HF-it forsøget. FIP, 2015 Workshop Fagkonsulent, Sune Weile

Transkript

1 HF-it forsøget FIP, 2015 Workshop Fagkonsulent, Sune Weile

2 Forsøg med netadgang hf Forsøget blev igangsat i 2014 med første eksamen Alle vejledende sæt blev udsendt til skolerne i 2015 inklusiv et Lærerens hæfte. Ændringer: Gruppedel Tema Analyserende, introducerende og diskuterende artikel To analyserende artikler Metatekst til den introducerende artikel

3 Hvorfor et digitalt forsøg? Medie Litteratur Sprog Danskfaget Dermed bidrager faget til både at udvide elevernes dannelseshorisont og at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. (Formålsbeskrivelsen i læreplanen dansk stx og hf)

4 Gode grunde til forsøget Stofområderne i dansk gør anvendelsen af digitale medier i undervisningen uundgåelig: Litteratur: Er meget andet end tekst på papir. En del giver kun mening digitalt fx hiphop, poetryslam m.v. Medier: Det er svært at komme udenom lyd og billede. Sprog: Er oplagt med lyd og billede. Internettet anvendes af eleverne i det daglige arbejde. Faget bliver mere vedkommende, fordi det vi arbejder med er tættere på de medier eleverne selv anvender i hverdagen. Vi kan arbejde med det udvidede tekstbegreb, som vi selv advokerer for. Flere kompetencer og mål i læreplanen kommer i spil til den skriftlige prøve fx at kunne analysere levende billeder, lytte til argumenter m.m. Differentieret elevmasse betyder, at den skriftlige eksamen bør henvende sig til flere forskellige elevtyper. men hvad med den grundige tekstlæsning?

5 Sommereksamen 2015 Ca kursister aflagde prøve i det digitale forsøg i De fik et foreløbigt snit på 5,03, hvilket er på linje med den ordinære prøve på 5,07. Opgavefordeling i % 2015 Ana.art. 1 Ana.art. 2 Intr.art. 3 Disk.art. 4 38,4 37,7 33,5 43,4 21,7 18,9 6, ordinær prøve

6 Sommereksamen 2015 Karakterniveau på opgavevalg 2015 Ana.art. 1 Ana.art. 2 Intr.art. 3 Disk.art. 4 5,34 5,21 5,21 5,12 4,89 4,76 4, ordinær prøve

7 Bedømmelseskriterier HF Dansk A Bedømmelseskriterierne er de samme som til den ordinære prøve: skriftlig fremstilling at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode genre- og formidlingsbevidsthed de faglige mål Side 7

8 Nye kompetencer i spil Selvom det er de samme bedømmelseskriterier, så sætter forsøget nye kompetencer i spil hos kursisterne. Det gælder evnen til at: Finde relevant materiale på internettet Analysere og fortolke levende billeder Reflektere over egen formidling og formulere det skriftligt

9 Vejledende hf-sæt 3

10 Vejledende hf-sæt 3

11 Eksamenssæt 2015

12 Eksamenssæt 2015

13 Refleksion Hvad er baggrunden for at I har valgt hf-it-forsøget som indsatsområde?

14 De tre spørgsmål Hvordan skriver kursisterne en analyse og fortolkning af levende billeder? Hvordan skriver kursisterne en metatekst? Hvordan finder kursisterne relevante synspunkter på internettet? Link til eksempler:

15 Analyse og fortolkning af levende billeder Til det danskfaglige arbejde med det mediemæssige stofområde har faget i kraft af sin sproglige og litterære analysepraksis allerede en terminologi og en række metoder til afdækningen af medieteksternes æstetiske former og deres betydning. En stor del af terminologien fra den sproglige analyse, f.eks. vedrørende forskellige mundtlige udtryksgenrer og talehandlinger, kan anvendes også i arbejdet med hverdagslige tekster fra sociale medier, og en stor del af terminologien fra den litterære analyse, f.eks. vedrørende forløbskomposition, miljø- og personkarakteristik og fortælleforhold, kan med fordel anvendes også i arbejdet med fortællende medietekster som f.eks. dokumentartekster og fiktionstekster. Hertil kommer kommunikationsanalysens fokus på modtagere og virkning. Ud fra deres egne erfaringer med mediernes virkning og ud fra deres viden om massekommunikation kan kursisterne gradvist udvikle en større forståelse for mediernes samfundsmæssige funktion (f.eks. kan undervisningen efter behov inddrage de økonomiske interesser, de kollektive producenter, den politiske regulering, de store sammensatte modtagergrupper, den målelige effekt og den ofte markante feedback i offentligheden). (Vejledning til Dansk A hf)

16 Fra mundtlig til skriftlig Det er væsentligt sværere for kursisten at formulere en analyse og fortolkning af levende billeder skriftligt end mundtligt. Dels fordi det kan være sværere at henvise, dels fordi det kan ende i en opremsning af filmiske virkemidler m.v. Et analytisk fokus på enkelte dele af teksten med et klart mål for øje kan hjælpe kursisten med at komme i dybden. Analyseprocessen kan med fordel deles op: Mundtlig analyse og fortolkning af teksten på holdet Omlagt skriftligt arbejde, hvor kursisterne formulerer det skriftligt

17 Begrebsanvendelse Stil krav til inddragelse af begreber fx komposition i opgaveformuleringen: I din analyse skal du fokusere på og anvende begrebet komposition dvs. analysere hvordan filmuddraget er bygget op og hvilken betydning det har for handlingen. Det kan være nyttigt at give kursisterne konkrete sætninger, som kan stilladsere skriveprocessen: fiktionskoderne i uddraget understøtter eller underlægningsmusikken underbygger stemningen Eksempel #1 Hvilke begreber anvender kursisten i uddraget? Hvad bruger han begreberne til? Hvilke anvisninger kunne vi give kursisten, hvis han skulle forbedre det?

18 Blok på bistand

19 Metateksten Metateksten skal være med til at styrke kursisternes bevidsthed om deres formidling. Det kan styrke det skriftlige arbejde i den daglige undervisning, når de udfordres til at overveje egne valg i deres tekster. Metateksten skrives i jeg-form og formidler kursistens formidlingsmæssige valg i teksten på 300 ord fx valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler. Metateksten indeholder konkrete eksempler fra kursistens egen artikel. Stil spørgsmål til artiklen før, under og efter: Hvilket materiale har du tænkt dig at bruge? Hvor kan du finde mere? Hvordan vil du bygge artiklen op? Hvad skal der stå i din indledning? Hvorfor har du valgt den afslutning på artiklen? Eksempel #2 Hvilke formidlingsmæssige valg fokuserer kursisten på i eksemplet? Hvilke begreber anvender kursisten i eksemplet? Hvilke anvisninger kunne vi give kursisten, hvis han skulle forbedre det?

20 På jagt på nettet Adgangen til internettet stiller nye krav til kursisterne. De skal kunne: Navigere på nettet effektivt Finde relevant materiale fx konkrete synspunkter Forholde sig kritisk til det de finder Anvende det hensigtsmæssigt i forhold til den stillede opgave Vigtig skelnen: I nogle opgaver skal de finde fx synspunkter. I andre opgaver kan de anvende nettet som ressource. Eksempel #3 Til hvad og hvordan anvender kursisten internettet i eksemplet? Hvilke anvisninger kunne vi give kursisten, hvis han skulle forbedre det?

21 Anvendelse af internettet Den introducerende artikel Den diskuterende artikel Den analyserende artikel Viden om emnet Synspunkter Viden om forfatteren eller perioden Citater og henvisninger Viden om emnet Viden om genren Andre tekster og eksempler Analysebegreber

22 Kvalificeret anvendelse af internettet? Google med eleverne: gør det til en vane at slå tvivlsspørgsmål, som opstår i løbet af timen op med det samme. Enten fælles på smartboardet eller lad eleverne gøre det, og se deres resultater. Forklar, hvorfor du vælger ét link frem for et andet. Det giver eleverne en idé om, hvad de selv skal kigge efter. Lad dem evt. lave en annoteret liste med vigtige hjemmesider til forskellige emner fx som afslutning på et forløb. Brug fx Webjog. Lad eleverne finde andre synspunkter på et emne, som I er i gang med at diskutere i timen. Det træner dem i at finde andre synspunkter. Lad fx den ene halvdel af klassen lede på Google, og den anden på Infomedia. Skriv, skriv, skriv Den bedste træning er at lade eleverne selv skrive synspunkter m.m. på internettet. Det kan i første omgang være en fælles blog for klassen. Men endnu bedre er det at lade dem skrive på andre debatsider fx som en aflevering. På den måde opdager de både hvor synspunkter findes, og samtidig lærer de at forholde sig kritisk til andres på internettet. Lad de skriftlige afleveringer lægge op til, at eleverne enten skal eller kan finde mere materiale på internettet, som de kan inddrage. Det kan fx være ved at lade afleveringerne styre af det forløb I er i gang med. Mange emner lægger op til at blive diskuteret. Særligt de sproglige emner fx unges sprog, dialekt m.m. er det nemt at finde synspunkter på.

23 Refleksion i faggruppen (hjemme) Hvilken betydning får fokuspunkterne for vores undervisning?

24 Planlægning Adgang til digitale sæt: en intern server, hvor sættene ligger, så alle lærere og elever har adgang til dem. Digitale klip: evt. bestilles på CFU og klippes til. Eller hentes med Jaksta og klippes til. Digitale kompetencer: har skolen en strategi? Digitale opgaver til undervisningen: faggrupperne kan udarbejde opgaver, der fokuserer på enkelte kompetencer fx finde materiale på internettet, analysere digitale klip m.v.

25 Spørgsmål til faggruppen Planlæg hvordan I vil indfase den digitale prøve i jeres faggruppe. I skal fx overveje spørgsmål som: Hvem udarbejder opgaver, der kan forberede kursisterne til forsøget? Hvordan får alle adgang til vejledende- og eksamenssæt? Hvordan udarbejder I digitale klip til opgaverne? Hvordan opnår kursisterne grundlæggende digitale kompetencer?

26 Workshop I skal udarbejde en skriftlig opgave, som træner en delkompetence indenfor de tre eksamensgenrer fx: At anvende et særligt begreb til analyse af levende billeder (evt. Filmleksikon) At finde synspunkter til at kunne diskutere et bestemt emne At udvide sin viden om et bestemt emne