSUSPROGRAM EFTERÅRET 2015 OG FORÅRET 2016

KURSUSPROGRAM EFTERÅRET 2015 OG FORÅRET 2016 KURSUSPROGRAM EFTERÅRET 2015 OG FORÅRET 2016 Fjelsted kirke FYENS STIFTS MENIGHEDSRÅDSFORENING www.fsmfyn.dk KÆRE KURSIST I dette kursusprogram finder du brugbare, spændende og Inspirerende kursusforløb

Læs mere

Der indkaldes til konstituerende menighedsrådsmøde tirsdag den 27.11.2012 kl. 19.00

Der indkaldes til konstituerende menighedsrådsmøde tirsdag den 27.11.2012 kl. 19.00 Der indkaldes til konstituerende menighedsrådsmøde tirsdag den 27.11.2012 kl. 19.00 i Skibet kirkehus. Til stede: Medlemmer af Menighedsrådet: Anne Kragh Hans Cordius Birthe Lind Poul-Jørn Linnebjerg Christina

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), fra SUK: Asger Torben Petersen

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

1 Præsentation af medarbejderne ved kirken samt præsentation af kirkeværgen

1 Præsentation af medarbejderne ved kirken samt præsentation af kirkeværgen Indkaldelse/ referat Mødeart Mødedato/ tidspkt. Deltagere Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Dagsorden Tirsdag d. 8.01.13 Kl. 19.30-22.00 Sven Madsen John Berwick Martin Ringsmose Claus Weber Birgitte Skovgaard

Læs mere

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Til stede var: Astrid, Mikkel, Anders, Andreas, Morten, Tobias og Tilde 1.Godkendelse af referat + valg af ordstyrer 2. Evaluering af Forårsweekenden

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Sdr. Nærå. Juni Juli August September 2014. Valgmenighed

Sdr. Nærå. Juni Juli August September 2014. Valgmenighed Sdr. Nærå Juni Juli August September 2014 Valgmenighed Kære alle Tak for en god generalforsamling. Og tak for vores lille værksted, dejligt, at høre jeres stemme. Nu er det blot at trække de gode forslag

Læs mere

TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE TEOLOGISK OG PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE KURSER I HELSINGØR STIFT EFTERÅR 2014 KURSUSOVERSIGT EFTERÅR 2014 DATO KURSUS TID OG STED 27. august Skolereform og konfirmationsforberedelse 10.00-15.00 Brøndbyøster

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

NØRRE FELDING KIRKEBLAD NØRRE FELDING KIRKEBLAD Kære kommende konfirmander. Midt i august begynder den nye konfirmandsæson. I skal gå til præst som det kaldes, helt indtil jeres konfirmation 20. og 21. maj 2011. Der er rigtig

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2014 2015 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Menighedsrådsmøde Onsdag 19. august 2015 i Sognegården

Menighedsrådsmøde Onsdag 19. august 2015 i Sognegården Melby Menighedsråd Tollerupvej 6, 3370 Melby Dagsorden Menighedsrådsmøde Onsdag 19. august 2015 i Sognegården Medlemmer indkaldt: Palle Blom (PB) (Alternativ liste) Kim Snekkerup (KS) * Yvonne Vestermann

Læs mere

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov.

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov. Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30 ordstyrer: Elsemarie referent: Alice Fraværende: Dorte DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden Blev godkendt 2. Godkendelse

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Referat fra Provstiudvalgsmødet 12. marts 2015.

Referat fra Provstiudvalgsmødet 12. marts 2015. HILLERØD PROVSTI PROVSTEN: HILLERØDSHOLMSALLE 5 3400 HILLERØD 48 24 90 60 PROVSTIKONTOR: ØSTERGADE 16,1 3400 HILLERØD 70 23 03 93 e-mail: jfc@km.dk Hjemmeside: www.hilleroedprovsti.dk Hillerød den 17.3.2015

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

SCT. MARIÆ SOGNS MENIGHEDSRÅD

SCT. MARIÆ SOGNS MENIGHEDSRÅD DAGSORDEN for møde i menighedsrådet tirsdag den 3. december 2013 kl. 19.30 i foredragssalen. Fraværende: Forhåndsafbud fra Jørgen Ingberg Henriksen 03.12.2013 13/14, 01. Init.: REFERAT: 1. Godkendelse

Læs mere

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Alle var mødt frem til menighedsrådsmødet. Henriette Oxbøll var mødt som medarbejderrepræsentant. Der var mødt 3 tilhørere. Orø,

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere