Tillæg nr. 1 til 10-miljøtilladelse til kvægbruget på Trousløkkevej 2, 5960 Marstal

Transkript

1 Tillæg nr. 1 til 10-miljøtilladelse til kvægbruget på Trousløkkevej 2, 5960 Marstal Tilladelsen omfatter: Ændringer i ejede og forpagtede arealer Adresse: Trousløkkevej 2, 5960 Marstal Tilladelsen er meddelt til: Poul Erik Høst Jørgensen Grundejer: Poul Erik Høst Jørgensen, Trousløkkevej 2, 5960 Marstal CVR/P: / CHR nr.: Konsulent for ansøger: Michala Thomassen, Centrovice Tilladelse udarbejdet af: Jette Raal Stockholm, Svendborg Kommune Journal nr. 15/23430 Februar 2016 Natur og Klima

2 Poul Erik Høst Jørgensen Trousløkkevej Marstal p.e.hoest@dlgtele.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Erhverv, Bolig og Natur Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf kulturogplan@svendborg.dk Tilladelse efter husdyrgodkendelseslovens kapitel 3. Dette tillæg nr. 1 omfatter tilladelse til udskiftning af arealer i forhold til hvad der blev godkendt i miljøtilladelsen den 15. december Husdyrbrugets tilladte dyrehold er nedskrevet efter seneste tilsyn i 2014, således at det nu er på 64,79 DE. Tillægget til miljøtilladelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: fredag den 5. februar 2016 Godkendt:.. Jette Raal Stockholm biolog Annonceret på Ærø Kommunes og Svendborg Kommunes hjemmesider, og i Ærø Ugeavis tirsdag den 9. februar Klagefristen udløber den 8. marts 2016 Søgsmålsfristen udløber den 8. august

3 Resumé Poul Erik Høst Jørgensen, Trousløkkevej 2, 5960 Marstal har ansøgt Svendborg Kommune om tilladelse til ændringer i de ejede og forpagtede dyrkningsarealer tilhørende Trousløkkevej 2 og Norvejen 2, 5960 Marstal. Norvejen 2 blev overdraget til Poul Erik Høst Jørgensen i oktober De to produktioner drives som én bedrift under samme CVRnr., og alle arealer tilhørende de to ejendomme bliver samlet under Trousløkkevej 2. Svendborg Kommune godkendte kvægproduktionen på Trousløkkevej 2 første gang i en 10-tilladelse den 15. december 2008, i forbindelse med at dyreholdet blev ændret fra 102 dyreenheder (DE) til 68,6 DE, idet produktionen blev omdannet til kviehotel. Samtidig godkendtes udbringning af 0,83 DE/ha husdyrgødning (kvæg) på 54,6 ha ejede og 28,3 ha forpagtede arealer. Det tilladte dyrehold på Trousløkkevej 2 blev, i forbindelse med tilsyn den 14. november 2014, nedskrevet og er nu på 64,8 DE: DYREHOLD ANSØGT TUNG RACE Småkalve STALDTYPE ANTAL ÅRSDYR ALDERS- GRÆNSE DYRE- ENHEDER Dybstrøelse mdr. 6,88 (hele arealet) Årsopdræt Spaltegulvbokse ,8 mdr. 28,48 Årsopdræt Bindestald, ,8 mdr. 21,36 gødningsriste Årsopdræt Dybstrøelse ,8 mdr. 8,07 (hele arealet) Dyreenheder i alt 64,8 Ændringerne på Norvejen 2, herunder at arealerne samles under Trousløkkevej 2, vil blive beskrevet og godkendt i et 1. tillæg til Norvejen 2 s 11-godkendelse, hvor arealdelen vil udgå. Svendborg Kommune godkendte kvægbruget (tung race) på Norvejen 2 i en 11- godkendelse den 26. juni Der søges om at udbringe 275,1 DE husdyrgødning på i alt 222,75 ha, hvilket svarer til at der udbringes 1,24 DE/ha. Ud af de 222,75 ha harmoniarealer, er der sammenlagt 41,6 ha nye arealer, der ikke har været behandlet i hverken 10-tilladelsen til Trousløkkevej 2 eller 11-godkendelsen af Norvejen 2. Der sker ikke ændringer i de godkendte husdyrproduktioner eller i bygninger. Ifølge oplysninger i husdyrgodkendelse.dk, indeholder husdyrgødningen max kg kvælstof og kg fosfor. For at reducere påvirkningen af Det Sydfynske Øhav, er der i denne tilladelse stillet vilkår om, at der skal etableres 1 % ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. På baggrund af de stillede vilkår vurderer Svendborg Kommune, at det sikres, at miljøet og omgivelserne ikke påvirkes væsentligt af denne tilladelse. 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Svendborg Kommunes afgørelse... 6 Lovgrundlag... 6 Afgørelse med vilkår... 6 Årsproduktion... 7 Drift af arealerne... 7 Sædskifte... 7 Egenkontrol og dokumentation... 7 Generelle forhold... 8 Ændringer og udvidelser... 8 Underretningspligt... 8 Klagevejledning... 8 Søgsmål... 9 Miljøteknisk redegørelse Årsproduktion Grundforhold Ansøger og ejerforhold Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Drift af ejendommens arealer Sædskifte Transport og udbringning af husdyrgødning Påvirkning af naturområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord og hav Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Egenkontrol Konklusion Partshøring BILAG BILAG 1 Samlet liste med vilkår for husdyrbruget BILAG 2 - Oversigtskort med harmoniarealer BILAG 3 - Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkningen på fjorde og hav

5 Indledning Svendborg Kommune har via Michala Thomassen, Centrovice den 11. september 2015 modtaget en ansøgning om miljøtilladelse til ændring af arealerne tilhørende Trousløkkevej 2, 5960 Marstal. Ansøgningen er indsendt af Poul Erik Høst Jørgensen, Trousløkkevej 2, 5960 Marstal, som ejer og forpagter arealerne. Husdyrgødningen er dels kvæggylle og dybstrøelse fra Trousløkkevej 2, og dels kvæggylle og dybstrøelse fra kvæg og heste fra Norvejen 2, 5960 Marstal. Dyrkningsarealerne omfatter i alt 222,75 ha. Beliggenheden af arealerne fremgår af kort i BILAG 2. Baggrunden for ansøgningen er en udskiftning af ejede og forpagtede arealer, og at alle arealer samles under Trousløkkevej 2. Norvejen 2 er overdraget til Poul Erik Høst Jørgensen i oktober 2013, og de to produktioner drives som én bedrift under samme CVRnr. Det vurderes dog at være tale om adskilte anlæg, da det er muligt at bedømme og regulere ejendommene adskilt. Ejendommene er ikke forbundne teknisk eller forureningsmæssigt. Da en del af de nye arealer er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder vurderes ændringen at kræve udarbejdelse et 1. tillæg til den 10-tilladelse, som Trousløkkevej 2 modtog den 15. december Dengang blev dyreholdet ændret fra 102 dyreenheder (DE) til 68,6 DE, idet produktionen blev omdannet til kviehotel. Samtidig godkendtes udbringning af 0,83 DE/ha husdyrgødning (kvæg) på 54,6 ha ejede og 28,3 ha forpagtede arealer. I forbindelse med tilsyn den 14. november 2014, blev det tilladte dyrehold på Trousløkkevej 2 nedskrevet og er nu på 64,8 DE. Ændringerne på Norvejen 2, herunder at arealerne samles under Trousløkkevej 2, vil blive beskrevet og godkendt i et 1. tillæg til Nordvejen 2 s 11-godkendelse. Svendborg Kommune godkendte kvægbruget på Norvejen 2 i en 11-godkendelse den 26. juni Dyreholdet (tung race) blev godkendt til 184,5 DE, heraf 1,25 DE heste. Samtidig godkendtes udbringning af 1,5 DE/ha husdyrgødning på 54 ha ejede og 72 ha forpagtede arealer. Dette 1. tillæg til 10-tilladelsen er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for tillladelsen, mens anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår. Derudover er der vedhæftet 3 BILAG. Tillægget til tilladelsen er baseret på oplysninger i ansøgningen med tilhørende bilagsfiler fra den 11. september 2015, supplerende oplysninger i af 21. oktober 2015, og ansøgningsskema nr version 3 fra den 28. oktober Der har været foretaget høring af i alt 20 parter. Der er indkommet ét høringssvar, hvor det oplyses at parten ikke har indvindinger mod at der bliver kørt ud på jorden. 5

6 Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Husdyrgodkendelsesloven - Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK. nr. 868 af 03/07/2015. Ændringerne i dyrkningsarealerne tilhørende Trousløkkevej 2 og Norvejen 2, 5960 Marstal godkendes efter 10 i husdyrgodkendelsesloven. Som følge af Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder (LBK nr 614 af 06/05/2015) er det Svendborg Kommune, der administrerer husdyrgodkendelsesloven for husdyrbrug i Ærø Kommune. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med husdyrbrugets eksterne miljøforhold. Svendborg Kommune skal i forbindelse med tilladelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at husdyrbruget kan drives på stedet, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, BEK nr. 44 af 11/01/2016. Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrgodkendelsesloven. Desuden sætter bekendtgørelsen bla. regler for udskiftning af udbringningsarealer og regler for revurdering af godkendelser af husdyrbrug. Husdyrgødningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., BEK nr af 26/11/2015. Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne og udbringning af husdyrgødning. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune meddeler hermed tillæg nr. 1 til miljøtilladelsen af husdyrbruget på Trousløkkevej 2, 5960 Marstal. Tillægget til miljøtilladelsen omfatter hele husdyrbruget og meddeles til Trousløkkevej 2, 5960 Marstal. Det er pt. ejeren Poul Erik Høst Jørgensen, der er ansvarlig for, at husdyrbruget drives i overensstemmelse med denne tilladelse. Tillægget til miljøtilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den dato, hvor tillægget til miljøtilladelsen er meddelt. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden efterfølgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Svendborg Kommune har med tillægget til miljøtilladelsen afgjort, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Som følge af denne 1. tillægsgodkendelse bortfalder vilkår 5, 7 og 9 i miljøtilladelsen fra 15. december 2008, se samlet liste af vilkår i BILAG 1. 6

7 Tillægget til miljøtilladelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: Årsproduktion 1. Husdyrbruget skal være sammensat på følgende måde: DYREHOLD ANSØGT TUNG RACE Småkalve STALDTYPE ANTAL ÅRSDYR ALDERS- GRÆNSE DYRE- ENHEDER Dybstrøelse mdr. 6,88 (hele arealet) Årsopdræt Spaltegulvbokse ,8 mdr. 28,48 Årsopdræt Bindestald, ,8 mdr. 21,36 gødningsriste Årsopdræt Dybstrøelse ,8 mdr. 8,07 (hele arealet) Dyreenheder i alt 64,8 Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 64,8 DE på årsplan. Drift af arealerne 2. Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 275,1 DE beregnet ud fra 237,9 DE kvæggylle og 37,2 DE dybstrøelse fra kvæg og heste, svarende til 1,24 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Sædskifte 3. Der skal på bedriftens arealer etableres sædskifte med 1% ekstra efterafgrøder udover det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. Egenkontrol og dokumentation 4. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte mængde og type af husdyrgødning, eksempelvis i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 5. Der skal foreligge dokumentation for andelen af efterafgrøder i sædskiftet. Overholdelse af vilkår omkring ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige skal kunne dokumenteres, eksempelvis gennem markplaner og gødningsplaner. 6. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 4 og 5) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i tillægget til miljøtilladelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 7

8 Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer eller udvidelser på husdyrbruget og de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underette alarmcentralen på tlf: 112, hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor, jf. 52 i Husdyrgodkendelsesloven. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 76 i Husdyrgodkendelsesloven. Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelsen af tillægget til miljøtilladelsen. Du kan finde tillægget til miljøtilladelsen på Ærø Kommunes hjemmeside og Svendborg Kommunes hjemmeside og klagefristen er dermed tirsdag den 8. marts En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder på og eller via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Når du klager skal du betale et gebyr på 500 kr, som du betaler med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker af blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholde vilkår efter Husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i Husdyrgodkendelsesloven: Ansøger Poul Erik Høst Jørgensen, Trousløkkevej 2, 5960 Marstal Ejere af forpagede arealer Allan Kristensen, Skolevej 16, 5960 Marstal Anna Hedvig Pedersen, Skolevej 8, 5960 Marstal Boet efter Astrid Bülow, Ellenet 9, 5960 Marstal Boet efter Carlo Johansen, Midtvejen 10, 5960 Marstal Flemming Skov, Færgevej 29, 5960 Marstal 8

9 Hans Chr. Lauritsen, Ronæsvej 13, 5960 Marstal Jens Albert Jensen, Trousløkkevej 7, 5960 Marstal Jens Jørgen Hansen, Græsvængevej 9, 5960 Marstal Jens Kromann-Andersen, Knasterbjergvej 4, 5960 Marstal Jessie Balslev, Klausenskovvej 2, 5960 Marstal Knud Christensen, Nederste Midtmarksvej 1, 5960 Marstal Liska Petersen, Dortheadalsvej 3, 5960 Marstal Leif Knudsen, Øverste Midtmarksvej 4, 5960 Marstal Margit Hansen, Nederste Midtmarksvej 5, 5960 Marstal Marstal Andelsboliger, Ellenet 11, 5960 Marstal Poul Madsen, Øverste Midtmarksvej 13, 5960 Marstal Preben Koch, Egehovedvej 13, 5960 Marstal Rasmus Rasmussen, Kirkevejen 67, 5960 Marstal Solveig Zimmer Jensen, Dorotheadalsvej 2, 5960 Marstal Villy Pedersen, Katteskovvej 1, 5960 Marstal Foreninger og organisationer Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Ærø, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd, Friluftsrådet, Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Naturstyrelsen, Orientering om denne afgørelse er sendt til alle ovenstående, samt til: Ansøgers konsulent Michala Thomassen, Centrovice, Ærø Kommune, Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening, Søgsmål Ønskes miljøtilladelsen prøvet ved domstolene efter 90 i Husdyrgodkendelsesloven, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. 9

10 Miljøteknisk redegørelse Husdyrproduktionen på Trousløkkevej 2 blev godkendt den 15. december 2008, og dette er det første tillæg. I denne miljøtekniske redegørelse er ændringerne vurderet af Svendborg Kommune, og vurderingen danner grundlag for nye og ændrede vilkår, der meddeles i dette tillæg til miljøtilladelsen. Vurderingen skal belyse, hvilke miljømæssige konsekvenser de ansøgte ændringer vil kunne forventes at have på omgivelserne, og om de opfylder husdyrgodkendelseslovens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning med tilhørende bilagsfiler fra den 11. september 2015, supplerende oplysninger i af 21. oktober 2015, samt beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, jf. nr. skemanr version 3 fra den 28. oktober 2015, og oplysninger fra kommunens seneste tilsyn den 14. november Ifølge Miljøministeriets wiki-vejledning skal beregningerne i et tillæg til en miljøtilladelse foretages ved at fastholde nudriftssituationen i den oprindelige tilladelse, tilpasset ansøgt drift i forhold til de ønskede tiltag. Udgangspunktet for beregningerne i denne tilladelse er derfor værdierne fra nudriften i tilladelsen fra den 15. december Da dette er et tillæg til en miljøstilladelse, berører den kun de miljømæssige forhold, som påvirkes af den ansøgte ændring. Den samlede produktion er behandlet i miljøtilladelsen fra den 15. december Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. De samlede gældende vilkår for bedriften fremgår af denne tilladelses BILAG 1, hvor vilkår markeret med rødt er meddelt i relation til dette tillæg nr. 1 til miljøtilladelsen. Årsproduktion Ansøgers oplysninger Der ansøges alene om tilladelse til ændring i udspredningsarealer, herunder godkendelse af 41,6 ha nye arealer. Der sker ingen ændringer i den godkendte husdyrproduktion eller i bygninger. Kommunens bemærkninger Det tilladte dyrehold på Trousløkkevej 2 blev nedskrevet i forbindelse med tilsyn den 14. november 2014, da der ikke længere er malkekøer på ejendommen. Vilkår 5 i miljøtilladelsen fra 2008 ophæves derfor og erstattes af: DYREHOLD ANSØGT TUNG RACE Småkalve STALDTYPE ANTAL ÅRSDYR ALDERS- GRÆNSE DYRE- ENHEDER Dybstrøelse mdr. 6,88 (hele arealet) Årsopdræt Spaltegulvbokse ,8 mdr. 28,48 Årsopdræt Årsopdræt Bindestald, gødningsriste Dybstrøelse (hele arealet) ,8 mdr. 21, ,8 mdr. 8,07 10

11 Dyreenheder i alt 64,8 Tabel med godkendt dyrehold efter seneste tilsyn den 14. november Der er i miljøtilladelsen fra den 15. december 2008 stillet vilkår om at det ved tilsyn skal kunne dokumenteres, at husdyrholdet ikke er større end det, der meddeles tilladelse til, og at kontrollen skal opbevares for minimum 5 år (vilkår 6), og dette vilkår fastholdes. Fastsættelse af vilkår: Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på følgende måde: DYREHOLD ANSØGT TUNG RACE Småkalve STALDTYPE ANTAL ÅRSDYR ALDERS- GRÆNSE DYRE- ENHEDER Dybstrøelse mdr. 6,88 (hele arealet) Årsopdræt Spaltegulvbokse ,8 mdr. 28,48 Årsopdræt Bindestald, ,8 mdr. 21,36 gødningsriste Årsopdræt Dybstrøelse ,8 mdr. 8,07 (hele arealet) Dyreenheder i alt 64,8 Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 64,8 DE på årsplan. Grundforhold Ansøger og ejerforhold Tillægget til miljøtilladelsen meddeles til husdyrbruget på Trousløkkevej 2, 5960 Marstal. Ansøger og ejer pt. er Poul Erik Høst Jørgensen, Trousløkkevej 2, 5960 Marstal. Han er dermed ansvarlig for, at driften af husdyrbruget sker i overensstemmelse med dette tillæg, samt at de ansatte på ejendommen er bekendt med de vilkår der fremgår af tillægget til miljøtilladelsen. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsenligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsenligt. Drift af ejendommens arealer Ansøgers oplysninger Tillægget til miljøtilladelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Ud af bedriftens ejede og forpagtede arealer er der søgt om godkendelse af i alt 222,75 ha til udbringning af husdyrgødning. Heraf fremstår 150,21 ha som ejet af ansøger i KO-web. Udbringningsareal Ansøgt (ha) Ejet 150,2 11

12 Forpagtet 72,55 I alt 222,75 Af de 222,75 ha er 41,6 ha nye arealer, der ikke har været behandlet i 10-tilladelsen til Trousløkkevej 2 eller 11-godkendelsen af Norvejen 2, se kortudsnit nedenfor. Oversigtskort over ejede og forpagtede marker tilhørende Trousløkkevej 2. Nye marker markeret med gult. Ansøger har oplyst om, at der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejere: Liste over bortforpagtere. Alle 5960 Marstal. Preben Koch Poul Madsen Anna Hedvig Pedersen Jens Jørgen Hansen Egehovedvej 13 Øverste Midtmarksvej 4 Skolevej 8 Græsvængevej 9 Jessie Balslev Jens Kromann Andersen Hans Christian Lauritsen Jens Albert Jensen Klaudsenskovvej 2 knasterbjergvej 4 Ronæsvej 13 Trousløkkevej 7 Solveig Zimmer Jensen Boet eft. Carlo Johansen Rasmus Rasmussen Leif Knudsen Dortheadalsvej 2 Midtvejen 10 Kirkevejen 67 Øverste Midtmarksvej 4 Villy Pedersen Liska Petersen Flemming Skov Knud Christensen Katteskovvej 1 Dortheadalsvej 3 Færgevej 29 Nederste Midtmarksvej 1 Margit Hansen Boet eft. Astrid Bülow Marstal Andelsboliger Allan Kristensen Nederste Midtmarksvej 5 Ellenet 9 Ellenet 11 Skolevej 16 Følgende marknumre er forpagtede: 23-0, 23-1, 23-2, 27-0, 28-0, 30-0, 31-0, 34-0, 39-0, 40-0, 41-0, 42-0, 43-0, 56-0, 59-0, 61-0, 62-0, 64-0, 65-0, 70-0, 71-0, 72-0, 74-0, 75-0, 76-0, 77-0, 78-0, 79-0, 80-0, 81-0, 82-0, 83-0, 84-0, 85-0, 86-0, 87-0, 88-0, 89-0, 90-0, 91-0, 92-0, 93-0, 94-0, og

13 På BILAG 2, fremgår det, hvilke arealer der skal anvendes til udspredning af husdyrgødning. Der hører også enkelte naturarealer til ejendommen, som ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning, se BILAG 2 for detaljer (ansøgers oversigtskort over harmoniarareal). Kommunens vurdering Svendborg Kommune vurderer at eksisterende vilkår om dokumentation af harmonikrav skal fastholdes. Ifølge ansøgningen tildeles der arealerne følgende typer og mængder af husdyrgødning: Der udbringes i alt 275,1 DE på 222,75 ha ejede og forpagtede arealer, hvilket giver 1,24 DE/ha. Dette overholder gældende harmonikrav, der er højst 1,7 DE/ha. Det er de ansøgte næringsstofmængder, som ligger til grund for beregningerne. Kommunen vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, at stille vilkår om typen og mængden af husdyrgødning, som må tilføres arealerne. Dybstrøelse har en lavere kvælstofudnyttelse end gylle, og gylle kan derfor ikke uden dokumentation for N-udvaskningen erstattes med dybstrøelse. Derimod kan dybstrøelse erstattes med gylle uden negative konsekvenser for miljøet. Vilkår er derfor formuleret, så der er en begrænsning på, hvor stor en andel dybstrøelse, der må udbringes på arealerne. Vilkår 7 i 10-tilladelsen fra 15. december 2008 ophæves og erstattes af: Fastsættelse af vilkår: Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 275,1 DE beregnet ud fra 237,9 DE kvæggylle og 37,2 DE dybstrøelse fra kvæg og heste, svarende til 1,24 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte mængde og type af husdyrgødning, eksempelvis i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Sædskifte Ansøgers oplysninger Det fremgår af ansøgningen at ansøger har valgt at anvende referencesædskifte K4 og K13, jf. Miljøstyrelsens notat af 8. februar 2012 om standardsædskifter og referencesædskifter, begrundet i at det er identisk og sammenligneligt med sædskiftet i 10-tilladelsen til Tousløkkevej 2 fra Kommunens vurdering K4 er et sædskifte med mindst 25 % græs eller kløvergræs, og har et udvaskningsindeks på højest 92. K13 er arealer med permanent græs. Da der alene anvendes referencesædskifte, vurderer kommunen at der ikke skal stilles vilkår herom. 13

14 Desuden vælges 1% ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige, for at husdyrlovens beskyttelsesniveau for Det Sydfynske Øhav kan overholdes. Vilkår 9 i 10-tilladelsen fra 15. december 2008 ophæves og erstattes af: Fastsættelse af vilkår: Der skal på bedriftens arealer etableres sædskifte med 1% ekstra efterafgrøder udover det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. Der skal foreligge dukumentation for andelen af efterafgrøder i sædskiftet. Overholdelse af vilkår omkring ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige skal kunne dokumenteres, eksempelvis gennem markplaner og gødningsplaner. Transport og udbringning af husdyrgødning Ansøgers oplysninger Størstedelen af udspredningsarealerne ligger omkring de to ejendomme (Trousløkkevej 2 og Norvejen 2) hvorfra der skal transporteres husdyrgødning til udspredning, se kort nedenfor. Oversigtskort over de to ejendomme og markernes placering i forhold til Marstals byzone inkl. gul 200 m buffer. Kommunens vurdering Transportvejene er maksimalt 6 km, og foregår især igennem landzone. 14

15 Der er ingen vilkår vedr. transport i 10-tilladelsen til Trousløkkevej 2, mens der er følgende vilkår vedr. transport i 11-godkendelsen til Norvejen 2: Kommunen vurderer at det alene er vilkår om transport af husdyrgødning til harmoniarealer der skal behandles i denne sag. Vilkår om transport af dyr, foder, mælk mv. vurderes i tillægget til 11-godkendelsen af Norvejen 2. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra eller i byzone. En del af udspredningearealerne tilhørende Trousløkkevej 2 ligger i eller indenfor 200 m fra byzonen i Marstal, se oversigtskort ovenfor og tabel med marknumre nedenfor. Arealer i eller indenfor 200 m fra Mark numre byzone Nye arealer 83-0, 84-0, 85-0, 86-0, 87-0, 88-0, 89-0, 90-0, 91-0, 92-0 og 94-0 Allerede godkendte arealer 2-0, 3-0, 3-3, 23-0, 23-1, 23-2, 30-0, 31-0, 36-0, 40-0 og 41-0 Med baggrund i ovenstående vurderer kommunen, at der ikke skal stilles vilkår til transport i dette 1. tillæg til miljøtilladelsen af Trousløkkevej 2, da kørsel overvejende sker gennem landzone, og da transport er omfattet af de generelle regler, herunder særregler for udspredning af husdyrgødning indenfor 200 m fra eller i byzone. Derfor ophæves vilkår 38 og 39 i 11-godkendelsen af Norvejen 2 med dette tillæg. Påvirkning af naturområder I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Vurderingen tager udgangspunkt i naturområdets målsætning, områdets kvælstoffølsomhed og afstand fra udbringningsarealerne. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi, hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil især være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning, typisk ved udbringning ovenpå afgrøden, men det kan også ske ved udbringning af kvæggylle indenfor 20 meter fra et naturområde. Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning. Ca. 14 % af den udbragte husdyrgødning er dybstrøelse mens resten er kvæggylle, og ingen af udbringningsarealerne udgør over 100 ha. Derfor vurderer kommunen, at der kun 15

16 vil være tale om et worst case tilfælde, hvor kvæggylle udbringes under 20 m fra et ammoniakfølsomt naturområde. Ingen af udspredningsarealerne grænser op til eller ligger indenfor 20 m fra ammoniakfølsomme lysåbne naturområder. Nærmeste ammoniakfølsomme naturområde er et rigkær (naturtypenr. 7230), der ligger ca. 200 m sydøst for mark nr Kortudsnit med nærmeste ammoniakfølsomme lysåbne naturområde:et rigkær i Gråsten Nor syd for Mark nr Markerne 23-1, og 93-0 grænser op til den potentielt ammoniakfølsomme skov Egehoved Skov syd for Marstal, se kort nedenfor. Skoven er dog plantet på tidligere agerjord i 1980 erne, og vurderes derfor ikke at være ammoniakfølsom. Flyfoto over Egehoved Skov syd for Marstal, med udspredningsarealer i rødt. Udspredningarealerne tilhørende Norvejen er godkendt til at modtage 1,5 DE/ha, mens Trousløkkevej har tilladelse til at udsprede 0,83 DE/ha. 16

17 Med den ansøgte ændring til at udbringe 1,24 DE/ha, udbringes der derfor: 0,41 DE/ha mere end i nudriften på udspredningsarealer tilhørende Trousløkkevej 2 0,26 DE/ha mindre end i nudriften på udspredningsarealer tilhørende Norvejen 2 Markerne 11-2b, 11-2c, 18-0, 18-0a, 18-0b, 20-0, 66-0, 80-0 er alle registreret som 3- beskyttet eng, se kort nedenfor, og ligger alle, undtaget 11-2b og 11-2c indenfor habitatområde Det Sydfynske Øhav. Alle arealerne er dog, med undtagelse af mark 80-0, allerede godkendt som udspredningsareal i hhv. 10-tilladelsen og 11-godkendelsen, og alle arealer er registreret med vedvarende græs (K13). Kortudsnit med 3-beskyttede områder og udspredningsarealer i rødt. Mark 66-0 får tilført mindre husdyrgødning, mens markerne 11-2b, 11-2c, 18-0, 18-0a, 18-0b og 20-0 på ialt 8,6 ha, vil få 0,41 DE/ha mere fremover. De beskyttede engarealer er alle, undtaget 11-2b og 11-2c, beliggende i Gråsten Nor indenfor habitatområde Det Sydfynske Øhav. Det vurderes på baggrund af gennemsyn af historiske flyfotos, at arealerne både inden og efter de ferske enge blev beskyttet i 1992 har været gødsket og brugt til slæt, og Svendborg Kommune har ikke kendskab til fredede eller beskyttede arter på lokaliteterne. Det vurderes derfor, at de ikke er ammoniakfølsomme og at en mertilførsel på 0,41 DE/ha ikke vil ændre tilstanden af de beskyttede engarealer. Den nye mark 80-0, der er ca. 10 ha stor, er beliggende i Gråsten Nor indenfor habitatområdet, og registreret som 3-beskyttet fersk eng. Gennemsyn af historiske flyfotos, viser at arealet både inden og efter de ferske enge blev beskyttet i 1992 har været gødsket og brugt til slæt. Svendborg Kommune har ikke kendskab til fredede arter på lokaliteten, og det vurderes at arealet ikke er ammoniakfølsomt. Derfor vurderes tilførsel af 1,24 DE/ha ikke at ændre tilstanden af det beskyttede naturområde. Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning. Kommunens samlede vurdering Svendborg Kommune vurderer samlet, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, ammoniakfølsomme skove og naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og 17

18 husdyrgodkendelseslovens 7. Der skal derfor ikke stilles yderligere vilkår til driften af arealerne. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Svendborg Kommune har kendskab til at følgende bilag IV-arter kan forekomme i området hvor udspredningsarealerne er beliggende: Marsvin, Dværgflagermus, Sydflagermus, Markfirben, Springfrø og Stor Vandsalamander. Stor Vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Sydfynske Øhav nr Områdets vandhuller kan fungere som ynglesteder for de to paddearter, der udenfor yngletiden opholder sig på fugtige steder i skove og beplantninger, eksempelvis levende hegn. Markfirben kan forekomme i de kystnære områder. Arten foretrækker soleksponerede og gerne sandede levesteder, eksempelvis kystskrænter, markkanter og sten- og jorddiger. Dværgflagermus yngler og overvintrer især i hule træer, mens Sydflagermus overvejende er tilknyttet bygninger. Begge arter søger føde langs skovbryn og levende hegn. Marsvin lever og yngler i de indre danske farvande. Udvaskningen af næringssalte, inkl. bidraget fra landbruget, er med til at forringe havmiljøets tilstand og derved påvirke bilag IV-arten marsvin. I denne sammenhæng har bidraget fra indeværende projekt dog ikke i sig selv en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus i det nærliggende Natura 2000-område. Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinjer, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IV-arter og fredede arter. Kommunen vurderer dog, at da der er tale om en fortsættelse af markdriften, vil småbiotopernes funktion være uændret. Alle padder og krybdyr, og alle orkidéarter er desuden fredede i Danmark. Svendborg Kommune har ikke kendskab til fredede eller rødlistede arter i området. Samlet set vurderer kommunen derfor, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter. Påvirkning af søer og vandløb Markerne 10-0, 47-0, 49-0, 54-0, 65-0, 80-0 og 83-0 grænser op til et 3-beskyttet vandhul, og markerne 11-0, 11-4, 18-0 og 20-0, 50-0, 62-0 og 66-0 grænser op til 3- beskyttet vandløb. Ingen af udspredningsaralerne er dog risikoområder, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen, da ingen af arealerne har en hældning på mere end 6 grader ned mod vandhullet eller vandløbet, indenfor en afstand af 20 m fra vandløbets eller søens øverste kant. Derfor vurderer kommunen, at der ikke skal stilles særlige vilkår til driften af arealer nær vandløb eller søer. Kvælstof og fosfor til fjord og hav Alle udbringningsarealer afvander indirekte til Det Sydfynske Øhav. 39,9 ha af udbringningsarealerne ligger i oplandet til den åbne del af de Sydfynske Øhav, og 182,9 ha ligger i oplandet til Kløven, se kortudsnit nedenfor. 18

19 Kortudsnit af østlige Ærø, der viser udbringningsarealerne på oplandsniveau. Beskrivelse af vandoplandet findes i BILAG 2. heri er også beskrevet de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som findes indenfor vandområdet. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning skal kommunen vurdere kvælstof- og fosforpåvirkningen af de aktuelle vandoplande i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau. Desuden skal kommunen foretage en habitatvurdering, hvis der kan være tale om påvirkning af Natura 2000-områder. I det konkrete projekt er der tale om, at der kan være påvirkning af et Natura 2000-område Det Sydfynske Øhav. Beregninger i ansøgningsystemet viser, at husdyrlovens beskyttelsesniveau kan overholdes under forudsætning af, at antallet af efterafgrøder øges med 1% ud over de lovpligtige efterafgrøder. Der stilles derfor vilkår om 1% ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige, i afsnit om sædskifte. På baggrund af beregninger og vurderinger i BILAG 2 samt det stillede vilkår, vurderer kommunen, at det ansøgte scenarie om udbringning af husdyrgødning lever op til gældende lovgivning, samt at projektet, med de stillede vilkår, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura området Det Sydfynske Øhav. Påvirkning af grundvand En del af markerne ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og disse er også omfattet af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Ærø (maj 2013), se kortudsnit nedenfor. 19

20 Kortudsnit over nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsplan for nitrat (begge lyserød, overlappende) og udspredningarealer (rødt). I den konkrete sag er følgende marker omfattet af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse: 12-0, 23-0, 23-2, 25-0, 27-0, 28-0, 30-0, 31-0, 42-0, 87-0, 88-0, 89-0, 90-0, 91-0, og Jævnfør indsatsplanen gælder følgende regler for markerne: Ifølge reglerne i husdyrloven gælder det således, at på arealer der ligger indenfor NFIområder, må nitratindholdet i vand fra rodzonen ikke øges, hvis udvaskningen er højere end 50 mg NO 3 /l. Beregninger i ansøgersystemet husdyrgodkendelse.dk viser, at udvaskningen fra rodzonen er på 76 mg nitrat/l, og at udvaskningen ikke øges, se skema nedenfor. 20

21 Kopi af ansøgningsskema vedr. nitratudvaskning til grundvand, med etablering af 1 % ekstra efterafgrøder. Beregninger i ansøgersystemet viser, at selvom der ikke etableres 1 % ekstra efterafgrøder, vil udvaskningen indenfor NFI-områder stadig ikke øges: Kopi af scenarieberegningsskema vedr. nitratudvaskning til grundvand, uden etablering af 1 % ekstra efterafgrøder. Der stilles derfor ikke vilkår om at ekstra efterafgrøder skal dokumenteres på markniveau. På baggrund af, at det i ansøgningssystemet er dokumenteret, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke øges i denne konkrete sag, vurderer kommunen, at udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en væsentlig risiko i forhold til nitratforurening af grundvandsforekomsterne i området. Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Ansøgers oplysninger 21

22 Ansøger har oplyst at de generelle regler følges, hvorved ammoniakfordampning og lugtgener fra udbringning begrænses og forebygges. Kommunens vurdering BREF-dokumentets anbefalinger for så vidt angår udbringning af husdyrgødning på arealer i Danmark er udmøntet i generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er derfor kommunens vurdering at udbringning af husdyrgødningen lever op til kravet om anvendelse af BAT. Egenkontrol Kommunens vurdering Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal foretages egenkontrol i forhold til: Dokumentation for udbragt mængde og type af husdyrgødning (gødningsregnskab). Dokumentation for efterafgrøder (eksempelvis gødningsregnskab). Der er fastsat vilkår i henhold til ovenstående under de enkelte afsnit, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i tillægget til miljøtilladelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. For en del af egenkontrollen har kommunen dog umiddelbart adgang til informationen via offentlige registre. Konklusion Idet de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Svendborg Kommune, at den ansøgte drift af arealerne kan godkendes. Udbringning af husdyrgødning på ansøgers ejede og forpagtede arealer vil med de stillede vilkår ikke medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, naturområder omfattet af 7 i loven, øvrige naturområder, Natura 2000-områder, samt grundvandet, herunder nitratfølsomme indvindingsområder. Endelig er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr, herunder bilag IV-arter samt deres levesteder, ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. Kommunen har desuden vurderet, at der anvendes bedst tilgængelig teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Partshøring I forbindelse med sagsbehandlingen har ansøger og 20 parter (ejere af forpagtet jord) været partshørt i 3 uger. Da der ikke sker ændringer i dyreholdet eller bygningsmæssige ændringer, og da de transportmæssige ændringer er minimale, vurderer kommunen, at projektet er af underordnet betydning for naboerne, og der er derfor ikke foretaget partshøring af naboer. Der er indkommet 1 bemærkning fra en forpagter, der ingen indvindinger har til at der køres ud på marken. Desuden har ansøger haft udkast af tilladelsen i høring i 2 uger. 22

23 BILAG BILAG 1 Samlet liste med vilkår for husdyrbruget Nedenfor er en samlet liste med vilkår gældende for husdyrbruget efter den oprindelige miljøtilladelse fra den 15. december 2008, og dette, det 1. tillæg til 10-tilladelsen: Vilkår med rødt er nye vilkår i dette 1. tillæg til 10-tilladelsen til Trousløkkevej 2. Vilkår med sort, der er streget ud som i streget ud, er ophævede vilkår i 10- tilladelsen til Trousløkkevej fra Vilkår med blåt, der er streget ud som i streget ud, er ophævede transport-vilkår i 11- tilladelsen til Norvejen 2 fra Drift og indretning af anlæg 1. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøtekniske redegørelse og tilladelsens vilkår. 2. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af driften, og skal sikres overholdt. 3. Der skal være et eksemplar af tilladelsen tilgængelig for de samme personer på ejendommen. 4. Der skal sikres en god staldhygiejne, herunder at stier holdes tørre, samt at stalde og fodringsanlæg holdes rene. Årsproduktion 5. Husdyrbruget må drives med en produktion på maksimalt 68,6 DE kvæg af stor race svarende til: Dyreart Ansøgt Antal DE Malkekøer 15 17,6 Opdræt 2-6 mdr 24 5,2 Opdræt mdr. 45,8 DE i alt 68,6 Det tillades, at fordelingen mellem årskøer og opdræt varierer indenfor det maksimale antal dyreneheder. Sammensætningen af dyretyper må dog på intet tidspunkt medføre en lugtemission, der er større end 2091 LE/m 3. 5a. Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på følgende måde: DYREART STALDTYPE ANTAL DYR ANTAL DE Stor race årsopdræt 0-6 mdr. Stor race årsopdræt 6-27 mdr. Dybstrøelse 24 6,88 (hele arealet) Spaltegulvbokse 60 28,48 23

24 Stor race årsopdræt Bindestald, 45 21, mdr. gødningsriste Stor race årsopdræt Dybstrøelse 17 8, mdr. (hele arealet) I alt 64,8 Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 64,8 DE på årsplan. 6. Det skal ved tilsyn kunne dokumenteres, at husdyrholdet ikke er større end det, der meddeles tilladelse til. Kontrollen skal opbevares for minimum 5 år. Drift af husdyrbrugets arealer 7. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 68,6 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 0,83 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 7a. Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 275,1 DE beregnet ud fra 237,9 DE kvæggylle og 37,2 DE dybstrøelse fra kvæg og heste, svarende til 1,24 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 7b. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte mængde og type af husdyrgødning, eksempelvis i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 8. Der skal foreligge skriftlig dokumentation i form af forpagtningsaftaler, som viser, at der kan disponeres over de nødvendige udspredningsarealer mindst 1 år frem i tiden. Denne dokumentation skal opbevares i mindst 5 år, og skal kunne fremvises ved tilsyn. 9. Til markerne 18-0, 18-1, 20-0 og 11-2, må der maksimalt tilføres gødning (husdyrgødning og handelsgødning) svarende til 112 kg N/ha; 112 kg N/ha, 129 kg N/ha og 129 kg N/ha. Der skal foreligge dokumentation for, at markerne ikke tilføres mere kvælstof end angivet ovenfor. Denne dokumentation skal opbevares mindst 5 år, og skal kunne fremvises ved til syn. 9a. Der skal på bedriftens arealer etableres sædskifte med 1% ekstra efterafgrøder udover det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 9b. Der skal foreligge dokumentation for andelen af efterafgrøder i sædskiftet. Overholdelse af vilkår omkring ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige skal kunne dokumenteres, eksempelvis gennem markplaner og gødningsplaner. 9c. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 7b og 9b) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i tillægget til miljøtilladelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 24

25 Lugt 10. Hvis der efter tilsynsmyndighedens vurdering opstår væsentlige lugtgener skal der foretages lugtreducerende tiltag. Inden etablering skal tiltag accepteres af tilsynsmyndigheden. 11. Tilsynsmyndigheden kan stille krav om lugtmåling el. lign., dog maksimalt én gang pr. år. Inden målinger eller beregninger foretages skal disse godkendes af tilsynsmyndigheden. Transport (vilkår i 11-godkendelse af Norvejen 2) 38. Gylle må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage. 39. Desuden stilles der vilkår om, at ved transport af gylle på offentlig vej, skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg el. lign., sådan at risikoen for spild begrænses. Et eventuelt spild skal straks opsamles. 25

26 BILAG 2 - Oversigtskort med harmoniarealer

27 BILAG 3 - Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkningen på fjorde og hav I det efterfølgende beskrives de vandområder og internationale beskyttelsesområder, som udspredningsarealerne afvander til. I forbindelse med, at der skal foretages en vurdering af, om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven, foretages der også en vurdering af de enkelte vandområders tilstand og mål. Kommunen er forpligtiget til at anvende den viden, der er tilgængelig på godkendelsestidspunktet, og betragter statens vandplaner som den bedste tilgængelige viden om vandområdernes tilstand og mål. I den konkrete sag ligger alle udbringningsarealer i deloplande, der afvander indirekte til Det Sydfynske Øhav: 39,9 ha af udbringningsarealerne ligger i oplandet til den åbne del af de Sydfynske Øhav, og 182,9 ha ligger i oplandet til Kløven, se kortudsnit side 16. Hovedopland Det Sydfynske Øhav: Kystvandene i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelandssund. Hertil kommer den åbne Marstal Bugt, Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. Derudover kommer en række mindre fjorde, bugter og nor Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme, Tryggelev og Dyreborg Nor. I alt er der 14 kystvandområder i hovedoplandet. Ifølge statens Vandplan Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 72% af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). For fosfor er det angivet, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 80 %. Bidraget opgøres samlet, idet der er usikkerhed omkring kildeopsplitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Den åbne del af det Sydfynske Øhav og Marstal Bugt jf. vandplan : Den åbne del af Sydfynske Øhav og Marstal Bugt er ét område. Området består af lavvandede områder og 2 dybe bassiner Ringgårdsbassinet, mellem Fyn og Avernakø og Ærøbassinet, nord for Ærø. På grund af lagdeling i vandmasserne er bassinerne ofte præget af iltsvind i sommerperioden. Det åbne Sydfynske Øhav er forbundet med det omliggende hav ved fire render ved Avernakø, mellem Ærø og Langeland, mellem Langeland og Tåsinge og ved Svendborg Sund. Den største vandudskiftning med det omliggende hav sker ved Avernakø og mellem Tåsinge og Langeland. Internationale beskyttelsesområder Natura 2000-områder Det Sydfynske Øhav Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EFfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige 27

28 strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr 71 er rørdrum, rørhøg, havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, alm. ryle, plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Husdyrlovens beskyttelsesniveau Ifølge ansøgningen fordeler udspredningsarealerne sig således: Ifølge Miljøstyrelsens kortværk er 213,9 ha omfattet af nitratklasser, og 90,8 ha af disse er også omfattet af fosforklasser, svarende til at arealerne afvander direkte til sårbare eller meget sårbare NATURA 2000-områder. Beskyttelsesniveauet er derfor skærpet i forhold til de generelle harmoniregler og i overensstemmelse med de gældende regler for beskyttelse af overfladevand. De resterende arealer ligger udenfor nitrat- og fosforklasser, og afvander ikke direkte til sårbare NATURA 2000-områder. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Beskyttelsesniveauet omfatter dog kun oplande til marine områder. Ansøger oplyser i ansøgningen at der ønskes anvendt 1% ekstra efterafgrøder for at opfylde Husdyrlovens krav til N-udvaskning. I forhold til husdyrlovens nitratklasser vurderer kommunen, at beskyttelsesniveauet ikke skal skærpes yderligere. Vurdering af påvirkning af Natura 2000-området Det Sydfynske Øhav Det fremgår af Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse for udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 1), BEK nr. 408 af 01/05/2007), at før der kan træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Det er væsentligt at påpege, at husdyrlovens definition af væsentlighed svarende til lovens afskæringskriterier ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at et habitatområde ikke påvirkes væsentligt. Det skal i vurderingen uden tvivl kunne fastslås, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning. Væsentlighedsvurdering af nitratudvaskningen til Natura 2000-område Miljøstyrelsen har med Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven fra 24. juni 2010 samt supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk fra 14. marts 2011, redegjort for, hvordan kommunerne skal foretage 28

29 ovennævnte vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder. Indledningsvist skal der foretages en vurdering af om det pågældende område er følsomt overfor udvaskningen af næringsstoffer. Vandplanen for Sydfynske Øhav angiver, at næringsstofudvaskningen fra oplandet har væsentlig betydning for tilstanden i det Sydfynske Øhav. Det understøttes yderligere af Natura 2000-planen for Det Sydfynske Øhav Her fremgår det, at næringsstoftilførslen fra bl.a. landbruget medvirker til, at det Sydfynske Øhav hyppigt rammes af iltsvind, og at særligt bundfauna og -flora påvirkes negativt af iltsvind. Det betyder, at fødegrundlaget for en række af de fuglearter, der er udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet påvirkes, heriblandt terner, der lever af fisk, samt troldand, bjergand, ederfugl og hvinand, der lever af muslinger og bunddyr. Det kan samlet konkluderes, at Natura 2000-området er følsomt overfor næringsstoftilførsel. Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal den kumulative effekt vurderes på baggrund af udviklingen i antal dyreenheder indenfor de oplande, hvor udspredningsarealerne er placeret. I dette tilfælde skal vurderingen foretages for den åbne del af Sydfynske Øhav og Kløven. Vurderingen af udviklingen af dyreenheder skal suppleres med en vurdering af, om der er andre kilder, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning siden 1. januar En øget nitratudvaskning skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland. I forhold til andre kilder vurderer Svendborg Kommune, at der primært vil kunne forekomme en næringsstoftilførsel fra renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og virksomheder. Ifølge vandplanen forventes der med de planlagte og allerede besluttede tiltag til reduktion af næringsstofpåvirkningen en reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra punktkilder frem til De tiltag, der får betydning er bl.a. effekten af kommunens spildvandsplan med krav om forbedret rensning for spredt bebyggelse, samt forbedringer af regnvandsbetingede udløb. Samtidig forventes der ifølge vandplanen også en mindre reduktion i udledningen fra renseanlæggene som følge af renovering og optimering. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der ikke at være andre kilder, der vil give anledning til, at det samlede dyretryk i deloplandene skal reduceres. Nedenstående tabel viser Miljøstyrelsens seneste oversigt over udviklingen i dyretryk i de enkelte oplande: Opland Tendens DE DE Kløven Dyreholdet er faldet Den åbne del af Sydfynske Øhav Dyreholdet er faldet Det fremgår af ovenstående tabel, at udviklingen i dyretrykket har været faldende for både Kløven og den åbne del af det Sydfynske Øhav. Miljøstyrelsens seneste tal er offentliggjort i oktober Kommunen har ikke yderligere oplysninger om ophørte eller udvidede dyrehold end dem, der er medtaget i opgørelsen. Kommunen finder derfor ikke anledning til at justere tallet. Med baggrund i, at udviklingen i dyretrykket har været faldende i begge oplande, vurderer kommunen, at det ansøgte ikke i kumulation med andre projekter i oplandet vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. 29

30 Vurdering af projektet i sig selv Nitrat Med udgangspunkt i det ansøgte projekt foretages der en beregning af nitratudvaskningen fra den husdyrgødning, der bliver udbragt på arealerne i deloplandene til det Sydfynske Øhav. Udvaskningen skal efterfølgende vurderes i forhold til den samlede udvaskning fra oplandet og afskæringskriteriet for væsentlighed på 1 eller 5%. Ifølge Miljøstyrelsen bør fastlæggelsen af afskæringskriteriet tage udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand. Beskyttelsesniveauet tager udgangspunkt i meget sårbare eller sårbare vandområder og har som sådan dermed fastlagt de lukkede vandområder med ringe vandudskiftning. For disse vandområder er afskæringskriteriet på 1% gældende. Med baggrund i vandplanens beskrivelse, at Det Sydfynske Øhavs tilstand, vurderer Svendborg Kommune, at hele det Sydfynske Øhav skal betragtes som meget sårbart overfor nitrat. Det vil sige, at det skal vurderes om udvaskningen fra det ansøgte projekt udgør mere end 1% af oplandets samlede udvaskning. På baggrund af Miljøstyrelsens reduktionspotentialekort vurderer kommunen, at reduktionspotentialet for arealerne i oplandet til Sydfynske Øhav er på 25 % (gennemsnit af 0-50 %). Det betyder, at ca. 75 % af den mængde nitrat, der kommer ud af rodzonen, ender i vandområdet. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning foretages der beregninger af den procentvise udvaskning fra oplandet til Sydfynske Øhav, jf. tabel nedenfor: Natura 2000 området Det Sydfynske Øhav Udvaskning i alt fra opland kg N/år Det ansøgte Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 25 Areal til udspredning i alt, ha 222,75 Merudvaskning fra husdyrgødning, kg N/ha/år 3,4 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år 568 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. 0,16 Ovenstående beregning viser, at udvaskningen fra det ansøgte projekt er 0,16 % af den samlede udvaskning til Sydfynske Øhav, og dermed overholdes afskæringskriteriet på 1%. Det betyder, at det ansøgte projekt for så vidt angår nitratudvaskning ikke i sig selv vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Fosfor Ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk fraføres der 22,9 kg P/ha/år mens der kun tilføres 18,0 kg P/ha/år, hvilket betyder at der fraføres mere fosfor med afgrøderne end der tilføres med husdyrgødningen. På den baggrund vurderer kommunen, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområderne i forhold til fosfor. Samlet konklusion i forhold til habitatbekendtgørelsen Det er på baggrund af tilgængelig viden og beregninger vist, at der ikke er risiko for, at projektets næringsstofudledning i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav væsentligt. 30

31 Vurdering af samlet nitrat- og fosforudvaskning Nitrat Der skal foretages en vurdering af den samlede nitratudvaskning til hovedoplandet Det Sydfynske Øhav i relation til husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdes. Med udgangspunkt i ansøgningssystemets beregninger viser nedenstående tabel, hvor meget nitrat, der med den ansøgte produktion, udvaskes til rodzonen og efterfølgende udledes til fjord og hav. Ansøgt Tilførsel til udbringningsarealer, kg N/år Udvaskning fra rodzone, kg N/ha/år 37,3 Reduktionspotentiale, % 25 Udledning til vandområde, kg N/ha/år 28,0 I henhold til husdyrgodkendelseslovens krav til nitratklasse I, II og III må der kun udbringes hhv. 85%, 65%, 50% husdyrgødning i forhold til harmonikravet. På arealerne udenfor nitratklasser kan der udbringes, hvad der svarer til harmonikravet. Udbringningen betragtes for hele bedriften, hvilket betyder, at der for den konkrete sag i gennemsnit på alle arealer må udbringes 71,3 % i forhold til harmonikravet, hvilket svarer til, at der må udbringes 1,21 DE/ha. Udvaskningsberegningen i ansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte udvaskning af kvælstof som følge deraf er 37,7 kg N/ha. For at overholde dette krav har ansøger valgt, at øge antallet efterafgrøder med 1 % udover de lovpligtige. Derved kan der udbringes 1,24 DE/ha, da udvaskningen af kvælstof som vist i tabellen er beregnet til 37,3 kg N/ha. Beregningerne dokumenterer, at udvidelsen opfylder kravet til maksimalt tilladte kvælstofudvaskning, og der er derfor ikke behov for at stille yderligere vilkår. Fosfor Svendborg Kommune vurderer, at ca. 90,8 ha af udbringningsarealerne ligger indenfor fosforfølsomt område. Hovedparten af jordene i den konkrete sag er drænede lerjorde. Jordbundstypen er af ansøger vurderet til at være JB5. Markerne 18-0a, 18-0b og 20 er udrænede sandjorde og mark 18 er drænet, og er af ansøger vurderet til at være JB3, JB4 og JB11. Ifølge husdyrgodkendelsesloven reguleres fosforoverskud ved fosfortal over 4, og ved fosfortal over 6 skal der være fosforbalance på arealerne. Nedenstående tabel fra husdyrgodkendelse.dk angiver fordelingen af udbringningsarealerne på de forskellige fosforklasser. 31