Gravhøjen Hamlets Grav

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Gravhøjen Hamlets Grav"

Christine Kristiansen
7 år siden
Visninger:

1 Gravhøjen Hamlets Grav Hamlets Grav med mindesten på højtop set fra syd. Hovedparten af fortidsminderne i fortidsmindeguiden er markante, til tider monumentale samt typemæssigt klassiske lokaliteter. Dette kan næppe siges at være tilfældet med den forgravede bronzealder-gravhøj kaldet Hamlets Grav ved Ammelhede på Djursland, ca. 4 km. sydøst for Assentoft (1). Men historien - både fra oldtiden og nyere tid - stednavnet, højens beliggenheden og ikke mindst de mange nærliggende fund fra området gør lokaliteten interessant, hvorfor den er optaget i guiden. I øvrigt er et fortidsmindes monumentalitet og fremtræden, som regel mere udtryk for tidsperioden hvor det blev bygget, end hvor interessant det egentlig er! Hamlets Grav er som nævnt en ret forgravet højtomt. Højen ligger omgivet af dyrket ager og er gennem tiden blevet kraftigt påvirket og reduceret. I dag måler højen 18 m. i diameter og har en højde på godt 1 m., men da højen blev rejst i bronzealderen ( f. Kr.), var den nok omkring 2-2,5 m. høj (2). I 1950 blev højen undersøgt af Nationalmuseet, som hurtigt kunne konstatere, at den var kraftigt afgravet ved tidligere plyndringer. I højens midte fandtes dog spor efter en stensat kiste. Ud over nogle enkelte lerkarskår fandtes ingen nævneværdige fund. Det fortælles dog lokalt, at en karl fra den nærliggende gård Ammelhedegård tidligere skulle have fundet gravurner, bronzesmykket, våben og ravperler i højen. Fund som type og dateringsmæssigt fi nt stemmer overens med bronzealderen, hvor gravhøjene oftest anlagdes højt i landskabet i klynger. Sådanne bronzealder-gravhøje har som regel adskillige gravlæggelser gravlagt over tid: Nederst såkaldte jordfæstegrave med hele lig fra den ældre bronzealder i træ eller stenbyggede kister, og fra omkring midten af bronzealderen (ca f. Kr.) som brandgrave i enten stenkister eller desiderede gravurner, som blev nedsat sekundært i den gamle høj. Af den helhed af gravhøje, som oprindeligt har været på stedet, er Hamlets Grav en af de få bevarede. Indenfor bare 1 km. afstand fra højen kendes til 15 andre, men nu helt forsvundne gravhøje. Gravhøjene fl ankerer toppen af bakken langs det gamle Kolindsund, som i stenalderen delte Djursland fra Grenå og til Grund Fjord ved sydsiden af Randers Fjord. Fra området omkring Auning strakte en lang, lavvandet fjordarm sig helt ind til Ammelhede og lige syd for Hamlets Grav ses den fl ade havbund herfra stadig mod øst. Området afvandes nu af Oksenbækken, som har sit udspring i moseområdet lige nedenfor Hamlets Grav (1). Gennem oldtiden trak vandet sig gradvist og langsomt tilbage ud af Kolindsund på grund af landhævninger som reaktion på sammentrykningen af landskabet i sidste istid (se også Nederst-bopladsen og Molbjerg gravhøje). Da højen blev bygget var store dele af Kolindsund derfor nok allerede omdannet til frugtbare enge. Sådanne engarealer var en uhyre vigtig ressource for bronze- og jernalderens landbrugsmæssige ekspansion og den tilhørende bebyggelse. Sådan bebyggelse har Kulturhistorisk Museum Randers for eksempel påvist på Stavnsager-bopladsen ved Mosekær kun 1,5 km. syd for Hamlets Grav. Bopladsen har leveret et meget rigt og værdifuldt materiale - bl.a i form af hustomter, hulveje og mere end metalgenstande fra især sen jernalder (10). At området har haft en ganske speciel (høj)status i oldtiden understreges også af den træbyggede vikingetidskirke under den nuværende Hørning Kirke 2,5 km. mod syd samt fundet af Hørning-graven - en af Danmarks fl otteste vikingetidsgrave - samme sted. Vejsporene samt Sjelbromaskestenen ved overgangen af Alling Å er et andet eksempel. Grunden til at Hamlets Grav er blevet kendt er højens navn, som den fi k først i 1930-erne ud fra Shakespeares skuespil Hamlet. Inspirationen til skuespils-tragedien fi k Shakespeare fra den danske historieskriver Saxo s Danmarks Krønike, som blev nedskrevet omkring år 1200, efter forinden at have været overleveret mundtligt gennem århudreder. Heri omtales sagnet om Kong Amled, der ifølge 1

Men historien - både fra oldtiden og nyere tid - stednavnet, højens beliggenheden og ikke mindst de mange nærliggende fund fra området gør lokaliteten interessant, hvorfor den er optaget i guiden.

2 Saxo regerede i Danmark i det 6-7 århundrede (jernalderen). Saxo beskriver, at Kong Amled efter mange interne stridigheder havde genvundet tronen, men faldt i et slag mod Lejrekongen Røriks efterfølger Viglet på en campus (=mark/hede) ved hans navn. Stednavnet Ammelhede lige nord for Hamlets Grav er det eneste stednavn i Danmark, som kan henføres til sagnet (9). Kronborg / Helsingør kan, ligesom 6 andre steder der gennem tiden har gjordt krav på historien, ikke dokumentere en sådan sammenhæng med et lokalt stednavn. Det er denne historie, som er beggrunden for, at der i 1933 på initiativ af Randers Turistforening blev opsat en 10 tons tung mindesten (3) på højen med teksten: Amled Ypperste Oldtids-snille Teed sig taabe Til hævnens time Kaaret på ting Af Jyder til konge Højsat han hviler Paa Amled Hede mennesker deltog d. 3/ i en stor anlagt åbningsceremoni ved højen, hvor mindestenen blev afsløret. Højen var i den anledning blevet restaureret ved at tilføre en del muld samt nye randsten langs højfoden. Sidenhen blev højen ofte anvendt som lokalt samlingspunkt, men denne brug er desværre nu næsten forsvundet. Om historien om Kong Amled er sand fi ndes der næppe nogensinde et endegyldigt svar på. Kong Amled ligger dog næppe begravet i højen, som blev opført år tidligere. Men områdets rigdom og betydning igennem oldtiden kan der næppe såes tvivl om. I enhver histore er der et gram sandhed... så måske? Se mange flere fortidsminder på - og send os gerne dine egne fotos og kommentarer fra et besøg 2

Stednavnet Ammelhede lige nord for Hamlets Grav er det eneste stednavn i Danmark, som kan henføres til sagnet (9).

3 1: Højtop med mindesten og udsigt mod de lavereliggende moser syd for højen - det inderste af det gamle Kolindsund. 2: Hamlets Grav er velafmærket og lettilgængelig. Her set fra syd. 3: Mindestene fra 1933 om Kong Amled. 4: Foto af det tidligere informationsskilt ved højen. 5: Højen ligger på en mindre bakke. Her set fra vest 6: Enkelte randsten i højen kan være oprindelige, men ﬂere blev tilføjet ved den efterfølgende restaurering. 7: Oprindeligt har højen været måske 3 x højere end i dag. 9: Udsnit af Videnskabernes Selskabs Kort fra 1789 med stednavnet Ammelhede. 10: Et lille udvalg af de mange detektorfund fra Stavnsager- bopladsen (Foto KMR) 8: Panorama over Hamlets Grav set fra nordvest. 3

Her set fra vest 6: Enkelte randsten i højen kan være oprindelige, men ﬂere blev tilføjet ved den efterfølgende restaurering.

4 Adgang: GPS-koordinater: UTM-System: E N DECIMALGRADER: Ø. længde: N. bredde: Kort KMS ADGANG: Luftfoto COWI Fra Ebeltoftvej (Randers - Rønde landevejen, vej 21 ) ca, 2,5 km. syd for rundkørslen ved Assentoft følges skiltning Hamlets Grav ca. 800 m. mod øst ad Tinghøjvej til udmindingen i Krogsagervej. Følg Krogsagervej ca. 900 m., hvorefter skilt i vejens venstre side viser op mod Hamlets Grav. Faciliteter: Henvisningsskilt ved Kragsagervej og informationsskilt ved fortidsmindet. Afstand fra offentlig vej: 100 m. Særlige forhold: Parkering må ikke ske på grusvejen forbi højens vestside. Parker i vejsiden af Krogsagervej nedenfor højen og følg grusvejen til fods det sidste stykke. 4

mod øst ad Tinghøjvej til udmindingen i Krogsagervej. Følg Krogsagervej ca. 900 m., hvorefter skilt i vejens venstre side viser op mod Hamlets Grav.

5 Litteratur: Michael Skovmand Verdens bedst kendte dansker Kronik i Aarhus Stiftstidende Link til artikel fi ndes HER Til notater: O. Løye Hamlets Grav i Ammelhede ved Randers Propaganda Komiteen for Randers by og havn Randers Lokalavisen Folkebladet Djursland Hamlets Grav i Ammelhede del 1+2, 28/11 samt 5/ Ingrid Falktoft Andersen: Vejviser til Danmarks Oldtid Turguide til Danmarks oldtid s. 154 Wormianum 1994 ISBN: Poul Henning Jensen: Natur og Kulturguide til Århus Amt Rigt illustreret og populær guide til Århus Amts historie, natur og seværdigheder Århus Amt 1997 ISBN: Karen Høilund Nielsen & Christopher P. Loveluck Fortid og fremtid på Stavnsager: - om de britiske undersøgelser august 2005 og de foreløbige resultater Link til artiklen Karen Høilund Nielsen/Reno Fiedel 2001 Stavnsager - spredte glimt af et jernaldersamfund gennem mere end 700 år - fra 400 til 1100 e. Kr.f. Link til artiklen 5

Ingrid Falktoft Andersen: Vejviser til Danmarks Oldtid Turguide til Danmarks oldtid s.

Relaterede dokumenter

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger