Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 136, rådhuset Dato: Torsdag den 21. april 2016 Start kl.: 8:45 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Fraværende: Jens Erik Madsen (formand) Birgit Jensen Erik Laursen Anna Lund Hansen (næstformand) Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Birgit Lindgaard Aase Andersen Aase Andersen Norddjurs Kommune

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsordenen Udtræden af ældrerådet Ældrerådets udvalg, arbejdsgrupper og repræsentationer Budget KUU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" Budget MTU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" Budget VPU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" Forslag om hjemtagelse af specialiserede høreydelser fra IKH, Region Midtjylland Årsrapport for gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet i Årsrapport for utilsigtede hændelser i Årsrapporter for magtanvendelse i Høring - Djurs Mobilitetsstrategi Opfølgning på dialogmøde med miljø- og teknikudvalget Boligudvalgets rapport Budgetopfølgning ultimo marts 2016 for ældrerådet Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering/meddelelser Ældrerådets arbejdsplan Næste møde...31 Bilagsoversigt...32 Norddjurs Kommune

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsordenen P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 1

4 Ældrerådet Udtræden af ældrerådet P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Anna-Grethe Johansson, Bent Rolfsted og Svend Aage Simonsen har meddelt ældrerådet og Norddjurs Kommune, at de forlader ældrerådet. Da der ikke er flere stedfortrædere til ældrerådet, vil ældrerådet fortsætte arbejdet med 8 medlemmer i resten af valgperioden, indtil næste valg afholdes i november Ældrerådets repræsentationer ud af huset vil blive tilrettet på baggrund af de tre medlemmers udtrædelse af ældrerådet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet tager meddelelsen til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. 2

5 Ældrerådet Ældrerådets udvalg, arbejdsgrupper og repræsentationer A00 16/717 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På baggrund af tre medlemmers udtræden af ældrerådet vil ældrerådet være repræsenteret jf. nedenstående. Faste udvalg: o Økonomiudvalg: Hans Stagstrup, Anna Lund og Jens Erik Madsen Ad hoc udvalg o o Værdighedspolitik Ældrevejviseren o Ældrerådsvalg 2017 Norddjurs Trafikråd: Erik Laursen Udgiverværkstedet Djurs Mad I/S, bestyrelsespost Plejecentre (se nedenstående tabel) Plejecenter Medlem af bruger- og pårørenderåd Deltagere i dialogmødet Farsøhthus Jens Erik Madsen Møllehjemmet Glesborg Hans Stagstrup Kristensen Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen 3

6 Ældrerådet Plejecenter Fuglsanggården Medlem af bruger- og pårørenderåd Birgit Jensen Deltagere i dialogmødet Birgit Jensen Digterparken Birgit Lindgaard Violskrænten Anna Lund Hansen Anna Lund Hansen Erik Laursen Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes, og at det besluttes, hvordan opgaverne fremadrettet fordeles. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet drøftede udvalg, arbejdsgrupper og repræsentationer. Nedenstående blev besluttet: Faste udvalg: o Økonomiudvalg: Hans Stagstrup Kristensen, Anna Lund Hansen og Jens Erik Madsen. Ad hoc udvalg: o o o Værdighedspolitik: Birgit Lindgaard, Birgit Jensen og Ingeborg Kyed Pedersen. Ældrevejviseren: Anna Lund Hansen, Birgit Lindgaard og Birgit Jensen. Ældrerådsvalg 2017: Jens Erik Madsen, Anna Lund Hansen og Erik Laursen. 4

7 Ældrerådet Norddjurs Trafikråd: Erik Laursen Den Attraktive Midtby: Erik Laursen Djurs Mad I/S, bestyrelsespost: Aase Andersen suppleant Jens Erik Madsen. Plejecentre (se nedenstående tabel) Plejecenter Farsøhthus Møllehjemmet Glesborg Fuglsanggården Digterparken Violskrænten Medlem af bruger- og pårørenderåd Aase Andersen Jens Erik Madsen Hans Stagstrup Kristensen Birgit Jensen Birgit Lindgaard Anna Lund Hansen Deltagere i dialogmødet Jens Erik Madsen Aase Andersen Aase Andersen Jens Erik Madsen Ingeborg Kyed Pedersen Hans Stagstrup Kristensen Birgit Lindgaard Birgit Jensen Birgit Jensen Birgit Lindgaard Erik Laursen Anna Lund Hansen 5

8 Ældrerådet Budget KUU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: KUU, høring, KUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 21. januar 2016, at der skal udarbejdes et sparekatalog på en samlet ramme på i alt 27 mio. kr. til brug i arbejdet med budget Kultur- og udviklingsudvalgt andel af rammen udgør 3 mio. kr. Kultur- og udviklingsudvalget har på mødet i februar drøftet en række emner til spareforslag på udvalgets område, og forvaltningen har nu udarbejdet beskrivelser af spareforslag på i alt 6,569 mio. kr. Spareforslagene er vedlagt som bilag. Kultur- og udviklingsudvalget har sit møde den 4. april 2016 besluttet følgende: Omprioriteringsbidraget gør det desværre nødvendigt at lave et sparekatalog. Udvalget er opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt er indgået en politisk aftale, der betyder, at kommunerne får omprioriteringsbidraget tilbage, men at der fortsat er usikkerhed omkring hvor meget de enkelte kommuner får og hvordan midlerne kan benyttes. Kultur- og udviklingsudvalget beslutter derfor at sende alle spareforslag i høring med undtagelse af forslaget S410. Spareforslag S411 formuleres således: Der gennemføres en generel besparelse på biblioteksområdet ved besparelse bl.a. på personaleområdet gennem indføring af låsesystemer og overvågning, så bibliotekerne kan være åbne uden betjening. Dette giver øget tilgængelighed for biblioteksgæster. Udvalget opfordrer til at der indgives forslag til alternative besparelser. Høringsfristen er den 17. maj 2016 kl

9 Ældrerådet Høringssvarene vil efterfølgende blive behandlet på mødet i maj, hvor udvalget endeligt beslutter hvilke spareforslag, der skal indgå i Katalog 2017 på udvalgets område. Der vil kunne indsendes høringssvar via hvor høringsmaterialet også vil være tilgængeligt. Økonomiske konsekvenser Punktets økonomiske konsekvenser fremgår af besparelsesforslaget. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder høringssvar til spareforslag inden for kultur- og udviklingsudvalgets område til Katalog Bilag: 1 Åben KUU oversigt og forslag 47559/16 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet noterer, at Folketingets beslutning om at tage penge fra kommunerne ser ud til at give kraftige reduktioner i Norddjurs Kommunes budget for Omprioriteringsbidraget og det formindskede tilskud fra velfærdsmilliarden ser vi nu resultatet af i det foreliggende sparekatalog. Ældrerådet udtaler om forslag S403: Ældrerådet går imod lukning af udvalgte kulturhuse, da man på den måde nedprioriterer de mindre lokalsamfund. Ældrerådet udtaler om forslag S411: Vi går ind for øget tilgængelighed for alle biblioteksgæster. Men det skal ikke ske på bekostning af mindre personlig betjening. Rigtig mange af ældrerådets vælgere, borgerne på 60+, har brug for og glæde af en personlig betjening. Ældrerådet anbefaler, at forslaget ikke gennemføres. 7

10 Ældrerådet Budget MTU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 21. januar 2016, at der skal udarbejdes et sparekatalog på en samlet ramme på i alt 27 mio. kr. til brug i arbejdet med budget Miljø- og teknikudvalgets andel af rammen udgør 2 mio. kr. Miljø- og teknikudvalget har på mødet i februar drøftet en række emner til spareforslag på udvalgets område, og forvaltningen har nu udarbejdet beskrivelser af spareforslag på i alt 4,091 mio. kr. Spareforslagene er vedlagt som bilag. Der er desuden vedlagt supplerende materiale fra vej- og ejendomsområdet, der kan anvendes som inspiration til nye spareforslag. Miljø- og teknikudvalget har på sit møde den 29. marts 2016 besluttet følgende: Miljø- og teknikudvalget sender samtlige forslag ud i høring inden en prioritering af spareforslagene foretages. Forvaltningen gjorde opmærksom på, at der i spareforslag S521 er en skrivefejl. I stedet for en estimeret besparelse på 0,175 mio. kr. skal der stå 0,7 mio. kr. Mads Nikolajsen (F) ønsker, at borgerne tillige opfordres til at komme med forslag til yderligere indtægtsdækket virksomhed samt forslag til aktivering af ledige hos Vej og Park. Høringsfristen er 17. maj 2016 kl Høringssvarene vil efterfølgende blive behandlet på mødet i maj, hvor udvalget endeligt beslutter hvilke spareforslag, der skal indgå i Katalog 2017 på udvalgets område. 8

11 Ældrerådet Der vil kunne indsendes høringssvar via hvor høringsmaterialet også vil være tilgængeligt. Økonomiske konsekvenser Punktets økonomiske konsekvenser fremgår af besparelsesforslaget. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til besparelsesforslag inden for miljø- og teknikudvalgets område til Katalog Bilag: 1 Åben MTU forslag 42075/16 2 Åben Besparelseskatalog Vej og Ejendom 49761/16 Beslutning i Ældrerådet den Om S501 og S503: Ældrerådet går ind for at bevare begge færger af hensyn til mobilitet og infrastruktur i den vestlige del af kommunen. Derfor anbefaler ældrerådet S503 og går imod S501. Om S522 og S523: Ældrerådet går imod begge forslag. Hvis de gennemføres, vil det medføre en betydelig forringelse for ældre og handicappede borgere. Deres muligheder for at komme ud af huset og holde sig i gang vil blive dårligere og være til skade for deres helbred og humør. Ældrerådet tager de øvrige forslag til efterretning. 9

12 Ældrerådet Budget VPU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. januar 2016, at der skal udarbejdes et sparekatalog med en samlet ramme på i alt 27 mio. kr. til brug for arbejdet med budget Voksen- og plejeudvalgets andel af rammen udgør 9 mio. kr. Voksen- og plejeudvalgets har på sit møde den 1. marts 2016 besluttet at anmode forvaltningen om at udarbejde en bred vifte af besparelsesforslag til Katalog Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet beskrivelser af spareforslag med en helårsvirkning på i alt 12,197 mio. kr. Spareforslagene er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 5. april 2016 besluttet at sende alle udarbejdede besparelsesforslag til Katalog 2017 til høring. Høringsfristen er den 17. maj 2016 kl Høringssvarene vil efterfølgende blive behandlet på voksen- og plejeudvalgets møde den 31. maj 2016, hvor udvalget endeligt beslutter hvilke spareforslag, der skal indgå i Katalog 2017 på udvalgets område. Der kan indsendes høringssvar via hvor høringsmaterialet også vil være tilgængeligt. Økonomiske konsekvenser Forvaltningen har udarbejdet besparelsesforslag, der samlet er på 5,3 mio. kr. i 2017 og 12,197 mio. kr. i de efterfølgende år. 10

13 Ældrerådet Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder høringssvar til besparelsesforslag inden for voksen- og plejeudvalgets område til Katalog Bilag: 1 Åben Samlet oversigt overbesparelsesforslag på voksen- og plejeudvalgets område 45668/16 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet konstaterer med bestyrtelse, at de fleste af de gode tiltag fra ældremilliarden forsvinder med gennemførelse af de foreslåede besparelser. Selv om kommunens andel er blevet formindsket på grund af en ændret beregningsmetode, skal der alligevel være råd til at opretholde den gældende standard inden for Sundhed og Omsorg. Generelt om S701 S702 S705 og S714: En gennemførelse af disse forslag vil medføre en forringelse for alle de berørte borgere. Dermed vil deres mulighed for at leve et værdigt liv også blive markant dårligere. Om S701 (Åbne aktivitetstilbud i Posthaven og i Auning): Forvaltningen vurderer, at det vil være fagligt forsvarligt at fyre de to medarbejdere. Der ses at mangle tal til belysningen af denne vurdering. Ældrerådet anbefaler, at forslaget ikke gennemføres. Om S702 (Netværksrehabilitering): Ældrerådet er modsat forvaltningen af den mening, at de to netværksterapeuter har været og er af overordentlig stor betydning for rigtig mange mennesker. De har med deres ildhu og engagement været med til at motivere passive og modløse borgere til at komme ud af huset. Derved har de så også medvirket til at forbedre deres værdighed og livskvalitet. Om S705 (Rengøring hver 3. uge): Inden ældrerådet kan forholde sig til forslaget bedes der om nogle udregninger, der beskriver, hvad det i virkeligheden vil koste at skifte fra rengøring hver 2. uge til hver 3. uge. 11

14 Ældrerådet Om S714 ( Klippekortsordningen ): Ældrerådet savner talmateriale om tilslutningen til den udmærkede ordning. Det er ældrerådets opfattelse, at efterspørgslen er stigende. Ældrerådet anbefaler derfor, at forslaget fjernes eller eventuelt reduceres. Om S704 (Nedlæggelse af demensboliger i Auning): Hvis forslaget gennemføres anbefaler ældrerådet, at de 6 boliger bliver omdannet til akutboliger. Om S710 (Puljen til frivilligt socialt arbejde): Her er igen tale om et forslag, som ikke er underbygget med relevant talmateriale. To ting taler for, at der snarere er behov for en udvidelse af rammen for tilskud til frivillige indsatser: Mængden af ansøgninger og det forhold, at Norddjurs Kommune er meget tilbageholdende med at bruge hele statstilskuddet til netop 18. S712 (Lukning af varmtvandsbassin): Ældrerådet kan ikke anbefale lukningen af varmvandsbassinet. Ældrerådet tager de øvrige forslag til efterretning. 12

15 Ældrerådet Forslag om hjemtagelse af specialiserede høreydelser fra IKH, Region Midtjylland A00 13/8985 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Opgaverne på kommunikationsområdet løses i dag af flere forskellige aktører: Region Midtjylland, Kommunikationssamarbejde Midt samt lokalt i Norddjurs Kommune. Kommunikationssamarbejde Midt Norddjurs Kommune har siden 2010 indgået i et fælleskommunalt samarbejde med Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner om varetagelsen af ydelser på kommunikationsområdet. Samarbejdet omfatter indtil videre nogle ydelser på høreområdet og alle ydelser på synsområdet. De første høreydelser blev hjemtaget til Kommunikationssamarbejde Midt pr. 1. januar Ydelserne omfatter alle A-ydelser fra Region Midtjyllands høreinstitut og leveres efter tilsvarende standarder. Det vil sige rådgivning og vejledning til bl.a. høreapparater og høretekniske hjælpemidler. Synsydelserne blev hjemtaget fra Center for Syn og Hjælpemidler, Aarhus Kommune pr. 1. januar Hjemtagelsen omfattede alle ydelser på området og leveres efter tilsvarende standarder. Det vil sige råd og vejledning til bl.a. briller, kontaktlinser og andre synstekniske hjælpemidler samt genbrugshjælpemidler, samt mobility- og ADL-træning til blinde. Samarbejdet fungerer tilfredsstillende. Der blev i starten af 2015 lavet en evaluering af samarbejdet, som viste generel stor brugertilfredshed. Fra deltagerne i samarbejdet var der ligeledes tilfredshed med et godt, velfungerende og effektivt samarbejde med vægt på: Nærhed for borgeren Enkel organisering Bæredygtig kvalitet i opgaveløsningen og 13

16 Ældrerådet Økonomisk overblik over de kommunale udgifter på området. Det er lykkedes kommunikationssamarbejdet at nedbringe de ventetidsproblemer, der tidligere har været på synsområdet. Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) Norddjurs Kommune har siden kommunesammenlægningen i 2007 haft et samarbejde med Region Midtjylland om køb af ydelser på specialområdet. Ydelserne er i dag placeret ved Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus, som blandt andet er et ambulant behandlings- og rådgivningstilbud for voksne med tale- og høreproblemer. Instituttet har i dag adresse ved Risskov Hospital. Med udflytningen af hospitalet til Skejby, skal Institut for Kommunikation og Handikap flyttes til arealerne ved det tidligere Marselisborg Hospital i den sydlige ende af Aarhus. Dette vil betyde en øget transporttid for borgere fra Norddjurs Kommune på ca. 30 minutter. Norddjurs Kommune har i dag abonnement ved IKH, der omfatter specialiserede høreydelser, samt de taleydelser som ikke dækkes af den lokale talepædagog. Norddjurs Kommune har indgået en aftale om at abonnere på et antal timer, som frit kan bruges på ydelser jfr. Institut for Kommunikation og Handicaps ydelseskatalog. Prisen pr. time er i 2016 på 722 kr. Der er i 2016 tegnet et abonnement på høreområdet på 150 timer svarende til en udgift på kr. Der kan tilkøbes yderligere ydelser efter behov. Det drejer sig især om voksne borgere, som har brug for høreundervisning efter en Cochlear implant operation, borgere med Tinnitus eller Meniere, som modtager undervisning om deres sygdom, eller rådgivning til erhvervsaktive borgere, som har behov for høretekniske hjælpemidler i forbindelse med deres job. I 2015 havde IKH kontakt med 19 borgere fra Norddjurs Kommune med problemer på høreområdet. Til sammenligning havde Kommunikationssamarbejde Midt kontakt med 223 borgere fra Norddjurs Kommune med høreproblemer. 14

17 Ældrerådet Fremadrettet varetagelse af høreydelser Randers, Favrskov og Syddjurs får løst alle opgaver på høreområdet af Kommunikationssamarbejde Midt. Randers Kommune hjemtog de sidste opgaver fra IKH i Siden fulgte Favrskov Kommune og senest Syddjurs Kommune. Både Favrskov og Syddjurs kommuner er tilfredse med kvaliteten af Kommunikationssamarbejdets ydelser. Forvaltningen anbefaler, at hele indsatsen over for borgere med hørelidelser fremover varetages af Kommunikationssamarbejde Midt. Dette for at få en mere sammenhængende indsats, samt for at få indsatsen tættere på borgeren. Kommunikationssamarbejdet har for eksempel en intension om at tilbyde tinnitus undervisning i alle 4 samarbejdskommuner. Tilbage i abonnementskøb hos Region Midtjylland vil således være ydelser på taleområdet for borgere med stemme- og stammeproblemer samt borgere med progredierende hjernesygdomme. I alt abonnement for kr. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 5. april 2016 besluttet at sende forslaget om, at hele indsatsen i forhold til borgere med hørelidelser i Norddjurs Kommune fra januar 2017 varetages af Kommunikationssamarbejde Midt til høring. Høringsfristen er den 26. april Økonomiske konsekvenser Udgifterne til Institut for Kommunikation og Handicap vedrørende høreydelser er i 2016 på kr. Beløbet vil med en fremtidig varetagelse af opgaverne i Kommunikationssamarbejde Midt blive overført til Kommunikationssamarbejde Midt fra den 1. januar Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til forslaget om, at hele indsatsen i forhold til borgere med hørelidelser i Norddjurs Kommune fra januar 2017 varetages af Kommunikationssamarbejde Midt. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. 15

18 Ældrerådet Årsrapport for gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet i K08 16/5380 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en årsrapport for 2015 om de gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 5. april 2016 besluttet at sende årsrapporten til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet. Høringsfristen er den 24. maj Årsrapporten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til årsrapporten for 2015 om tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Årsrapport for gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet i /16 Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. 16

19 Ældrerådet Årsrapport for utilsigtede hændelser i G00 13/5754 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en årsrapport om utilsigtede hændelser i 2015 på sundheds- og omsorgsområdet samt i tandplejen og sundhedsplejen. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 5. april 2016 besluttet at sende årsrapporten til høring i handicaprådet og ældrerådet. Høringsfristen er fastsat til den 24. maj Årsrapporten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til årsrapporten om utilsigtede hændelser i Bilag: 1 Åben Årsrapport for utilsigtede hændelser /16 Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretningen. Ældrerådet bemærker, at søjlen på plejecentre er meget høj og opfordrer forvaltningen til at kigge nærmere på det. 17

20 Ældrerådet Årsrapporter for magtanvendelse i G01 15/9020 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet årsrapporter for 2015 om magtanvendelse på henholdsvis socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 5. april 2016 besluttet at sende årsrapporterne til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene. Høringsfristen er den 24. maj Årsrapporterne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder høringssvar til årsrapporterne for 2015 om magtanvendelse på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Årsrapport for magtanvendelse 2015, sundheds- og omsorgsområdet 39776/16 2 Åben Årsrapport for magtanvendelse 2015, handicap- og psykiatriområdet 39774/16 Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Ældrerådet kan tiltræde rapportens hovedkonklusion: Magtanvendelse skal anvendes så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt. 18

21 Ældrerådet Høring - Djurs Mobilitetsstrategi P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Djurs Mobilitetsstrategi skal styrke sammenhængen mellem transportformerne på Djursland og sørge for at infrastruktur, byudvikling og adfærd tænkes sammen i en helhed. Udkastet til strategi sendes i høring hos virksomheder, foreninger, distriktsråd og råd i Norddjurs og Syddjurs kommuner. Høringsfristen er den 29. april Høringsbrev samt udkast til strategi er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til udkastet til Djurs Mobilitetsstrategi. Bilag: 1 Åben Høringsbrev - Djurs Mobilitetsstrategi 46903/16 2 Åben Udkast til Djurs Mobilitetsstrategi 46905/16 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet finder, at det er en meget omfattende og meget brugbar rapport. Særlig opmærksom er ældrerådet på de tiltag, som forventes at medvirke til øget brug af offentlig transport frem for privat bilisme, da ældre borgere ofte kan være afhængige af de kollektive transportmuligheder. Ældrerådet vil foreslå, at der i målsætningen også lægges vægt på tilgængeligheden på alle niveauer og ikke kun ved etablering af holdepladser og stationer. 19

22 Ældrerådet Vedrørende de regionale korridorer bør nord-syd korridorer styrkes. Især turiststrømmen til Djurslands Nordkyst ved Fjellerup og Bønnerup og til Djurs Sommerland har behov for bedre vejforbindelser. 20

23 Ældrerådet Opfølgning på dialogmøde med miljø- og teknikudvalget P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Ældrerådet deltog i dialogmøde med miljø- og teknikudvalget tirsdag den 29. marts Referat fra mødet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet evaluerer det afholdte dialogmøde med miljø- og teknikudvalget. Bilag: 1 Åben Referat fra dialogmøde med miljø- og teknikudvalget 45285/16 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet beklager overfor miljø- og teknikudvalget, at kun tre medlemmer af ældrerådet mødte op. De tre repræsentanter fra ældrerådet udtrykte stor tilfredshed med udvalgets lydhørhed og forvaltningens meget grundige forberedelse af mødet. Også spørgsmålet om fodgængerovergang ved Violskrænten fik en positiv behandling md konstruktive forslag til løsning. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 21

24 Ældrerådet Boligudvalgets rapport A00 16/717 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Ældrerådet nedsatte på sit møde den 21. januar 2016 et boligudvalg. Kommissorium for udvalget er vedlagt som bilag. Udvalget fremlægger nu resultatet af arbejdet: 1. Rådighedsbeløb for en enlig pensionist på plejecenter med udelukkende folkepension: Her henvises til beregning udarbejdet af Norddjurs Kommune. De viste restbeløb er ikke helt korrekte, da ikke alle udgifter er medtaget. Heri er ikke medregnet telefon, medicinudgifter, udbringning af medicin, netstik og evt. forbrug af dette, forsikring m.m. 2. Husleje i boliger på plejecentre: Husleje beregnes efter opførelsesudgifter og antal lejede kvadratmetre - heri indgår også fællesarealer. Derfor kan man ikke umiddelbart se eller beregne det lejede areal. 3. Indskud: Beregnes som en procentdel af anlægsudgiften samt størrelse af lejligheden. Derfor er der også stor forskel på indskuddets størrelse. Se Huslejeoversigt pr , der er vedlagt som bilag. Indskudsudregningen er ens i både private og kommunale selskaber. a. Beboerens mulighed for lån til indskud: Ved henvendelse på Borgerservice bliver der lavet en beregning af, om der kan lånes til indskuddet. Hvis man kan låne hertil, kan der opnås et 5 årigt rente og afdragsfrit lån. Efter de fem første år 22

25 Ældrerådet kan indskuddet tilbagebetales over de følgende 10 år. Alle har derfor mulighed for at flytte i plejeboliger, når behovet opstår. Ved dødsfald i plejeboliger betales huslejen for den måned dødsfaldet sker, samt næstfølgende måned af boet. Der kan dog ikke gives boligstøtte til lejligheden efter dødsfaldet. Ældreboliger udlejet via visitationsudvalget: Her er der ifølge lejeloven 3 måneders opsigelse. Tab på indskud: Kommunen betaler 1/3 af tabet, staten betaler 2/3. 4. Vedligeholdelse af lejlighed/istandsættelse: Alle afdelinger henlægger midler til en vedligeholdelseskonto. Denne betaler for udvendig vedligeholdelse, udskiftning af vinduer m.m., som vedrører bygningsskallen. Der udarbejdes en plan for, hvornår udskiftninger m.m. skal finde sted. Ved fraflytning foretages syn af lejligheden, og istandsættelse betales af borgeren afhængig af slid. Hvis borgeren har haft lejligheden i 8 år, skal man ikke betale for istandsættelse, der alene skyldes almindeligt slid. Borgeren skal dog betale istandsættelse forårsaget af et stort slid eller misligholdelse. Hvis lejemålet har varet mindre end 8 år betales istandsættelsen som udgangspunkt af borgeren og modregnes i indskuddet, inden et evt. restbeløb tilfalder boet. 5. Huslejetab/tomgangsleje: Boligforeningen foretager 1 gang årligt opgørelse over, hvad der ikke har været muligt at udleje (tomgangsleje). Dette beløb sendes til betaling via Sundhed og omsorg. Her foretages den endelige opgørelse, som fremsendes til hvert enkelt plejehjem. Plejehjemmet skal således udrede de manglende beløb via deres budgetter, her tales således om uforbrugte midler samt personalereduktion. 23

26 Ældrerådet Posthaven har ikke plejeboliger, men ældreboliger, der tilbydes via visitationsudvalget. Der er ingen forskel mellem de private boligselskaber og de kommunale boligselskaber. Der udlejes og afregnes efter samme regler. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at udvalgets afrapportering drøftes. Bilag: 1 Åben Kommissorium for ældrerådets boligudvalg 34497/16 2 Åben Huslejeoversigt /16 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anerkender boligudvalgets store arbejde og tager rapporten til efterretning. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 24

27 Ældrerådet Budgetopfølgning ultimo marts 2016 for ældrerådet Ø00 15/6639 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde den 17. marts 2016 blev budget for 2016 godkendt. Det blev desuden besluttet at lave kvartalsvise budgetopfølgninger. Økonomiske konsekvenser Ældrerådet har i 2016 et budget på kr. Et merforbrug fra 2015 på kr. fratrækkes. Det korrigerede budget er hermed på kr. i Budget Forbrug Afvigelse Kørsel ,00 Kontingent DANSKE ÆLDRERÅD ,00 397,00 Repræsentantskab og konference (5 medlemmer á kr.) ,00 Eksterne møder , ,00 Egne møder, fortæring , ,60 Abonnementer, kontorartikler m.v , ,56 Repræsentation ,60 888,40 Budget 2016 i alt , ,56 Indstilling Formanden indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 25

28 Ældrerådet Møder siden sidst P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Siden sidst Møde i Sundhedsbrugerrådet (SBR) i Viborg - JEM Referat er vedlagt som bilag Fællesmøde i Viborg mellem SBR og Sundhedskoordinationsudvalget JEM Referat er vedlagt som bilag Dialogmøde med miljø- og teknikudvalget i Allingåbro EL, HSK og JEM Møde i bruger- og pårørenderåd Møllehjemmet SAS FU møde i Silkeborg i Regionsældrerådet JEM Referat er vedlagt som bilag Dagsordensmøde i Grenaa - JEM og ALH Møde i Odense med Styregruppen for De Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) - JEM Regionsældrerådsmøde i Regionssalen i Viborg EL og JEM Møde i Allingåbro for ældrerådsformænd i Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner - JEM Møde i bruger- og pårørenderåd Digterparken AGJ og BL Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Referat sundhedsbrugerrådet 17. marts /16 2 Åben Referat FU-møde i Regionsældrerådet 4. april /16 26

29 Ældrerådet Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 27

30 Ældrerådet Kommende møder og arrangementer P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Kommende møder og arrangementer: Møde i bruger- og pårørenderåd Fuglsanggården DANSKE ÆLDRERÅD holder repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand. Fra Norddjurs Ældreråd deltager Jens Erik, Anna, Birgit L., Erik og Birgit Jensen Ældrepolitisk konference på Nyborg Strand Når Sundheden Flytter ud i Kommunen. Samme deltagere som ovenfor Dagsordensmøde (JEM, ALH) Dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 28

31 Ældrerådet Orientering/meddelelser P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Orientering/meddelelser: Fra formanden: o o Danmark spiser sammen. En landsdækkende kampagne til imødegåelse af ensomhed og kedsomhed. Se vedlagte bilag. DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Se vedlagte bilag. Fra medlemmerne: Andre meddelelser: Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Danmark spiser sammen 50515/16 2 Åben DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske området 51874/16 Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Anna orienterede om ældrevejviseren. Ældrevejviseren forventes færdig inden sommerferien. 29

32 Ældrerådet Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 30

33 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et revideret forslag til arbejdsplan for ældrerådet i Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at den reviderede arbejdsplan for 2016 godkendes. Bilag: 1 Åben Ældrerådets arbejdsplan /16 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 31

34 Ældrerådet Næste møde P35 16/704 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Næste ordinære møde afholdes torsdag den 19. maj Ønsker til sted og punkter til dagsordenen ønskes drøftet på mødet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Mødet afholdes i Tingparken, Ørsted. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. 32

35 Ældrerådet Bilagsoversigt 4. Budget KUU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" 1. KUU oversigt og forslag (47559/16) 5. Budget MTU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" 1. MTU forslag (42075/16) 2. Besparelseskatalog Vej og Ejendom (49761/16) 6. Budget VPU - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" 1. Samlet oversigt overbesparelsesforslag på voksen- og plejeudvalgets område (45668/16) 8. Årsrapport for gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet i Årsrapport for gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet i 2015 (39771/16) 9. Årsrapport for utilsigtede hændelser i Årsrapport for utilsigtede hændelser 2015 (39796/16) 10. Årsrapporter for magtanvendelse i Årsrapport for magtanvendelse 2015, sundheds- og omsorgsområdet (39776/16) 2. Årsrapport for magtanvendelse 2015, handicap- og psykiatriområdet (39774/16) 11. Høring - Djurs Mobilitetsstrategi 1. Høringsbrev - Djurs Mobilitetsstrategi (46903/16) 2. Udkast til Djurs Mobilitetsstrategi (46905/16) 12. Opfølgning på dialogmøde med miljø- og teknikudvalget 1. Referat fra dialogmøde med miljø- og teknikudvalget (45285/16) 13. Boligudvalgets rapport 1. Kommissorium for ældrerådets boligudvalg (34497/16) 2. Huslejeoversigt (52038/16) 15. Møder siden sidst 1. Referat sundhedsbrugerrådet 17. marts 2016 (50507/16) 2. Referat FU-møde i Regionsældrerådet 4. april 2016 (50508/16) 17. Orientering/meddelelser 1. Danmark spiser sammen (50515/16) 2. DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske området (51874/16) 18. Ældrerådets arbejdsplan 1. Ældrerådets arbejdsplan 2016 (52857/16) 33

36 Ældrerådet Underskriftsside Jens Erik Madsen (formand) Birgit Jensen Erik Laursen Anna Lund Hansen (næstformand) Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Birgit Lindgaard Aase Andersen 34

37 Bilag: 4.1. KUU oversigt og forslag Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 47559/16

38 År Forslag Beskrivelse Kommentarer Beløb i mio. KUU kr S401 Museum Østjylland 0,150 0,150 0,150 0,150 Museer - nedsættelse af bidrag pr. indbygger til 88,50 kr. pr. indbygger. S402 Andre museumforsmål 0,253 0,253 0,253 0,253 Museer - skoletjeneste på Gl. Estrup Herregårdsmuseum. S403 Kulturhuse - lukning af udvalgte 0,106 0,106 0,106 0,106 Kultur - tilskud pr. indbygger pr. by eller procentvis besparelse S404 Kulturelle foreninger - 10 % 0,037 0,037 0,037 0,037 Kultur - Besparelse i alt ved 10 % på alle foreninger og aktiviteter. S405 Pavillonen 0,500 0,500 0,500 0,500 Kultur - Pavillonen driftstilskud 2,120 mio.kr og andre tilskud. Besparelse på arrangementer, hvor der ikke er en god indtjening. S406 Stenvad Mosebrugscenter 0,927 0,927 0,927 0,927 Museer - Stenvad Mosebrugscenter lukker som attraktion. Bygningsmassen sættes til salg, og lån tilbagebetales. S407 Forsamlingshuse 0,091 0,091 0,091 0,091 Kultur - midler til forsamlingshuse, hvor disse hvert år kan ansøge om renoveringstiltag. S408 Blå Flag - strande 0,077 0,077 0,077 0,077 Udvikling - information om badevandskvalitet generelt ved de norddjurske strande kan afløse blå flag, og afgiften til blå flag kan udelades. S409 Stadion og idrætsanlæg 1,613 1,613 1,613 1,613 Fritid - Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg samt en pulje til renovering af haller og idrætsanlæg.

39 S411 Generel besparelse på biblioteksområdet 0,500 0,500 0,500 0,500 Der gennemføres en generel besparelse på biblioteksområdet ved besparelse bl.a. på personaleområdet gennem indføring af låsesystemer og overvågning, så bibliotekerne kan være åbne uden betjening. Dette giver øget tilgængelighed for biblioteksgæster. S412 Gl. Estrup Landbrugsmesse 0,101 0,101 0,101 0,101 Udvikling -Midlerne til messen foreslås sparet væk, da effekten af deltagelse vurderes at være begrænset S413 Kysten og fjordens dag 0,022 0,022 0,022 0,022 Udvikling - Norddjurs Kommune deltager sammen med Randers Kommune i Kysten og Fjordens dag, S414 Naturfoldere og naturformidling 0,025 0,025 0,025 0,000 Udvikling - i samarbejde med Destination Djursland og Syddjurs Kommune udgives kort over Djursland med faciliteter for gæster. Herudover genoptrykkes eller udarbejdes nye materialer, som informerer om naturoplevelser, cykel- og vandrerruter etc. S415 Afledte projekt- og driftsudgifter 0,050 0,050 0,050 0,050 Udvikling - på udviklingsområdet budget til drift er der afsat 0,150 kr. til afledte projektudgifter og uforudsete udgifter S416 Nedbringelse af elevtal i Kulturskolen 0,100 0,100 0,100 0,100 Kulturskole - 1/2 fuldtidsstilling ud af 7 fuldtidsstillinger og en årlig nedgang på 33 instrumentelever eller 108 holdelever.

40 S417 Folkeoplysningesområdet 1,473 1,473 1,473 1,473 Fritid - Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller.

41 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Museum Østjylland - tilskud Nr. S401 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,150-0,150-0,150-0,150 Indtægter Netto -0,150-0,150-0,150-0,150 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med museumsfusionen af museerne i Randers, Ebeltoft og Grenaa besluttede Syddjurs og Norddjurs kommuner, at tilskud pr. indbygger gradvist skulle nærme sig hinanden. Norddjurs Kommune har over årene hævet sit tilskud, men Syddjurs har ikke hævet tilskuddet som aftalt. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at Norddjurs Kommune nedsætter sit nuværende bidrag pr. indbygger til 88,50 kr. pr. indbygger. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

42 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Andre museumsformål Nr. S402 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,253-0,253-0,253-0,253 Indtægter Netto -0,253-0,253-0,253-0,253 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der blev ved budgetvedtagelsen 2015 givet en bevilling på 0,250 mio.kr. til skoletjeneste på Gl. Estrup Herregårdsmuseum. Bevillingen blev efterfølgende lagt ind med yderligere 0,253 mio.kr. i Midlerne for 2016 er ikke anvendt eller bevilget til eksterne og figurerer i overslagsårene. Der er således ingen konsekvenser af besparelsen. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

43 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Kulturhuse Nr. S403 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter???? Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Forvaltningen har udarbejdet scenarier for besparelser i forhold til et tilskud pr. indbygger pr. by eller procentvis besparelse. By og indbyggertal Facilitet Tilskud total Budget 2016 Trustrup 839 indb. Kulturhuset Trustrup Voldby 366 indb. Birkehøj, Voldby Fjellerup 194 indb sommerhuse Fjellerup Kulturcent Allingåbro 1872 indb. Pakhuset Allingåbro Allingåbro 1872 indb. Fremtidens værkstede/ikke fast tilskud Allingåbro I alt Stenvad 294 indb. Stenvad kult.arrange Gjerrild 449 indb. Gjerrild Kulturhus Bønnerup 875 indb. 552 sommerhuse Bønnerup Kulturhus Ingen Enslevgården - forsikringer Albøge 73 indb. Albøgegården forsikringer Ekskl. driftstilskud fra Vej og Ejendomme Auning 3051 indb. Kulturværk i Auning - tilskud Grenaa indb. 232 sommerhuse Pavillonen Ekskl. tilskud til teater og rytmisk musik Tilskud pr. indbygger v. tilskud 75 kr. pr. indb. Besparelse eller forøgelse af tilskud 10 % besparelse 78, , , , , , , , , , , , Beregningerne er ekskl. museer og Baunhøj Mølle, som ikke fungerer som kulturhuse/foreningshuse. Tilskud 75 kr. pr. indbygger Ved ensretning af tilskud 75 kr. pr. indbygger vil den totale besparelse udgøre (besparelse merudgift ) kr. 10 % besparelse salami-metode fortsættes næste side 1

44 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår 10 % besparelse giver en besparelse på kr., hvoraf kr. kommer fra de mindre kulturhuse og fra Pavillonen. Der foreligger også et særskilt spareforslag for Pavillonen, hvorved 10 % besparelse på de mindre kulturhuse giver kr. Forvaltningen gør opmærksom på, at en generel besparelse på 10 % vil ramme nogle huse forholdsvist hårdt, specielt de små huse, hvorfor det kan overvejes at vælge nogle huse ud, som ligger i landsbyer, hvor husene betjener få borgere, så de huse, der betjener flest borgere bevarer tilskud og øvrige mister tilskud. Det kan betyde, at de huse, der mister tilskud, må lukke. Forvaltningen gør opmærksom på, at den model kan overvejes i forhold til følgende huse: Voldby 366 indb. Birkehøj, Voldby Fjellerup 194 indb sommerhuse Fjellerup Kulturcent Gjerrild 449 indb. Gjerrild Kulturhus Enslevgården - Ingen indbyggere Enslevgården - forsikringer Albøge 73 indb. Albøgegården forsikringer Ekskl. driftstilskud fra Vej og Ejendomme I alt

45 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Kulturelle foreninger Nr. S404 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,037-0,037-0,037-0,037 Indtægter Netto -0,037-0,037-0,037-0,037 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der anvendes 0,400 mio.kr. til tilskud til kulturelle foreninger og aktiviteter. Det er forvaltningens vurdering, at de mange små tilskud giver relativt meget kultur for pengene, da en bred vifte af foreninger og aktiviteter med et lille tilskud gør en stor indsats. Midlerne er med til at bevare engagementet hos de kulturelle ildsjæle. Geograf Navn på forening eller aktivitet Tilskud budget 2016 Korsamarbejde Alle borgere i Norddjurs KulturHurlumhej Alle forsamlingshuse Liv i forsamlingshusene Alle foreninger Kulturpriser Alle skoler Levende musik i skolen Alle borgere Folkeuniversiteterne i Norddjurs kommune Auning Sønderhaldudstillingen Grenaa Nr. Djurs Kunstforening Djurslands Jazzklub Grenaa Kunst- og Musikforening Grenaa Børnebio Handicapidræt Alle børn Børnekulturuge Alle borgere Kulturnat Auning Musikforeningen TRÅD Auning HATS Blåhvalen Alle børn i Norddjurs Projekter Børnekultur Grenaa Grenaa Ialt Underskudsdækning "I Love Musical" Engangs Grenaa Musik- og eventforening Med rød aktiviteter og foreninger i Grenaa % besparelse Indgår ikke på grund af engangsbevilling

46 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Med blå aktiviteter og forening i Auning Besparelse i alt ved 10 % på alle foreninger og aktiviteter ekskl. engangstilskuddet til I love Musical kr. Det må forventes, at nogle af aktiviteterne ikke vil kunne drives uden det tilskud, som gives i dag, hvorfor det kan give mere mening at fjerne tilskud til foreninger, som ikke passer ind i kulturpolitiske ønsker. 2

47 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Pavillonen Nr. S405 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,500-0,500-0,500-0,500 Indtægter Netto -0,500-0,500-0,500-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Pavillonen modtager et driftstilskud 2,120 mio.kr. årligt. Herudover får Pavillonen et tilskud på 0,274 mio.kr. til rytmisk musik, lokaletilskud på 0,124 mio. kr. samt teatertilskud på 0,050 mio. kr. En besparelse på Pavillonen vil betyde, at stedet skal rette sin opmærksomhed på indtjeningen på arrangementer, hvor der ikke er en god indtjening for eksempel dyre navne, hvor der ikke kan sælges et antal billetter, der giver et overskud. Pavillonen indførte andet halvår af 2015 et billetsystem på opfølgning på en økonomianalyse, som viste, at der skal være større gennemsigtighed i forhold til indtjeningsgrundlaget på Pavillonens aktiviteter. Det må derfor kunne forventes, at der i løbet af 2016 er større gennemsigtighed i forhold til Pavillonens økonomi, så en besparelse kan placeres sådan, at de aktiviteter, som giver den bedste indtjening fastholdes og at balancen mellem brede og smalle arrangementer vurderes i forhold til Pavillonens vurderes. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

48 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Stenvad Mosebrugscenter Nr. S406 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,927 0,927-0,927-0,927 Indtægter Netto -0,927 0,927-0,927-0,927 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger 1,5 1,5 1,5 1,5 Beskrivelse af spareforslag Forslaget betyder, at Stenvad Mosebrugscenter lukker som attraktion. Bygningsmassen sættes til salg, og lån fra Arbejdsmarkedes Feriefond på 5,3 mio.kr. (checkes i økonomiafdelingen) tilbagebetales. Såfremt Arbejdsmarkedsområdet får mulighed for at oprette en socialøkonomisk virksomhed på stedet overgår bygning og drift af denne til den socialøkonomiske virksomhed. Eftersom der er tale om, at formålet med stedet ændres, vil det betyde, at lån til Arbejdsmarkedets Feriefond skal tilbagebetales. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

49 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Midler til forsamlingshuse Nr. S407 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,091-0,091-0,091-0,091 Indtægter Netto -0,091-0,091-0,091-0,091 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der er afsat 0,091 mio.kr. til midler til forsamlingshuse, hvor disse hvert år kan ansøge om renoveringstiltag. Der 30 forsamlingshuse i Norddjurs Kommune. Renoveringsmidler er hen over årene blevet udsat for sparerunder med undtagelse af 2015, hvor der blev tilført yderligere 0,700 mio.kr. til puljen for at imødekomme ønsker, som var indkommet inden for deadline til den ordinære pulje på 0,091 mio.kr. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

50 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Blå Flag Nr. S408 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,077-0,077-0,077-0,077 Indtægter Netto -0,077-0,077-0,077-0,077 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune kunne ved ansøgning om blå flag 2016 konstatere, at ansøgningsproceduren er bureaukratiseret væsentlig, fordi der har været sager, hvor EUprojekter og midler er blevet misbrugt eller anvendelse af midler ikke har været dokumenteret tilstrækkeligt. Da der i Norddjurs Kommune ansøges om 10 blå flag er der tale om et omfattende arbejde i forbindelse hermed. Flere danske kommuner har både på grund af økonomi, ansøgningsprocedure samt vurderingen af effekten af blå flag i de senere år fravalgt ordningen. Der foretages løbende målinger af vandkvalitet i Danmark uanset, om en kommune ønsker blå flag eller ej, og generelt er vandkvaliteten i Danmark på grund af de seneste år af en sådan standard, at der er meget få steder, hvor badning decideret frarådes. Det gælder også de danske havne, hvor miljøtiltag også har haft en stor effekt. Derfor er det forvaltningens vurdering, at information om badevandskvalitet generelt ved de norddjurske strande sagtens kan afløse blå flag, og at økonomien ved vandkvalitetsmålinger og afgiften til blå flag kan udelades. Det er miljø- og teknikudvalgets område besparelsen ved vandkvalitetsmålinger kan findes. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

51 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Stadion- og Idrætsanlæg Nr. S409 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? JA Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg samt en pulje til renovering af haller og idrætsanlæg. Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drifte og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS drifter boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter. Selvejende forening med driftsaftale Djurslands Rideklub, Grenaa Tennisklub samt Trustrup Ålsrode IF modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Pulje til renovering af haller og idrætsanlæg Der er på GIC, Djurslands Rideklub, Grenaa Tennisklub samt Trustrup Ålsråde IF indarbejdet en generel reduktion på 10%. Pulje til renovering af haller og idrætsanlæg reduceres med 100%. Område (mio. kr.) Forbrug 2015 i Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i kr. af budget 2017 Besparelse i % af budget Driftsaftale GIC 5,786 5,709 5,850 0,585 10% Djurslands Rideklub 0,145 0,143 0,150 0,015 10% Grenaa Tennisklub 0,030 0,029 0,028 0,003 10% TRIF 0,099 0,099 0,103 0,010 10% Renoveringspulje haller/og idrætsanlæg 1,100 1,559 1,000 1, % I alt 1,613 1

52 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår 2

53 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Besparelse på biblioteksområdet - åbent bibliotek uden betjening Nr. S411 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,500-0,500-0,500-0,500 Indtægter Netto -0,500-0,500-0,500-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 1,0 1,0 Beskrivelse af spareforslag Der gennemføres en generel besparelse på biblioteksområdet ved besparelse bl.a. på personaleområdet gennem indføring af låsesystemer og overvågning, så bibliotekerne kan være åbne uden betjening. Dette giver øget tilgængelighed for biblioteksgæster. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

54 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Gl. Estrup Landbrugsmesse Nr. S412 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,101-0,101-0,101-0,101 Indtægter Netto -0,101-0,101-0,101-0,101 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Gl. Estrup Landbrugsmesse afholdes hvert år i pinsen. Messen har et stort antal besøgende, der primært kommer på grund af udstillingen af dyr og landbrugsmaskiner. Norddjurs Kommune har deltaget på messen siden 2007 på nær et par år, hvor midlerne til messen blev sparet væk. Midlerne til messen foreslås sparet væk, da effekten af deltagelse vurderes at være begrænset eftersom publikum kommer for at se på dyr, maskiner og benytte muligheden for en hyggelig dag med familien. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

55 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Kysten og Fjordens dag Nr. S413 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,022-0,022-0,022-0,022 Indtægter Netto -0,022-0,022-0,022-0,022 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune deltager sammen med Randers Kommune i Kysten og Fjordens dag, hvor en række aktiviteter langs Randers Fjord og udvalgte steder langs kysten giver en naturoplevelse til borgere og gæster. Lokale foreninger og attraktioner udbyder aktiviteter og formidling om fjorden og kysten. Dagen understøtter de strategiske mål om at udvikle Randers Fjord som naturpark og kyststrækningen som turismemål. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

56 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Naturfoldere og Naturformidling Nr. S414 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,025-0,025-0,025 Indtægter Netto -0,025-0,025-0,025 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,1 0,1 0,1 0,1 Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune udgiver hvert år i samarbejde med Destination Djursland og Syddjurs Kommune kort over Djursland med faciliteter for gæster. Herudover genoptrykkes eller udarbejdes nye materialer, som informerer om naturoplevelser, cykel- og vandrerruter etc. Det samlede budget er 0,089 mio.kr. En besparelse på området betyder, at mulighederne for at genoptrykke materialer eller udvikle nye reduceres. Turisme er en af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs. Norddjurs Kommune har tre hovedopgaver i forbindelse med udviklingen af turismen. For det første at tilvejebringe og vedligeholde infrastruktur og faciliteter for gæster i form af stier, opholdspladser, skiltning og vedligehold af disse. For det andet at synliggøre oplevelser i naturen gennem materialer på print og digitalt. For det tredje at bidrage til at nye virksomheder udvikler sig inden for turismen og at eksisterende virksomheder bidrager til turismen ved at tilbyde en velfungerende erhvervsservice. Formidlingsaktiviteter er del af det samlede arbejde med udvikling af turisme samt gode rammebetingelser for nuværende og potentielle borgere i Norddjurs Kommune. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

57 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Afledte projekt og driftsmidler Nr. S415 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,050-0,050-0,050-0,050 Indtægter Netto -0,050-0,050-0,050-0,050 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag På udviklingsområdet budget til drift er der afsat 0,150 kr. til afledte projektudgifter og uforudsete udgifter som udgifter til konsulentydelser, mødeafholdelse, tryksager og materialer på løbende opgaver, som ikke kan placeres under projekter. Øvrige budgetposter er enten projekter eller tilskud til eksterne samarbejdspartnere. Budgetposten reduceres med 0,050 mio.kr., hvilket betyder, at der skal være fokus på forbruget til uforudsete udgifter eller udgifter i forbindelse med nye opgaver, der ikke kan henføres til eksisterende projekter, så et reduceret budget ikke overskrides. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

58 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Nedbringelse af elevtal i Kulturskolen Nr. S416 (mio. kr. i 2017-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,190-0,190-0,190-0, januar 2017 Indtægter 0,090 0,090 0,090 0,090 Indenfor servicerammen? Netto -0,100-0,100-0,100-0,100 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger 0,5 0,5 0,5 0,5 Beskrivelse af spareforslag Forholdet mellem kommune-, stat- og forældrebetaling er hhv. 53 %, 14 % og 33 %. Dette bevirker, at en besparelse på kommunaltilskuddet på kr. 0,100 mio.kr. vil ramme kulturskolen med en aktivitetsnedgang på sammenlagt 0,190. Dette svarer til 1/2 fuldtidsstilling ud af 7 fuldtidsstillinger og en årlig nedgang på 33 instrumentelever eller 108 holdelever. Elevnedgangen forventes at blive en blanding mellem hold- og instrumentelever, og der estimeres derfor med gennemsnittet på 71 instrument- og holdelever. Kulturskolen kan kun spare på lønudgifter, da huslejen til Pavillonen er en fast udgift. Det vil blive nødvendigt at samle undervisningen, på færre lokaliteter og færre lærere, dvs. at den decentrale struktur må indskrænkes. Besparelsen kan også betyde, at den kulturpolitiske hensigt med udvikling af talenter bliver svækket eftersom Kulturskolen er en vigtig aktør på grund af sine konservatorie-uddannede lærerkræfter, der kan spotte talenter, give en professionel undervisning og bringe talenter videre i deres udvikling, når der er brug for, at talenterne kommer videre i større talentmiljøer eksempelvis i Aarhus. Reduktion på 1/2 stilling ud af godt 7 fuldtidsstillinger, som er fordelt ud over 22 personer. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 1

59 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Folkeoplysningsområdet Nr. S417 (mio. kr. i 2017-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -1,293-1,293-1,293-1, januar 2017 Indtægter -0,180-0,180-0,180-0,180 Indenfor servicerammen? Netto -1,473-1,473-1,473-1,473 JA - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der er på hele folkeoplysnings området lavet beregning på en generel besparelse på 10 %. Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Området administreres efter folkeoplysningsloven og regler vedtaget i kommunalbestyrelsen. Jf. Kapitel 4 (voksenundervisning)i Folkeoplysningsloven skal der som minimum ydes et tilskud på 75 % af driftsudgifter til lokaleleje. Jf. Kapitel 5 (frivillige folkeoplysende foreningsarbejde) i Folkeoplysningsloven skal der som minimum ydes et tilskud på 65 % af driftsudgifter til lokaleleje med reduktion af medlemmer over 25 år. Voksenundervisning i aftenskolerne Tilskud ydes på grundlag af aftenskolens forventede lønudgift i tilskudsåret. Det beløb, der er afsat, fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgende foreninger. Budget på til aftenskolerne er tidligere reduceret med 0,300 mio. kr., hvilket bevirker, at det bevilgede tilsagn for 2016 er på 85 % af det maksimale tilskud. Aktivitetstilskud Til godkendte foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år udbetales et aktivitetstilskud per medlem på 163 kr. årligt. Gebyrbetaling Nuværende regler for gebyrbetaling er vedtaget i Kommunalbestyrelse i Tilskud til klubhuse I forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af gebyrordning blev det samtidig besluttet at for visse navngivne klubhuse udbetales der et tilskud på 85 % uden reduktion af medlemmer over 25 år. Alle andre klubber får tilskud på 75 % med reduktion for medlemmer over 25 år. Der er indgået drifts- og samarbejdsaftaler om kommunalt tilskud og vilkårene herfor. Aftalerne omfatter Auning Idræts- og Kulturcenter, Rougsøhallen, Allingåbrohallen, Ørum 1

60 Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Aktivcenter, Nørredjurshallen, Åstrup Fritidscenter samt Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse / merindtægt i af budget i kr. Voksenundervisning 1,280 1,177 1,186 0,119 10% Aktivitetstilskud 1,659 1,560 1,859 0,186 10% Lokaletilskud foreninger 0,648 0,681 0,615 0,062 10% Lokaletilskud 0,660 0,648 0,707 0,071 10% rideklubber og spejdere Driftsaftaler haller 7,792 8,180 8,143 0,814 10% Driftstilskud foreninger 0,492 0,570 0,407 0,041 10% jf. driftsaftale Gebyrindtægter -1,757-1,690-1,764 0,180 10% I alt 1,473 Bespa relse i % af budge t 2

61 Bilag: 5.1. MTU forslag Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 42075/16

62 År Forslag MTU Beløb i mio. kr Beskrivelse S501 Nedlæggelse af Mellerup- Voer Færgefart 0,000 0,550 0,550 0,550 Årlig udgift på drift af Ragna for 0,550 Norddjurs Kommune. S502 Randers Fjords Færgefart, overtagelse af administrationen 0,000 0,000 0,000 0,000 Udføres af Randers kommune i dag, og det vurderes, at det ikke kan gøres billigere. S503 Udbyhøj Kabelfærge Konstruktionsændring så skipper enmandsbetjent 0,000 0,000 0,500 0,500 0,500 også kan foretage billettering S504 Accessorisk arbejde 0,000 0,000 0,000 0,000 S505 Grøn Pulje 0,000 0,700 0,700 0,700 S506 Ophør med fjernelse af tang og strandrensning 0,000 0,120 0,120 0,120 S507 Rationaliseringer 0,000 0,000 0,000 0,000 S508 Vinteropgaver 0,000 0,000 0,000 0,000 S509 Udligning af serviceforskelle 0,000 0,000 0,000 0,000 S510 Kompetanceudvikling 0,000 0,000 0,000 0,000 Lovgivningen på området meget restriktiv og ofte forbud mod at udføre opgaver, som har profitmål. Puljen kan spares helt eller delvist i henhold til bilaget. I dag fjernes der rådnende tang og harves i højsæson på stranden i Grenaa som en service til borgere og turister. Mandskabet arbejder i dag under hensyntagen til overholdelse af arbejdsmiljø og sikkerhedskrav. Der hjemsendes i dag 1/3 af mandskabet, og de resterende er fuld beskæftiget. Sammenligning af hovedbyerne Auning og Grenaa serviceniveau - kun mindre forskel i fejning og ikke andre eksempler på uligheder i serviceniveauet. Der er ansat specialarbejdere, som gartnere, som derfor allerede har de nødvendige kompetancer.

63 S511 Mulighed for betalingsparkering 0,000 0,000 0,000 0,000 S512 Nedtagning af livreddertårn 0,000 0,028 0,028 0,028 S513 Nedtagning af skraldespande ved strande 0,000 0,100 0,100 0,100 S514 Reduceret vejafvanding 0,000 0,000 0,000 0,000 S515 Reduceret vedligeholdelse af grusveje og pladser 0,000 0,060 0,060 0,060 S516 Reduceret renholdelse af veje 0,000 0,144 0,144 0,144 S517 Gadebelysning 0,000 0,300 0,400 0,500 Kommunerne må ikke opkræve betaling for parkering af økonomiske grunde, ved indtægter modregnes dette i statstilskuddet. Opsætning/nedtagning samt indkvartering af livreddere. Livreddertårnet er sponsoreret af Tryg-Fonden. Stadig spande ved parkeringspladser og toiletter, men der vil skulle bruges penge på opsamling af henkastet affald på stranden. Øgning af intervallerne for tømning af vejbrønde og opretning af vejrabatter. Der vil være følgeomkostninger som hurtigere nedbrydning af veje og rabatter og risiko for færdselsuheld. Reduktion af antal overkørsler af grusvejene, og for nogle forslag øgede omkostninger til brugerne (Anholt og Ådiget) Fejning gågader Grenaa, antal af skraldespande, udkrudtsbekæmpelse. Nedlægning af fortov i en side. Besparelse ved implementering af ny LED gadebelysning. S518 S519 Ophør med vand på vandkunst 0,000 0,110 0,110 0,110 Værkstedsdrift - indkøb af materiel 0,000 0,300 0,300 0,300 5 kunstværker med springvand nedlukkes og besparelse på vandforbrug, tilsyn, udskiftning. Reduktion på den løbende udskiftning af materiel.

64 S520 S521 Servicemål aftalt mellem KL og regeringen (sagsbehandling) 0,360 0,240 0,250 0,000 Reduceret omkostninger til havbadevandsprøver 0,175 0,175 0,175 0,175 S522 Bybussen i Grenaa nedlægges 0,000 0,701 1,403 1,403 1,403 Aftale om sænkning af sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager. Bloktilskudsregulering. Indgåelse af ny aftale med laboratorium, der reducerer udgiften. Ca passagerer årligt, det forventes at en del vil bruge Flextur i stedet. S523 S524 Brugerbetaling hæves, der forventes dog et fald i antal ture på Flextur - egenbetalingen sættes op fra 4 kr. til 7 kr. 0,000 0,563 0,563 0,563 10%. Aftale med Syddjurs 0,563 Kommune om 4 kr. skal ændres. Bybus - udskiftning af 2 Midttrafik forventer, at der ikke lavgulvs bybusser til mindre kan spares noget ved indsættelse af lavgulvsbusser 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 mindre busser.

65 Miljø- og teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Nedlæggelse af Mellerup-Voer Færgefart Nr. S501 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,550-0,550-0,550-0,550 Indtægter Netto -0,550-0,550-0,550-0,550 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 1,0 1,0 Beskrivelse af spareforslag Der er stillet forslag om nedlæggelse af færgeoverfarten Mellerup-Voer, som er en af de to overfarter under Randers Fjords Færgefart. Udbyhøj Kabelfærge betjener overfarten ved Udbyhøj syd og nord. Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart ifølge driftsoverenskomst. Driftsoverenskomsten løber til 01. januar 2018 og kan opsiges af begge parter med 1 års varsel. Norddjurs Kommune betaler 50% af driftsunderskuddet. Der er ansat 2,2 årsværk under Mellerup-Voer overfarten. Disse er ansat og registreret under Randers Kommune. Driftsunderskuddet udgør ca. 1,1 mio. kr., som fordeles ligeligt mellem Norddjurs- og Randers Kommuner. Norddjurs Kommune kan dermed spare ca. 0,550 mio. kr. på driften af Ragna. Et evt. salg af færgen vil herudover kunne give et indtægtsprovenu. Overførsler af køretøjer udgør ca pr. år Overførsler af passagerer udgør ca pr. år. Færgeoverfarten Mellerup-Voer betjenes af MF Ragna. Overfarten kan føres helt tilbage til Færgeruten har tidligere været drevet af forskellige forpagtere. Ejerskabet og driften overgik i 1996 til Nørhald - og Rougsø kommuner, fra 2007 Randers og Norddjurs Kommuner. Af negative konsekvenser ved en evt. nedlæggelse af overfarten kan f.eks. nævnes: Transportmæssige konsekvenser for borgerne i nærområderne. Turistmæssige konsekvenser ved nedlæggelse af Danmarks mindste bilfærge. Negativ påvirkning af besøgstallet til Fjordcentret. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget Randers Fjords Færgefart 2,317 2,148 2, Heraf Mellerup-Voer 0,533 0,482 0,

66 Miljø- og teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Randers Fjords Færgefart, overtagelse af administrationen Nr. S502 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der er stillet spørgsmål til, om det kan give en besparelse at overtage administrationen af de to færger på Randers Fjord, Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart. Mellerup-Voer Færgefart drives sammen med Udbyhøj Kabelfærge som Randers Fjords Færgefart. I november 2008 besluttede Norddjurs Kommune og Randers Kommune at ophæve det eksisterende kommunale fællesskab om færgerne på Randers Fjord, for i stedet at indgå en betjeningsoverenskomst med Randers Kommune som driftsherre. Den nye betjeningsoverenskomst trådte i kraft den 1. januar 2009 og har fungeret upåklageligt. Norddjurs Kommune betaler 50% af udgifterne ved færgefarten, herunder administrationsbidraget på 3% af bruttoudgiften. Norddjurs Kommunes andel af administrationsbidraget udgør ca kr. årlig for begge færger. Det vurderes, at Norddjurs Kommune ikke kan udføre det administrative arbejde billigere end Randers Kommune, og at en eventuel tilbageførelse af administrationen til Norddjurs Kommune vil betyde et forøget ressourceforbrug i opstartsfasen. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget Randers Fjords Færgefart 2,317 2,148 2,

67 Miljø- og teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Udbyhøj Kabelfærge enmandsbetjent Nr. S503 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000-0,500-0,500-0,500 Indtægter Netto 0,000-0,500-0,500-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger 1,5 1,5 1,5 1,5 Beskrivelse af spareforslag Der er stillet forslag om indførelse af enmandsbetjening af Udbyhøj Kabelfærge. Da Udbyhøj Kabelfærge blev indsat på ruten Udbyhøj Nord og Syd i 2006, var den oprindelig tænkt som en enmandsbetjent færge med automatisk billetsystem implementeret ved opmarchpladser. Færgen blev på den baggrund opbygget med styrehus placeret højt for optimal oversigt til vagthavende fører ift. opmarchpladser/tilkørselsramper og bildæk. Opbygning og implementering af trafikstyring på opmarchpladser og automatisk billetteringsanlæg, der var en forudsætning for, at kabelfærgen kunne blive enmandsbetjent, blev på baggrund af væsentlig større anlægsudgifter ift. oprindelig budgettering fravalgt, da anlægs og driftsudgifter blev vurderet til at overstige lønomkostninger til 3 faste billettører. Færgen sejler derfor i dag med en vagthavende skipper, som er eneansvarlig for drift og sikkerhed samt en billettør, der primært varetager billetsalg og serviceopgaver. Overfartslederens forslag til besparelse af driftsomkostninger: For at realisere en besparelse af lønomkostninger på Kabelfærgen vil der være behov for en konstruktionsændring ved flytning af nuværende styrehus fra Brodæk til Bildæk. Styrehuset skal samtidig splittes op i 2 enheder med et modul til hver ende af færgen. Anlægsudgiften til konstruktionsændringerne på færgen vurderes til ca. 5,0 mio. kr. = ca. 2,5 mio. kr. pr. kommune. Driftsøkonomien efter omplacering af styrehus vil reducere lønomkostninger til billettører med ca. 1,0 mio. kr. årligt, da billetteringsopgaven fremover udføres af vagthavende skipper. Der vil kun være behov for ekstra hjælp i de 3-4 sommermåneder, hvor kundetilstrømningen er størst. Besparelse pr. kommune ca. 0,5 mio. kr. Der forventes ikke øgede udgifter til drift/service og vedligeholdelse i forbindelse med omforandringen. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget Randers Fjords Færgefart 2,317 2,148 2,236 22,4 1

68 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag (tidligere fremsendte) Accessorisk arbejde Nr. S504 VEJ OG EJENDOM (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Kommunalfuldmagtsreglerne giver kommunerne hjemmel til at udføre visse typer erhvervsvirksomhed, for eksempel salg af biproduktion overskudskapacitet eller accessorisk virksomhed; salg af udførelse af opgaver, i forbindelse med udførelse af en anden opgave på stedet. I forbindelse med udbud gælder udbudsreglerne på området, hvor man som kommune på lige fod med private erhvervsdrivende kan byde ind på opgaver. Lovgivningen på dette område for kommuners aktiviteter er meget restriktiv, og der er som en del af de tværgående principper for kommuners aktiviteter et forbud mod at udføre opgaver, som udelukkende har profitmål. Se bilag med uddybende notat Vej og Parks mulighed for at arbejde for andre, 20. nov Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 1

69 Vej og Parks mulighed for at arbejde for andre Ønsker en kommune at udføre opgaver for andre, skelnes der lovgivningsmæssigt mellem opgaver for: a. Offentlige myndigheder (inklusive forvaltningsmyndigheder, a.m.b.a. er og 60-fællesskaber = I/S) b. Private (inklusive institutioner og selskaber, organiseret på privatretligt grundlag, det vil sige ApS- og A/S-selskaber) c. Projekter med bestemte formål a) Opgaver for offentlige myndigheder: Opgaveudførelsesloven regulerer dette område, medmindre andet er reguleret i anden lovgivning. Opgaver vedrørende f.eks. vej, beredskab, sygehusvæsen, post og vandforsyning reguleres i den specifikke lovgivning for hvert område 1. Herudover kan en kommune i henhold til kommunalfuldmagten udføre opgaver som beskrevet under principper for kommunal erhvervsvirksomhed i punkt 2, 3 og 4 om hhv. biproduktion, overskudskapacitet og accessorisk virksomhed. Følgende to afsnit gælder kun vare- og tjenesteydelser: Nuværende lovgivning Kommuner kan udføre opgaver for hinanden uden deciderede formkrav, hvis opgavens værdi er mindre end kr. samlet over en 4-årig periode. I disse tilfælde skal man blot følge forvaltningsretlige principper herunder krav til forsvarlig økonomisk forvaltning samt ligebehandling og proportionalitetsprincippet. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, indebærer, at kommunen der udbyder opgaven har en forpligtigelse til at forvisse sig om, at den pågældende leverandør, som får kontrakten, også kan levere på den billigste og bedste måde. Hvis opgavens værdi er mellem og kr. samlet over en 4-årig periode, kan en kommune byde ind på en opgave for en anden kommune på lige vilkår med private virksomheder. Reglerne herfor følger tilbudsloven. Hvis opgaven overstiger tærskelværdierne i EU s udbudsdirektiv på kr., kan kommuner kun løse opgaver for hinanden, såfremt de i selskabsform med en privat part vinder opgaven ved et udbud. Alternativt kan kommunerne fx oprette et såkaldt 60 selskab efter Styrelsesloven. Udbudsloven ny lovgivning Den 1. januar 2016 træder udbudsloven i kraft, med følgende virkninger på området. Hvis opgaven er mellem 0 kr. og kr. samlet over en 4-årig periode, skal man blot følge forvaltningsretlige principper, herunder krav til forsvarlig økonomisk forvaltning samt ligebehandling og proportionalitetsprincippet. I følge den nye lovgivning SKAL kommunen derfor foretage en reel markedsundersøgelse, f.eks. om opgaven på forsvarlig vis kan tilbydes en anden kommune, inden gennemførelse af et indkøb. Hvilket krav der gælder efter ny lovgivning til markedsundersøgelsen, kendes ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Men i praksis vil det betyde, at grænsen på de kr. bortfalder. 1 Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. LOV nr. 548 af 08/06/

70 Hvis opgaven overstiger tærskelværdierne i EU s udbudsdirektiv på kan kommuner kun løse opgaver for hinanden, såfremt de i selskabsform med en privat part vinder opgaven ved et udbud. Alternativt kan kommunerne fx oprette et såkaldt 60 selskab efter Styrelsesloven. 2 b) Opgaver for private: I forhold til udførelse af opgaver for private, skal dette vurderes efter kommunalfuldmagtsreglerne, som i praksis inkluderer nedenstående principper. Kommunalfuldmagten: Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder en generel hjemmel for kommuner til at sælge varer eller ydelser på markedsvilkår, når der er tale om biproduktion, accessorisk virksomhed og udnyttelse af tilfældig overkapacitet, som kommunen ikke kan skille sig af med. Kommunalfuldmagtsreglerne hjemler ligeledes produktion til egen brug. Reglerne om kommunalfuldmagten viger i det omfang, der er gennemført udtømmende regulering på et givent område. Principper for kommunal erhvervsvirksomhed: Der er syv områder, hvor kommunalfuldmagten giver kommunerne adgang til lovligt at drive håndværk, handel, industri og finansiel virksomhed: 1. Produktion til eget brug, f.eks. flis, planter 2. Salg af biproduktion, f.eks. flis 3. Salg af overskudskapacitet, f.eks. salg af udførelse af opgaver, hvor der er overskud af materiel og mandskab. 4. Accessorisk virksomhed, salg af opgaver i forbindelse med udførelse af anden på opgave på stedet 5. Deltagelse i selskaber, f.eks. vandforsyningsselskaber, renovationsselskaber 6. Køb af fast ejendom 7. Salg af fast ejendom Tværgående principper for kommunens aktiviteter: Lokalitetsprincippet kommunens aktiviteter skal være forankret i, foregå inden for, eller have betydning for kommunens område og de borgere, som bor i kommunen. Opgavefordelingsprincippet kommunen må ikke på tage sig opgaver, som ved lov er forbeholdt regioner eller stat. Forbud mod profitmål kommunen må ikke påtage sig opgaver, der udelukkende eller overvejende har profitmål. Kun hvis de har lovhjemmel dertil. Forpligtigelse til optimal ressourceudnyttelse kommunen er forpligtet til at sørge for en optimal udnyttelse af ressourcerne. Kommunen må altså ikke varetage en opgave eller udføre den på en måde, som medfører unødvendig anvendelse af ressourcerne, eller begive sig ud i spekulation. Selvforsyning der må ikke produceres til andre end kommunen selv og/eller deltagende kommuner i det kommunale fællesskab. Kommunen må heller ikke deltage i virksomhed, som har erhvervsaktiviteter, som kommunen ikke selv ville kunne varetage. 3 2 Kilde: Maja Kamp Jensen, Indkøbskoordinator, Norddjurs Kommune. 3 Kilde: 3

71 c) Projekter med bestemte formål: Har en opgave et bestemt formål, som f.eks. aktivering af ledige, må en kommune tilbyde afgrænsede opgaver, for eksempel snerydning eller havearbejde, for en afgrænset gruppe borgere inden for et geografisk område. Opgaverne skal være et relevant aktiveringstilbud for de ledige og skal tilrettelægges med henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme ud af ledigheden og opnå arbejde så vidt muligt på ordinære vilkår. I praksis vil der være forskel i kvaliteten, stabilteten og omfanget på den ydede service i forhold til, hvad en professionel virksomhed kan levere. Kommunen skal gøre borgerne, som modtager arbejdet, opmærksom på dette. Kommunen skal sørge for, at afsætningen af servicearbejdet forstyrrer markedet mindst muligt. Kommunen skal derfor danne sig et overblik over, i hvilket omfang, der findes private leverandører, som sædvanligvis kunne levere det tilsvarende arbejde til borgerne. Derudover skal kommunen tilpasse borgermålgruppen, så risikoen for konkurrenceforvridning minimeres. Modtagerne skal tilhøre en gruppe, som ikke længere er i stand til at udføre arbejdet selv, enten på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger. For at minimere risikoen for, at private virksomheder lige så godt kunne have leveret det udførte arbejde, skal kommunen sikre sig, at det leverede servicearbejde har et begrænset omfang og indhold, som for eksempel hækklipning og græsslåning. Kommunen bør fastsætte en snæver grænse for, hvor mange arbejdstimer der leveres til hver modtager, så opgaven bliver mindre attraktiv for en privat udbyder på markedet. Det skal i kommunens sag indgå, hvorledes kommunen har taget højde for dette hensyn. Foretager kommunen ikke en afgrænsning af målgruppen og projektets indhold og omfang, som ovenfor, skal prisen fastsættes på markedsvilkår. 4 Eksempler på drifts-/ pleje-/reparationsopgaver, som Vej og Park udfører for andre: Fejning Vintertjeneste Reparation af asfalt Reparation/vedligehold af grusveje Pleje af grønne områder Oprydning efter arrangementer Opsætning og nedtagning af skilte ESH, 20. nov Kilde: Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere. VEJ nr af 17/01/

72 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag (tidligere fremsendte) Grøn Pulje Nr. S505 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,700-0,700-0,700 Indtægter Netto 0,000-0,700-0,700-0,700 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Grøn Pulje har de sidste to år bidraget til en ekstra indsats inden for nogle politiske givne rammer. Der er i 2016 allerede skåret 0,3 mio. kr. af puljen (O508). Vedhæftede bilag viser puljen i 2016, som den bliver fremlagt for Miljø- og Teknikudvalget i marts. Her kan det direkte aflæses, hvilke beløb, der er afsat til hvad. Puljen kan spares helt eller delvist i henhold til bilaget. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,000 1,000 0, Besparelse i % af budget 5

73 Grøn Pulje 2016 inkl. overførte midler Fortsættelse af drift fra 2014 og 2015: Kr. Samlet kr. Lettere forøget strandrensning Indsamling af henkastet affald langs veje Indsamling af henkastet affald i grønne områder Drift af skraldespande og bænke og tilsyn med kampagnemateriale opsat 2014 og Evaluering af tiltag Klipning af stier i Æblehaven ved Lergravsvej i Grenaa Fortsættelse af tiltag begyndt i 2014: Indkøb/udskiftning og opstilling af bænke og skraldespande Fjellerup prioriteret Nøgleord: turisme, renhold Nodging tiltag omkring synligheden af de offentlige toiletter Nøgleord: turisme, tilgængelighed, oplysning. Opmærksomhed på shelterpladser renholdelse, skiltning, reparationer, synliggørelse Nøgleord: Turisme, friluftsliv, tilgængelighed. Start på udskiftning og ny opsætning af informationsskilte ved grønne områder Nøgleord: turisme, naturoplevelser, oplysning. Forbedring af stier og adgange til strandene (I år udskiftning af handicapsti i Fjellerup) Nøgleord: Turisme, friluftsliv, tilgængelighed. Deltagelse i Ren Dag kampagne Start på synliggørelse af kommunens festpladser via informationsstander - i fremtiden et genkendeligt punkt for alle festpladser i kommunen. Overførte midler. Nøgleord: Turisme, oplysning, tilgængelighed. Nye tiltag Der er ikke nye tiltag i Samlet budget inkl. overførte midler

74 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag (tidligere fremsendte) Ophør med fjernelse af tang og strandrensning Nr. S506 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,120-0,120-0,120 Indtægter Netto 0,000-0,120-0,120-0,120 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Som en service til borgere og turister fjernes der tang og harves for "ukrudt" på stranden i Grenaa. Der fjernes kun rådnende tang på varme sommerdage i feriesæsonen fra juni til august. Dette gøres for at undgå lugtgener på strandarealer i Grenaa. Der fjernes ikke tørt tang. Der harves endvidere for at holde "ukrudt" nede. På de øvrige Blå Flag strande fjernes der kun helt undtagelsesvist rådnende tang. I Fjellerup er der fra 2015 etableret en ny aftale om fjernelse af tang og ukrudt for private lodsejere på en strækning på 1500 meter. Fjernelse af tang kræver mange timer og meget materiel. Der skal skubbes tang sammen, samles sammen i containere som køres til Glatved. Det kan nemt blive op mod 30 containere i den periode. Et meget stort stykke arbejde i de måneder det står på. Økonomiske konsekvenser Ønskes det at stoppe med strandrensning og fjernelse af tang er besparelsen fra år til år meget forskellig. Det afhænger helt af vind og vejr. Forbruget de tidligere år i kr.: 2013: : plus kr. fra Grøn Pulje 2015: plus kr. fra Grøn Pulje. Som et realistisk gennemsnit er derfor brugt tallet kr. 7

75 Spareforslag Rationaliseringer Nr. S507 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Mandsskabet arbejder i dag under hensyntagen til overholdelse af arbejdsmiljø og sikkerhedskrav ved arbejdets udførsel. Der tilstræbes altid den mest effektive arbejdsform. Der arbejdes med LEAN i henhold projekt Styrkelse af Vej og Park. De administrative stillinger tilknyttet Vej og Park er under pres af forventninger til øget synlighed, en stigning i antallet af borgerhenvendelser, deltagelse som sparring ved projekter i forvaltningen og servicering af politikere. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 8

76 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Vinteropgaver Nr. S508 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Vinteropgaver er de opgaver, som de faste medarbejdere bruger vinteren på at lave. Det kan for eksempel være beskæring og plantningsopgaver. Der hjemsendes ca. 1/3 af mandskabet, da der ikke er opgaver nok at tilbyde for hele vintersæsonen. De restende medarbejdere har fuld beskæftigelse. Var der opgaver nok, ville Norddjurs Kommune være en mere attraktiv arbejdsplads at søge beskæftigelse hos, da der ikke ville være en nervøsitet for at blive afskediget for vinteren. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 9

77 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Udligning af serviceforskelle Nr. S509 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Ved en gennemgang af opgaver der udføres i de to hovedbyer Auning og Grenaa, kan der hentes en besparelse ved at udligne forskelle i serviceniveauer i driften. Et eksempel på en forskel i service er en ekstra fejning før konfirmationer som foretages i Grenaa. Dette gøres, fordi kirken modsat andre steder er beliggende i bycentrum, og på grund af, at der er en del affald efter en lørdag nat med byliv. Denne fejning har et budget på kr. Et andet eksempel er den fejning, som foretages på det offentlige p-areal i centrum af Auning samt på nogle p-pladser ejet af Brugsen. Der er dog i efteråret 2015 indført fejning i gågaden i Grenaa, så forskellen i service er udlignet. Der er ikke andre eksempler på uligheder i serviceniveauet. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 10

78 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Kompetenceudvikling Nr. S510 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Ved en kompetenceudvikling kan man sikre sig, at medarbejdere er kvalificerede til deres arbejde. I Vej og Park er der specifikt ansat folk til de forskelligartede opgaver som forekommer. Der er uddannede gartnere ansat i det grønne område, og disse er med til at garantere, at de ansatte specialarbejdere har den viden og instruktion der skal til, for at udføre deres arbejde. Det er uddannede brolæggere og specialarbejdere, der udfører arbejdet ved veje og pladser. De ansatte kan altid ønske sig yderligere opkvalificering. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 11

79 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Mulighed for betalingsparkering Nr. S511 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Etablering af et antal parkeringsautomater eller lignende for at tjene penge og dermed holde nogle besparelser i ro. Bemærk, at kommunerne ikke må opkræve betaling for parkering af økonomiske grunde. Ved indtægter modregnes dette i statstilskuddet. Erfaringstal fra Frederiksberg Kommune: Etablering og opsætning af én automat Trykning af skilte og opsætning Uforudsete udgifter I alt ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. Drift af anlæg estimeret kr./år Ved anlæg og udregning af fortjeneste skal det overvejes, hvor mange p-pladser, der eventuelt skal være gratis til rådighed for beboere eller ansatte i butikker for eksempel ved gæstekort, licenser, mobile løsninger eller andet. Ved en beregning på fortjeneste skal der henledes opmærksomhed på den af Folketinget vedtagne lov nr. 592 af 14. juni 2011 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter. Loven har til formål at sikre, at kommunerne ikke opkræver betaling for parkering af økonomiske grunde. Kommunerne kan derimod fortsat opkræve betaling for parkering af trafikale grunde. Loven indebærer, at det statslige tilskud til den enkelte kommune nedsættes med et beløb svarende til kommunens forøgede bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering, dog med fradrag for udgifter til leje, afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg. Loven åbner dog mulighed for, at nogle af parkeringsindtægterne kan forblive i kommunen, idet udgifter til leje, afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg kan fradrages i nedsættelsen af bloktilskuddet. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. 12

80 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 13

81 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Nedtagning af livreddertårn Nr. S512 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,028-0,028-0,028 Indtægter Netto -0,028-0,028-0,028 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Livreddertårnet er sponseret at Tryg-Fonden. Forvaltningen står for opsætning og nedtagning, samt indkvartering af livreddere. Livredderne bemander tårnet i sommerperioden. Aftalen omkring opsætning af livreddertårn er forlænget ved Miljø-og teknikmødet d. 26. jan Hvis livreddertårnet nedlægges, vil der kunne spares ca kr. årligt. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,028 0, Besparelse i % af budget 14

82 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Nedtagning af skraldespande ved strande Nr. S513 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto 0,000-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der bliver hvert år brugt mange penge på at tømme opsatte skraldespande langs kysterne. Der bliver hvert år stillet skraldespande frem på standen, og mange af disse strandarealer er privatejede. Der ydes en derfor en service for turister, besøgende og ejere. Ved en fuld besparelse vil alle spande skulle fjernes, men med det foreslåede vil der stadig kunne samles et antal spande, for eksempel ved parkeringspladser og toiletter. Der kan også fortsat bruges penge på opsamling af henkastet affald på stranden og i klitter - dette vil minimere besparelsen en del. Der vil også skulle arbejdes forebyggende omkring adfærd. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,578 0, Besparelse i % af budget 15

83 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Reduceret vejafvanding Nr. S514 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Nuværende driftsbudget Vedligehold af gamle og etablering af nye vejbrønde Afskrab og opfyld af vejrabatter Rørunderføringer og Østrigsk dræn Oprens af grøfter og bassiner samt andre ekstraordinære opgaver Afvanding af tunnel ved Åbyen Opgaven er at fjerne mest muligt vand fra kørebaner og andre vejarealer for at undgå nedbrydning af vejenes slid- og bærelag, og bevare trafiksikkerheden. På grund af tidligere års besparelser og mange hasteudkald, er tømning af vejbrønde blevet opprioriteret for at spare på dyre hasteudkald. Man kan øge intervallerne for tømning af vejbrønde og opretning af vejrabatter. Besparelsen vil ligge på et mindre forbrug af maskiner, løn og affaldsafgifter. Følgeomkostningerne vil være flere hasteudkald, mere vand på vejene med risiko for flere færdselsuheld, og en hurtigere nedbrydning af veje og rabatter. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget

84 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Reduceret vedligeholdelse af grusveje og pladser Nr. S515 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,060-0,060-0,060 Indtægter Netto 0,000-0,060-0,060-0,060 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Den nuværende drift ser således i 2016 Vedligeholdelse af grusveje, inkl. Anholt Reparation af Ådiget, privat fællesvej Fritrumsbeskæring på Anholt Indkøb af grus til Kolindsund, fællesvej Opgaven er at holde grusveje og pladser fremkommelige for alle trafikanter. 1. Der reduceres fra seks overkørsler af grusveje til fem overkørsler. 2. Reparation af Ådiget, som er privat fællesvej, kan stoppes og overgives til grundejerne. 3. Fritrums beskæringen på Anholt kan, som på fastlandet, pålægges den enkelte grundejer. En reduktion af antal overkørsler af grusvejene vil kun kunne effektueres, hvis hastighedsgrænser ændres markant. Forslag 2 og 3 vil give flere omkostninger til brugerne af Ådiget, og grundejerne på Anholt. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0,521 0,610 0,

85 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Reduceret renholdelse af veje Nr. S516 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,144-0,144-0,144 Indtægter Netto 0,000-0,144-0,144-0,144 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Driften ser i øjeblikket således ud: Maskinel fejning, samt oprydning efter Beredskabet Tømning af affaldskurve og manuel fejning Fjernelse af ukrudt ved brænding og sprøjtning Ekstraordinære sager Opgaven er at fjerne affald fra offentlige arealer, stier og veje, og herved sikre fremkommelighed for trafikanter, sundhed i almindelighed, samt invitere erhvervsvirksomheder, borgere og gæster, til aktiv brug af kommunens arealer. I sommeren 2015 blev fejning af gågader i Grenaa Centrum genoptaget på grund af mange klager over nattelivets affald. Der kan reduceres i antallet af skraldespande i byer og parker. Ukrudtsbekæmpelsen på fortove kan reduceres, hvilket blandt andet vil betyde hurtigere nedbrydning af veje og fortove. Som driftsbesparende foranstaltning kan det foreslås at nedlægge fortov, hvor der er fortov i begge sider af en vej til kun at være fortov på den ene side, og ændre det nedlagte fortov til f.eks. rabat, cykelsti eller sælge det til de tilstødende grundejere. Fejningen er i dag på et minimum, så spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag på dette område. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget

86 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Gadebelysning Nr. S517 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,300-0,400-0,500 Indtægter Netto 0,000-0,300-0,400-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag I 2015 påbegyndtes udskiftning af gamle kviksølvlamper til LED-armaturer, hvorfor der i årene fremover vil der være en besparelse ved implementering af den ny gadebelysning (LED-lys), den forventede besparelse fremgår af ovenstående reduktion af udgifterne. Den afledte besparelse er størst i 2017, da der i øjeblikket foregår en udskiftning af de ældste dele af kommunens gadebelysningsanlæg og da der har været en forsinkelse af projektet på grund af forsinkelse i leverancerne. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,960 3,800 4,000 8 Besparelse i % af budget 19

87 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Ophør med vand på vandkunst Nr. S518 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,110-0,110-0,110 Indtægter Netto 0,000-0,110-0,110-0,110 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der findes 5 kunstværket med springvand. En nedlukning af disse springvand vil betyde en besparelse i vandforbrug, tilsyn, op- og nedlukning og udskiftning af pumper. Der vil som konsekvens heraf være kunstværker der ikke fremstår som det er tiltænkt. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i , Besparelse i % af budget 20

88 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Værkstedsdrift - indkøb af materiel Nr. S519 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000-0,300-0,300-0,300 Indtægter Netto 0,000-0,300-0,300-0,300 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Grundet nedgang i aktiviteter generelt, kan der reduceres på den løbende udskiftning af materiel ved Vej og Park. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,7 Besparelse i % af budget 21

89 Miljø- og teknikudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Servicemål aftalt mellem KL og regeringen Nr. O520 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter 0,360 0,240 0,250 0,000 Når bloktilskud modtages Indenfor servicerammen? Netto 0,360 0,240 0,250 0,000 ja/nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af besparelsen Regeringen og KL har ultimo 2015 indgået en aftale, der vil sænke sagsbehandlingstiden på både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager. Kommunerne forpligter sig med aftalen til at opfylde servicemålene. Økonomiske konsekvenser På finansloven for 2015 er der afsat en samlet ramme til reduktion af sagsbehandlingstiden på de tre områder på i alt 154 mio. kr. til udmøntning i For Norddjurs kommune drejer det sig om ovenstående forventede beløb, der forventes udbetalt som bloktilskudsregulering til kommunal erhvervsrettet sagsbehandling, der hører under miljø- og teknikudvalgets område. 1

90 Miljø- og teknikudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Reduceret omkostninger til havbadevandsprøver Nr. O521 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,175 0,175 0,175 0,175 Indtægter Netto 0,175 0,175 0,175 0,175 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: xxxx Indenfor servicerammen? ja/nej Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af besparelsen Kommunen skal i henhold til badevandsbekendtgørelsen udtage et antal obligatoriske badevandsprøver. Antallet kan variere år for år afhængig af badevandskvaliteten (dette er fastlagt i bekendtgørelsen). Besparelsen grunder i, at der pr. 1. marts 2016 er indgået en ny fireårig aftale med laboratorium, der reducerer udgiften. Kontrollen med badevandet vil derfor ikke blive forringet af denne besparelse. Økonomiske konsekvenser På miljø- og teknikudvalgets område er der i 2015 brugt kr på badevandsprøver. Efter det nye aftale for havbadevandsprøver i årene 2016 til og med 2019 forventes udgiften til havbadevandsprøver at blive omkring kr , hvilket giver en forventet årlig besparelse i årene 2016 til og med 2019 på kr

91 Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Bybussen i Grenaa nedlægges Nr. S522 (mio. kr. i 2017-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -1,201-2,403-2,403-2, Indtægter 0,500 1,000 1,000 1,000 Indenfor servicerammen? Netto -0,701-1,403-1,403-1,403 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Forslag fra politiker om nedlæggelse af bybussen i Grenaa. En besparelse på bybussen ved køreplanskiftet sidst i juni måned 2017 falder sammen med kontraktudløb 24. juni Kørslen skal i udbud via Midttrafik. En nedlæggelse af bybussen i forbindelse med kontraktudløb betyder, at kommunen undgår bod til vognmanden. Allerede i efteråret 2017 kommer letbanen til Grenaa. Kommunen har fået tilskud fra Trafikstyrelsen til en udvidelse af bybussystemet i forbindelse hermed 50% finansiering af driftsudgifterne. Kommunen og Midttrafik har drøftet principper for et nyt bybussystem i Grenaa. Midttrafik mangler en ramme for køreplantimerne for at kunne vurdere mulighederne og komme med et skøn over nødvendigt antal køreplantimer, hvis det nye princip skal føres ud i livet. Det er planen, at den endelige ramme for køreplantimerne vil blive udarbejdet i samarbejde mellem Midttrafik og Norddjurs Kommune inden august Køreplantimerne vil først kunne beregnes, når de endelige ruteforløb er fastlagt. Køreplantimerne der er regnet med i budget 2016 udgør Som udgangspunkt for de nye ruteforløb vil ankomst- og afgangstider til og fra Grenaa Trafik Terminal være centrale når den kommende letbane sættes i drift (halvtimesdrift) samt det kommende nye standsningssted Hessel. Derudover er tilgangen til Grenaa Havn også et udgangspunkt, der skal arbejdes ind i den kommende køreplan, når letbanen ikke kommer til at gå ned til havnen. 1

92 Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Beslutning om nedlæggelse af bybussen i Grenaa skal være truffet senest til august. Efter tidsplanen går Midttrafik i april, maj i gang med et større projekt omkring nyt bybus system til sommeren Projektet skal være klar til maj. Derfor vil det være meget ønskeligt med en beslutning i marts/april, så dette arbejde stoppes, hvis bybussen ikke skal genudbydes. Midttrafik oplyser om passagermæssige konsekvenser, at to passagertællinger foretaget i sommeren 2015 og efteråret 2015 efter udvidelsen af bybuskørslen primo 2015 viser hhv. ca og ca passagerer ugentligt i gennemsnit - svarende til ca passagerer årligt. Det er Midttrafiks vurdering, at den samlede kundegruppe består af både uddannelsessøgende, pendlere, turister samt Grenaas øvrige borgere, herunder den ældre befolkningsgruppe, som med nedlæggelsen af bybuskørslen vil miste deres transporttilbud. En andel af disse kunder vil forventes at benytte kommunens tilbud om Flextur i stedet. Midttrafik har udarbejdet et skøn over kommunens merudgift på flextur, hvis 10% af bybussens kunder ( ture pr. år) i stedet for vælger flextur til 4 kr. pr. km vil det betyde en merudgift til flextur på kr. Hvis 5% vælger flextur 7 kr. pr. km vil det betyde en merudgift på kr. Der foreligger også skøn for 15 og 25%. Den estimerede stigning i forbruget til Flextur vil således skulle modregnes i det samlede regnestykke. Der er ikke medtaget modregning i spareforslaget. Udover at tilbyde videre forbindelse for kunder, der ankommer med de 6 regionale ruter eller Aarhus Nærbane (i 2017 Letbanen) på Grenaa Trafikterminal samt færgepassagerer på Grenaa Havn, betjener bybuslinjerne bl.a. byens sydlige og nordlige beboelsesområder, uddannelsesområdet ved N.P. Josiassens Vej, turistattraktioner, detailhandelsområder og centerfunktioner såsom Sundhedshuset m.fl. Betjeningen af sidstnævnte lå bl.a. til grund for udvidelsen af bybuskørslen i 2015, da der bag kommunens bestilling af kørselsudvidelsen lå et politisk ønske om øget betjening af Sundhedshuset. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Netto Besparelse i % af budget Endelig opgørelse 2015 fra Midttrafik er ikke modtaget. Den forventes i løbet af en måned. 2

93 Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Gennemsnitligt forbrug seneste 3 år giver ikke mening, da årligt antal køreplantimer er ændret fra april Køreplantimer jfr. regnskab 2014 er 2.356, medens de i budget 2016 er steget til 4.291, jfr. kommunalbestyrelsens beslutning 17. marts

94 Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Flextur - egenbetalingen sættes op fra 4 kr. til 7 kr. Nr. S523 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 563, , , ,000 Indtægter Netto 563, , , ,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Midttrafik har anslået, hvad kommunen kan spare ved at nedsætte tilskuddet til flextur ved at sætte brugerbetalingen op fra 4 kr. til 7 kr. pr. km. Midttrafik skønner, at kommunen mindst vil spare kr. årligt ved samme turantal, men at der vil kunne forventes et fald i turantal. Midttrafik har ingen tidligere erfaringer med kommuner, som hæver egenbetalingen. Midttrafiks bedste bud er et fald på 10% i antal ture. Det giver en besparelse på kr. Opmærksomheden henledes på, at venneaftalerne (en aftale om at kommunernes borgere kan fortsætte kørslen over kommunegrænsen til samme pris som i hjemkommunen) med nabokommunerne i givet fald vil ophøre. Norddjurs Kommune og nabokommunerne kan dog ønske at få oprettet den nye type venneaftaler, hvor brugerbetalingen er som i den dyreste kommune: 7 kr. Dette skal også godkendes af de andre kommuner. Norddjurs har venneaftale med Syddjurs Kommune om 4 kr. pr. km. Takstændringer og venneaftaler skal godkendes i Midttrafiks bestyrelse. Da brugen af flextur er brugerstyret, er der usikkerhed om økonomien, herunder om brugernes reaktion. Det kan give økonomiske konsekvenser i både opad- og nedadgående retning i forhold til antal brugere. Færre brugere kan betyde, at der er færre om at bidrage til turen og færre biler i området, hvorved kommunens udgift til dækning af restudgift kan stige uforholdsmæssigt. Flextur er et supplement til den kollektive trafik. 1

95 Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Flextur 1,436 1,387 1, Besparelse i % af budget Flextrafik, periode januar december 2015 Midttrafik har lavet en oversigt over kommunerne og regionens udgifter til Flextrafik. Oversigten er lavet på baggrund af Midttrafiks registreringer i planlægningssystemet Planet, hvor både omkostninger og turantallet registreres. Der kan ske reguleringer med tilbagevirkende kraft, hvorfor tallene kan ændre sig løbende. December oversigten er foreløbige tal. Dvs. der er ikke indregnet endelig regulering, hvorfor der kan komme mindre afvigelser i forhold til den endelige afregning. Endelig afregning for 2015 kommer, når bestyrelsen har godkendt regnskabet. 2

96 Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2016 og overslagsår Spareforslag Bybus - udskiftning af 2 lavgulvs bybusser til mindre lavgulvsbusser Nr. S524 (mio. kr. i 2017-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,000 0,000 0,000 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen? Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Forvaltningen har undersøgt, om der vil være besparelse i en udskiftning af de 2 nuværende lavgulvs bybusser med mindre lavgulvsbusser. Det er Midttrafiks erfaring, at der ikke findes ret mange lavgulvsbusser på det danske busmarked, som er mindre end 12 meter, og særlig ikke mange som er under 10 meter. Af 357 busser som har lavgulv eller laventre blandt Midttrafiks busser er kun 14 busser mindre end 12 meter. Midttrafik har haft enkelte udbud hvor de har efterspurgt lavgulvsbusser mindre end 12 meter, og prisforskellen på disse og 12 meter har været minimal. Flere gange har busselskaberne valgt at byde med 12 meter busser alligevel. Det er derfor ikke Midttrafiks forventning, at der kan spares noget særligt ved at indsætte mindre busser. Oven i dette vil et ønske om mindre busser først kunne realiseres ved en forhandling med Todbjerg om pris på mindre busser, og med en restløbetid på kontrakten på under 16 måneder tilbage på nuværende tidspunkt, er det ikke realistisk at kunne spare penge her. Midttrafik vil derfor anbefale, at et behov for besparelser af udgifterne til buskørsel i Norddjurs Kommune, drøftes ved de kommende møder om udbud af kommunens kørsel med driftsstart i sommeren Disse møder forventes afholdt i løbet af dette forår. 1

97 Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2016 og overslagsår Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 2

98 Bilag: 5.2. Besparelseskatalog Vej og Ejendom Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 49761/16

99 V E J O G E J E N D O M Udgivet af: Norddjurs Kommune Afdeling: Vej og Ejendom, Driftskontoret Acadrenr.: Dato: 18. februar 2016 Rev. dato: 25, februar 2016, 11., 15., 16. og 17. marts Besparelseskatalog 2017 Samlet udgave resumé og katalog Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

100 V E J O G E J E N D O M Resumé 2 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

101 Oplæg til besparelse 00 Byudvikling, bolig- og miljø-foranstaltninger Budget ca. beløb kr. Besparelse % Besparelse kr. Parker og grønne områder samt ekstraordinær drift (uden * shelters, legepladser og inventar) *Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb Strandene ** **Indeholdt i dette beløb er: Spareforslag: Ophør med fjernelse af tang og strandrensning på estimeret kr. Spareforslag: Nedtagning af livreddertårn kr. Spareforslag: Nedtagning af skraldespande kr. Idrætsanlæg sportspladser samt ekstraordinær drift *** ***Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb Grøn Pulje **** ****Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb 02 Transport og infrastruktur(veje) Vejafvanding, Rabatregulering m.m Vedligehold af gamle og etablering af nye brønde Vedligehold af vejrabatter Rørunderføringer og Østrigsk dræn Oprens af grøfter og bassiner samt ekstraordinære opgaver Afvanding af Tunnel ved Åbyen Renholdelse af færdselsarealer ** * ** *Indeholdt i dette beløb er: Spareforslag: Reduceret renholdelse af veje kr. Maskinel fejning og oprydning efter Beredskabet Tømning af affaldskurve samt manuel fejning Fjernelse af ukrudt, brænding og sprøjtning Ekstraordinære sager, f.eks. Åbyen Vandkunst Vejbeplantninger i byer *** * *** *Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb Vedligeholdelse af grusveje og pladser ** ** ** **Indeholdt i dette beløb er: Spareforslag: Reduceret vedligeholdelse af grusveje og pladser kr. Vedligeholdelse af grusveje, inkl. Anholt Reparation af Ådiget, privat fællesvej Fritrumsbeskæring på Anholt Indkøb af grus til Kolindsund, fælles vej Allerede udmøntede besparelser i budget 2016: Besparelse (minus udmøntet besparelser i 2016): Gadebelysning Værkstedsdrift indkøb af materiel ,

102 Påvirkning af alle forvaltninger ved driftsbesparelser Det vil være væsentligt at vurdere følgevirkningerne ved reducering af driftsopgaver og evt. medarbejdere, i forbindelse med besparelser af driftsmidler til Vej og Ejendom. Ved reducering af driftsopgaver: Kommunens borgere, turister, erhvervslivet og dets samarbejdspartnere vil opleve kommunen som uplejet. Kvaliteten af oplevelser i anlæg og på strandene vil blive forringede, blandt andet på grund af rådden tang og mere affald. Tilgængeligheden, specielt for ældre og handicappede, til grønne anlæg og strandområder vil forringes. Oplevelser ved kørsel på vejene vil blive huller i veje og rabatter, med risiko for aquaplaning, og flere færdselsuheld. Det kan blive nødvendigt at udføre driftsbesparende foranstaltninger - for at sikre overholdelse af love og regler, og effektuere et vist serviceniveau over for borgerne. Administrativt kan der forventes et større arbejde med klage- og erstatningssager. Ved nedskæring i medarbejderstaben: Vintervedligeholdelsen skal omlægges fra en blanding af eget mandskab og udbud, til en højere grad af udbud. Tab af kompetencer til kerneopgaver, herunder hasteopgaver efter politisk ønske. Tab af faglærte medarbejdere og medarbejdere med specialviden om arbejdsopgaver tilknyttet kommunens lokaliteter. Øget administration af udbud, kontrakter og tilsyn/kontrol af eksterne entreprenører Mulig reducering af den eksisterende maskinpark på grund af færre udførende medarbejdere. Mindsket skatteudskrivningsgrundlag og øget arbejdsløshed; dette kan påvirke andre forvaltningers økonomi. Proportionelt forøget omkostning til driften af de tre materielgårde i forhold til antal medarbejdertimer. Direkte konsekvenser I det følgende beskrives konsekvenserne ved disse tiltag inden for hvert af de hovedområder af driften, hvor det er muligt at reducere drift og stadig overholde de gældende love og regler. Parker og grønne områder Bede med roser og prydbuske vil blive nedlagt. Hække og pur vil reduceres til et minimum, og klipningen af dem vil ligeledes reduceres til det absolut mest nødvendige. Klipningen af græsplæner vil reduceres, og de vil gro til i langt græs, urter, buske og træer. Der vil være dårligere tilgængelighed for handicappede og ældre borgere og færre tilgængelige græsflader til leg, træning, boldspil eller ophold. Anlæg og parker vil i højere grad blive brugt som transportkorridor og ikke til aktiviteter. Besparelsen er mindre forbrug af materiel og løn. Strand Der vil ligge mere affald, lugte af rådden tang og strandene vil gradvist vokse til af blandt andet rynket rose. Kommunen vil miste Blå Flag-mærkningen og opleve et faldende antal turister, på grund af strandenes mere naturprægede fremtoning samt manglen på faciliteter og renhold. Besparelsen er mindre forbrug af materiel, løn og affaldsafgifter. 4

