Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Transkript

1 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de overordnede retningslinjer for journalistisk etik på TV 2. Notatet omfatter en række uddybende, mere specifikke retningslinjer til brug i forbindelse med produktion af dokumentarudsendelser. Det er alle medarbejderes og producenters pligt at kende til TV 2s retningslinjer for journalistisk etik og efterleve dem i alle vores produktioner. TV 2s dokumentarprogrammer skal være troværdige, fair og redelige. Vi arbejder altid på seernes vegne. Der skal derfor ikke blot tages hensyn til hovedpersoner og medvirkende i TV 2s dokumentarprogrammer men også til, om en sag har offentlighedens interesse. Vi undersøger altid en sag så grundigt som muligt. Vi baserer os aldrig alene på én kilde, og i sager, der kan være krænkende for nogen, sikrer vi som hovedregel, at de personer, en sag drejer sig om, har mulighed for at få deres synspunkt frem. Vi følger dansk lovgivning og holder os inden for de rammer, som medieansvarsloven og Pressenævnet udstikker. Lovgrundlaget Medieansvarslovens 34 fastslår, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Pressenævnet fastlægger det nærmere indhold af god presseskik i forbindelse med sine afgørelser, men holder sig primært til de vejledende regler for god presseskik. De vejledende regler for god presseskik er opdelt i følgende tre grupper: A. Korrekte meddelelser B. Adfærd i strid med god presseskik C. Retsreportage. De følgende fire passager har særlig betydning ved produktion af dokumentarudsendelser: 1. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad 2. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

2 3. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, med mindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale 4. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt. Tilsvarende opererer straffelovens med bestemmelser vedrørende freds- og æreskrænkelser: 1. Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted 2. Den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold 3. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser Efter retsplejelovens 32, stk. 1 og 5 er det for så vidt angår straffesager endvidere forbudt at fotografere og bringe optagelser af sigtede, tiltalte og vidner på vej til og fra retten, med mindre der foreligger samtykke. Brug af kilder Dokumentarprogrammer på TV 2 bygger altid på mere end én kilde. Vi skal være påpasselige med at bruge udsagn, der kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Vi afslører aldrig identiteten på en kilde, som vi har lovet anonymitet. Ifølge retsplejeloven ( 172) har vi ret til ikke at oplyse, hvem der er kilde til en oplysning, hvem der har lavet et indslag, og hvem der har været fotograf. En dommer kan ophæve kildebeskyttelsen, hvis det er afgørende for at få opklaret en meget grov forbrydelse eller identificere offentligt ansatte, der har brudt deres tavshedspligt. Forelæggelse

3 Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for nogen, skal forelægges for den pågældende inden offentliggørelsen og bør omfatte alle de relevante oplysninger. Forelæggelsen bør ske i rimelig tid inden offentliggørelsen og om muligt på en sådan måde, at den berørte person får lejlighed til at overveje eventuelle kommentarer. Det er vanskeligt at udstikke faste retningslinjer for, hvad der er rimelig tid i forbindelse med forelæggelse af krænkende oplysninger. Ved programmer med lang produktionstid vil det dog være rimeligt med en frist på op mod en uge, mens det for eksempel ved ugentlige programmer kan være tilstrækkeligt med en frist på 1-2 dage, idet der naturligvis må udvises større hensyn til en person, der ikke er medievant. Rimeligheden i en tidsfrist er også afhængig af sagens kompleksitet. Der skal være en sammenhæng mellem karakteren af beskyldningerne og omfanget af vores bestræbelser for at få en kommentar. Personer, der anmodes om at medvirke, har ret til at afslå, og hvis dette er af væsentlig betydning for et indslag, skal vi fortælle, at og gerne hvorfor de ikke medvirker. Vi tilstræber altid, at den person, oplysningerne vedrører, udtaler sig i/til programmet. Det skal understreges, at vedkommende har ret til at blive hørt, men at vi på den anden side ikke har krav på at få en kommentar fra den pågældende. Der er derfor grænser for, hvor intenst vi skal forsøge at indhente en kommentar på kamera. En sådan forfølgelse kan være i strid med god presseskik. Bemærk, at vi skal stå inde for rigtigheden af faktuelle oplysninger, ellers kan klager have ret til genmæle. Kriminalstof Der skal udvises særlig påpasselighed ved omtale om kriminalstof. Som udgangspunkt må vi ikke offentliggøre navne eller på anden måde identificere sigtede og tiltalte med mindre særlige forhold taler for at nævne navnet. Først når der er faldet dom, vil vi normalt nævne den dømtes navn. Efter TV 2s sædvanlige praksis kræver det, at den pågældende er idømt mindst to års ubetinget fængsel med mindre særlige forhold taler for at nævne navnet. Der skal endvidere tages hensyn til ofre for forbrydelser, der som udgangspunkt også skal anonymiseres.

4 Har vi omtalt en (evt. ikke påbegyndt) retssag, har vi pligt til at følge op på sagen, når den er (endelig) afgjort. Dette gælder, uanset om anklagemyndigheden frafalder en sigtelse eller tiltale, eller om den tiltalte frifindes eller straffes. Hvis sagen er eller påtænkes anket, bør dette også oplyses. Ældre straffesager bør ikke fremdrages heller ikke i forbindelse med en ny sag. Der findes dog undtagelser, navnlig hvor det forhold, en person nu er tiltalt/dømt for, er af samme art som den tidligere straffesag. Som hovedregel gælder, at jo mindre/kortere straf, personen tidligere er idømt, desto kortere tid kan den lovligt fremdrages på ny. Skjulte optagelser Skjulte optagelser opfattes generelt som et meget voldsomt indgreb i den enkeltes privatsfære. Der skal derfor særdeles tungtvejende grunde til, før man griber til dette redskab i den journalistiske værktøjskasse. Beslutning om brug af skjulte optagelser skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af TV 2s redaktør. Pressenævnets praksis vedrørende optagelser foretaget med skjult kamera er ganske restriktiv offentliggørelse af sådanne optagelser vil således som hovedregel være i strid med god presseskik. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis: A. Der foreligger (efterfølgende) direkte eller indirekte samtykke fra de medvirkende. Det vil heller ikke være tilfældet, hvis: B. Offentliggørelsen tjener en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera, og den nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun vanskeligt kan skaffes på anden måde. Hvis en person har afslået at stille op til et interview, men dog har kommenteret indholdet af skjulte optagelser, skal disse kommentarer tages med i udsendelsen på en måde, der er dækkende for partens synspunkt. Sløring Hvis man bruger optagelser foretaget med skjult kamera, skal privatpersoner som udgangspunkt sløres. Der kan dog være visse personer, der må tåle at blive vist. Dette gælder

5 dog primært, hvor de viste personer er (hoved-)ansvarlige for de ulovlige eller i øvrigt kritisable forhold. Selv i tilfælde, hvor der ikke er anvendt skjult kamera, kan det være nødvendigt at sløre personer, der ikke har givet samtykke til offentliggørelsen af optagelserne. Det vil f.eks. være personer, der er optaget i krænkende situationer, f.eks. ofre for forbrydelser, personer der er i færd med at begå lovbrud eller hvor optagelserne bringes i en (anden og) krænkende sammenhæng. Konfrontation Vi bruger i særlige tilfælde konfrontation her forstået som uanmeldt interview og forelæggelse som journalistisk metode, når vi har en begrundet formodning om, at ansvarlige personer ikke vil medvirke til et almindeligt interview. Konfrontation bruges i sager af samfundsmæssig betydning og i forhold til (hoved-)ansvarlige personer. De konfronterede skal have tilbud om at give et almindeligt interview i rimelig tid inden offentliggørelsen. Hvis den pågældende vælger at stille op til almindeligt interview, bruger TV 2 som udgangspunkt ikke konfrontationen. Må man udgive sig for at være en anden? Personer, der arbejder for TV 2, udgiver sig som hovedregel ikke for at være andre end dem, de er. Provokerende rollespil også kendt som agent provocateur kan være i strid med god presseskik. Brug af agent provocateur skal derfor, ligesom brug af skjult kamera, i hvert enkelt tilfælde godkendes af TV 2s redaktør. Det er strafbart at udgive sig for at repræsentere offentlig myndighed eller have offentlig bemyndigelse (f.eks. for at få nogle ellers fortrolige oplysninger). Hvis man i øvrigt udgiver sig for at være en anden, vil dette efter omstændighederne kunne være en tilsidesættelse af god presseskik, hvorfor det kræver accept fra TV 2s redaktør, hvis man finder det nødvendigt for at få afdækket samfundsrelevante forhold. Man må under ingen omstændigheder begå dokumentfalsk dvs. udfærdige eller bruge dokumenter, der ikke stammer fra den angivne udsteder, eller hvis indhold er ændret af andre end udstederen. Dokumentfalsk medfører efter praksis altid straf uanset, hvor samfundsrelevant emnet er. Brug af fremmede optagelser

6 Brug af optagelser foretaget af tredjemand kræver altid særlig agtpågivenhed, uanset om optagelserne er foretaget af virksomheder, interesseorganisationer, for eksempel nødhjælpsorganisationer, aktivistgrupper eller offentlige instanser, for eksempel politi og militære organisationer. Det bør i sådanne tilfælde fremgå tydeligt over for seerne, at der er tale om materiale optaget af tredjeperson, som kan have partsinteresser knyttet til offentliggørelse. Samtidig stiller brug af denne type materiale særlige krav til dokumentation af optagelsernes autenticitet. Aftaler om medvirken Vi skal som udgangspunkt have samtykke fra medvirkende og hovedpersoner i dokumentarudsendelser. Samtykke kan være mundtligt eller skriftligt, ligesom der kan være tale om accept, stiltiende accept og at personerne ikke modsætter sig. Hvis man vil skildre personer, der ikke har indvilget i at deltage i et dokumentarprogram, kræves det, at samfundsinteressen for sagen overstiger hensynet til denne persons privatlivs fred. I disse tilfælde skal TV 2s redaktør godkende beslutningen. Hovedpersoner bliver som hovedregel inden udsendelse orienteret om programmets tilblivelse, ligesom de som hovedregel bliver tilbudt medvirken samt gennemsyn. TV 2 forbeholder sig ret til at bringe optagelser, som er tilvejebragt i henhold til en indgået aftale, også selv om et interview eller anden optagelse kræves afbrudt undervejs. Det, der er sagt, kan ikke trækkes tilbage. Undtagelsen er reportageprogrammer som Alarm 112 og Forbryderjagt, hvor TV 2 sædvanligvis giver hovedpersoner en fortrydelsesfrist på 48 timer. I programmer som Den sorte box kræver vi, at der er givet samtykke fra ofrene eller fra deres nærmeste pårørende. Til gengæld kræver vi ikke nødvendigvis samtykke fra gerningsmand eller dennes familie og det skyldes, at sagerne har samfundsrelevans og desuden har været offentligt omtalt. I sager, hvor der ikke foreligger skriftlig aftale om medvirken, bør der så vidt muligt indhentes samtykke på kamera, der af bevismæssige årsager skal opbevares i min. 3 måneder efter at udsendelsen er offentliggjort.

7 Interview med mindreårige Ved brug af børn som medvirkende i dokumentarprogrammer bør man altid indhente samtykke fra forældrene dog under hensyntagen til den mindreåriges ytringsfrihed. Det følger af fast praksis fra Pressenævnet, at der bør udvises varsomhed ved anvendelse af interviews med børn og unge. Jo yngre den mindreårige er, og jo mere private oplysningerne er, desto vigtigere vil det være at have forældremyndighedsindehavernes samtykke. Rettelser Hvis vi bringer urigtige oplysninger af betydning, har vi pligt til at berigtige dem så hurtigt som muligt uanset om vi selv opdager fejlen, eller får den påpeget. Rettelser skal altid aftales med TV 2s redaktør, og kan eventuelt bringes på TV 2s hjemmeside. Januar 2010