Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Transkript

1 Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet for ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene kommer i arbejde. Selv relativt store nedsættelser af kontanthjælpen vil ikke øge gevinsten ved, at den ene kommer i arbejde på de typiske lavtlønsområder. Analysen viser, at alle typiske kategorier af kontanthjælpsmodtagere har en gevinst ved at arbejde, og gruppen med det laveste arbejdsincitament udgør kun en meget lille del af kontanthjælpsmodtagerne. Som udgangspunkt for en forståelse af kontanthjælpsmodtageres gevinst ved at arbejde, er det hensigtsmæssig at kortlægge, hvordan de fordeler sig på familietyper, som angivet i figur 1 nedenfor. Figur 1. Kontanthjælpsmodtagere fordelt på familietyper Andel 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Andel 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Uden børn Med børn Uden børn Med børn Enlige Ægtepar Uoplyst % Anm.: Berørte kontanthjælpsmodtagere placeres i den familietype/husstand, vedkommende er en del af. Gruppen af enlige med børn kan derfor eksempelvis indeholde en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager med en enlig forsørger. 213-tal. Personer i papirløse forhold karakteriseres i statistikken som enlige. Kilde: Danmarks Statistik. Kun få kontanthjælpsmodtagere er gift Det fremgår, at over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne befinder sig i gruppen Enlige uden børn, mens næsten en tredje del er i gruppen Enlige med børn. Denne gruppe indeholder også hjemmeboende børn, der er på kontanthjælp, hvilket også gør sig gældende for gruppen Ægtepar med børn. Kontanthjælpsmodtagere i denne gruppe udgør 12 pct. af den samlede gruppe af berørte kontanthjælpsmodtagere. I gruppen

2 indgår også personer på kontanthjælp, hvis ægtefælle er i arbejde. Således udgør gruppen af ægtepar, hvor begge personer er på kontanthjælp, en endnu mindre del af kontanthjælpsmodtagerne. For de tilsvarende familietyper kan det beregnes, hvor stor gevinsten ved at gå fra kontanthjælp til arbejde er, når der tages højde for udgifter til bolig, børnepasning mv. 1 I figur 2 nedenfor fremgår gevinsten for de fire familietyper opgjort ved månedlige indkomster på henholdsvis 2. 2 og 25. kr. Figur 2. Månedlig gevinst ved at tage lavtlønsjob Indkomst: 2. kr. Indkomst: 25. kr Uden børn Med to børn Uden børn Med to børn Enlige Ægtepar Anm.: Enlige antages at bo til leje på 7 kvm., mens ægtepar antages at bo til leje på 1 kvm. Samtidig forudsættes det, at skiftet fra kontanthjælp til lønindkomst indebærer udgifter til a-kasse og fagforening. For ægtepar er begge personer i udgangspunktet på kontanthjælp, hvor den ene kommer i arbejde. Kilde: LO s beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Stor gevinst for enlige under nuværende regler Lavest gevinst for ægtepar I figuren ses det, at gevinsten ved at tage et arbejde for enlige uden børn ligger på et relativt højt niveau. Det skyldes den relativt store forskel på kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere og en månedsløn på arbejdsmarkedet. For enlige med børn er gevinsten også relativt høj, men generelt giver kontanthjælpsmodtagerens forsørgerstatus et højere rådighedsbeløb, hvilket har til formål at sikre børn i familien. Reglerne for modregning i kontanthjælp indebærer, at kontanthjælpsmodtageren, der modtager arbejdsindkomst modregnes krone for krone i vedkommendes egen og derefter ægtefællens kontanthjælp. Personen er dog berettiget til et fradrag, som ikke 1 Tilsvarende beregninger fremgår af svar på Beskæftigelsesudvalget alm. del spørgsmål 95, Beregningerne i dette notat baserer sig på samme metode og forudsætninger. 2 En månedsløn på 2. kr. svarer ca. til mindstelønnen for HK-butik inkl. genetillæg, fritvalgsordning, feriefridage og ferietillæg. Side 2 af 8

