Nyhedsbrev fra Lipidklinikken november nternt nyhedsbrev for Regionshuset april nternt nyhedsbrev for Regionshuset april 2007

Transkript

1 LipidNyt Nyhedsbrev fra Lipidklinikken november 2013 Hvad skal det hedde? Hvad skal det hedde? LipidNyt på nettet LipidNyt udgives af Lipidklinikken og redigeres af de kliniske diætister Lonneke Hjermitslev, Hvad Lone skal det Bjerregaard hedde? Rosenkilde og Ulla Bach. LipidNyt kan læses Hvad på skal Aalborg det hedde? Universitetshospitals hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: De officielle kostråd - nu som 10 råd De nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen er kommet! De gamle råd er opdateret i forhold til den nyeste videnskabelige viden inden for forebyggelsen af livsstilssygdomme. Dette har resulteret i 10 nye kostråd: 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 2. Spis frugt og mange grønsager 3. Spis mere fisk 4. Vælg fuldkorn 5. Vælg magert kød og kødpålæg 6. Vælg magre mejeriprodukter 7. Spis mindre mættet fedt 8. Spis mad med mindre salt 9. Spis mindre sukker 10. Drik vand LipidNyt på nettet De nye officielle kostråd - nu som 10 råd Må vi nu slet ikke få kød? Masser af fuldkorn men hvordan? Mere fisk til alle - også af den fede Julefrokost Karrysalat Rødkålssalat med frugt og nødder Frugtkonfekt

2 Må vi nu slet ikke få kød? Vælg magert kød og kødpålæg sådan lyder ét af de nye officielle 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen. Det anbefales, at danskerne generelt skærer ned på indtaget af kød, sådan at der maksimalt indtages 500 g kød om ugen fra firbenede dyr. Én af årsagerne til, at der er kommet dette nye kostråd, er, at større indtag af rødt kød og specielt forarbejdet kød øger risikoen for tarmkræft. Rødt kød indeholder desuden mere mættet fedt end f.eks. fjerkræ og fisk, der begge går ind under kategorien hvidt kød. Flere studier har vist, at en udskiftning af mættet fedt med umættet fedt reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom og død heraf. Det anbefales derfor at vælge kød med maks. 10 % fedt, og der kan man med fordel gå efter Nøglehulsmærket. Indtag af 500 g svarer til, at der er rødt kød på menuen cirka 2-3 gange om ugen til aftensmaden samt indtag af kødpålæg til frokost. Til sammenligning indtages der gennemsnitligt 125 g kød og kødpålæg per dag for mænd og 70 g for kvinder. I gennemsnit indtager mænd derfor næsten dobbelt så meget kød som anbefalet, mens kvinderne holder sig lige under anbefalingen. Nøglehulsmærket Så jo, vi må stadig gerne spise kød! Kød indeholder nemlig mange næringsstoffer som f.eks. jern, selen, vitamin D, protein og en række B-vitaminer, som det kan være svært at få tilstrækkeligt af fra andre fødevarekilder. Specielt mænd bør reducere deres indtag for at komme ned på de 500 g/uge af rødt og forarbejdet kød. Aftensmaden kan med fordel indeholde mere fisk, fjerkræ, æg, bælgfrugter og grøntsager. Dette kan måske hjælpes på vej ved at indføre en fast kødløs dag, som f.eks. kunne bestå af suppe, bælgfrugter, grød, tærter eller andet. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, f.eks. okse-, kalve-, lamme- eller svinekød uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, f.eks. kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon.

3 Vælg fuldkorn men hvordan? Det anbefales at indtage mindst 75 g fuldkorn om dagen! Indtag af 75 g/dag svarer f.eks. til: 1 skive fuldkornsrugbrød og 2 dl havregryn eller 2 skiver fuldkornsrugbrød, 1 fuldkornsknækbrød og 1 portion fuldkornspasta eller 1 dl mysli, 2 fuldkornsboller og 2 fuldkornsknækbrød. Fuldkorn betyder, at alt fra kornet bliver brugt til fremstilling af produkter. Fuldkornsprodukter kan produceres ud fra hvede, byg, rug, havre, spelt, majs, hirse, durra og ris. Fuldkornslogoet Fuldkornshvedemel er et produkt bestående af almindelige hvedekerner, ligesom hvedemel er det, og forskellen ligger i, at fuldkornshvedemel bare har hele kernen med, dvs. inklusiv klid (skaldele), kim og frøhvide. Langt de fleste kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter sidder i de yderste lag af kernen, nemlig i kernens klid og kim, og det er indholdet af disse bestanddele, der giver fuldkorn dets gode egenskaber. Derudover indeholder fuldkorn bl.a. stivelse, protein, fedt, plantesteroler, fytinsyre og meget mere. Fuldkorn/kostfibre reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom, type II diabetes og kræft i bl.a. tyk- og endetarm. Desuden ses der positive effekter på kolesteroltal, insulinfølsomhed og fordøjelsen. Rugbrød er det produkt i Danmark, der bidrager mest til fuldkornsindtaget. En enkel måde at øge sit indtag af fuldkorn på er derfor at vælge fuldkornsrugbrød. Det samme gælder for fuldkornshvedebrød, herunder også pitabrød, pizza og burgerboller. Når du selv bager, kan 50 % af melet med fordel være fuldkornshvedemel. Hvis der spises pasta og ris flere gange om ugen, er det en god ide at vælge fuldkornsvarianter. Mindre ændringer kan være at udskifte den hvide mel i frikadellefarsen med havregryn, at erstatte noget af den hvide mel med fuldkornshvedemel i f.eks. muffins og at vælge fuldkornsknækbrød som en sund snack. Derfor: Gå efter fuldkornslogoet når du handler ind.

4 Mere fisk til alle også af den fede Det kan synes mærkeligt, at vi skal spare på fedt fra alle andre typer af kød, som beskrevet på side 2, bortset fra fisk. Det skyldes, at fedtet i fisk er af typen polyumættet fedt, herunder n-3-fedtsyrer (EPA, DHA), der kan reducere risikoen for død af hjerte-kar-sygdom. Ny viden har givet grundlag for at øge den hidtidige anbefaling fra g fisk/uge til nu 350 g fisk/uge, heraf ca. 200 g som fed fisk. Det er bl.a. undersøgelser, der har vist, at et regelmæssigt indtag af to portioner fed fisk/uge, svarende til ca. 200 g/uge, reducerer risikoen for død af hjertesygdom, der har haft indflydelse på den nye anbefaling. Fisk spiller også en afgørende rolle for indtaget af mikronæringsstoffer, som D-vitamin, B12-vitamin og selen. Bidraget fra fisk til indtaget af disse tre næringsstoffer er henholdsvis 49 %, 17 % og 15 % i den danske kost. Fisk bidrager desuden med jod og er samtidig en god proteinkilde, mindst lige så god som andre kødtyper. Voksne danskere indtager kun ca. 50 % af den anbefalede mængde fisk. Et godt sted at øge sit fiskeindtag er til frokost. Hvis madpakken suppleres med f.eks. en portion røget laks eller en dåse makrel eller tun hver anden dag, vil det hurtigt kunne bidrage til et øget fiskeindtag med ca. 200 g/fisk/uge. Det er derfor vigtigt at huske, at al fisk tæller med i den anbefalede mængde, dvs. også fisk på f.eks. dåse og i glas. Desuden er fisk fra konserves ofte af den federe type og dermed rig på n-3-fedtsyrerne. Som en ekstra bonus sparer man samtidig på kødet fra de firbenede dyr. Husk, at det altid er godt at variere mellem fisketyperne, og at f.eks. skaldyr er en meget mager spise og et godt alternativ til f.eks. leverpostejsmaden. Mager fisk er f.eks. torsk, sej og rødspætte Halvfed fisk er f.eks. stenbider, hellefisk og tunfisk Fed fisk er f.eks. sild, ørred, laks og makrel

5 Julefrokost Julemåneden begrænser sig efterhånden ikke kun til december måned, men strækker sig ofte ind i hele november også. Det kan måske være svært at have lyst til al den traditionelle julefrokostmad, når den serveres for fjerde weekend i træk. I denne udgave af LipidNyt er der forslag til en lidt anderledes og lidt sundere julefrokostmad. Karrysalat (6 personer) 50 g fuldkorns-suppehorn, kogt efter anvisningen 2 dl fromage frais 2 spsk. mayonnaise (evt. letmayonnaise) ¼ tsk. salt Peber ½-1 tsk. karry 1 hårdkogt æg, hakket 1 æble i små tern (100 g) evt. ¼ tsk. sukker Afkøl suppehornene. Pisk fromage frais, mayonnaise, salt, peber og karry sammen i en skål. Vend suppehorn, æg, og æble i dressingen. Smag til med karry og sukker. Serveres til sild, løgringe og rugbrød. Rødkålssalat med frugt og nødder (4 personer) 400 g rødkål saft af ½ citron 2 appelsiner 1-2 madæbler 50 g valnødder 1 knivspids stødt nellike 3 spsk. olivenolie Snit rødkålen i fine strimler. Skær æblet i tern lad bare skrællen blive på. Skræl appelsinerne, og skær kødet i tern. Vend det hele sammen, og lad det trække minutter inden servering.

6 Frugtkonfekt en sundere afslutning på julefrokosten (35-40 stk.) 75 g mandler 250 g dadler uden sten 100 g rosiner 50 g sukat eller pomeransskal 50 g valnødder 100 g cocktailbær 2 æg ¼ tsk. bagepulver ½ tsk. stødt kanel 1 spsk. honning 1 spsk. appelsinsaft eller whisky Til pensling efter bagning (kan udelades): ½ dl appelsin- eller abrikosmarmelade Tænd ovnen på 180 C. Blend eller hak mandlerne meget fint, og skær dadlerne i kvarte. Bland mandler og dadler med de øvrige ingredienser. Kom dejen i et ildfast fad (ca. 15 x 20 cm) beklædt med bagepapir. Bag massen på en af de nederste riller i ovnen i min, til den er fast i overfladen. Lad massen køle af, og pensl evt. med appelsin- eller abrikosmarmelade. Dæk massen med husholdningsfilm, og stil den i køleskabet i mindst 4 timer og gerne til dagen efter, så den når at blive helt fast. Skær massen ud med en skarp kniv til små firkantede stykker. Opbevar stykkerne i en lufttæt beholder i køleskabet. Lipidklinikken Kardiologisk Afdeling Sdr. Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital Tlf