Undervisningsministeriets konteringsinstruks. for

Transkript

1 Undervisningsministeriets konteringsinstruks for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Institutioner for professionsbacheloruddannelse Institutioner for erhvervsakademiuddannelse Institutioner for gymnasial uddannelse og VUC VER

2 Sagsnr.: GENERELT GENERELT... 3 INDLEDNING... 3 LINKSAMLING... 4 RÅDGIVNING, KONSULENTER M.FL IT-SYSTEMER OG SYSTEMSAMMENHÆNGE... 6 TAXAMETERSYSTEMET MV RETNINGSLINJER FOR KONTERING REGISTRERINGER OG REGNSKABSMÆSSIGE FORHOLD... 9 PERIODISERING... 9 Taxameterindtægter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Øvrige indtægter... 9 Lønomkostninger... 9 Omkostninger, der vedrører efterfølgende år... 9 Omkostninger, der skal periodiseres FORDELINGER Fordelinger mellem skole og kostafdeling HJÆLPEFORMÅL/FORDELINGER OG FORDELINGSNØGLER Hjælpeformål Fordeling af hjælpeformål Eksempler på anvendelse af hjælpeformål LØN Indlæsning af lønfiler Lønfordeling Periodisering af løn Skyldige feriepenge og særlige feriedage Åremålsansættelser Personale ansat under den sociale klausul Afstemninger INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED Priskalkulation Direkte omkostninger/undervisningsudgifter Indirekte omkostninger/fællesomkostninger Overhead (fortjeneste) Efterkalkulation Moms Forsikring Regnskab mv. vedr. IDV KANTINER STATENS SELVFORSIKRING FORSØGS- OG UDVIKLINGSMIDLER

3 Sagsnr.: Generelt ANLÆGSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver AFGRÆNSNINGEN MELLEM STØRRE BYGNINGSFORBEDRENDE ARBEJDER OG LØBENDE VEDLIGEHOLDELSE Indregning af forbedringer og vedligeholdelse INDRETNING AF LEJEDE LOKALER VÆRDIANSÆTTELSE AFSKRIVNING NEDSKRIVNING REETABLERINGSFORPLIGTELSER Kontering UDSTYR OG INVENTAR LEASING KONTERING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. VAREBEHOLDNINGER DEBITORER ANDRE TILGODEHAVENDER VÆRDIPAPIRER IGANGVÆRENDE ARBEJDE FOR EGEN REGNING Kontering IGANGVÆRENDE ARBEJDER FOR FREMMED REGNING Kontering Værdiansættelse Færdiggørelsesgraden EGENKAPITAL LANGFRISTET GÆLD KREDITORER

4 Sagsnr.: Generelt Indledning Formålet med denne konteringsinstruks er at understøtte en ensartet kontering på institutionerne. Konteringsinstruksen er udarbejdet i tæt samarbejde med de regnskabskonsulenter, der er tilknyttet ministeriet. Konteringsinstruksen beskriver it-systemer og systemsammenhænge, kontoplaner samt registreringer og regnskabsmæssige forhold. En væsentlig del af instruksen er ministeriets retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen, herunder særligt gyldige kombinationer af formål og SKS-konti. Retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen indgår som bilag til Konteringsinstruksen. Det bemærkes, at dannelsen af regnskabstallene til resultatopgørelsen i årsrapporten sker ved anvendelse af det kontoskema, der er lagt på UNI-C s hjemmeside admsys., jf. linksamling. Ministeriet anbefaler samtidigt, at årsrapporten indtastes og godkendes i Regnskabsportalen inden afsendelse af formålsregnskabet via ØDUP, idet ministeriets behandling af eventuelle fejl i formålsregnskabet dermed bliver lettet. Bemærk at den underskrevne årsrapport skal være identisk med det elektronisk indberettede regnskab via regnskabsportalen! Konteringsinstruksen opdateres løbende og vil efter behov blive udbygget med nye afsnit eller præciseret, hvis der skulle vise sig at være behov for det. De historiske versioner af konteringsinstruksen vil ligeledes være tilgængelige. Det vil fremgå af ministeriet hjemmeside, når der er foretaget ændringer såvel som hvilke ændringer, der er foretaget i konteringsinstruksen. Instruksen har hjemmel i 42, stk.4, i lov om institutioner for gymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse mv. Instruksen har hjemmel i 26, stk.4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Instruksen har hjemmel i 34, stk.4, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelse Instruksen har hjemmel i 36, stk.4, i lov professionshøjskoler for videregående uddannelse Instruksen har hjemmel i 32, stk.4, i lov om Medie- og Journalisthøjskolen 3

5 Sagsnr.: Linksamling Kontostruktur og retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen mv. Undervisningsministeriets retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen er en integreret del af Konteringsinstruksen: maalskontoplanen_3.ashx Statens Kontoplan Tilskudsregler, vejledninger og instrukser Finanslov/takstkatalog Indtægtsdækket virksomhed Momskompensation aspx Kantiner Forsøgs- og udviklingsmidler Statens selvforsikring Økonomisystemer Studieadministrative systemer Løn-systemer 4

6 Sagsnr.: Administrative fællesskaber ative%20faellesskaber.aspx Ressourceregnskaber Regnskabsaflæggelse for /2009.aspx Finansministeriets Budgetvejledning %202006_schultz.pdf Lønsumsafgift Rådgivning, konsulenter m.fl. Der kan søges rådgivning og svar på regnskabsmæssige spørgsmål mv. hos nedennævnte regnskabskonsulenter samt hos Undervisningsministeriet. er.aspx 5

7 Sagsnr.: It-systemer og systemsammenhænge Regnskabs portal Afrapportering årsregnskab Afrapportering årsregnskab Afrapportering formålsregnskab Reporting service CØSA UVM Afrapportering formålsregnskab Formåls kontoplan ØDUP Formåls kontoplan SKS kontoplan Import tabel Koncern data base LDV Studieadministrati ve systemer Navision Stat Studieadministrative systemer: EASY-A, SIS, Ludus/Ludussundhed, GAS, Lectio Lønsystemer: SLS, KMD-Løn, SD-Løn SKBOBS Løn systemer Der henvises til linksamling for yderligere information om it-systemer mv. 6

8 Taxametersystemet mv. Der er grundlæggende to typer indtægtskilder til finansiering af uddannelsesaktiviteter. Statstilskud og indtægter fra indtægtsdækket virksomhed, deltagerbetaling og betaling for aktiverede mv. Statstilskuddet udgør hovedparten af institutionernes indtægtsgrundlag i form af grundtilskud, undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter, bygningstaxameter og gennemførelsestaxameter m.fl. Forskelle vedr. fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter på de enkelte institutionsområder fremgår nedenfor. Det skal bemærkes, at disse forskelle ikke har betydning for konteringen. Institutionsområder Fællesudgiftstaxameter Bygningstaxameter Institutioner for professionsbacheloruddannelse Administration Udvendig vedligeholdelse m.fl. Bygningsdrift Afskrivninger Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Institutioner for erhvervsakademiuddannelse Institutioner for gymnasial uddannelse og VUC Indvendig vedligeholdelse Administration Bygningsdrift Administration Bygningsdrift Administration Bygningsdrift Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Afskrivninger Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Afskrivninger Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Afskrivninger For en beskrivelse af de forskellige taxametertyper henvises til tilskudsinstrukserne og myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktiviteter. Der henvises til Finansloven for yderligere beskrivelse af takster og taxametertyper mv. For tilskudstakster mv. henvises til takstkataloget, jf. linksamling. 7

9 3. Retningslinjer for kontering Anvendelsen af formål gør det bl.a. muligt at sammenholde taxameterudbetalinger med institutionernes regnskaber. Som en del af den obligatoriske kontering i driftsregnskabet skal der konteres på formål og SKSkonto. SKS-kontoen viser, hvilke type indtægt eller omkostning det drejer sig om (løn, materialer, fortjeneste ved salg af udstyr eller lignende.) Formålskontoen viser, hvad indtægten eller omkostningen vedrører (en uddannelse, administration, bygningsdrift eller lignende). På balancekonti er der alene krav om anvendelse af sks-konti. Som en central del af konteringsinstruksen er der udarbejdet retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen og kontoskemaet. De gyldige sammenhænge mellem ministeriets formålskontoplan og statens finanskontoplan (SKS) fremgår af retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen. Kontoskemaet er et hjælpeværktøj, der gennem sammenhængen sørger for en korrekt opstilling af resultatopgørelsen til årsrapport i henhold til regnskabsbekendtgørelsen. Konteringsinstruksen inkl. retningslinjerne og kontoskemaet har virkning for alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almene offentlige gymnasier, VUC er, erhvervsakademier og professionshøjskoler for hele regnskabsåret 2009 og frem. Ministeriets regnskabsgennemgang og kontroller vil for regnskabsåret 2009 tage udgangspunkt i, at instruksen er blevet fulgt. Det er derfor obligatorisk at anvende: Retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen (bilag til konteringsinstruks) udarbejdet af Undervisningsministeriet samt statens finanskontoplan (sks). Der henvises til linksamling for henvisning til Retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen mv. Kontoskemaet. 8

10 4. Registreringer og regnskabsmæssige forhold Periodisering Som udgangspunkt skal indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår, som de vedrører uanset betalingstidspunktet. Beløb modtaget i regnskabsåret, som vedrører det følgende regnskabsår optages i balancen som en periodeafgrænsningspost under kortfristet gæld. Det gælder eksempelvis forudmodtaget taxametertilskud i december, der vedrører aktiviteter i det følgende regnskabsår. Modtagne acontobetalinger for arbejder, som i henhold til indgåede aftaler skal udføres i det kommende år, skal ligeledes optages som en periodeafgrænsningspost under kortfristet gæld. Taxametertilskud, der udbetales i fx i 2010, men som beregnes på baggrund af aktivitet afhold i 2009, må derimod ikke periodiseres, idet tilskuddet anses for givet til igangværende aktivitet i Dette gælder fx taxametertilskud vedrørende gennemførelse af KVU-STÅ. Forudbetalte omkostninger i regnskabsåret, som vedrører det kommende regnskabsår optages i balancen som en periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver. Det gælder eksempelvis forudbetalt husleje. Øvrige indtægter Øvrige indtægter, der vedrører regnskabsåret, men først forfalder til betaling det efterfølgende år, skal opføres som et tilgodehavende. Lønomkostninger Lønomkostninger svarende til de aktiviteter der er gennemført i regnskabsåret, skal udgiftsføres i året. Forskellen mellem det præsterede arbejde og den udbetalte løn periodiseres (sks-konto 9735). Der skal i øvrigt hensættes til skyldige lønrelaterede omkostninger (fratrædelsesordninger, resultatløn mv.), hvis følgende betingelser er opfyldt: Institutionen har en retlig eller faktisk forpligtelse på balancedagen som resultat af en tidligere begivenhed (forpligtende begivenhed) Det er sandsynligt, at afviklingen af forpligtelsen vil medføre et træk på institutionens økonomiske ressourcer Der kan udarbejdes en pålidelig måling af forpligtelsens beløbsmæssige størrelse. Omkostninger, der vedrører efterfølgende år Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive afholdt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Omkostninger, der er afholdt før regnskabsårets afslutning, men som vedrører efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiver (sks-konto 6190). 9

11 Omkostninger, der skal periodiseres Tidsbestemte indtægter og omkostninger skal periodeafgrænses. Eksempelvis skal omkostninger til følgende poster fordeles over de regnskabsår, som de vedrører: Husleje Kontingenter Abonnementer El, vand og varme Telefon og dataudgifter Leje- og operationelle leasingudgifter Advokat- og revisorhonorar Renteindtægter og udgifter Den andel af omkostningerne, der henføres til et regnskabsår medtages i resultatopgørelsen, mens den andel, der vedrører efterfølgende regnskabsår optages i balancen som periodeafgrænsningsposter under henholdsvis tilgodehavende og gæld. Poster skal periodiseres ud fra en væsentlighedsvurdering. For poster, som i henhold til periodiseringsprincippet medtages i balancen, må regnskabspraksis ikke ændres fra år til år. Dette betyder, at poster der periodiseres i en regnskabsperiode, også skal periodiseres i de følgende regnskabsår. Igangværende arbejder for fremmed regning omfatter aftalebestemte projekter eller aktiviteter, som typisk strækker sig over en længere periode og ofte mere end et regnskabsår. Igangværende arbejder for fremmed regning udgør en forpligtelse, når institutionen har modtaget betaling for projekter eller aktiviteter, der endnu ikke er igangsat, eller indbetalinger på projekter eller aktiviteter, der overstiger de afholdte omkostninger på balancedagen. Modtagne forudbetalinger for ikke udført arbejde registreres som en gældspost/forpligtelse under passiver i balancen. Indtægter og omkostninger indregnes herefter i resultatopgørelsen i takt med at arbejdet bliver udført. Det er et krav, at institutionen har etableret registreringssystemer til brug for beregning af færdiggørelsesgraden og indregning i resultatopgørelsen. Fordelinger Fordelinger mellem skole og kostafdeling På kostafdelingerne skal alle driftsomkostninger/-indtægter konteres direkte på følgende formål: Markedsføring Institutionsledelse Indkvartering Bygningsinventar og udstyr Forplejning Pædagogisk tilsyn Fritidsforanstaltninger Elevers kostafdelingsbidrag 10

12 Ekstraordinære omkostninger og indtægter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxametertilskud Såfremt det er muligt konteres følgende formål direkte under bygningsdrift: Rengøring Forsyning Øvrig drift Husleje, prioritetsrenter og ejendomsskat Vedligeholdelse Såfremt direkte kontering ikke er mulig for disse formål, foretages en fordeling fra Fællesudgifter, skolen i forbindelse med årsregnskabet. Som fordelingsnøgle kan anvendes arealforbrug (m2)/rumindhold (m3). På følgende formål konteres ikke direkte: Administration Finansielle omkostninger og indtægter. For disse formål foretages der fordeling fra Fællesudgifter, skolen i forbindelse med årsregnskabet. Som fordelingsnøgle skal anvendes årselever/kostafdelingsårselever. Uanset om en omkostning/indtægt for disse formål kan registreres direkte på kostafdelingen, skal den således altid registreres på skolens formål herfor. Hjælpeformål/fordelinger og fordelingsnøgler Hjælpeformål Hjælpeformål benyttes til at kontere ensartede driftsposter, som ikke kan henføres direkte til et formål i henhold til formålskontoplanen (formål ). Omkostninger konteres analogt med specifikationerne under hovedformål 1. Fordeling af hjælpeformål Hjælpeformålene kan fordeles så ofte det ønskes, dog som minimum ved udarbejdelsen af årsrapporten. Fordelingen kan foretages manuelt ved omposteringer såvel som maskinelt ved hjælp af fordelingsfaciliteterne i Navision Stat. Bemærk at hjælpeformål skal være 0 på tidspunktet for indrapporteringen. I forbindelse med fordelinger kan der anvendes vægte ved fordeling af omkostninger, fx hvis en aktivitet forbruger mere af et hjælpeformål end en anden aktivitet. Før fordelingerne af hjælpeformålene udføres bør der udfærdiges en plan, der beskriver hvilke fordelinger der gennemføres og grundlaget herfor, herunder også anvendelsen af vægte. 11

13 Eksempler på anvendelse af hjælpeformål Senest i forbindelse med perioderapportering/årsrapporten fordeles beløb konteret på hjælpeformål. Det kan eksempelvis være i forhold til lønpulje, samlæsning, fællesindkøb, udstyr inkl. vedligehold, uddannelse af pædagogisk personale, ekskursioner, tilsyn med it-udstyr og samlinger og værkstedsassistenter/it-driftspersonale. Formål Lønpulje Lønningerne fordeles i forhold til timeforbrug på samtlige aktiviteter i forhold til forbrugte timer. Formål Samlæsning: Udgifter i forbindelse med samlæsning af elever fra uddannelser som tilskudsmæssigt konteres på forskellige formål. I forbindelse med perioderapportering/årsrapporten fordeles formålet. Formål Fællesindkøb Indkøb regnskabsføres og eventuelt budgetteres på dette formål. Formål Udstyr inkl. Vedligehold: Afskrivninger undervisningsudstyr, småanskaffelser, reparation og vedligeholdelse samt tab/fortjeneste ved salg/udrangering af udstyr. Formål Uddannelse af pædagogisk personale: Kurser for lærere. Pædagogikum. Interne kurser for egne lærere. Anden kursusvirksomhed. Lønudgift til praktikantvejleder: Honorar samt konference- og prøvetimer. Lønrefusion. Rejser og befordring m.m. Formål Ekskursioner: Alle omkostninger til transport og indkvartering i forbindelse med læreres og elevers deltagelse i ekskursioner og studierejser. Betaling fra elever m.fl. for deltagelse. Formål Tilsyn med edb-udstyr og samlinger: Lønudgift. Materialer, værktøj. Rejser og befordring m.m. Formål Værkstedsassistenter/IT-driftspersonale: Løn. Løn under sygdom samt efterindtægt. Lønrefusioner. Rejser og befordring m.m. Løn Løn defineres som omkostninger, der konteres på sks-kontiene 18xx samt 4421 til 4424: lønbidrag vedr. tværministerielle ordninger fordelte indirekte lønomkostninger intern fordeling af lønomkostninger egentlig løn med årsværk 12

14 feriepenge (modkonto) egentlig løn, manuel udbetalt lønrefusion for lånt personale udbetalt lønrefusion, manuel overarbejde overarbejde, manuel merarbejde merarbejde, manuel løn og overarbejde overarbejde, modkonto løn og overarbejde, manuel Særskilt vederlæggelse Særskilt vederlæggelse, manuel frivillig fratrædelsesordning (uden årsværk) kapitaliseret pensionsaldersforhøjelse Resultatløn og frivillig fratræden - hensættelse frivillig fratrædelsesordning (uden årsværk, manuel) pensionsbidrag pensionsbidrag (manuel) lønrefusion, beskæftigelsesordningen udlånte personer refusion af udlånte personer barselsfonden, tilskud Barselsfonden efteruddannelsesfonden, refusion for udlånt personale øvrig kompensation for fraværende personale øvrige tilskud/refusion for beskæftigelse tjenestemandspensioner understøttelsesordninger, supplerende ydelser og overførsler til personer i øvrigt Indlæsning af lønfiler Lønfiler fra lønsystemerne afstemmes og bogføres i Navision Stat. Fejl, der er opstået ved registrering i lønsystemet skal rettes i lønsystemet, så overensstemmelse mellem lønsystem og Navision Stat opretholdes. Lønfordeling Hvis lønudgiften ikke konteres direkte på et UVM-formål i lønsystemet (evt. ved anvendelse af en procentfordeling i det anvendte lønsystem), så skal udgiften registreres på et formål til senere fordeling. Fordeling af omkostninger registreret på ikke UVM-formål, skal som minimum fordeles en gang årligt i forbindelse med årsafslutningen. Formålet med lønfordelingen er at foretage det bedste skøn af de samlede lønomkostninger pr. formål. En løbende lønfordeling, dvs. fordeling flere gange i årets løb, kan give institutionen et blandt flere styringsinstrumenter til at overholde lønbudgettet. Den løbende lønfordeling udtrykker institutionens bedste skøn over lønomkostningerne pr. uddannelse. Der er nogle usikkerhedsfaktorer i forbindelse med lønfordelingen. Det forudsætter bl.a., at lærertimeforbruget er opgjort korrekt, at det er periodiseret korrekt, og at de korrekte lønsatser er anvendt. 13

15 Periodisering af løn Der henvises til afsnit om periodisering. Skyldige feriepenge og særlige feriedage Opgørelsen af skyldige feriepenge og særlige feriedage viser den forpligtelse, som institutionen har i forhold til medarbejderne ved udgangen af det pågældende regnskabsår. Ved at opgøre forpligtigelsen opnås overensstemmelse mellem udgiften til ansatte, der får udbetalt løn under ferie og ansatte, der løbende får indbetalt beløb til Feriekonto. Feriepenge og særlige feriedage, som er optjent, men ikke afholdt på årsregnskabstidspunktet hensættes i regnskabet (i driften sks-konto 1816 og i balancen sks-konto 9411). Nogle lønsystemer giver mulighed for løbende kontering af feriepengeforpligtigelsen. Hermed er det muligt løbende at have et retvisende billede af den aktuelle forpligtigelse. Ulempen er, at lønudgiften vil svinge væsentligt fra måned til måned måneder hvor der ikke afvikles ferie vil lønudgiften være større end den udbetalte månedsløn og tilsvarende vil udgiften være mindre i de måneder, hvor der afvikles ferie. Disse udsving kan vanskeliggøre budgetopfølgning. Åremålsansættelser Hensættelse til åremålsansættelser, hvor den ansatte løbende optjener en fratrædelsesløn, hensættes løbende over ansættelsesperioden. Personale ansat under den sociale klausul Udgifter og refusion til personale ansat under den sociale klausul, skal føres på formålene 60xx jf. formålskontoplanen. Afstemninger Skolerne skal løbende og minimum ved årsregnskabstidspunktet afstemme konteringer i lønsystemet med Navision Stat. Opkrævede refusioner for fraværende ansatte afstemmes med institutionens/afdelingernes fraværsoplysninger. Opkrævede refusioner for personale ansat under den sociale klausul kontrolleres i forhold til registreringer i lønsystemet. Indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed er f. eks. kurser, hotel- og konferencedrift og konsulentbistand, som er naturlige udløbere af institutionens virksomhed, der kan sælges på IDV-basis på både det indenlandske og det udenlandske marked. Indtægter og omkostninger i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed (IDV-aktiviteter) skal konteres på formål 21xx under formålsgruppe 21. De gældende regler og bestemmelser, der skal efterleves i forbindelse med udbydelse af IDV-aktiviteter er primært reguleret i Finansministeriets budgetvejledning og Undervisningsministeriets Vejledning om indtægtsdækket virksomhed (IDV). Se evt. linksamling. 14

16 Priskalkulation Med priskalkulation menes "Til hvilken pris, skal institutionen - med udgangspunkt i de beregnede omkostninger - sælge produktet." Man kan således ikke blot beregne en pris. En pris er noget, som fastsættes ved en beslutning. Priskalkulation er et redskab til at træffe denne beslutning. Omkostningsdækning er en væsentlig forudsætning for IDV, og med omkostningsdækning forstås dækning af samtlige de omkostninger, der medgår ved fremstillingen af produktet inkl. det træk IDV har på den ordinære virksomhed. Priskalkulation skal sikre omkostningsdækning, således at omkostningerne dækkes, jf. afsnit i Finansministeriets Budgetvejledning 2006, se linksamling. Direkte omkostninger/undervisningsudgifter De direkte omkostninger f.eks. løn, kan henføres til den enkelte IDV-aktivitet. Typisk er der et tidsmæssigt sammenfald mellem de udgifter, der direkte kan henføres til et produkt, og den tilsvarende omkostning. I forbindelse med salg af kurser fastsættes de direkte omkostninger i overensstemmelse med de på finansloven fastsatte takster pr. årselev for de enkelte kurser. I forbindelse med salg af særligt udviklede IDV-aktiviteter indgår følgende i beregningen af de direkte omkostninger: Lærerlønudgifter (inkl. pension, ferie, sygdom mv.), med udgangspunkt i den overenskomstmæssige lærerløn samt transportudgifter og udstationering, Det konkrete forbrug af undervisningsmateriale, Leje af udstyr, Anvendelsen af undervisningsudstyr med udgangspunkt i de afskrivningsregler der fremgår af den til enhver tid gældende regnskabsbekendtgørelse Lønudgifter og andre udgifter, der knytter sig til udvikling af den pågældende IDV-aktivitet Indirekte omkostninger/fællesomkostninger Indirekte omkostninger er omkostninger, der ikke direkte kan henføres til den enkelte aktivitet. Da den indtægtsdækkede virksomhed kun vil være en del af institutionens samlede aktivitet, vil der dels være fælles omkostninger for institutionens indtægtsgivende aktiviteter, dels vil der være fællesomkostninger for institutionen som helhed. Udgangspunktet for beregning af de indirekte omkostninger er den enkelte institutions samlede fællesudgifter, idet det forudsættes, at IDV-aktiviteten skal finansiere en forholdsmæssig andel af disse udgifter. De indirekte omkostninger omfatter den forholdsmæssige andel af fællesudgifterne under hovedformål 5. Beregningen af de indirekte omkostninger baseres på institutionens samlede fællesudgifter samt den samlede budgetterede aktivitet. Herefter fås den gennemsnitlige omkostning (eksempelvis pr. årselev). Nogle af institutionens IDV-aktiviteter vil belaste fællesomkostningerne mere end andre. 15

17 Institutionen kan således ved prisfastsættelse af IDV-aktiviteter foretage en konkret vurdering af, om aktiviteten belaster fællesomkostningerne mere eller mindre end en "gennemsnitsaktivitet". Den beregnede gennemsnitsomkostning kan således fraviges ved den konkrete prisfastsættelse, hvis der er særlige forhold, der taler herfor. Sammenfattende kan det siges, at beregningen baseret på de samlede fællesudgifter udtrykker de gennemsnitlige indirekte omkostninger (eksempelvis ved et gennemsnitligt kursus). Overhead (fortjeneste) Ud over beregningen af de omkostninger, der medgår til gennemførsel af aktiviteten, og som vil være mindsteprisen for aktiviteten, kan følgende faktorer indgå i overvejelserne om, hvilken pris man vil tage for et produkt: Markedsprisen for tilsvarende produkter Hvilken fortjeneste man ønsker at opnå Hvilken markedssituation man befinder sig i En fortjeneste på pct. vil i de fleste tilfælde være rimeligt, men under alle omstændigheder skal prisen afspejle samtlige omkostninger medgået til aktivitetens gennemførsel, således at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter. Institutionen må således opkræve, hvad markedet kan bære. Dersom institutionen har monopol på produktet eller befinder sig i en monopollignende situation, udgør den pris, der sikrer dækning af omkostningerne samtidig med et maksimum for prisfastsættelsen på den pågældende vare eller ydelse, når afsætningen sker i Danmark. Efterkalkulation Der skal foretages efterkalkulation af hver enkelt af de gennemførte IDV-aktiviteter. En efterkalkulation udarbejdes, dels for at se om forkalkulen var realistisk, dels for at kontrollere om IDV-aktiviteten var rentabel for institutionen. Moms Salg af kurser og undervisning er momsfritaget. Salg af konsulentbistand er momspligtig. Dog kun hvis den samlede årlige momspligtige omsætning overstiger kr. Der henvises i øvrigt til ministeriets vejledning om momskompensation, jf. linksamling. Rådgivning og spørgsmål angående toldmoms rettes til institutionens revisor eller det lokale skattecenter. Lønsumsafgift Kontering af lønsumsafgift skal ske på sks-konto 2232xx. I forhold til reglerne om lønsumsafgift henvises til linksamling. Forsikring Institutioner, som er omfattet af statens selvforsikringsordning gælder denne ordning også for aktiviteter under indtægtsdækket virksomhed. Da forsikring for produktansvar og professionelt 16

18 ansvar ikke er omfattet af selvforsikringsordningen, kan der i disse tilfælde tegnes de sædvanlige forsikringer for de pågældende kontraktforhold. Regnskab mv. vedr. IDV Retningslinjer for regnskabsmæssige registreringer Indtægtsdækket virksomhed skal regnskabsmæssigt kunne adskilles fra institutionens ordinære virksomhed. Omkostninger til varer og ydelser, der er indkøbt i det indeværende finansår, og delvis forbruges af den almindelige, delvis af den indtægtsdækkede virksomhed, konteres under den almindelige og den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse med det faktiske forbrug, jf. Finansministeriets budgetvejledning. Opgørelse af det akkumulerede resultat (egenkapitalen) Det akkumulerede resultat må ikke være negativt 4 år i træk jf. Finansministeriets budgetvejledning. Videreførelse af den indtægtsdækkede virksomhed tages senest op til vurdering efter 5. år. Kantiner Kantiner kan drives på tre forskellige måder Udliciterede hvor institutionen evt. betaler tilskud til forpagteren Egne kantiner som institutionen selv driver Kostafdelinger og kantiner drives integreret Der skal gøres opmærksom på, at institutionen kun må drive kantinen, hvis det er et nødvendigt led i udøvelsen af institutionen, eller det er naturligt forbundet med virksomhedens karakter, jf. kantinecirkulærets 5. Der henvises til linksamling. Statens selvforsikring Statens selvforsikring indebærer, at institutionerne selv skal afholde de samlede udgifter til forsikringsbegivenheder i et finansår på op til 1,0 pct. ( selvrisiko ) af deres samlede indtægter i det pågældende finansår, herunder indtægter fra indtægtsdækket virksomhed. Dette gælder dog ikke ansattes arbejdsskader, hvor udgiften afholdes af Undervisningsministeriet. Der er således ingen selvrisiko ved ansattes arbejdsskader. Afholdte udgifter til forsikringsskader udgiftsføres på formål Spørgsmål angående Statens selvforsikring rettes til UVM. Se evt. linksamling. Forsøgs- og udviklingsmidler Der henvises til ministeriets hjemmeside for oplysninger om forsøgs- og udviklingsmidler, jf. linksamling. Generelt Ved bevilling af midler til FoU skal opmærksomheden henledes på, at der er tale om øremærkede tilskud i henhold til projektplanen til udviklingsformål, der skal konteres på sks-konto

19 Når bevillingen udbetales fra bevillingshaver, bogføres udgiften hos bevillingshaver på sks-konto 1211 Regulering af tilskud mellem skoler. Hos delbevillingshaver modtages bevilling fra bevillingshaver og konteres som indtægt på sks-konto Hvis delbevillingshaver skal tilbageføre overskud/andel af overskud til bevillingshaver, posteres denne udgift på sks-konto 1211 Regulering af tilskud mellem skoler. Idet det forudsættes, at institutionen for hvert projekt fører et artsopdelt formåls-, ansvars eller projektregnskab, vil regnskabet kunne aflægges som en Navision Stat rapport, underskrevet af skolen leder samt revisor. Ved årsafslutningen skal ikke-afregnede beløb periodiseres via sks-konto 1024 Periodisering. Hvis projektet løber over flere finansår, skal der ligeledes periodiseres via sks-konto 1024 Periodisering. Anlægsaktiver Anlægsaktiver er aktiver, der som udgangspunkt er bestemt til vedvarende eje og brug. Overordnet sondres mellem immaterielle anlægsaktiver og materielle anlægsaktiver. Immaterielle anlægsaktiver På sks-kontogruppe 50 Immaterielle anlægsaktiver konteres aktiver uden fysisk substans, som er erhvervet til vedvarende eje eller brug. Et aktiv klassificeres som et immaterielt anlægsaktiv, hvis aktivet: - er uden en fysisk substans - er anskaffet til vedvarende eje eller brug - kan identificeres separat og - tilfører virksomheden væsentlig værdi i form af højere produktivitet eller en bedre opgavevaretagelse. Det kan være vanskeligt at identificere et immaterielt aktiv, fordi det ofte er knyttet sammen med et materielt aktiv, og fordi man ikke kan observere det. Overordnet sondres mellem følgende grupper af immaterielle anlægsaktiver: - færdiggjorte udviklingsprojekter - erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. - udviklingsprojekter under udførelse Bemærk at mælkekvoter og lignende er rettigheder til at sælge mælk, og skal optages i årsrapporten (landbrugsskoler) som et immaterielt anlægsaktiv. Værdien af mælkekvoten reguleres årligt i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Materielle anlægsaktiver På sks-kontogruppe 51 Materielle anlægsaktiver konteres en række aktiver. Materielle aktiver kan defineres som aktiver, der har fysisk substans, og som er bestemt til vedvarende eje og brug. Endvidere vil man ofte kunne besigtige et materielt aktiv og dermed være i stand til at identificere og klassificere aktivet ud fra en vurdering af aktivets hovedformål. Ensartede aktiver med en skønnet selvstændig værdi under kr. medtages kun, hvis de tilsammen udgør en værdi, der ligger væsentligt over kr., og er væsentlige for institutionens opgavevareta- 18

20 gelse. Dette betyder, at registreringen som udgangspunkt ikke skal omfatte løsøre under kr. Institutionen kan vælge at foretage aktivering under denne grænse, hvis disse er bestemt til at fungere samlet og den samlede anskaffelsessum overstiger beløbsgrænsen. Overordnet kan der sondres mellem følgende grupper af materielle anlægsaktiver: - grunde og arealer - igangværende arbejder for egen regning - bygninger - infrastruktur (ikke relevant for institutioner under UVM) - transportmateriel - produktionsanlæg og maskiner - it-udstyr - inventar På sks-kontogruppe 51 Materielle anlægsaktiver konteres: grunde og arealer anskaffelse grunde og arealer akkumulerede nedskrivninger grunde og arealer afhændelse og afgang grunde og arealer akkumulerede opskrivninger igangværende arbejder for egen regning tilgang igangværende arbejder for egen regning nedskrivninger igangværende arbejder for egen regning afgang bygninger anskaffelse bygninger akkumulerede nedskrivninger bygninger afhændelse/afgang bygninger akkumulerede afskrivninger bygninger akkumulerede opskrivninger transportmateriel anskaffelse transportmateriel akkumulerede nedskrivninger transportmateriel afhændelse/afgang transportmateriel akkumulerede afskrivninger transportmateriel akkumulerede opskrivninger produktionsanlæg og maskiner anskaffelse produktionsanlæg og maskiner akkumulerede nedskrivninger produktionsanlæg og maskiner afhændelse/afgang produktionsanlæg og maskiner akkumulerede afskrivninger produktionsanlæg og maskiner akkumulerede opskrivninger it-udstyr anskaffelse it-udstyr akkumulerede nedskrivninger it-udstyr afhændelse/afgang it-udstyr akkumulerede afskrivninger it-udstyr akkumulerede opskrivninger 19

21 inventar anskaffelse inventar akkumulerede nedskrivninger inventar afhændelse/afgang inventar akkumulerede afskrivninger inventar akkumulerede opskrivninger Afgrænsningen mellem større bygningsforbedrende arbejder og løbende vedligeholdelse Indregning af forbedringer og vedligeholdelse Forbedringer er relateret til at forøge et eksisterende aktivs værdi og eller aktivets levetid (forbrugstid), hvorimod vedligeholdelse og reparation alene opretholder aktivets værdi/levetid og derfor udgiftsføres. Efterfølgende udgifter med relation til et anlægsaktiv skal tillægges aktivets regnskabsmæssige værdi som en forbedring, hvis det kan påvises, at graden af målopfyldelse ved anlægsaktivets anvendelse vil forøges som følge af afholdelse af de pågældende udgifter. Alle andre efterfølgende udgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de påløber. Det betyder, at omkostninger indregnes som forbedringer, når de forbedrer hovedaktivets nytteværdi væsentligt. Vedligehold, ombygning, renovering m.m. kan opdeles i kategorier dels i omkostninger, der udgiftsføres direkte i det pågældende regnskabsår, dels i omkostninger, der aktiveres og afskrives over en nærmere defineret årrække. Som udgangspunkt skal alle udgifter vedrørende bygninger straks udgiftsføres, og kun i tilfælde, hvor de afholdte omkostninger væsentligt forøger nytteværdien af bygningerne, skal udgifterne aktiveres. Eksempler på afholdte udgifter, der skal aktiveres: Tilbygninger, der forøger bygningsarealet Ombygninger, der forøger udnyttelsen af det eksisterende areal Forbedringer af installationer, eksempelvis forbedring af varmeanlæg eller ventilation Ombygninger, der nedbringer driftsomkostninger, eksempelvis forøget isolation Anlæg af haveanlæg, parkeringspladser o. lign. Gennemgående renoveringer af enkelte bygninger/fløje Projekter, der skal aktiveres, skal indgå i anlægskartoteket og afskrives med forudbestemte levetider. Indretning af lejede lokaler Omkostninger til indretning og forbedringer af lejede lokaler, når institutionen har status som lejer, og det er institutionen selv som afholder omkostningerne. Hvis lokaleindretningen afholdes af udlejer, indregnes omkostningerne som anvendes til indretningen ikke som et aktiv. Hvis indretningsomkostningerne har karakter af udstyr og inventar som kan flyttes, optages omkostningerne under Udstyr og inventar. 20

22 Deposita betalt i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter om leje af lokaler mv. klassificeres som et omsætningsaktiv. Værdiansættelse Indretning af lokaler værdiansættes til kostpris. Det er en forudsætning for aktivering og værdiansættelse, at omkostningerne er afholdt med henblik på vedvarende udnyttelse. Dette kan fx være særlige omkostninger til etablering af laboratorier eller indretning, som tilgodeser lejers særlige krav til indretning, fx solafskærmning mv. Afskrivning Indretning af lejede lokaler afskrives over den lejeperiode som er aftalt i lejekontrakten. Såfremt der ikke er en tidsbegrænsning i lejekontrakten sættes levetiden til 10 år. Nedskrivning Hvis en institutionen forventer at fraflytte sine lokaler før tid skal omkostningerne til indretning nedskrives. Nedskrivningen foretages som en forkortelse af afskrivningsperioden som er sammenfaldende med den resterende lejeperiode. Dette medfører, at nedskrivningen tages fremadrettet og fører til afskrivninger bliver større end oprindeligt forudsat. Reetableringsforpligtelser En forpligtelse til reetablering af lejemål skal indregnes i balancen, dersom forpligtelsen er klart formuleret i lejekontrakten samt at den økonomiske konsekvens kan opgøres. Hensættelse til reetablering af lejemål kan omfatte reparation, istandsættelse og genopretning af lejemålet. Omkostninger til disse forpligtelser kan være nymalede vægge, gulve og lofter og reetablering af installationer, laboratorier m.v. Forpligtelser til reetablering periodiseres dvs. bygges op hen over lejemålet varighed. Forpligtelsen til reetableringen af lejemålet indregnes på balancedagen med den forholdsmæssige andel af den samlede økonomiske byrde, som forventes at skulle anvendes til reetablering, når lejemålet fraflyttes. Den forholdsmæssige værdi beregnes ud fra lejemålets varighed. Kontering Sks-kontoplanen indeholder ikke konti specifikt beregnet til registrering af indretningsomkostninger mv. til lejede lokaler. Omkostninger og akkumulerede afskrivninger skal bogføres under gruppe 5130 Bygninger, og institutionen skal oprette en underkonto til brug for registreringen. Udstyr og inventar Definition af udstyr: anvendes til undervisningsbrug. Definition af inventar: Møbler, materiel, der ikke anvendes til undervisningsbrug fx til øverste ledelse (direktion) administration, kantine og pedeller 21

23 Leasing Finansministeriets generelle regler tillader ikke aftaler om finansiel leasing. En aftale kan eksempelvis karakteriseres som finansiel leasing, hvis leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets levetid, eller hvis ejendomsretten ved leasingperiodens udgang overføres til leasingtager på gunstige vilkår fx en fordelagtig købspris. Evt. indgåede aftaler om finansiel leasing aktiveres på sks-konto 51xx og som passiv på sks-konto Operationel leasing (fx lejeaftaler vedr. aktiver) indregnes ikke i balancen, men omkostningsføres løbende. Obligationer Børsnoterede obligationer aktiveres på sks-konto 5812 og aktier aktiveres på sks-konto Børsnoterede obligationer optages til kursværdien på balancedagen. Urealiserede kursgevinster bogføres i driftsregnskabet på sks-konto Varebeholdninger Materialer og bøger til senere forbrug til gennemførelse af undervisning og væsentlige lagre af kontorartikler anbragt på fælleslager samt fødevarer m.v. til kostafdeling eller kantiner. Den regnskabsmæssige håndtering af vareforbrug kan være følgende: Lagerstyringsmodulet i Navision Omkostninger konteres direkte på undervisningen og reguleres som minimum 1 gang om året for lagerforskydninger Vareforbrug til kurser m.v. kan overføres efter en standard opgørelse løbende fra et fælles indkøb til. Varebeholdninger skal værdiansættes således: Råvarer og hjælpematerialer: Laveste af anskaffelsespris (opgjort efter først ind først ud metoden) eller nettorealisationsværdi. Varer under fremstilling og færdigvarer: Laveste af kostpris for direkte materialer og løn samt andel af indirekte produktionsomkostninger eller nettorealisationsværdi. Debitorer Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser sks-konto 6115/6116 defineres som pengeværdien af tilgodehavender fra institutionens ordinære aktiviteter. 22

24 Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender sks-konti 6130, 6133, 6150, 6155, 6160 mv. er fx: kantiner, moms, foretagne udlæg, rejseforskud, mellemværende med offentlige myndigheder og deposita i forbindelse med indgåelse af lejemål. For tilgodehavender der ikke indbetales til forfaldstidspunktet af debitor, skal institutionen rykke for betaling. Efter rykningen overføres kravet til inddrivelse hos Skat. Samtidig nedskrives fordringen til 0 på sks-konto Tabet skal konteres på det formål, som indtægten har været registreret på. Er formålet låst for kontering kontaktes ministeriet. Indbetaling af tidligere afskrevne tilgodehavender skal konteres på sks-konto 2180, tilknyttet det relevante formål. Værdipapirer Reglerne for investering af overskydende likviditet i værdipapirer er ens for alle regulerede institutioner, jf. de respektive love: Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder: 1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. 3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1-3, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser. Institutionen kan under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel. Igangværende arbejde for egen regning Registrering af påløbne omkostninger til uafsluttede projekter, der udføres for egen regning. Institutionen udfører selv arbejdet og har, når aktivet er færdiggjort, det endelige ejerskab og nytte værdien af aktivet. Igangværende arbejder for egen regning/materielle anlægsaktiver under udførsel skal værdiansættes til kostpris og indirekte omkostninger. Kostprisen skal, foruden materialer og øvrige omkostninger til etableringen af aktivet, omfatte alle eksterne og interne ressourcer, der er medgået i forbindelse med opførsel/fremstilling af et aktiv. Der kan forekomme igangværende arbejder for egen regning indenfor alle klassificerede og registrerede materielle anlægsgrupper. 23

25 Reglerne for indregning af indirekte produktionsomkostninger er beskrevet under posten Igangværende arbejder for fremmed regning. Kontering Registrering af omkostninger skal ske på sks-konto 5122 Igangværende arbejder for egen regning. Ved færdiggørelse af det igangværende arbejde foretages en overføring af aktivet fra Igangværende arbejder for egen regning til de relevante anlægskonti, fx Produktionsanlæg og maskiner anskaffelse. Afgangen fra Igangværende arbejder for egen regning - afgang til en given anlægskonto skal ske til bogført værdi, det vil sige uden gevinst eller tab. Igangværende arbejder for fremmed regning Igangværende arbejder for fremmed regning omfatter typisk aftalebestemte projekter eller aktiviteter som typisk strækker sig over en længere periode og ofte over mere end ét regnskabsår. Registrering af igangværende arbejder skal ske, når der er en væsentlig tidsmæssig forskydning mellem arbejdets udførelse og de betalinger eller indtægter, som modtages for det udførte arbejde. Igangværende arbejder for fremmed regning skal indregnes, når der afholdes betydelige omkostninger til aktiviteter eller projekter, som der endnu ikke er modtaget betaling for, og som institutionen har erhvervet ret til på balancedagen. Indregning af igangværende arbejder kan også ske på takst- og gebyrfinansierede områder, hvor institutioner modtager forudbetalinger for ydelser, som ikke er leveret på balancedagen. Her vil modtagne forudbetalinger skulle indregnes som igangværende arbejder for fremmed regning under Kortfristet gæld svarende til den del af forudbetalingen, der ikke er udført arbejde for. I posten igangværende arbejder for fremmed regning på balancen fratrækkes de betalinger, som er modtaget ultimo regnskabsåret. Indregning af igangværende arbejder forudsætter at der eksisterer pålidelige forretningsgange samt budget- og registreringssystemer, som kan opgøre det ressourceforbrug, der er medgået til oparbejdning af aktivet. Kontering Påløbne omkostninger debiteres sks-konto 6140 Igangværende arbejder for fremmed regning og modtagne forudbetalinger konteres under kortfristet gæld på sks-konto Værdiansættelse Igangværende arbejder for fremmed regning skal værdiansættes til kostpris inklusiv indirekte produktionsomkostninger, når de kan opgøres pålideligt. Kostprisen omfatter direkte omkostninger i form af løn og materialer anvendt specifikt på oparbejdning af aktivet samt indirekte produktionsomkostninger, fx afskrivninger, husleje mv. og eventuelle andre omkostninger, som er kontraktligt fastsat. 24

26 Hvis der indregnes indirekte produktionsomkostninger som et overhead eller tillæg til de direkte omkostninger, skal de indirekte omkostninger beregnes ud fra en normal produktion eller aktivitetsniveau. Såfremt den faktiske produktion overstiger den beregnede produktionskapacitet, beregnes indirekte produktionsomkostninger ud fra den faktiske produktion. Retningsgivende for de omkostninger, som kan indregnes, er de omkostningstyper, som aktiviteterne budgetteres ud fra. Hvis det er sandsynligt, at institutionen vil lide et tab på det igangværende arbejde, skal der indregnes en hensættelse/reservation til forventet tab. Reservationen skal omfatte det samlede tab, dvs. at der skal tages hensyn til samtlige omkostninger, der forventes at medgå til færdiggørelsen af projektet eller det stykke arbejde der er aftalt. Reservationen skal opføres som en hensættelse og tillægges værdien af det igangværende arbejde. Overstiger reservationen det igangværende arbejde opføres det overskydende beløb under posten hensættelser. Hvor indtægterne i form af salgsindtægter, tilskudsfinansierede midler eller takster overstiger de samlede udgifter tillægges de aktiverede omkostninger en forholdsmæssig andel af avancen, svarende til salgsværdien af det udførte arbejde. En forudsætning for at indregne igangværende arbejder til salgsværdi er, at avancen på arbejdet kan opgøres pålideligt, dette indebærer: At de samlede indtægter er kendt At de samlede omkostningerne til færdiggørelse af arbejdet kan måles pålideligt. Når salgsværdien af udfaldet af arbejdet ikke kan måles pålideligt skal salgsværdien værdiansættes og indregnes svarende til de forbrugte omkostninger (kostprisen). Færdiggørelsesgraden Den udførte andel det igangværende arbejde fastsættes med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden på tidspunktet for åbningsbalancen. Færdiggørelsesgraden kan afhængig af arbejdets indhold og virksomhedens forhold fastsættes på en af følgende måder: ved en vurdering af stadet for det udførte arbejde (fysisk vurdering) som forholdet mellem omkostninger afholdt til dato og de totale kalkulerede omkostninger for arbejdet som forholdet mellem de indsatte ressourcer (arbejdstimer, mængder og lign.) til dato og de totale kalkulerede ressourcer for arbejdet ved afslutning af delaktiviteter, som den samlede kontrakt kan opdeles i ved en kombination af ovennævnte metoder Færdiggørelsesgraden skal fastsættes ud fra den metode, der sikrer den mest korrekte opgørelse. Forbrug, der udtrykker omkostnings- og tidsoverskridelser må ikke indgå i færdiggørelsesgraden. Når færdiggørelsesgraden fastsættes som forholdet mellem omkostninger eller ressourcer afholdt til dato og de totale kalkulerede omkostninger eller ressourcer, skal beregningen foretages på grundlag af en ajourført vurdering af disse. I opgørelse af færdiggørelsesgraden må kun indgå: 25