Idrættens fornemmelse for byrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrættens fornemmelse for byrum"

Transkript

1 Idrættens fornemmelse for byrum SLA Landskabsarkitekter i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden LOKALE- & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE 10

2 IDRÆTTENS FORNEMMELSE FOR BYRUM Lokale- og Anlægsfonden og SLA Landskabsarkitekter Projektet udført i samarbejde med Carlberg & Christensen Consult Redaktører: Stig L. Andersson, ansvh. red., og Svava Riesto (SLA) Forfattere: Svava Riesto (SLA), Nicolai Carlberg (C&C) og Søren Møller Christensen (C&C) Research og redaktionsassistent: Martin Søberg (SLA) Grafiske illustrationer side 19, 32, 55 og 59: Filippa Berglund (SLA) Grafisk illustration side 8: Lisbeth Westergaard (SLA) Foto side 71: Stig L. Andersson Øvrige fotos og forsidefoto: Torben Petersen Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P.J.Schmidt Grafisk December 2004 ISBN Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse Arkitekturpsykologi Den tredje bølge En idrætslegeplads skal ligge i vejen! 2004

3 INDHOLD Forord 7 INDLEDNING 9 Byrumsidræt 12 Betragter og fodgænger to synsvinkler 13 Planlægningsperspektivet 13 Byen bliver til, når den bruges RUM BYEN FORTOLKET 21 Jarmers Plads, København 21 Opdagelse 25 Fortolkning 26 Unter den Linden, Berlin 26 Søerne, København 28 Langelinie, København 29 I byen er intet permanent AKTIVITET BYEN BRUGES 33 Fire portrætter af byrumsidræt 36 Sundhed med udsigt; løb 44 BMX flatland Streetkulturens pæne klassekammerat 50 Idrættens fornemmelse for byrum PLANLÆGNING BYEN UDVIKLES 59 Centrumpladsen, Svendborg 60 Hvordan planlægge for byrumsidræt? 63 Redaktøren 65 HVORDAN KAN PLANLÆGNINGEN SKABE BEDRE FORHOLD FOR BYRUMSIDRÆT? 68 Litteratur 72 Noter 75

4

5 Tegn en lige linie på et kort over din hjemby. Start fra punkt A og gå til punkt B. Tænk ikke på, hvad du møder på din vej (barrierer, vægge, pigtrådsspærringer, træer, huse, bygninger) som forhindringer. Kram dem: klatre, kom over, hop: lad din fantasi flyde frit. Beskrivelse af sporten parkour på

6

7 FORORD 7 Interessen for byens udfoldelsesmuligheder er stærkt stigende i disse år. Torve, parker, pladser og bystrøg undergår renoveringer og omlægninger, som sætter fokus på arealer til idræt og fysisk udfoldelse, sceniske opbygninger, legeområder og cafémiljøer og ikke kun de nødvendige kendte funktioner. I mange danske byer pågår overvejelser om, hvordan man på den ene side løser behovet for effektiv trafikafvikling og parkeringspladser og på den anden side samtidig skaber en levende by med attraktive aktiviteter også for idræt og bevægelse for beboere, handlende og ansatte i virksomhederne. Lokale- og Anlægsfonden er klar til at medvirke med idéer og inspiration til at skabe et aktivt byrum med invitation til idræt, motion og anden kulturel aktivitet. Det kan ske ved etablering af åbne, fleksible og indbydende rammer, som tager hensyn til byrummets helhed og udseende. Forholdsvis enkle foranstaltninger som belægning, belysning, afskærmninger, overdækninger og redskaber kan åbne for overraskende muligheder. Men også mere omfattende initiativer i form af større omlægninger af byrummet og ændringer af og i eksisterende bygninger kan være fremgangsmåden, hvis byrummet skal indbyde til idrætsaktiviteter og anden rekreativ udfoldelse. Fonden har gennem sin støtte til bl.a. mobile skøjtebaner, idrætslegepladser og træningspavilloner søgt at bidrage til bestræbelserne på at skabe udfoldelsesmuligheder i byens rum torvene, pladserne og parkerne, men også ved uudnyttede restarealer tæt på jernbaner, motorveje m.m. Med denne bog i Fondens skriftrække giver SLA Landskabsarkitekter ved Stig L. Andersson og Svava Riesto deres bud på, hvordan planlæggere og beslutningstagere kan inspireres til en fortsat udvikling på området. Som bogen viser, bliver mange byrum allerede nu brugt til fysisk udfoldelse, selv om de oprindeligt var tiltænkt en anden funktion. Hvis der allerede i planlægningen af moderniseringer, renoveringer og omlægninger sættes fokus på at prioritere plads i byrummet til idræt og bevægelse, kan løsningerne blive bedre for alle. Mulighederne er der og lige dér, hvor folk bor, arbejder eller i øvrigt færdes. Hans Toft Formand for Lokale- og Anlægsfonden

8 8 Masterplan for Tingbjerg Utterslev Huse. (1. Præmie i indbudt konkurrence, 2003), SLA Landskabsarkitekter.

9 INDLEDNING 9 Hovedspring i havnen, salsa under en gammel båd, stavgang langs promenaden, sjipning og petanque i lange baner. Dette og meget mere er kombineret i Havneparken på Islands Brygge i København. Der sprudler af liv og de mest forskellige kropslige aktiviteter. Hvem skulle tro, at stedet ikke altid har været tænkt som bevægelsens paradis? I virkeligheden tog det lang tid, før borgerne fik medvind til at lave det gamle industriareal om til et aktivt uderum for alle. Selv havde de aldrig været i tvivl: Helt siden beboerne fattede spaderne og indrettede en folkets park i starten af 1980erne, har kropskulturen været Havneparkens omdrejningspunkt. Historien kunne have været hentet mange steder fra: Borgerne ønsker ikke altid specialdesignede idrætshaller og anlæg. De vil have byrum, som kan bruges til mange typer aktiviteter. Levende steder, hvor alle kan udfolde sig. Byrum vil sige alle tilgængelige uderum i bebyggede områder. Rækkehuse, parkeringshuse, parcelhuse og indkøbscentre er ikke bare bygninger, men fungerer som kant for byens uderum. Hver gang, der rejses en bygning, sker der en forandring i omgivelserne. Byrum er de steder, hvor beboerne i stationsbyen, i forstaden, i købstaden, i landsbyen og den indre by færdes og mødes. Ikke alle byrum er offentligt ejede, men de er tilgængelige for alle hele eller det meste af døgnet. Idræt i byrummene bidrager naturligvis til stor forbedring af folkesundheden. Samtidig skaber kropskulturen liv og mangfoldighed i byen. Der, hvor der i forvejen sker noget, vil flere gerne være. Der er der trygt og noget at se på fra bænken. Byrumsidræt fungerer som socialt kit, der giver positivt input til belastede områder. Folk får selvtillid af idræt, de mødes, og byrummene bliver levende. Det er blandt andet sket i Østbyen i Horsens og i Holmbladsgadekvarteret i København. 1 Hvad skal der til, for at danske kommuner i fremtiden sprudler af levende byrum, hvor borgere dyrker kropslige aktiviteter? Hvordan kan planlæggere og beslutningstagere inspirere til, at folk tager bolden, yogamåtten og rulleskøjterne med ud? Hvad sker der, når interesserne er i konflikt? Kan et byrum bruges både til parkering, tai-chi-træningsplads og solbadning? Og hvordan får man overhovedet et sted til at blive attraktivt for de kropsaktive? I nogle til-

10 10 >> PROGRAM Programmering er, når fagfolk undersøger brugergruppernes ønsker og behov samt eventuelle potentialer og nye måder at bruge et byrum på i fremtiden. Brugerinddragelse er en central forudsætning for denne undersøgelse. Brugerne er eksperter i, hvordan et rum bedst bruges. Planlæggerne tager stilling til, hvordan til dels modstridende ønsker og behov kan samles. Der prioriteres mellem fremsatte behov og skabes mulighed for, at byrummet kan bruges og fortolkes på helt andre måder i fremtiden. Programmeringsfasen afsluttes ved, at der udformes et program, der er udgangspunkt, når rådgiverne skaber et rumligt udtryk. Programmet er et juridisk dokument og bruges i evalueringen af det endelige resultat. fælde er det ikke nødvendigt med særlige initiativer fra forvaltningen. Mange af byens bedste bevægelsesrum er overraskelser; oprindeligt tænkt til andre funktioner og siden hen indtaget af kropskulturen. Villavejen bliver fodboldbane, parkeringspladsen til et sted for breakdance. Andre gange er det nødvendigt med planlægningsmæssige tiltag for at tiltrække aktivitet eller finde måder at kombinere forskellige aktiviteter på. Afsnit 1 handler om de situationer, hvor eksisterende rum i byen bliver indtaget af kropskulturen. Der bliver beskrevet, hvordan idrætten påvirker byrummet, og hvordan denne forandring er blevet tacklet. Udøvernes egne behov og drømme er i fokus. De kan fortælle os, hvad der skal til, for at folkedansere, basketballspillere og frisbee-entusiaster giver liv til stationsforpladsen, industrikvarteret eller det belastede boligområde. Udøvernes spidskompetence bør bruges i programmeringen af nye levende byrum. Fra beskrivelsen af enkelte byrum i afsnit 1 flyttes fokus derfor i afsnit 2 over på de enkelte brugere. Udøvere af forskellige typer byrumsidræt beskriver her, hvorfor de foretrækker nogle byrum frem for andre. Det er vigtigt, at nogen sidder med overblikket for både at styre uden om og løse interessekonflikterne. Flere kommuner har formået at skabe gode byrum, som kombinerer BMX-kørsel og indkøb, jogging og biltrafik. I det tredje og sidste afsnit præsenteres konkrete retningslinjer for, hvordan planlægningsprocesserne i højere grad kan gavne kropskulturen såvel som andre behov og ønsker, end de gør i dag. Undersøgelserne er eksempler og ikke udtømmende. Fokus er, hvordan byrumsidræt kan integreres i planlægningen. Sammen med denne publikation følger en opfordring til mere forskning på området. Større udveksling af erfaringer mellem forskellige kommuner, i ind- og udland vil også give positive input til praksis. Men vigtigst er det, at kompetente fagkræfter analyserer hvert enkelt byrum, inden der sker omlægninger. Analyser kan fortælle om brugernes behov og drømme, og hvordan disse kan omsættes og kombineres i et og samme byrum. Ellers bliver byrummet ikke andet end en ophobning af byinventar, der er opstillet for at tilfredsstille mere eller mindre tilfældige præferencer. Et sådant pulterkammer lægger op til, at nogen begynder at bruge inventaret. En positiv genvist er, når det animerer til byrumsidræt. Det er umuligt at forestille sig en bygning opført, uden at nogen har overvejet, hvad den skal bruges til. Bibliotek? Eller måske boliger med børnehave? Der bliver altid spurgt, på hvilken måde opgaven skal løses. Hvilken type boliger? Hvordan bedst imødekomme de fremtidige beboeres behov? Det samme burde gælde for byrum. Der må spørges, hvem der skal bruge det. Hvor store dele af døgnet skal her være aktivitet? Hvordan kan rummet optage skiftende brug? Denne type spørgsmål må der tages stilling til i programmeringsfasen, dvs. den fase, der går forud for formgivningen. Ved hjælp af programmet kan den enkelte kommune sikre sig sammenhæng mellem brug og form-

11 givning. Byrummene bliver levende steder. Et gennemtænkt program er et vigtigt trin på vejen til gode resultater. Det gælder for byrum som for bygninger. 11 Byrummets program er ofte meget mere komplekst end bygningens. Bygningen skal rumme en eller en række funktioner for et begrænset antal mennesker (bolig og børnehave) eller for hele byen i et afgrænset tidsrum (bibliotek). Et byrum derimod kan i princippet bruges af alle borgere på alle døgnets tider. Ældreforeningen, den hjemløse på bænken og volleyballspillerne har samme ret til at være her som enlige mødre, kinesiske nytårsfejrende, pizzabude og cafégæster. Det er svært at forestille sig en bygning have så forskellige funktioner, som de fleste byrum har: kirkeindgang, marked, kiosk, taxaholdeplads, gangsti, affaldssortering, BMX-bane, overvåget bankforplads, mødested for hjemløse, kyssebænk, vareindlevering og demonstrationsplads. To år senere kan byrummet have fået helt andre funktioner, mens markedet er flyttet, og de hjemløse har fundet andre væresteder. Model af Henning Eichberg, citeret fra John Bale Sports Geography Præstationsrummet Produktion af rekorder og resultater Super-stadions SERIØS SPORTSUDØVELSE Det rekreative rum Fitness og rekreation Idrætshaller og syntetiske anlæg FITNESS OG VELVÆRE Kropsoplevelsens rum Leg, sjov, dialog-præget, sanseligt Parker, gader, fællesarealer NYE BØLGER AF KROPSKULTUR

12 12 Programmets betydning for hvert enkelt byrum gør det umuligt at udforme generelle designløsninger for byrumsidræt. I nogle tilfælde er det rigtigt med store åbne flader, i andre er en rumlig differentiering afgørende. I denne sammenhæng har vi analyseret en række eksisterende byrum, der kan belyse potentialer og faldgruber. Vi har lagt vægt på brugernes behov. Undersøgelserne viser, hvor stor spredning der er i de krav og ønsker, de forskellige idrætsformer og kulturer har til byrummet. Udøverne har et meget bevidst forhold til byrummet, som det fremgår af afsnit 2. BYRUMSIDRÆT Hver tiende dansker over 15 år er i dag overvægtig, og tallet forventes at stige i de kommende år. 2 I hele den vestlige verden bliver der i øjeblikket sat fokus på de sundhedsmæssige udfordringer, fedmeepidemien stiller. Samtidig kan man se en tendens, som peger i en helt anden og sundhedsmæssig positiv retning. Flere og flere dyrker sport eller motion og i stadig længere tid af gangen. 3 I 2002 sagde fire ud af fem adspurgte voksne danskere, at de dyrker sport eller motion hver uge. 4 Næsten halvdelen af disse bruger mere end 4 timer om ugen på sport eller motion. I dag dyrker alle dele af befolkningen idræt, mens de aktive fx i 1960ernes Danmark hovedsageligt var yngre mænd. 5 >> BMX FLATLAND Som det er tilfældet med rulleskøjteløb og skateboarding, findes der også inden for BMX forskellige discipliner, hvoraf de mest udbredte er rampe og street. Rampe kræver særlige anlæg, mens flatland og street foregår ude i byens rum. De to sidste anvender dog byrummet forskelligt. Hvor street er baseret på at udforske byen og dens gadeinventar som en forhindringsbane, går flatland ud på at udføre akrobatiske balancekrævende tricks på et fladt underlag. BMX eren Kenneth Abildgaard beskriver flatland som klassens pæne elev det larmer ikke, det slider ikke på omgivelserne, og det kræver blot et plant og hårdt underlag (side 50-54). Måden at være aktiv på er også forandret. I store træk er det i de sidste 20 år blevet mere og mere almindeligt at dyrke idræt og motion uden for foreninger. Klubber og foreninger lever i bedste velgående, mens der er kommet en ny type idrætsudøvelse til. Den nye tendens bliver ofte kaldt uorganiseret idræt, mens vi her vil bruge begrebet selvorganiseret, eftersom idrætten uden for organisationerne har sine egne sociale hierarkier og særlige adfærdsnormer. Det gælder blandt andet jogging, svømning, gymnastik, styrketræning og rulleskøjteløb, selvom alle disse også kan foregå i klubber. 6 Den selvorganiserede idræt er mere typisk i byer end i landlige områder. 7 En anden opblomstring er sket inden for det, som kaldes hverdagsmotion. Det vil sige den fysiske aktivitet, vi indpasser i hverdagen uden at skulle dyrke decideret sport eller idræt. 8 Hverdagsmotion er al bevægelse, der indgår som en integreret del af hverdagens gøremål, fx at gå eller cykle til arbejdet. Idrætten har fået en ny rolle i hverdagslivet. Det vigtigste er ikke længere kun gode præstationer, som det var for idrætsudøvere for 100 år siden. En tendens, som startede i 1980erne, er, at folk lægger stadig mere vægt på glæden eller spændingen ved at dyrke fysisk aktivitet. 9 Det er den umiddelbare tilfredsstillelse hos den enkelte og den sociale oplevelse, som tæller. Den gode præstation og rekreationen er stadig en del af byrumsidrætten, men oplevelsen er kommet oveni. En af interviewpersonerne i afsnit 2 er både med i verdensmesterskaber

13 i BMX flatland og vælger sporten som et alternativ til en tur i biografen. Han er på samme tid orienteret mod præstation og oplevelse. 13 Byrumsidrætten laver lokaliteter i byen om til oplevelsesrum. 10 Al bevægelse skærper opmærksomheden omkring en rumlighed. Vi kan ikke lære et rum at kende uden at bevæge os gennem det. Byrumsidrætten udforsker uderummene ved hjælp af andre bevægelsesmønstre end hverdagens formålsbestemte gang, cykling og biltransport. Den giver børn, unge og voksne anledning til at løbe, hoppe, klatre, kaste og balancere i byen og på den måde se, sanse og opleve byens rum på nye måder. Legen og det irrationelle får lov til at trives i vores hverdag. Vi oplever rummene på nye og mere intensive måder, end når vi blot bevæger os på den korteste vej mellem A og B. Vi bliver bevidste om forholdet mellem kroppen og omgivelserne. Byrum, som ingen tidligere lagde mærke til, får ny opmærksomhed og tilføres nye værdier. Selvorganiseret byrumsidræt spænder vidt fra den spontane løbetur til større arrangementer som EM i footbag i Nansensgade i København. Denne undersøgelse ser på både større og mindre byer samt forstæder, og idrætsudøverne er mænd og kvinder i flere generationer. Børn og teenagere er ikke medtaget som særlige interviewpersoner, men de vil optræde som udøvere og legende i mange af de byrum, der bliver analyseret. Fælles for alle de aktiviteter, vi her kalder byrumsidræt, er, at de foregår i uderum, der ikke kun, eller slet ikke, er planlagte til dette formål. Det sker på brugernes eget initiativ. >> FOOTBAG En sport (også kaldt hackysack), der udføres med en lille blød stofbold. Udøveren jonglerer bolden, uden at den må røre jorden. Byrumsidrætten er i dag så udbredt, at planlægningen må tage denne måde at bruge byen på alvorligt. Udøverne kommer fra alle befolkningslag og aldersgrupper og er tit de samme, som om vinteren bruger idrætshaller. Byrumsidrætten drives af en søgen efter oplevelser og er et berigende bidrag til byens liv. BETRAGTER OG FODGÆNGER TO SYNSVINKLER Skulle man skrive en byrumsidrættens historie, burde den tage afsæt i to synsvinkler. Den kan skrives både fra et planlægningsperspektiv og fra et brugerperspektiv. Dermed handler historien om både de tiltag, der er taget i henhold til den overordnede planstrategi, og om brugernes aktiviteter. Planlægningsperspektivet Når byplanlæggere i dag retter opmærksomheden mod kropskultur, er det ikke nogen nyhed. Den periode, som har vist en meget udbredt og systematisk interesse for forholdet mellem by og sportsaktiviteter, er modernismen. Et af periodens vigtigste arkitektoniske manifester er Athen-erklæringen fra Erklæringen blev skrevet ved en konference for den internationale sammen-

14 14 slutning af arkitekter CIAM (Congrès Internationaux d Architecture Moderne), som blandt andet arkitekten Le Corbusier tilhørte, og retter stor opmærksomhed mod idræt. Athen-erklæringen var et charter, der forpligtede underskriverne til at integrere de vedtagne punkter i planlægningen. Det blev først offentliggjort i 1942 og fik stor betydning for efterkrigstidens byer. Rekreation, herunder det vi kalder byrumsidræt, spillede en stor rolle som komponent i modernisternes byideal. Sport og gymnastik fik strandparker og grønne områder, og aktiviteternes sociale funktion blev anerkendt. To punkter fra Athen-erklæringen lyder: Derfor fordrer vi: [punkt] 35. at ethvert boligområde for fremtiden skal omfatte tilstrækkelige grønne områder til leg og sport såvel for børn og unge som for voksne. ( ) [punkt] 38. at weekenderne kan tilbringes i dertil udlagte områder: parker, skove, sportspladser, stadionanlæg, strande osv. 11 I tråd med CIAMs zonetænkning blev funktionen sport disponeret særlige steder i byens arealdistribution. En af de måder, der blev skabt kropskulturelle zoner på, var ved at anlægge såkaldte folkeparker. Det vil sige parker, der ikke er prydhaver, men for første gang i historien er anlagt som grønne rum tilgængelige for hele befolkningen. Den vigtigste ingrediens var store multifunktionelle folkeplæner til sport, spil og solbadning. Formmæssigt var folkeparkerne præget af store åbne rum og kunne benytte sig af forskellige stile og formsprog. Det vigtigste var, at de kunne bruges af store menneskemængder. Kostbare kunstværker, fine ornamenter og sjældne planter, som kræver omsorg, hører ikke til i denne type anlæg, skrev landskabsarkitekten C. C. L. Hirschfeld, da han allerede i 1785 formulerede programmet for folkeparkens forgænger; Volksgarten (folkehaven), som fik stor indflydelse på modernismens folkeparker. 12 Folkeparkerne findes i de fleste europæiske byer og oplever i dag en renæssance. Fælledparken i København er et eksempel. Den er velbesøgt af et meget bredt spekter af borgere hvert år. Der bliver fra flere hold peget på fordelen ved folkeparkens multifunktionelle rum, der evner at optage skiftende behov over tid. 13 På plænen, som var tænkt til bl.a. gymnastik og solbadning, kan der i dag også være udendørs biograf og hip-hop-festivaler. Folkeparkernes renæssance skyldes også deres sociale betydning. De var anlagt i storbyens fattige og tæt bebyggede arbejderkvarterer. Folkeparkerne viser, at der med små budgetter, både til drift og vedligehold, kan skabes liv i byen, og at dette kan have en social gevinst. På trods af at folkeparken er populær, kan den ikke opfylde alle de behov, der i dag er til oplevelsesrum i byen. Folkeparken var henvist til særlige zoner. Det stemmer overens med modernisternes rationelle og abstrakte opfattelse af hver-

15 dagslivet. Arbejde, sport og søvn var totalt adskilte aktiviteter kun forbundet af kortere eller længere bilture. I dag ønsker mange byboere andre kombinationer af arbejde, fritid og transport. Nogle vil træne i pausen, andre tager arbejdet med hjem eller bruger transporttiden aktivt. Turen til parken kan være lang, og mange foretrækker at røre sig i nærheden af der, hvor de bor. Inddelingen af byen i zoner har også en anden mangel i forhold til byrumsidrætten; den glemmer, at vi bruger kropskulturen som identitetsmarkør. Petanquespilleren knytter sig til andre kulturelle normer end den, der dyrker den brasilianske kampsport capoeira. Den yngre modkultur ønsker ikke nødvendigvis at udtrykke sig i samme rum, som ældre lokalforeninger finder det gavnligt. Breakdance og folkedans lader sig ikke altid kombinere, uden at betydningen forskydes. Der er brug for mere end ét bevægelsesrum for hele byen eller bydelen. Plads for alle betyder ikke, at der skal være plads til, at alle mennesker skal være på samme sted samtidig, men at alle borgere kan udfolde sig forskellige steder i byen. 15 Byen bliver til, når den bruges En byrumsidrættens historie skulle ikke bare handle om planlægning, men også om hvordan borgerne har dyrket kropskultur. Folk har altid dyrket fysisk aktivitet på steder, som ikke var tænkt til dette formål, fx ved at skøjte på voldgraven og bade i kanalen. 14 Siden sidst i 1970erne er byrumsidrætten blevet meget udbredt, både fordi subkulturernes idrætsformer er kommet til (rollerblading, breakdance), og fordi andre aktiviteter, bl.a. jogging, er blevet folkeeje. Sociologen Michel de Certeau har givet en ramme, som kan belyse byrumsidrætten set fra brugerens synsvinkel. I bogen L invention du quotidien fra 1980 (engelsk udgave: The Practice of Everyday Life fra 1984) beskriver han, hvordan brugerne af forskellige samfundsmæssige og kulturelle fænomener opererer. 15 Brugerne efterlader ikke nødvendigvis produkter på samme måde, som planlægning skaber fysiske strukturer. Alligevel kalder de Certeau også borgernes aktiviteter produktion. En produktion, som er i stand til at tilpasse byrum til den enkeltes behov. De Certeau begynder sin analyse øverst i World Trade Center i New York. Herfra ser han ned på byen som en gud, der ikke deltager i myriaden under sig, men som tværtimod har et totalt overblik. Fra skyskraberen ser han, hvordan hele Manhattan er disponeret ud fra det samme grid. Hver gade og karré bliver behandlet ens af en sådan homogen struktur, der bestemmer, hvordan byen skal udvikle sig videre. Det er først, når man løfter sig højt over byen, op på 110. etage, at Manhattans rationelle byplan bliver synlig og giver mening. Ud fra et sådant ikke deltagende og abstrakt blik er modernismens byplanlægning foretaget, skriver de Certeau. Planlæggeren er en betragter (voyeur), der disponerer funktioner uden at blande sig i byens liv. Planlæggerens mål er at styre byen og disciplinere borgerne og gøre dem til homogene konsumenter. Denne disciplinering gennem kontrollerende aktiviteter kalder de Certeau strategier. >> GRID Et grid er en tern-formet struktur, fx en byplan, hvor alle eller de fleste gader støder 90 o på hinanden.

16 16 Betragterens modsætning er fodgængeren (le marcheur), der befinder sig nede i byens labyrint. Hvor den modernistiske planlæggers kort beskriver byen som en samlet helhed, oplever fodgængeren byen helt anderledes, når han bevæger sig rundt i dens forskellige rum. Byen opleves som successive indtryk over tid. Fodgængeren er ikke adskilt fra, men deltager i byens liv. Byen kan derfor sammenlignes med sproget. At bevæge sig gennem byen er som at tage sproget i brug. At gå er for det urbane felt, hvad talen er for sproget eller for de talte udsagn, 16 skriver de Certeau. Det rum, som byplanlæggeren og arkitekten traditionelt har stået for, bygger derimod på abstrakte og geometriske mål. Det svarer til sprogvidenskabens definitioner på et ords bestemte betydning. Disse normer bliver aldrig brugt, når vi taler, men er rene abstraktioner. Fx har begrebet bjørnetjeneste haft betydningen: Handling som er velment, men som gør mere skade end gavn. Men så begyndte yngre danskere ganske uventet at forstå bjørnetjeneste som det modsatte: handling som er til stor hjælp for nogen. Den bestemte betydning blev brudt og stillet på hovedet af sprogbrugere, der ikke lader sig styre af definitioner i en ordbog. Da Den Danske Ordbog udkom i 2003, blev der ganske fremsynet taget konsekvensen af dette. Begge betydninger af begrebet bjørnetjeneste er medtaget. Næste gang der udgives en ordbog, er der andre betydninger, som er blevet forandrede. Det talte sprog lever sit eget liv uafhængigt af og på tværs af sprogvidenskabens forsøg på at give entydige definitioner. På samme måde forholder det sig med fodgængerens bevægelse gennem byen: der kan ikke udpeges nogen norm for rigtig adfærd. Hvad er den rigtige brug af et byrum? Det eneste virkelige er en uendelig samling subjektive vandringer og livsbaner. Den brugte by afhænger af hver persons valg af tempo og rute. Hver fodgænger skriver sin helt egen historie, hvor oplevelserne er langt fra det fuldkomne overblik, man kan få fra 110. etage. I stedet opleves byen som en rute med en masse sanseindtryk, der hele tiden skifter. De uendelig mange måder, vi bruger byen på, kalder de Certeau taktikker. Taktikkerne forholder sig afprøvende, pragmatisk eller afvigende til normen. Dermed yder de uundgåelig modstand mod den overordnede rationelle strategi. Uanset hvor meget planlægningsstrategien er tænkt ud fra betragterens abstrakte blik, vil brugernes taktikker uundgåeligt gøre dem selv til forfatter og hovedperson i en helt subjektiv historie. De Certeaus analyse handler om brugerens konkrete møde med byen. Til hans samfundsvidenskabelige synsvinkel kan vi i denne sammenhæng tilføje, at også vores sanser er en indgang til mødet med byrummet. Er her megen vind? Hvordan lugter det? Kan jeg høre mine egne fodtrin? Føler jeg mig tryg her? Som analyserne har vist, afhænger svarene herpå i høj grad af den aktivitet, vi udfolder i rummet. Byplanen og gadenettet er abstrakte størrelser, som vi kun forstår ved hjælp af intellektet eller ved rent fysisk at bevæge os væk fra byli-

17 vet og op i skyskrabere eller forvaltningskontorer. Byrummet er bebyggelsens mindste enhed, grundpillen som alt andet er bygget op omkring. Først er der rum, så bliver en herlighedsværdi opdaget, fx havudsigt, eller tilføjet, fx en park. Det tiltrækker mennesker, og rummet bliver levende. Senere kommer evt. bygninger som klimaskærme for særlige funktioner. De er med til at afgrænse rummet. Byrummet er det sted, hvor vi sanser og oplever byen. I de tilfælde, hvor man er startet med bygningerne, har det ofte vist sig sværere at opdage eller tilføje herlighedsværdier. I Manhattans grid forløber den rumlige afgrænsning på samme måde over hele øen. Men det er ikke kun her, at byplanen er tænkt ud fra betragterens rationelle strategier. Traditionelt har planlægningen i jagten på totalt overblik og helhedsløsninger betragtet borgerne oppefra, som de Certeau i det daværende World Trade Center. Sportsanlæg og idrættens landskaber er ingen undtagelse. Traditionelt har de været præget af samme standardiserende tænkning. Små forskelle er blevet udraderet blandt andet for at gøre international konkurrenceidræt mulig. I artiklen Sportens rationelle landskaber skriver idrætsforskeren John Bale: 17 >> HERLIGHEDSVÆRDIER Det, der fanger borgernes opmærksomhed ved at være særligt pirrende, smukt, duftende m.v. Herlighedsværdier distraherer og får os til at skærpe sanserne. Herlighedsværdier er værdistigninger, både økonomiske og sociale også selvom der er forskel på det, der fanger vores opmærksomhed. En park er en herlighedsværdi, der kan gøre en bolig til et hjem. For en inlineskater er et gelænder en herlighedsværdi, der gør et byrum attraktivt. Herlighedsværdier er ikke givet, det er noget, man skaber eller opdager og formidler. Den videnskabelige rationalitets indtrængen i sportslandskabet var utvivlsomt og er stadig ment som et middel til at forbedre effektivitet, komfort og ydelse. Det er således humanismens paradoks, at den har frembragt sportslandskaber, som til en vis grad i det mindste er umenneskelige og inhumane, netop fordi de er udpræget humaniserende. 17 Selvfølgelig er ikke al planlægning inhuman og distanceret fra byens liv. Mange danske kommuner eksperimenterer i dag med nye planlægningsstrategier, som på forskellige måder inddrager brugerens synsvinkel. Men det er et grundlæggende paradoks, at byplanlægning skal tilgodese overordnede strategier på den ene side og den enkelte borgers hverdagsliv på den anden. Byrumsidrætten kan betragtes som taktikker, der modsiger sig planlæggerens overblik. Udøveren opererer i rum, som også har andre funktioner, og må derfor give afkald på standarder for optimale forhold til idrætten. Aktiviteten tilpasses det specifikke byrum. Et gelænder bliver stativ til udstrækning efter løbeturen. Professor i arkitektur og urban kultur ved Bartlett-fakultetet på University College of London, Iain Borden, har undersøgt fænomenet skating i Europa og USA. Dette er den mest udbredte og veldokumenterede subkulturelle byrumsidræt og derfor et godt eksempel på, hvordan idrætsudøvere placerer sig i byen. Siden det i 1980erne blev populært at skate såkaldt streetstyle i offentlige rum, har aktiviteten placeret sig i to typer byrum:

18 18 >> SLIDE / GRINDE Udtryk for to forskellige måder at skate eksempelvis en curb. Slide betegner det at hoppe op og kure hen ad kanten med skateboardet vinkelret på kanten. Grinde betegner det at hoppe op og kure hen ad kanten på skateboardets trucks (hjulakser). 1 Ved monumentale bygninger og magtsymboler, som fx Rådhuspladsen i Oslo. 2 Ved Zero degree architecture, dvs. steder, vi ikke normalt opfatter som arkitektur, fx rundkørsler og parkeringspladser. I begge tilfælde behandler skaterne rummet som en samling af objekter. En bænk eller trappe til at bevæge sig langs, en glat væg til at hoppe op ad. Dette er nye forståelser af rummet og bliver i begge typer rum en modsigelse af tidligere tolkninger. I det monumentale rum afmonterer skaternes brug magtsymbolerne, og tilbage står det fysiske og sanselige. En bankbygning bliver til en glat væg, som hånden rører et sekund i luften, mens skateren slider. Dette kan forstås som en opposition til magtsymbolerne. I rum med Zero degree architecture er det nyt, at rummet overhovedet bruges som kilde til oplevelser. Et anonymt parkeringsområde eller utrygt sted bliver i skaternes fortolkning til et udfordrende spillebræt og socialt samlingssted. Det, der tidligere var planlagt til én funktion, er blevet multifunktionelt og får ny værdi. Om 10 år er det nye idrætsgrene, der tolker byens rum. Nogle aktiviteter forsvinder, andre bliver ved med at være populære, men finder nye steder. Byrummene må kunne optage aktiviteter og være åbne for stadig nye tolkninger. Det gælder om at flytte fokus fra planlæggerens til brugerens synsvinkel, for derefter at spørge hvordan planlæggeren bedre kan imødekomme brugeren. Brugerne er både dem, vi kender i dag og dem, vi endnu ikke kender. Deres synsvinkel og planlæggerens behøver ikke at være i konflikt.

19 19

20 20

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR leverer spændende og funktionelt byrumsinventar. ZENZO OUTDOOR har specialiseret sig i holdbare,

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

NY BYPARK TID PROCES DRØMME ENERGI WORKSHOPS HELHED DET ABSTRAKTE >< DET KONKRETE DYNAMIK PUNKTNEDSLAG LEG STORE OG SMÅ FANTASI SPOR MOD OG SPÆNDING

NY BYPARK TID PROCES DRØMME ENERGI WORKSHOPS HELHED DET ABSTRAKTE >< DET KONKRETE DYNAMIK PUNKTNEDSLAG LEG STORE OG SMÅ FANTASI SPOR MOD OG SPÆNDING KUNST RO NATURLEG MOTORIK DYNAMIK FORDYBELSE EKSPERIMENTERING FORANDRING VÆRKSTED UNDERVISNING RO FORSØGSSTATION KREATIVITET FYSISK UDFORDRING MULTISPORT FOR ALLE UDFORDRING IAGTTAGELSE / DELTAGELSE MOTION

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. 1/1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet Idræt i gaden - bevæg dig, hvor du bor sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Sport 2100 August 2010 Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Østerbro vokser. Der bygges til boliger og erhverv. Om få år begynder byggerierne i Nordhavnen. Det betyder, at vi bliver flere på Østerbro.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I SOLRØD KOMMUNE. Østre Strandvej. Lyngvej. Duevej. Staunings Ø

Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I SOLRØD KOMMUNE. Østre Strandvej. Lyngvej. Duevej. Staunings Ø Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I Østre Strandvej Lyngvej Duevej Staunings Ø Idéoplæg til bedre sammenhæng mellem by og strand i Solrød Kommune. Solrød Kommunes største attraktion

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Udearealer september 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Tryghed via Design & Teknologi

Tryghed via Design & Teknologi Tryghed via Design & Teknologi 27. januar 2011 out-sider pirrer sanserne og udfordrer det eksisterende med nyt og modigt byrumsinventar Agenda... Baggrund Trends og bud på byrummet Inspirationer og cases

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere