Slip din indre italiener løs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slip din indre italiener løs"

Transkript

1 Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. November 2006 nr. 16 Vi kan få mere ud af byen, mener byrumseksperten Lars Gemzøe: Slip din indre italiener løs Fy og Bi gemmes i en koldkrigsbunker Kompost formindsker drivhuseffekt

2 Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. November 2006 nr. 16 Vi kan få mere ud af byen, mener byrumseksperten Lars Gemzøe: Slip din indre italiener løs Fy og Bi gemmes i en koldkrigsbunker Kompost formindsker drivhuseffekt Stumilmstjerner fryses ned Gamle ilm med Fy og Bi og Asta Nielsen bliver reddet fra smuldredøden. Danske ilmskatte fra før 1950 er ved at blive samlet i en underjordisk bunker, hvor ilmene kan opbevares under frysepunktet 4 Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra cowi. COWIfeature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Foto: Stig Stasig Redaktion John Jørgensen ansv.h., jhjcowi.dk Christina Tækker, chtcowi.dk Susanne Junge, sgncowi.dk Janne Toft Jensen, jajecowi.dk Design & layout Josina W. Bergsøe, jwbcowi.dk Patrick Andresén, pcacowi.dk Hanne Bjørn Nielsen, hbncowi.dk Helle Martini, hmixcowi.dk Redaktionen sluttet 19. oktober 2006 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag Tryk: Schultz Grafisk ISSN Udgiver cowi a/s Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax Forside Arkitekt Lars Gemzøe fra GEHL Architects mener, at København er et mønstereksempel på en by, der udnytter sine byrum. Foto: Morten Larsen cowi er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. cowi er førende på sit felt, fordi vores 3300 medarbejdere hver især er det på deres. Androgyn engel i fængsel Statsfængslet i Østjylland et det første nybyggede fængsel i Danmark i 33 år. Christian Lemmerz har lavet en flere meter høj skulptur til det afsnit, hvor de hårdeste fanger sidder 37 Foto: Søren Holm/Chili Souvenir fra stranden En stokmine er en djævelsk opfind else. De sidste aktive miner fra 2. verdenskrig er ved at blive ryddet væk fra en strand i Vestjylland 20 Foto: Stig Stasig Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 3

3 Fy og Bi skal opbevares i koldkrigsbunker Af Christina Tækker Som en stor strandet hval ligger bunkeren blottet midt i skoven. De store bøgetræer, der tidligere voksede over taget, er fældet, og den mørke jord er gravet op hele vejen rundt om den m 2 store grå krop. Den tidligere så hemmelige koldkrigsbunker er ved at blive renoveret, så den fra foråret kan bruges som arkiv for gamle danske og udenlandske film fra en tid, hvor Asta Nielsen, Carl Th. Dreyer og Fy og Bi var stjerner. Men selv om den ikke længere indeholder fortrolige oplysninger, er den lige så svær at finde som for 40 år siden, hvor Beredskabsstyrelsen indviede den under jordiske bunker som kommandocentral. Der er ikke noget skilt, der angiver navnet på vejen, og man kan heller ikke finde den på kommunens opsatte kort. Først efter et par forgæves forsøg ned ad smalle veje finder vi grusstien, der leder gennem den røde port. Mellem træerne dukker bunkeren op som en hemmelig skat, vi endelig har fundet. Bunkeren bliver nok endnu mere mystisk at se på, når den står færdig om nogle måneder, siger arkivleder Jacob Trock fra Det Danske Filmin- Foto: Scanpix Flere film fra før 1950 er smuldret væk på grund af fugt. Nu skal de gamle danske film flyttes fra det fugtige Bagsværd Fort til en underjordisk bunker i Store Dyrehave i Hillerød, hvor de kan opbevares under frysepunktet Bunkeren er gravet fri, for at man kan lægge dræn rundt om bygningen. Senere skal man bore huller gennem den 65 cm tykke beton på toppen af bunkeren. Foto: Stig Stasig Bag projektet Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen Bygherrerådgiver: cowi Lejer: Det Danske Filminstitut stitut. Her vil 75 skorstene på hver én meter rage op over taget. De bliver etableret for at forhindre, at en brand breder sig til hele arkivet. Film går i opløsning Det Danske Filminstitut regner med, at omkring 25 procent af de gamle spille- og stumfilm fra perioden er bevaret. Langt de fleste film er smuldret. De er nemlig lavet af nitratcellulose, pålagt skydebomuld, der har let ved at gå i opløsning og kan selvantænde under ekstreme forhold. Filmene har været opbevaret i fugtige lokaler på Bagsværd Fort siden Men i løbet af 90 erne erfarede man, at bygningen var uegnet til at opbevare de skrøbelige film. Når man opbevarer nitratfilm i varme og fugtige rum, forøger man nedbrydningsprocessen. Først forsvinder motivet langsomt, senere bliver filmen klistret og fedtet og kan slet ikke rulles ud. I det sidste stadium bliver filmene pulveriseret eller forvandlet til en brunlig klump. Samtidig udsender den nedbrudte nitrat en kraftig lugt og gas af salpetersyre, der nedbryder me- Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 5

4 taldåsen, hvor filmene ligger. Hvis ikke filmen bliver fjernet, spreder gassen sig til andre film. Efter en bevilling fra Folketinget i 2001 gik man i gang med at undersøge mulighederne for at finde et egnet opbevaringssted. Valget faldt på bunkeren i Store Dyrehave i Hillerød, der ud over den ældre danske filmskat bliver hjemsted for Det Kgl. krav til, hvordan ingeniørerne skal nedkøle bygningen og sikre, at brandsikkerheden er i top. Ved at holde filmene under en relativ lav fugtighed og sænke temperaturen til under frysepunktet får man nemlig filmens kemiske processer til at løbe langsommere. Dermed kan man standse filmens nedbrydningshastighed. Bunkerens gange og gøre klar til at opføre 75 mindre celler, der hver bliver på størrelse med et lille kollegieværelse. Hver celle skal indeholde opbevaringsbokse med sammenrullede film. Det svarer til ca. et ton film i hver celle. For at kunne modstå trykket fra en brand bliver vægge og døre i cellerne dimensioneret efter særlige internationale standarder. Eksplosionsåbninger Asta Nielsen kommer frem af gemmerne Bunkeren er bemandet af det faste projektteam: Fra venstre byggekoordinator Bjarne Dalgaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen og hans kollega projektleder Linda Pejtersen, projektleder i COWI Per Jansen og arkivleder fra Det Danske Filminstitut Jacob Trock. Foto: Stig Stasig Bibliotek og Nationalmuseets fotos, der også indeholder nitratmateriale. Arkivet bliver dermed nationalt og skal indeholde i alt 80 tons materiale svarende til meter hylder. Film skal opbevares i minus fem grader Vores mål er at sikre rammerne for, at filmene kan få den længst mulige levetid, siger Linda Pejtersen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Derfor stiller vi store krav til forholdene i det nye nitratfilmarkiv, så filmene kan opbevares optimalt. Arkivet skal bl.a. have en konstant luftfugtighed på 30 procent og en temperatur på minus fem grader. Nitratfilmenes særlige egenskaber stiller komplicerede og strenge internationale placering to meter under jordoverfladen giver en naturlig fordel. Når man går ned ad trappen til bunkeren, mærker man tydeligt, at temperaturen falder. Bunkerens beliggenhed er en fordel, når man skal køle bygningen, fordi den ikke bliver påvirket af solens varme, ligesom temperaturpåvirkningerne i den varme periode er noget lavere fra jorden. Men for at få temperaturen ned under frysepunktet skal der et centralt køleanlæg til at køle bunkeren på en konstant temperatur, fortæller Per Jansen, der er projektchef i cowi. Som en bordbombe I øjeblikket er et arbejdssjak ved at nedbryde metalgitre i bunkerens labyrintiske i taget vil aflaste trykket og sørge for, at branden ikke breder sig. Samtidig lukker specielle branddøre, der bl.a. består af indvendige skydedøre, for at hindre, at branden breder sig fra den enkelte celle ud mod adgangsvejene. Det eksplosionsagtige brandforløb kan sammenlignes med en bordbombe, der springer i luften: Den er kort og kraftig. Men hvor en bordbombe kun indeholder et par gram nitrat, vil braget fra en rulle film, der vejer 2,5 kg svare til ca bordbomber, fortæller Jacob Trock. Projektchef Per Jansen, pejncowi.dk Alle gamle film er værdige at bevare. Hvis man bare havde kasseret det, der førhen ikke havde interesse, ville mange uvurderlige film være gået tabt, siger Jacob Trock. Foto: Stig Stasig Gamle stumfilm fortæller historien om os selv, mener arkivleder Jacob Trock fra Det Danske Filminstitut 6 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 7

5 Af Christina Tækker Arkivleder Jacob Trock åbner døren ind til arkivet på Det Danske Filminstitut og lader de store tunge rammer med stumfilmens stjerner glide gennem hænderne. Her er hun, siger han og hjælper med at skubbe den halvanden meter høje, indrammede filmplakat ud på gulvet. Den smukke skuespillerinde Asta Nielsen toner frem fra gemmerne, hvor hun reklamerer for en af sine sidste film Dirnentragödie fra 1918, inden tonefilmen slog igennem, og hun blev en eksstjerne. Sammen med Carl Th. Dreyer og Fy og Bi hører Asta Nielsen til de absolutte stjerner fra den periode, der beskrives som dansk films første guldalder. Asta Nielsen var især kendt internationalt og blev specielt husket for filmene Afgrunden fra 1910 og Engelein fra Sammenlagt medvirkede hun i over 70 film fra 1910 til 1932 heraf kender man kun til, at knap 40 af dem har overlevet enten i fragmentarisk eller komplet form. Filmen The Midnight Trail, der er instrueret af Edward Sloman i 1918, er gået ind i sin sidste fase og er både ildelugtende og pulveriseret. Foto: Stig Stasig Kan bevare kulturarv De fleste film fra perioden mellem 1900 og 1950 er nemlig smuldret væk og vil for evigt være tabt sammen med dem, der er blevet smidt ud. Der findes nemlig ikke kopier af alle film, reklamer og dokumentarprogrammer fra perioden. Nogle film kan dog stykkes sammen i små bidder fra danske og udenlandske arkiver. I øjeblikket registrerer man derfor indholdet af ca opbevaringsbokse med gamle film, der er opbevaret på Bagsværd Fort, inden de bliver flyttet til bedre lokaler i et nyt nitratfilmarkiv i Hillerød. Dermed får man mulighed for at vedligeholde og restaurere den store filmsamling forsvarligt og bevare en stor kulturarv. Handler om vores identitet Jeg tror, at alt det materiale, vi har liggende, har utrolig meget at gøre med vores identitet. Man kan blot se på udsendelser som danskernes film om danskere, som var en stor salgssucces på tv og bl.a. viste klip fra vores arkiv. Udsendelserne har skabt fokus på det gamle materiale, som nu også tv-stationer efterspørger. Filmene fortæller nemlig om os selv. De handler om livet på landet og om, hvordan industri og håndværk virkede på den tid, fortæller Jacob Trock. I arkivet på Bagsværd Fort har man bl.a. fundet filmperler som stumfilmen fra 1910 Et menneskeliv af det lille filmselskab Regia. Filmen blev fundet i mindre dele, men billederne er intakte. Det betyder, at man kan kopiere filmen, så den igen kan vises på lærred. Der dukkede også en reklamefilm frem, hvor en afrikaner serverer kaffe for hvide besøgende, ligesom man fandt private kongelige optagelser, hvor man ser gæster til Alexandrine-Louise og Greve Luitpold af Castell-Castells bryllup stille op til fotografering. Stemningen ser munter og løssluppen ud, men desværre er der ikke lyd til optagelserne. Nyt udstyr for bro-doktorer Det kan forcere områder med kun seks millimeters åbning og arbejde sig 7,5 meter ind i konstruktionen. Det såkaldte videoendoskop, som er mage til det, man bruger på hospitalernes kirurgiske afdelinger, er udstyret med et højopløsningskamera og en digital videooptager til levende billeder. cowis nye fleksible videoendoskop gør det ofte muligt at afsløre begyndende defekter som revner, fugt eller korrosion i tide. Dermed kan man sætte hurtigt ind med en behandling. Civilingeniør Torben A. Pedersen, tapcowi.dk Foto: Morten Larsen Dræsine måler urolige spor Togskinner har en uvane med at flytte sig. Specielt når de bliver belastet af tunge tog, der kører frem og tilbage over dem. Med en hastighed på et par km i timen går cowis ingeniører bag en firehjulet transportabel måledræsine for at tjekke skinnernes beliggenhed. Dræsinen måler bl.a. sporvidde, skinnernes overhøjde, radius i sporet, sporets hældning og sporriller. Det gør den ideel til arbejde på sidespor og lokalbaner. Dræsinen vejer ca. 20 kg og kan klappes sammen og ligge i bagagerummet på en bil. Ingeniør Jan Falster-Hansen jnfcowi.dk Foto: Morten Larsen Termokande tester måleudstyr Tag otte termotråde, et elektrikerrør, en rulle malertape og en datalogger, der er et følsomt måleinstrument. Det var, hvad en opfindsom ingeniør i cowi gjorde, inden han målte lufttemperaturen i de dobbelte glasfacader i dr s nye redaktionslokaler. Med halvdelen af en termotråd i dybet af en termokande fyldt med is testede han, at udstyret målte korrekt, inden han brugte det til at udføre detaljerede målinger hvert femte minut over 14 dage. Resultaterne vil indgå i dr s it-eco projekt. Civilingeniør Peter Kaarup Olsen, pkocowi.dk Foto: Erik Rasmussen 8 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 9

6 Med et grønt register kan skibsejere være med til at sikre et bedre arbejdsmiljø, når skibe skal hugges op. Her ses en skibsophugger ved siden af en tanker i Along-Sosia i Indien. Foto: Scanpix Grøn ophugning af gamle skibe Skibe får et green passport, der skal sladre om farlige stoffer, før de bliver skilt ad. De fleste skibe ender på strande i den 3. verden Af Gitte Roe Eriksen Når Stena Seatrader fremover sejler sin rute mellem Holland og England, bliver det ikke alene med fragt og passagerer ombord. Et green passport grønt register vil nemlig fremover følge damens liv og virke og afsløre, hvilke farlige stoffer, der er ombord. Det grønne register har cowi hjulpet Stena Line med at skabe, så selskabet kan bidrage til et bedre miljø, den dag skibet skal hugges op. Inden ophugningen kan man så fjerne de dele og komponenter af skibet, der indeholder farlige stoffer på en sikker og miljøforsvarlig måde, inden skibet bliver totalt skilt ad. Det er skibsejernes bidrag til at sikre et bedre arbejdsmiljø for de mennesker, der skal ophugge skibet men også for at reducere forureningen af havene. Hovedparten af skibe, der i dag hugges op, ender på strande i den 3. verden, hvor ophugningen foregår uden hensyntagen til arbejdernes ve og vel og til forurening af havene, forklarer Klaus Winther Ringgard, seniorprojektleder i cowi. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11

7 Om år har vi et godt billede af alle farlige stofer i skibe, der skal hugges op cowi har tidligere i en rapport om skibsophugning bestilt af eu peget på, at det er vigtigt med initiativer for grøn skibsophugning, i forbindelse med at tankskibe med enkeltskrog fra 2016 ikke længere må sejle på verdenshavene. I en kommende undersøgelse går man et skridt videre og kigger på hele flådemarkedet, heriblandt krigsskibe. Ældste dame i flåden Det er første gang, man hos Stena Line får lavet et green passport. At valget faldt på Stena Seatrader er ikke tilfældigt. Hun er den ældste dame i vores flåde, og det er rimeligt at antage, at der er miljøfarlige ting i hende som f.eks. asbest og plastmaterialer, siger Johan Roos, Sustainability Manager hos Stena Line. Stena Seatrader er da også på listen over skibe, som Greenpeace følger nøje, hvilket Johan Roos betragter som logisk på grund af skibets alder. Sandsynligheden for ophugning er naturligvis større ved gamle skibe, og det er også her risikoen for farlige stoffer er størst. Derfor vælger vi at fokusere på de gamle skibe først. Men fremover vil vi også have green passport på alle nybyggede skibe, siger Johan Roos. Følger skibets liv Det grønne register skal følge skibets liv. Det skal både indeholde dokumentation for skibets byggematerialer, hvad det producerer undervejs, og hvad det har ombord af kemikalier, f.eks. maling til skibet. Listen af farlige stoffer skal løbende opdateres, f.eks. under ombygning af et skib, fortæller Klaus Winther Ringgaard. I forbindelse med udfærdigelsen af et green passport indsamler cowi alle oplysninger om skibet. Samtidig er vi med ombord i et par dage, hvor vi tager prøver og analyser for at få et fuldstændigt overblik over de stoffer, der er brugt. Måske skal vi bore huller i en branddør for at finde ud af, om der er brugt asbest, forklarer Klaus Winther Ringgaard. Endnu er der ikke lavet mange green passports på verdensplan, men hos cowi regner man alligevel med, at det bliver et fast register i nybyggede skibe. Om år har vi et godt billede af alle farlige stoffer i skibe, der skal hugges op, siger Klaus Winther Ringgaard. I et flow-kammer måler man, hvor hurtigt metankoncentrationen stiger og beregner mængden af metan pr m2. Udstyr til at måle gassammensætning. Skibsophugningsarbejdere bærer et stykke fra et skib i Along-Sosia i Indien. Foto: Jonathan Torgovnik/CORBIS Et dilemma Det er ikke lovpligtigt at få lavet et green passport og heller ikke at følge det, men det er en af metoderne foreslået af fn s Internationale Maritime Organisation, imo, og den Internationale Arbejder Organisation, ilo, i kampen for bæredygtig skibsophugning. Vi håber naturligvis, at når ejerne sælger et skib til ophugning, så følger de op og får dokumentation for, at det bliver ophugget i overensstemmelse med et green passport, siger Klaus Winther Ringgaard. Netop her støder Stena Line ind i et dilemma ifølge Johan Roos. Vores skibe er altid i god stand, så vi behøver aldrig sælge til ophugning men til videre sejllads. Den nye ejer kan dog få et godt tilbud på metallets værdi, så selv om skibet bør sejle videre, kan det alligevel betale sig at sende det til ophugning. Og så er det uden for vores kontrol, om den nye ejer gør brug af skibets green passport, hvis det sælges videre til ophugning. Man kan ikke tvinge de nye ejere til at følge det, så problemet ryger videre til de nye ejere. Men for os vil det være dårlig shipping, hvis vi solgte et gammelt skib uden green passport, forklarer Johan Roos. Seniorprojektleder Klaus Winther Ringgard, kwicowi.dk Kompostlag formindsker drivhuseffekt Man tester forskellige komposttyper. Illustration: Mediafarm Det er billigt at mindske metanudslip fra lossepladser ved at overdække med kompost I såkaldte bio-vinduer opbygger man forskellige lag med jord, dræn og kompost. Af Christina Tækker Hvor meget kan man reducere udsivning af metangas fra lossepladser for at mindske den globale opvarmning? I et nyt forskningsprojekt på Fakse Losseplads analyserer man nu forskellige muligheder for, hvordan man bedst muligt kan få bakterier til at omdanne metan til den mindre skadelige drivhusgas co 2 ved at overdække affaldet med muld og kompost. På den måde kan man reducere udslippet af lossepladsmetan, der udgør mellem syv og 20 procent af det samlede globale udslip. Erfaringerne skal bruges globalt. En billig metode Metoden er velkendt. Men projektet kan være med til at dokumentere, at der eksisterer en relativt billig måde til at forhindre metanudslip i atmosfæren. Problemstillingen har international bevågenhed, da der er en global interesse i at drive losseplader på en fornuftig måde, så man kan formindske udslip af drivhusgasser. Men på grund af manglende viden og penge ligger affaldet ofte udækket på lossepladserne, fortæller projektleder Niels Erik Houe fra cowi. Forskningsprojektet ledes af lektor Peter Kjeldsen, Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet, mens cowi sammen med en følgegruppe bidrager med baggrundsmateriale. Store åbne bunker Metan bliver frigivet ved at organiske materialer som dagrenovation, træ fra bygningsaffald og andet organisk materiale ofte ligger i store, åbne bunker på lossepladserne og rådner. I Danmark udnytter man gassen på affaldsdeponier til at producere varme og elektricitet. Men på de resterende affaldsdeponier er mængden så lille, at det ikke kan betale sig at anvende den til energi. Hvor er der metanudslip? Et af målene med projektet er at afgøre, hvor der er metanudslip på Fakse Losseplads, og hvordan gassen bedst omsættes til co 2. Ideen er at installere såkaldte bio-vinduer, hvor man opbygger forskellige lag med jord, dræn og kompost. Projektet slutter i 2008 og er finansieret af eu s Financial Instrument for the Environment (life), Miljøministeriet, I/S Fasan og Renosam. cowifonden støtter projektet med kr. til analyseudstyr. Projektleder Niels Erik Houe, nhcowi.dk På Fakse Losseplads er udlagt et jordlag, der består af moræneler. Et lag grus skal bl.a. være med til at fordele gassen for at opnå en jævn gennemstrømning. Affald bliver omsat og danner metan som bevæger sig gennem hulrum i affaldet og slutafdækningen til atmosfæren. 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

8 10 Skuespilhuset COWI-land Det er ikke for ingenting, at nogle kalder Københavns sydhavn for COWI-land. COWI er involveret i ni aktuelle projekter, hvor der rådgives om miljø, design og akustik. Derudover foretager COWI geoundersøgelser og projekterer og arbejder på udviklingsprojekter, der om fem-ti år vil huse ca lejligheder af høj kvalitet. To projekter er afsluttet. Rådhuspladsen H.C.Andersens Boulevard Langebro Christianshavn 11 Byggeboom i Hotel Marriott 8 Bryggebroen Kalvebod Brygge Islands Brygge Havnestad Nord Nordeas hovedsæde 2 6 Københavns havn 9 Havneholmen 4 Lemvig Müller & Munck Artillerivej Syd 5 Teglholm 3 Sluseholmen 1 Louis Poulsen 7 Vejlands Allé Omkring lejligheder bliver bygget i Københavns sydhavn. Flere steder kan man sejle lige til døren. Foto: Tao Lytzen Lejligheder i alle afskygninger skyder op langs Københavns sydhavn, der tidligere var domineret af industri. Boomet skyldes en efterspørgsel på boliger, og havnen er et godt bud på at bo tæt ved vand og by

9 Et par kvinder nyder livet på den udendørs cafe Luftkastellet. Foto: Scanpix Af Christina Tækker Man skal ikke sejle langt fra kajpladsen foran Hotel Admiral i København, før man ser det første nybyggeri, der dukker op langs havnefronten. Her er ca lejligheder i alle afskygninger ved at blive bygget i Københavns sydhavn, som tidligere var domineret af industri. Mens nogle af de gamle produktionsbygninger bliver renoveret og ombygget, skyder andre helt nye bygninger i vejret. Havneholmen, der ligger på en halvø foran Fisketorvet, er etableret ved at pumpe materialer ind fra havnen og fyldjord fra tidligere udviklingsprojekter i København. Teglholmen, der gennem de seneste år har huset mange forskellige virksomheder, viger nu pladsen til fordel for en ny bydel, hvor man bygger ca kvalitetsboliger, der har tæt kontakt til havn og kanaler. I den sydlige ende af Sydhavnen, kaldet Sluseholmen, bygger man otte boligkarreer med forskellige individuelle facader og sejlbare kanaler, der gennemskærer karrebebyggelserne. Havnen har altid stillet sig til rådighed for de behov, der har været gennem tiderne. I dag boomer byggeaktiviteten i havnen, fordi der er stor efterspørgsel på boliger. Men det er også, fordi boligerne er et godt bud på at bo tæt på vand og i centrum af byen. Her får du oven i købet udsigt til vandet, siger Karl-Gustav Jensen, direktør i Københavns Havn. Huse skal have en identitet Boligerne fås i alle prisklasser og former. Her er både leje- og ejerlejligheder, og man kan vælge at bo i penthouse, rækkehus eller hollandsk-inspirerede kanalhuse, hvor kajakken fortøjes uden for vinduerne. Fælles for den nye bydel i Sydhavnen er, at husene skal have deres egen identitet. Bag tankegangen står den hollandske arkitekt Soeter van Eldonk, der for seks år siden lavede et idéoplæg til en helhedsplan, der strækker sig fra Sluseholmen til Fisketorvet. Ideen blev ført videre, da man sidste år udbød en arkitektkonkurrence for Artillerivej Syd på Islands Brygge. Helhedsplanen betyder, at der er hen ved 30 forskellige arkitekter til at tegne individuelle facader på lejlighederne i Sluseholmen, mens man på Artillerivej Syd får en kunstig vig og huse, der er inspireret af byggeforeningshuse a la Kartoffelrækkerne på Østerbro. Vi lever i et oplevelsessamfund, hvor det betyder noget, hvor og hvordan man lever. Det er altid rart at kunne fortælle, at man bor ved vigen eller i en lejlighed med egen kajplads. Derfor forsøger vi at bygge videre på nogle af vores gamle værdier i den nye bydel, fortæller Karl-Gustav Jensen. Havn ændrer udseende Han sammenligner byggeaktiviteten i Københavns sydhavn med den, man oplevede i 60 erne og 70 erne syd for København. I dag er alle byggegrunde i havnen solgt. Næste udviklingsområde er Nordhavn, hvor man allerede er i fuld gang med at opføre flere lejligheder. I disse år ændrer Københavns gamle havnearealer udseende, ligesom man ser det mange andre steder i Europa. For blot 20 år siden var det ikke populært at bo på Islands Brygge. Men om ca. 15 år vil Sydhavnen være færdigudbygget med lejligheder helt ned til vandkanten, siger Troels Wenzel, markedschef for projektudvikling i cowi. Markedschef Troels Wenzel, trwcowi.dk Modelfoto: Arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg 1 2 Sluseholmen Sjælsø Gruppen, JM Danmark og Nordicom opfører otte hollandskinspirerede boligkarreer som kanalog kajhuse i forskellige farver og størrelser i Sluseholmen. COWI har projektering af konstruktioner og installationer på seks karreer og gennemfører miljøtekniske undersøgelser og oprydning på hele udviklingsarealet. Fotos: Tao Lytzen Havnestad Nord Havnestad nord, også kaldet Islands Brygge nord, er fuldt udbygget med boliger tegnet af anerkendte arkitekter. De gennemgående projektudviklere er Sjælsø Gruppen, NCC Projekt Development og JM Danmark. COWI har stået for flere af de miljømæssige og geotekniske modninger samt projektering af flere huse på arealet. Teglholm Den østlige del af Teglholmen skal huse ca boliger samt en ny skole, der skal servicere den vestlige del af Sydhavnen. COWI skal for Sjælsøgruppen bl.a. projektere den første fase, der udgør ca. 450 boliger. Yderligere står COWI for modningen af hele udviklingsarealet. 3 4 Modelbillede: Arkitema Modelbillede: Tegnestuen Vandkunsten ApS Lemvig Müller & Munck På størstedelen af det kvadratmeter store areal vil man bygge en ny bydel med udlejningsboliger. COWI har tidligere gennemført miljøog geotekniske undersøgelser på ejendommen og er nu bygherrerådgiver. 5 Artillerivej Syd Den sydligste og sidste del af Islands Brygge skal forvandles til lejligheder, rækkehuse, husbåde, parcelhuse og kontorer. COWI står for den overordnede planlægning i tæt samarbejde med Grundejerforeningen. Bag Artillerivej står NCC Property Development A/S, Nordkranen A/S, The Carlyle Group, Walls, Kay Wilhelmsen, Københavns Havn og Københavns Kommune. Nordeas hovedsæde Nordeas hovedsæde ligger på Christiansbro og er domineret af store glaspartier fra gulv til loft. Kontoret, der består af m2 kontor stod færdig i COWI har været ingeniør på projektering for ATP Ejendomme A/S og projektmanager for hele Christiansbro-området Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

10 For blot 20 år siden var det ikke populært at bo på Islands Brygge. Nu er badeanstalten på samme sted et eftertragtet område. Foto: Scanpix 7 Louis Poulsen På Louis Poulsen-grunden, der ligger som den sydligste udviklingsgrund på Sluseholmen, arbejder Nordicom med at udvikle boliger og erhverv. Området bliver gennemskåret af kanaler, der går helt ind til husenes facader. COWI arbejder med miljømæssige undersøgelser i samarbejde med entreprenørfirmaet Skanska. 8 Bryggebroen København har fået en ny svingbro for cyklister og gående, der kan passere fra Islands Brygge til landtangen ved Fisketorvet. COWI har udarbejdet detailprojekt for entreprenørfirmatet PIH i totalentreprise af den samlede brokonstruktion. Københavns Kommune er bygherre. Fotos: Tao Lytzen Havneholmen For Sjælsø Gruppen arbejder COWI med den miljømæssige modning af to store boligkarreer, der vender ud mod havnen. Opgaven har budt på specielle udfordringer som at håndtere forurenet jord og vand, der trænger ind fra havnen i forbindelse med udgravninger af kælderen under bebyggelserne Modelbillede: Arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg Skuespilhuset COWI udfører ingeniørrådgivning på Skuespilhuset, der skal indeholde en stor sal med 650 siddepladser og en mindre sal med 275 pladser. Promenadedækket rundt om bygningen kommer til at hvile på skæve pæle og får en glasomkranset foyer med ni meter til loftet. Bygherre er Kulturministeriet. 11 Hotel Marriott Hotel Marriott er et internationalt, femstjernet hotel med 395 værelser, restaurant, bar, festsal og motionsfaciliteter. COWI har været bygherrerådgiver for kunden Marriott International og Nykredit. Hotellet blev indviet i Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19

11 Foto: Stig Stasig En af de vanskeligste minerydningsopgaver nogensinde finder sted på en fredelig strand i Vestjylland. Skridt for skridt bliver stranden finkæmmet for gamle tyske miner Mineryddere på strandjagt efter farlige miner Af Christina Tækker Tyske bulldozere med mandshøje skovle, mineplejler og firehjulstrækkere er i hast blevet kørt bag klitterne for ikke at synke ned i det bløde sand, der virker som kviksand. Det voldsomme blæsevejr har dagen forinden skabt så kraftige bølger i Vesterhavet, at store mængder finkæmmet sand er skyllet ud i havet. En større sø af havvand ligger nu inde på stranden og forhindrer de tunge maskiner i at fortsætte arbejdet med at rydde stranden for miner. Først efter et par dage kan arbejdet med at rydde det sidste store mineområde fra 2. verdenskrig igen gå i gang på fuld kraft. This is a nightmare, konstaterer en af minerydderne, der holder til i kommandocentralen på stranden på halvøen Skallingen ved Esbjerg. Ved hjælp af digitalt GPS-udstyr forsøger mineryddere fra det engelske minerydningsselskab European Land Solutions (els) at registrere kystlinjen, mens en anden minerydder leder efter rester af miner, der måtte være skyllet i land. Mange bliver forundrede over havets kræfter. Men når man befinder sig helt herude, er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt det blæser. Det er et spørgsmål om, hvor meget det blæser, siger projektleder i cowi Steen K. Nielsen. Vanskeligste minerydningsopgave Siden minefeltet blev udlagt for over 60 år siden, er der ikke sket nogen uheld. Men det er blot svineheldigt. Et enkelt forkert skridt kan udløse en af minerne og dermed lemlæste et menneske. Minerydningsopgaven er en af de vanskeligste, der nogensinde er udført i verden. Det skyldes, at miljøet nær kysterne ved Vesterhavet er uhyre følsomt og omfattet af adskillige fredningsbestemmelser. Minerne kan ligge under sandklitter, der er op til 11 meter høje og minerydderne kan kun arbejde i en begrænset periode. Derudover foregår arbejdet under stort tidspres. I løbet af en måned blev første fase af minerydningen afsluttet på den første del af Skallingen. Nu er minerydderne rykket nordpå til rydningens sidste område. I alt skal tre mio. m2 sand ryddes inden Det er det samme som 416 fodboldbaner. Det er ikke kompliceret at rydde minerne. Det vanskelige består i at styre de store mængder sand og sørge for, at vi kommer det hele igennem. Under kraftige vinterstorme kan minerne erodere og tænderen brække af. Det vil sige, at vi befinder os i en sandkasse med mange hundrede tusind kubikmeter og skal finde alle objekter på størrelse med en lillefinger, opsummerer Bo Bischoff, der er projektchef i Kystdirektoratet. Under 2. verdenskrig blev der lagt millioner af miner ud langs den jyske vestkyst som et forsvarsværk. Omkring landminer er fortsat begravet i sandet på Skallingen, der beherskede indsejlingen til Esbjerg. I dag vurderer Forsvaret, at ca. fem procent af minerne fungerer efter hensigten. Det vil sige, at der er potentielle dræbere. Indtil videre har minerydderne bl.a. fundet tre skarpe panserminer, tre skarpe stokminer, hvoraf en har en intakt tændmekanisme. Derudover er der fundet et stort antal rester fra stokminer, der svarer til ca hele miner og et stort antal trykplader til tellerminer.

12 Kysten som 3D-model COWI har i en overgangsfase fungeret som contract manager for Kystdirektoratet. Derudover har COWI udført Natur 2000-konsekvensvurderinger for miljøet, der sigter mod at bevare dyre- og plantearter. Endelig har COWI medvirket til at opbygge en terrænmodel baseret på lasermålinger fra fly og gamle luftfotos. Ved at sammensætte billederne i en 3D-model kan man vise, hvordan kysten har ændret sig gennem årene. Desuden kan man se, hvordan Skallingen skal se ud igen efter minerydningsopgaven. Kystdirektoratet, en virksomhed under Transportog Energiministeriet, er statens kyst- og havneenhed i Danmark. Kystdirektoratet ejer de minerede områder på Skallingen og planlægger, koordinerer og leder rydningsarbejdet på stranden og i klitterne. Folk reagerer negativt Fundet af minerne afskrækker dog ikke altid de lokale og turister. Selv om området er afspærret af et 8,5 km hegn med store skilte, der markerer, at der er miner, ser man stadig enkelte spadsere på stranden ligesom de har gjort de sidste 62 år. Det er klart, at fok reagerer negativt, når der lige pludselig står et meget udansk pigstådshegn lige midt i deres baghave og spærrer til den strand, som de har benyttet i mange år. Jeg forstår dem godt. Derfor forsøger vi at kommunikere til alle projektets interessenter lige fra lokale til ministerier og erhvervsliv, fortæller Bo Bischoff. Han henviser til, at baggrunden for, at minerne først bliver fjernet nu, er, at Danmark tiltrådte Ottawakonventionen om minerydning i Dermed forpligtede danskerne sig også til at rydde sine egne minefelter inden for ti år. En grundig redegørelse fra 2005 satte fornyet fokus på faren ved minerne, og man besluttede at rydde området. Skallingen Nordsøen Esbjerg Minefelt uden mønster Minefeltet er atypisk, fordi det er uden mønster, det er et blandet minefelt, som består af anti-personelminer og panserminer, der er udlagt i april 1944 sandsynligvis af værnemagten selv, men der går også rygter om, at det var russiske krigsfanger, der lagde dem ud. Det lyder måske ikke, som om det betyder noget. Men for os kan det give en indikation af, om man har fulgt reglementet og de gamle kort, som vi er i besiddelse af, siger Bo Bischoff. Det har været lidt af et detektivarbejde at få overblik over, hvilken type miner der er udlagt, hvordan de er udlagt, hvor de ligger begravet, og hvor mange der er. Gamle kort har vist sig at være misvisende, Vi befinder os i en sandkasse med mange hundrede tusind kubikmeter og skal finde alle objekter på størrelse med en lillefinger Projektchef i Kystdirektoratet Bo Bischoff fordi tyskerne har villet vildlede fjenden, hvis informationerne faldt i de forkerte hænder. Desuden har man skullet vurdere rygter om, at der var lagt forsøgsminefelter på Skallingen, og at man i foråret 1945 gav ordrer fra det tyske hovedkontor i Danmark om at udlægge nye minefelter, da man frygtede en invasion mod Esbjerg. Gennemgik historiske arkiver For at få viden om, hvor de enkelte minefelter lå, har man gennemgået arkiver i militæret, lokale museer, Tøjhusmuseet, Rigsarkivet, Forsvarets Efterretningstjeneste (fe), Marine-biblioteket på Holmen og det Kongelige Bibliotek. Man endte i Freiburg i Tyskland, hvor en historiker gennemgik arkiver fra minerydningen , der foregik under Minekommando Dänemark en tysk rydningsenhed, som med mand og kampvogne under ledelse af dansk minekontrol ryddede miner ud af de I den forbindelse mistede omkring 160 tyske soldater livet heraf en stor del på Skallingen. Efter at tyskerne manuelt havde ryddet stranden for miner, blev de nemlig beordret til at tage hinanden i hånden for som en kontrol at gå over stranden. Der har ikke siden været foretaget en systematisk rydning af Skallingen. Da området efter 2. verdenskrig var svært tilgængeligt og øde, nøjedes myndighederne med at indhegne området. Med årene forsvandt indhegningen forsvaret ryddede miner, men de lokale har også hjulpet til gennem tiderne. En strandfoged fortalte mig, at man fik en bonus på 100 kr. for at indlevere en mine til myndighederne. Når han fandt en mine, der var skyllet op fra havet, lagde han den bag på knallerten og kørte af sted. Inden minen blev afleveret, nåede den også ofte at blive vasket ren for sand i en plastikbalje. Projektleder Steen K. Nielsen, skncowi.dk De oftest fundne antipersonel-miner indeholder gram trotyl (TNT) og er bygget op af små fragmenter, der er indstøbt i beton. Minerne er designet til at kvæste. Fragmenterne kan flyve meter i sekundet gennem luften. Når området er renset, skraber bulldozeren endnu et lag sand væk på 40 cm. Processen gentages, indtil man når ned i en dybde på 1,60 meter, hvor den afsluttende skanning foretages. Områderne er inddelt i arealer på 60 x 120 meter. En detektor med en række magnetometre bliver monteret i en vogn og trukket af sted efter en firehjulstrækker hen over stranden. Dermed skanner man området i en dybde på 68 cm mod de mindste, farlige objekter. Hvis der er en koncentration af metalaffald eller mineforurening, sier man sandet gennem et anlæg, så sand skilles fra andre objekter. Hvis der er en mindre koncentration af metalaffald og mineforurening, bliver området markeret med en håndholdt detektor og pæl. Derefter udgraver man mekanisk med en pansret gravemaskine eller manuelt. I klitter og hjørner afsøger man området med en håndholdt detektor. Mineplejlen, der kaldes bæveren, er en slags mineplov, der tærsker sandet op i 20 cm s dybde med et tryk på ca. 2,5 tons per kvadratcentimeter. Dermed bliver minen sønderdelt eller detoneret. Det gør det sikkert at færdes i området til fods. Vind og vejr flytter miner på Skallingen Skallingen er et meget dynamisk område, hvor kysten trækker sig tilbage med omkring fire meter om året. Der, hvor der tidligere var mere end fire klitrækker, er der i dag blot én klitrække. Kort sagt er minefeltet blevet liggende, mens Skallingen har flyttet sig. Det betyder, at meget af sandet ligger oven på minefelterne en del af minerne ligger også i havet. Kystdirektoratet rydder områderne på land, mens Søværnet rydder til søs. Mineryddere fra European Land Solution arbejder i toholdsskift med 19 mand på hvert hold. Illustration: Mediafarm Gamle miner er farlige. Detonatorerne er stærkt korroderet, og sprængstoffet er krystalliseret. Tænderen er på størrelse med en finger og virker som en kuglepen. Ved at trække i for eksempel en snubletråd ryger sikringspinden ud og antænder minen. Med minerne fjernes en række kilder til forurening. Gamle miner lækker, og udslip fra miner kan skade miljøet. Når der bliver fundet en mine, lægger man sprængstof ovenpå og sprænger den væk. 22 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23

13 Store bulldozere skubber sand ned i vandkanten i den systematiske finkæmning af stranden. I klitter og hjørner, hvor det er svært at komme frem med tunge køretøjer, afsøger man området med en håndholdt detektor. Fotos: Stig Stasig En stokmine med en intakt tændmekaniske. Tænderen er på størrelse med en finger og virker som en kuglepen. Ved at trække i for eksempel en snubletråd ryger sikringspinden ud og antænder minen. Bulldozere skubber endnu et lag sand væk på 40 cm. Processen bliver gentaget, indtil man når ned på en dybde af 1,60 meter. Minerydderne finder mange smårester af miner. Med minerne fjernes en række kilder til forurening. Gamle miner lækker, og udslip fra miner kan skade miljøet. Minerydningen på Skallingen begynder allerede tidligt om morgenen, før solen er stået op. Projektchef i Kystdirektoratet Bo Bischoff kigger ud over stranden, hvor det rensede sand er skubbet helt ned i vandkanten. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 25

14 Skallingen er en helt anden type projekt end Bo Bischoff er vant til. Her kan han anvende alle de kompetencer, han har opbygget gennem årene. Foto: Stig Stasig Af Christina Tækker Der findes mennesker, der laver en karriereplan, som de følger. Og så findes der dem, hvor skæbnen bestemmer, hvor de ender. Bo Bischoff hører til den sidste kategori. Som tidligere chef for den humanitære minerydningsorganisation Danish Demining Group (ddg) har han rejst til nogle af verdens brændpunkter. I dag står han i spidsen for minerydningen på Skallingen, hvor der i løbet af de næste tre år skal fjernes ca miner. Det er sjovest at være i den skarpe ende. Der, hvor det sker. Men hvad der skal ske efter Skallingen, ved jeg ikke. Lige nu koncentrerer jeg mig om at løse opgaven så godt som muligt, konstaterer Bo Bischoff, der er projektchef for Kystdirektoratet. Affaldsordninger bliver sammenlignet Nyt analyseværktøj giver mere miljø for pengene Det er sjovest at være i den skarpe ende Med en uddannelse som cand.merc., en baggrund som ledelseskonsulent og en tur i forsvaret stod det ikke i stjernerne, at Bo Bischoff skulle arbejde med minerydning. Men da han kiggede efter et mere meningsfuldt job i 1994, blev han tilbudt at komme til Bosnien som konvojleder under krigen. Herefter fik han tilbudt job i den engelske organisation halo Trust i Cambodja. Her blev han sendt ud i junglen i Khmer Rouges territorium og var chef for 150 mand i k5, der er et af verdens største minefelter. Senere blev Bo Bischoff sendt til Angola som assisterende landechef indtil efteråret 1998, hvor han blev rekrutteret af Danish Demining Group, der ønskede at etablere den første danske rydningsorganisation. Jobbet bragte ham både til Somaliland, Afghanistan, Burundi, Sri Lanka, Cambodja, Laos, Kaukasus, Tjetjenien, Angola, Eritrea og Irak. Nød og elendighed Fællesnævneren for det miljø, jeg færdes i, er nød, elendighed, fattigdom, fare og død. Men jeg bringer andre værdier med mig rent ledelsesmæssigt, når jeg er ude på en opgave. Her handler det nok om moral, etik, ansvarlighed, respekt og om at være i stand til at uddelegere, siger Bo Bischoff. Fattigdom og fare præger de fleste af Bo Bischoffs minerydningsopgaver. Nu arbejder han under mere fredelige forhold på Skallingen Af Christina Tækker Foto: Jupiterimages Med et nyt analyseredskab bliver det nemmere for landets kommuner at afgøre, hvilken affaldsordning der er den bedste, og hvor man får mest miljø og service for pengene. Arbejdsmodellen er den første, hvor man sammenligner miljø, økonomi og service. Det har stor betydning i forbindelse med strukturreformen, hvor kommunerne skal slås sammen og vælge mellem flere forskellige ordninger. Det er en ny tankegang at sidestille miljø, service og økonomi. Det giver kommunen en idé om, hvor meget miljø de får for pengene. Desuden får kommunerne at vide, hvad borgerne mener om affaldsordningerne. Det er en fordel, da det fremover bliver et krav at harmonisere serviceniveauet i kommunerne, siger Carole Welton Kaagaard, der er projektleder i cowi. Et grundigt beslutningsgrundlag cowi, som har udviklet analyseredskabet, har foreløbig vurderet affaldsordningerne i ti kommuner, hvor man har undersøgt alle slags ordninger for bl.a. dagrenovation, dåser, glas, plast, storskrald og haveaffald. En af dem, der har valgt at bruge modellen er Ny Køge Kommune, hvor man i løbet af efteråret skal prioritere mellem vidt forskellige affaldsordninger fra de to sammenlagte kommuner Køge og Skovbo. Metoden gør det nemmere for os at overskue de mange affaldsordninger og giver os en objektiv vurdering, i stedet for at vi skal forholde os til tanker og følelsesladede holdninger. Derudover giver det et grundigt beslutningsgrundlag for de kommunale politikere, fortæller ingeniør og planlægger Helle Wicklow fra Køge Kommune. Projektleder Carole Welton Kaagaard, cmwcowi.dk Vurderer miljø, økonomi og service Til at vurdere affaldssystemerne undersøger cowi bl.a. indsamling ved husstanden, på genbrugspladser og i miljøbil. Metoden er baseret på en kvantitativ vurdering og sammenligning af miljø, hvor man bl.a. vurderer drivhuseffekt, forsuring og næringsstofbelastning. Derudover indgår kommunens økonomi, dvs. udgifter til vedligehold, drift og behandling. Endelig stilles borgerne en række spørgsmål via en brugerundersøgelse. 26 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 27

15 Slip din indre italiener løs København har forstået at udnytte sine byrum. Vi brug er byen hele døgnet, hele året, som var vi på ferie sydpå. Men man skal passe på ikke at ligge under for mode luner i byggeriet, advarer arkitekt Lars Gemzøe Sankt Hans Torv i efterårssol. Foto: Morten Larsen

16 Arkitekt Lars Gemzøe. Byrumsekspert med markante holdninger. Foto: Morten Larsen Af Christina Tækker Skal vi fjerne plastikposen, der ligger i vandet?, spørger Lars Gemzøe fotografen, der er ved at line op til fotografering på Sankt Hans Torv. Arkitekt Lars Gemzøe holder af smukke pladser, hvor mennesker mødes, livet leves, og man kan tage del i det pulserende byliv. Sankt Hans Torv er netop sådan et sted. I den lune sensommersol har mange nørrebroere fundet en plads på cafestolene, på stenbænkene midt på torvet med godt udsyn eller simpelthen bare på jorden. Vandet fra skulpturens springvand lokker børn til at soppe i vandkanten, og et enkelt træ skaber skygge og atmosfære. Men sådan har det ikke altid været. Lars Gemzøe husker, at en politibetjent stod på en kasse henne på hjørnet og dirigerede trafikken i et af Nørrebros travleste knudepunkter. Torvet var næsten som en ø, hvor man måtte løbe over gaden for ikke at blive kørt ned. Senere lukkede På trods af at der findes megen tilgængelig viden om, hvordan man skaber gode byrum, ser det nærmest ud som om, man har stået helt på bar bund, da man planlagde Kay Fiskers Plads, siger arkitekt Lars Gemzøe. Foto: Morten Larsen man en gade for trafik og fik forankret Sankt Hans Torv langs kanten af byrummet, hvor der i dag er en række cafeer med udendørs servering. Livet begyndte at myldre frem, og pladsen blev et lokalt mødested. Åbent hele året I løbet af de sidste 40 år har danskerne i den grad indtaget byens torve og pladser som mødested og opholdsplads. Udviklingen begyndte i 60 erne, hvor man fjernede bilerne fra bymidten og introducerede gågader ligesom i Tyskland og resten af Skandinavien. I 70 erne skød de første udendørscafeer op, parkeringspladser blev nedlagt, og der blev Campoen i Siena er ikke bare et smukt historisk sted men rummer stort set alt, hvad der er nødvendigt at vide for at skabe en god plads, mener arkitekt Lars Gemzøe. Foto: Scanpix bedre plads til bylivet. I løbet af 80 erne fik cafeerne for alvor fat i bybilledet, og samtidig blev sæsonen forlænget. Hvor man tidligere kun sad udenfor i et par måneder, er danskerne nu udendørs en stor del af året eller hele året som på Magasins Torv, der fra at være en sommercafe har åbent hele året. Der bliver ikke kun tilbudt varme tæpper til frysende gæster i de kolde måneder. Der er også varmelamper og glødende kul. Om vinteren kan man komme til julemarked, drikke varm gløgg og leje et par skøjter på en af de mange udendørs skøjtebaner. Hvor København tidligere var domineret af biler, er det blevet en Selv om klimaet skifter markant fra sommer til vinter, insisterer vi på at have middelhavsstemning året rundt og drikke kaffe på torvet, som vi gjorde på ferien i Italien by, der er præget af aktiviteter og udendørs arrangementer. Bylivet er vokset år for år, flere mennesker bruger byen, og de bruger mere tid i den. Selv om klimaet skifter markant fra sommer til vinter, insisterer vi på at have middelhavsstemning året rundt og drikke kaffe på torvet, som vi gjorde på ferien i Italien. Det samme sker i London, hvor man heller ikke troede, at man kunne sidde udendørs på cafe med det regnfulde engelske klima. Det handler om at slippe den indre italiener løs, siger Lars Gemzøe, der er associeret partner i gehl Architects og lektor ved Center for Byrumsforskning på Kunstakademiets Arkitektskole. Vinden suser i Ørestad Ifølge Lars Gemzøe er København et mønstereksempel på en by, der i stigende grad har forstået at udforme sine byrum, så de er gode steder for mennesker til fods. Byen eksperimenterer stadig med nye former som multirummet, hvor børn og unge kan dyrke forskellige idrætsaktiviteter. Desuden giver byens torve plads for alle aldersklasser og tilhørsforhold. Sankt Hans Torv er f.eks. præget af at være et ungdomstorv, Rådhuspladsen tiltrækker etniske grupper, og på Islands Brygge er der både rum til unge, der spiller bold, og ældre med rollator. Men der er også eksempler på pladser, hvor man synes at have glemt sin lærdom, mener Lars Gemzøe. Han peger bl.a. på Kay Fiskers Plads over for Fields i Ørestad, hvor man har bygget store, åbne og livløse pladser. Da vi kommer derud med metroen, blæser vinden meget mere end på Sankt Hans Torv. De bare marker og det åbne rum har skabt et stærkt forringet klima præget af dybe skygger og turbulens fra det enkeltstående højhus. På pladsen, der normalt er tom, er der dansefestival, og musikken dundrer højt ud af højttalerne. De tilhørende gæster har ingen bænke at sidde på. Det synes, som om man har fået mere erfaring med at opføre bygninger end med at forme rum for menneskers dagligliv. Set i helikopterperspektiv har man et fantastisk knudepunkt med regionalt tog, metro og Nordens største shoppingcenter, men står man nede på pladsen, er det tydeligt, at man har tabt alle bolde på gulvet, mener Lars Gemzøe. Modeluner i byggeriet Modsat de store monumentale bygninger med overdimensione- 30 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 31

17 Kvalitetskriterier for et godt byrum Kvalitetskriterierne for gode byrum for folk, der enten cykler eller går, er udgangspunktet for udformningen. Her er København unik, fordi bilerne er holdt ude af middelalderbyen. For at skabe et godt byrum skal man føle sig beskyttet mod trafik, og man skal føle sig i sikkerhed for kriminalitet og vold. Det er vigtigt, at der er læ, så man ikke fryser, gode overflader, så man kan gå komfortabelt, og mulighed for at sidde eller stå. Man vil også gerne se, hvad der foregår, og have mulighed for at tale sammen uden at råbe til hinanden. rede byrum som Ørestad, er der en anden tendens i byrummet, der handler om at skabe små intime pladser og gader i lilleputskala som Jakriborg i Sverige. Den svenske by ligner en mellemting mellem Dragør og Lübeck. Her er et meget gammeldags udtryk, hvor man søger at ligne noget fra 1600-tallet. Men det er også muligt at bygge noget, der på én gang er i den rigtige skala, tager vare på mennesker og har et nutidigt udtryk. Bl.a. Bo 01 i Malmø, som er et eksempel på, at man har arbejdet bevidst med at skabe varierede rum i menneskelig skala i en helt ny bydel, som bl.a. rummer en populær strandpromenade, fortæller Lars Gemzøe. Erfaringerne samler han fra mange års studier, hvor han har forsket i byudvikling, og fra projekter som gehl Architects har været involveret i i adskillige internationale byer som London og Melbourne. Senest har gehl Architects været involveret i et større byudviklingsprojekt i Rijeka i Kroatien. Men ligegyldigt hvor arkitekterne arbejder, er arbejdsmetoden den samme. Det handler om at skabe gode rammer for mennesker, så bylivet kan udfolde sig. Bygningerne kommer i anden række. Genskaber rummet I virkeligheden vender vi byplanlægningen tilbage til sin oprindelse ved at tage udgangspunkt i menne- skers behov for sociale rum. I den traditionelle europæiske by stod bygningerne skulder ved skulder og dannede pladser, gader og torve. Under modernismen gjorde man oprør mod den mørke, overbefolkede by med de snævre trafikfyldte gader og dårlige boliger. I stedet opførte man sunde boliger med sol, luft, altaner og grønne områder, men man fjernede samtidig gaden og pladsen, byens mødesteder eller sociale rum. Det blev reduceret til trafikkorridorer og store åbne græsarealer. Det er de gode rammer om menneskelig aktivitet, vi forsøger at skabe på ny, fortæller Lars Gemzøe. Strøgets og bylivets udvikling gennem 100 år Italiener eller grønlænder Tilbage i den indre by går vi op fra metroen og gennem den italienskinspirerede loggia mod Israels Plads. Vinden fyger gennem smøgen, og folk knapper jakkerne til i halsen, ligesom når man står ved Hammerichsgade ved hjørnet af SAS Royal. Her trykker det høje hus vinden ned og skaber en blæst, der er to til tre gange kraftigere end andre steder. Hver gang man opfører et nyt byggeri, bygger man nemlig også et mikroklima. Er huset lavt, så solen kan komme ned i mellemrummet, og er der træer og vegetation, som giver læ, kan man skabe et klima, der svarer til, at huset er flyttet næsten km sydpå. Bygger man store rum og høje bygninger, flyttes klimaet 500 km mod nord. Det er udformningen af bebyggelsen, der bestemmer, om man skal have det som en italiener eller en grønlænder. www. gehlarchitects.dk centre/cbf/center.asp Bo O1 i Malmø. Eksempel på bevidst arbejde med at skabe varierede rum i menneskelig skala. Foto: Envac 1880: Gammelt stik der viser bylivet på Strøget for godt 100 år siden. Bylivet var domineret af nødvendige, arbejdsorienterede kvinder. 1960: Strøget er nu nærmest invaderet af biler. Bylivet er trængt sammen på smalle fortove, hvor der kun er plads til de mest nødvendige gåaktiviteter. Foto: Polfoto 1968: Strøget fem år efter omlægningen til gågade. Fodgængerne har fået bedre plads til at gå på indkøb og se på vinduer. De bilfri gader opfattes som svaret på forstædernes nye indkøbscentre. 2005: Sommerdag på Strøget. Det nye byliv præget af rekreative og kulturelle aktiviteter spiller en stadig større rolle i bybilledet. Gågaden er blevet en blandet opholds- og gågade. Tekst og fotos fra Det nye byliv af Gehl, Gemzøe, Kirknæs og Søndergaard Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 33

18 Livet skal tilbage til havnebyen Rijeka Byrumsudviklerne gehl Architects og cowi skal forvandle et nedslidt havneområde i Rijeka i Kroatien til en attraktion for lokale og turister Af Christina Tækker Et nyt udviklingsprojekt i havnebyen Rijeka i Kroatien skal være med til at åbne byen op til havet og tiltrække både lokale og turister. Dermed får byens borgere efter mere end 30 år igen direkte adgang til havet, to floder og rekreative områder. Frem for en traditionel tankegang, hvor man opfører bygninger i beton og håber på, at der også opstår liv omkring husene, vil man under planlægningen først skabe liv, rum og endelig bygninger. Bag tankegangen står gehl Architects, der sammen med cowi vandt opgaven med at udvikle den nedslidte havneby, hvor der skal opføres ca m2 boliger og erhverv, kulturområde og marina. Et areal på ca. 16 ha, der svarer til det nye udviklingsområde mellem Projektleder Havnestaden og Nokken på Amager. En grøn oase Tankerne blev skrevet ind i tilbudet til Rijeka, og kort efter blev teamet udpeget som vindere. Det første, gehl og cowi gik i gang med, var at undersøge, hvad der fik kroaterne til at frigøre et stort område til byudvikling, når de samtidig havde mangel på plads til havneaktiviteter. Svaret var, at man ønskede livet tilbage i byen. Ønsket bliver indfriet ved at omdanne det tidligere havneområde til en ny bydel med både park, grønne oaser og et netværk af byrum for fodgængere, der vil skabe sammenhæng mellem den gamle og nye bydel. Her får beboerne direkte adgang til vandet og kan via fodgængergader vandre rundt på en nyanlagt havnepromenade. Derudover bliver der adgang til en lang række nye forretninger, cafeer med udsigt over Adriaterhavet og områder, hvor man blandt andet kan spille volleyball. Her bliver det nye havneområde en kontrast til resten af den gamle by, der er klemt inde i en vig aflukket fra turiststrømmen, der ankommer ad vandvejen. Et sted, hvor man hellere kører forbi end stopper op. Vi håber på, at havnen bliver et attraktivt opholdsog feriested for både turister og lokale. Byen vil gerne være det faste stoppested for turister, der kommer kørende ad motorvejen, men også for lystsejlere og store yachts og cruisere, der vil kunne lægge til i marinaen og nyde opholdet i et par dage, siger projektleder i cowi Jens Ove Skjærbæk. Jens Ove Skjærbæk, jeocowi.dk Den menneskelige tilgang For os er det vigtigt, at det er mennesker, der er i fokus og ikke alene bygninger. Der er mange bebyggelser, hvor det går galt som i Københavns Havn, hvor nogle områder er helt livløse og præget af store bygninger. Man glemmer ofte pladsen mellem husene, hvor det offentlige liv folder sig ud på pladser, torve og i parker. Derfor vender vi planlægningen på hovedet og koncentrerer os om først og fremmest at skabe et byliv. Livet kommer ikke af sig selv, når man bygger nyt, siger Helle Søholt, der er arkitekt og partner i gehl Architects. Den menneskelige tilgang var afgørende for, at teamet vandt opgaven. Allerede da arkitekterne og ingeniørerne så udbudsmaterialet, syntes de, at der manglede noget, som udviklerne skulle forholde sig til: Hvilke overordnede værdier skulle området repræsentere, og hvilke forventninger havde kroaterne selv? Rijeka bliver omdannet til rekreativt område I næste fase bliver konsortier af internationale udviklere, der består af investorer, entreprenører, rådgivere og driftsorganisationer inviteret i en åben konkurrence, hvor man udbyder første fase af projektet, der bl.a. tæller marina, lejligheder og hoteller. cowi undersøger, hvordan man kan udbyde området til developerne, så havnen får det bedst mulige ud af projektet og samtidig kan være med til at tilbagebetale et lån, som Rijeka har optaget i Verdensbanken til at udvikle andre havneområder og forbedrede motorvejsadgange fra det indre af landet. Projektet udmærker sig som det første af sin art i den sydøsteuropæiske region, hvor flere havne i øjeblikket bliver udviklet til bynære havnearealer. Havnen har været spærret af hegn på grund af opmagasineret værdifuldt gods som træ og stenblokke. Nu får beboerne direkte adgang fra den gamle by, hvor COWI er med til at opføre en havnepromenade. Modelfoto: GEHL Architects 34 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 35

19 Foto: Scanpix Eksport af gode råd Affald, støj, energi og forurening minimeres og arbejdsmiljøet forbedres inden for metal-, tekstil-, kemi- og fødevareindustrien. Det er formålet i et egyptisk projekt, som kører på femte år. Bl.a. får virksomheder lån på fordelagtige vilkår til at arbejde med renere teknologi. cowi samarbejder med Teknologisk Institut om projektet, som formidler erfaringer til virksomhederne bl.a. via nyhedsbreve og seminarer. Projektleder Torben Bruun Hansen, tbhcowi.dk Stærk vind i Egypten Det er en usædvanlig kraftig og konstant vind, der blæser på den nordøstlige kyst i Egypten, hvor den suser af sted med ni-ti meter per sekund. De gode vindforhold betyder, at kysten er et oplagt sted at producere elektricitet. I øjeblikket planlægger man opførelsen af en vindmøllepark med møller, der har en installeret styrke på 120 MW. Projektet er det tredje i rækken, som cowi er involveret i på kysten omkring Zafarana. Strømmen bruges til at forsyne industri og boliger i området med elektricitet. Projektleder Andrzej Brones, abrcowi.dk Populære energispareråd Skift fuelolie ud med naturgas og optimér kedelvirkningsgraden. Det bliver sandsynligvis to af de mest populære måder at spare på energiregningen for mange små og mellemstore virksomheder i industriområderne omkring Cairo. I øjeblikket undersøger cowi og Teknologisk Institut potentialet for energibesparelser inden for virksomheder, der producerer tekstiler, fødevarer, kemiprodukter samt jern- og metalvarer. Projektet er forankret i et særligt miljøkontor under fei - Egyptens svar på Dansk Industri. fei fortsætter selv arbejdet med energi- og miljøbesparelser, når teamet trækker sig ud af projektet først i Projektleder Christian Mou, moucowi.dk Danmarks bedst Fængselskompekset er omgivet af en seks meter høj ringmur med hegn foran og bagved, men der er også hegn mange andre steder inden for muren. Sikkerheden er tænkt ind overalt. Foto: Søren Holm/Chili bevogtede fanger Statsfængslet Østjylland er det første nybyggede fængsel i Danmark i 33 år og det absolut mest sikre. Ingen skal kunne flygte herfra 36 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

20 Af Eva Isager På Enner Mark nordvest for Horsens ligger en klynge gule bygninger, som ikke gør noget væsen af sig, men som allerede længe før den sidste mursten var lagt, påkaldte sig stor interesse i ind- og udland. Det er Danmarks nyindviede, lukkede fængsel, Statsfængslet Østjylland, der er bygget herude mellem kornmarker og køer, og man skal slet ikke tage fejl af, at der ikke er tremmer for vinduerne. De 228 indsatte er nogle af landets mest forhærdede kriminelle, og der bliver passet fantastisk godt på dem. En tilsvarende grad af sikkerhed findes ikke i noget andet dansk fængsel. Statsfængslet, som er det første nybyggede fængsel på dansk jord i 33 år, afløser Et fængselsområde behøver ikke være grimt. Bag de fotogene rapsplanter ligger en lille sø og bag den igen det gule toetagers murstensbyggeri, som ligner et kollegium, men er Danmarks mest sikre fængsel. Foto: Søren Holm/Chili først og fremmest det utidssvarende gamle fængsel midt i Horsens fra I Enner staver man sikkerhed med stort S. Sikkerheden er tænkt ind helt fra grunden i hver en detalje i det m2 store bygningskompleks. Arkitektur, byggetekniske løsninger og ikke mindst en avanceret teknologi går op i en højere enhed, der skal forhindre flugt, vold, indsmugling af våben og narko, selvmord og indtrængen. Ordentlig behandling Men kontorchef Erik Bang fra Kriminalforsorgen, som er bygherre, mener, at det mere menneskelige miljø i fængslet måske spiller den allervigtigste rolle for sikkerheden. De ansatte får relativ tæt kontakt med fangerne og kan bedre opfange signaler om eventuel uro, men de kan også påvirke de indsatte positivt. I det hele taget ønsker vi at behandle de indsatte ordentligt, hvilket vi er forpligtede til, når vi berøver folk deres frihed. Samtidig giver det dem bedre mulighed for at blive resocialiserede og komme videre uden kriminalitet efter fængselsopholdet. Sammenlignet med andre fængsler i Danmark er faciliteterne af en høj standard. Bygningerne kan ligne et kollegium, og der er forholdsvis store vinduer i de lyse 12 m2 store celler med pæne møbler, køleskab og eget toilet med brusebad. Møblerne er lavet i andre af landets fængsler. Cellerne er væsentligt større end i byens gamle fængsel. Fangerne får moderne fælleskøkkener foruden værksteder, kulturhus med bibliotek, sportshal, besøgshus, kirke, købmandsbutik, sygeafdeling og tandklinik. Et minisamfund Det har været påstået, at nogle fanger får det bedre her, end de havde det uden for muren. Hertil siger Erik Bang: De indsatte er indespærrede. Derfor har vi været nødt til at lave et lille samfund herude, og kvaliteten af de fysiske rammer har naturligt fået standard. Badeværelserne betyder, at de ansatte slipper for at ledsage fangerne på toilettet Af med hovedet Danmarks nyeste fængsel afspejler den moderne straffilosofi, som både går ud på at straffe og vænne den indsatte til en ny lovlydig tilværelse uden for fængslet. Tilbage i tiden fik lovovertrædere kun samfundets hævn at mærke og det på en særdeles kontant facon. De fik først hugget højre hånd af og bagefter hovedet, og sådan straffede man både i Danmark og udlandet helt op til 1700-tallet, hvor legemsstraffen blev til frihedsstraf. Horsens Statsfængsel fra 1853 er opført som tugt- og forbedringshus efter amerikanske principper med isolation, disciplin og hårdt arbejde som omdrejningspunkt. Fangerne var konstant overvågede. Hensigten var ikke længere kun at hævne den begåede uret, men også at forbedre den indsatte, men succesen for resocialisering var til at overse. Nu er en ny generation af fængsler på vej herhjemme med inspiration fra bl.a. Canada, Holland, Norge og Sverige. Sikkerheden er i top, men fangerne skal fra dag 1 klare sig selv i hverdagen, sådan at de står bedre rustede efter afsoningen. om natten. Og igen når hverdagen er så normal som mulig, letter vi resocialiseringen, selv om jeg ikke tror, man bliver et bedre menneske af at være her. cowi står for ingeniørdisciplinerne i projektet, og projektleder og ingeniør Kurt Vestergaard har sammen med kolleger skullet udtænke nye løsninger mere eller mindre forfra, ikke mindst for de elektroniske installationer, der bruges til sikringen. Der har ikke været erfaring fra andre fængsler at trække på. Vi har haft en stor og teknisk kompliceret opgave, og alt i fængslet er specialkonstrueret. Det har været spændende, for hvor mange gange i ens liv er man med til at bygge et fængsel fra grunden? Fængsler i fængslet Arkitektfirmaet Friis & Moltke, som har tegnet fængslet, har skabt en fleksibel indretning af bygningerne, og den kan både øge sikkerheden for ansatte og indsatte og hjælpe resocialiseringen på vej. Statsfængslet er indrettet med flere afsnit eller fængsler i fængslet, der er helt adskilt fra hinanden. Der er fire almindelige afsnit med hver 48 fanger og et særligt sikret afsnit for 36 fanger. Alle afsnit kan deles op i mindre fællesskaber for helt ned til seks fanger og dermed både skabe et roligere og mere dagligdags miljø, siger sagsarkitekt Niels Rønde. Vi har dæmpet bygningernes præg af fængsel, og det ligner stedet vel heller ikke umiddelbart, når man står og kigger på det. Men man er alligevel ikke et sekund i tvivl, når låsen i celledøren klikker. Det her er et fængsel. Projektleder Kurt Vestergaard, kvecowi.dk Statsfængslet Østjylland i fugleperspektiv. Inden for muren er der fem afsnit til fangerne, besøgsbygning og kulturhus med fritidsfaciliteter. Den firkantede bygning ved porten rummer administrationen, mens bygningen ved parkeringspladsen uden for muren har faciliteter for personalet. Foto: Friis & Moltke Statsfængslet Østjylland Bygherre: Kriminalforsorgen Arkitekt: Friis & Moltke Ingeniør: cowi I et af de almindelige afsnit er disse farvestrålende elefantbilleder af kunstneren Peter Hentze hængt op. Fotos: Søren Holm/Chili 38 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 39

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

på ISLANDS BRYGGE arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00

på ISLANDS BRYGGE arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00 på ISLANDS BRYGGE 4 arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00 ulturnatten Torvegade Christianshavn 5 Her finder du 1 Kulturhuset H. C. Andersens Boulevard Langebro 1 Amager Boulevard Njalsgade M Metrostationen

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Hekla Husene. 129 lejeboliger på Islands Brygge

Hekla Husene. 129 lejeboliger på Islands Brygge Hekla Husene 129 lejeboliger på Islands Brygge Hekla Husene 01 02 VELKOMMEN TIL EN NY AGA I HAVNETAD cenen er sat til Islands Brygge, nærmere betegnet Havnestad yd. Her opfører Lærernes Pension Hekla Husene

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

28 maj 2015. Hun forsøder hverdagen med design og kunst Arkitekt og designer Helle Willum Jensen har skabt sit eget seniorjob på Ørestad Plejecenter

28 maj 2015. Hun forsøder hverdagen med design og kunst Arkitekt og designer Helle Willum Jensen har skabt sit eget seniorjob på Ørestad Plejecenter 28 maj 2015 Nr. 5-28. maj 2015. Nr. 5 Hun forsøder hverdagen med design og kunst Arkitekt og designer Helle Willum Jensen har skabt sit eget seniorjob på Ørestad Plejecenter Af Eva Birgitte Jensen Fotos:

Læs mere

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL ARTIKEL AF ELISA SHAW BIRCH MODEPROFIL LINDGREENS ALLÉ Fra industri til modedistrikt Det, der engang var et industri- og fabriksområde på Amager, er i dag forvandlet til Københavns foretrukne modedestination,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. A. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde. B. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

C-WEB. Construction WEB C-WEB

C-WEB. Construction WEB C-WEB C-WEB TM Construction WEB C-WEB TM Construction WEB Digital byggestyring 01 Hvad er C-WEB TM 02 Fordele 03 Kom nemt igang C-WEB TM er et projektstyringsværktøj til håndtering af forespørgsler, tilsyn,

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN. www.islandsbrygge30.dk ISLANDS BRYGGE 30

142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN. www.islandsbrygge30.dk ISLANDS BRYGGE 30 ISLANDS BRYGGE 30 Udlejningstelefon 3910 3820 Mandag-fredag 9.00-15.00 info@islandsbrygge30.dk www.islandsbrygge30.dk 142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN INDHOLD 4 BELIGGENHED 6 MILJØ 8 BYGNINGEN 12 LEJLIGHED

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

ny varmetunnel under københavn

ny varmetunnel under københavn ny varmetunnel under københavn Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen Københavns Energi bygger en 4 km lang tunnel til miljøvenlig fjernvarme. www.ke.dk største byggeprojekt i københavn siden metroen Københavnerne

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København. 24. til 26. september 2014

Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København. 24. til 26. september 2014 Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København 24. til 26. september 2014 Kulturhuset Islands Brygge Islands Brygge 18 Efter nogle års venten lykkes det nu at indbyde til et fællesmøde mellem svenske

Læs mere

FCK Allé og Chokoladegade

FCK Allé og Chokoladegade FCK Allé og Chokoladegade Byens børn fremtidsdrømmer om at tage den flyvende bil til Østerbros Dinosaur Zoo og dykke ned under Sortedamssøens chokoladeoverflade I fremtiden kan de træfsikre gå til knivkastning

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til

Læs mere

MANIFEST LANDET, DANMARKS STØRSTE BY

MANIFEST LANDET, DANMARKS STØRSTE BY MANIFEST LANDET, DANMARKS STØRSTE BY Jeg drømmer om et Danmark, der er som en stor by, og landsdelene er bydele i denne. Et land i en anden hastighed, hvor alle landsdele forbindes af en højhastigheds-metro,

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1.

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1. Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet - UgebrevetA4.dk 30-06-2015 22:50:42 DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere