Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken

Transkript

1 Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Konklusion Statuskatalog November 2010

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Bolig Side 4 Sundhed Side 6 Børn, unge og uddannelse Side 9 Arbejdsliv Side 12 Kultur, fritid og foreningsliv Side 15 Kommunikation Side 17 2

3 Indledning Konklusion på Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Statuskatalog 2010 udgør en kort opsamling og vurdering af de resultater som er beskrevet i Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Statuskatalog 2010 vedr. de forskellige aktiviteter, som har været igangsat indenfor indsatsområderne: Bolig, sundhed, børn, unge og uddannelse, arbejdsliv, kultur, fritid og foreningsliv og kommunikation. Konklusionen er udarbejdet af den tværgående netværksgruppe tilknyttet integrationspolitikken, som er nedsat af sekretariatschefgruppen med reference til direktionen. 3

4 Mål Bolig Almennyttigt boligbyggeri spredes i fremtiden over et større geografisk område end det er tilfældet i dag. I de udsatte boligområder øges andelen af personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, og beboersammensætningen bliver mere varieret. Vision Alle kommunens boligområder rummer en mangfoldighed af borgere og boligtyper. Alle boligområder har et godt og positivt image og tiltrækker ressourcestærke beboere. I boligpolitikken indarbejdes redskaber i forhold til bosætning, f.eks. ændrede anvisningsregler, der medvirker til, at alle boligområder er attraktive. 4

5 Boligpolitik 2010 Det overordnede mål med boligpolitikken i Esbjerg Kommune er, at det skal være nemt at finde en god bolig. Der sættes derfor fokus på mål for et bredt og attraktivt udbud, boligudbygning, nye boligområders grønne strukturer, blandede boformer og kvalitet og bæredygtighed. Integrationspolitikkens visioner på boligområdet er indarbejdet i boligpolitikken i forhold til målet for blandede boformer: Hver bydel skal rumme blandede boformer blandt andet med henblik på at fremme integration og social balance. Om integration står der følgende i boligpolitikken: I den fysiske planlægning skal der indtænkes integration, således at ghettoisering forebygges og en hensigtsmæssig og frugtbar integration kan foregå. Integrationspolitikkens mål anvendes som ramme for arbejdet med integrationsvinklen i boligpolitikken, dvs. der arbejdes på tre fronter: Det almennyttige boligbyggeri spredes over et større geografisk område. Beboersammensætningen i de udsatte boligområder bliver mere varieret. Redskaber i forhold til bosætning, f.eks. ændrede anvisningsregler, der medvirker til at alle boligområder er attraktive. Teknik & Miljø s chefgruppe har på møde afholdt d. 13. oktober 2010 drøftet indsatsen ift. Integrationspolitikken. Chefgruppen har besluttet ikke at igangsætte nye aktiviteter, men vil afvente effekten af den Boligpolitik som netop er i den afsluttende fase. Alment nybyggeri Konkret er der igangsat alment nybyggeri med stor geografisk spredning i kommunen. Der skal bygges almene familieboliger i Andrup, Tjæreborg, Esbjerg By og Bramming. Dette er et led i den tilførte grundkapital på det almene område. Den overvejende del er tæt/lav bebyggelse med et antal af boliger på mellem Landsby integration og udvikling Der har været gennemført et projekt i LAG-regi med fokus på bosætning og beskæftigelse af nydanskere i landsbymiljøer: Landsby integration og udvikling. I projektet deltog 5 landsbyer. Projektet blev afsluttet i foråret 2010 og viste begrænsede resultater bl.a. på grund af beskeden interesse fra målgruppen. Projektet resulterede dog konkret i opstart af en virksomhed samt beskæftigelse til enkelte personer i landbruget. 5

6 Mål Sundhed Etniske borgere benytter de eksisterende tilbud i samme omfang som befolkningen i øvrigt. Vision Alle borgere uanset etnisk baggrund har et godt og sundt liv med høj livskvalitet. Sundhedsmæssige problemer for etniske ældre forebygges og afhjælpes i videst mulige omfang. Fremtidige indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse gøres rummelige for alle borgere uanset etnisk baggrund. Indsatsen er rettet såvel mod alle aldersgrupper som mod livsstilssygdomme. 6

7 Rummelighed Der er på sundhedsområdet igangsat flere tiltag for at gøre Esbjerg Kommunes sundhedsfremme og forebyggelsesinitiativer så rummelige som mulige, idet alle borgere uanset køn, alder og etnicitet skal være omfattet af kommunens tilbud. Rummeligheden understøttes af flere initiativer: Etnisk sundhedsprofil, multietnisk aktivitetshus, sundhedscoach og sundhedsformidlere. Et udgangspunkt for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Medio 2010 er der blevet udarbejdet en etnisk sundhedsprofil, dvs. en kortlægning af etniske minoriteters sundhed. profilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet i den østlige bydel af Esbjerg medio Målgruppen for undersøgelsen har været ikkevestlige indvandrere over 16 år. Sundhedsprofilen viser, at flere ikke-vestlige indvandrere har et markant dårligere selvvurderet helbred samt et højere stressniveau sammenlignet med etniske danskere. Ser man på sundhedsadfærd ryger danskere mere og har dårligere kostvaner end ikkevestlige indvandrere, mens ikke-vestlige indvandrere dyrker mindre motion end danskere. Overvægt er det samme mellem etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere. Der arbejdes videre med sundhedsprofilen i samarbejde med bydelsprojekt 3i1, som Esbjerg Kommune medfinansierer gennem erlagte timer. Sundhedsfremme og forebyggelse I forhold til sundhedsfremme og forebyggelse har Esbjerg Kommune tre tilbud rettet mod forskellige målgrupper: etniske ældre og førtidspensionister, etniske borgere med kronisk sygdom og etniske borgere bredt set. Igennem det multietniske aktivitetshus Mosaikken, der henvender sig fortrinsvist til etniske ældre samt yngre førtidspensionister er der igangsat flere aktiviteter rettet mod styrkelsen af de etniske ældres sociale netværk samt arrangementer vedr. sundhedsfremme og forebyggelse. Mosaikken opfattes af samtlige involverede som et yderst positivt initiativ, der formår at udfylde et socialt såvel som sundhedsmæssigt behov blandt en stor gruppe borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det vurderes, at Mosaikkens tilbud medvirker til at etniske ældre og førtidspensionister opnår større trivsel. Set fra kommunens synspunkt giver værestedet mulighed for at nå en række borgere, som det ellers er vanskeligt at få kontakt til. Med ansættelsen af en sundhedscoach er der blevet sat fokus på patientuddannelsesforløb for etniske borgere med en kronisk sygdom. Det vurderes, at indsatsen hjælper borgerne til at håndtere deres sygdom bedre i hverdagen og dermed giver den enkelte større livskvalitet og mod på livet. 7

8 De etniske sundhedsformidlere afholder oplæg og dialogmøder på bl.a. daginstitutioner, skoler, væresteder, sociale tilbud og sprogskoler. Sundhedsformidlerne er tosprogede (i alt 6 forskellige sprog) og har derved mulighed for at nå en gruppe borgere, som har svært ved at forstå dansk. Emnerne er: kost, motion, type 2 diabetes, stress, d-vitaminmangel, reproduktiv sundhed, rygning, medicinhåndtering, tandsundhed og det danske sundhedsvæsen. Sundhedsformidlernes viden opdateres løbende, erfaringer udveksles og formidlingsrepertoiret udvides fortsat. Projekt Sundhedsformidlere afsluttes ultimo 2011, hvorefter der tages stilling til om indsatsen fortsættes i drift. 8

9 Mål Børn, unge og uddannelse Vision Etniske børn og unge har de samme kompetencer og muligheder som andre børn og unge. Alle børn har de nødvendige danskkundskaber, så de kan gå direkte fra daginstitution til skole. Alle elever skal have skolekundskaber, så de kan gå direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse. Etniske unge færdiggør en ungdomsuddannelse i samme grad som danske unge. Ungdomskriminaliteten fastholdes som minimum på det nuværende positive niveau. Gennem dagpleje, daginstitution og skole har alle børn og unge uanset etnisk baggrund lige muligheder for et godt forløb, som leder frem til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. 9

10 Fra daginstitution til skole Som en del af den normale drift i daginstitutioner og dagplejen, arbejdes der med udvikling af børn sproglige fundament. Hvor der er behov tilbydes der sprogstøttende aktiviteter samt anden bistand, ligesom de institutioner, der har indskrevet en del flersprogede børn får tildelt ekstra ressourcer målrettet sprogstimulerende tiltag. Bibliotekerne arbejder med det 4-årige Bogstartsprogram ( ), der ved formidling af bogpakker i hjemmene, på biblioteket og i daginstitutionerne, bidrager til at stimulere børns sproglige udvikling og giver dem tidlige erfaringer med (skrifts)sprogets muligheder og dermed et bedre udgangspunkt for at læse. Målgruppen er børn mellem 0 og 4 år og deres familier i udsatte boligområder. Fra grundskole til ungdomsuddannelse Skolerne arbejder som en del af deres normale drift på at fremme inklusionen. Det betyder også, at der arbejdes med integration som en naturlig del heraf. I den daglige drift tages der løbende initiativer til at forbedre de områder, hvor der opleves at være behov herfor set ud fra den elevsammensætning, den enkelte skole har. Specielt omkring Kvaglundskolen, Bakkeskolen og Præstegårdsskolen er der iværksat specielle tiltag som f.eks. oprettelse af sprogcentre og projekter målrettet samarbejde. 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Det er et nationalt mål, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. UU Sydvestjylland har i den forbindelse en vejledende rolle målrette alle unge med særlige behov. Unge med anden etnisk baggrund end dansk kan hører til den gruppe, hvorfor de aktiviteter der sættes i gang dermed også er målrettet dem. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt datamateriale, de kan vise hvordan vi ligger i forhold til 95% målet. Da en ungdomsuddannelse tager tid, må man vente mindst 3 år inden man kan måle på antallet af gennemførte uddannelser, og mere hvis eleverne også tager 10. klasse. Der vil blive lavet statistik på baggrund af de elever som gik ud af 9. klasse i 2007 og Ungdomskriminalitet SSP & Forebyggelse koordinerer, udvikler og varetager den forebyggende indsats i forhold til kriminalitet og misbrug blandt børn og unge, og deres forældre. Der skelnes ikke til nationalitet, kultur og religion, men sættes ind hvor der opleves problemer. 10

11 SSP har dog konkret deltaget i projekter hvor integrationsvinklen er på. Disse projekter er primært igangsat i området omkring Bakkeskolen og Kvaglundskolen. På trods af den seneste tids megen omtale af problemer i området, har der ikke været en oplevelse af stigning inden for ungdomskriminaliteten. 11

12 Arbejdsliv Mål Beskæftigelsesgraden for etniske borgere hæves, så de indgår på lige fod i arbejdslivet. Sammensætningen af kommunens medarbejdere afspejler befolkningssammensætningen i kommunen som helhed Vision Alle borgere i Esbjerg Kommune skal, uanset etnisk baggrund, efter behov støttes i at have et arbejde og være selvforsørgende. Mangfoldighed er en styrke, som medvirker til at skabe dynamik på arbejdspladsen. 12

13 Mange flygtninge og indvandrere er kommet i beskæftigelse De meget gunstige vilkår på arbejdsmarkedet for nogle få år siden samt Jobcentrets målrettede indsats på området har været med til, at rigtig mange flygtninge og indvandrere er kommet ud på arbejdsmarkedet. Den målrettede indsats har ud over de 7 jobkonsulenter også bestået i en særlig indsats over for gruppen af somaliske kontanthjælpsmodtagere og en særlig indsats overfor par, hvor begge er på kontanthjælp. Desuden særlige arbejdsmetoder indeholdende fysioterapeutisk afklaring af helbredet, bred helbredsafklaring via det helbredsafklarende team, samt et generel stor fokus på, at flygtninge og indvandrere kommer i arbejde eller uddannelse. Dertil er der etableret kommunale projekter, der udelukkende henvender sig til særlige målgrupper (f.eks. Projekt Victoria), mens den overvejende del af flygtninge og indvandrere på kontanthjælp, aktiveres på lige fod med de øvrige kontanthjælpsmodtagere i de kommunale projekter. Også daghøjskolen afvikler særlige projekter for udvalgte grupper af flygtninge og indvandrere. Fokus på danskkundskaber Som en del af indsatsen, har der desuden været fokus på, at flygtninge og indvandrere tilegner sig det danske sprog. Denne indsats foregår på sprogskolen LærDansk, ofte som en parallelindsats med at skabe kontakt til arbejdsmarkedet, f.eks. gennem virksomhedspraktik, eller som danskundervisning på arbejdspladsen, såkaldt arbejdspladsdansk. Arbejdspladsdansk giver mulighed for, at tilrettelægge undervisningen således, at der er fokus på de fagudtryk som anvendes på en given arbejdsplads, hvilket samtidigt forøger motivationen. Borgerne har desuden også mulighed for at fortsætte danskundervisningen, f.eks. om aftenen, selvom de er kommet i arbejde. Der har også været afviklet danskundervisning i grupper ude på arbejdspladserne, når der har kunnet skabes tilstrækkeligt antalsmæssigt grundlag for det. Sprogskolen Lær Dansk er i gang med en brugerundersøgelse, og har hyret Rambøll til at stå for denne opgave. Sprogskolen oplyser, at dataindsamlingen allerede er foretaget og er ved at blive bearbejdet. Man forventer en snarlig afrapportering. Fokus på unge Der har, udover ovenstående, også været særlig fokus på gruppen af unge flygtninge og indvandrere. Nogle af de unge er kommet til Danmark sent i den skolepligtige alder eller har ikke haft de nødvendige forudsætninger for at tilegne sig viden og kompetencer i folkeskolen. På Ungdomsskolen er der etableret en særlig klasse for denne målgruppe, således at den danskundervisning der ellers ville være foregået på sprogskolen, er flyttet til Ungdomsskolen. Idéen er at skabe et ungdomsmiljø, samt at de unge ikke skal gå i skole sammen med deres forældre. Samtidig med danskundervisningen tilbydes de unge undervisning i de fag, hvor de ikke har så gode kvalifikationer, det være sig i matematik, historie eller andre fag. Formålet med indsatsen er, at de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse, på lige vilkår med andre unge i byen. 13

14 Esbjerg Kommunes ligestillingspolitik Esbjerg Kommunes mål på integrationsområdet er ifølge ligestillingspolitikken, at medarbejdersammensætningen afspejler kommunens befolkning og derfor også medvirker til at understøtte integrationen af etniske minoriteter i lokalsamfundet. Kommunen har indenfor det sidste år sat fokus på mangfoldighed i sin personalepolitikker, og de følgende revisioner af kommunens politikker og retningslinjer vil blive revideret i dette lys. Aktuelt udmøntes mangfoldighedstanken sig i den reviderede ligestillingspolitik på den måde, at kommunens arbejdspladser opfordres til, at indslusning af etniske minoriteter tager udgangspunkt i uddannelsesbaggrund, kvalifikationer og arbejdspladsens behov. Desuden skal kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stilling uanset etnisk baggrund ligesom ansættelsesudvalg så vidt muligt sammensættes så etniske minoriteter er repræsenteret. Endelig opfordres arbejdspladserne til at lave individuelle introduktions- og indslusningsprogrammer, mentorordninger, instruktioner og oplæg tilpasset den konkrete situation. Som konsekvens af den centralt indgåede trepartsaftale, fastlægges fremover måltal for medarbejdersammensætningen. Desuden skal Hoved-MED fra og med 2011 forelægges måltal og indsatser i en årlig redegørelse. 14

15 Mål Kultur, fritid og foreningsliv Etniske borgere deltager i forenings-, kultur- og idrætslivet i samme grad som kommunens øvrige borgere. Etniske borgere deltager i større omfang i det frivillige sociale arbejde. Samarbejdet mellem de traditionelle frivillige sociale foreninger og de etniske foreninger styrkes. Vision Borgerne er aktive medborgere, som deltager i kultur, forenings- og idrætslivet. Kultur-, forenings- og idrætslivet giver plads til forskelligheder og skaber sammenhængskraft. Kulturelle forskelle skaber dynamik og udvikling. 15

16 Deltagelse i kultur-, forenings- og fritidsliv Fritids- og ungdomsklubberne i Østerbyen arbejder målrettet på at integrere de etniske unge inden for den almindelige klubstruktur. Der er iværksat forskellige tiltag og projekter, med deltagelse af forskellige offentlige instanser, som har til formål at fremme integrationen ved at arbejde målrettet på bl.a. at få oparbejdet et godt kulturkendskab samt generel adfærd og sociale kompetencer. Der er iværksat et samarbejdsprojekt mellem Klub Askelunden og Kvaglund Idrætsforening, samt mellem Klub Ringgården og IF 92, begge projekter støttes af DIF. Biblioteket arbejder med at målrette nogle af deres tilbud til etniske borgere, og indgår i samarbejdsprojekter med øvrige aktører i Østerbyen. Biblioteket kører bl.a. Bogstartprojektet i Kvaglund og på Stengårdsvej, Pigeklub i Kvaglund samt lektiecafeer i Ribe og Kvaglund. Forvaltningen har ikke været i bred dialog med idrætsforeninger og skoler, som forudsat i handleplanen. Dog indgår udbredelse af kendskab til foreningslivet i konceptet med heldagsskole på Bakkeskolen, og der arbejdes med det i den sammenhæng. Deltagelse i frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Vindrosen. Vindrosen har til formål at udvikle, inspirere og synliggøre det frivillige sociale arbejde i Esbjerg Kommune. Der foreligger ingen målinger på antallet af etniske borgeres deltagelse i frivilligt social arbejde. 16

17 Mål Kommunikation Vision Kommunikation fremmer den gode integration, og tager udgangspunkt i den enkelte borgers liv. Etniske borgere lærer det danske sprog, så de kan tage del i samfundslivet. Den kommunale information er tilgængelig og forståelig - også for etniske borgere. Kommunikation bygger på troværdighed og dialog. Alle tager initiativ til at informere hinanden om egen kultur og normer og bestræber sig på at forstå andres baggrund. 17

18 LærDansk Esbjerg Kommune har driftsoverenskomst med sprogskolen LærDansk under Dansk Flygtningehjælp. Der afvikles danskundervisning for byens borgere både i Esbjerg og Ribe. Danskundervisningen foregår enten i dagtimerne eller om aftenen med behørigt hensyn til kursisternes eventuelle arbejdstid. Esbjerg Kommune skriver til alle voksne udlændinge over 18 år, der flytter til byen og tilbyder deltagelse i danskundervisning. Deltagelse i danskundervisning er gratis for borgeren. Danskuddannelse for udlændinge samt beskrivelse af undervisningen er beskrevet på kommunens hjemmeside. Tilgængelig og letforståelig hjemmeside Esbjerg Kommune har i den nylige revision af den officielle hjemmeside arbejdet på forskellige fronter med at gøre den kommunale information tilgængelig og letforståelig også for etniske borgere. Der er således blevet etableret en meget omfattende engelsk og tysk side samt integreret en knap til Google Translate. Alle tekster på hjemmesiden, uanset om det er på den danske, engelske eller tyske side er ligeledes blevet gennemarbejdet sprogligt, så teksterne er let forståelige og giver mening for borgerne. Tolkning Esbjerg Kommune har pr. 1. oktober indgået aftale om levering af tolkebistand med Tolkeservice, v/ Jytte Olesen fra Kolding. Aftalen dækker fremmødetolkning, telefontolkning, teletolkning og skriftlige oversættelser. Aftalen er gældende for alle forvaltninger, afdelinger og institutioner i kommunen. Desuden gennemfører Esbjerg Kommune i øjeblikket et pilotprojekt om benyttelse af videokonference til tolkeopgaver, såkaldt teletolkning. Pilotprojektet gennemføres i Jobcentret og udvalgte områder på Rådhuset, og forventes evalueret i andet kvartal Med teletolkning kan der i akutte tilfælde hurtigt og enkelt etableres tolkning i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt, hvilket kan fremme korrekt og hurtig behandling af en henvendelse til kommunen. Information om brug af tolk er ikke tilgængelig på hjemmesiden lige nu, men arbejdet påregnes afsluttet inden udgangen af