3 modregnes, og det medvirker til, at der altid er en gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejdsindkomst 3. Hvis den ene ægtefælle tager et job til 2. kr. om måneden, beløber gevinsten sig til ca. 1.2 kr. om måneden. Ved en indkomst på 28. kr. er hele ægtefællens kontanthjælp modregnet, og herefter stiger gevinsten gradvist. For ægtepar på kontanthjælp med børn er gevinsten ved, at den ene tager et arbejde, lavest. Det skyldes ligeledes reglerne for modregning, som indebærer, at gevinsten under de gældende regler er ca. 1. kr. om måneden. Det er netop denne familietype, der er fokuseres på, når satserne for kontanthjælp kritiseres for at være for høje. Lavere satser øger ikke gevinsten Lavere satser øger ikke gevinsten Reglen om modregning i ægtefællens kontanthjælp er illustreret i figur 3 nedenfor. Figuren tager udgangspunkt i en familie med to kontanthjælpsmodtagere og to børn, hvor den ene kommer i arbejde til 2. kr. og opefter. Gevinsten stiger svagt med indkomsten for den beskæftigede, hvilket kan henføres til reduktionen i kontanthjælpen. Gevinsten stiger mere, når indkomsten når et niveau omkring 35. kr. og opefter, fordi kontanthjælpen ved det niveau er fuldt ud modregnet. 3 Modregningen sker på baggrund af den skattepligtige indkomst fratrukket ATP, AMbidrag samt et beskæftigelsesfradrag på 25,38 kr. pr. time. Side 3 af 8

4 Figur 3. Gevinst ved arbejde ved forskellige satser og lønninger, ægtepar med to børn Månedlig indkomst for person i arbejde Anm.: I beregningen er anvendt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Ægteparret antages at have to børn på henholdsvis 1 og 5 år, og familien bor til leje på 1 kvm. I forhold til de nuværende regler falder gevinsten ved en nedsættelse af kontanthjælpssatsen, fordi familien ikke længere er berettiget til særlig støtte. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet samt egne beregninger. I samme figur er det illustreret, hvordan gevinsten påvirkes ved reduktioner i kontanthjælpssatsen på kr. om måneden. Det fremgår, at selv ved relativt store reduktioner vil der ikke ske signifikante påvirkninger på incitamentstrukturen i forhold til lavtlønsjob. Den tilsvarende beregning for de øvrige familietyper findes i bilag 1. For ægtepar uden børn stiger gevinsten ved at tage job ved lavere indkomstniveauer, fordi kontanthjælpsatsen for ikkeforsørgere er lavere. Det indebærer, at der skal en lavere indkomst til, før ægtefællens kontanthjælp er fuldt modregnet. Samtidig er gevinsten med de nuværende regler højere, hvilket kan henføres til, at man ikke modtager de børnerelaterede ydelser. Nuværende sats Nedsat 1. kr. Nedsat 2. kr. Nedsat 3. kr. Nedsat 4. kr. Nuværende regler giver stor gevinst for hovedparten Som tallene også viser, er der under de nuværende regler en markant gevinst ved at arbejde for såvel enlige med og uden børn. Lavere satser giver som ventet en højere gevinst, men med de relativt høje niveauer, er incitamentet ved arbejde allerede stort under de gældende regler. Side 4 af 8

5 Store fordelingsmæssige konsekvenser Markant fald i rådighedsbeløb for kontanthjælpsmod tagere Mens lavere kontanthjælpssatser ikke medfører et signifikant skift i gevinsterne ved at arbejde, vil der være store fordelingsmæssige konsekvenser. I figur 4 nedenfor er det illustreret, hvordan enlige/par med/uden to børn påvirkes af en reduktion i kontanthjælpssatsen på 2. kr. Figur 4. Rådighedsbeløb for familietyper, før og efter arbejdsindkomst på 2. kr Før Efter Nuværende sats Reduktion på 2. kr. Reduktion Nuværende Reduktion på 4. kr. sats på 2. kr. Reduktion på 4. kr. Ægtepar uden børn Ægtepar med børn Anm.: Enlige antages at bo til leje på 7 kvm., mens ægtepar antages at bo til leje på 1 kvm. Samtidig forudsættes det, at skiftet fra kontanthjælp til lønindkomst indebærer udgifter til a-kasse og fagforening. For ægtepar er begge personer i udgangspunktet på kontanthjælp, hvor den ene kommer i arbejde til en månedsløn på 2. kr. Enlige går tilsvarende fra at modtage kontanthjælp til at modtage arbejdsindkomst på 2. kr. om måneden. Kilde: LO s beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Figuren illustrerer de fordelingsmæssige konsekvenser på familiernes rådighedsbeløb, før og efter personen kommer i arbejde til 2. kr. om måneden. Det fremgår, at reduktioner i kontanthjælpssatsen indebærer væsentlige forringelser i rådighedsbeløbene for ægtepar, såvel før som efter personen kommer i arbejde. Opsummering Analysen ovenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatserne kun i meget begrænset omfang øger tilskyndelsen til at tage et arbejde for ægtepar. Samtidig viser tallene, at det kun er en meget lille del af kontanthjælpsmodtagerne, der har en gevinst ved at tage et arbejde på ca. 1. kr. Reduktioner i satsen vil i langt de fleste tilfælde ikke ændre denne gevinst, men i stedet betyde en væsentlig nedgang i familiernes rådighedsbeløb. Side 5 af 8

6 For enlige som udgør langt den største del af gruppen giver reduktioner i kontanthjælpen en større effekt på gevinsten ved at arbejde. Denne gruppe har dog under de nuværende regler en væsentlig økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Selv på lavtlønsområderne er gevinsten for enlige kontanthjælpsmodtagere op mod 3. kr. om måneden. Derudover stiger gevinsten løbende ved højere indkomster, og ved en månedsløn på 25. kr. har enlige uden børn en gevinst på over 5. kr. om måneden. Lavere kontanthjælpssatser vurderes på den baggrund ikke at have en nævneværdig effekt på incitamenterne til at arbejde, da det overenskomstdækkede arbejdsmarked allerede sikrer en betydelig gevinst. Side 6 af 8

7 Bilag 1. Effekten på gevinst ved arbejde som følge af lavere satser for øvrige familietyper Figur 5. Gevinst ved arbejde ved forskellige satser og lønninger, ægtepar uden børn Månedlig indkomst for person i arbejde Nuværende sats Nedsat 1. kr. Nedsat 2. kr. Anm.: I beregningen er anvendt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Ægteparret bor til leje på 1 kvm. Det antages, at ægteparret ikke er berettiget til særlig støtte, når den ene part kommer i arbejde. Samtidig forudsættes det, at skiftet fra kontanthjælp til lønindkomst indebærer udgifter til a-kasse og fagforening. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet samt egne beregninger. Figur 6. Gevinst ved arbejde ved forskellige satser og lønninger, enlige med to børn Månedlig indkomst for person i arbejde Nuværende sats Nedsat 1. kr. Nedsat 2. kr. Nedsat 3. kr. Nedsat 4. kr. Anm.: I beregningen er anvendt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Personen bor til leje på 7 kvm, og de to børn går i hhv. vuggestue og børnehave. Personen antages ikke at være berettiget til særlig støtte, når vedkommende kommer i arbejde. Samtidig forudsættes det, at skiftet fra kontanthjælp til lønindkomst indebærer udgifter til a-kasse og fagforening. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet samt egne beregninger. Side 7 af 8

8 Figur 7. Gevinst ved arbejde ved forskellige satser og lønninger, enlige uden børn Månedlig indkomst for person i arbejde Nuværende sats Nedsat 1. kr. Nedsat 2. kr. Nedsat 3. kr. Nedsat 4. kr. Anm.: I beregningen er anvendt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Personen bor til leje på 7 kvm. Personen antages ikke at være berettiget til særlig støtte, når vedkommende kommer i arbejde. Samtidig forudsættes det, at skiftet fra kontanthjælp til lønindkomst indebærer udgifter til a-kasse og fagforening. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet samt egne beregninger. Side 8 af 8