103 Idræt Lysarmaturerne og vandingsmaskiner bliver ikke repareret eller erstattet, hvorved spilletiden reduceres og græssets kvalitet forringes. Det vil derfor give klubberne færre træningstider; specielt de store vil få store besværligheder og må henvise spillere til andre klubbers baner. Pasning af idrætsområderne vil reduceres til græsklipning på banearealerne. Udenomsarealer vil vokse til i højt græs og selvsåede træer, så tilskuerfaciliteter reelt reduceres, og spillet besværliggøres for spillerne, når bolden skydes uden for banerne. Besparelsen er mindre forbrug af materiel, løn og vandafgifter. Vejafvanding Intervallerne mellem rutineopgaver med tømning af vejbrønde og opretning af vejrabatter vil blive længere. Heraf vil følge flere hasteudkald, mere vand på vejene med risiko for flere færdselsuheld, og en hurtigere nedbrydning af veje og rabatter. Besparelsen vil ligge på et mindre forbrug af maskiner, løn og affaldsafgifter. Renhold Fejningen er på et minimum i dag, så derfor kan der vælges mellem færre skraldespande i byer og parker, eller ingen ukrudtsbekæmpelse på fortove. Første scenarie bliver, at mængden af herreløst affald langs gader og veje vil øges med en tredjedel af det affald vi nu indsamler fra de skraldespande, der bliver fjernet. Besparelsen vil hovedsagelig blive et mindre forbrug på løn og affaldsafgifter. Andet scenarie vil give fortove fyldt med ukrudt, som er ufremkommelige for ældre, handicappede og barnevogne, og som hurtigere ødelægges. Som driftsbesparende foranstaltning kan det foreslås at nedlægge fortov, hvor der nu er i begge sider af en vej til kun at være fortov på den ene side, og ændre det nedlagte fortov til f.eks. rabat, cykelsti eller sælge det til de tilstødende grundejere. Selve besparelsen, uden driftsbesparende foranstaltninger, vil blive et mindre forbrug på løn, maskiner, gas og sprøjtegifte. Vandkunst Placering af vandkunstværker: Auning ved Bytorvet Grenaa ved museumspladsen Grenaa ved Grisetorvet Grenaa Åguden Grenaa Gredana pigen (driften er overgået til frivillige) Norddjurs Kommune ville kunne betale for strømmen til pumperne, men ikke for driften, ligesom der ikke vil være midler til at indkøbe nye pumper, eller reparere disse, når de går i stykker. Vandkunstværker bliver lukket, hvor der ikke er lokale foreninger til at tage sig af ovenstående drift. Vejbeplantninger Variationen i de grønne områder vil blive kraftigt reduceret til store uplejede monotone overdrevslignende flader, med langt græs, affald og vildtvoksende træer. Når vejtræer fældes, vil der kun i særtilfælde blive genplantet. Som en driftsbesparende foranstaltning kan beplantninger på oversigtsarealer omlægges til asfalt. Grusveje Der reduceres fra seks overkørsler af grusveje til fem overkørsler, det vil give flere og større huller i veje og pladser, med heraf følgende behov for sænkning af hastighedsgrænser. Eller: 1. Reparation af Ådiget, som er privat fællesvej, kan stoppes og overgives til grundejerne. 2. Fritrumsbeskæringen på Anholt kan, som på fastlandet, pålægges den enkelte grundejer. 5

104 En reduktion af antal overkørsler af grusvejene vil kun kunne effektueres, hvis hastighedsgrænser ændres markant. Besparelsen vil blive et mindre forbrug af maskiner, løn og materialer. Alternativ 1-2 vil give flere omkostninger til de erhvervsdrivende på Ådiget og grundejerne på Anholt. Besparelsen vil blive reduktion i forbrug af eksterne entreprenører, egne maskiner og løn, samt materialeindkøb. 6

105 V E J O G E J E N D O M Katalog 2017 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

106 Indhold Oplæg til besparelse...3 Påvirkning af alle forvaltninger ved driftsbesparelser...4 Direkte konsekvenser...4 Generelt om besparelser Forvalt. 00 Byudvikling, bolig- og miljø-foranstaltninger...9 Park og grøn kontoafsnit...9 Parker og grønne områder samt ekstraordinær drift...9 Ukrudtsbekæmpelse på faste og løse belægninger Faste belægninger Muldvarpe Invasive arter Legepladser Sheltere Parkinventar Strandene Strandene i Norddjurs Fællesopgaver, Strande i Grenaa Distrikt, Strande i Nørredjurs Distrikt, Strande i Rougsø Distrikt samt ekstraordinær drift Renhold Fjernelse af tang og ukrudt Klipning af græsarealer Livreddere og livreddertårn Tilgængelighed Inventar Oprensning af bagvedliggende dræn og grøfter Blå Flag Fritidsfaciliteter Stad.-idrætsanl.-svømmehal Idrætsanlæg sportspladser samt ekstraordinær drift Grøn Pulje Forv. 02 Transport og infrastruktur(veje) Kommunale veje vejområdet Vejafvanding, Rabatregulering m.m Renholdelse af færdselsarealer Vandkunst Vejbeplantninger i byer Vejrabat, klipning på landet(uden for byskilte) Vedligeholdelse af grusveje og pladser Overblik samlet besparelse

107 Generelt om besparelser I øjeblikket er plejen i kommunen differentieret i forhold til bynærhed og befolkningstæthed, det vil sige, alt efter, om man befinder sig i naturen, i mindre landsbyer eller i større byer. I byområderne vil man finde have- og parkpræg på kommunens arealer, mens man i naturen og mindre tætte befolkede områder i højere grad vil finde park- og naturpræg. Ved en markant besparelse inden for hovedområder i driften, vil det gennemgående udtryk på kommunens grønne arealer blive naturpræg. Der hvor det er muligt i forhold til lovgivningen, vil græsset stå højt, og nogle af græsarealerne vil med tiden springe i skov. Rosen- og staudebede vil fjernes eller springe i græs, hække vil få lov til at udvikle sig til krat eller fjernes og blive erstattet med naturgræs og borgere og gæster i kommunen skal vænne sig til at tage deres affald med hjem, fra skov, strand og parker. I det følgende beskrives mulige besparelser samt konsekvenserne ved disse tiltag inden for hovedområderne af driften. 00 Forvalt. 00 Byudvikling, bolig- og miljø-foranstaltninger Park og grøn kontoafsnit Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Budgetterne for de enkelte grupper er specificeret under deres rubrik. Forventet besparelse ca. 50 % = kr. i løbet af en fem års periode. Klippet græssti en mulig fremtid i parkerne? Parker og grønne områder samt ekstraordinær drift Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse ca. 50 % = kr. i løbet af en fem års periode. Der er i budget 2016 udmøntet en besparelse i forhold til ovenstående tal på kr. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen ud fra det politisk vedtagne budget og udmøntet i arbejdsbeskrivelsen for drift af grønne områder. En del af budgettet går til uforudsete udgifter. Det sker på baggrund af borgerhenvendelser, der f.eks. udløser fældning af træer. Andre ekstra udgifter går til nyplantninger, renoveringer af bede m.v. Hækklipningen var i Grenaa i 2014 og 2015 udlagt til underentreprenører. 9

108 Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Driften dækker over vedligeholdelse af grønne udearealer på offentlige kommunale grunde, herunder pleje af træer, buske, stauder og græs, bekæmpelse af ukrudt, invasive plantearter og muldvarpe, samt drift af blomsterkummer i byrum. Der bekæmpes hvepse i hække mv., hvor de er til fare for færdslen. En radikal formindskelse af rammebevillingen vil betyde et stop for pasningen af bede, manglende genplantning, når planter og træer går ud og omlæggelse af klippet græs til naturgræs med spredt opvækst af træer og buske. Bekæmpelsen af mosegrise og muldvarpe vil ligeledes stoppe i parker og grønne områder. Ukrudtsbekæmpelse på faste og løse belægninger Faste belægninger i grønne områder og parker Løse belægninger kun brænding og kun på udvalgte stier Ukrudtsbekæmpelse på løse belægninger i parkernes græsarealer ophører, og i stedet klippes en græssti, når gruset vokser til i græs. Bord-og bænkesæt i det grønne? Faste belægninger Ukrudtet bekæmpes ved brænding og sprøjtning, hvor det kan tillades. Ukrudtsbekæmpelsen af faste belægninger i grønne områder og parker bevares. Muldvarpe Bekæmpes pt. på idrætsanlæg, i parker og bynære grønne områder. Bekæmpelsen af mosegrise og muldvarpe stopper i parkerne og de bynære grønne områder. Blomsterkummer Der findes 24 blomsterkummer i kommunen. Disse er fordelt i de små og store byer, samt i Grenaa. Denne del af driften fjernes allerede i Invasive arter På alle kommunale arealer bekæmpes kæmpebjørneklo og japansk pileurt kemisk og manuelt i vækstsæsonen. Kommunen følger Naturstyrelsens vejledning om bekæmpelse. Denne del af driften bevares uændret. Konsekvenser oplevede De grønne områder vil blive mindre tilgængelige for f.eks. dårligt seende, gående og kørestolsbrugere på grund af mere ujævne adgangsveje og stier i parkerne. De store græsflader med højt græs vil ikke på samme måde som en kortklippet kunne rumme de forskellige aldersgruppers leg, træning, boldspil eller ophold. De grønne områders indhold, variation og æstetiske tiltrækningskraft vil blive kraftigt reduceret til store monotone overdrevslignende flader, med langt græs og træer. Nedlægges hække og pur, vil områderne fremstå tomme og vindblæste, uden rumgivende, skygge- og læskabende elementer. Hvis de bevares uplejede, vil de vokse til og skabe mørke, rodede krat, som vil gøre parker og anlæg utrygge for folk at færdes i. 10

109 Med fjernelsen af blomsterkummerne og staudebedene vil både torvene og pladserne i byerne og parkerne miste de farverige blomstrende elementer, som fra det tidlige forår lyser op, skaber variation, giver farve, duft og liv til fodgængerne og turister i byerne. Helhedsindtrykket vil give oplevelsen af forfald, og de eksisterende anlæg og parker i Norddjurs Kommune vil i højere grad blive fravalgt som besøgsmål for såvel borgere, foreninger eller turister. Legepladser Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 0 % = 0 kr. Historik I årene blev der afsat kr. pr. år på anlægsbevillinger til renovering af faldefærdige legepladser. Der er udført renoveringer på 27 legepladser; dette er ikke ensbetydende med, at disse legepladser er friholdt for yderligere renovering og fornyelse fremover. Der har ikke været afsat driftsmidler til opfølgning på renoveringen. I 2015 blev der taget kr. fra hovedbudgettet til tilsyn med de legepladser, som Vej og Ejendom har ansvaret for. Der blev i 2015 lavet en ny anlægsblok A517 Renovering af og tilskud til nye legepladser. (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,900 0,900 0,900 0,900 Indtægter Netto 0,900 0,900 0,900 0,900 Blokken blev ikke prioriteret ved budgetvedtagelsen for Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Legepladserne efterses jævnligt for affald og ukrudt i faldsandet, legeredskaberne tjekkes visuelt. Én gang årligt bliver de gennemgået af kommunens legepladsinspektør, som udfærdiger en tilsynsrapport, der skal følges. Der kan ikke praktiseres et lavere niveau, da niveauet nu er på det sikkerhedsmæssigt og lovgivningsmæssigt lavest mulige. Efterhånden som legeredskaberne bliver sikkerhedsmæssigt uforsvarlige, vil de blive fjernet fra legepladserne. Konsekvenser oplevede Legepladserne vil med tiden opleves i en tilstand af forfald. Efterhånden som udtjente legeredskaber fjernes, vil børnene opleve et indskrænket udvalg af legeredskaber og dermed mindre spændende 11

110 legepladser at besøge. Der vil ikke kunne tilbydes børnene et bredt udvalg af motoriske og sensoriske udfordrende legepladsredskaber, og legepladserne vil efterhånden fremstå som utidssvarende og kedelige. Sheltere Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 0 % = 0 kr. Historik De fleste sheltere er ved at være nedslidte og vil i de kommende år blive fjernet, efterhånden som vores tilsyn vurderer det. Der blev i 2015 afsat kr. fra Grøn Pulje til at forskønne shelterpladserne. Disse midler har ikke rakt til udskiftning af sheltere. Der blev ikke afsat driftsmidler, da shelterne blev opført. Der blev i 2015 taget kr. fra hovedbudgettet til tilsyn med de shelterpladser, som Vej og Ejendom har ansvaret for. Der blev i 2015 lavet en ny anlægsblok A520 Shelters, renovering og udskiftning. (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,250 0,100 0,100 0,100 Indtægter Netto 0,250 0,100 0,100 0,100 Blokken blev ikke prioriteret ved budgetvedtagelsen for Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Kommunen står selv for tilsyn, drift og vedligeholdelse af 14 sheltere, heraf to af de nye fordelt på i alt syv steder. Der kan ikke praktiseres et lavere niveau, da niveauet nu er på det sikkerhedsmæssigt laveste. Sheltere vil blive fjernet, efterhånden som de findes sikkerhedsmæssigt uforsvarlige. Konsekvenser oplevede Som bruger af naturen vil man som spejder, naturelsker, turist eller gæst opleve, at der vil være færre og færre muligheder for at overnatte udendørs, ligesom man vil opleve, at der vil være færre hyggebålsteder med læ til en dagstur i det grønne. Det vil ikke være lige så appellerende at tage en tur ud i naturen på mindre gode dage som tidligere. 12

111 Parkinventar Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 0 % - 0 kr. Der er afsat et mindre beløb til udskiftning, reparation og vedligehold af inventar. Dette gøres løbende. Der findes ikke (endnu) et samlet katalog over inventartyper. En ny skraldespand koster mellem kr., alt efter model og placering, og en bænk mellem kr. Historik Grøn Pulje støttede i 2014 og 2015 indkøbet af skraldespande og bænke med henholdsvis kr. og kr. Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Kommunen foretager udskiftning, reparation og vedligehold af inventar i parkerne og de grønne områder, på torve og ved shelterpladserne. Der kan ikke praktiseres et lavere niveau, da niveauet p.t. ikke levner mulighed for nye indkøb, men kun nødtørftig udskiftning af enkeltdele samt reparationer. Inventaret vil blive fjernet, efterhånden som det bliver udtjent. Konsekvenser oplevede Inventar såsom skraldespande og hundeposeholdere er med til at gøre det offentlige rum renere og mere indbydende at bevæge sig rundt i. Bænke i bymiljøer er med til at invitere til ophold og brug af gaderummet på tværs af alle aldersgrupper, ligesom det giver et hvil for trætte ben. Bord-og bænkesæt er sammen med bålsteder et naturligt tilbud til brugerne af shelterpladserne og rundt om i naturen, når man vil spise sin madpakke i det fri. Med en gradvis udfasning af disse elementer vil man som besøgende i Norddjurs Kommune skulle indstille sig på ikke at kunne finde siddepladser, når man er blevet træt, når man vil nyde en solskinstime i en park eller at kunne finde en skraldespand til ens affald. Ligeledes vil mulighederne for at kunne tilberede og nyde et måltid mad i naturen blive forringet. Strandene Strandene i Norddjurs Fællesopgaver, Strande i Grenaa Distrikt, Strande i Nørredjurs Distrikt, Strande i Rougsø Distrikt samt ekstraordinær drift. Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse ca. 50 % = kr. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen ud fra den økonomiske rammebevilling. Fordelingen af midler fra Grøn Pulje godkendes politisk. Historik Grøn Pulje-ordningen bidrog i 2014 og 2015 til stranddriften med henholdsvis og kr. til renholdelsen på strandene, herunder fjernelse af opskyllet tang. I 2014 muliggjorde puljen renoveringer 13

112 for kr., fjernelse af tang for kr. og ekstraordinær strandrensning for kr. I 2015 bidrog puljen med kr., som muliggjorde renoveringer af handicapnedgangen ved Rygårde Strand, og i Grenaa ved redningsvejen og ved nedkørslen til livreddertårnet. Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse En radikal formindskelse af rammebevillingen vil betyde, at affaldsspandene på strandarealerne fjernes, tangen ikke længere vil blive fjernet og harvning af strandarealet undlades. Græsset på parkeringspladserne vil kun blive slået én gang om året, og de resterende tilstødende arealer vil henligge som naturgræs. Renhold Kravene til affaldsstativerne er, at de ikke må være fyldte og medføre lugtgener. Antallet af tømninger bliver hyppigere, efterhånden som sommersæsonen nærmer sig. Der findes affaldsstativer permanent på alle strande. Fra 1. maj til 1. oktober opsættes et ekstra antal stativer på Grenaa, Lystrup og Fjellerup strande. De ekstra stativer vil ikke blive opsat. Ydermere vil nogle af de faste stativer også blive fjernet, eller eventuelt blive samlet på mere strategiske steder. Der fjernes større løst affald med håndmand. Denne opgave udføres uændret. Fjernelse af tang og ukrudt I Fjellerup er der fra 2015 etableret en ny aftale med de private lodsejere om fjernelse af tang og ukrudt på 1500 meter af stranden. Denne aftale ophører. Der fjernes rådnende tang på varme sommerdage i feriesæsonen, for at undgå lugtgener på strandarealer i Grenaa og Fjellerup. På de øvrige Blå Flag-strande fjernes der kun helt undtagelsesvist rådnende tang. Denne opgave udgår. Harvning af stranden i Fjellerup 2015 Klipning af græsarealer Der er store og små græsarealer ved parkeringspladserne, og grønne arealer flere steder i tilknytning til strandene. En del af disse arealer vil herefter henligge som naturgræs, eller kun blive klippet en gang årligt. Kun oversigtsarealer holdes klippede. Livreddere og livreddertårn Livreddertårnet er sponsoreret af Tryg-Fonden. Parker og grønne områder betaler for op- og nedtagning, transport og opbevaring. Opsætning af livreddertårn og dermed også betalingen for indkvarteringen af livreddere kan undlades. Tilgængelighed Der fjernes sand efter behov fra handicapadgangene året rundt. Strand uden tang 14

113 Alle adgange tilses for sikring af fritrum (beskæring af generende beplantning), tjek af strandnumre (synlig- og læsbarhed), tjek af redningsposter, samt opretning af stier og veje. Ved Grenaa Strand foretages et årligt hovedeftersyn medio maj af redningsveje og grusparkeringspladser. Grusparkeringspladser tilknyttet andre strande vedligeholdes efter plan for grusparkeringer. Denne opgave for at opretholde adgang til stranden og sikre fri passage til redningsvejene Inventar Dette dækker over drift af handicapbro, baner til beachvolley, strandnumre, livreddertårn, sikkerhedsbøjer, redningsposter, flaskecontainere, vindposer, bænke, skraldespande og reparation af inventaret. Mulige udgifter spares væk. Oprensning af bagvedliggende dræn og grøfter Ved St. Sjørup sommerhusområde oprenses grøfter på stranden, og drænudløb ved Rygårde Strand tjekkes løbende. Denne opgave er til for at hindre oversvømmelser kan ikke udelades. Blå Flag Med de opstillede spareforslag vil det være umuligt at bevare strandenes Blå Flag-mærkning, hvor kriterier som strandrensning, affaldssortering og fjernelse af tang ikke kan opfyldes. Dette vil berøre alle strande. De oplevede konsekvenser Som strandgæst i Norddjurs Kommune vil man opleve, at det ikke længere er sikkert, at stranden er ren, uden tanglugt og indbydende at færdes- eller lægge sig ned på. Bevoksningen fra klitterne vil desuden brede sig ned over stranden og gøre strandarealet smallere. Som turist i huse nær en strand, vil man på varme sommerdage opleve lugten af rådden tang. Affaldsspande kan der ikke findes, og bænke er det småt med. En sandsynlig konsekvens for Norddjurs Kommune vil være at miste Blå Flag-mærkningen og desuden opleve et faldende antal turister, sommerhusgæster og besøgende til kommunen, på grund af strandenes mere naturprægede fremtoning og manglen på faciliteter. Grenaa Strand med tang. 15

114 Fritidsfaciliteter Stad.-idrætsanl.-svømmehal Idrætsanlæg sportspladser samt ekstraordinær drift Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse ca. 10 % = kr. Der er i budget 2016 udmøntet en besparelse i forhold til ovenstående tal på kr. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen ud fra den økonomiske rammebevilling. Ifølge Folkeoplysningsloven skal kommunen kunne anvise egnede ledige offentlige udendørsanlæg, OG ejeren af banerne skal afholde alle drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Klubberne kan derfor ikke selv blive bedt om at overtage driften, uden at der følger penge med. En nedklassificering af banerne kan måske lade sig gøre, men hvis klubben mener, at banerne ikke længere er egnede, kan de ifølge Folkeoplysningsloven klage til kommunalbestyrelsen. Historik Der har ikke været økonomi til at foretage en nødvendig gennemgang af de levende hegn. Der blev i 2015 søgt anlægsbevilling A521 Idrætshegn, beskæring af levende hegn. (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,665 0,665 0,665 0,665 Indtægter Netto 0,665 0,665 0,665 0,665 Blokken blev ikke prioriteret ved budgetvedtagelsen Driften af lysanlæg inkluderer ikke udskiftning og renovering af armaturer, master, el-skabe med mere. Der er derfor også søgt anlægsbevilling A523 Renovering og udskiftning af lysanlæg ved boldbaner. (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,600 0,600 0,600 0 Indtægter Netto 0,600 0,600 0,600 0 Blokken blev ikke prioriteret ved budgetvedtagelsen Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Vej og Park vedligeholder de grønne områder ved Allingåbroskolen, Langhøjskolen, Rougsø Skolen og Gjerrild-Bønnerup Friskole, inklusiv idrætsbaner under budgettet for parker og grønne områder. Idrætsanlægget ved Grenaa Idrætscenter, Åstrup IF og Trustrup/Ålsrode IF drives af klubberne. En radikal formindskelse af rammebevillingen er ikke mulig. Det vil betyde, at banerne vil få betydelige tegn på mistrivsel. I forvejen er der ikke midler til beskæring af de levende hegn. En besparelse ville derfor skulle findes f.eks. ved at reducere eller stoppe plejen af de omkringliggende arealer og tage baner ud af drift. Den almindelige drift inkluderer: Drift af grønne udenoms arealer - bede, hække, hegn, løbebaner, fortove m.m. Græsklipning af fodboldbaner og tilstødende arealer, herunder også trimning omkring bander, hegn og andre faste genstande ved ca. hver anden klipning. Forårsklargøring, en årlig vertikalskæring, gødskning og reparation af græsset ved skader. 16

115 Inventar - driftsbudgettet betaler mål, net, forbrug af banemaling, vand og el (udendørs). Drift af gadelys. Driften af grønne udenomsarealer ophører i videst muligt omfang hække og bede omlægges til græs, driften af løbebaner ophører, og fortove plejes kun, så de er sikkerhedsmæssigt forsvarligt plejede i forhold til færdselen. Trimning omkring faste genstande ophører. Baner kan nedlægges og henlægges til naturgræs. Banelys kan ikke opretholdes. De oplevede konsekvenser Som fodboldspiller vil man skulle deles om færre baner. Græsset klippes, men alle udenomsarealerne vil fremstå nussede. Træernes vækst generer allerede nu ved at vokse ind over spillearealet, og dette bliver kun værre i fremtiden. Det betyder plads til færre baner. Der vil ikke blive erstattet lysarmaturer, når de går i stå, og det bliver sværere for klubberne at få træningstiderne til at gå op. Specielt de store klubber vil få store besværligheder og må henvise spillere til andre klubbers baner. Grøn Pulje Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 100 % = kr. Der er i budget 2016 udmøntet en besparelse på kr. i forhold til ovenstående tal. Serviceniveauet er politisk bestemt ud fra en overordnet budgetramme. Historik I budgettet for blev der afsat 1 mio. kr. pr. år til Grøn Pulje. Den grønne pulje støtter op om andre projekter i Udviklingsforvaltningen. I en udmøntning af budgettet blev den første del af puljen på i alt kr. overordnet tænkt brugt på serviceforbedringer, bedre oplysning og vedligeholdelse af oplevelsessteder samt ren-kommune Barfodssti i den sidste anlægsfase kampagne. Derudover anvendes midlerne til udvikling af møde-og aktivitetssteder, og fokus på handicappedes adgang og færdsel, hvilket er i overensstemmelse med en af målsætningerne i budgetbemærkningerne til budgettet for I 2015 blev en del af puljen afsat til drift og fortsættelse af tiltag iværksat i Herunder et øget fokus på opsamling af affald, en forøget indsats med strandrensning, opsætning af flere skraldespande og hundeposeholdere samt gennemgang og forskønnelse af beplantninger i byerne. I 2015 blev den grønne pulje desuden brugt på nye tiltag i form af en barfodssti, renovering af området omkring Andedammen i Grenaa, opmærksomhed på festpladserne, indkøb og borde- og bænke, vedligehold af shelterpladserne m.m. Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Fjernes den øgede drift, vil de opstillede skraldespande og hundeposeholdere blive fjernet. Det er problematisk af fjerne midler til strandrensning, især hvis det er et blæsende år (som i 2015,) hvor hele budgettet og mere til er brugt. 17

116 Fjernes puljen, vil det ikke være muligt at fortsætte med at renovere/skifte udtjente bænke og skraldespande. Beplantninger kan ikke forskønnes, og et projekt omkring synliggørelse af kommunens festpladser må sættes i bero. Samtidigt vil et opstartet projekt omkring synliggørelse af toiletterne stoppes. De oplevede konsekvenser Områder, som tidligere har nydt godt af de ekstra opstillede hundeposer og skraldespande, vil blive mere fyldt med hundelorte. Strandene vil ikke længere kunne renholdes med samme interval, både med hensyn til affaldsindsamling og rydning af tang. Barfodsstien vil forfalde, og der vil ikke være mange midler til nye borde-og bænkesæt samt udskiftning af udtjente skraldespande. Blå fodspor viser vej til offentlige toiletter 18

117 02 Forv. 02 Transport og infrastruktur(veje) Kommunale veje vejområdet Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Budgetterne for de enkelte grupper er specificeret under deres rubrik. Forventet besparelse for alle nævnte grupper: kr. i løbet af en fem års periode. Vejafvanding, Rabatregulering m.m. Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 10 % = kr. i løbet af en fem års periode. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen ud fra Vejloven, trafiksikkerheden og den økonomiske rammebevilling. Historik I årene tømte Vej og Park vejbrøndene i den østlige del af kommunen. I den vestlige del blev opgaven udført af en ekstern entreprenør. I 2015 udlagde Driftskontoret på to udvalgte forsøgsstrækninger rabatgrus iblandet kalk, for at afprøve om det holder rabatgruset på plads. Håbet er, at kommunen herved undgår slidhuller og dybe skyllerender i rabatterne, og rabatgrus der skylles ud på veje og ind på private grunde. På andre strækninger er der udlagt nøddesten eller skærver i hullerne, med et afsluttende toplag af rabatgrus. Resultatet bliver vurderet gennem de næste par år. Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Opgaven er at fjerne mest muligt vand fra kørebaner og andre vejarealer for at undgå nedbrydning af vejenes slid- og bærelag, og bevarer trafiksikkerheden. Opgavemålet nås i dag ved: Tømning, reparation, retablering af gamle vejbrønde og etablering af nye vejbrønde, tømning i snit hvert femte år. Afhøvling, reparation og forstærkning af vejrabatter efter behov, specielt i forårs- og efterårssæson, alle veje tilses jævnligt gennem året. Rensning og etablering af rørunderføringer og aqua-dræn, på tværs af vejbanen(østrigsk dræn), sker efter behov og tilses minimum en gang om året. Oprensning af vejgrøfter, vejbassiner(opbevaringsrum) og andre ekstraordinære opgaver, sker efter behov. For at sikre en optimal vandafledning bør tømning af vejbrønde foretages med to til tre års mellemrum, alt efter belastning/behov, hvilket der p.t. ikke er afsat midler til. 19

118 Ved en nedsættelse af budgettet, vil intervallerne mellem tømning af vejbrønde, opretning af vejrabatter, samt rensning af dræn og rørunderføringer blive længere. Heraf vil følge flere dyrere hasteudkald til enkeltopgaver, flere oplevelser med akvaplaning, og en hurtigere nedbrydning af veje og rabatter. Besparelsen vil ligge på et mindre forbrug af maskiner, løn og affaldsudgifter. Ved en øgning af budgettet vil de dyre hasteudkald kunne minimeres og der vil være mindre vand på vejarealerne og hos de tilstødende grundejere. Omkostningen vil ligge på løn og maskiner. De oplevede konsekvenser Konsekvensen ved en besparelse vil være mere vand på vejene, hvilket medfører risiko for flere ulykker. Der vil være flere huller i veje og rabatter, hvilket vil medføre nedsat hastighed. Mere vejvand på private ejendomme. Øgning af omkostninger til reparation af veje, da vand på og ved veje betyder en hurtigere nedbrydning af slidlag, bærelag, bund og rabatter. Øget omkostninger til etablering af nyt slidlag. En markant stigning i borgerhenvendelser vedrørende fremkommelighed og vejvand på privat ejendom. Generelt vil fremkommeligheden og trafiksikkerheden for den enkelte trafikant nedsættes. Renholdelse af færdselsarealer Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 10 % = kr. i løbet af en fem års periode. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen ud fra den økonomiske rammebevilling. Historik Der blev i 2014 givet en ekstraordinær bevilling fra Grøn Pulje på kr. og i kr. til håndopsamling af affald langs alle landeveje minimum en gang pr. år, på enkelte veje flere gange. Efter gentagende klager over affald fra nattelivet og madudsalgssteder, blev der på forsøgsbasis, fra d. 1/7-15, startet maskinfejning af gågaderne i Grenaa mellem de 2 vandrender, tirsdag-søndag, frem til d. 15/8, herefter blev der fejet efter behov. Der følges op på omkostningerne og behov i indeværende år. Fremtidige driftsopgaver Der er de seneste to år kommet en del nye befæstede arealer til vedligeholdelse blandt andet Zigzagtorvet, tunnel og diverse stier uden økonomi, hvilket medfører besparelser på driften af andre veje og stier. Ifølge den nye vejlov, trådt i kraft d. 1. juli 2015, kan kommunen få en øget drift til renhold af arealer langs kommunale veje. Det drejer sig om grunde, der ligger med skel til to eller flere veje, og hvor grundejeren ikke har direkte adgang til en eller flere af disse veje. Her kan det fremadrettet blive kommunens opgave at holde arealerne fremkommelige hele året. Endnu vides det ikke, hvor stor opgaven bliver, fordi de juridiske konsekvenser ikke er afklaret. Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Opgaven er at fjerne affald fra offentlige arealer, stier og veje, og herved sikre fremkommelighed for trafikanter, sundhed i almindelighed, og inviterer alle, erhvervsvirksomheder, borgere og gæster, til aktiv brug af kommunens arealer. 20

119 Opgavemålet nås i dag ved: Maskinfejning minimum en gang per år på kommunale veje inden for byskilte, samt langs kantsten, helleanlæg, midterrabatter og på p-pladser. Maskinfejning af stier med fast belægning, minimum to gange per år - i april og efter løvfald. Maskinfejning af Grenaa midtby, inklusive gågader. Maskinfejning af nedfaldne blade med 14 dages mellemrum på indfaldsveje i Grenaa, og efter behov i hele Norddjurs Kommune. Tømning af affaldskurve og håndfejning efter behov og sæsonplan. Ekstraordinær maskinfejning i forbindelse med f.eks. arrangementer, cykelløb, skybrud og lignende. Ukrudtsbekæmpelse på fortove, pladser, stier, heller, rundkørsler og chikaner ved brænding eller gift. Oprydning for beredskabet ved uheld. Ekstraordinære opgaver, f.eks. fjernelse af større mængder herreløst affald. Kvalitetskrav for maskinfejning er illustreret ved følgende fotos: Renhold tilfredsstillende. Renholdelse ikke tilfredsstillende. Ved en radikal nedsættelse af budgettet vil renholdelsesindsatsen kunne mindskes med færre skraldespande i byer og ved busstop, ophør med ukrudtsbekæmpelse på fortove, pladser, stier, helleanlæg, chikane og rundkørsler, og herefter kun udført, når det er påkrævet ifølge vejloven, eller nedlæg fortove, helleanlæg og chikaner. En besparelse kan også udmøntes ved at bestemte geografiske områder får reduceret renhold, f.eks. ingen fejning af veje og stier i mindre byer, eller fjerne fejning af Grenaa centrum. Besparelsen vil ligge på løn, maskiner, gas og sprøjtegifte. Med en stigning af budgettet kan der vælges oftere fejning, flere skraldespande, eller ændrede tømningstidspunkter. Øgningen vil give et merforbrug på løn og maskiner. De oplevede konsekvenser Konsekvensen af besparelser kan være lugtgener, og vil give større mængde løst affald og ukrudt i bybilledet, med deraf følgende negativ virkning på Norddjurs Kommunes ansigt udadtil. En anden følgevirkning af mere affald og ukrudt ved kantsten og fortove er, at vejene nedbrydes hurtigere med heraf følgende øget omkostninger til reparation og retableringer. Ved en stigning af budgettet vil det give et meget mere indbydende indtryk til kunder og turister, især ved fokus på handels- og turistområder. 21

120 Vandkunst Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 50 % = kr. i løbet af en fem års periode. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen ud fra den økonomiske rammebevilling. Stigningen i det budgetsatte beløb skyldes en stigning i vandafgifter. Historik I 2015 blev der indgået en frivillighedsaftale med en forening, som har overtaget vedligeholdelsen af vandkunsten Gredana pigen på H. P. Rosenvinges Plads, samt de omkringliggende arealer. Fra politisk side var der afsat kr. til at få springvandet til at virke (godkendt i kommunalbestyrelsen d. 25/8 2015). Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Kommunen har ansvaret for fem kunstværker med springvand: Auning ved torvet Grenaa ved museumspladsen Grenaa ved Grisetorvet Grenaa Åguden Grenaa Gredana pigen Der åbnes for vandet i kunstværkerne omkring 1. maj (afhængigt af vejret) og lukkes 1. november. Forårsklargøring består af: Rensning af bassin, rengøring og montering af pumper, samt åbning af vandhanen. Pleje og tilsyn består af: Ugentlig tilsætning af algemiddel, rensning af filtre, og løbende rensning af bassiner for affald og blade. Vinterklargøring består af: Lukning af vandhanen, afmontering af visse af pumperne, samt frostsikring. En nedskæring vil betyde, at springvandene skal lukkes, hvor der ikke er lokale foreninger til at tage sig af ovenstående drift. Norddjurs Kommune vil kunne betale for strømmen til pumperne, men ikke for driften, ligesom der ikke vil være midler til at indkøbe nye pumper, eller reparere disse, når de går i stykker. De oplevede konsekvenser I det samlede bybillede vil kunstværkerne stå uden vand tomme og uden det formål, som de var tiltænkt. Lyden af vand, den afkølende effekt i de varme bymiljøer og spillet i vandet forsvinder med lukningen af vandet. Risikoen for hærværk eller graffiti vil måske være større, når kunstværkerne står tomme. 22

121 Vejbeplantninger i byer Aktuel økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 50 % = kr. i løbet af en fem års periode. Der er i budget 2016 udmøntet en besparelse i forhold til ovenstående tal på kr. Historik Hækklipningen langs veje i Grenaa var i 2014 og 2015 udlagt til eksterne entreprenører. Der arbejdes med at udlægge noget af driften til frivillige foreninger, som vedtaget i 2013 (PO518), det har endnu ikke givet resultat. Aktuelt er en drøftelse i gang med Udby Havn om drift af grønt område. Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Vejbeplantninger er grønne arealer og elementer i tilknytning til veje og stier, og findes kun inden for byskilte. Det er overskydende vejarealer udlagt med bede, busketter, alléer, trægrupper eller græsflader. Vejbeplantninger kan være oversigtsarealer, rabatter eller bede, der adskiller kørebane, cykelsti, gangsti eller fortov. De plejes ud fra samme elementbeskrivelser, som i parker og grønne områder. Græsklip af rabatgræs inden for byskilte sker fem gange årligt, i perioden 1. maj til 31. oktober, med efterklipning (trimning) ved alle genstande efter behov eller minimum to gange pr. år. En radikal formindskelse af rammebevillingen vil betyde et stop for pasningen af bede, en manglende genplantning, når planter og træer går ud samt omlæggelse af klippet græs til naturgræs med spredt spontan opvækst af træer og buske. Bekæmpelsen af mosegrise og muldvarpe vil ligeledes stoppe i de grønne områder. Konsekvenser oplevede Som for parker og grønne områder vil arealerne nær vejene blive mindre tilgængelige og fremstå uplejede med en mere naturpræget bevoksning. Det vides endnu ikke, hvad følgevirkningerne af det lange græs vil være for græsallergikere. Store græsflader med højt græs vil være niveauet, når man færdes i de mange byers gaderum. Der vil være færre eller ingen bede med blomstrende buske i de bede, som findes rundt om i byerne. Variationen i de grønne områder vil blive kraftigt reduceret til store monotone overdrevslignende flader, med langt græs og træer. Helhedsindtrykket vil give oplevelsen af forfald, og de eksisterende anlæg og parker i Norddjurs Kommune vil i højere grad blive fravalgt som besøgsmål for såvel borgere, foreninger eller turister. 23

122 Vejrabat, klipning på landet(uden for byskilte) Aktuel Økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse 0 % - 0 kr. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen som et minimum af vejlovens krav. Historik I årene klippede Vej og Park vejrabatterne i den østlige del af kommunen. I den vestlige del blev opgaven udbudt og udført af ekstern entreprenør, og opgaven udbydes igen i 2016 for en treårig periode. Uklippet vejrabat I foråret 2015 voksede rabatgræsset mere end normalt, på grund af store mængder nedbør og en stabil gennemsnitstemperatur over 5 0 C; hvilket gav en del gener for trafiksikkerheden, inden forårsklipningen var færdig. Derfor blev muligheden for at starte slåningen allerede 15. maj undersøgt, og miljøafdelingen har givet tilsagn om, at det er i orden. Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Vejloven foreskriver, at oversigtsarealer skal klippes to gange om året for at sikre synligheden, hvilket udføres i dag. Der kan ikke praktiseres et lavere niveau ifølge vejloven. Ved en øgning af budgettet kan flere vejrabatstrækninger blive klippet, eller oversigtsarealerne kan klippes oftere. Omkostningerne vil ligge på løn og maskiner. De oplevede konsekvenser Ved øget budget vil landevejene opleves som velplejede arealer. Vedligeholdelse af grusveje og pladser Aktuel Økonomi Budget 2016 kr Budget 2015 kr Forventet besparelse ca. 10 % = kr. i løbet af en fem års periode. Serviceniveauet er fastlagt i forvaltningen ud fra vejloven, trafiksikkerheden og den økonomiske rammebevilling. Historik I efteråret 2014 og foråret 2015 blev der på forsøgsbasis udført ekstraordinær profilering og opfyldning på udvalgte veje, hvilket har mindsket hasteudkald til disse vejstykker. Der var i 2015 et ekstraordinært projekt med forbedring af gruspladsen ved Bønnerup Havn, inden pladsen blev overdraget til en lokal fond. Der er et stort behov for ekstraordinær genopretning efter en del år med besparelser på området. Der blev i 2015 søgt anlægsbevilling A525 Opretning af grusveje og grusstier. 24

123 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,260 0,260 0,260 0,260 Indtægter Netto 0,260 0,260 0,260 0,260 Blokken blev ikke prioriteret ved budgetvedtagelsen Aktuel drift og konsekvenser af radikal besparelse Opgaven er at holde grusveje og pladser fremkommelige for alle trafikanter. Opgavemålet nås i dag ved: Opretning af kommunale grusveje og pladser, inkl. Anholt. Opretning af privat fællesvej, Ådiget, langs nordsiden af Grenåen. Fritrumsbeskæring på Anholt. Indkøb af grus til fælles vej for NDK og Pumpelaget ved Kolindsund; Pumpelaget vedligeholder vejen. De kommunale grusveje jævnes og profiles, inklusiv fjernelse/påfyldning af materialer, seks gange om året, busruter dog otte gange om året. Opgaven udføres af Vej og Park. Reduktion af budgettet vil kunne ske ved færre rutinemæssige overkørsler, hvis hastighedsgrænserne samtidig sænkes på de dårligste veje. Eller ved at overdrage drift af Ådiget til brugerne. Besparelsen vil i begge tilfælde ligge på løn og maskiner. Ved en øgning af budgettet kan grusveje og p-pladser genoprettes, hvilket efterfølgende kan spare de dyre hasteudkald. Omkostningen vil ligge på materialer, løn og maskiner. De oplevede konsekvenser Ved nedsættelse af budgettet vil alle trafikanter opleve en langt mere ubehagelig og turbulent færdsel på de berørte grusveje og -pladser. Trafiksikkerheden bliver forringet, med billister der slingrer fra side til side for at undgå huller og vandsprøjt, og samtidig også forsøger at undgå cyklister, fodgængere og modkørende trafikanter. På parkeringspladserne vil man oftere opleve, at der står vand, og det tilgængelige areal for parkering reelt er indskrænket, medmindre man parkerer i vandpytterne. Turister, boligejere og besøgende i kommunen vil opleve adgangsvejene til de fleste strande og til nogle boliger, som værende i dårlig stand, hvilket vil give langt flere borgerhenvendelser til administrationen, personalet i marken og politikerne. Det er sandsynligt, at der som følge heraf vil opstå flere erstatningssager. Ved øgning af budgetterne vil det give markant færre dyre hasteudkald, samt færre henvendelser til politikker og administration. 25

124 Overblik samlet besparelse 00 Byudvikling, bolig- og miljø-foranstaltninger Budget ca. beløb kr. Besparelse % Besparelse kr. Parker og grønne områder samt ekstraordinær drift (uden * shelters, legepladser og inventar) *Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb Strandene ** **Indeholdt i dette beløb er: Spareforslag: Ophør med fjernelse af tang og strandrensning på estimeret kr. Spareforslag: Nedtagning af livreddertårn kr. Spareforslag: Nedtagning af skraldespande kr. Idrætsanlæg sportspladser samt ekstraordinær drift *** ***Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb Grøn Pulje **** ****Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb 02 Transport og infrastruktur(veje) Vejafvanding, Rabatregulering m.m Vedligehold af gamle og etablering af nye brønde Vedligehold af vejrabatter Rørunderføringer og Østrigsk dræn Oprens af grøfter og bassiner samt ekstraordinære opgaver Afvanding af Tunnel ved Åbyen Renholdelse af færdselsarealer ** * ** *Indeholdt i dette beløb er: Spareforslag: Reduceret renholdelse af veje kr. Maskinel fejning og oprydning efter Beredskabet Tømning af affaldskurve samt manuel fejning Fjernelse af ukrudt, brænding og sprøjtning Ekstraordinære sager, f.eks. Åbyen Vandkunst Vejbeplantninger i byer *** * *** *Der er i 2016 allerede udmøntet en besparelse på kr. i forhold til dette beløb Vedligeholdelse af grusveje og pladser ** ** ** **Indeholdt i dette beløb er: Spareforslag: Reduceret vedligeholdelse af grusveje og pladser kr. Vedligeholdelse af grusveje, inkl. Anholt Reparation af Ådiget, privat fællesvej Fritrumsbeskæring på Anholt Indkøb af grus til Kolindsund, fælles vej Allerede udmøntede besparelser i budget 2016: Besparelse (minus udmøntet besparelser i 2016): Gadebelysning Værkstedsdrift indkøb af materiel ,

125 Tidligere fremsendte forslag til besparelser Driftskontoret

126 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Accessorisk arbejde Nr. S504 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Kommunalfuldmagtsreglerne giver kommunerne hjemmel til at udføre visse typer erhvervsvirksomhed, for eksempel salg af biproduktion overskudskapacitet eller accessorisk virksomhed; salg af udførelse af opgaver, i forbindelse med udførelse af en anden opgave på stedet. I forbindelse med udbud gælder udbudsreglerne på området, hvor man som kommune på lige fod med private erhvervsdrivende kan byde ind på opgaver. Lovgivningen på dette område for kommuners aktiviteter er meget restriktiv, og der er som en del af de tværgående principper for kommuners aktiviteter et forbud mod at udføre opgaver, som udelukkende har profitmål. Se bilag med uddybende notat Vej og Parks mulighed for at arbejde for andre, 20. nov Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 2

127 Vej og Parks mulighed for at arbejde for andre Ønsker en kommune at udføre opgaver for andre, skelnes der lovgivningsmæssigt mellem opgaver for: a. Offentlige myndigheder (inklusive forvaltningsmyndigheder, a.m.b.a. er og 60-fællesskaber = I/S) b. Private (inklusive institutioner og selskaber, organiseret på privatretligt grundlag, det vil sige ApS- og A/S-selskaber) c. Projekter med bestemte formål a) Opgaver for offentlige myndigheder: Opgaveudførelsesloven regulerer dette område, medmindre andet er reguleret i anden lovgivning. Opgaver vedrørende f.eks. vej, beredskab, sygehusvæsen, post og vandforsyning reguleres i den specifikke lovgivning for hvert område 1. Herudover kan en kommune i henhold til kommunalfuldmagten udføre opgaver som beskrevet under principper for kommunal erhvervsvirksomhed i punkt 2, 3 og 4 om hhv. biproduktion, overskudskapacitet og accessorisk virksomhed. Følgende to afsnit gælder kun vare- og tjenesteydelser: Nuværende lovgivning Kommuner kan udføre opgaver for hinanden uden deciderede formkrav, hvis opgavens værdi er mindre end kr. samlet over en 4-årig periode. I disse tilfælde skal man blot følge forvaltningsretlige principper herunder krav til forsvarlig økonomisk forvaltning samt ligebehandling og proportionalitetsprincippet. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, indebærer, at kommunen der udbyder opgaven har en forpligtigelse til at forvisse sig om, at den pågældende leverandør, som får kontrakten, også kan levere på den billigste og bedste måde. Hvis opgavens værdi er mellem og kr. samlet over en 4-årig periode, kan en kommune byde ind på en opgave for en anden kommune på lige vilkår med private virksomheder. Reglerne herfor følger tilbudsloven. Hvis opgaven overstiger tærskelværdierne i EU s udbudsdirektiv på kr., kan kommuner kun løse opgaver for hinanden, såfremt de i selskabsform med en privat part vinder opgaven ved et udbud. Alternativt kan kommunerne fx oprette et såkaldt 60 selskab efter Styrelsesloven. Udbudsloven ny lovgivning Den 1. januar 2016 træder udbudsloven i kraft, med følgende virkninger på området. Hvis opgaven er mellem 0 kr. og kr. samlet over en 4-årig periode, skal man blot følge forvaltningsretlige principper, herunder krav til forsvarlig økonomisk forvaltning samt ligebehandling og proportionalitetsprincippet. I følge den nye lovgivning SKAL kommunen derfor foretage en reel markedsundersøgelse, f.eks. om opgaven på forsvarlig vis kan tilbydes en anden kommune, inden gennemførelse af et indkøb. Hvilket krav der gælder efter ny lovgivning til markedsundersøgelsen, kendes ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Men i praksis vil det betyde, at grænsen på de kr. bortfalder. 1 Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. LOV nr. 548 af 08/06/

128 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Hvis opgaven overstiger tærskelværdierne i EU s udbudsdirektiv på kan kommuner kun løse opgaver for hinanden, såfremt de i selskabsform med en privat part vinder opgaven ved et udbud. Alternativt kan kommunerne fx oprette et såkaldt 60 selskab efter Styrelsesloven. 2 b) Opgaver for private: I forhold til udførelse af opgaver for private, skal dette vurderes efter kommunalfuldmagtsreglerne, som i praksis inkluderer nedenstående principper. Kommunalfuldmagten: Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder en generel hjemmel for kommuner til at sælge varer eller ydelser på markedsvilkår, når der er tale om biproduktion, accessorisk virksomhed og udnyttelse af tilfældig overkapacitet, som kommunen ikke kan skille sig af med. Kommunalfuldmagtsreglerne hjemler ligeledes produktion til egen brug. Reglerne om kommunalfuldmagten viger i det omfang, der er gennemført udtømmende regulering på et givent område. Principper for kommunal erhvervsvirksomhed: Der er syv områder, hvor kommunalfuldmagten giver kommunerne adgang til lovligt at drive håndværk, handel, industri og finansiel virksomhed: 1. Produktion til eget brug, f.eks. flis, planter 2. Salg af biproduktion, f.eks. flis 3. Salg af overskudskapacitet, f.eks. salg af udførelse af opgaver, hvor der er overskud af materiel og mandskab. 4. Accessorisk virksomhed, salg af opgaver i forbindelse med udførelse af anden på opgave på stedet 5. Deltagelse i selskaber, f.eks. vandforsyningsselskaber, renovationsselskaber 6. Køb af fast ejendom 7. Salg af fast ejendom Tværgående principper for kommunens aktiviteter: Lokalitetsprincippet kommunens aktiviteter skal være forankret i, foregå inden for, eller have betydning for kommunens område og de borgere, som bor i kommunen. Opgavefordelingsprincippet kommunen må ikke på tage sig opgaver, som ved lov er forbeholdt regioner eller stat. Forbud mod profitmål kommunen må ikke påtage sig opgaver, der udelukkende eller overvejende har profitmål. Kun hvis de har lovhjemmel dertil. Forpligtigelse til optimal ressourceudnyttelse kommunen er forpligtet til at sørge for en optimal udnyttelse af ressourcerne. Kommunen må altså ikke varetage en opgave eller udføre den på en måde, som medfører unødvendig anvendelse af ressourcerne, eller begive sig ud i spekulation. Selvforsyning der må ikke produceres til andre end kommunen selv og/eller deltagende kommuner i det kommunale fællesskab. Kommunen må heller ikke deltage i virksomhed, som har erhvervsaktiviteter, som kommunen ikke selv ville kunne varetage. 3 2 Kilde: Maja Kamp Jensen, Indkøbskoordinator, Norddjurs Kommune. 3 Kilde: 4

129 c) Projekter med bestemte formål: Har en opgave et bestemt formål, som f.eks. aktivering af ledige, må en kommune tilbyde afgrænsede opgaver, for eksempel snerydning eller havearbejde, for en afgrænset gruppe borgere inden for et geografisk område. Opgaverne skal være et relevant aktiveringstilbud for de ledige og skal tilrettelægges med henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme ud af ledigheden og opnå arbejde så vidt muligt på ordinære vilkår. I praksis vil der være forskel i kvaliteten, stabilteten og omfanget på den ydede service i forhold til, hvad en professionel virksomhed kan levere. Kommunen skal gøre borgerne, som modtager arbejdet, opmærksom på dette. Kommunen skal sørge for, at afsætningen af servicearbejdet forstyrrer markedet mindst muligt. Kommunen skal derfor danne sig et overblik over, i hvilket omfang, der findes private leverandører, som sædvanligvis kunne levere det tilsvarende arbejde til borgerne. Derudover skal kommunen tilpasse borgermålgruppen, så risikoen for konkurrenceforvridning minimeres. Modtagerne skal tilhøre en gruppe, som ikke længere er i stand til at udføre arbejdet selv, enten på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger. For at minimere risikoen for, at private virksomheder lige så godt kunne have leveret det udførte arbejde, skal kommunen sikre sig, at det leverede servicearbejde har et begrænset omfang og indhold, som for eksempel hækklipning og græsslåning. Kommunen bør fastsætte en snæver grænse for, hvor mange arbejdstimer der leveres til hver modtager, så opgaven bliver mindre attraktiv for en privat udbyder på markedet. Det skal i kommunens sag indgå, hvorledes kommunen har taget højde for dette hensyn. Foretager kommunen ikke en afgrænsning af målgruppen og projektets indhold og omfang, som ovenfor, skal prisen fastsættes på markedsvilkår. 4 Eksempler på drifts-/ pleje-/reparationsopgaver, som Vej og Park udfører for andre: Fejning Vintertjeneste Reparation af asfalt Reparation/vedligehold af grusveje Pleje af grønne områder Oprydning efter arrangementer Opsætning og nedtagning af skilte ESH, 20. nov Kilde: Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere. VEJ nr af 17/01/

130 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Grøn Pulje Nr. S505 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,700-0,700-0,700 Indtægter Netto 0,000-0,700-0,700-0,700 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Grøn Pulje har de sidste to år bidraget til en ekstra indsats inden for nogle politiske givne rammer. Der er i 2016 allerede skåret 0,3 mio. kr. af puljen (O508). Vedhæftede bilag viser puljen i 2016, som den bliver fremlagt for Miljø- og Teknikudvalget i marts. Her kan det direkte aflæses, hvilke beløb, der er afsat til hvad. Puljen kan spares helt eller delvist i henhold til bilaget. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,000 1,000 0, Besparelse i % af budget 6

131 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Grøn Pulje 2016 inkl. overførte midler Fortsættelse af drift fra 2014 og 2015: Kr. Samlet kr. Lettere forøget strandrensning Indsamling af henkastet affald langs veje Indsamling af henkastet affald i grønne områder Drift af skraldespande og bænke og tilsyn med kampagnemateriale opsat 2014 og Evaluering af tiltag Klipning af stier i Æblehaven ved Lergravsvej i Grenaa Fortsættelse af tiltag begyndt i 2014: Indkøb/udskiftning og opstilling af bænke og skraldespande Fjellerup prioriteret Nøgleord: turisme, renhold Nodging tiltag omkring synligheden af de offentlige toiletter Nøgleord: turisme, tilgængelighed, oplysning. Opmærksomhed på shelterpladser renholdelse, skiltning, reparationer, synliggørelse Nøgleord: Turisme, friluftsliv, tilgængelighed. Start på udskiftning og ny opsætning af informationsskilte ved grønne områder Nøgleord: turisme, naturoplevelser, oplysning. Forbedring af stier og adgange til strandene (I år udskiftning af handicapsti i Fjellerup) Nøgleord: Turisme, friluftsliv, tilgængelighed. Deltagelse i Ren Dag kampagne Start på synliggørelse af kommunens festpladser via informationsstander - i fremtiden et genkendeligt punkt for alle festpladser i kommunen. Overførte midler. Nøgleord: Turisme, oplysning, tilgængelighed. Nye tiltag Der er ikke nye tiltag i Samlet budget inkl. overførte midler

132 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Ophør med fjernelse af tang og strandrensning Nr. S506 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,120-0,120-0,120 Indtægter Netto 0,000-0,120-0,120-0,120 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Som en service til borgere og turister fjernes der tang og harves for "ukrudt" på stranden i Grenaa. Der fjernes kun rådnende tang på varme sommerdage i feriesæsonen fra juni til august. Dette gøres for at undgå lugtgener på strandarealer i Grenaa. Der fjernes ikke tørt tang. Der harves endvidere for at holde "ukrudt" nede. På de øvrige Blå Flag strande fjernes der kun helt undtagelsesvist rådnende tang. I Fjellerup er der fra 2015 etableret en ny aftale om fjernelse af tang og ukrudt for private lodsejere på en strækning på 1500 meter. Fjernelse af tang kræver mange timer og meget materiel. Der skal skubbes tang sammen, samles sammen i containere som køres til Glatved. Det kan nemt blive op mod 30 containere i den periode. Et meget stort stykke arbejde i de måneder det står på. Økonomiske konsekvenser Ønskes det at stoppe med strandrensning og fjernelse af tang er besparelsen fra år til år meget forskellig. Det afhænger helt af vind og vejr. Forbruget de tidligere år i kr.: 2013: : plus kr. fra Grøn Pulje 2015: plus kr. fra Grøn Pulje. Som et realistisk gennemsnit er derfor brugt tallet kr. 8

133 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Politiske forslag til besparelser Driftskontoret 9

134 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Rationaliseringer Nr. S507 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Mandsskabet arbejder i dag under hensyntagen til overholdelse af arbejdsmiljø og sikkerhedskrav ved arbejdets udførsel. Der tilstræbes altid den mest effektive arbejdsform. Der arbejdes med LEAN i henhold projekt Styrkelse af Vej og Park. De administrative stillinger tilknyttet Vej og Park er under pres af forventninger til øget synlighed, en stigning i antallet af borgerhenvendelser, deltagelse som sparring ved projekter i forvaltningen og servicering af politikere. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 10

135 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Vinteropgaver Nr. S508 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Vinteropgaver er de opgaver, som de faste medarbejdere bruger vinteren på at lave. Det kan for eksempel være beskæring og plantningsopgaver. Der hjemsendes ca. 1/3 af mandskabet, da der ikke er opgaver nok at tilbyde for hele vintersæsonen. De restende medarbejdere har fuld beskæftigelse. Var der opgaver nok, ville Norddjurs Kommune være en mere attraktiv arbejdsplads at søge beskæftigelse hos, da der ikke ville være en nervøsitet for at blive afskediget for vinteren. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 11

136 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Udligning af serviceforskelle Nr. S509 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Ved en gennemgang af opgaver der udføres i de to hovedbyer Auning og Grenaa, kan der hentes en besparelse ved at udligne forskelle i serviceniveauer i driften. Et eksempel på en forskel i service er en ekstra fejning før konfirmationer som foretages i Grenaa. Dette gøres, fordi kirken modsat andre steder er beliggende i bycentrum, og på grund af, at der er en del affald efter en lørdag nat med byliv. Denne fejning har et budget på kr. Et andet eksempel er den fejning, som foretages på det offentlige p-areal i centrum af Auning samt på nogle p-pladser ejet af Brugsen. Der er dog i efteråret 2015 indført fejning i gågaden i Grenaa, så forskellen i service er udlignet. Der er ikke andre eksempler på uligheder i serviceniveauet. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 12

137 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Kompetenceudvikling Nr. S510 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Ved en kompetenceudvikling kan man sikre sig, at medarbejdere er kvalificerede til deres arbejde. I Vej og Park er der specifikt ansat folk til de forskelligartede opgaver som forekommer. Der er uddannede gartnere ansat i det grønne område, og disse er med til at garantere, at de ansatte specialarbejdere har den viden og instruktion der skal til, for at udføre deres arbejde. Det er uddannede brolæggere og specialarbejdere, der udfører arbejdet ved veje og pladser. De ansatte kan altid ønske sig yderligere opkvalificering. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 13

138 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Mulighed for betalingsparkering Nr. S511 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Etablering af et antal parkeringsautomater eller lignende for at tjene penge og dermed holde nogle besparelser i ro. Bemærk, at kommunerne ikke må opkræve betaling for parkering af økonomiske grunde. Ved indtægter modregnes dette i statstilskuddet. Erfaringstal fra Frederiksberg Kommune: Etablering og opsætning af én automat Trykning af skilte og opsætning Uforudsete udgifter I alt ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. Drift af anlæg estimeret kr./år Ved anlæg og udregning af fortjeneste skal det overvejes, hvor mange p-pladser, der eventuelt skal være gratis til rådighed for beboere eller ansatte i butikker for eksempel ved gæstekort, licenser, mobile løsninger eller andet. Ved en beregning på fortjeneste skal der henledes opmærksomhed på den af Folketinget vedtagne lov nr. 592 af 14. juni 2011 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter. Loven har til formål at sikre, at kommunerne ikke opkræver betaling for parkering af økonomiske grunde. Kommunerne kan derimod fortsat opkræve betaling for parkering af trafikale grunde. Loven indebærer, at det statslige tilskud til den enkelte kommune nedsættes med et beløb svarende til kommunens forøgede bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering, dog med fradrag for udgifter til leje, afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg. Loven åbner dog mulighed for, at nogle af parkeringsindtægterne kan forblive i kommunen, idet udgifter til leje, afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg kan fradrages i nedsættelsen af bloktilskuddet. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. 14

139 Miljø- og Teknik udvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0 15

140 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Forslag til kommende besparelser Driftskontoret 16

141 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Nedtagning af livreddertårn Nr. S512 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,028-0,028-0,028 Indtægter Netto -0,028-0,028-0,028 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Livreddertårnet er sponseret at Tryg-Fonden. Forvaltningen står for opsætning og nedtagning, samt indkvartering af livreddere. Livredderne bemander tårnet i sommerperioden. Aftalen omkring opsætning af livreddertårn er forlænget ved Miljø-og teknikmødet d. 26. jan Hvis livreddertårnet nedlægges, vil der kunne spares ca kr. årligt. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,028 0, Besparelse i % af budget 17

142 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Nedtagning af skraldespande ved strande Nr. S513 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto 0,000-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der bliver hvert år brugt mange penge på at tømme opsatte skraldespande langs kysterne. Der bliver hvert år stillet skraldespande frem på standen, og mange af disse strandarealer er privatejede. Der ydes en derfor en service for turister, besøgende og ejere. Ved en fuld besparelse vil alle spande skulle fjernes, men med det foreslåede vil der stadig kunne samles et antal spande, for eksempel ved parkeringspladser og toiletter. Der kan også fortsat bruges penge på opsamling af henkastet affald på stranden og i klitter - dette vil minimere besparelsen en del. Der vil også skulle arbejdes forebyggende omkring adfærd. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,578 0, Besparelse i % af budget 18

143 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Reduceret vejafvanding Nr. S514 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000 0,000 0,000 Indtægter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Nuværende driftsbudget Vedligehold af gamle og etablering af nye vejbrønde Afskrab og opfyld af vejrabatter Rørunderføringer og Østrigsk dræn Oprens af grøfter og bassiner samt andre ekstraordinære opgaver Afvanding af tunnel ved Åbyen Opgaven er at fjerne mest muligt vand fra kørebaner og andre vejarealer for at undgå nedbrydning af vejenes slid- og bærelag, og bevare trafiksikkerheden. På grund af tidligere års besparelser og mange hasteudkald, er tømning af vejbrønde blevet opprioriteret for at spare på dyre hasteudkald. Man kan øge intervallerne for tømning af vejbrønde og opretning af vejrabatter. Besparelsen vil ligge på et mindre forbrug af maskiner, løn og affaldsafgifter. Følgeomkostningerne vil være flere hasteudkald, mere vand på vejene med risiko for flere færdselsuheld, og en hurtigere nedbrydning af veje og rabatter. Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget

144 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Reduceret vedligeholdelse af grusveje og pladser Nr. S515 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,060-0,060-0,060 Indtægter Netto 0,000-0,060-0,060-0,060 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Den nuværende drift ser således i 2016 Vedligeholdelse af grusveje, inkl. Anholt Reparation af Ådiget, privat fællesvej Fritrumsbeskæring på Anholt Indkøb af grus til Kolindsund, fællesvej Opgaven er at holde grusveje og pladser fremkommelige for alle trafikanter. 1. Der reduceres fra seks overkørsler af grusveje til fem overkørsler. 2. Reparation af Ådiget, som er privat fællesvej, kan stoppes og overgives til grundejerne. 3. Fritrums beskæringen på Anholt kan, som på fastlandet, pålægges den enkelte grundejer. En reduktion af antal overkørsler af grusvejene vil kun kunne effektueres, hvis hastighedsgrænser ændres markant. Forslag 2 og 3 vil give flere omkostninger til brugerne af Ådiget, og grundejerne på Anholt. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 0,521 0,610 0,

145 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Reduceret renholdelse af veje Nr. S516 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,144-0,144-0,144 Indtægter Netto 0,000-0,144-0,144-0,144 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Driften ser i øjeblikket således ud: Maskinel fejning, samt oprydning efter Beredskabet Tømning af affaldskurve og manuel fejning Fjernelse af ukrudt ved brænding og sprøjtning Ekstraordinære sager Opgaven er at fjerne affald fra offentlige arealer, stier og veje, og herved sikre fremkommelighed for trafikanter, sundhed i almindelighed, samt invitere erhvervsvirksomheder, borgere og gæster, til aktiv brug af kommunens arealer. I sommeren 2015 blev fejning af gågader i Grenaa Centrum genoptaget på grund af mange klager over nattelivets affald. Der kan reduceres i antallet af skraldespande i byer og parker. Ukrudtsbekæmpelsen på fortove kan reduceres, hvilket blandt andet vil betyde hurtigere nedbrydning af veje og fortove. Som driftsbesparende foranstaltning kan det foreslås at nedlægge fortov, hvor der er fortov i begge sider af en vej til kun at være fortov på den ene side, og ændre det nedlagte fortov til f.eks. rabat, cykelsti eller sælge det til de tilstødende grundejere. Fejningen er i dag på et minimum, så spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag på dette område. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget

146 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Gadebelysning Nr. S517 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,300-0,400-0,500 Indtægter Netto 0,000-0,300-0,400-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag I 2015 påbegyndtes udskiftning af gamle kviksølvlamper til LED-armaturer, hvorfor der i årene fremover vil der være en besparelse ved implementering af den ny gadebelysning (LED-lys), den forventede besparelse fremgår af ovenstående reduktion af udgifterne. Den afledte besparelse er størst i 2017, da der i øjeblikket foregår en udskiftning af de ældste dele af kommunens gadebelysningsanlæg og da der har været en forsinkelse af projektet på grund af forsinkelse i leverancerne. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,960 3,800 4,000 8 Besparelse i % af budget 22

147 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Ophør med vand på vandkunst Nr. S518 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,110-0,110-0,110 Indtægter Netto 0,000-0,110-0,110-0,110 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der findes 5 kunstværket med springvand. En nedlukning af disse springvand vil betyde en besparelse i vandforbrug, tilsyn, op- og nedlukning og udskiftning af pumper. Der vil som konsekvens heraf være kunstværker der ikke fremstår som det er tiltænkt. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i , Besparelse i % af budget 23

148 Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Værkstedsdrift - indkøb af materiel Nr. S519 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000-0,300-0,300-0,300 Indtægter Netto 0,000-0,300-0,300-0,300 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Grundet nedgang i aktiviteter generelt, kan der reduceres på den løbende udskiftning af materiel ved Vej og Park. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år ( ) Nuværende budget i ,7 Besparelse i % af budget 24

149 Bilag: 6.1. Samlet oversigt overbesparelsesforslag på voksen- og plejeudvalgets område Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 45668/16

150 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Oversigt over besparelsesforslag på voksen- og plejeudvalgets område Nr. Forslag S701 Fjerne tidligere budgetudviddelse til åbne aktivitetstilbud til ældre borgere -0,213-0,850-0,850-0,850 S702 Fjerne midler til netværksrehabilitering -0,195-0,780-0,780-0,780 S703 Udgiftsreduktion på madservice -0,517-0,517-0,517-0,517 S704 Nedlæggelse af særlig botilbud til demente på Møllehjemmet i Auning -0,105-0,420-0,420-0,420 S705 Rengøring hver 3. uge -0,750-3,000-3,000-3,000 S706 Anvendelse af hjemmeplejens nattevagter i botilbud på socialområdet -0,225-0,900-0,900-0,900 S707 Fjerne midler til ledsagerordning -0,200-0,200-0,200-0,200 S708 Fjerne voksen- og plejeudvalgets pulje til handicapidræt -0,200-0,200-0,200-0,200 S709 Reducere voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje -0,100-0,100-0,100-0,100 S710 Reduktion af puljen til frivilligt socialt arbejde -0,100-0,100-0,100-0,100 S711 Besparelse på telefoni og kopimaskiner -0,450-0,450-0,450-0,450 S712 Lukning af varmtvandsbassin -0,125-0,250-0,250-0,250 S713 Lukning af værested til udsatte borgere -0,310-0,310-0,310-0,310 S714 Besparelse svarende til budgetudvidelse til etablering af klippekortsordning -0,640-1,280-1,280-1,280 S715 Vederlagsfri fysioterapi 0,000-0,500-0,500-0,500 Reducere udgifter til aktivitetbestemt S716 medfinansiering af sundhedsvæsenet -0,100-0,200-0,200-0,200 S717 Fjerne midler til ferieordning for handicappede -1,070-2,140-2,140-2,140 I alt -5,300-12,197-12,197-12,197 Opgjort i mio. kr. i 2017 priser. 1

151 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Fjerne tidligere budgetudviddelse til åbne aktivitetstilbud til ældre borgere Nr. S701 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,213-0,850-0,850-0,850 Indtægter Netto -0,213-0,850-0,850-0,850 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -0,5-2,1-2,1-2,1 Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014, blev det besluttet at afsætte 0,85 mio. kr. til en styrkelse af de åbne aktivitetstilbud i Posthaven, på Violskrænten og på Møllehjemmet, som borgerne ikke skal visiteres til. Budgetudvidelsen anvendes primært til netværks- og samværsskabende aktiviteter (ikke træningsaktiviteter). Det vurderes, at det er fagligt forsvarligt at vende tilbage til det tidligere serviceniveau i aktivitetscentrene. 2

152 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Fjerne midler til netværksrehabilitering Nr. S702 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,195-0,780-0,780-0,780 Indtægter Netto -0,195-0,780-0,780-0,780 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -0,5-2,0-2,0-2,0 Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med tildelingen af midler fra ældrepuljen blev det besluttet at afsætte et årligt beløb på 0,78 mio. kr. til arbejdet med netværksrehabilitering. Det vurderes, at det vil være muligt at reducere eller helt fjerne midlerne, uden at det vil få væsentlig betydning på serviceniveauet på sundheds- og omsorgsområdet. 3

153 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Udgiftsreduktion på madservice Nr. S703 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,517-0,517-0,517-0,517 Indtægter Netto -0,517-0,517-0,517-0,517 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Djurs Mad I/S gennemfører fra og med 2016 en række besparelser på driften, der medfører, at den pris, som de to ejerkommuner skal betale for en almindelig hovedret (inkl. udbringning), kommer til at svare til den maksimale pris, som kommunerne må opkræve hos de hjemmeboende pensionister (prisloftet for pensionisters egenbetaling). Driftsbesparelserne medfører, at ejerkommunernes udgift til en almindelig hovedret er reduceret fra 52,98 kr. i 2015 (2016 p/l) til 51,00 kr. i Tilsvarende er der sket en prisreduktion på de øvrige typer af retter, der fremstilles hos Djurs Mad I/S. På den baggrund er der indregnet en 1-årig driftsbesparelse i budget 2016 på 0,5 mio. kr. Det vurderes, at det også vil være muligt at reducere Norddjurs Kommunes årlige udgifter til madservice med ca. 0,52 mio. kr. i 2017 og i de efterfølgende overslagsår. 4

154 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Nedlæggelse af særlig botilbud til demente på Møllehjemmet i Auning Nr. S704 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,105-0,420-0,420-0,420 Indtægter Netto -0,105-0,420-0,420-0,420 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -0,3-1,1-1,1-1,1 Beskrivelse af spareforslag Det vurderes, at de 20 særlige demensboliger på Fuglsanggården i Grenaa kan dække Norddjurs Kommunes samlede behov for boliger af denne type. Det foreslås derfor, at en boenhed med 6 boliger til demente borgere på Møllehjemmet i Auning lukkes og i stedet omdannes til almindelige plejeboliger. Herved vil det være muligt at opnå en årlig driftsbesparelse på 0,42 mio. kr. 5

155 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Rengøring hver 3. uge Nr. S705 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,750-3,000-3,000-3,000 Indtægter Netto -0,750-3,000-3,000-3,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -1,9-7,5-7,5-7,5 Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med tildelingen af midler fra ældrepuljen i , blev det besluttet, at udvide hjemmeplejens budget med 3,0 mio. kr. årligt med henblik på at tilbyde rengøring hver 2. uge i stedet for hver 3. uge. Det vurderes, at det vil være muligt at vende tilbage til det tidligere tilbud, om kun at tilbyde rengøring hver 3. uge. 6

156 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Anvendelse af hjemmeplejens nattevagter i botilbud på socialområdet Nr. S706 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,225-0,900-0,900-0,900 Indtægter Netto -0,225-0,900-0,900-0,900 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -0,3-1,0-1,0-1,0 Beskrivelse af spareforslag Det vurderes, at det vil være muligt at reducere antallet af nattevagter fra 2 til 1 på henholdsvis Skovstjernen og Kærvang/Skovvang, hvis der bliver mulighed for i stedet at få assistance fra hjemmeplejens nattevagter. Dette vil kræve, at hjemmeplejens nattevagtordning udvides med 1 fuldtidsstilling. Dvs. at nettobesparelsen vil svare til 1,0 fuldtidsstilling på socialområdet. 7

157 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Fjerne midler til ledsagerordning Nr. S707 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,200-0,200-0,200-0,200 Indtægter Netto -0,200-0,200-0,200-0,200 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -0,5-0,5-0,5-0,5 Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 0,2 mio. kr. årligt til en ledsagerordning for psykisk handicappede. Det vurderes, at det vil være muligt at undvære ledsagerordningen. 8

158 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Fjerne voksen- og plejeudvalgets pulje til handicapidræt Nr. S708 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,200-0,200-0,200-0,200 Indtægter Netto -0,200-0,200-0,200-0,200 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013, blev det besluttet at afsætte 0,2 mio. kr. årligt til en pulje til idræts- og sundhedsfremmende aktiviteter for borgere med handicap. Handicapidræt er ikke en kommunal kerneydelse på social, og samlet set vurderes den faglige effekt at være begrænset. 9

159 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Reducere voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje Nr. S709 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,100-0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto -0,100-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje er på i alt 0,45 mio. kr. årligt. Omkring halvdelen af puljen anvendes til finansiering af kommunens tobaksforebyggelsesindsats. Det vurderes, at indsatsen er vigtig og derfor bør fastholdes. Der har ikke været tale om en målrettet anvendelse af den øvrige del af puljen og det vurdere, at den faglige effekt har været begrænset. 10

160 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Reduktion af puljen til frivilligt socialt arbejde Nr. S710 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,100-0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto -0,100-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Voksen- og plejeudvalgets pulje til frivilligt socialt arbejde er i 2016 og overslagsårene på 0,65 mio. kr. årligt. Det vurderes, at det vil være muligt at reducere puljen til frivilligt socialt arbejde med 0,1 mio. kr. årligt. 11

161 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Besparelse på telefoni og kopimaskiner Nr. S711 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,450-0,450-0,450-0,450 Indtægter Netto -0,450-0,450-0,450-0,450 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner mv. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Budgetreduktionen medvirker til, at Norddjurs Kommune kan leve op til den sociale rammeaftales bestemmelse om, at taksterne skal reduceres med mindst 3 pct. i løbet af perioden Årlig besparelse på telefoni og kopimaskiner (mio. kr) Telefoni Kopimaskiner I alt VPU 0,300 0,150 0,450 12

162 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Lukning af varmtvandsbassin Nr. S712 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,125-0,250-0,250-0,250 Indtægter Netto -0,125-0,250-0,250-0,250 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,1 0,2 0,2 0,2 Beskrivelse af spareforslag Trænings- og rehabiliteringsområdet benytter aktuelt varmtvandsbassinnet på Hedebo-Centret i Grenaa på følgende tidspunkter: Tirsdag kl (2 hold) Torsdag kl (2 hold). Målgruppen er: Kronisk syge borgere, som har vanskeligt ved at deltage i almindelig træning Borgere med ryg- og knælidelser Borgere med bækkenlidelser. Holdenes størrelse afhænger af de konkrete deltagere. Der deltager mellem personer om ugen. Benyttelsen af bassinnet er mindre end tidligere, hvor der var behov for at benytte bassinnet tre dag om ugen. Herudover benyttes varmtvandsbassinnet af en række foreninger og oplysningsforbund. Ved en lukning af varmtvandsbassinnet vil borgerne i stedet modtage træning i kommunens trænings- og aktivitetscentre. Desuden vil det i nogen situationer være muligt at benytte svømmehallen i Grenaa, der har varmtvandsbassin men ingen lift. Dette svarer til tilbuddet i Auning. Det vurderes, at det vil være muligt at opnå en helårlig besparelse på 0,25 mio. kr. ved en lukning af varmtvandsbassinnet. 13

163 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Lukning af værested til udsatte borgere Nr. S713 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,310-0,310-0,310-0,310 Indtægter Netto -0,310-0,310-0,310-0,310 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag I budgettet for 2017 og overslagsårene er der afsat 0,31 mio. kr. til drift af et værested for socialt udsatte borgere i Grenaa. Derudover er der i budgettet for 2016 afsat et anlægsbeløb på 0,25 mio. kr. til etablering af værestedet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fundet en egnet bygning til værestedet. Det foreslås at undlade en opstart af værestedet. 14

164 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Besparelse svarende til budgetudvidelse til etablering af klippekortsordning Nr. S714 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,640-1,280-1,280-1,280 Indtægter Netto -0,640-1,280-1,280-1,280 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -1,6-3,2-3,2-3,2 Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune har i 2015 modtaget statslige puljemidler til etablering af en klippekortsordning for hjemmepleje. Der modtages et tilsvarende beløb til formålet i Klippekortsaktiviteterne kan f.eks. være højtlæsning, gåture, indkøb af tøj og gaver samt besøg hos venner og familie. Dvs. aktiviteter, der ikke indgår i den almindelige hjemmehjælp. Målgruppen for klippekortsordningen er svage borgere med et begrænset netværk, der dagligt modtager støtte fra hjemmeplejen. Norddjurs Kommunes andel af de statslige puljemidler er i 2016 på 1,28 mio. kr. Norddjurs Kommune er ikke forpligtet til at videreføre ordningen i 2017, hvor puljemidlerne vil blive tilført via en forhøjelse af det generelle bloktilskud. Det skal bemærkes, at midlerne til klippekortsordningen i 2017 og overslagsårene endnu ikke er afsat på voksen- og plejeudvalgets område. I stedet for at afsætte 1,28 mio. kr. til en videreførelse af klippekortsordningen i 2017 og overslagsårene foreslås det, at ordningen ophører medio Bloktilskudsmidlerne tilføres derfor ikke til voksen- og plejeudvalgets område (med undtagelse af 0,64 mio. kr. i 2017). Dette medfører, at der vil ske en generel styrkelse af Norddjurs Kommunes likviditet. 15

165 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Vederlagsfri fysioterapi Nr. S715 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter 0,000-0,500-0,500-0,500 Indtægter Netto 0,000-0,500-0,500-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune betaler for udgifter til vederlagsfri fysioterapi, der bevilges af de praktiserende læger. Da kommunens udgifter er høje set i forhold til en række sammenligningskommuner, vurderes det, at en grundig dialog med de praktiserende læger om bevillingspraksis og alternative kommunale tilbud vil kunne medvirke til at reducere udgiftsniveauet med ca. 0,5 mio. kr. fra og med

166 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Reducere udgifter til aktivitetbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Nr. S716 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -0,100-0,200-0,200-0,200 Indtægter Netto -0,100-0,200-0,200-0,200 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? nej Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Forvaltningen har i samarbejde med konsulentfirmaet Muusmann gennemført en analyse af mulighederne for at nedbringe Norddjurs Kommunes udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet. Analysen har ledt frem til, at der med fordel kan iværksættes en række mindre tiltag vedrørende faldforebyggelse og tilbud til KOL-patienter, der kan medvirke til nedbringe udgifterne med 0,1 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene. 17

167 Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget Spareforslag Fjerne midler til ferieordning for handicappede Nr. S717 (mio. kr. i 2017-priser) Udgifter -1,070-2,140-2,140-2,140 Indtægter Netto -1,070-2,140-2,140-2,140 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger -2,7-5,4-5,4-5,4 Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte 2,14 mio. kr. årligt til etablering af en ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet. Ferieordningen har stor bevågenhed hos både brugere, pårørende og handicaprådet, og det er forvaltningens vurdering, at ordningen giver beboerne et løft i hverdagen og har en positiv pædagogisk effekt. Der er imidlertid ikke tale om en kerneydelse i botilbuddene, og det vurderes derfor, at det vil være muligt at reducere eller helt fjerne ferieordningen. 18

168 Bilag: 8.1. Årsrapport for gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet i 2015 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 39771/16

169 Sundhed og Omsorg Årsrapport Kommunale tilsyn I plejeboliger 2015

170 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det unameldte tilsyn...2 Datakilder...2 Fokusområder i Dialogmøderne, de anmeldte tilsyn Samlet helhedsindtryk Konklusion på de uanmeldte tilsyn...3 Farsøhthus, Allingåbro....3 Møllehjemmet, Auning...3 Glesborg, Glesborg...4 Fuglsanggården, Grenaa...4 Violskrænten, Grenaa...4 Digterparken, Grenaa Fokusområder

171 1. Indledning Kommunalbestyrelsen skal en gang om året, udarbejde og offentliggøre en redegørelse over de kommunale tilsyn på plejecentrene. Reglerne om tilsyn på plejecentre er reguleret i lov om social service 151. Derudover indgår anden relevant lovgivning, som har betydning for tilsynet. Det drejer sig om regler om magtanvendelse, brugerinddragelse og værgemål. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel med fokus på kerneopgaven. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til lovgivning, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg, træning og pleje. Årsrapporten omfatter 6 plejecentre: Farsøhthus, Allingåbro Møllehjemmet, Auning Glesborg, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Violskrænten, Grenaa Digterparken, Grenaa 2. Det unameldte tilsyn Datakilder Tilsynet vurderer: Med hvilken faglig kvalitet kerneopgaverne løses, om beboerne modtager støtte og omsorg i overensstemmelse med lovgivningen, beboertilfredshed, samarbejde, miljøet, opfølgning på embedslægens anbefalinger Indsamling af data sker ved interviews med henholdsvis 2-3 beboere, 2-4 medarbejdere og plejecenterlederne. Derudover udfører tilsynet stikprøvekontrol for, at vurdere om der er overensstemmelse mellem den skriftlige dokumentation og de indsatser den enkelte beboer modtager.. Fokusområder i 2015 Dokumentation i det nye omsorgssystem: - Handleplaner for den målrettede helhedsorienterede indsats for pleje og omsorg. - Den enkelte medarbejders fortrolighed med det nye omsorgssystem Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentre betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken). Hvordan arbejder det enkelte plejecenter med indførelse af velfærdsteknologi. 3. Dialogmøderne, de anmeldte tilsyn Dialogmøderne gennemføres som et kvalitets- og udviklingsbesøg, baseret på dialog og med en kendt dagsorden. På det anmeldte tilsyn, præsenterer plejecenterlederen en handleplan for anbefalingerne fra det uanmeldte besøg, og en plan for de kommende års udviklingsindsatser. Ældrerådet og bruger- pårørenderådet er repræsenteret på dialogmøderne. 2

172 4. Samlet helhedsindtryk Plejeboligerne i Norddjurs Kommune fungerer i sin helhed tilfredsstillende. Beboerne er tilfredse med den omsorg og pleje de modtager. Medarbejderne er engageret og åben for udvikling. Der er generelt et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Plejecentrene arbejder målrettet med at udvikle de faglige og menneskelige kompetencer. Serviceniveau: Det er tilsynets indtryk, at beboerne får den pleje og træning de er berettiget til i forhold til deres afgørelse og Norddjurs kommunes serviceniveau. Planlagte aktivitets- og samværstilbud varetages i stor udstrækning af frivillige. Lovgivning: Lovgivningen overholdes. Alle beboerne får en individuel afgørelse og handleplan. Lovgivningen omkring magtanvendelse er kendt og medarbejderne arbejder målrettet med, at minimere anvendelse af magt. Fokusområder: Dokumentation: stikprøvekontrol har vist, at medarbejderne er fortrolige med omsorgssystemet og dokumentation. Ansættelse af terapeuter har på alle plejecentre betydet, at kvaliteten af træning, i forhold til at vedligeholder og udvikler beboernes færdigheder, er højnet. Træning og aktivitetstilbud er målrettet beboernes behov. Flere beboere har genvundet færdigheder og er mere engageret i deres hverdagsliv. Plejepersonalet har desuden let adgang til, at få råd og vejledning i træning af beboerne. Alle plejecentre har lavet en handleplan for implementering af demenspolitikken, og har en indsatsplan. Der er forskellige tiltag i forhold til velfærdsteknologiske løsninger. Der er dog generelt behov for at lave en handleplan for indsatser og implementering af politikken. 5. Konklusion på de uanmeldte tilsyn Farsøhthus, Allingåbro. Tilsynets konklusion på Bemærkninger Beboertilfredshed 0 Overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau 0 Dokumentation 0 Dialog medarbejdere, ledelse og brugerpårørenderåd 0 Miljø og kultur 0 Sundhedsrelaterede forhold 0 Tilsynets fokusområder Opfølgning embedslæge tilsyn Opmærksomhedspunkter for Det kommunale tilsyns anbefalinger for Få fejl i forhold til medicin. Der er rettet op på fejlene, næste embedslægetilsyn er i 2017 Møllehjemmet, Auning Tilsynets konklusion på Bemærkninger Beboertilfredshed 0 Overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau 0 Dokumentation 0 Dialog medarbejdere, ledelse og bruger- 0 3

173 pårørenderåd Miljø og kultur 0 Sundhedsrelaterede forhold 0 Tilsynets fokusområder Opfølgning embedslæge tilsyn Få anmærkninger, næste embedslægetilsyn er i 2017 Opmærksomhedspunkter for 2016 Sikre en planlægning, der tilgodeser demensafsnittet, så beboerne kan få én til én kontakt og skærmes ved behov Det kommunale tilsyns anbefalinger for Glesborg, Glesborg Tilsynets konklusion på Bemærkninger Beboertilfredshed 0 Overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau 0 Dokumentation 0 Dialog medarbejdere, ledelse og brugerpårørenderåd 0 Miljø og kultur 0 Sundhedsrelaterede forhold 0 Tilsynets fokusområder Opfølgning embedslæge tilsyn De fejl og mangler der var anført, relaterede sig til én beboer, som netop var udskrevet fra sygehuset. De fejl der opstod i forbindelse med udskrivelsen var sygehusets og hændelsen er indberettet som en utilsigtet hændelse. Næste embedslægetilsyn er i 2016 Opmærksomhedspunkter for 2016 Sikre, at den sygeplejefaglige dokumentation opprioriteres efter ansættelse af en ny koordinerende sygeplejerske Det kommunale tilsyns anbefalinger for Fuglsanggården, Grenaa Tilsynets konklusion på Bemærkninger Beboertilfredshed 0 Overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau 0 Dokumentation 0 Dialog medarbejdere, ledelse og brugerpårørenderåd 0 Miljø og kultur 0 Sundhedsrelaterede forhold 0 Tilsynets fokusområder Opfølgning embedslæge tilsyn Ingen embedslægetilsyn i 2015 Opmærksomhedspunkter for Det kommunale tilsyns anbefalinger for Violskrænten, Grenaa Tilsynets konklusion på Bemærkninger Beboertilfredshed 0 Overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau 0 4

174 Dokumentation 0 Dialog medarbejdere, ledelse og brugerpårørenderåd 0 Miljø og kultur 0 Sundhedsrelaterede forhold 0 Tilsynets fokusområder Opfølgning embedslæge tilsyn Ingen embedslægetilsyn i 2015 Opmærksomhedspunkter for Det kommunale tilsyns anbefalinger for Digterparken, Grenaa Tilsynets konklusion på Bemærkninger Beboertilfredshed 0 Overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau 0 Dokumentation 0 Dialog medarbejdere, ledelse og brugerpårørenderåd 0 Miljø og kultur 0 Sundhedsrelaterede forhold 0 Tilsynets fokusområder Opfølgning embedslæge tilsyn Der har været embedslægetilsyn, og næste embedslægetilsyn er i 2017 Opmærksomhedspunkter for Det kommunale tilsyns anbefalinger for Fokusområder 2016 Antal utilsigtede hændelser og opfølgning Opfølgning af implementering af velfærdspolitikken, konkrete tiltag og hvilken effekt har politikken haft. Opfølgning på de konkrete tiltag i forhold til demenspolitikken og hvilken effekt har politikken haft. Hvordan arbejdes der med at fastholde og holde fokus på den rehabiliterende tilgang til arbejdet. Omgangstonen generelt, herunder hvordan arbejdes der med kultur og etik. December 2015 Sundhed og omsorg Visitationsafdelingen Områdeleder Dorthe Milthers 5

175 Bilag: 9.1. Årsrapport for utilsigtede hændelser 2015 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 39796/16

176 Sundhed og Omsorg PATIENTSIKKERHED UTILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH) ÅRSRAPPORT 2015 Første skoledag Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

177 P A T I E N T S I K K E R H E D, U T I L S I G T E D E H Æ N D E L S E R. Indhold FORORD... 2 INDLEDNING OG OPSUMMERING RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Antal rapporterede utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsestyper (WHO-klassifikationer) Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted Eksempler på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange Eksempler på utilsigtede hændelser i AFHOLDTE OG PLANLAGTE AKTIVITETER INDENFOR PATIENTSIKKERHED Afholdte aktiviteter i Planlagte aktiviteter i AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

178 FORORD Denne årsrapport er udarbejdet af Norddjurs Kommune i februar Rapporten har 2 formål; dels at dokumentere rapporteringer af utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune i perioden Dels et bidrag til deling af viden omkring typerne af utilsigtede hændelser og arbejdet med disse. Antal rapporterede sager siger ikke noget om, hvor lidt eller hvor meget, der arbejdes med patientsikkerhed det enkelte sted. Det siger heller ikke noget om det faktiske antal af utilsigtede hændelser, der finder sted. Det er alene et tal, der kan sige noget om rapporteringskulturen. Omvendt kan rapporteringerne pege på mønstre og tendenser for utilsigtede hændelser og dermed være med til, at pege på væsentlige indsatsområder lokalt og organisatorisk til fremadrettet kvalitetsudvikling og læring. Årsrapporten er inddelt i tre kapitler med følgende indhold: Kapitel 1 præsenterer dataudtræk fra den landsdækkende database DPSD2 i perioden I kapitel 2 præsenteres afholdte og planlagte aktiviteter indenfor området patientsikkerhed i Norddjurs Kommune 2015/2016. Kapitel 3 indeholder afsluttende bemærkninger. Kontaktperson for denne rapport er risikomanager Line M.M. Kristensen, Sundhed og Omsorg. 2

179 INDLEDNING OG OPSUMMERING Norddjurs Kommune er, som følge af sundhedsloven (L82, lov nr. 288 af 15. april 2009), forpligtede til at arbejde med utilsigtede hændelser. Det betyder, at der er rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser 1, der sker i forbindelse med: Tværsektorielle hændelser/hændelser i sektorovergange: utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgange fra en sektor til en anden fx ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til eget hjem. Medicinering: Utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination/håndtering af medicin. Infektioner: Alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet. Borgeruheld: Fx fald og ulykker Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Borgeren dør. Borgeren får varige funktionstab. Der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensivitet. Der for flere borgere er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet. Det er dog væsentligt, at alle hændelser kan rapporteres. Definitionen på en utilsigtet hændelse (UTH) beskrives i sundhedsloven som: en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder (Sundhedsloven, 198, stk. 4). Sagt med andre ord er der tale om en utilsigtet hændelse, når der sker en hændelse med en patient/borger, der ikke ønskes gentaget. Det handler derfor om, at lære af hændelserne og opbygge barrierer, så hændelsen ikke gentager sig. Der er altså tale om hændelser og fejl, der: Ikke skyldes patientens sygdom. Er skadevoldende eller kunne have været det. Forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed. 1 Fordeling af hændelsestyper efter WHO s Internationale Klassifikation for Patient Sikkerhed (ICPS) 3

180 Forekommer i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært med henblik på apotekerne). Ifølge sundhedsloven er der indenfor følgende kommunale sundhedsopgaver rapporteringspligt: Forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kommunal tandpleje. Hjemmesygepleje. Genoptræning. Misbrugsbehandling (alkoholbehandling). Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er, at skabe læring og kvalitetsudvikling og dermed opbygge et mere sikkert sundhedsvæsen for borgerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man arbejde ud fra et værdigrundlag ved rapportering af utilsigtede hændelser. Menneskelige fejl er uundgåelige, og hvor mennesker arbejder sammen i komplekse organisationer og varetager komplicerede funktioner, er det ikke muligt, at sikre fejlfri adfærd. Menneskelige fejl er symptomer på dybereliggende problemer i systemet, hvorfor det er altafgørende at arbejdsprocesser, teknik og apparater sikres så godt som muligt, så risiko for fejl mindskes. Med ovenstående perspektiv tages udgangspunkt i, at fokus skal være på læring og dermed at finde frem til de barrierer og sikkerhedsforanstaltninger, der fremover kan minimere risikoen for fejl. Fokus er ikke, og må derfor ikke være på den enkelte borger, der er involveret i den utilsigtede hændelse. Opsummering Norddjurs Kommune lever op til kravet om rapportering af utilsigtede hændelser. Der er således i 2015 rapporteret i alt utilsigtede hændelser. Set i forhold til rapporterede hændelser i 2014, hvor antallet var 694, er der sket en stigning. Et sådan stigning i antallet af rapporter kan ikke tages, som et udtryk for, at der forekommer flere utilsigtede hændelser. Det er alene et tal for rapporteringskulturen, som er styrket. Herved er vores muligheder for læring øget. 4

181 1. RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Indledningsvist beskrives kort organiseringen af arbejdet med patientsikkerhed og håndteringen af utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. Selve indrapporteringen kan foretages af personale og borgere via den åbne internettilgang til databasen; Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD2). Når der er sket en utilsigtet hændelse, sørger personale for først og fremmest at reagere overfor borger/personale i forhold til gældende retningslinjer og procedurer. Dernæst rapporteres hændelsen til DPSD. Efter indrapportering, modtager, gennemlæser og fordeler risikomanager (= initialmodtager i DPSD2) sagerne via den lukkede del af databasen til lokale borgersikkerhedskoordinatorer(bsk) (= sagsbehandlere i DPSD2) ude i områderne. BSK analyserer hændelserne i samarbejde med kollegaer og ledelse og udarbejder handleplaner for læring. Der er med databasen således skabt basis for læring og deling af viden både nationalt, kommunalt og lokalt på hændelsesstede. Nedenfor fremgår det, hvor i Norddjurs Kommune der er en borgersikkerhedskoordinator tilknyttet. Sted Plejecenter Violskrænten Plejecenter Fuglsanggården Plejecenter Glesborg Træning Øst Træning Vest Team 16-25/30, Ravnholtskolen, STU kollegium Sted Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Møllehjemmet Plejecenter Digterparken Hjemmesygepleje Øst Hjemmesygepleje Vest Visitation og hjælpemidler Team 16-25/30, Kløvervang Team 16-25/30, Centervej 18/20 Område Ørum Norddjurs Børnecenter Tandplejen Psykiatriområde Grenå Område Ørsted Ålunden Ung Norddjurs Rusmiddelcentret Sundhedsplejen Psykiatriområde Auning/Glesborg Skovstjernen Rougsøcentret Myndighedsafdelingen 5

182 1.1 Antal rapporterede utilsigtede hændelser Med følgende dokumenteres det, at der i 2015 er rapporteret følgende antal utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. I 2015 er der i alt rapporteret utilsigtede hændelser, hvoraf 273 er indrapporteret i 4.kvartal. Tallet omfatter alle rapporterede sager. Det vil sige sager, der i databasen er videresendt til sagsbehandling hos BSK. Ifølge lovgrundlaget skal sagsbehandlingen være afsluttet inden 90 dage, fra den dag den lokale sagsbehandler modtager sagen elektronisk fra risikomanager. Ifølge DPSD, er der i 2015 sagsbehandlet og lukket 975 utilsigtede hændelser. 6

183 1.2 Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader De lokale sagsbehandlere vurderer graden af alvorlighed for den enkelte utilsigtede hændelse. Personalet skal rapportere hændelser, hvor konsekvensen for borgerne er indlæggelse, øget behandling eller død. Det kan med et sådant dataudtræk undersøges, hvordan alvorlighedsgraderne på de utilsigtede hændelser fordeler sig. Værdi Ingen skade Mild skade Moderat skade Alvorlig skade Dødelig skade Beskrivelse Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats. Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats, eller for indlagte patienter øget behandling. Permanente skader der kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats, eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader, som kræver akut livredende behandling. Dødelig Af ovenstående figur fremgår det, at der er rapporteret utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraderne; ingen skade, mild og moderat og alvorlig. Der har været to alvorlige skader (fald og medicin), men ingen dødelige hændelser. 7

184 Det bemærkes, at der aktuelt figurerer 50 sager af moderat grad, som har medført øget behandling/pleje og deraf også menneskelige omkostninger for de pågældende borgere. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at rapportøren har tendens til at indplacere sagerne på en højere alvorlighedsgrad, end den faktuelt er, hvorfor det reelle tal med moderate hændelser kan være lavere. Dette rettes af de lokale sagsbehandlere, når sagerne afsluttes endeligt i DPSD2. Endelig bemærkes det, at det totale antal sager, fordelt på alvorlighed, er og altså ikke svarende til antal rapporterede sager. Denne difference skyldes, at én sag ikke er tildelt alvorlighedsgrad ved indrapportering. 1.3 Utilsigtede hændelser fordelt på hænd elsestype (WHO-klassifikation) Personalet i kommunen var i 2015 forpligtede til at rapportere ved hændelsestyperne; Medicinering, infektion, patientuheld og tværsektorielle hændelser. Som det ses af ovenstående figur, fordeler de utilsigtede hændelser sig overvejende på medicinering og patientuheld (faldulykker). Ikke alle hændelser klassificeres ved rapportering, hvorfor der er en difference i forhold til det totale antal rapporterede hændelser. Kigger man nærmere på data omkring medicinering, fordeler hændelserne sig overvejende på medicin, der ikke er givet/glemt. 8

185 1.4 Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted. Dataudtrækket kan bidrage til at identificere, hvor i kommunen de utilsigtede hændelser rapporteres fra/forekommer. Ovenstående figur viser, at indrapportering i 2015 har fundet sted fra plejecentre, hjemmepleje, sociale botilbud, misbrugsbehandling og den kommunale tandpleje. 1.5 Eksempler på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange. Da der stadig er udfordringer med at definere og klassificere hændelser som værende tværsektorielle eller hændelser i forbindelse med sektorovergange, kan de udtræk, der genereres fra DPSD2, ikke anvendes. Definition på en tværsektoriel hændelse er; En tværsektoriel hændelse er en hændelse, der nødvendigvis vil skulle analyseres og konkluderes i fællesskab, da ingen af parterne selv vil have det samlede billede af hændelsen, dens konsekvens og især af mulige effektive tiltag til forebyggelse (Jørgen Hansen: Det tværsektorielle netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange, Årsrapport 2012, Region Midtjylland, s.11). Der har været rapporteret tværsektorielle hændelser (jf. definition), hvor det har været muligt, at mødes med anden sektor, eksempelvis sygehus, praktiserende læge eller anden kommune, for at analysere hændelsen. I de konkrete tilfælde blev analyse og dialog dog gennemført via mail. Der har tillige været en del hændelser, hvor opdagelsesstedet har været Norddjurs Kommune, men hvor rapporten er videresendt til det egentlige hændelsessted. På baggrund af dialog med risikomanagere på Regionshospitalet Randers og Praksisområdet, kan det således oplyses, at der er rapporteret 22 hændelser, hvor opdagelsesstedet har været Norddjurs Kommune, men hvor hændelsesstedet har været Regionshospitalet Randers. Samt 13 hændelser hvor opdagelsesste- 9

186 det har været Norddjurs Kommune, men hvor hændelsesstedet har været 5 på apoteker og 8 hos praktiserende læger. Nogle eksempler på disse hændelser er; Apotek -WHO hovedgruppe: Medicin. Alvorlighed: INGEN SKADE Hændelse: ved modtagelse af medicin på plejecenter, sættes pose med borgers navn udenpå, ind i borgers lejlighed. Ved udpakning af pose ses det, at der i posen er medicin til anden borger. Konsekvens: Fejlen opdages og der sker ikke fejlmedicinering Læring som følge af hændelsen: Apoteket er kontaktet, og de vil gennemgå procedure for tjek og pakning af medicin. Personale på plejecenter gennemgår og indskærper desuden procedure omkring modtagelse/udpakning af medicin fra apoteker. Praktiserende læge -WHO hovedgruppe: Prøvesvar. Alvorlighed: MILD Hændelse: Borger som tidl. har haft urinvejsinfektion afleverer urinprøve hos egen læge om torsdagen. MEDCOM til hjemmesygeplejen kommer fredag sidst på eftermiddagen. Heri står, at borger er opstartet i behandling og skal indlevere ny urinprøve til kontrol en uge efter endt behandling. Der er i MEDCOM ikke skrevet noget om, at personale skal sørge for medicin. Borger plejer normalt selv at hente medicin eller få det tilsendt. Denne besked gives ikke til borger og derfor opdages det først efter weekenden, at borger ikke er startet i behandling og at medicin er sendt til hjemmesygeplejen. Konsekvens: Forsinket opstart af behandling for urinvejsinfektion. Læring som følge af hændelsen: I hjemmeplejeregi tjekkes for eftertiden om borger selv afhenter medicin og det henstilles til praktiserende læger, at der gives besked, hvis hjemmesygeplejen skal sørge for medicin. Sygehus - WHO hovedgruppe: Henvisninger. Alvorlighed: INGEN SKADE Hændelse: Borger udskrives fra sygehus til plejecenter. Der medsendes udskrivningsrapport, der ikke var blevet opdateret siden sidste indlæggelse. Derfor fejl i medicinordination for bl.a. blodfortyndende medicin. Konsekvens: Der skete ingen skade, da fejlen blev opdaget. Læring som følge af hændelsen: Sygehuset vil indføre tjek på at udskrivningsrapporter er opdateret inden afsendelse. Det er fra lokale sagsbehandlere i Norddjurs Kommune tilkendegivet, at sagsbehandlere fra eksterne steder, er gode til at give tilbagemeldinger i forhold til analyseresultater og læringspunkter. Norddjurs Kommune indgår fortsat i et forpligtende samarbejde omkring patientsikkerhed med øvrige kommuner og Region Midtjylland, som anført i Sundhedsaftalen. Således deltager risikomanager bl.a. i netværk, ligesom lokal ledelse vil blive inddraget ved analyse af egentlige tværsektorielle hændelser (jf. Sundhedsaftalen). 1.6 Eksempler på utilsigtede hændelser i Som beskrevet indledningsvist har der i 2015 været rapporteret utilsigtede hændelser. Eksempler på utilsigtede hændelser der er forekommet i Norddjurs Kommune; WHO hovedgruppe: Patientuheld (Fald) Alvorlighed: INGEN SKADE Hændelse: Borger falder, da han rejser sig fra stol i forbindelse med måltid på egen stue. Har skubbet stolen væk fra faldmåtte for ikke at træde på den. Konsekvens: Borger falder og det opdages ikke før efter måltid, at han er rejst sig. Læring som følge af hændelsen: Der er udarbejdet faldforebyggelsesplan, og den gamle trædemåtte er fjernet og erstattet med nye tiltag. WHO hovedgruppe: Medicinering Alvorlighed: INGEN SKADE Hændelse: Det opdages, at borger ikke har fået skiftet smerteplaster som foreskrevet for 3 dage siden. Konsekvens: Borger får skiftet smerteplaster 3 dage for sent. Der er ikke registreret smertegennembrud hos borger. Læring som følge af hændelsen: Skift af smerteplaster noteres på køreseddel og i handleplan. 10

187 WHO hovedgruppe: Medicinering Alvorlighed: INGEN SKADE Hændelse: Personale glemte lørdag at udlevere medicin til borger til brug om søndagen. Borger skulle selv administrere medicin om søndagen. Konsekvens: Borger havde ikke medicin om søndagen. Borger klarede hændelsen uden mén, men nævnte det om mandagen for personale. Læring som følge af hændelsen: Drøftelse i personalegruppen; så på arbejdsgange, procedurer og personalesammensætning. WHO Hovedgruppe: Medicinsk udstyr Alvorlighed: INGEN SKADE. Hændelse: Træning i varmtvandsbassin. Borger skulle liftes i bassinet som vanligt, og da liften er hejst op og bliver drejet ud over vandet, vil den ikke køre ned igen. Efter lidt tid, kan liften komme ned, så borgeren kan komme i vandet. Der bliver ringet efter en der kan reparere liften med det samme. Pludselig får borgeren i vandet så ondt, at hun straks må op, og vi vælger derfor at bruge liften igen, inden den er blevet repareret. Samme problem opstår og liften vil ikke køre ned. Heldigvis kommer vedkommende der skal lave den ca. samtidig, men der bliver alligevel brugt minutter på at få liften sikkert ned. Vi pakkede borgeren ind i håndklæder, da vedkommende jo sad og frøs. Konsekvens: Borgeren kom senere i bad og er formodentlig utryg ved at skulle bruge liften igen en Anden gang. Læring som følge af hændelsen: Lift afprøves inden træning. 11

188 2. AFHOLDTE OG PLANLAGTE AKTIVITETER INDENFOR PATIENTSIKKERHED. 2.1 Afholdte aktiviteter i 2015 Aktivitet Ansvarlig /deltagere Rapportering og sagsbehandling i DPSD2 BSK/øvrige medarbejdere. Afholdelse af ERFA-møder for BSK forår og efterår 2015 Opdatering af procedurebog i henhold til opdateringer i DPSD2 og DDKM Implementering af vision og strategi for arbejdet med patientsikkerhed i Udsendelse af kvartalsrapporter og nyhedsbrev i tilknytning dertil (politisk niveau og organisatorisk niveau) Kontinuerlig videndeling og læring lokalt Risikomanager/BSK/Ledelse Risikomanager Risikomanager/BSK/Ledelse. Risikomanager BSK/Ledelse Kontinuerlig videndeling og læring organisatorisk Deltagelse i patientsikkerhedskonference for Primærsektor(1 gang årligt) Deltagelse i Klyngesamarbejde(3 gange årligt) og tværsektorielt netværk(2 gange årligt) og efterfølgende videndeling organisatorisk Risikomanager/BSK/Ledelse Risikomanager og farmakonom Risikomanager og farmakonom ad hoc. 2.2 Planlagte aktiviteter i Aktiviteter igangsat i 2015 videreføres i Desuden opfølgning på organisationsændring indenfor Velfærdsområdet. 12

189 3. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER. Ovenstående tyder på, at der fortsat arbejdes målrettet og relevant med at forebygge utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. Der handles både proaktivt (fremadrettet) og reaktivt ved fortsat sagsbehandling af allerede forekomne hændelser. Der er igangsat mange tiltag, der har relevans for patientsikkerhed; såsom afvikling af kompetenceudvikling for medarbejdere i Sundhed og omsorg, herunder indkøb og implementering af e- læringsprogram i forhold til medicinhåndtering og undervisning af alle medarbejdere i arbejdet med patientsikkerhed. Endvidere optimering af den sundhedsfaglige dokumentation og fortsat implementering af FMK (Fælles medicinkort). Tillige kan nævnes implementering af PPS (praktiske procedurer for sygepleje), der er evidensbaserede procedurer for grundlæggende sygepleje til gavn for personale i både sundhed og omsorg og senere også socialområdet. Endelig er det tværsektorielle samarbejde værdifuldt for det videre arbejde med patientsikkerheden. Norddjurs Kommune lever således ikke blot op til kravet om rapportering. Det tyder på, at der også sker læring og udvikling i organisationen. 13

190 Bilag: Årsrapport for magtanvendelse 2015, sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 39776/16

191 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

192 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler...2 Formål med indberetningssystemet...2 Lovgrundlag...2 Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse...2 Sagsbehandling...3 Indberetninger i Oversigt over de samlede antal indberetninger fra de enkelte plejeområder oversigt over indberetninger i perioden Afsluttende bemærkninger...4 1

193 Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler Det overordnede formål med Servicelovens magtanvendelsesregler er, at styrke retssikkerheden for de svageste borgere og for det personale, som varetager omsorgen. Servicelovens magtanvendelsesregler præciserer, at omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand aldrig kan erstattes af brug af magt. Dette er udtryk for, at man ønsker at udvikle den pædagogiske tilgang til pleje- og omsorgsarbejdet. Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse bygger på følgende principper: Sikre, at retssikkerheden overholdes, for de borgere der er berørt af reglerne. Begrænse anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Socialpædagogisk støtte, pleje og omsorg skal altid gå forud for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet. Anvendelse af magt skal tilpasses den enkelte borgers situation og behov, Den enkelte borger og pårørende, værge eller bisidder altid skal vide, hvorfor beslutningen om anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten er taget. Der skal foreligge skriftlig dokumentation i de tilfælde hvor man anvender magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Lovgivningen gælder for alle, uanset boform. Der ikke må ske omsorgssvigt. Formål med indberetningssystemet Indberetningssystemet tjener flere formål: at omsorgspersonalet og deres ledere, reflekterer over den måde arbejdet udføres på, aktuelt og fremover for, at forebygge nye tilfælde af magtanvendelse, at oplyse den kommunale myndighed om, at der er et problem som kommunen må forholde sig til. Dels som sparring på de pædagogiske overvejelser, og dels som tilsyn med lovligheden af de indberettede anvendelser af magt, at oplyse de ansvarlige kommunalpolitikere om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, således at der politisk kan tages stilling til, om der skal etableres tiltag på området. Lovgrundlag Redegørelsen omfatter indberetninger om magtanvendelse efter servicelovens Magtanvendelse efter serviceloven kan være: anvendelse af personlig alarm- eller systemer ( 125) akut fastholdelse for at undgå personskade ( 126) fastholdelse i personlige hygiejnesituationer ( 126 stk.2) tilbageholdelse i boligen ( 127) anvendelse af beskyttelsesmidler, stofseler ( 128) optagelse i særlige botilbud uden samtykke ( 129) Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: 2

194 Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Det skal altid først forsøges, at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. Sagsbehandling Loven beskriver ikke, hvordan den kommunale administration skal behandle indberetninger om magtanvendelse. Magtanvendelsesbekendtgørelsen omtaler opgaven som en kommunal forpligtigelse til at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. I Norddjurs Kommune, er de daglige ledere i Sundhed og omsorg ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse overholdes. Der er udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til Visitationsafdelingen i Sundhed og omsorg, som er sagsbehandler på området. For at indberetningen kan behandles, skal der foreligge en handleplan for de pædagogiske tiltag og hvordan man fremadrettet vil forebygge anvendelse af magt hos borgeren. I forbindelse med de kommunale tilsyn på plejecentrene, er anvendelse af magt altid et emne der drøftes. Indberetninger i 2015 Der skelnes mellem indberetninger til efterretning og indberetninger der træffes afgørelse om. Indberetninger der tages til efterretning er, udover alarmsystemer i henhold til 125, indberetninger i henhold til 126, som er enkeltstående episoder med akut anvendelse af magt og som sker i nødværge, eller er uopsættelige. Indberetninger i 2015 Voksen og Plejeudvalget orienteres hvert kvartal om de aktuelle antal indberetninger. Oversigt over de samlede antal indberetninger fra de enkelte plejeområder 2015 Plejebolig/område 125* 126 (akut fastholdelse) Møllehjemmet 8 7 Farsøhthus Glesborg 14 Fuglsanggården Violskrænten Digterparken Hjemmepleje øst 9 1 Hjemmepleje vest a

195 Total oversigt over indberetninger i perioden Lov , pejle- og alarmsystemer 126 fastholdelse, enkeltstående situationer 126 a, fastholdelse i hygiejnesituationer 127, tilbageholdelse i boligen 128, anvendelse af beskyttelsesmidler 129, optagelse i andet botilbud I alt Afsluttende bemærkninger Der en svag stigning på pejle- og alarmsystemer. Plejepersonalet har fokus på, at de borgere, der er i risiko for at forvilder sig væk fra deres bolig, tilbydes et pejle eller alarmsystem Akut fastholdelse er acceptabelt set i lyset af, at der er flere borgere med svær demens. Akut fastholdelse har stor bevågenhed hos såvel plejepersonalet som sagsbehandler. Personalet har stor fokus på den pædagogiske tilgang for at forebygge magtanvendelse i akutte situationer. Alle situationer evalueres med henblik på at vurdere om magtindgrebet var uopsætteligt, eller kunne være løst på anden vis. Sundhed og omsorg arbejder målrettet med kompetenceudvikling og faglig sparring for, at kunne yde den bedst mulige omsorg for borgere der har demens. December 2015 Sundhed og omsorg Visitationsafdelingen Områdeleder Dorthe Milthers 4

196 Bilag: Årsrapport for magtanvendelse 2015, handicap- og psykiatriområdet Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 39774/16

197 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Magtanvendelse på Voksen Handicap- og Psykiatriområdet. Årsredegørelse for Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 norddjurs@norddjurs.dk Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

198 - 2 - Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det overordnede formål med vedtagelsen af Servicelovens magtanvendelsesregler er at styrke retssikkerheden for de svageste borgere og for personalet, som varetager omsorgen for disse mennesker. Formålet med Servicelovens magtanvendelsesregler er, at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Formål med indberetningssystemet At omsorgspersonalet/pædagogerne reflekterer over eget arbejde, aktuelt og fremover som forebyggelse af nye tilfælde af magtanvendelse. At oplyse den kommunale myndighed om, at magtanvendelse har fundet sted. At oplyse kommunalpolitikerne om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed således, at der kan tages stilling til, om der skal ske tiltag på området. Redegørelsens lovgrundlag Redegørelsen omfatter indberetninger af magtanvendelse efter Servicelovens og og Værgemålsloven, Lov nr. 388, Servicelovens kapitel 24 A. Magtanvendelse efter Serviceloven kan bestå i: Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode ( 125). Særlige døråbnere ( 125). Fastholdelse for at undgå personskade ( 126). Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer ( 126 a) i en begrænset periode. Tilbageholdelse i boligen ( 127). Anvendelse af beskyttelsesmidler ( 128). Optagelse i særlige botilbud uden samtykke ( 129). Indgrebsmuligheder for personer med udviklingshæmning og lignede, som er anbragt på en boform for voksne i henhold til en strafretslig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse: Magtanvendelse efter Servicelovens 137g-j kan bestå i: Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon ( 137g). Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele ( 137h). Inddragelse af den anbragtes effekter ( 137i). Aflåsning af den anbragtes bolig for natten ( 137 j). Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse. Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten:

199 - 3 - Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Man skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt og der er truffet afgørelse om det. Sagsbehandling I bekendtgørelsen om magtanvendelse jf. kapitel 24 og 24 a, , fremgår, at det er en kommunal forpligtigelse at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, med henblik på en vurdering af behov for opfølgning. I Norddjurs Kommune er det bo og aktivitetsstederne indenfor Voksen Handicap- og Psykiatriområdet, der er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Der er udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til Myndighedsafdelingen, hvor socialkonsulenterne behandler de enkelte sager. Indberetninger om borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver tilsendt Myndighedsafdelingen og bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Har socialkonsulenterne spørgsmål, eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive område med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort af socialkonsulenterne eller Ankestyrelsen, jævnfør Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse skal der fremadrettet udarbejdes en skriftlig plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jf. SEL 125, 126a127 og 128 skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelsen af magt. Alle former for brug af magtanvendelse kan ankes til Ankestyrelsen. Indberetninger i 2015 I 2015 har de enkelte bo-og aktivitetstilbud indberettet følgende magtanvendelser:

200 - 4 - Akut fastholdelse Ikke forud godkendt magtanvendelse. Eksempelvis personlig alarm og pejlesystem. Godkendte magtanvendelser. Eksempelvis døralarm. Kommunale tilbud: kvt kvt. kvt. kvt. kvt kvt. kvt. kvt. kvt kvt. kvt. Skovstjernen Ålunden Dolmer Have 4. kvt. Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i Serviceloven. Eksempelvis nødværge. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/AC Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 STU Norddjurs 3 Regions tilbud: Bakketoften, 1 Hedensted Mosetoften, Viborg Nørholm kollegiet, 1 Herning Pilebakken, Them 1 1 Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager Sct. Mikkel, Viborg Tangkær Private tilbud: 1 1 1

201 - 5 - Socialkonsulenternes bemærkninger til oversigten Der er ved en del indberetninger bedt om yderligere og uddybende dokumentation. En del indberetninger har manglet fremadrettede handleplaner for at undgå magtanvendelser. Der har i 2. kvartal været en indberetning på magtanvendelse, der ikke er omfattet af reglerne om magtanvendelse. Denne drejer sig om fastholdelse af borger ved blodprøvetagning. Der er givet vejledning til bostedet. Der har været en stigning i akut fastholdelse fra 30 tilfælde i 2014 til 36 tilfælde i Der er sagsbehandlet indberetninger, hvor det vurderes at magtanvendelsen kunne være undgået. Afsluttende bemærkninger Konsulenterne oplever, at der er en faglig dialog med områderne, i forbindelse med sagsbehandlingen. Det opleves stadig, at relevant dokumentation ikke altid medsendes indberetningerne, samt at der skal rykkes flere gange for at få det tilsendt. Konsulenterne er af den opfattelse, at det stadig er vigtigt at bo og aktivitetstilbuddene har fokus på reglerne om magtanvendelse. Indberetningerne skal være tydelige, fremsendes rettidigt og indeholde fremadrettet handleplan for at undgå fremtidige magtanvendelse. Januar 2016: Myndighedsafdelingen. Elizabeth Byrialsen, socialkonsulent Lene Kristensen, socialkonsulent Ena Udengaard, socialkonsulent

202 Bilag: Udkast til Djurs Mobilitetsstrategi Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 46905/16

203 MOBILITET sammenhængskraft - UDKAST - DJURS MOBILITETSSTRATEGI

204 03 Djurs Mobilitetsstrategi DJURS MOBILITETSSTRATEGI : Djurs Mobilitetsstrategi er Djurslandskommunernes fælles strategi, og udarbejdet i et samarbejde mellem Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland Vedtaget i 2016 Oplag: 1000 Grafisk Design: Grafik & Layout v/cecilia Bregnhøj Andersen. Ilustrationer: Martin Helgren, Aarhus Letbane samt Grafik & Layout v/cecilia Bregnhøj Andersen. Tryk:

205 05 Fra Østjylland til Det er vores vision, at Djursland fortsat udvikler sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion. Djurs mobilitetsstrategi er en ny måde at arbejde strategisk på. Det er første gang i Danmark, at kommuner, trafikselskab og region har et direkte og forpligtende samarbejde om infrastruktur, fysisk planlægning og mobilitet uden for de store byer. Der investeres op mod 1 mia. kr. i mobilitet på Djursland i de kommende år. Der investeres i Danmarks første letbane - i nye og bedre veje - i stationer, trafikknudepunkter, cykelstier, og meget mere. Dette vil vi omsætte til vækst i erhvervslivet og bosætning. Vi vil investere i bæredygtig og sammenhængende transport, i sidste ende for at skabe bedre livskvalitet for borgerne på Djursland. Det er en vigtig værdi for os, at vores beslutninger hviler på faglig indsigt samt borgere og virksomheders viden om de faktiske behov. Vækstjylland Derfor baserer vi arbejdet på samarbejde mellem borgere, virksomheder, institutioner, fagfolk, interesseorganisationer og politikere. Djurs Mobilitetsstrategi er en politisk aftale om, hvordan vi frem mod 2025 vil: skabe et effektivt, sammenhængende og bæredygtigt mobilitetstilbud. udnytte ressourcer og investeringer effektivt. arbejde for konkrete store nyinvesteringer. igangsætte konkrete indsatser - hver især og i fællesskab. Jan Petersen, Borgmester, Norddjurs Kommune Claus Wistoft, Borgmester, Syddjurs Kommune

206 07 Fra Østjylland til Vækstjylland I Midttrafik ser vi nogle vigtige perspektiver i Djurs Mobilitetsstrategi, som har været afgørende for at deltage i projektet. De to Djurs-kommuner er First Movers i mobilitetsarbejdet. Det vil Midttrafik bakke op om. Håbet er at kunne udbrede erfaringerne til andre kommuner i Midtjylland både på proces og resultatsiden. Det er Midttrafiks hovedopgave at skabe god sammenhæng i den kollektive trafik til glæde for borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet på Djursland. I dette arbejde bliver Djurs Mobilitetsstrategi et vigtigt fundament. Det er centralt for Midttrafik, at vi har en god dialog med borgere, foreninger, institutioner og erhvervslivet at vi lytter, inddrager og prøver at imødekomme flere behov, når vi planlægger den kollektive trafik. God kollektiv trafik og bedre samspil med øvrige transportformer har betydning for bosætning, lokalisering af arbejdspladser og vækst. Ud fra de økonomiske rammer Midttrafik har, bidrager vi gerne hertil. Bestyrelsesformand for Midttrafik Hans Bang-Hansen Jeg hilser velkommen, at Djurs Mobilitetsstrategi tager udgangspunkt i, at borgeren bruger forskellige transportformer. Når letbanen åbner i 2017, vil det give borgerne på Djursland en bedre adgang til Aarhus-området, herunder det nye Universitetshospital i Skejby. Det er vigtigt, at de lokale busruter bliver en del af fødesystemet til letbanen. Samtidig skal der skabes gode adgangs- og parkeringsforhold for både cykler og biler ved letbanestationerne. Djursland er et oplagt sted at forsøge at lave samspil mellem de nye samkørselsordninger og den kollektive trafik. Hvis der ikke er passagerer nok, der anvender den kollektive trafik, skal vi prøve at lave andre kørselsordninger. Region Midtjylland og de 19 kommuner har i fællesskab prioriteret en række ønsker til den statslige infrastruktur. Flere af disse har betydning for Djursland. Det er vigtigt, at kommuner og Region står sammen om sådanne prioriteringer, hvis vi skal påvirke de statslige beslutninger. Regionsrådsformand Bent Hansen

207 09 Kapitel 1 Djursland i sammenhæng

208 11 Parterne har forpligtet sig til at udmønte strategien gennem egen planlægning og konkrete investeringer. Vi lægger stor vægt på, at det sker i samarbejde med virksomheder og borgere, og ved at målrette investeringer mod de fælles prioriteringer. Djurs Mobilitetsstrategi afløser den tidligere Masterplan for infrastruktur på Djursland. Strategien er det fælles udgangspunkt for at tale med én stemme, udadtil. Eksempelvis i de østjyske kommuners samarbejde i Business Region Aarhus, og i samarbejdet mellem de 17 kommuner og regionen i Region Midtjylland. Djurs Mobilitetsstrategi tager sit afsæt i de fælles prioriteringer, som er truffet i disse samarbejder. Parterne vil integrere mobilitetsstrategien i egen planlægning ved at indarbejde principperne i: Djurs Mobilitetsstrategi skal udmøntes gennem samarbejder Den regionale vækst og udviklingsstrategi. Kommuneplaner Kommende kommuneplanstrategier. Den kollektive trafikplan. Relevante sektorpolitikker. Herunder erhverv, turisme, bosætning, landdistrikter, IT, sundhed. Strategien består af to dele. Selve strategien, hvor de politiske valg præsenteres og projektkataloget. Projektkataloget vedtages i sommeren 2016, og vil indeholde detaljerede projektforslag, der tilsammen lever op til strategien. Når der sættes konkrete indsatser i gang, sker det med udgangspunkt i projektkataloget. Initiativer sættes i gang af de deltagende parter, enten alene eller i fællesskab. Parterne tager konkret stilling til igangsættelse af de enkelte projekter inden byrådsperioden 2022.

209 DET VIL VI: udvikle et bæredygtigt transportsystem som skaber sammenhæng i mobilistens dagligdag Mobilisten er fleksibel i sine transportvalg: Kører til arbejde med kolleger den ene dag, cykler den næste og tager bussen den tredje. For mobilisten er rejsetiden kvalitetstid og ikke bare spildtid. Hvert minut har flere formål: Mens mobilisten transporterer sig fra A til B ordnes netbanken, mails til vennerne eller et par arbejdsmails. Eller også bruges rejsen til afslapning. [Gate 21] At være mobil er en del af det moderne liv. Som borgere tænker vi i mobilitet, når vi vælger arbejde, boliger og oplevelser. Vi pendler gerne efter det rigtige job. Boligen vælges dér, hvor den bedst kan realisere drømmene om et godt liv. Og vi flytter os gerne hen til den kulturinstitution, den fritidsbeskæftigelse eller det naturområde, som er spændende i dag. Samtidig skal vi som samfund indrette os efter de krav, som klima og miljø stiller til måden, vi alle transporterer os på. Det skal ikke blot være nemt bevæge sig. Det skal ske på en måde, hvor vi passer på miljøet og imødegår klimaudfordringerne. Mobilitet er derfor ikke blot at bygge en ny vej, en ny letbane eller indsætte en ny busrute. 13 Fra infrastruktur til mobilitet - fra trafikant til mobilist! Mobilitet er at gøre det muligt og attraktivt at bevæge sig på en smart og fleksibel måde. Mobilitet er at tænke på tværs af transportformer, byplanlægning og hverdagens gøremål. Derfor er Djurs Mobilitetsstrategi hverken en ny plan for gods- eller varetransport eller for billister og brugere af kollektiv transport. Det er en strategi for, hvordan vi skaber sammenhængskraft mellem boliger, virksomheder, oplevelser og hverdagsliv. Midlet er at styrke sammenhængen mellem transportformer, mellem byer og mellem by og land - med udgangspunkt i den enkelte mobilist hverdag.

210 15 Djursland i den østjyske byregion Der bor ca indbyggere på Djursland, og set under ét har tallet været stabilt i en lang årrække. Over de næste år forventes det, at befolkningstallet på Djursland vil stige svagt. Mange byer på Djursland har en stabil befolkningsvækst. Det kendetegner vækstbyerne, at de ligger godt i forhold til Randers eller Aarhus, og samtidig har gode kollektive transportforbindelser. Det giver ganske gode kort på hånden i konkurrencen om tilflyttere og virksomheder. Landområderne og nogle mindre byer med længere afstand til de større byer oplever en lille men dog synlig fraflytning. Det er en tendens, man ser i hele landet og på globalt plan. Undersøgelser viser, at der især er 3 parametre, som er afgørende for valget af by, når man flytter: Job / uddannelse. Familie og socialt netværk i nærområdet. Adgang til nærmeste større by afgørende for et områdes bo-sætningspotentiale. Samtidig med at danskerne flytter mod byerne, transporterer man sig stadig længere, både på arbejde og i fritiden. Den gennemsnitlige pendlingsafstand på Djursland er vokset med 4-5 km siden 2006 og til i dag. Det svarer til en forøgelse på 20%. Kort sagt, hverdagslivet udspiller sig i stigende grad på tværs af byer og kommunegrænser. Djursland udvikler sig som en del af den østjyske byregion. Dette er afsættet for vores arbejde med at forbedre mobiliteten. Vores strategiske greb fremgår af strategien.

211 17 Aalborg Fra Djursland til resten af Danmark og Europa Viborg Esbjerg Kolding DET VIL VI: Randers Aarhus Odense København udvikle Djursland som Østjyllands korridor mod Sjælland, Sverige og Norge arbejde for bedre adgang til Aarhus Lufthavn arbejde for at E45 udvides som en forudsætning for vores indsats Djursland har en position som østjysk transportkorridor via havnene i Grenaa og Ebeltoft og Tirstrup Lufthavn. Dette er en position, vi ønsker at styrke. Grenaa Havn har betydning som Østjyllands adgang til Sverige via færgen til Varberg og godsruter til hele Europa. Grenaa Havns styrke er, at den kan håndtere store mængder gods og ligger tæt på de centrale sejlruter i Kattegat. Havnen har gode forudsætninger for udviklingen som alternativ til Aarhus Havn især for de mere pladskrævende og støjende aktiviteter. Ebeltoft Havn giver sammen med Aarhus Havn adgang mellem Jylland og Sjælland for færgerne. Djurslands havne er således vigtige for Danmarks alternative korridor til Fyn og Storebælt. Djurslandskommunerne ser lufthavnen i Tirstrup som hele Østjyllands lufthavn - også i fremtiden. Aarhus Kommune undersøger i øjeblikket muligheden for en ny lufthavn tættere på Aarhus. Djurslandskommunerne mener, at løsningen er at skabe bedre adgang til lufthavnen fra Aarhus og E45. Kommunernes vision er en letbane mellem Aarhus og lufthavnen via Rønde. E45 og adgangen til den via hængslerne ved Randers og Aarhus er afgørende for Djurslands udviklingsmuligheder som en del af den østjyske byregion. Det er højt prioriteret for kommunerne og regionen, at E45 udvides hurtigst muligt fra Kolding til Randers, for at modvirke de massive trængselsproblemer, der allerede nu er ved at vise sig.

212 19 Timemodellen og Kattegatforbindelsen Et flertal i Folketinget vedtog i 2013 at arbejde hen mod højhastighedstog i Danmark. Konceptet kaldes Timemodellen, fordi det kun må tage én time at køre mellem de største byer. For Djursland er det afgørende at vi bliver koblet effektivt op på timemodellen, både med kollektiv og individuel transport. Dette kan kun ske i et samarbejde med Aarhus og Randers. Potentialet er at skabe et arbejdsmarked med videns- og højvækstvirksomheder, der kan styrke Danmarks placering i konkurrencen med andre europæiske kraftcentre. På Djursland bakker vi op om Kattegatforbindelsen. Det gør vi, fordi Djursland vil have gavn af en stærk Aarhus-København akse. Både i forhold til bosætning, uddannelse og erhvervspotentiale. DET VIL VI: arbejde for den bedst mulige sammenhæng mellem Djursland og fremtidens højhastighedstog støtte indsatsen for Kattegatforbindelsen På det meget lange sigte kan en Kattegatforbindelse give afsættet til, at Østjylland udvikler sig sammen med Hovedstadsområdet i en samlet metropol.

213 Kapitel 2 Mobilitet - den sammenhængende rejse 21

214 23 Knudepunkter på Djursland Mobilitet - den sammenhængende rejse Auning Grenaa Hornslet DET VIL VI: Ryomgård Rønde Aarhus Lufthavn Ebeltoft gøre det attraktivt at kombinere flere transportmidler på én rejse Trængslen i byerne er en udfordring på globalt plan. Der skal tænkes alternativt, og dér hvor man formår at gøre det, skaber man en konkurrencefordel for alle mobilister og dermed for hele regionen. Stadig flere borgere pendler mellem Djursland, Randers og Aarhus. Eksempelvis er trafikken på hovedvejen Grenaa-Tirstrup- Aarhus (rute 15) steget med mere end 40% siden I en ikke så fjern fremtid vil rejsetiden på de store indfaldsveje forlænges drastisk i myldretiden - især mod Aarhus. Løsningen er ikke altid at udvide vejene mod byerne, for den grundlæggende udfordring er, at der ikke er plads til så mange biler i byerne. Alene derfor vil busser og letbane uundgåeligt få større betydning for fremtidens transport mod Aarhus og Randers. Det skal vi forberede os på, ved at vi allerede nu skaber bedre sammenhæng mellem letbanen, den øvrige kollektive transport og andre transportformer. Og vi skal skabe sammenhæng mellem bolig, virksomhed og fritid ved at udvikle effektive mobilitetskæder. På den måde skaber vi også en bedre mobilitet for de mange borgere og erhvervsdrivende, som ikke kan bruge kollektiv transport. For den private bil skal fortsat dække en stor del af transporten.

215 DET GØR VI: etablerer centrale trafikknudepunkter med god tilgængelighed når letbanen åbner 25 Trafikknudepunkter, stationer og stoppesteder opgraderer samtlige letbanestationer når letbanen åbner etablerer et nyt letbanestandsningssted ved Hessel undersøger muligheden for et nyt letbaneststandsningssted i Thorsager På et trafikknudepunkt er der er mulighed for at skifte mellem alle transportformer og god adgang til oplandets institutioner og service, og kan f.eks. indeholde: Aflukket venterum Cykelparkering Toilet Letbane og/eller flere busruter Pendler p-plads Samkørselsplads og Kiss n ride Mulighed for skifte mellem busser/ letbane Wifi, ladestandere til elbiler og elcykler Ved at udvikle centrale trafikknudepunkter med høj tilgængelighed for alle trafikformer vil vi gøre det enklere at benytte den transportform, som passer bedst i situationen. Trafikknudepunkterne skal udvikles i byer med butikker og service for et større opland, hvor mobilisten kan skifte mellem kollektiv transport og fra individuel til kollektiv transport. I første omgang udpeges Grenaa, Ryomgård, Hornslet, Ebeltoft, Rønde og Auning som byer med trafikknudepunkter. I stationsbyerne og i byer med trafikknudepunkter skal der laves en individuel plan for indretning, adgang og tilgængelighed for grupper med særlige behov. Ligesom der skal planlægges for hele byens og oplandets adgang til trafikknudepunkter. Nye boliger, arbejdspladser, dagligvarebutikker, servicefunktioner og uddannelsessteder skal så vidt muligt planlægges i nærområdet af trafikknudepunkterne. I de områder hvor busserne bærer den kollektive transport, vil vi kortlægge samtlige stoppesteder, som grundlaget for en prioriteret opgradering. I letbanebyerne, er der den udfordring, at perroner og stationsområderne er ejet af DSB eller Banedanmark. Her er det en forudsætning for at udvikle trafikknudepunkter, at kommunerne får rådighed over arealerne.

216 27 Kollektiv transport til individuelle behov DET GØR VI: igangsætter forsøg med busindretning fra 2016 igangsætter forsøg med flex-ture som tilbringerruter til letbanen udvikler flextur som et stærkt kollektiv transporttilbud uden for korridorerne For at gøre det attraktivt for flest mulige at benytte kollektiv transport, vil vi gå målrettet efter, at mobilisten oplever rejsetiden som kvalitetstid frem for spildtid. Der er mange muligheder for at arbejde med dette. Det kan være direkte information om rejsen på mobiltelefonen, og plads til cykler og barnevogne på alle busruter. Det kan også være mulighed for og plads til at arbejde eller slappe af på rejsen. Det kan være bedre komfort, el, wifi på standsesteder, i busser og letbane. Sammen med brugerne vil vi løbende afprøve nye koncepter, der giver mulighed for at bruge rejsen med kollektiv transport bedre. I sidste ende skal det styrke den kollektive transports omdømme som et fleksibelt tilbud, der tilgodeser den rejsendes behov. Vi er blandt de kommuner i Region Midtjylland med de billigste og mest attraktive flex-tilbud. Det er en position, vi vil fastholde og bygge videre på. Det kan f.eks. være gennem målrettede kampagner, samarbejder med virksomheder, borgerforeninger, distriksråd, ældreråd mv. På tidspunkter og i områder, hvor busser ikke kan dække behovet, vil vi udvikle flexture som tilbringerruter til bus og letbane.

217 DET GØR VI: tager initiativ til forsøg med samkørsels- delebils- og elcykelordninger I projekt Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby testede 9 borgere elcykler i et halvt år i De cyklede tilsammen med en CO 2 -reduktion på 2 tons. I 2016 stifter borgere i Trustrup en el-cykelforening, hvor man kan dele foreningens elcykler. I Ringkjøbing- Skjern kommune har byens bil lavet en delebilsordning i byer helt ned til 900 indbyggere. Deleøkonomi vokser eksponentielt i disse år, og er ved at ændre fundamentet for den globale økonomiske udvikling og for måden vi løser vores behov på. Selskaber baseret på deleøkonomi har skabt helt nye markeder og udfordret eksisterende forretningskoncepter over alt i verden. På transportområdet opstår der et væld af forskellige former for samkørsel og delebilsordninger. Vi tror på, at delebiler og samkørsel også vil få fodfæste uden for de store byer. Det vil vi udnytte som et ekstra element i det samlede mobilitetstilbud. Også elcyklen er i kraftig udvikling. Det er erfaringen, at når familien køber en el-cykel, så ændres familiens transportmønstre. Elcyklen bruges oftere og på længere ture, og samtidig 29 Deleøkonomi og mobilitet kører familien mindre i bil. Men elcyklen er dyr, og dét kan være en barriere for mange førstegangs-el-cyklister. Derfor vil vi hjælpe udbredelsen af elcykler på vej ved at understøtte fællesskaber og prøveordninger. Kommunerne vil udvikle infrastrukturen ved at etablere opsamlingspladser, mulighed for opladning af elcykler og elbiler ved trafikknudepunkterne mv., så disse tilbud kan bruges som supplement til både privat og offentlig transport. Endvidere kan vi bidrage med projektmodning og skabe kontakt mellem interesserede grupper og operatører. Og vi kan kombinere tilbuddet med flextrafik.

218 31 Kapitel 3 Mobilitet i korridorerne

219 33 Korridorer på Djursland Auning Grenaa Mobilitet i korridorerne Ryomgård Hornslet DET VIL VI: Rønde Aarhus Lufthavn Ebeltoft øge fremkommeligheden på Djursland og forbedre adgangen mod Aarhus og Randers investere i korridorernes udvikling, hvor vi får mest for pengene opnå flere end 2 mio.rejser årligt på Djursland med letbanen i 2025 udvikle hurtige og direkte busruter i korridorerne Korridorerne er vigtige både for individuel og kollektiv transport samt gods og erhvervstransport. I Djurs mobilitetsstrategi opererer vi med nationale og regionale korridorer herunder letbanen, som fundamentet for afviklingen af trafikken mellem byer og knudepunkter og mod omverdenen. Med prognoser, der viser et markant øget trafikpres korridorerne i fremtiden, vil både erhvervslivet og indbyggere blive udfordret. Problemerne bliver markante for pendling, levering af råmaterialer og varer og services med kort leveringsfrist og dermed for virksomhedernes produktion. En fremtid med øget pres på de store transportkorridorer vil hæmme erhvervslivets vækst og dermed udvikling i arbejdspladser og bosætning på Djursland. I udviklingen af korridorerne har vi fokus på øget fremkommelighed, mindre trængsel, bedre sikkerhed og et tilbud af høj kvalitet. Som et vigtigt element i at bekæmpe trængslen skal den kollektive transport stå for en større andel af trafikvæksten i korridorerne. Vi anlægger et pragmatisk synspunkt i udviklingen af korridorerne. Derfor foretrækker vi så vidt muligt en stedvis udbygning frem for meget store enkeltinvesteringer. De enkelte investeringer skal kunne stå alene samtidig med, at de er tænkt i en sammenhæng og supplerer hinanden.

220 DET GØR VI: ajourfører det eksisterende beslutningsgrundlag for statsvejenes udbygning 35 De nationale igangsætter et arbejde for at Staten skal vedtage en anlægslov inden 2020 om opgradering af rute 15 til 2+1 motortrafikvej arbejder for at staten opgraderer de nationale ruter 16 og 21 til 2+1 veje evt. i etaper på lidt længere sigt Vejdirektoratet udvider rute 15 øst om Hornslet til 2+1 motortrafikvej. Vejen åbner i Staten har bevilget 120 mio. kr. til ny omfartsvej ved Grenaa. Vejen åbner i Vejdirektoratet undersøger muligheden for omfartsvej omkring Auning. Vejdirektoratet har lavet en forunderøgelse af muligheden for at udvide rute 15 frem til Feldballe. Vejdirektoratet har anlagt cykelstier; Auning-Gl. Estrup; Termestrup-Hornslet rundkørsel. Statsvejene 15,16 og 21 er alle godkendt eller forberedes til modulvogntog. Sammen med letbanen er statsvejene Djurslands rygrad. Det er gennem disse korridorer, at Djursland bindes sammen med den øvrige østjyske byregion og resten af landet/europa. De nationale korridorer består af statsvejene nr. 15, 16 og 21 og er en vigtig del at Danmarks nationale infrastruktur. De har afgørende betydning for den individuelle og kollektive transport samt erhvervs- og godstransport. Trafikken i de nationale korridorer er vokset eksplosivt siden Hvis den nuværende udvikling fortsætter som forventet, opstår der massive fremkommelighedsproblemer mod Aarhus, E45 og i nogen grad Randers frem mod Djurslandskommunernes vision er, at Djurslands motorvejen videreføres til Grenaa og at øvrige statsveje opgraderes til 2+1 motortrafikveje. For at nå dertil er det strategien, at statsvejenes opgradering skal prioriteres i etaper. korridorer Korridoren Aarhus-Grenaa vil først få fremkommelighedsproblemer. Derfor vil vi målrette vores indsats mod, at Staten fortsætter den etapevise opgradering af rute 15 til 2+1 motortrafikvej, som er sat igang. I første omgang til Tirstrup Lufthavn, hvor Staten har lavet forundersøgelse, og dernæst i etaper til Grenaa. Opgraderingen skal fra starten planlægges, så det er muligt udvide til motorvej efterfølgende, gennem de nødvendige planreservationer. Kommunerne ser et akut behov for at lede gennemkørende og tung trafik uden om Auning. Derfor bakker vi op om Statens igangsatte forundersøgelse af en omfartsvej. Dernæst arbejder vi for en løbende opgradering af rute 16 og 21. Gennem denne prioritering kan gevinsterne ved et højklasset vejsystem hentes hurtigst og billigst muligt.

221 DET GØR VI: udarbejder en samlet og prioriteret plan for de regionale korridorers opgradering investerer i at øge mobiliteten i de regionale korridorer fra 2016 Syddjurs Kommune anlægger 1. etape af Nordsydvejen i form af omfartsvej ved Nimtofte. Vejen anslås til 30 mio. kr. og vil stå færdig i Norddjurs Kommune undersøger omfartsvej ved Laen som en del af Nordsydvejen. Norddjurs Kommune planlægger ny supercykelsti i Auning-Hornslet korridoren. Syddjurs og Aarhus Kommuner har aftalt at fjerne køproblemer ved krydset Løgtenvej/Kirkeholtvej. Krydset forventes ombygget i Adgangen til det centrale Djursland og til Nordkysten er utidssvarende i dag. Det gælder både for pendlere, virksomheder og turister. I korridoren Nordkysten-Ryomgård-Motortrafikvejen (rute 523), som også kaldes Nord-sydvejen, er der trængselsproblemer i turistsæsonen. Det gælder især på sommerhusenes skiftedage, samt til Lübker Golf Resort og Djurs Sommerland på de store besøgsdage. Derfor ønsker vi at forbedre adgangen til gavn for borgere, erhvervsliv og oplevelseserhvervet på denne del af Djursland. Korridoren Auning-Hornslet-Aarhus (Rute 563) er vigtig for det vestlige Djursland. Korridoren er trafikeret af både lastbiler, landbrugstrafik, pendlertrafik og cyklister. 37 De regionale korridorer Ved Hornslet kører der eksempelvist op mod lastbiler hver dag, hvilket giver en høj belastning. Syd for Hornslet opstår dagligt køer om morgenen. Fremkommelighed i de to korridorer skal forbedres gennem en flersidig indsats. De enkelte elementer skal styrke hinanden og samtidig kunne gennemføres i etaper. Paletten af løsninger er bl.a. at forbedre vejkryds og mindske køer ved dem og at flytte godstrafik over på de nationale korridorer gennem bedre adgang for modulvogntog. På andre strækninger skal der laves cykelstier i kombination med stedvise forbedringer på selve vejen. På enkelte strækninger bygges helt nye veje.

222 DET GØR VI: der bygges nyt krydsningsspor som muliggør 4 tog i timen mellem Hornslet og Aarhus 39 Letbanekorridoren arbejder for letbanen kører med 2 tog i timen mellem Grenaa og Aarhus i 2020 Mellem 2009 og 2013 har der været en passagervækst på 75 % på Grenaabanen. Aarhus Letbane styrker Djurslands virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft og borgernes adgang til arbejdspladser. Derfor vil vi udvikle letbanen i samarbejde med de øvrige interessenter for at sikre tilstrækkelig kapacitet. arbejder for yderligere 2 tog i timen mellem Hornslet og Aarhus via Skejby i 2025 I dag er der mere end 1,2 mio. rejser hvert år fra Djursland. Ved Letbanens åbning forventes 25% flere rejsende. I dag er der 1 tog i timen fra Grenaa, og 2 tog i timen fra Hornslet mod Aarhus. Allerede i dag pendler flere med Grenaabanen end forventet, da det blev besluttet at ombygge den til letbane. Alt tyder på, at udviklingen fortsætter, når banen genåbner som letbane i Vi har således et godt udgangspunkt for at nå vores mål om, at letbanen skal stå for en stor del af fremtidens trafikvækst til og fra Aarhus. Men det er også en målsætning, som stiller store krav til letbanen. Det er afgørende for os, at der kommer flere afgange. Første afgørende skridt er, at der skal træffes en bindende beslutning om et krydsningsspor på de indre dele af letbanen i Aarhus. For at nå vores mål om halvtimesdrift hele dagen til Grenaa kræves sandsynligvis yderligere togsæt, og på længere sigt vil vi arbejde for en etapevis udbygning af strækningen mellem Hornslet og Lystrup til 2 spor. Dels er den nuværende passagerkapacitet utilstrækkelig til fremtidens passagertal. Dels tiltrækker mange afgange endnu flere passagerer, hvilket er en forudsætning for at aflaste indfaldsvejene til Aarhus.

223 41 Busser i korridorerne Letbane på gummihjul DET GØR VI: indarbejder større krav til bussernes miljøvenlighed i 2018 kortlægger hvordan bustransporten kan opgraderes i korridorerne i 2016 De trafikale korridorer er mindst lige så vigtige for den kollektive transport som for biler og lastvogne. Korridorerne er fundamentet for at udvikle bustransport som et miljørigtigt, hurtigt og attraktivt tilbud i den daglige transport. Vi kalder det letbane på gummihjul. Den kollektive transports konkurrencedygtighed skal styrkes i korridorerne ved at skabe bedre fremkommelighed for busserne og et samlet tilbud, der kan matche letbanen. Her vil vi fokusere på hurtige og direkte busruter mellem trafikknudepunkterne via korridorerne. Den vigtigste målgruppe er pendlerne. Som fundament for vores indsats skal de konkrete muligheder for at optimere busruterne i korridorerne og byerne kortlægges. De konkrete redskaber kan være krydsforbedringer, vigepladser, busprioritering i lyskryds, udpegning af superstoppesteder osv. Uden for korridorerne skal den kollektive transport, som i dag, give en bred adgang til service, indkøb og uddannelse. Ressourcerne skal bruges bedst muligt ved at optimere flexture, skolebusser, lokale ruter og de regionale busser som ét sammenhængende tilbud for borgerne.

224 DET GØR VI: tager initiativ til at vejdirektoratet etablerer cykelstier langs statsvejene 15, 16 og Cykelkorridorer et sammenhængende stisystem planlægger tilbringerstier til alle stationer og trafikknudepunkter i kommuneplanerne igangsætter arbejdet med en fælles stiplan i 2017 Den gennemsnitlige cykeltur er i dag mellem 1,8 og 2,3 km. Den gennemsnitlige el-cykeltur er mellem 5,7 og 7,7 km. Traditionelt har cyklen været brugt over relativt korte afstande i byerne og i deres nære oplande, og vores cykelstier er indrettet derefter. Dette er under ændring i disse år, fordi mange cykler mere og længere. Det er en udvikling, vi vil understøtte ved at gøre det mere attraktivt at bruge cyklen på de længere afstande og give bedre mulighed for at bruge cyklen sammen med kollektiv transport. Når vi skaber et sammenhængende stisystem, forbedrer vi samtidig adgangen til natur, oplevelser og sommerhusområder. Dette er en vigtig del af vores indsats for at forbedre rammerne for turisterhvervet, der drager nytte af gode stisystemer. Som fundament for den fremtidige indsats vil kommunerne udarbejde en fælles stiplan, der prioriterer og koordinerer rækkefølge og standard i stiudbygningen. Lokalt skal stierne give en bedre og trafiksikker adgang fra boligområder til stationer og trafikknudepunkter, arbejdspladser, institutioner og indkøbsmuligheder. Stinettet skal gradvist udvikles til at skabe sammenhæng mellem byerne på Djursland og mod Randers og Aarhus. Vi vil gøre det ved både at etablere nye stier og ved at opgradere de eksisterende.

225 Kapitel 4 Mobilitet resultater gennem samarbejde 45

226 47 OMFARTSVEJ PENDLERFACILITETER Auning TRAFIKKNUDEPUNKT + Ø HESSEL STANDSESTED NORDSYDVEJEN (ETAPE 1) NYT BUSSYSTEM OMFARTSVEJ MILJØBUS NORDSYDVEJEN (ETAPE 2) BUSTERMINAL V. ANHOLT FÆRGEN STATIONSFORBEDRING Grenaa CYKELSTI LYNGBY - TRUSTRUP CYKELSTI LIME - SKØRRING STATIONSFORBEDRING STANDESTED PENDLERFACILITETER HASTIGHEDSOPGRADERING STATIONSFORBEDRING Kolind CYKELLANDSBY Mobilitet gennem samarbejde og kommunikation Hornslet STATIONSFORBEDRING CYKELPARKERING STATION OG HORNBJERGVEJ TRAFIKFORBEDRINGER OMFARTSVEJ MOBILITETSKNUDEPUNKT DET VIL VI: Rønde OPGRADERING AF DJURS MOTORTRAFIKVEJ REALTIDSSTANDERE CYKELPARKERING NY VEJ SMOUENVEJ/SKREJRUPVEJ Ebeltoft REALTIDSSTANDERE CYKELPARKERING CYKELSTI DEN SAMLEDE REJSE CYKELSTIER NYE LETBANETOG ELEKTRIFICERING AF LETBANEN INTERNET I BUSSER REALTIDSSYSTEM OG APP TILRETNING AF FLEXTURORDNING samarbejde om effektiv og bæredygtig transportkultur. støtte lokale samarbejder der udvikler mobiliteten. arbejde for sunde og bæredygtige transportvaner. Vi vil gøre det muligt at være bevidst om, hvordan man som mobilist kan få et bedre sammenhængende arbejds- og hverdagsliv gennem en målrettet kommunikation. Det skal ske på en lang række platforme, f.eks. som målrettede kampagner eller som realtidsinformation på apps, ved trafikknudepunkter og stationer, ved busstop og i busser og langs de store veje. Vi vil udvikle konkrete mobilitetstiltag sammen med borgere og virksomheder, der kan fungere for den enkelte i hverdagen. I det samarbejde vil vores fokus være på at udvikle mobilitetsløsninger, som: skaber bedre kvalitet i det offentlige rum, og større sikkerhed i trafikken. udnytter ressourcerne effektivt. forbedrer sundhed og miljø. styrker den sociale sammenhængskraft. styrker tilgængeligheden for alle samfundsgrupper. Endelig vil vi fortsætte samarbejdet mellem Norddjurs og Syddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland om mobilitetsindsatserne og øge samarbejdet med de øvrige kommuner i Business Region Aarhus.

227 49 Virksomhederne og mobilitet DET GØR VI: tager initiativ til at gennemføre mobilitetsprojekter med virksomheder og uddannelsesinstitutioner tager initiativ til en årlig mobilitetsdag for virksomheder på Djursland Virksomhederne på Djursland har i de senere år udviklet sig fra at være lokale til at være globale inden for alle brancher og alle typer af virksomheder. Det stiller nye krav til virksomhedernes konkurrenceevne, og her er mobiliteten vigtig. Kunderne skal have let adgang, og varer skal kunne flyttes uden hindring. Virksomheder skal kunne rekruttere de rigtige medarbejdere fra hele den østjyske byregion. I et mobilitetsperspektiv betyder det, at der både skal være høj fremkommelighed og hurtig adgang til omverdenen, og gode betingelser for at medarbejdernes dagligdag fungerer. Derfor vil vi inddrage virksomhederne i planlægningen gennem arbejdsmarkedets organisationer, vores samarbejdsfora og i de enkelte virksomheder. Vi ønsker at bidrage til, at virksomhederne tager mobilitet til sig som konkurrenceparameter. Derfor vil vi invitere virksomheder til at deltage i projekter om medarbejdernes mobilitet, for eksempel om bedre mulighed for aktiv transport, at arbejde hjemmefra eller på farten via bredbånd. Inden for turisme- og oplevelsesøkonomien ser vi et selvstændigt potentiale i at udvikle mobilitet, som en del af det samlede tilbud til turister. Det vil vi søge at udvikle gennem konkrete samarbejder med turisterhvervets aktører, eksempelvist ved at give turister bedre adgang til at bruge cykel eller kollektiv transport under deres besøg.

228 51 Stationsområder som en del af byernes liv Vi vil udvikle Djurslands rolle i den østjyske byregion. Én måde at gøre det på, er at øge tilgængeligheden til Djurslands byer, tilbud og natur. Både for vore egne borgere og virksomheder og for gæster. Gennem kommunernes byplanlægning og strategiske byudvikling vil vi udvikle dem som centrale elementer i byernes liv i nært samarbejde med lokale distriktsråd og borgerforeninger. Det handler om at udvikle en naturlig sammenhæng mellem rejsen, de daglige gøremål i byen og byens sociale liv med stationsområderne som omdrejningspunkt. Men her kan man tænke i andre baner, som f.eks. markedsdage, eller faciliteter til fælles gavn for byen i tilknytning til stationen. Vi vil også søge at udvikle nye rekreative muligheder og naturoplevelser, af en kvalitet, som man gerne rejser efter, ved knudepunkter og stationer, sammen med borgerne. Ikke nødvendigvis gennem nye store projekter, men gennem en løbende indsats. Det kan være vandreruter, mountainbikeruter, cykelruter og adgang til nærliggende naturområder. DET GØR VI: tager initiativ til at integrere stationerne i byens liv sammen med borgerne To gode eksempler er Trustrup og Kolind. Her bruges stationsbygningerne af henholdsvis borgerforening og som apotek. I andre byer er det måske ikke muligt at bruge stationsbygningen til byformål. Formålet er, at understøtte byernes identitet og leve-kvaliteter, at vise Djurslands naturværdier og at præsentere Djurslands som et godt sted at være.

229 53 Mobilitet i skolen og under uddannelse Det skal igen være det naturlige valg at gå eller tage cyklen i skole for langt de fleste skolebørn. Det skal det, fordi det er i børneog ungdomsårene, at vanerne for resten af livet bliver dannet. På grund af en massiv indsats i en lang årrække i hele landet har det aldrig været mere sikkert at cykle, end det er i dag - trods den stigende biltrafik. Derfor er der et paradoks i, at stadig flere børn bliver kørt i skole netop begrundet i utrygge skoleveje. Fokus skal ligge på at få cyklerne ind i børnenes hverdag og at bruge bus. Det kan være muligheden for at lege med sin cykel i frikvarteret. Det kan være at bruge cyklen i undervisningen. Det kan være transporten til skolen. De unge er særligt af afhængige kollektiv transport til og fra uddannelse, og som gruppe meget afhængige af et godt tilbud. Derfor vil vi sammen med uddannelsesinstitutionerne søge at lave løbende forbedringer i tilbuddet. DET GØR VI: tager initiativ til at alle skoler skal have en trafikpolitik som øger brugen af cykel tager initiativ til samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om unges transportmuligheder og vaner Ved at sætte fokus på, at børn skal transportere sig selv til skole og i skolen, understøtter vi gode og sunde vaner for børnene. Vi har allerede stor fokus på området gennem de etablerede trafiksikkerhedssamarbejder med skoler og politi. Men vi vil øge indsatsen gennem vores samarbejder med skoler og forældre.

230

231 DJURS MOBILITETSSTRATEGI

232 Bilag: Høringbrev - Djurs Mobilitetsstrategi Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 46903/16

233 Kære Ældrerådet, Vi vil gerne høre jeres mening om udkastet til Djurs Mobilitetsstrategi! Strategien skal styrke sammenhængen mellem transportformerne på Djursland og sørge for at infrastruktur, byudvikling og adfærd tænkes sammen i en helhed. Et velfungerende sammenhængende transportsystem gør det mere attraktivt for virksomheder og borgere at bosætte sig på Djursland. Målet er at borgerne oplever en dagligdag, hvor det er muligt at kombinere flere typer af transportmidler på én rejse. Formålet er med andre ord at skabe nærhed, enkelthed og sammenhæng i hverdagens gøremål. Vedlagt er udkastet til strategi, som I meget gerne må kommentere på. Jeres kommentarer vil komme i betragtning ift. ændringer til den endelige udgave af strategien, som kommunalbestyrelserne i Norddjurs og Syddjurs skal tage stilling til i juni Send jeres kommentarer på rem@norddjurs.dk senest den 29. april Mvh René Meyer Projektleder Djurs Mobilitetsstrategi 1

234 Processen for Djurs Mobilitetsstrategi Udkastet til strategi sendes i høring hos virksomheder, foreninger, distriktsråd og råd i Norddjurs og Syddjurs kommuner i april måned, samtidig med at den 1. behandles i udvalg og kommunalbestyrelserne i begge kommuner. 2. behandlingen af strategien i begge kommuner sker i maj/juni måned, hvor jeres kommentarer så vidt muligt vil være indarbejdet i strategien. Djurslands Udviklingsråd, den 26. februar 2016 Den 26. februar 2016 blev strategien præsenteret for Djurslands Udviklingsråd i Grenaa. Her hæftede styregruppen for Djurs Mobilitetsstrategi sig ved følgende tilføjelser, som der var brede tilkendegivelser om: 1. Fra vision til de enkelte tiltag: Hvordan parterne skaber realistiske projekter, som tilsammen kan udmønte strategiens visioner, og hvordan sikres det fortsatte engagement i arbejdet med at udvikle strategien. 2. Erhverv: Strategien skal have en stærkere erhvervsprofil bl.a. i form af illustrationer. 3. Digitalisering: Den digitale infrastruktur er også afgørende for fremtidens udviklingsbetingelser. I Norddjurs pågår i øjeblikket Mobil- og bredbåndsprojektet, som skal sikre Norddjurs-virksomhederne hurtig bredbåndsforbindelse. Hurtigt bredbånd er afgørende for, at Norddjurs Kommune og Norddjurs-virksomheder sammen kan udvikle mobilitetstiltag med udgangspunkt i digital infrastruktur som f.eks. digitale møder og fjern-arbejdspladser. 4. Deleøkonomi, som et kollektivt tilbud: Deleøkonomi er ved at ændre for måden vi løser vores behov på. Det er vigtigt at se dele-løsninger i sammenhæng med den kollektive trafik, og som et ekstra tilbud. Det kan være ved at stille infrastruktur til rådighed, og ved at muliggøre, at man kan kombinere deleordninger med de øvrige trafiktilbud til gavn for borgere og virksomheder. 5. Indsatsen skal være involverende, og invitere til samarbejder: Det er afgørende for strategiens succes, at der skabes nye måder at samarbejde på, på tværs af myndigheder, virksomheder, institutioner, borgere mv.. Der er brug for at der skabes rum til at udvikle nye projekter, som drives i en bredere kreds. Derfor skal kommunikation og inddragelse have en selvstændig plads i det fremtidige arbejde. 2

235 Erhvervsudvalget i Norddjurs Kommune, den 16. marts 2016 Udkastet til strategi blev tiltrådt med de bemærkninger, at udvalget ønsker, at: erhvervsperspektivet skærpes Nord-Syd korridoren uddybes yderligere. Miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, den 29. marts 2016 Udkastet til strategi blev tiltrådt med følgende forslag til ændringer: På strategiens side 38 er der en spalte med overskriften: Det gør vi. Den anden dot i denne spalte skal lyde: arbejder for at letbanen kører med 2 tog i timen mellem Grenaa og Aarhus i 2020 og gennemkørende letbane Hornslet-Lystrup-Aarhus på udvalgte afgange fra Letbanekorridorer skal også sikre hurtig kollektiv forbindelse til Sjælland, Nordjylland og Tyskland. Der tilføjes en ny dot 4: Arbejder for, at kollektiv trafik bliver billigere end nu set i forhold til biltrafik. Den videre politiske proces: Udkastet til strategi behandles endvidere i Norddjurs Kommune i Kultur- og udviklingsudvalget den 4. april 2016, Økonomiudvalget den 12. april og Kommunalbestyrelsen den 19. april. I Syddjurs behandles udkastet til strategi i Natur, teknik og miljø den 4. april, Plan, udvikling og kultur den 6. april, Økonomiudvalget den 18. april og Byrådet den 25. april. 3

236 Bilag: Referat fra dialogmøde med miljø- og teknikudvalget Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 45285/16

237 Dialogmøde med Ældrerådet P35 15/19358 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget afholder dialogmøde med Ældrerådet. Deltagere: Hans Stagstrup Kristensen, Ingeborg Kyed Pedersen, Birgit Lindgaard, Jens Erik Madsen, Bent Rolfsted. Ældrerådet har sendt følgende punkter til dagsordenen. Flere parkeringspladser ved Digterparken Fodgængerovergang ved Violskrænten Stiforbindelse Glesborg Plejecenter og Glesborg by Beskadigede fortovsfliser i Øster Alling Vej ved Søndervang til Robstrupvej i Voldby Huller i vejen ved Violskrænten Store niveauforskelle for kørestolsbrugere mellem vej og fortov i Glesborg Mødet er berammet til at vare 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at dialog og orientering tages til efterretning. 1

238 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Deltagerne fra ældrerådet var Jens Erik Madsen, Erik Laursen og Hans Erik Stagstrup Kristensen. Ældrerådets dagsordenspunkter blev drøftet, og fra udvalgets side blev udtrykt vilje til at løse de påpegede problemer, såfremt der kan findes økonomi til det. Der vil blive set på beskadigede fortovsfliser samt rabatten ved Søndervang til Robstrupvej i Voldby. Ligeledes vil der blive set på eventuelle huller i vejen ved Violskrænten, så de kan lappes. Udvalget vil umiddelbart holde fast i den allerede foretagne prioritering af asfaltbudgettet. Endelig vil der blive set på niveauforskellen mellem vej og fortov i Glesborg. Ældrerådet pegede på manglende cykelstiforbindelser, bl.a. ved Vivild og spurgte ind til alternative finansieringsmuligheder heraf. Udvalget forklarede, at kommunen sørger for at udnytte de finansieringsmuligheder, der kendes til. Udvalget har tillige en vision om en cykelstiforbindelse på det gamle jernbanetracé mellem Allingåbro og Randers. Udvalget gjorde endelig opmærksom på de planer, der følger af mobilitetsstrategien, men gjorde igen opmærksom på, at økonomien sætter sine grænser. 2

239 Bilag: Kommissorium for ældrerådets boligudvalg Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 34497/16

240 Kommissorium for Boligudvalg i Ældrerådet ( ad hoc ) Ældrerådet i Norddjurs har på mødet den 11. februar 2016 besluttet at nedsætte et ad hoc boligudvalg. Boligudvalget består af: Åse Andersen, Birgit Jensen og Anne Grethe Johansson Formålet med udvalget er: 1. Hvilket rådighedsbeløb, den enkelte har i de forskellige lejeboliger 2. at få belyst, hvilken husleje den enkelte beboer har 3. hvor stort er indskuddet i lejligheden a. har beboeren mulighed for at låne penge til indskud (kommunen)(eller bank) b. hvis beboeren låner penge til indskud, hvordan er reglen for at betale det tilbage? 4. hvilke tilskudsmuligheder beboerne har i såvel alment boligbyggeri som i plejecenterboliger (kommunens boliger). a. Hvilke regler, der for indskud i de forskellige boliger 5. Hvilke regler der er ved fraflytning og ved dødsfald fra lejebolig 6. Hvilke hensættelser til vedligeholdelse der er i de enkelte boligformer 7. Hvilke foranstaltninger er der i forbindelse med huslejetab/tomgangsboliger a. Regler for kommunens boligselskab b. Regler alment boligselskaber c. Henlæggelser/vedligeholdelsesbidrag 8. Hvordan påvirker tomgangsleje budgetter (beboernes? plejecenterets) 9. Hvilke fagpersoner kunne tænkes inddraget for at få det mere kvalificeret? a. Søs Fuglsang b. Bibi (Østergade administration) Når alle disse ting er blevet belyst fremlægges det i plenum i Ældrerådet. Oplægget fremlægges af boligudvalget og de øvrige medlemmer kan spørge ind til oplysningerne. Herefter drøfter ældrerådet, hvordan bruges disse oplysninger til i forhold til de ældre borgere, hvis sag vi fremsætter Hvordan arbejder ældrerådet med det fremadrettet? Eller er det belyst nok? Den endelige beslutning i Ældrerådet 1 Kommissorium 1 Den

241 Bilag: Huslejeoversigt Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 52038/16

242 Huslejeoversigt pr (udarbejdet ) Bolig Østerled 10-24, Vivild (tidl. Østervangsvej) Nuværende Husleje A'conto A'conto A'conto husleje varme vand el Antenne Indskud Lejeboliger Bolig Stadionparken 14-36, Allingåbro Nuværende Husleje A'conto A'conto A'conto husleje varme vand el Antenne Indskud Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud Ældreboliger Bolig Nuværende Husleje A'conto A'conto A'conto husleje varme vand el Antenne Indskud 56 m m Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 1A-1D og B-2D, 2F E H A G Nuværende Husleje A'conto A'conto A'conto Bolig Antenne Indskud husleje varme vand el Gamle østfløj, ,1 m2, 1-10,12-20, ,9 m2, m2, ,6 m2, ,1 m2, Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud Store boliger Små boliger Bolig Rougsøvej 121A-121D, Ørsted Dr. Frandsens Vej 1-11, Allingåbro Rougsøvej 155A-155K, Holbæk Stadionparken 1A-1D, Allingåbro Stadionparken 2A-2H, Allingåbro Stadionparken 38-48, Allingåbro I.P. Farsøhts Allé 4, Allingåbro Auningvej 8A-8C, Gjesing, Bakkely Potetevej 14, Auning Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud Firkanthuset

243 Bolig Huslejeoversigt pr (udarbejdet ) Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud Ældreboliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud Ældreboliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud Ældreboliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Opsparring vedligehold Indskud Ældreboliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Opsparring vedligehold Indskud Ældreboliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Opsparring vedligehold Indskud Bofællesskab Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto el/varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. boliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto el/varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. boliger / vær. boliger Bolig Nuværende Husleje A'conto A'conto A'conto husleje varme vand el Antenne Indskud 2-vær. 70 m2, 1-12, vær. 75 m2, 13-18, Bolig Elme Allé 6, Auning, Møllebo Elme Allé 8, Auning, Elmebo Elme Allé 10, Auning, Elmebo Centervej 18, Auning Centervej 20, Auning Elme Allé 2, Auning Kærvang - Sygehusvej 27, Ørsted Skovvang - Sygehusvej 29, Ørsted Skovstjernen - Tove Ditlevsens Vej 4, Grenaa Digterparken - Tove Ditlevsens Vej 2, Grenaa Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. Boliger

244 Bolig Huslejeoversigt pr (udarbejdet ) Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. Boliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto el/varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. Boliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud Dystrupvej Grønnevang Stenvadvej 3, -1 og Stenvadvej 3, -2 og Stenvadvej 3, -3 og Stenvadvej 3, -4 og Stenvadvej 3, -5 og Stenvadvej 3, -6 og Stenvadvej 3, -7 og Stenvadvej 3, -8 og Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. Boliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. Boliger Bolig Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Antenne Indskud 2-vær. Boliger Bolig Violskrænten Plejecenter - Violskrænten 13, Grenaa Glesborg Plejecenter - Valmuevej 2, Glesborg Dystrupvej 6A-6H, Ørum Djurs Stenvadvej 3, Ørum Djurs Grønnevang 1-15, Rimsø Dolmer Have 2, Grenaa Dystrupvej 4, Ørum Djurs. Dolmer Have 6-24, Grenaa Violskrænten 10, Grenaa Nuværende husleje Husleje A'conto varme A'conto vand A'conto el Vinduespol. Indskud 2-vær. Boliger , Gammel Rimsøvej 12A - 12F Valmuevej 1-19 Bolig Nuværende Husleje A'conto A'conto A'conto husleje varme vand el Antenne Indskud Gammel Rimsøvej 12A - 12F Valmuevej

245 Bilag: Referat FU-møde i Regionsældrerådet 4. april 2016 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 50508/16

246 Forretningsudvalgsmøde Mandag den 4. april 2016 I Rosengårdscentret Tulipanvej 2, 8600 Silkeborg Regionsældreråd Midtjylland En del af 11. april 2016 Side 1 af 2 Dagsorden og beslutningsreferat til FU-møde den 4. april 2016 Vært: Hedensted Seniorråd. Referent J.E.Madsen. Alle mødt. 1. Siden sidst med orientering fra: DANSKE ÆLDRERÅD s bestyrelse. Sundhedsbrugerrådet. PIU, herunder Erfagruppe for alle medlemmer i hele landet. Møde: DÆ: Intet forslag til vedtagelse på repræsentantskabsmødet. Bestyrelsen fremlægger et forslag til udtalelse, der hænger sammen med temaet: Sundheden ud i kommunerne. SBR: Dagsordener og referater sendes via Anker til alle 19 ældre- /seniorråd. Problemet med hjemtransport fra en undersøgelse tages op i et kommende møde. Patientens ledsager er nemlig ikke berettiget til hjemtransport sammen med patienten. Et andet problem er de såkaldte interhospitale patienttransporter, som beslaglægger livsnødvendigt sundhedspersonale i AKUT-bilerne. PiU: Dagsordener og referater udsendes som ovenfor. Medlemmer kan fra 1. juli få betalt mødediæter og befordring til møderne. Den 16/3 var der møde i Odense med Bent Rasmussen og de 10 medlemmer og stedfortrædere. Orientering herom på RÆR-mødet den 11/4 i Viborg. Formand Birgit Hagen og næstformand Jens Erik Madsen er indbudt til et formandskabsmøde med Regionens Praksisplanudvalg den 20/4. Fra regionen deltager formand Jørgen Nørby, næstformand Carl Johan Rasmussen og PLO-formand Karsten Svendsen. Andre: Ivar Poulsen, formand for ældrerådet i Ringkøbing-Skjern, er valgt som stedfortræder for K.B.Nielsen i FU i regionsældrerådet. Carl Aksel orienterer om et 7-by møde i Aarhus den 14/4. Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller og karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: og jenserik@post3.tele.dk Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus, telefon: og caks@petersminde.dk Poul Gudberg, Silkeborg, telefon: og pg@advokat-gudberg.dk K. B. Nielsen, Ringkøbing-Skjern, telefon: eller og kbkblene@mail.dk

247 Side 2 af 2 2. Orientering om møde med regionernes formand, Bent Hansen, 20.april i Dampfærgevej i København. Møde: Foreløbig dagsorden gennemgået. Emnet uddybes den 11/4 på regionsældrerådsmødet. Der er afsat en time til mødet med de fem regionsældrerådsformænd samt Bent Rasmussen og Marianne Lundsgaard. 3. Status på mødet i regionsældrerådet den 11/4. Tilmeldte pr. 4/4 Praktiske emner. Planlægning af afviklingen af mødet med opgavefordeling. Møde: Der er afbud fra Odder og Herning. Programmet blev gennemgået, og aftaler lavet. Der var en kort drøftelse om programmet for regionsældrerådets møder i resten af Nærmere herom den 11/4 i Viborg. 4. Næste FU-møde Formanden foreslår mandag den 30/5 eller mandag den 6/6 Møde:Mandag den 6. juni klokken 10 i Silkeborg. Vært? 5. Eventuelt. Møde: Der var en kort drøftelse af næste ældrerådsvalg i 2017: Skal det være elektronisk brevvalg eller fremmødevalg? Med venlig hilsen Anker Andersen Tlf.: Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller og karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: og jenserik@post3.tele.dk Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus, telefon: og caks@petersminde.dk Poul Gudberg, Silkeborg, telefon: og pg@advokat-gudberg.dk K. B. Nielsen, Ringkøbing-Skjern, telefon: eller og kbkblene@mail.dk

248 Bilag: Referat sundhedsbrugerrådet 17. marts 2016 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 21. april Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 50507/16

249 Region Midtjylland Regionssekretariatet 22. marts 2016 /SUBERG Referat fra møde i sundhedsbrugerrådet den 17. marts 2016 Alle medlemmer var mødt undtagen Birgit Hagen, Ghita Tougaard, Ralph Jørgensen og Karina Bentzen, der havde meldt afbud. Sundhedsbrugerrådet 17. marts 2016