Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: Sendes til: Byrådet

Transkript

1 Vedrørende: Svar til Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. spørgsmål om anvendelsen af hurtighedsprincippet og kontinuitetsprincippet i sagsbehandlingen Sagsnavn: Spørgsmål og forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om hurtigheds- og kontinuitetsprincippet samt tildeling af sociale forsørgelsesydelser (Møde 29. september 2014) Sagsnummer: G Skrevet af: Anne Stine Jørck Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: Sendes til: Byrådet Indledning Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, har anmodet om at få nedenstående seks spørgsmål vedrørende hurtigheds- og kontinuitetsprincippet i Randers Kommunes sagsbehandling besvaret og optaget på dagsordenen til Byrådsmødet d. 29. sep Nedenfor ses forvaltningens svar. Spørgsmål 1: Hvordan fortolker og anvender Randers Kommune det socialretlige hurtighedsprincip (jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 3, stk. 1) og kontinuitetsprincip (jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 7a) i forbindelse med afklaring af borgeres arbejdsevne? (I besvarelsen af spørgsmål 1 bedes Borgmesteren forholde sig til bilag 1, 2 og 3.) 1 Randers Kommune har stort fokus på det socialretlige hurtighedsprincip samt kontinuitetsprincippet i sin sagsbehandling og begge principper overholdes og inddrages løbende. Dette uddybes i nedenstående afsnit. Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 3, stk. 1, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Bestemmelsen udtrykker et generelt princip om, at sager inden for det sociale område skal behandles hurtigt, dvs. hurtighedsprincippet. I hurtighedsprincippet ligger der 1 Bilag 1: Kommunen anmodes om at indhente Østre Landsrets dom af 30. juni 2014 omtalt i bilag 6 Bilag 2: Kommunen anmodes om at indhente Viborg Byrets dom omtalt i bilag 7 Bilag 3: Kommunen anmodes om at indhente den i bilag 8 omtalte stævning (i anonymiseret form). Hvis det ikke er muligt, erstattes bilaget af bilag 8.

2 desuden en forventning om, at forvaltningen sikrer, at der sker en hurtig opfølgning, og at der er kontinuitet mellem forskellige sociale ydelser. Ud over det generelle hurtighedsprincip følger det af retssikkerhedslovens 7 a, at kommunen senest to uger før en erhvervsrettet foranstaltning ophører, skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved denne vurdering skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der foretages en helhedsvurdering af borgerens situation for at undgå afbrydelser i indsatsen over for borgere, der har behov for hjælp. Forvaltningen forsøger at tilrettelægge sagsbehandlingen således, at retssikkerhedslovens 3 og 7 a iagttages i hver enkelt sag. Den enkelte sags behandlingstid vil imidlertid afhænge af sagens kompleksitet. I de tilfælde hvor forvaltningen vurderer, at der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på at udvikle og beskrive en borgers arbejdsevne, vil forvaltningen i nogle tilfælde skulle afvente udfaldet af en planlagt eller iværksat behandling. I disse tilfælde vil sundhedsvæsenets sagsbehandlingstid dermed også få betydning for sagen. Når forvaltningen udvikler og afklarer en borgers arbejdsevne, skal forvaltningen sikre, at resultatet giver et retvisende og fuldstændigt billede. Under praktikken forsøger forvaltningen at sikre, at arbejdet bliver tilrettelagt, så der tages optimalt hensyn til borgerens skånehensyn. Det kan eksempelvis ske ved at fritage borgeren fra særlige belastende arbejdsopgaver, anvende hjælpemidler eller få ergoterapeutisk rådgivning. På tilsvarende vis kan arbejdet tilrettelægges, så borgeren undervejs får mulighed for hvile. Til tider vil det være nødvendigt at iværksætte flere praktikker, hvis det vurderes, at skånehensynene ikke i tilstrækkelig grad er blevet iagttaget. Det skal erindres, at forvaltningens vurdering af en borgers arbejdsevne sker i forhold til ethvert erhverv, hvilket er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. En rimelig sagsbehandlingstid vil som følge af ovenstående kunne varierer fra uger, måneder til år. Bestemmelsen i retssikkerhedsloven angiver ikke en normal sagsbehandlingstid inden for de forskellige sagstyper. Derimod offentliggør Randers Kommune på sin hjemmeside sagsbehandlingstiden for sager i Arbejdsmarkedsafdelingen. Listen over sagsbehandlingstiden angiver imidlertid ikke sagsbehandlingstiden i den enkelte sag. I tilknytning til Velfærdslistens spørgsmål om sagsbehandlingstid er forvaltningen blevet anmodet om at indhente Østre Landsrets dom af 30. juni 2014 samt en afsagt dom fra Viborg Byret. Fælles for begge domme er, at en kommune er blevet idømt et erstatningsansvar som følge af langsommelig sagsbehandling.

3 De væsentligste domme fra Højesteret, Sø- og Handelsretten samt landsretterne bliver offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen. Den omtalte dom fra Østre Landsret er imidlertid ikke blevet udgivet i tidsskriftet, men Københavns Kommune har sendt dommen til forvaltningen i anonymiseret form. Dommen vedrører primært hurtighedsprincippet på den måde forstået, at en borgers sagsbehandlingstid strakte sig over flere år, da den påkrævede afklaring af borgerens arbejdsevne ikke blev igangsat af kommunen. Dermed blev kommunen erstatningsansvarlig for den ydelse, som borgeren ikke fik tildelt pga. langsommelig sagsbehandling. Eftersom dommen fra Viborg er en byretsdom, er den ikke blevet offentliggjort i ugeskriftet. I tilknytning til Velfærdslistens spørgsmål har forvaltningen været i dialog med Silkeborg Kommune, som dommen vedrører. Det er i den forbindelse blevet oplyst, at dommen er blevet anket. På grund af anken har Silkeborg Kommune efter samråd fra den tilknyttede advokat oplyst, at kommunen ikke ønsker at udlevere dommen. Forvaltningen har anmodet Byretten i Silkeborg om at få tilsendt dommen mod et mindre gebyr. Retten vil vurdere, om anmodningen kan imødekommes sagsbehandlingstiden er ca. en uge. Forvaltningen har i skrivende stund ikke modtaget dommen. I forhold til den refererede sag på fagforeningen Kommunikation og Sprogs hjemmeside, er afgørelsen ikke offentliggjort ved Ankestyrelsen. Forvaltningen har været i dialog med fagforbundet Kommunikation og Sprog, og har fået tilsendt dommen. Der er tale om en dom, hvor en kommune er blevet dømt for at have truffet en fejlagtig beslutning vedrørende tildelingen af sygedagpenge. Den pågældende borger fik frataget sygedagpengeretten, da kommunen vurderede, at borgeren kunne optage ordinært arbejde. Efterfølgende blev borgeren dog arbejdsprøvet og fik tilkendt fleksjob. Dermed var kommunens første afgørelse om at fratage borgeren sygedagpengene ikke korrekt, og dermed blev kommunen erstatningsansvarlig. Forvaltningen henviser i øvrigt til forvaltningens svar på dagens byrådsdagsorden vedrørende Kasper Fuhr Christensens spørgsmål om erstatning til borgere, der har lidt tab som følge af forvaltningsafgørelser. Spørgsmål 2: Hvor meget skal en borgers arbejdsevne være nedsat for, at Randers Kommune finder, at borgeren opfylder betingelserne for tildeling af fleksjob? (I besvarelsen af spørgsmål 2 bedes Borgmesteren forholde sig til bilag 4.) 2 Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om borgerens arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at borgeren opfylder betingelserne for et fleksjob. Vurderingen bliver foretaget på baggrund af de samlede oplysninger i en sag, herunder antallet af arbejdstimer, som borgeren kan klare og beskæftigelsesniveauet. En nedsat arbejdsevne kan 2 Bilag 4:

4 eksempelvis vise sig ved, at borgeren ikke kan arbejde fuld effektivt på fuld tid, alternativt at borgeren kan arbejde fuldt effektivt på nedsat tid. Reglerne om fleksjob følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 13. Jobcenteret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Det er en forudsætning, at borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Desuden skal alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, have været afprøvet for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er dog tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger forud for en visitation til fleksjob. I principafgørelse 6-14, der vedrører fleksjob, havde Ankestyrelsen ved offentliggørelsen, som en del af begrundelsen for afgørelsen anført, at det følger af Ankestyrelsens praksis, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen for, at man kan være berettiget til et fleksjob. Ankestyrelsen har efterfølgende fjernet formuleringen, idet afgørelsen ikke skulle tages som udtryk for en skærpelse af praksis for tilkendelse af fleksjob. Spørgsmål 3: Borgmesteren bedes redegøre for Randers Kommunes tildeling af førtidspension, fleksjob og revalidering i hvert af årene 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 Spørgsmål 4: Borgmesteren bedes redegøre for Randers Kommunes tildeling af førtidspension, fleksjob, mikrofleksjob, ressourceforløb og revalidering i år 2013 og 2014 (indtil nu) Svar (der svares samlet på spørgsmål 3 og 4): Førtidspension tildelinger Fleksjob antal startede forløb (men er ikke nødvendigvis i job endnu) * Ressourceforløb antal startede forløb Revalidering antal startede forløb (jan-juni)

5 *Der er pt 1512 borgere i Randers Kommune i arbejde i fleksjob og heraf er de 110 mikrofleksjob. Spørgsmål 5: Borgmesteren bedes redegøre for rettighedsnormeringen for henholdsvis førtidspension, fleksjob, ressourceforløb og revalidering. (I besvarelsen af spørgsmål 5 bedes Borgmesteren forholde sig til bilag 5.) 3 Rettighedsnormering går på, om man direkte ud fra en bestemmelses ordlyd kan vurdere, om en borger opfylder betingelserne. Det er eksempelvis tilfældet for tildeling- og udmålingsreglerne for folkepensionens grundbeløb. I så fald vil rettighedsnormering have høj præcision. Andre regler indeholder anderledes en række kriterier, som ikke er entydige, men som forudsætter, at der trækkes en række faktiske momenter ind i afgørelsen, som ikke er beskrevet i reglen. For disse regler vil rettighedsnormeringen have en lav præcision. Med hensyn til tildeling af sociale ydelser i form af førtidspension, fleksjob, ressourceforløb og revalidering er de overordnede tildelingsbetingelser beskrevet i lovreglerne. Hertil kommer en omfattende praksis fra Ankestyrelsen. Forvaltningen skal imidlertid i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering på baggrund af samtlige omstændigheder i sagen med henblik på at fastslå, om borgeren opfylder betingelserne for førtidspension, fleksjob, ressourceforløb eller revalidering. Spørgsmål 6: I forlængelse af ovenstående bedes Borgmesteren redegøre for betydningen af de af Byrådet fastsatte kvoter for tildeling af førtidspension, fleksjob, ressourceforløb og revalidering. Hvad angår tildelingen af de ovennævnte ydelser, så arbejder Jobcenteret ikke ud fra kvoter. Enhver behandling af sager vedrørende førtidspension, fleksjob, ressourceforløb og revalidering sker efter en individuel vurdering. I de årlige budgetter fremgår de forventede aktivitetstal for de enkelte udgiftsområder. Der er her tale om et skøn over det forventede aktivitetsniveau med henblik på at skabe grundlag for den økonomiske tildeling og styring af bevillingerne til området. Anmodning om drøftelse af sagen på Socialudvalget: I forlængelse af ovenstående foreslår Velfærdslisten, at spørgsmålene og svarene videresendes til socialudvalget, som får til opgave at drøfte mulighederne for hurtigere afklaring af borgere med 3 Bilag 5: Kirsten Ketscher, Socialret, 3. omarbejdede udgave (2011), s

6 nedsat arbejdsevne, samt hvordan de særlige socialretlige sagsbehandlingsregler fastsat i Retssikkerhedsloven kan få en styrket anvendelse i personsagsbehandlingen på det socialretlige område i Randers Kommune. Til anmodningen besvares, at udvalget altid af egen drift kan rejse og behandle sådanne spørgsmål.