Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark"

Transkript

1 496 Anmeldelser Det er dog kun formelle indvendinger, der kan anføres. Indholdsmæssigt er det en vægtig bog, som bidrager både til dansk og europæisk historie i senmiddelalderen, og som med rette har indbragt sin ophavsmand den filosofiske doktorgrad. Grethe Jacobsen CHARLOTTE APPEL: Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark, I-II. Danish Humanist Texts and Studies, vol. 23, edited by Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek og Museum Tusculanums Forlag. Disputats. København sider. 498 kr. Denne disputats, som blev forsvaret på Roskilde Universitetscenter i juni 2001, er ikke bare stor og vægtig i sin fysiske natur (den vejer 2,7 kg). Den er også vægtig ved den videnskabelige fylde, hvormed den behandler de mange problemstillinger, der ligger gemt i titlens to begreber, læsning og bogmarked. Forfatteren fremhæver, inspireret af den nyeste bog- og læsehistoriske forskning i udlandet, at de to ting er sider af samme sag. Man kan ikke behandle læsefærdigheden uden viden om, hvilket læsestof der fandtes, og hvad der faktisk blev læst, og det ville synes lige så paradoksalt at behandle det»populære«bogmarked uden at tage stilling til, hvem der overhovedet kunne læse. Det forfatteren vil, er altså at skildre læsningens og bogverdenens grundvilkår i 1600-tallets Danmark (s. 28). Dette siges i sammenhæng med hendes redegørelse for sine vigtigste inspirationskilder i det store udenlandske forskningsfelt, og det fremgår allerede heraf, at hun slutter sig til en moderne kulturhistorisk tradition, kendetegnet ved tværfaglighed og blik for emnernes sammenhæng i en bred, samfundsmæssig kontekst. Dette er vigtigt for forståelsen af både bogens hele anlæg og den måde, det store og komplekse kildemateriale behandles på. Der er nok folk i Danmark, som har behandlet sider af disse emner, hvortil jo også hører undervisning og skoler, øvrighedens holdning til befolkningens læsefærdighed, herunder censur, bogproduktionens vilkår og muligheder, men dette er første gang, vi får en samlet, dybtgående undersøgelse af disse ting og ikke mindst samspillet mellem de nævnte og andre tilknyttede forhold. Forfattere til danmarkshistoriske samleværker har i vid udstrækning måttet føle sig frem om disse vigtige emner. Da jeg skrev første udgave af mit bind i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie om 1500-tallet (1989), skrev jeg forsigtigt om læsningen:»det ser ud til at læsekyndigheden er begyndt at blive mere udbredt fra sidste halvdel af 1500-tallet«. Da 2. udgave kom i 2003, hav-

2 Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark 497 de jeg læst Charlotte Appels bog og var blevet sikker:»det voksende antal udgivelser viser, at læsekyndigheden blev mere udbredt i sidste halvdel af 1500-tallet, en udvikling der accelererede i den følgende tid.«det er nemlig en af bogens hovedteser, at læsefærdigheden var langt mere udbredt i alle samfundsklasser i 1600-tallet end tidligere antaget. På tilsvarende vis har forfatteren sørget for, at fornemmelser har kunnet afløses af viden på mange andre områder af det store felt, og helt nye indsigter er kommet til. Den vigtigste grund til, at så vigtige emner som læsning og omgang med bøger ikke er undersøgt tidligere, er uden tvivl, at emnerne er komplicerede og er filtret godt og grundigt ind i hinanden. Det er ikke noget, der egner sig til de korte stipendieperioder på få år, der ved tidernes ugunst er til rådighed for unge forskere. Kildesituationen er vanskelig. På den ene side er der masser af muligheder, men på den anden er der ikke én eller nogle få kildegrupper, der kan føre frem til bare nogenlunde entydige svar på de centrale spørgsmål og sikre overblik og perspektiv. Som forfatteren siger, der er et»uendelig stort antal kildetyper, der kan bidrage«. Blandt det, der faktisk er benyttet i afhandlingen, kan nævnes lovgivning, synodalmonita, visitatsbøger, kirkebøger, skolefundatser, kirke- og skoleregnskaber, tingbøger, skattemandtal, skifter, boghandlerkataloger og -annoncer, bibliotekskataloger samt naturligvis de gamle tryk selv med deres forord, dedikationer, hovedtekster, illustrationer og fysiske fremtræden. Forfatteren bruger disse kildegrupper snart kvalitativt, snart kvantitativt. Systematisk gennemgang af større kildegrupper til kvantitativ bearbejdning er foretaget på fundatssamlinger, på skifter og på periodens større biblioteker, men hele tiden i vekselvirkning med kvalitative tolkninger. Et eksempel på hvor grundigt, men også kompetent dette håndteres, kan være kapitel 15s behandling af bogejere og bogsamlinger i Ålborg, hvor man får de ålborgske skifter behandlet efter skifter med og uden bøger, skifter med og uden bøger inddelt efter indboets værdi, forskellige erhvervsgruppers skifter med bøger i forhold til skifter i alt; bøger i skifter med sammenstilling af gennemsnitstal, korrigerede gennemsnitstal og median; kronologisk fordeling af antal bøger i ålborgensiske bogsamlinger; bøgernes fordeling på sprog og på genrer (religiøse og verdslige samt antal bibler og postiller). Så sig ikke, at nogen mulighed for at hente oplysninger ud af den slags vanskelige kilder lades uforsøgt. Men det skal understreges, at der aldrig i den store afhandling bliver tale om en blot og bar ophobning af fakta. Der er afhandlingen igennem med sikker hånd holdt styr på de spørgsmål og de svar, der er forbundet med de forskellige kilder og kildegrupper,

3 498 Anmeldelser o- d- 2, således at afhandlingens empiri er solidt funderet uden at kildematerialets tilfældigheder har fået lov til at aflede opmærksomheden fra billedet af den fortidige virkelighed bortset måske fra nogle få tilfælde, som vi vil vende tilbage til. Når nu»læse«og»læsning«er så centrale begreber i afhandlingen, kan man godt undre sig over, at disse ord intetsteds analyseres for deres varierende indhold, og det så meget mere, som Charlotte Appel ellers er meget opmærksom på begrebers betydning som f.eks.»menigmand,»gemene mand«og»enfoldig almue«(s. 603 ff). At læse betød jo ikke altid det, vi nu umiddelbart forbinder med ordet. Allerede et simpelt opslag i Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog og Ordbog over det danske Sprog giver flere betydninger af ordet læse eller løse, som folk på landet i Jylland endnu sagde i begyndelsen af 1900-tallet: samle, rense, sortere, udvælge det værdifulde, fremsige noget kendt, noget man kan udenad, f.eks. en bøn. En rosenkrans hed en læsesnor eller læsebånd. At»læse tilbage«betød at fremsige en signe- eller trylleformel for at drive noget ondt bort. I Holbergs Den Stundesløse siger Magdelone:»Engang da jeg stod og gjorde min bøn om et godt giftermål, hvilket jeg urost ofte har gjort (thi man kan ikke læse for ofte), kom en person for, som ligner min engel på et hår.«1 Og hvem husker ikke H.C. Andersens beretning om den gang han i 1819, 14 år gammel, kom til København og nytårsaften sneg sig ind på Det kongelige Teater og op på scenen, fordi han havde hørt, at det, man foretog sig denne aften, skulle man gøre i det kommende år. Han ville fremsige nogle af de mange partier fra teaterstykker, han kunne udenad, men i sin forfjamskelse kunne han ikke huske dem. Han mindedes, hvordan han»knælede i mørket deroppe på scenen og læste mit Fadervor «. 2 Det kunne han i hvert fald udenad! Bogen udkom en del år senere, i 1855, og om historien er sand eller ej, kommer ikke os ved. Det er ordets betydning, det gælder. Så var der naturligvis også den betydning af ordet, Charlotte Appel alene bruger: den moderne, at læse skrift og tryk. Man må stille det spørgsmål, om hun i sin jagt på udtryk for læsefærdighed er kommet til at forveksle ordets afvigende betydninger. S. 83 citerer hun fra Sørbymagle kirkebog vedrørende en ældre kvinde ved navn Helvig, at hun kunne»mange sentintzer, bøner og læsninger, som hun nu i sin siugdom lod høre. Kunne dog ikke læse i bøger«. Charlotte Appel konkluderer rigtigt her, at det på dette tidspunkt var muligt at lære sin børnelærdom på et for sognepræsten fuldt tilfredsstillende niveau uden at 1 Holberg: Den Stundesløse, a. 2, s H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr, I, l996, v. H. Topsøe-Jensen, s. 68 og 257.

4 Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark 499 kunne læse (i ordets nuværende betydning), men det får hende ikke til at overveje den tvetydighed, der ligger i kildens ord læsninger-læse. Hun får på tilsvarende vis sagen serveret i et kildecitat fra 1725 (s. 298), hvor læreren i Solbjerg sogn får instrukser vedrørende de yngste børn, der skal lære at stave og at læse»inden og uden«. At fremsige noget udenadlært er altså også at læse. Sådanne steder er let gennemskuelige. Det er derimod ikke tilfældet på s. 305, hvor der er tale om nogle piger, der i modsætning til deres brødre kun skal gå i skole»til de kan læse deres katekismus og børnelærdom«. Ordet læse er fremhævet hos Charlotte Appel, men det er bestemt ikke sikkert, at ordet her har den betydning, som hun (alene) tillægger det. Der kan nok findes andre tilsvarende eksempler, men det drejer sig slet ikke om et antal, der får betydning for konklusionerne. Når det fremdrages her, er det for at gøre opmærksom på et forhold, som er velkendt blandt vore fagfæller (og alle andre!), nemlig dette, at man gerne ser det, man ønsker at se, og som man specielt er på udkik efter. Forfatteren gør fint opmærksom på problemet for hendes eget vedkommende:»vidnesbyrd om læsning og bogbrug er nærmest sprunget mig i møde, uanset hvilket materiale jeg har haft foran mig. Selve ordene»læse«og»bog«lyste som i neon, hver gang jeg vendte et blad eller åbnede en ny arkivpakke. Det kan derfor ikke afvises, at forhold, der måtte pege i retning af, at læsning og bogbrug ikke var videre udbredt, har haft vanskeligere ved at påkalde sig tilsvarende opmærksomhed. Dette problem har været mig bevidst fra første færd, og jeg har derfor prøvet at tage højde for den bogbegejstrede tendens ved at notere også»negative«vidnesbyrd og ved hele tiden at tilstræbe balance og distance i min fremstilling. Hvis det indimellem kan synes, som om bog- og læsefokuseringen alligevel tager overhånd, hænger det dog også sammen med, at afhandlingen skrives i forhold til den udbredte opfattelse af dominerende analfabetisme i det danske landbosamfund. Som led i opgøret med en sejlivet myte kan det som bekendt være fristende og til en vis grad nødvendigt at fremhæve de træk, der giver myten det afgørende dødsstød«(s. 57 f). Forfatteren lægger altså selv op til, at vi skal holde øje med hende! Det gør vi så, og det skal siges, at der forekommer eksempler på, at årvågenheden over for udsagn i kilderne om læsning m.m. nok har fået hende til at lade tolkningen komme tesen til gode. 3 Når det om Maren 3 I sin grundige og i øvrigt rosende opposition ved afhandlingens forsvar for den filosofiske doktorgrad hæftede forskningschef ved Det kongelige Bibliotek John T. Lauridsen sig bl.a. ved dette forhold. Oppositionen er trykt i Fund og Forskning, bind 41, 2002, s

5 500 Anmeldelser Christensen hedder (i Vonsild kirkebog), at hun i sine sidste år blev gangbesværet og ikke kunne komme i kirke og»motte hun sig fornøje med hendis bønner oc gudelige betenckninger hiemme«, ræsonnerer Charlotte Appel, at da»gudelige betænkninger«er et af de hyppisk anvendte udtryk i titlerne til tidens bønne- og andagtslitteratur»er det fristende at fortolke denne formulering som udtryk for, at Maren kunne læse«(s. 76, note 41). Fristende ja, men man må kunne modstå fristelser. Betænkning betød eftertanke, overvejelse, og hvad der siges, er bare, at Maren sad derhjemme og bad og tænkte over tingene. Et andet eksempel: I Maanedlige Relationer 1684 lod bogsælgeren Daniel Paulli indrykke en annonce om, at der»er blefven funden på Gaden een Hofvet-Nøgel temmelig brugt. I om den rette Eyermand søger der efter kand hand anmælde.«ganske vist havde Paulli selv nogle år forinden reklameret for bogen Aandelige Hofved-Nøgel til Guds Paradiis, men kan vi nu, som forfatteren uden videre går ud fra, være sikker på, at det er bogen, det gælder (s. 511), og ikke en ganske almindelig portnøgle, der er blevet tabt på gaden? Det får vi aldrig opklaret. Mette og Troels For at skabe overblik over det kolossale forskningsarbejde, vi her præsenteres for, skal vi nu gå frem efter værkets opbygning og give et rids af indholdet af de fire hovedafsnit med i alt 18 kapitler, det er delt op i, og indimellem skal der knyttes yderligere bemærkninger til forfatterens metoder, synsvinkler og kildebenyttelse. Indledningen er delt i to kapitler, Baggrund og idé og Læse- og skrivefærdighed i Sørbymagle og Vonsild. Her præsenteres den internationale forskning, som Charlotte Appel allerede i 1993 gav en oversigt over i Fund og Forskning. Det er som nævnt her, hun har hentet sin væsentligste inspiration. Den danske forskning, som hun derefter redegør for, karakteriserer hun venligt som yderst specialiseret og, i sammenligning med den internationale, med begrænset perspektiv. Men det forhindrer hende ikke i at yde en række forskere fuld retfærdighed inden for deres felter. Det gælder f.eks. kirkehistorikeren H.F. Rørdam, der godt nok fik læst og påskrevet af Erslev og hans efterfølgere for manglende systematik og kildekritik, men hvor Charlotte Appel dog finder, at det lykkedes Rørdam»at opsnuse et mangfoldigt kildemateriale og at påpege sammenhængen mellem de nævnte stofområder«(s. 31). Også nyere forskere fremhæves med rette for en væsentlig indsats. Det gælder især Harald og Ingrid Ilsøe, som har leveret grundlæggende studier af 1600-tallets boghandlere og boghistorie. Det skal i den forbindelse

6 Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark 501 bemærkes, at Henrik Horstbølls disputats, Menigmands medie. Det folkelige bogtryk i Danmark (1999) kom på et tidspunkt, da Charlotte Appels afhandling forelå i korrektur. Hun har derfor kun i begrænset omfang kunnet inddrage og sammenligne med Horstbølls resultater. Det sker i noterne, jf. s. 558, note 31. I tidsskriftet Skalk skrev nu pensionerede professor Troels Dahlerup i 1986 en kronik, hvor han fremdrog nogle få, men tankevækkende eksempler, der tydede på, at læsefærdigheden ikke var noget sjældent fænomen i 1600-tallet. Kronikken demonstrerede samtidig, at der dog fandtes noget samtidigt kildemateriale, der kunne belyse dette spørgsmål. Et af eksemplerne var Mette Jensdatters historie. Den er blevet fortalt af sognepræsten i Vonsild sogn sidst i 1600-tallet, Johannes Rüde. Han skulle føre sognets kirkebog, og det gjorde han gerne. Han nedskrev hele små levnedsløb om de folk, han begravede. Tredje påskedag, den 17. april 1688, begravede han tjenestepigen Mette Jensdatter. Han kan fortælle, at hun var født i 1658 i landsbyen Mammen ved Viborg, hvor hun var blevet opdraget i gudsfrygt, og hun havde selv "øfvet sig, at hun kunde læse i prentede bøger«. Hun havde arbejdet som tjenestepige, men efter at have født et uægte barn, der døde som spæd, var hun flyttet til Strårup, lige syd for Kolding, sikkert for at være i nærheden af sin bror. Hun arbejdede om sommeren, men sad om vinteren»for sig selv«. Hun levede i armod og kunne ikke betale skat. Fra Mettes bror Erik havde præsten hørt, hvordan hun gik til Kolding fastelavns mandag for at købe sig en historie»som Peders sølff nøgel oc andre slige«. På vejen hjem var hun»kommen til sit dødzstæd«og blev først fundet næsten syv uger senere. Vi hører altså her om en fattig tjenestepige, der havde lært sig selv at læse. Og vi hører om, hvordan hun i sin iver efter at skaffe sig læsestof begav sig ud på en lang og kold gåtur, der blev hendes sidste. Beretningen har ganske naturligt virket inspirerende på Charlotte Appel. Var Mette en ener, der skilte sig ud fra mængden, eller var der mange andre jævne mænd og kvinder, der som hun tog aktiv del i en bog- og læsekultur i 1600-tallets Danmark.»Dette spørgsmål blev udgangspunktet for mit arbejde«(s. 18). Eller som det siges lidt længere fremme:»det skal være denne afhandlings mål at belyse, i hvilket omfang den brede befolkning i 1600-tallets Danmark havde mulighed for at komme i berøring med bogtrykkets verden, og samtidig give et indtryk af, hvilke verdener der via det (dansksprogede) trykte medium kunne åbne sig for et læse- men ikke latinkyndigt publikum«(s. 48).

7 502 Anmeldelser Kirke, katekismus og boglæsning De kirkelige kilder er ifølge sagens natur i overtal, og de gejstlige har meget naturligt været svært optaget af undervisningen i børnelærdom og de gode sider af denne sag. Sognepræst Johannes Rüde skrev eksempelvis sine nekrologer og søgte oplysninger hos de efterladte ud fra, hvad han gerne ville sige i sin ligprædiken af gode ting om den afdøde, noget der også kunne tjene til at holde de levende i ørene, når de fik forelagt det gode eksempel. Vi må altså nok regne med, at den gode sognepræst har stillet særlige spørgsmål til de efterladte for at få det gode frem og måske har presset oplysninger noget i den retning, når han skrev dem ned. Dette og andre tilsvarende svagheder ved materialet er Charlotte Appel naturligvis opmærksom på, og selv med forbeholdene in mente må man sige, at hun har fuld dækning for en af bogens hovedkonklusioner, som præsenteres s. 109: at der var læsefærdige mennesker i landbosamfundene, herunder også kvinder, og at der også på landet var en overordnet tendens til en stigende læsefærdighed op gennem 1600-tallet, tydeligst for kvindernes vedkommende. Mette Jensdatter var langtfra en undtagelse. Appel mener, at de læsefærdige i landbosamfundene, herunder også kvinder, ved 1600-tallets udgang meget vel kan have udgjort (mindst) halvdelen af den voksne befolkning. Det er naturligvis et skøn, og måske er det lidt for dristigt. Som hun gør opmærksom på samme sted (s. 110), var der tale om et hierarki af færdigheder. Selv definerer hun begrebet»læsefærdighed«som læsning af trykt tekst på modersmålet. Det har man vel kunnet i vekslende grad, og sognepræsterne, der førte kirkebøgerne, har nok ikke haft samme stringente definition i hovedet, når de skrev deres nekrologer. Nogle har kunnet genkende de enkelte bogstaver, andre har kunnet klare korte ord, nogle har møjsommeligt kunnet stave sig frem, mens de fulgte linien med fingeren, og atter andre har kunnet læse flydende og ubesværet. Det kan godt være, at sognepræsterne har været tilbøjelige til at tage det hele med, når de talte om, hvem der kunne læse, og måske skal vi også have dem alle med, hvis vi skal op på (mindst) halvdelen af befolkningen. Det afgørende er imidlertid, at en udvikling var i gang og var betydelig mere fremskreden, end de fleste ud fra et generelt forsigtighedsprincip har været tilbøjelige til at mene. Charlotte Appel har gjort det, hun ville:»ramme en pæl gennem forestillingen om en helt dominerende analfabetisme i de danske landsogne i 1600-tallet«(s. 109). I betragtning af den nære sammenhæng mellem kirke og undervisning er det berettiget, at Charlotte Appel indleder sin fremstilling af læse- og skriveundervisningen med et stort afsnit om kirkepolitik og

8 Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark 503 katekismusundervisningen (kap. 3-6). Her får vi præsenteret et stykke vigtig kirkehistorie tilbage fra reformationen, da grunden blev lagt, og med hovedvægten på den ortodokse storhedstid i første halvdel af tallet, som var en afgørende periode i landets kulturelle udvikling, der har trukket lange spor helt ind i folkekirken i dag. Denne periodes kirke- og teologihistorie er oftest blevet skildret af kirkehistorikere med afgørende, undertiden ensidig, vægt på de gejstliges gøren og laden, så man nærmest kan få indtryk af, at det var dem, der bestemte kursen og gav lovene. Det var det ikke. De, der fik indflydelse, fik det, fordi de passede med magthavernes, kongens, tanker og ønsker, og hvis de ikke gjorde det, blev de afskediget af de samme magthavere. Charlotte Appel er ikke kommet helt ud over kirkehistorikerne forskudte perspektiver. I lighed med visse kirkehistorikere tildeler hun Resen kongens og rigsrådets lovgivende kompetence og lader ham forny censurforordningen 1617 og»rydde ud i kryptokalvinisternes rækker«med afskedigelsen af præsterne Oluf Jensen Koch og Niels Mikkelsen Aalborg og biskop Hans Knudsen Vejle (s. 121). Sådan noget kan en teologisk professor ikke. Det kan kun konge og kansler. Det var ene og alene dem, der bestemte den kirkelige kurs gennem lovgivning, nedsættelse af kommissionsdomstole, ansættelser, afskedigelser og valg af rådgivere. Det var virkelig en statskirke, man havde. Men bortset fra denne lille tendens til, at forfatteren har ladet sig lede lovlig meget af kirkehistorikernes snævrere perspektiv er det en glimrende fremstilling af denne vigtige side af emnet. Det bliver klart dokumenteret, at magthaverne og med dem både de ledende gejstlige og mange sognepræster tillagde katekismusundervisningen en fundamental betydning. Det blev lovfæstet, at en bestået høring i katekismen var forudsætning for altergang og dermed for trolovelse, gårdfæste m.v. Et spørgsmål, der løber med gennem hele denne fremstilling er dette: Forudsatte den børnelærdom, der århundredet igennem blev prøvet mundtligt ved visitatserne, efterhånden også en forudgående basal læsefærdighed? Her svigter kilderne i betydelig grad, og som forfatteren (med Troels Dahlerup) gør opmærksom på, gælder det for dele af materialet (f.eks. skattemandtal og skolefundatser), at det først er i 1630erne og 1640erne, at det for alvor begynder at flyde (s. 218 f). De udtryk for læsefærdighed, forfatteren finder, kan således være et symptom på fremkomsten af nyt kildemateriale og ikke nødvendigvis udtryk for noget nyt i virkelighedens verden. Som Appel har vist, indledtes den strammere kurs i katekismuspolitikken allerede omkring Der er således nogle usikkerhedsmomenter her, især vedrørende kronologien, men det lader sig ikke betvivle, at den aktive katekismuspolitik ovenfra, der gik ud på at

9 504 Anmeldelser udvide børnelærdommens indhold, forbedre undervisningen og i den sammenhæng også på forskellig vis støtte initiativer til en forbedret læseundervisning, alt i alt må have skabt større fortrolighed i landbefolkningen med det trykte ord og en mere udbredt tilgang til det. Vi tør godt med forfatteren sige: en reel udbredelse af de basale læsefærdigheder. Læse- og skrivefærdigheder i by og på land I dette afsnit (kap. 7-9) gælder det læse- og skriveundervisningen og dens frugter hos undervisningens målgrupper. Appel har støvsuget materialet for udtryk for eller tegn på undervisningstilbud til befolkningen i købstæder og på landet. Hendes»impressionistiske«metode fremdrager en stor mængde eksempler på dokumentationen for eksistensen af skoler, skolegrundlæggelser, personer, herunder kvinder, der holdt skole i deres hjem, personer, om hvem det meddeles, at de har lært at læse, eller hvor det rent faktisk ses, at folk har skrevet under eller på anden vis dokumenteret deres færdigheder. Selv om hun fornuftigvis tager en række forbehold, fremhæver hun en række grunde til, at der blev stadig flere læse- og skrivefærdige i hovedparten af de danske landsogne. Hun viser, at skoleordningerne i Vendsyssel synes at få stadig fastere karakter op gennem 1600-tallet, at underskriftmaterialet tyder på, at der var flere voksne mænd ved 1700-tallets begyndelse, nogle steder helt op mod halvdelen, der kunne skrive egenhændigt under i stedet for at benytte et bomærke, end der havde været i generationen før. Det tydeligste tegn på bedre undervisning og stigende kundskabsniveauer finder hun deri, at læsefærdighed efterhånden opfattedes som en selvfølge. Ved udgangen af 1600-tallet måtte Mads Prom og Johannes Rüde i deres kirkebogsoptegnelser f.eks. forklare eller undskylde en gårdmands manglende færdigheder med henvisning til hans høje alder,»så som dend tijd scholegangen icke saa hart bleff drefven paa, desverre«. Det kunne synes mærkeligt, at et barn ikke gik i skole, og det måtte forklares med dets»tunge nemme«. Det er rigtigt, at udsagn af denne art har ganske betydelig forklaringskraft med hensyn til, hvordan sognepræsten så på sagen, men også vedrørende hans tilhøreres forestillinger om det»normale«. I kapitel 9 om Læse- og skrivefærdigheder. Behov og anvendelse, kan Appel levere mange eksempler på, hvordan skrivning og skriftlæsning blev benyttet i erhverv og administration, i retsvæsen og ved regnskaber og gældsbreve. Sidstnævnte kunne bruges som betalingsmiddel, hvilket måtte forudsætte skriftlighed, da det mundtlige ord i sådanne tilfælde

10 Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark 505 ikke kunne bruges. Appel har haft øje for den slags eksempler på kilder, der viser, hvordan skriftmediet åbnede nye døre for alle, der beherskede teknikken. Hendes skarpe blik for udtryk for fortrolighed med bogstavernes verden ses også i en illustration side 336: Et skår af en beskeden fajancetallerken, fundet i Ålborg. På forsiden har den årstallet 1633 og på bagsiden et bomærke samt initialerne C S. Det er ganske rigtigt, at sådanne eksempler hver for sig kan anfægtes. En god, gammeldags kildekritik kan godt anfægte adskillige af Appels eksempler under henvisning til repræsentativitet, særlige forhold og personer, fremkomsten af nye kilder etc. Men det er vægten af det samlede billede, Appel tegner, der overbeviser om substansen i hendes konklusioner. Undersøgelsen af udbredelsen af læse- og skriveundervisningen i by og på land bekræfter første dels konklusion: at andelen af læsende borgere og bønder voksede betragteligt. Der er mange ting, der skal tages i betragtning i denne forbindelse. Når man havde lært det grundlæggende,»er det indlysende, at behov, motivation, økonomisk formåen, tilstedeværelsen af et lokalt bogudbud og mange andre forhold har været afgørende for, hvad de enkelte mennesker har læst«, for at citere forfatteren (s. 363). Et vigtigt resultat af undersøgelsen er, at kvinderne var med i udviklingen, og at deres læsefærdighed i 1600-tallets slutning ikke synes at have haltet meget efter mændenes. Bogmarkedet og de bevarede bøger I denne del (kap ) behandles bogmarkedets indretning og vilkår. Vi får et rids af den nye teknik helt tilbage til omkring 1440, da de langsomme europæere, et halvt årtusinde efter kineserne, fandt ud af at trykke bøger ved hjælp af løse typer. Ellers drejer det sig om øvrighedens statsmagtens, kirkens bestræbelser på at regulere og udnytte brugen af det trykte medium. Det store kapitel 10, Øvrigheden og det trykte medium, indeholder vigtig ny indsigt. Øvrighedens forhold til bøgerne følges her fra den første brug af trykpressen på dansk grund i 1482 og frem til ca. 1700, og det fremgår, at stat og kirke hele tiden anså det for afgørende at have kontrol med det trykte medium, men at bogmarkedets vækst og differentiering og læsernes voksende antal gjorde dette stadig vanskeligere. Der var mange muligheder for regulering. Censur og forbud mod visse bøger var én af dem, men langtfra den eneste. Der var privilegier og monopoler, og der var stat og kirke som initiativtagere til og udgivere af en bred vifte af tryk. Og så var der magtens vigtigste redskab til alle tider: den konstante tilstand af pres og udsigt til muligheder eller det

11 506 Anmeldelser modsatte, der resulterer i selvcensur.»hvad der ikke skrives, er så at sige selvcensurens kerne«(s. 372). Det er et af forfatterens resultater, at det især hen imod periodens slutning bliver tydeligt, at skribenterne har udøvet en betydelig grad af selvcensur med udstrakt hensyntagen til, hvad konge og kirke billigede, og som derfor kunne betale sig, men også at den praktiske håndtering af censurinstrumentet gav anledning til mange problemer, der voksede med bogmarkedets vækst og differentiering og den stadig større læserskare. Hvordan spredtes bøgerne så til også de bredere samfundslag? Appel dokumenterer, at der var et distributionsnetværk, der rakte ud til de allerfleste købstæder. I købstæderne var der bogsalg i kirkerne, og der var typisk mindst én bogsælger eller bogbinder, og der var årlige markeder, hvortil der kom omrejsende boghandlende. På landet kunne man møde bissekræmmere, der blandt deres sortiment også havde bøger. Fra 1630erne til århundredets udgang, altså i løbet af to generationer, fordobledes den indenlandske trykkekapacitet. Hvad forfatteren selv kalder»en forsigtig opgørelse«ud fra Bibliotheca Danica afslører en nogenlunde tilsvarende fordobling af antallet af bevarede tryk inden for samme periode. Det gennemsnitlige antal udgivelser per tiår stiger fra 122 i 1580erne til 578 i 1710erne (fig s. 583). Stigningen i antallet af bevarede tryk er når alle forbehold er taget (s. 586 ff) klart nok udtryk for en reel stigning i antal udgivelser. Og det er så meget mere markant som befolkningstallet og dermed markedet faldt i perioden med Skånelandenes afståelse. Charlotte Appels undersøgelse af Forfattere, udgivere og intenderede læsere (kap. 13), afslører, at der gennem 1600-tallet skete en stigende specialisering med hensyn til, hvilke forfattere, der skrev om hvilke emner. De gejstlige holdt sig efterhånden til det religiøse og trak sig tilbage fra stort set alle de andre emner, som de havde udbredt sig om i århundredets første tredjedel. Som tidligere nævnt interesserer forfatteren sig meget for omfanget af bøgernes udbredelse til»den menige mand«,»den gemene mand«og»enfoldige almue«. Hun analyserer grundigt disse og tilgrænsende udtryk og finder, at der sker en udvikling gennem århundredet, fra at betyde»alle og enhver«til specielt at betyde de bredere og mere ydmyge lag. Et eksempel er fortalen til 2. udgave af Elias Eskildsen Nauers Ny Strenge Paa Davids Harpe (1699), hvor forfatteren forklarer, at sproget er tilpasset målgruppen, der omtales som»endog Borger og Bønder, ja Tigge-Drenge og Piger.«Appel sammenligner nu dette med censor Hans Wandals omtale i hans godkendelse af bogen, hvor det bl.a. hedder, at sproget er sådan, at»endogsaa den gemeene Mand kand fatte

12 Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark 507 Meeningen«(s. 612). Argumenter af denne art er naturligvis ikke i sig selv afgørende, men også her er der tale om en samlet vurdering af et stort antal udsagn af forskellig art. Vigtige er her de mange udgivelser, hvor forfatter og/eller forlægger har satset på snævrere målgrupper eller et snævert emne: Unge eller gamle læsere, kvinder, folk i særlige erhverv (søfolk, militærpersoner, biavlere) eller i særlige situationer som lægebøger til syge og plejere. Hans Herwigks En nyttig Bog om Bier (1649) henvender sig direkte (også) til bønder, for han ved nok, at der blandt»bønderne oc andre enfoldige Folck«hersker»gandske underlige Meninger«om de små kræs gøren og laden (s. 632). Det er ikke let at sætte en klar kronologi på alt dette. Forfatteren kan dog konkludere, at der allerede fra 1580erne fremkom dansksprogede bøger for»menigmand«inden for et bredt udvalg af emner og genrer. Fra samme tid er den ældste kvindelitteratur bevaret. Fra 1600-tallets første årtier blev der udgivet stadig flere skrifter, der henvendte sig til børn og unge. Tendensen til at tage særlige hensyn til ældre læsere gør sig først gældende fra omkring 1640rne. Det er også ved denne tid, der foreligger et bredt udvalg af gør-det-selv-bøger, hvoraf flere henvender sig også til læsere på landet. Og endelig er der viserne. Senest fra udgangen af 1600-tallet kan bevarede viser fortælle, at der nu blev udgivet tryksager, som i første række synes stilet til en læsende landbefolkning. Det er svært ikke at lade sig overbevise om forfatterens konklusioner: I tallets sidste årtier kunne store dele af befolkningen læse, og der blev virkelig læst bøger i stadig bredere kredse. Bogbesiddelse i de danske købstæder Sidste del af bogen (kap ) tager fat på spørgsmålene om, hvem der ejede bøger i de danske købstæder, hvor mange bøger de forskellige ejere havde i deres samlinger, hvilke emner bøgerne dækkede, og hvilke titler, der syntes at være de mest udbredte. Forfatteren interesserer sig også for, hvorvidt der var forskel på større og mindre byer, og for eventuelle forandringer i løbet af 1600-tallet. Hovedkilden er skifterne. Skifteinstitutionens udvikling er kun nødtørftigt behandlet i litteraturen, og Appel har i flere henseender måtte begynde stort set på bar bund. Konkret er et af problemerne, at hun kan vise, at bøger ofte blev helt eller delvis udeladt, enten på grund af deres ringe værdi eller muligvis fordi bøgerne gik videre til børnene uden om registreringen. Store bøger som bibler og huspostiller er registreret, men ikke mindre, måske slidte tryksager. Mange af dem, herunder nok de mest udbredte, er blevet slidt op og for længst brugt som

13 508 Anmeldelser toiletpapir. Hele den sociale baggrund, som skiftematerialet udspringer af, må nødvendigvis give det en»social slagside«. Det store flertal af besiddelsesløse efterlod sig ikke noget at registrere, og det er ikke underligt, at de mange skifter uden bøger især konstateres hos det stigende antal jævnt og mindrebemidlede, der efterlod sig skifter. Forfatteren bakser med disse og andre problemer, og det lykkes hende at få det vanskelige materiale til dog at sige noget. Mod 1600-tallets slutning finder hun stadig flere beskedne bogejere, herunder en del håndværkere, hvis bøger var af nyere dato og/eller af ganske ringe værdi. Hun ser også, at de rigeste, mest handels- og embedsmænd, konsoliderer sig som bogejere, enkelte med biblioteker på over 100 titler, og nye grupper af bogejere kommer til, der hverken havde haft arvede bøger eller nogen særlig formue at støtte sig til. I minimum ca. 40 % af de registrerede indboer er der konstateret bogeje. Forfatteren finder, at dette»vidner om en betydelig gennemslagskraft for den trykte bog ved tallets udgang«(s. 826). Forfatteren lægger vægt på, at der ud over bogeje også må regnes med adgang til læsestof. Tjenestefolk og aftægtsfolk og andre, der ikke selv fik registreret bøger, levede i tilknytning til en husstand, hvor der fandtes bøger. Om de kunne læse eller gjorde det, kan vi ikke vide. Det er heller ikke forfatterens pointe, at de gjorde det. Det er kendskabet til eller konfrontationen med det trykte ord, der er vigtig. Bogen blev i stigende grad et begreb, som stadig flere stod over for som et tilbud, en mulighed. Læselyst er smitsom, når den foreligger som en mulighed, der kan realiseres. Der er andre bemærkelsesværdige resultater. Ved at se på beskedne biblioteker i Ålborg med 3-12 registrerede bøger og altså bl.a. udelukke de meget store samlinger, der kunne fortegne billedet, når forfatteren frem til, at der i 1690erne var langt flere af disse samlinger med verdslig litteratur og flere uden bibel og postil, end der havde været i de foregående generationer. Hun konstaterer også betydelige forskelle på købstæderne. Appels arbejde med skifterne har desuden afsløret nogle perspektiver for litteraturhistorikerne, som har været noget tilbøjelige til mest at beskæftige sig med de bøger, der påkalder sig særlig interesse ud fra en nutidig litterær/æstetisk opfattelse, eller som er særlig relevante ud fra en nutidig problemstilling. Ved at gå til tidsrummets litteratur via skifterne kan man se bestemte genrer, forfatterskaber og titler, som ellers let ville blive overset, træde frem som ganske udbredte. Det gælder også nu tabte udgivelser. Skifternes oplysninger kan så kombineres med oplysninger om antal genoptryk samt sådanne formatanalyser, som Henrik Horstbøll har foretaget. Undersøgelserne har også vig-

14 Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark 509 tige ting at sige kirkehistorikerne, der sandt at sige har været noget forsømmelige, når det gælder mere dybtgående analyser af 1600-tallets omfattende fromhedslitteratur, i hvert fald når det gælder dens modtagelse hos jævne mennesker. De har haft det lidt i retning af tidligere generationer af videnskabshistorikere, som mest interesserede sig for de»sande«hypotesers historie d.v.s. hvordan man er nået frem til det, naturvidenskaben mener i dag. Appel viser, at et flertal af de mest populære opbyggelsesskrifter havde rod i et gammelkirkeligt eller katolsk fromhedsunivers. De synes således at vidne om betydelig kontinuitet i bybefolkningens fromhedsliv og religiøse forestillingsverden. Men samtidig var den individualiserende opbyggelseslitteraturs fremmarch og udbredelsen af verdslige titler så påfaldende træk, at det giver forfatteren anledning til at rejse spørgsmålet om, hvordan dette læsestof kan have påvirket opfattelsen af forholdet mellem Gud og mennesker og været med til at skabe grobund for 1700-tallets pietisme og rationalisme samt på længere sigt for de processer, der førte til sekularisering af samfund og forestillingsverden (s. 829 f). Der er her peget på nogle muligheder inden for et forskningsfelt, der er lige så vigtigt, som det er forsømt: Sekulariseringen, ikke som en idéhistorisk, elitær strømning, men den side af den, som vendte over mod den store, brede befolknings ændrede livsopfattelse i de følgende århundreder. Alt for længe har litteraturfolk præget opfattelsen af Oplysningstiden og bl.a. bestemt dens kronologi ud fra nogle bestemte forfatterskaber og høje tanker i tiden. Det er på tide, der kommer historikere til, som har forstand på helhed og sammenhæng, og som kan studere den brede overgang fra et samfund, hvor religion i officiel eller folkelig form var kernen i den fælles kultur og grundlaget for dets viden, og til et samfund, hvor religion og kirke ikke forsvinder, men ændrer betydning og bliver til individuel tro. Afsluttende bemærkninger Det har her kun været muligt at ridse hovedsagerne i den store, rige bog op. Der er meget mere af betydning som f.eks. overvejelser om bøndernes syn på værdien af at lære at læse i forhold til at lære børnelærdom. Bogens største force er det sammenhængende syn, den anlægger på 1600-tallets danske samfund i relation til»bogens verden«. Troslivets organisering og ønsket om uniformitet og disciplinering ses i en sammenhæng af afgørende relevans for læsefærdighedens udbredelse. Undervisningens og bogmarkedets organisering og funktionsmåder og hvad der kan siges om faktisk bogbesiddelse ude i hjemmene er andre store»blokke«, der føjer sig ind i helhedsbilledet.

15 510 Anmeldelser De mange udgivelser inden for bønne- og andagtslitteraturen og de gejstliges ønske om at muliggøre læsning af især katekismen fremstår som en af de vigtigste faktorer bag bestræbelserne på at øge udbredelsen af læsefærdighed. Afhandlingen kommer således til at kaste lys over et klassisk kirke- og kulturhistorisk emne, nemlig den lutherske kirkes forsøg på at kristne den danske befolkning i sit eget billede og udrydde den gamle, almene naturnære folkereligion en bestræbelse, der ganske vist aldrig lykkedes, hvad folkloristerne i 1800-tallet og undersøgelser af den danske befolknings religion i 1900-tallet har dokumenteret. Men som bestræbelse er den vigtig, også som et centralt udtryk for den generelle religionstvang og den dermed sammenhængende sociale disciplinering, der kendetegner de fleste vesteuropæiske lande i den behandlede periode. Det turde hermed være antydet, at afhandlingens spændvidde i sammenhæng med dens høje videnskabelige niveau må føre til, at den vil få betydning for, hvordan periodens kultur- og kirkehistorie, litteraturhistorie og socialhistorie herefter vil blive skrevet. Lad os slutte med at give ordet til forfatteren selv.»selvom afhandlingen naturligvis kun kan give et beskedent bidrag til disse brede problemstillinger, er det ikke desto mindre mit håb, at denne undersøgelse af læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark kan give os væsentlig ny viden om dette århundredes historie; både i den forstand, at en ny side eller dimension af den fortidige virkelighed bliver synlig, og i den forstand, at andre dimensioner, forhold og begivenheder herefter vil fremstå i et nyt og anderledes lys. Jeg opfatter således ikke mit arbejde som tilvejebringelsen af endnu en lille brik til konstruktion af et stort puslespil om 1600-tallets Danmark. Den fortidige virkelighed må i min forståelse opfattes som en dynamisk totalitet, hvor den manglende mulighed, evne eller vilje til at medtænke bestemte dimensioner kan betyde, at såvel helhed som andre aspekter af denne helhed ikke vil kunne begribes fuldt ud. Af samme grund er jeg på det rene med, at min egen»historie«om 1600-tallets læsning og bogmarked er et bud på fortolkning af et stykke fortid, der utvivlsomt med tiden vil blive nuanceret, revideret og på nogle områder muligvis endda helt kasseret af andre historikere«(s. 50 f). Alex Wittendorff

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere