TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 30. september 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Bjarne Thyregod, Brian Bruun, Brian Franklin, Camilla Schwalbe, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Ole Petersen, Paw Karslund, Tommy Frederiksen, Vibeke Rasmussen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Endelig vedtagelse af Lokalplan, Parkering i Lufthavnens østområde Opgørelse af lærernes arbejdstid behandling - 0. klasser behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/ Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb Styringsaftale Revision af regnskab Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Budget 2015 samt overslagsår - 2. behandling Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 3.9., 10.9., Spørgetid Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 3.9., 10.9., LUKKET SAG...22 Bilagsoversigt

3 Kommunalbestyrelsen d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 2

4 Kommunalbestyrelsen d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Ingen. 3

5 Kommunalbestyrelsen d Endelig vedtagelse af Lokalplan, Parkering i Lufthavnens østområde Åben sag Sagsnr.: 13/24154 Sagsansvarlig: HMJ.TF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forslag til lokalplan KLK 2014, parkering i lufthavnens østområde, har været udsendt i offentlig høring og kan nu vedtages endeligt. Lokalplanen omhandler parkeringsanlæggene P15 og P17 ved Kystvejen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På Kommunalbestyrelsens møde d. 26. november 2013 blev det besluttet at udsende forslag til lokalplan for P15 og P17 i offentlig høring, når der forelå et samtykke fra miljøministeren i henhold til den gældende lufthavnslokalplan 9.3 og planlovens 19 stk. 3. Lokalplanen sikrer det planmæssige grundlag for parkeringsanlæggene P15 og P17. Anlæggene har hidtil været midlertidige, men med lokalplanen kan de gøres permanente og dermed være med til at sikre parkeringskapaciteten til lufthavnens passagerer og ansatte. Lokalplanen giver tillige mulighed for at der, i forbindelse med parkeringsanlæggene, opsættes portaler, der har til formål at hjælpe parkanterne til at orientere sig på parkeringsarealerne. Herudover gives der kun mulighed for at opføre mindre teknikbygninger og servicebygninger til brug for servicefunktioner i relation til områdets parkeringsanvendelse. Lokalplanforslaget blev ledsaget af en miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen er der, som opfølgning herpå, udarbejdet en sammenfattende redegørelse. Redegørelsen skal offentliggøres sammen med den endeligt vedtagne lokalplan. Lokalplanen anbefales vedtaget uden ændringer. Dog fjernes resuméet af miljørapporten fra lokalplanens redegørelsesdel og overføres til den sammenfattende redegørelse. HØRING Miljøministeren meddelte d. 27. marts 2014 samtykke til lokalplanforslaget, der efterfølgende blev udsendt i offentlig høring i perioden 10. juni til 5. august I høringsperioden er der kun modtaget et høringssvar fra Naturstyrelsen om, at de ikke har bemærkninger til lokalplanforslaget. 4

6 Kommunalbestyrelsen d LOVGRUNDLAG I henhold til planlovens 27 kan Kommunalbestyrelsen efter den offentlige høring af et lokalplanforslag vedtage planen endeligt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, /BGR 1. at forslag til Lokalplan KLK2014, Københavns Lufthavn, parkering i Østområdet med tilhørende sammenfattende miljøredegørelse vedtages endeligt og offentligt bekendtgøres. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Sammenfattende redegørelse til lokalplan.docx /14 2 Åben Forslag til Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i 96392/14 Østområdet 3 Åben Word kopi af NST høringssvar /14 BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 5

7 Kommunalbestyrelsen d Opgørelse af lærernes arbejdstid Åben sag Sagsnr.: 14/24268 Sagsansvarlig: hpo.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Lov 409 stiller krav om dels en opgørelse af lærerens præsterede arbejdstid og dels hvad arbejdstiden anvendes til i form af en opgaveoversigt. Begge opgørelser er desuden en nødvendighed for skolelederen kan overholde budgettet. De to opgørelser udføres ved hjælp af forskellige IT-systemer. Kommunens skoler anvender i dag to forskellige systemer, som retter sig imod: Flekssystemet Promark, som sikrer en til hver tid opdateret status over den enkelte lærers præsterede arbejdstid. PULS, der giver den enkelte lærer et overblik over, hvad skolens ledelse på et overordnet niveau har planlagt, at pågældende skal anvende sin arbejdstid til. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det er forvaltningens vurdering, at de to systemer på en hensigtsmæssig og administrativ ressourcebesparende måde understøtter de to forskellige krav, som loven stiller. I vedlagte notat er en yderlige uddybning af de forskellige systemer. Lærerne har i forbindelse med opstart givet udtryk for, at de finder de opstillede terminaler utidssvarende. Promark giver mulighed for, at den enkelte lærer kan scanne ind enten på en terminal eller på sin undervisningspc er (på skolen). Lærernes kritik kunne således imødekommes ved at lade den enkelte lærer vælge mellem de to måder at registrere komme- og gå tid i flekssystemet. I dag anvender lærerne desuden et kalendersystem i Lærerintra til bookning af møder internt i lærergruppen, til bookning af mødelokaler på skolen osv. PULS vil på sigt indeholde et kalendersystem, som kan erstatte kalendersystemet i Lærerintra. Dermed har lærerne alene brug for at anvende de to nævnte systemer. INDSTILLING Organisations- og Personaleafdelingen indstiller overfor Økonomiudvalget, at 6

8 Kommunalbestyrelsen d Flekssystemet og PULS fastholdes som de to IT systemer der understøtter henholdsvis opgørelse af den præsterede arbejdstid, og arbejdstidens anvendelse på forskellige opgaver 2. Det kan overvejes at lade lærerne vælge mellem at anvende terminaler eller egen undervisningspc til registering i flekssystemet. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid /14 2 Åben Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Punkt 1 godkendt ligesom det blev godkendt, at lærerne kan vælge mellem at anvende terminaler eller egen undervisningspc er til registrering i flekssystemet. Paw Karslund kunne ikke tiltræde indstillingen. Økonomiudvalget ønsker en redegørelse om, hvordan de valgte systemer lever op til krav og forventninger der er til løsning af ledelsesopgaverne på skolerne. Redegørelsen ønskes forelagt om 3 måneder. Bjarne Thyregod begærede sagen i Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Bjarne Thyregod (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag: Flekssystemet Check ind / check ud system erstattes af KMD PULS tidsregistrerings del, når det er klar til implementering. For stemte: F (1), O (3), Ø (1) Imod stemte: A (8), B (1), C (1), V (4) Forslaget bortfaldet. Indstillingen godkendt, jf. Økonomiudvalgets beslutning af

9 Kommunalbestyrelsen d behandling - 0. klasser Åben sag Sagsnr.: 14/12153 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ Den har sagen om antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret været til 1. behandling og har efterfølgende været til høring i skolebestyrelserne. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget de 7 høringssvar fra skolebestyrelserne. Korsvejens skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen tager forslag om uændrede skoledistrikter og fordeling af antal 0. klasser til efterretning. Høringssvarene er vedhæftet. Pilegårdsskolen anbefaler i sit høringssvar, at skoledistrikterne ændres, så det bliver enten Skelgårdsskolen eller Nordregårdsskolen, der får et ekstra spor i de kommende år. Nærmere begrundelse herfor ses i vedhæftede høringssvar. Kastrupgårdsskolen påpeger i sit høringssvar, at der på grund af manglende pladskapacitet indtænkes evt. mulighed for at inddrage den tidligere retsbygning i en løsning på dette. Nærmere begrundelse herfor ses i vedhæftede høringssvar. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at høringssvarene drøftes, og 2. at sagen med udvalgets endelige beslutning anbefales overfor Kommunalbestyrelsen på mødet i september /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx 98809/14 2 Åben Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc /14 3 Åben Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal /14 klasser og skoledistrikter klasser pdf 4 Åben Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc /14 5 Åben Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse doc /14 6 Åben Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf /14 7 Åben Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og /14 skoledistrikter pdf 8 Åben 1. behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter 86243/14 9 Åben Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v /14 8

10 Kommunalbestyrelsen d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Udvalget fastholder og anbefaler antallet af 0-klasser og fordelingen af klasser i skoledistrikterne overfor Kommunalbestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget er opmærksom på lokalemæssige udfordringer, særligt på Pilegårdsskolen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 9

11 Kommunalbestyrelsen d behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Åben sag Sagsnr.: 14/11904 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forslag til Ferie- og Fridagsplanen ved Tårnby Kommunes skolevæsen har efter 1. behandling i Børne- og Skoleudvalget den været udsendt til høring i kommunens 7 skolebestyrelser samt til Ungdommens Skolebestyrelse og Tårnbygårdsskolen. HØRING Der er indkommet høringssvar fra alle skolebestyrelserne. De fleste skoler tager forslaget til efterretning med glæde over, at der er 200 skoledage. 2 skoler kommenterer yderligere: Korsvejens Skole Vi ønsker 200 skoledage som forslaget indebærer, men med skoleårets start fremrykket til mandag den 10. august med børnehaveklassestart tirsdag den 11. august. De to dage lægges til gengæld 21. og 22. december, således at juleferien starter lørdag den 19. december. Erfaringen viser, at en del elever holder ekstraordinært fri op til juleferien. Løjtegårdsskolen Bestyrelsen ønsker at fremtræde følgende betragtninger: Ferie og fridagsplanen rummer for skoleåret 2015/ skoledage. I skoleåret 2013/14 udgør antallet af skoledage 198 og i skoleåret 2014/ dage. Erfaringsmæssigt er der et stort elevfravær på indeklemte dage i forbindelse med feriedage, ligesom læringspotentialet er væsentligt reduceret på netop de to dage inden jul. Dels på grund af andre elevers fravær, dels fordi især de yngre elever lider under søvnmangel og for meget sukker i netop dagene frem til juleferien. Mange familier forventes at tage tidligt på juleferie fra fredag d Bestyrelsen foreslår derfor at reducere antallet af skoledage til 198 i lighed med tidligere skoleår og placere fridage mandag d og tirsdag d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 10

12 Kommunalbestyrelsen d at Ferie- og Fridagsplanen 2015/16 drøftes på baggrund af de indkomne høringssvar, og 2. at sommerferiens længde allerede nu besluttes og dermed også fastlæggelse af skolestart for skoleåret 2016/17 til onsdag den for skoleåret 2016/17. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2015/ /13 2 Åben 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/ /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punkt 1. Ferie- fridagsplanen 2015/16 godkendes og anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. DF og Ø ønsker 198 dage med placering af 2 fridage mandag og tirsdag op til jule ferie. Punkt 2. udskydes. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punkt 2. Udvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen at skolestart i skoleåret 2016/2017 bliver onsdag den BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt, jf. Børne- og Skoleudvalgets anbefaling. 11

13 Kommunalbestyrelsen d Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb Åben sag Sagsnr.: 14/24103 Sagsansvarlig: urh.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Med Folketingets vedtagelse af Overgrebspakke af 1. oktober 2013 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af Kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Børne- og Kulturforvaltningen har nu udarbejdet et beredskabsplan som hermed sendes videre til politisk behandling. Beredskabsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i hvad Socialstyrelsen anbefaler. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det kan være en kompleks opgave at opspore børn og unge, der er udsat for vold eller seksuelle overgreb, og som fagperson kan man ofte være i tvivl om, hvordan man skal agere, hvis der opstår en mistanke om, at et barn er udsat for vold eller seksuelle overgreb. Derfor skal hver kommune have et skriftligt beredskab, der kan støtte det forebyggende og opsporende arbejde. Det kommunale beredskab skal medvirke til: at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere, at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb, at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne, at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats. Når beredskabsplanen er politisk besluttet vil der blive iværksat en proces i Tårnby Kommune med gratis konsulentstøtte fra Socialstyrelsen med det formål: at få formidlet indholdet i beredskabsplanen. at skabe læring i forhold til, hvilke tegn kan børn og unge udvise, når de er udsat for vold eller seksuelle overgreb. at hver institution skal udarbejde en mere konkret handleguide for hvordan arbejdsgangen er på den enkelte institution. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. 12

14 Kommunalbestyrelsen d LOVGRUNDLAG Servicelovens 19, stk. 5: INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at godkende Beredskabsplanen. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. Børne- og Skoleudvalget fremsender beredskabsplan til Kommunalbestyrelsen med anbefaling. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 13

15 Kommunalbestyrelsen d Styringsaftale 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/9423 Sagsansvarlig: lho.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Børne- og Skoleudvalget godkendte på mødet den 10. april 2014 udviklingsstrategien, og skal nu drøfte styringsaftalen for Aftalen omfatter hele det takstbelagte område, for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Voksenhandicapområdet behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Herefter skal sagen behandles i Kommunalbestyrelsen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Styringsaftalen er den styringsmæssige del af den sociale rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag. Formålet er at bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015, for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. Arbejdsgruppens anbefalinger blev fremlagt for KKR Hovedstaden på mødet den 14. marts 2014 og godkendt som grundlag for det videre arbejde med styringsaftalen for Styringsaftale 2015 indeholder følgende nye elementer i forhold til tidligere år: Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Konkret foreslås: At priserne i de takst-belagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen, herunder opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt i de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v. Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde Øvrige mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud 14

16 Kommunalbestyrelsen d Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at Styringsaftale 2015 godkendes. /MSV BILAG Styringsaftalen for 2015 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf /14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Børne- og Skoleudvalget fremsender styringsaftale 2015 til Kommunalbestyrelsen med anbefaling. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 15

17 Kommunalbestyrelsen d Revision af regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: 14/25889 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Fra Deloitte foreligger revisionsberetning fra vedrørende årsregnskab for 2013 samt følgebrev af til kommunaldirektøren vedrørende revision af årsregnskabet for Revisionsberetningen samt følgebrevet har været sendt til udtalelse i forvaltningerne. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen med anbefaling af, jse 1. at årsregnskabet 2013 godkendes, 2. at revisionsberetning samt følgebrev af tages til efterretning, 3. at forvaltningens udtalelser til revisionens bemærkning afgivet i revisionsberetning af vedrørende årsregnskabet for 2013 tiltrædes, og 4. at forvaltningernes udtalelse til brev af fra Deloitte til kommunaldirektøren vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2013 tiltrædes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben B - samlet besvarelse /14 2 Åben A - samlet besvarelse /14 3 Åben A - Følgebrev, revision af årsregnskab /14 4 Åben B - Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet, hovedberetning /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 16

18 Kommunalbestyrelsen d Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Åben sag Sagsnr.: 14/25889 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Fra Deloitte foreligger revisionsberetning for 2013 af vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, inkl. bilag 1-3. Revisionsberetning med bilag samt følgebrev har været til udtalelse i forvaltningerne. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen med anbefaling af, 1. at revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale- og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, inkl. bilag 1-3 tages til efterretning, og 2. at forvaltningernes udtalelser til revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion tiltrædes. jse BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben C - samlet besvarelse /14 2 Åben Bilag 2 - Samlet besvarelse /14 3 Åben Bilag 1 - Samlet besvarelse /14 4 Åben C - Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og /14 beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion 5 Åben Bilag 2 - Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet /14 6 Åben Bilag 1 - Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, /14 Integration og Sociale forhold for Åben Bilag 3 - Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 17

19 Kommunalbestyrelsen d Budget 2015 samt overslagsår - 2. behandling Åben sag Sagsnr.: 13/35450 Sagsansvarlig: heh.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Vedlagt fremsendes forslag til Budget 2015 samt overslag for årene Det foreliggende budgetforslag til 2. behandlingen balancerer med kr. Overslagsårene udviser følgende balancesummer: 2016: kr. 2017: kr. 2018: kr. INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler over for Økonomiudvalget, 1. at der for 2015 vælges statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning. Der henvises i øvrigt til vedlagt indstilling om Budgetforslag 2015 samt overslag for årene BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben 4 Bilag 1 og 2 - Hovedoversigt /14 2 Åben 7 Forslag til Investeringsoversigt - Budget /14 3 Åben 5 Bilag 3 - Ændringer mellem 1. og 2. behandlingen - Budget / Åben 1 Forside - Budget /14 5 Åben 3 Indstilling til 2. behandling - Budget /14 6 Åben 6 kirkelige skatter og afgifter - Budget /14 7 Åben 2 Indholdsfortegnelse - Budget /14 8 Åben 9 Høringssvar fra Handicaprådet - Budget /14 9 Åben 9.2 Takstbilag Budget /14 10 Åben 9.1 Forside - Takstbilag - 2. beh. Budget /14 11 Åben 8 Høringssvar fra Seniorrådet - Budget /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen, idet der foretages en reduktion med kr. på det aktivitetsbestemte område og en modsvarende udgift/mindreindtægt på hovedkonto 07, jf. meddelelse af fra Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse, Danske Regioner og KL. 18

20 Kommunalbestyrelsen d BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt, jf. Økonomiudvalgets anbefaling. 19

21 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 3.9., 10.9., Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Økonomiudvalgets protokol for møderne den 20.8., 3.9., og INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, 1. at Økonomiudvalgets beslutninger fra møderne den 20.8., 3.9., og for åbne døre godkendes. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 20

22 Kommunalbestyrelsen d Spørgetid Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Efter Kommunalbestyrelsesmødet er der adgang for hver tilhører til at stille spørgsmål til 2 sager til Kommunalbestyrelsen om de sager, der er optaget på dagsordenen. Der er ikke modtaget skriftlige spørgsmål. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN tilhørere stillede spørgsmål. 21

23 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d , 3.9., 10.9., LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: 22

24 Kommunalbestyrelsen d Bilagsoversigt 3. Endelig vedtagelse af Lokalplan, Parkering i Lufthavnens østområde 1. Sammenfattende redegørelse til lokalplan.docx (147233/14) 2. Forslag til Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet (96392/14) 3. Word kopi af NST høringssvar (147265/14) 4. Opgørelse af lærernes arbejdstid 1. Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid (140379/14) 2. Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem (142283/14) behandling - 0. klasser Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx (98809/14) 2. Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc (128873/14) 3. Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal 0. klasser og skoledistrikter klasser pdf (107192/14) 4. Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc (135847/14) 5. Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse doc (136018/14) 6. Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf (134762/14) 7. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og skoledistrikter pdf (134757/14) behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter (86243/14) 9. Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. (78478/14) behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 1. Ferie- og Fridagsplan 2015/16 ( /13) behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 (86242/14) 7. Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb 1. Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb (139432/14) 8. Styringsaftale Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf (131478/14) 9. Revision af regnskab B - samlet besvarelse (152140/14) 2. A - samlet besvarelse (152128/14) 3. A - Følgebrev, revision af årsregnskab 2013 (141610/14) 4. B - Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet, hovedberetning (141622/14) 10. Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion 1. C - samlet besvarelse (152113/14) 2. Bilag 2 - Samlet besvarelse (152087/14) 3. Bilag 1 - Samlet besvarelse (152086/14) 4. C - Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion (141618/14) 5. Bilag 2 - Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet (141612/14) 23

25 Kommunalbestyrelsen d Bilag 1 - Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold for 2013 (141616/14) 7. Bilag 3 - Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for 2013 (143659/14) 11. Budget 2015 samt overslagsår - 2. behandling 1. 4 Bilag 1 og 2 - Hovedoversigt (155733/14) 2. 7 Forslag til Investeringsoversigt - Budget (158053/14) 3. 5 Bilag 3 - Ændringer mellem 1. og 2. behandlingen - Budget 2015 (123660/14) 4. 1 Forside - Budget 2015 (150776/14) 5. 3 Indstilling til 2. behandling - Budget 2015 (150781/14) 6. 6 kirkelige skatter og afgifter - Budget 2015 (150782/14) 7. 2 Indholdsfortegnelse - Budget 2015 (150779/14) 8. 9 Høringssvar fra Handicaprådet - Budget 2015 (154723/14) Takstbilag Budget 2015 (158061/14) Forside - Takstbilag - 2. beh. Budget 2015 (159703/14) Høringssvar fra Seniorrådet - Budget 2015 (159717/14) 24

26 Bilag: 3.1. Sammenfattende redegørelse til lokalplan.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

27 TÅRNBY KOMMUNE Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn Parkering i Østområdet Sammenfattende redegørelse I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer i forbindelse med Lokalplan KLK 2014, Københavns Lufthavn Parkering i Østområdet.

28 Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 9 stk. 2. Redegørelsen indeholder et kort resumé af den miljørapport, der er udarbejdet og offentliggjort i forbindelse med lokalplanforslaget, samt de elementer, der efter loven skal fremgå af den sammenfattende redegørelse: Integration af miljøhensyn i planen Bemærkninger fra offentlighedsfasen Behandlingen af alternativer Overvågning af miljøpåvirkninger Resumé af miljørapport Lokalplanområdet omfatter to parkeringsanlæg med en samlet kapacitet på 2825 pladser. Lokalplanen etablerer et varigt plangrundlag for de eksisterende parkeringsanlæg P15 og P17 for lufthavnens passagerer og personale. Det er lokalplanens formål at muliggøre, at den eksisterende parkering på P15 og P17 til lufthavnens passagerer og ansatte kan fastholdes og derigennem medvirke til at sikre den fornødne parkeringskapacitet i området. Miljørapporten beskriver og vurderer de sandsynlige indvirkninger af lokalplanen på nærområdet. I miljørapporten er lokalplanens påvirkning af trafik, flora og fauna samt overflade- og grundvandsforhold vurderet i forhold til et 0-alternativ. 0-alternativet er den situation der opstår, hvis lokalplanen ikke var blevet vedtaget og andre udnyttelsesmuligheder for området blev realiseret. Det er vurderet, at lokalplanen medfører overvejende positive effekter på trafikken i nærområdet, da trafikken ledes fra mere belastede områder af lufthavnen til Østområdet, hvor der er kapacitet på Kystvejen til at håndtere trafikken. Det er vurderet, at trafiksikkerheden ikke påvirkes væsentlig af de tilladte anlæg. Omvendt vurderedes det, at anlæggene vil have en negativ indvirkning på den samlede trafik på indfaldsveje, da en mindre parkeringskapacitet sandsynligvis vil medføre at flere passagerer og ansatte benytter offentlige transportmidler til lufthavnen. Det vurderedes, at realiseringen af de tilladte anlæg efter lokalplanen ikke vil få nogen væsentlig negativ indvirkning på den grønbrogede tudses overlevelsesmuligheder i nærområdet. Den grønbrogede tudses primære ynglested befinder sig ca. 1 km fra lokalplangrænsen, og det vurderes ikke, at lokalplanen vil få nogen væsentlig indvirkning på dette. Derudover er det vurderet, hvorvidt anlæggene vil få nogen indvirkning på overflade- og grundvand. Miljørapporten konkluderer, at det ikke er sandsynligt at overflade- og grundvand vil kunne påvirkes af lokalplanen. 1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013

29 Redegørelse Lokalplanen Parkering i østområdet er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ved den endelige vedtagelse af planen skal der foreligge en sammenfattende redegørelse, der beskriver hvordan miljøhensyn er integreret i lokalplanen, hvorfor planen er valgt fremfor rimelige alternativer samt hvordan høringssvar er inddraget i lokalplanen. Redegørelsen skal derudover beskrive, hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges i fremtiden. Alternativer Lokalplanen etablerer et varigt plangrundlag for et eksisterende område. Det eneste vurderede alternativ til lokalplanforslaget er en ændret anvendelse af området til øvrige lufthavnsrelaterede aktiviteter. Der er ikke identificeret væsentlige negative miljøpåvirkninger ved anvendelse til parkeringsanlæg, og derfor har kommunen efter ønske fra Københavns Lufthavne A/S fastholdt denne anvendelse af området. Bemærkninger fra offentlighedsfasen Der er i høringsfasen ikke indkommet nogen bemærkninger til lokalplanforslaget. Integration af miljøhensyn Der er i lokalplanen taget hensyn til den mulige påvirkning som parkeringsanlæggene har på trafiksikkerheden på Kystvejen. Lokalplanen giver ikke mulighed for at etablere flere overkørsler direkte ud på Kystvejen, der er indarbejdet en bestemmelse om, at der kun må ske direkte udkørsel til Kystvejen fra parkeringsanlægget P15. Lokalplanen rummer ingen mulighed for at udvide de eksisterende parkeringsanlæg. Overvågning Overvågning af levevilkår og udvikling i bestanden af grønbrogede tudser Lokalplanområdet er beliggende i nærheden af naturområdet Gipsdepotet, der er et 3 område iht. naturbeskyttelsesloven 2 og ynglested for den beskyttede grønbrogede tudse 3. I miljørapporten er det vurderet, at parkeringsanlæggene ikke har væsentlig indflydelse på bestanden af grønbrogede tudser. Kommunen udfører minimum en gang årligt tilsyn med tilstanden af Gipsdepotet og levevilkårene for den grønbrogede tudse i og omkring Gipsdepotet. Københavns Lufthavne overvåger bestanden af grønbrogede tudser i hele østområdet. Der gennemføres årligt en optælling af både yngel og kvækkende hanner. Denne optælling planlægger Københavns Lufthavne at udføre indtil hele østområdet er færdigudviklet. Overvågning af trafikudvikling og trafiksikkerhed på Kystvejen Tårnby Kommune følger løbende trafikudviklingen og trafiksikkerheden på Kystvejen. Kommunen gennemfører to gange årligt en trafiktælling i starten af Kystvejen. Derudover uarbejdes jævnligt analyser af uheldsstatistikker for at forbedre trafiksikkerheden, herunder også på Kystvejen og Østområdet i lufthavnen. 2 Lov om naturbeskyttelse, Lov nr. 9 af 3. januar Den grønbrogede tudse er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV

30 Bilag: 3.2. Forslag til Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 96392/14

31 TÅRNBY KOMMUNE Forslag til lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn Parkering i Østområdet

32 Orientering Regler for lokalplaners udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset lokalt område. En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bebyggelsens art, anvendelse, omfang, udformning, friarealernes anvendelse, fællesanlæg, spildevandsforhold, varmeforsyning, afskærmningsforanstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold osv. i overensstemmelse med planlovens 15. Udarbejdelse Efter planloven skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Det kan for eksempel være ved gennemførelse af større bygge- og anlægsarbejder, nedrivninger af bebyggelse eller bestemmelser for bevaring af ældre bebyggelse. Hensigten hermed er at sikre, at disse dispositioner får en rimelig udformning, og at der bliver skabt en god sammenhæng med de eksisterende byområder, det omgivende landskab samt med kommunens planlægning i øvrigt. Disposition Lokalplanen består af to dele - en planredegørelse og en lokalplan. Planredegørelsen er en beskrivelse af de eksisterende forhold i området og en redegørelse for lokalplanens indhold, samt dens forhold til den øvrige planlægning. Planredegørelsen har alene til formål at orientere kommunens borgere og andre interesserede parter om den planlagte udvikling og er ikke direkte juridisk bindende. Lokalplanen består af et tekstafsnit med kortbilag. Lokalplanen er et juridisk dokument, der efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse er bindende for grundejere og panthavere med flere. Offentliggørelse Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til lokalplan, skal det offentliggøres sammen med oplysning om indsigelsesfristen, som normalt er på 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig meddelelse herom til ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som er omfattet af planen samt til interesserede foreninger, Miljøministeriet og til andre statslige og kommunale myndigheder, som planen har særlig interesse for. Når indsigelsesfristen er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter behandling af eventuelle indsigelser og ændringsforslag vedtage planen endeligt. Efter vedtagelsen bekendtgøres planen offentligt, og der gives skriftlig meddelelse herom til ejere, foreninger, myndigheder samt til de, der rettidigt har fremsat indsigelse. Retsvirkninger Når lokalplanen er vedtaget og bekendtgjort, bliver lokalplanen indberettet til PlansystemDK. Der vil ikke herefter retligt eller faktisk kunne etableres forhold, der strider mod planen. De almindelige bestemmelser i lovgivningen, for eksempel Byggeloven, Planloven med flere gælder fortsat for de forhold, der ikke er optaget bestemmelser om i lokalplanen. Udarbejdet af Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning med bistand fra Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S

33 Forslag til LOKALPLAN KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet Indholdsfortegnelse Redegørelse Indledning Baggrunden for lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold Formålet med lokalplanen Områdets zonestatus Områdets anvendelse Trafik Bebyggelses omfang og placering Bebyggelses ydre fremtræden Ubebyggede arealer og beplantning Matrikelforhold Forhold til anden planlægning og lovgivning Lovgivning vedrørende lufthavnen Museumsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Resumé af miljøvurdering Kystnærhedszone Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup mv. Regionplan 2005 Fingerplan 2013 Kommuneplan Zoneforhold og bonusvirkning Lokalplan for Københavns Lufthavn Varmeforsyning Jordforurening Spildevand Deklarationer og servitutter Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Offentlig høring Lokalplan 1 Lokalplanens formål 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Adgang 5 Bebyggelsens placering og omfang 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 7 Ubebyggede arealer 8 Skiltning 9 Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag A: Matrikelkort Kortbilag B: Arealanvendelseskort Kortbilag C: Illustrationsplan 3

34 REDEGØRELSE Indledning Denne lokalplan er et supplement til den eksisterende Lokalplan for Københavns Lufthavn i Kastrup, vedtaget af Miljø- og Energiministeriet i Hensigten med nærværende lokalplan er at muliggøre, at de eksisterende midlertidige parkeringsanlæg P15 og P17 kan forblive i området og dermed være med til at sikre parkeringskapaciteten i lufthavnen for passagerer og personale. Baggrunden for lokalplanen De eksisterende parkeringsanlæg P15 og P17 er etableret på grundlag af midlertidige tilladelser i form af dels en midlertidig dispensation fra den gældende lokalplan, dels af midlertidige landzonetilladelser. Da arealerne planmæssigt fortsat vurderes at være nødvendige til sikring af parkeringskapaciteten, skal det med lokalplanen sikres, at arealerne kan fastholdes til denne anvendelse, når de midlertidige tilladelser ophører. Københavns Lufthavn har i sin igangværende langsigtede helhedsplanlægning overvejelser om den fremtidige anvendelse af Østområdet øst for Kystvejen. I disse overvejelser indgår mulighederne for en ændring af områdets infrastruktur herunder en ændring af Kystvejens tracé. Denne lokalplan er ikke til hinder for disse langsigtede overvejelser, som på sigt kan komme til at indgå i en ny lokalplan for hele Østområdet. Lokalplanområdet med P 15 i forgrunden Eksisterende forhold Lokalplanområdet er en del af de arealer, der er inddæmmet i forbindelse med anlægget af Øresundsforbindelsen. 4

35 Lokalplanen udgør et område på ca. 8 ha bestående af to adskilte arealer på hhv. 4,7 ha og 3,3 ha, der anvendes til parkeringsanlæggene P15 og P17. Lokalplanområdet afgrænses mod nord-øst af Øresundsforbindelsens bane- og motorvejsanlæg og støjvolde og af DSB s klargøringscenter og vendespor for Kystbanen. Mod syd afgrænses lokalplanen af Centralkommunernes Spids- og reservelast-central, og mod syd-vest afgrænses lokalplanen af Kystvejen. De to dele af lokalplanområdet adskilles af indflyvningsarealet, der er udlagt med græs. Arealet mellem de to parkeringsanlæg skal af hensyn til flysikkerheden friholdes for bebyggelse og anlæg med offentlig adgang. På dette areal er etableret et grundvandskøleanlæg (ATES), som forsyner lufthavnens terminaler med CO 2 -neutral varme i vinterhalvåret og køler bygningerne ned i sommerhalvåret. Anlægget består af et antal boringer og en teknikbygning. Lokalplanområdets grænse mod nord-øst følger matrikelskel mod Øresundsforbindelsens støjvolde. Eksisterende hegn omkring P15 og P17 er placeret i kant af parkeringsanlæggenes faste belægning og i matrikelskel. 5

36 LOKALPLANENS INDHOLD Formålet med lokalplanen Det er lokalplanens formål at muliggøre at den eksisterende parkering på P15 og P17 til lufthavnens passagerer og ansatte kan fastholdes og derigennem medvirke til at sikre den fornødne parkeringskapacitet i området. Lokalplanen supplerer bestemmelserne i Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april 1997, idet anvendelsen af området til parkering ikke er i fuld overensstemmelse med den gældende lokalplan. Den fortsatte anvendelse til parkering, når de midlertidige tilladelser udløber, forudsætter derfor at plangrundlaget ændres. Områdets zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og områdets zonestatus ændres ikke. Områdets anvendelse Lokalplanområdet er en del af Københavns lufthavn i Kastrup og kan overordnet set anvendes til lufthavn og lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner. Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup fastlægger yderligere en række specifikke anvendelsesmuligheder for de to områder. Udover disse anvendelser åbner denne lokalplan mulighed for, at lokalplanområdet også fremadrettet kan anvendes til parkeringsanlæg for lufthavnens passagerer og ansatte. I tilknytning til parkeringsanlæggene kan der etableres særlige servicefunktioner i relation hertil, såsom biludlejning, ventefaciliteter samt servicering af biler. Trafik Lokalplanområdet trafikbetjenes i dag af og fra Kystvejen, der forbinder Ellehammersvej, Øresundsforbindelsen og Amager Strandvej i nord med Dragør i syd. Den primære trafik til området kommer fra nord. Lufthavnen har etableret en buslinje, der forbinder lufthavnens terminaler og parkeringsanlæg, herunder P15 og P17. 6

37 Illustration af planlagt indkørselsportal ved parkeringsanlægget P17 Bebyggelses omfang og placering Lokalplanen giver kun mulighed for at opføre mindre teknikbygninger og servicebygninger til brug for servicefunktioner i relation til områdets anvendelse til parkering for passagerer og personale. Bygningerne skal være placeret inden for nærmere afgrænsede byggefelter. Samlet set vil der inden for lokalplanområdet kunne bygges 300 m 2. Af hensyn til flysikkerheden må der i lokalplanområdet kun opføres bygninger, der er nødvendige for områdets drift. Bebyggelsens højde må ikke overstige 5 meter over terræn. Herudover skal de til enhver tid gældende højdegrænser i forhold til landingsbanens hindringszone respekteres. Bebyggelsens ydre fremtræden Bebyggelsens facader og tage skal fremstå i dæmpede farver og må af hensyn til flytrafikken ikke beklædes med reflekterende materialer. Skiltning og reklamering I forbindelse med indkørslerne til parkeringsanlæggene kan der opsættes portaler, der har til formål at hjælpe parkanterne til at kunne orientere sig indenfor områderne. På portalerne må kun skiltes med vejvisning og andre nødvendige informationer. På servicebygningerne kan der opsættes reklamer på facader, der vender mod parkeringsarealerne og ikke kan ses fra Kystvejen. 7

38 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆG- NING OG LOVGIVNING Lovgivning vedrørende lufthavnen Folketinget har igennem vedtagelsen af love for lufthavnen fastlagt bindende forudsætninger for den fysiske planlægning. Lokalplanlægning skal i dag foregå inden for rammerne af følgende to love: Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 9. april 1992 Udbygningsloven fastlægger generelt Østområdet til tekniske anlæg og andre anlæg til service- og forsyningsmæssige formål. Lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2013 samt bekendtgørelser mv. udstedt i medfør af denne Af hensyn til flysikkerheden skal Københavns Lufthavn registrere og godkende midlertidige hindringer, der ligger mellem kote 25 meter DVR 90 og kote 50 meter DVR 90. Højere hindringer og faste hindringer skal godkendes af Trafikstyrelsen. Bekendtgørelse 1339 af 3. december 2007 Ifølge bekendtgørelse 1339 af 3. december 2007 om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed 8 skal Trafikstyrelsen efter forhandling med politiet udarbejde et nationalt sikkerhedsprogram. På grundlag af det nationale sikkerhedsprogram skal koncessionshaveren i samarbejde med den lokale politimyndighed udarbejde en sikkerhedsplan. Ændringer til det nationale sikkerhedsprogram skal indarbejdes i flyvepladsens sikkerhedsplan. Trafikstyrelsen har på baggrund af ovenstående oplyst, at offentlige parkeringsområder ikke må etableres tættere end 100 meter på lufthavnens trafikområde (den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, inklusive manøvreområde og forpladser). Trafikstyrelsen har endvidere oplyst, at alle offentlige parkeringsområder tættere end 400 meter på trafikområdet og indflyvningen til landingsbane, forinden den endelige planlægning og udformning, skal forelægges Trafikstyrelsen til godkendelse. Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses 15, at projekter til nye bygninger, tilbygninger ændringer m.v. der har betydning for afgrænsningen af flyvepladsens afspærrede område, securitybeskyttede områder eller kritiske områder heraf, særskilt skal forelægges Trafikstyrelsen med henblik på en sikkerhedsmæssig godkendelse. Det samme gælder for projekter, som indebærer ændringer i anvendelsen af flyvepladsens arealer, der støder op til det afspærrede område. P15 og P17 er anlagt inden ovennævnte bekendtgørelses ikrafttræden og p-pladserne forudsætter derfor ikke godkendelse i henhold til de nævnte bestemmelser. 8

39 Udnyttelse af lokalplanens muligheder for nye funktioner og bebyggelse skal forelægges Trafikstyrelsen til evt. godkendelse. Trafikstyrelsen kan med henvisning til ovenstående fremsætte indsigelse mod lokalplanforslaget jf. Planlovens 29 stk. 3, hvis særlige hensyn tilsiger det. Museumsloven Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde findes fortidsminder, vil de være omfattet af Museumsloven (lovbekendtgørelse nr af ) kapitel 8, 27. Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til lovens 26 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Da der er tale om opfyldte arealer, er der ingen forventning om at finde fortidsminder. Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af ) skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Da der i områdets nærhed er kendskab til en bestand af Grønbrogede Tudser, der er beskyttede i henhold til habitatdirektivets bilag IV kunne det ikke med sikkerhed afvises, at lokalplanen kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet, og der er derfor udarbejdet en miljørapport af lokalplanforslaget i henhold til miljøvurderingsloven for parametrene grund- og overfladevand, flora og fauna samt trafik og trafikafvikling. Miljørapporten er vedhæftet lokalplanforslaget som bilag. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten gengives nedenfor. Resumé af miljørapport Lokalplanområdet omfatter to parkeringsanlæg med en samlet kapacitet på 2825 pladser. Lokalplanen etablerer et varigt plangrundlag for de eksisterende parkeringsanlæg P15 og P17 for lufthavnens passagerer og personale. Det er lokalplanens formål at muliggøre, at den eksisterende parkering på P15 og P17 til lufthavnens passagerer og ansatte kan fastholdes og derigennem medvirke til at sikre den fornødne parkeringskapacitet i området. Miljørapporten skal beskrive og vurdere de sandsynlige indvirkninger af lokalplanforslaget på nærområdet. I miljørapporten er lokalplanforslagets påvirkning af trafik, flora og fauna samt overflade- og grundvandsforhold vurderet i forhold til et 0-alternativ. 0-alternativet er den situation der opstår, hvis lokalplanforslaget ikke vedtages og andre udnyttelsesmuligheder for området realiseres. Det vurderes, at lokalplanforslaget medfører overvejende positive effekter på trafikken i nærområdet da trafikken ledes fra mere belastede områder til Lufthavnens østlige områder, hvor der er kapacitet på Kystvejen til at håndtere trafikken. Det er vurderet, at trafiksikkerheden ikke påvirkes væsentlig af at de tilladte anlæg efter lokalplanen realiseres. Omvendt vurderes det, at anlæggene vil have en negativ indvirkning på den samlede trafik på indfaldsveje, da en mindre parkeringskapacitet sandsynligvis vil medføre at flere passagerer og ansatte benytter offentlige transportmidler til lufthavnen. 9

40 Det vurderes, at realiseringen af de tilladte anlæg efter lokalplanen ikke vil få nogen væsentlig negativ indvirkning på den grønbrogede tudses overlevelsesmuligheder i nærområdet. Den grønbrogede tudses primære ynglested befinder sig ca. 1 km fra lokalplangrænsen, og det vurderes ikke, at lokalplanen vil få nogen væsentlig indvirkning på dette. Derudover er det vurderet, hvorvidt anlæggene vil få nogen indvirkning på overflade- og grundvand. Miljørapporten konkluderer, at det ikke er sandsynligt at overflade- og grundvand vil kunne påvirkes af lokalplanen. Lokalplanområdet set fra Øresund. Spids- og reservelastcentralen og DSB s klargøringshal ses til venstre for fyrtårnet. Det fremgår, at parkeringsanlægget er skjult bag den 5,5 m høje vold. Kystnærhedszone Lokalplanområdet ligger tæt på Øresund og er dermed omfattet af Kystnærhedszonen. I følge planloven skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 meter anføres en begrundelse for den større højde. Lokalplanen muliggør ikke byggeri med en større højde end 5 meter. Bygninger og indkørselsportaler vil derfor ikke være synlige fra Øresund pga. de mellemliggende tekniske anlæg: støjvolden på 5,5 m, bygninger og master mv. på DSB s klargøringscenter og volde og tekniske anlæg omkring Øresundsforbindelsen. Fra landsiden vil bygninger og portaler være synlige i det flade landskab, men dette domineres i forvejen af de mange andre tekniske elementer. Lokalplanen vurderes ikke at medføre en øget visuel påvirkning af kystlandskabet. Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn i Kastrup m.v. Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for områder, der er belastet af støj fra trafikken på lufthavnen (Cirkulære nr. 56 af 30. april 10

41 1997) indeholder en række bestemmelser for anvendelsen af arealerne i og omkring lufthavnen. Bestemmelserne vedr. anvendelsen af de enkelte områder i lufthavnen er videreført i Lokalplan og Kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup. I forhold til nærværende lokalplan er især bestemmelser vedrørende trafikafvikling og den kunstige halvø relevante. Den kunstige halvø omfatter bl.a. de arealer, hvor parkeringsanlæggene er lokaliseret. I henhold til såvel cirkulæret som den gældende lokalplan kan området, hvor P17 ligger, ikke anvendes til lufthavnsformål, før der er sikret deponeringsmulighed andet steds for restprodukter fra afsvovlingsanlæg. Deponeringen af afsvovlningsprodukter er afsluttet på den kunstige halvø, og arealerne er frigivet til lufthavnsformål. Herudover fastlægger cirkulæret bl.a. at mest mulig persontrafik skal afvikles som kollektiv trafik, samt at der skal sikres gode tilkørsels- og adgangsforhold for individuel trafik, ligesom der skal sikres en parkeringskapacitet, som kan opfylde parkeringsbehovet hos ansatte og passagerer. Lokalplanen er i overensstemmelse hermed. Regionplan 2005 Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet fastsætter, at omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m. Den eksisterende spids- og reservelastcentral syd for lokalplanens delområde 2 har en ydelseskapacitet på 60 MW. Denne lokalplan udlægger ikke arealer til forureningsfølsom anvendelse, og lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplan Fingerplan 2013 Miljøministeriet har i 2013 vedtaget landsplandirektivet Fingerplan 2013, der fastsætter de overordnede retningslinjer for planlægningen i hovedstadsområdet. I overensstemmelse med Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn og Lov om udbygning af Københavns Lufthavn fastlægger Fingerplanen, at lufthavnsområdet skal anvendes til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner samt trafikanlæg. Denne lokalplan er i overensstemmelse med Fingerplan Kommuneplan Området er i Tårnby Kommuneplan omfattet af rammeområde 4.T.01, der fastsætter følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i området: Områdenr og -navn Fremtidig anvendelse Særlige bemærkninger Værdier 4.T01, Københavns Lufthavn, Kastrup Tekniske anlæg Trafikanlæg Lufthavnserhverv Max bygningshøjde: 15m, dog ikke for tekniske anlæg Håndtere regional udvikling 11

42 Denne lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Zoneforhold og bonusvirkning Lokalplanområdet ligger i landzone. Anlæg og bebyggelse i landzone forudsætter, at der forinden er indhentet en landzonetilladelse. Planloven åbner dog efter 15, stk. 4, mulighed for, at en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om, at nærmere beskrevne anlæg og bebyggelse ikke kræver landzonetilladelse (bonusvirkning). Den eksisterende anvendelse af lokalplanområdet til parkeringsanlæg er omfattet af midlertidige landzonetilladelser. Denne lokalplan fastlægger bonusvirkning for anvendelsen til parkeringsanlæg med tilhørende teknikbygninger, serviceanlæg, skilte og indkørselsportaler med den placering og inden for de byggefelter, som er fastlagt i denne lokalplan. Anvendelse, byggeri og anlæg til disse formål kræver således ikke særskilt landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Lokalplan for Københavns Lufthavnen Denne lokalplan er et supplement til Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup fra april Lokalplanen for Københavns Lufthavn fastlægger overordnet anvendelsen af lufthavnens område til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner samt trafikanlæg. Herudover fastlægges differentierede anvendelsesbestemmelser for de enkelte områder i lokalplanen, og yderligere fastlægges det, at det i alle områder skal være muligt at etablere de til ledningssystemet hørende nødvendige tekniske funktioner, såsom koblings- og transformerstationer, pumpestationer o.l., de til afvikling af flytrafikken nødvendige tekniske anlæg samt mindre bygninger til brand- og redningstjenesten. Det er en del af Lokalplanen for Københavns Lufthavns formål at sikre parkeringskapacitet til lufthavnens passagerer og ansatte, jf. 1.5, og nærværende lokalplan er med til at sikre dette formål. Den nordlige del af denne lokalplans område med parkeringsanlægget P15 indgår i ovennævnte lokalplan i Nordafsnittet Nord B, som må anvendes til flystandpladser, hangarer, rulleveje, motorafprøvning, manøvreområde og terminal-fingre med dertil hørende service- og sikkerhedsmæssige funktioner og de for driften nødvendige tekniske anlæg. Parkeringsanlægget P15 er etableret på grundlag af en midlertidig dispensation fra lokalplanen. Den sydlige del af denne lokalplans område med parkeringsanlægget P17 indgår i Østafsnittet Øst B1, som jf. ovennævnte lokalplan på længere sigt kan anvendes som område Øst A til service- og forsyningsmæssige funktioner, luftfragtanlæg, helikopterlandingsplads, hangarer, brandstation, varmeforsyningsanlæg, tekniske anlæg og parkeringsanlæg, samt nødvendige rulleveje. Denne lokalplan supplerer de anvendelsesbestemmelser, der fastsættes i den gældende lufthavnslokalplan, således at lokalplanområdet endvidere kan anvendes til parkeringsanlæg samt servicefunktioner i tilknytning hertil. 12

43 Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april 1997 er udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet i henhold til planlovens 3. Det betyder at Tårnby Kommune ikke kan vedtage denne lokalplan jf. planlovens 13 stk. 1 pkt. 2 uden Miljøministeriets samtykke. Ministeriet har ved mail af 27. marts 2014 meddelt samtykke, idet planen ikke strider mod de statslige interesser. Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, udsnit af kortbilag 2. Denne lokalplan for parkering i Østområdet udlægger et delområde 1 beliggende inden for Nordafsnittet B (N B) og et delområde 2 beliggende inden for Østafsnittet B1 (Ø B1). Jordforurening Der er kendskab til jordforurening inden for lokalplanområdet. Region Hovedstaden har i 2009 valgt at kortlægge området som forurenet på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven(lovbekendtgørelse 1427 af 4. december 2009). Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til Tårnby Kommune Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af Tårnby Kommunes Spildevandsplan Området ligger inden for spildevandsplanens opland III. Spildevand fra lokalplanområdets bygninger og anlæg skal afledes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende spildevandsplan samt gældende spildevandstilladelser. Deklarationer og servitutter Luftfartshindringer. Det skal fremhæves, at lufthavnen er teknisk indrettet i henhold til internationale regler om civil luftfart fastlagt af ICAO. Reglerne omfatter såvel tekniske anlæg mv. i terræn som luftrummet i de flyveoperative zoner ved Bane 04R 22L. De således fastlagte hindringsfrie zoner er ikke tinglyst på lufthavnsjord. Men reglerne skal respekteres og iagttages ved samtlige projekter og aktiviteter indenfor lokalplanens område. Ledninger i jord. 13

44 På samme måde findes der lufthavnsejede ledninger i jord som ikke er sikret ved tinglysning. Disse ledninger skal også respekteres. Oplysninger om ledninger fås ved henvendelse til lufthavnens tekniske organisation. På matr.nr. 124 Maglebylille By, Kastrup og matr.nr. 130a Maglebylille, Tårnby er der pr. september 2013 tinglyst henholdsvis 44 og 64 deklarationer og servitutter, dvs. byrder på matriklerne. En stor del (i alt 19 stk.) er tinglyst inden tinglysningslovens vedtagelse i 1926 og er uden betydning af såvel indholdsmæssige, tekniske som situationsmæssige årsager. En anden stor del af servitutterne vedrører arealer, ejendomme og forhold som ved den successive udbygning af lufthavnen er blevet eksproprieret og som nu er lufthavnen uvedkommende. Hovedparten af de øvrige tinglyste bestemmelser vedrører ikke området omfattet af nærværende lokalplan. Følgende servitutter vedrører lokalplanområdet, men er ikke uforenelige med formål og bestemmelser i nærværende lokalplan: På matr. nr. 124 Maglebylille By, Kastrup: Dok om luftfartshindringer mv, Dok om luftfartshindringer mv Vedr 124 Maglebylille og 90 B Kastrup Dok om Luftfartshindringer. Vedr. 2 HV Kastrup Dok om luftfartshindringer m.v. Vedr 124 Maglebylille Dok om udløbsledninger U 5 på Kastrup Halvø Vedr 124 Maglebylille Dok om fjernvarmetransmissionsledninger Vedr. 124 Maglebylille På matr. nr. 130a Maglebylille By, Tårnby: Dok om luftfartshindringer m.v. Vedr 124 Maglebylille Dok om udløbsledninger U 6 på Kastrup halvø Dok om fjernvarmetransmissionsledninger Vedr. 124 Maglebylille Der findes ingen tinglyste tilstandsservitutter, som er uforenelige med formålet i nærværende lokalplan og som skal aflyses i forbindelse med godkendelse af planen. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. En eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. 14

45 En forudsætning herfor er, at der ikke i de enkelte tilfælde er tale om et større byggearbejde, der isoleret bedømt kræver tilvejebringelse af en lokalplan, og at den godkendte kommuneplans bestemmelser overholdes. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse, og indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen og offentlig bekendtgjort, dog højst 1 år efter forslagets offentliggørelse. Offentlig høring Forslag til Lokalplan KLK 2014, Parkering i Østområdet er fremlagt i offentlig høring i perioden 10. juni 2014 til 5. august

46 LOKALPLAN TÅRNBY KOMMUNE Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at: Supplere bestemmelserne i Lokalplan og Kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april 1997, således at der i det i 2 nævnte område kan anvendes til parkeringsanlæg. Området skal således bidrage til at sikre parkeringskapaciteten for lufthavnens passagerer og personale. 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag A og omfatter dele af matrikel nr. 124 Maglebylille By, Kastrup, og dele af matrikel nr. 130a Maglebylille By, Tårnby, og alle de ejendomme, der efter den 13. august 2013 udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet består af 2 dele omfattende henholdsvis P15 og P17, som fremgår af kortbilag B. 2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone. Med henvisning til planlovens 15, stk. 4, og 36, stk. 1, nr. 5, erstatter lokalplanen landzonetilladelse til parkeringsanlæg med tilhørende teknikbygninger, servicebygninger, skiltning og skilteportaler med en placering og et omfang som beskrevet i, 5 og 8. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup Området kan herudover anvendes terrænparkering for lufthavnens passagerer og ansatte. 3.3 Inden for lokalplanområdet kan der tillige i tilknytning til parkeringsarealerne placeres servicefunktioner som biludlejning og ventefaciliteter. 3.4 Fra parkeringsanlæggene kan der yderligere i begrænset omfang udføres sådanne servicefunktioner i forhold til parkanterne, som ikke forudsætter særskilte bygningsanlæg (eksempelvis dækskifte, rudereparation og lign.). 4 Adgang 4.1 Der må kun etableres én adgangsvej til hvert af parkeringsområderne. 4.2 Direkte adgang fra Kystvejen må kun etableres til P15. 5 Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Der må opføres mindre bygninger til områdets drift som parkeringsanlæg herunder de i 3.3 nævnte servicefunktioner samt venteareal i forbindelse med shuttlebusserne. 5.2 Bygninger skal placeres inden for de på Kortbilag B viste byggefelter og må maksimalt udgøre et samlet areal på 300 m 2.

47 5.3 Bebyggelsens højde må ikke overstige 5 m over terræn. Herudover skal de til enhver tid gældende højdegrænser i forhold til landingsbanens hindringszone respekteres. 5.4 Der kan opsættes én portal ved indkørslen til hvert af de 2 parkeringsanlæg med en placering principielt som vist på Kortbilag B og med en maksimal højde på 5 m. 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Bygningernes facader og tage skal fremstå i dæmpet farveskala, og der må ud over glas ikke anvendes reflekterende materialer. 7 Ubebyggede arealer 7.1 Der kan inden for området foretages den hegning, der er nødvendig af hensyn til lufthavnens sikkerhed. 8 Skiltning og reklamering 8.1 Indkørselsportalerne jf. 6.2 kan alene påmonteres oplysnings-, orienterings- og vejvisningsskilting. 8.2 Der kan inden for lokalplanområdet opsættes interne henvisningsskilte og vejvisningsskilte med en højde og en bredde på maksimalt 1,5 m. 8.3 Reklamering må kun opsættes på bygningernes facader mod p- arealerne. Reklamering må ikke være synlig fra Kystvejen. 9 Lokalplanens retsvirkninger 9.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser, jf. planlovens 18. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Under iagttagelse af reglerne om naboorientering i henhold til planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Vedtagelsespåtegning Tårnby Kommunalbestyrelse har den 21. november 2013 vedtaget at offentliggøre dette forslag til lokalplan, når samtykke fra Miljøministeriet foreligger. Henrik Zimino Borgmester / Betina Hjorhøy Grimm Teknisk Chef

48 137 d 137 c 137 b e b 138 a a 138 c 138 d 130 r 130 a 130 m 138 e TÅRNBY KOMMUNE LOKALPLAN KLK 2013 Parkering i Østområdet 130 k Signatur: Lokalplanens områdegrænse Matrikler Kystvejen N KORTBILAG A Matrikulære forhold Mål 1: meter

49 4 P 15 P meter til vitale lufthavnsfunktioner TÅRNBY KOMMUNE LOKALPLAN KLK 2013 Parkering i Østområdet KORTBILAG B Arealanvendelse Signatur: Mål 1: Lokalplanens områdegrænse Restriktionszoner på 100 og 400 meter fra vitale flypladseunktioner Indkørselsportal Byggefelt N meter

50 Øresundsforbindelsen 15 meter Indflyvningszone P meter P-17 5 meter Kystvejen Udsigtskile TÅRNBY KOMMUNE LOKALPLAN KLK 2013 Parkering i Østområdet KORTBILAG C Illustrationsplan Signatur: P-15/P-17 Mål 1: Transportkile Lokalplanens områdegrænse Græsareal Parkeringsanlæg Transportkile Transportkile Transportkile meter N Udsig Sner

51 Bilag: 3.3. Word kopi af NST høringssvar Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

52 Kære Hanne Naturstyrelsen har ikke bemærkninger til lokalplanforslaget i forhold til den lovgivning og de interesser, som Miljøministeriet varetaget. Eventuelle indsigelser mod lokalplanforslaget fra andre statslige myndigheder skal fremsendes af disse myndigheder direkte til Tårnby Kommune. God sommer. Venlig hilsen Tobias Grindsted Cand.scient. Naturstyrelsen Miljøministeriet Dir. tlf.: (+45)

53 Bilag: 4.1. Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

54 TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen 12. august 2014 Opgørelse af lærernes arbejdstid og - opgaver Jf. lov 409 skal lærernes arbejdstid opgøres. Af 7 fremgår det, at Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Jf. loven kan der indgås lokale aftaler om, at arbejdet kan udføres andre steder end på arbejdsstedet, men arbejdstiden skal fortsat opgøres. Denne mulighed er ikke valgt i Tårnby Kommune. Af lovens bemærkninger fremgår det, at arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelse af den præsterede arbejdstid. Det er således et krav, at der foregår en løbende registrering af den enkelte lærers arbejdstid. Der ud over er der krav om, at skolelederen udarbejder en opgaveoversigt til hver lærer. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den enkelte påtænkes at løse i normperioden. Af lovens bemærkninger fremgår det, at skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov. IT-systemer til at underbygge overholdelse af lovens krav For at overholde lovens krav om henholdsvis en registrering af den præsterede arbejdstid og de opgaver, som læreren skal udføre inden for arbejdstiden er det hensigtsmæssigt at anvende relevante IT systemer. Flekssystem Et flekssystem er tænkt som en rationel og enkel måde at opgøre den faktisk præsterede arbejdstid altså lovens krav om at opgøre i timer og minutter samt en enkel måde at dokumentere overholdelse af tilstedeværelsespligten. ProMark Som det er bekendt var der ved drøftelserne med Danmarks Lærerforening enighed om at indføre et elektronisk system til tidsregistrering. I vedlagte mailkorrespondance af mellem forvaltningschefen og formanden for Kreds 13 præciserer Lærerforeningen, at man bl.a. lægger vægt på, at det er et system, der med præcision registrerer komme/gåtid og som ikke tager meget af lærernes tid. Det indførte flekssystem Promark gør det muligt, at den daglige registrering sker umiddelbart ved ind- og ud registrering, når læreren kommer og går til og fra skolen.

55 TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen Desuden har systemet en funktionalitet, der gør, at hvis læreren skal holde en omsorgsdag eller en seniordag, kan læreren, når pgl. forlader arbejdspladsen dagen inden, trykke en kode, der registrerer, at man den efterfølgende dag er væk pga. omsorgsdag/seniordag. Registreringen går automatisk videre til skolens ledelse eller adm. personale, som med et enkelt klik godkender registreringen. Registreringen overføres derefter til kommunens lønsystem, hvor oplysningen gemmes. Hvis læreren f.eks. skal til forældremøde om aftenen, sker der normal ind- og udregistrering om dagen, og ind- og udregistering igen om aftenen. Ved aftenregistreringen tager flekssystemet selv højde for, at der er tale om delt tjeneste og der udløses automatisk det overenskomstbestemte tillæg. Timerne efter kl udløser ligeledes et særligt tillæg, som flekssystemet også automatisk registrerer, og sender videre i lønsystemet til udbetaling. Manuel registrering Hvis der ikke registreres i et elektronisk system, vil den daglige registrering skulle ske manuelt, således at læreren hver dag noterer sig præcist, hvornår pågældende starter sin arbejdsdag på skolen, og hvornår arbejdspladsen forlades. Dette skal derefter manuelt overføres til et IT-system, der opsumerer den præsterede arbejdstid, sådan at det sikres, at læreren ikke arbejder for meget eller for lidt (optjener over- eller undertid i forhold til årlig normtid). Ledelsen skal følge med i, at dette sker, sådan at der kan justeres i opgavemængden, hvis læreren bruger for meget eller for lidt tid. Registreringer, der skal udløse tillæg (f.eks. delt tjeneste og arbejde der ligger efter kl ), skal håndteres særskilt, og skal efter godkendelse hos ledelsen tastes ind i kommunens lønsystem OPUS enten på skolen eller ved videresendelse til O&P. Øvrige systemer PULS Kommunen har indført KMD s skolesystem PULS. PULS har afløst det tidligere Matrix, som først og fremmest styrede ressourceanvendelsen altså blev anvendt til skemaplanlægning hvem har hvilke klasser i hvilket klasselokale. PULS anvendes desuden til ledelsens opgaveoversigt for den enkelte lærer. Dvs. at skoleledelsen angiver alle undervisningsopgaver og opgaver i umiddelbart tilknytning til undervisningen med oplysning af opgavernes omfang. KMD har planlagt et tilkøbsmodul til PULS (Ressourcestyring) der skal kunne anvendes af den enkelte lærer til at opgøre hvilke opgaver, den enkelte lærer foretager sig udover undervisning. Modulet er endnu ikke klar. PULS vil på et tidspunkt også kunne anvendes til at opgøre den enkelte lærers præsterede arbejdstid, men det vil kræve, at den enkelte lærer hver dag indtaster sin komme og gå tid præcist, jf. ovenstående krav. Kalendersystem Udover disse to systemer anvendes der pt. et kalendersystem i Lærerintra. Kalendersystemet anvendes som kalendersystemet i Office til at den enkelte lærer eller lærerteam kan booke møder i konkrete mødelokaler osv. Oplysninger om undervisningsopgaver overføres automatisk fra PULS til Lærerintras kalendersystem. På sigt er det hensigten, at PULS skal indeholde et tilsvarende kalendersystem.

56 TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen Ansvar for budgettet Skolelederen har ansvar for at overholde skolens budget. For at gøre dette muligt, er det nødvendigt at have en sikker normeringskontrol altså at lederen kan være sikker på, at der ikke vil være en ophobning af overtid ved skoleårets udgang, som skal overføres til næste år, og som vil medføre behov for flere lærere. Modsat vil en ophobning af undertid medføre behov for færre lærere. Der udover er det vigtigt at lederen følger med i, om den måde arbejdet tilrettelægges og udføres på, udløser flere tillæg, end der er budgetmæssig dækning for. En metodisk korrekt anvendelse af IT-systemerne vil sikre et overblik, som gør lederen i stand til at justere ressourceanvendelsen løbende.

57 Bilag: 4.2. Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

58

59

60 Bilag: 5.1. Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 98809/14

61 TÅRNBY KOMMUNE Korsvejens Skole Børne- og Kulturforvaltningen Tårnby Rådhus Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høring vedr. antal 0. klasser skoleåret 2015/16 Korsvejens Skoles skolebestyrelse tager det sendte forslag til efterretning. Med venlig hilsen Grethe Birch f.sven Herrmann Skolebestyrelsesformand Tårnby Kommune Tårnbyvej 3 Telefon Mandag-fredaq kl Korsvejens Skole 2770 Kastrup Telefax

62 Bilag: 5.2. Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

63 TÅRNBY KOMMUNE Løjtegårdsskolen Tårnby Kommune Kommunalbestyrelsen Børne og Skoleudvalget Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Fil: sb\2014\høring\antal 0.kl. Høringssvar vedr. antallet af 0.klasser for skoleåret 2015/16 Skolebestyrelsen på Løjtegårdsskolen har på ordinært møde d behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen tager det fremsendte til efterretning med en beklagelse over det generelt faldende børnetal i kommunen. Med venlig hilsen Majbrit Karlsdotter Fmd. for Skolebestyrelsen Løjtegårdsskolen Telefon Mandag - fredag kl Internet: Løjtegårdsvej 36 Telefax Kastrup

64 Bilag: 5.3. Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal 0. klasser og skoledistrikter klasser pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65

66 Bilag: 5.4. Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67 TÅRNBY KOMMUNE Pilegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget Tårnby Kommune Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høringssvar vedr. antal 0. klasser skoleåret 15/16 Skolebestyrelsen ved Pilegårdsskolen kan ikke tilslutte sig det fremsendte forslag. Skolens kapacitet er allerede nu overskredet, både hvad klasselokaler, faglokaler og udenomsarealer angår. Problemstillingen er kendt og påpeget i forbindelse med etablering af medarbejderarbejdspladser. Det vil ikke være muligt at gøre Pilegårdsskolen 5 sporet, da faglokalekapaciteten ikke er tilstrækkelig. På nuværende tidspunkt, er det fx kun klasse, der kan have idræt i skolens idrætssale. Øvrige klasser er henvist til Amagerhallen. Natur- og tekniklokalet kan kun benyttes af årgang. Faglokalerne er generelt så fyldt op, at der ikke levnes mulighed for fleksibilitet. Der er ingen ledige klasselokaler, og ikke mulighed for at flytte klasser til SFO en, da skolen har måttet rykke et billedkunstlokale derover, og da skolen er nødt til at bruge SFO-lokaler til at undervise elever i mindre hold. De få små rum, der er på skolen er optaget af medarbejdere med behov for et arbejdssted (UU-vejleder, sundhedspleje, psykolog, forebyggende rådgiver, tekniker). Rummene fungerer tillige som mødelokaler. Vi anbefaler, at skoledistrikterne ændres, så det bliver enten Skelgårdsskolen eller Nordregårdsskolen, der får et ekstra spor i de kommende år. Såfremt der ikke bliver tale om en distriktsændring, forventer vi at blive inddraget i forbindelse med løsning af ovennævnte problemstillinger. Vi har brug for en dialog omkring lokaler, udenomsarealer samt administrativ og teknisk tid. Danielle Hansen Formand for skolebestyrelsen Karen Bille Skoleleder Tårnby Kommune Ole Klokkersvej 17 Telefon Mandag fredag kl Pilegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax Fredag kl. 8-14

68 Bilag: 5.5. Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

69 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Tårnby kommune Børne- og Kulturforvaltningen Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 20. juni Høringssvar vedr. antal 0. klasser i skoleåret 2015/2016 Skolebestyrelsen tager forslaget omkring antallet af 0. klasser i skoleåret 2015/16 til efterretning. Med venlig hilsen Henrik Hjorth Hansen Skolebestyrelsesformand Tårnby Kommune Ugandavej 138 Man.-tors. 8-15, fredag 8-14 Telefon Skelgårdsskolen 2770 Kastrup Giro Telefax

70 Bilag: 5.6. Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

71

72 Bilag: 5.7. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og skoledistrikter pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

73 TÅRNBY KOMMUNE Skottegårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Her Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Høringssvar vedrørende antal 0. klasser og skoledistrikter for skoleåret 2015/16. Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen har i sit møde den taget forslag om antal af 0. klasser og uændrede skoledistrikter for skoleåret 2015/16, til efterretning. Venlig hilsen Sussie Nørsø Skoleleder Tårnby Kommune Saltværksvej 65 Telefon Mandag torsdag kl Skottegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax Fredag kl. 8-14

74 Bilag: behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86243/14

75 Børne- og Skoleudvalget d behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter Åben sag Sagsnr.: 14/12153 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ I forbindelse med indskrivning af elever til 0. klasse for skoleåret 2015/16 skal det fastlægges hvor mange 0. klasser, der skal planlægges med. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af elevtalsprognose fra KMD-elev pr , er der 521 børn fra årgang Erfaringsmæssigt er antallet af reelt indskrevne børn lavere, når skoleåret starter end antallet af fødte på en årgang. Dette skyldes bl.a. elever, der har søgt skoleudsættelse eller indskrives på privatskoler m.v. Elevtallet udgør derfor efter sædvanlig korrektion til 97% af en årgang ændret til forventet 507 børn. Under disse forudsætninger forventes elevantallet dermed at blive reduceret fra 553 indskrevne i 0. klasse for årgang 2008 til 507 børn for årgang 2009 skoleåret 2015/16. Dette bevirker en samlet reducering fra klasser skoleåret 2014/15 til klasser skoleåret 2015/16. Ændringen skyldes at Løjtegårdsskolen vil gå fra 4 til 3 stk. 0. klasser. Forvaltningen har med denne planlægning forudsat, at der ikke gennemføres ændringer i skoledistrikterne. HØRING Forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med en høringsfrist d INDSTILLING Børne- og kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med høringsfrist d at forslaget genbehandles d med de indkomne høringsforslag 3. at endeligt forslag fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v /14 1

76 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 2

77 Bilag: 5.9. Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78478/14

78 mhtml:file://c:\users\iro.uk\appdata\local\temp\tri4404\ _v1_statistikprognose(1).mht Side 1 af Indskrevne elever i 0. klasse årgang samt elevtalsprognose årgang pr Korsvejens skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Årgang I alt Pr. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Total elev Total kl Årgang I alt Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Total elev Total kl «< >» Sheet1 Sheet2 Sheet3

79 Bilag: 6.1. Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

80 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2015 Januar 2016 L 1 T 1 T 1 S 1 T 1 F 1 Nytår S 2 Sommerferie O 2 F 2 M 2 45 O 2 L 2 M 3 32 T 3 L 3 T 3 T 3 S 3 T 4 F 4 S 4 O 4 F 4 M 4 1 O 5 L 5 M 5 41 T 5 L 5 T 5 T 6 S 6 T 6 F 6 S 6 O 6 F 7 M 7 37 O 7 L 7 M 7 50 T 7 L 8 T 8 T 8 S 8 T 8 F 8 S 9 O 9 F 9 M 9 46 O 9 L 9 M T 10 L 10 T 10 T 10 S 10 T 11 F 11 S 11 O 11 F 11 M O 12 Skolestart L 12 M 12 Efterårsferie 42 T 12 L 12 T 12 T 13 S 13 T 13 F 13 S 13 O 13 F 14 M O 14 L 14 M T 14 L 15 T 15 T 15 S 15 T 15 F 15 S 16 O 16 F 16 M O 16 L 16 M T 17 L 17 T 17 T 17 S 17 T 18 F 18 S 18 O 18 F 18 M 18 3 O 19 L 19 M T 19 L 19 T 19 T 20 S 20 T 20 F 20 S 20 O 20 F 21 M O 21 L 21 M T 21 L 22 T 22 T 22 S 22 T 22 F 22 S 23 O 23 F 23 M O 23 Juleferie L 23 M T 24 L 24 T 24 T 24 Juleaftensdag S 24 T 25 F 25 S 25 Sommertid slut O 25 F 25 Juledag M 25 4 O 26 L 26 M T 26 L juledag T 26 T 27 S 27 T 27 F 27 S 27 O 27 F 28 M O 28 L 28 M T 28 L 29 T 29 T 29 S 29 T 29 F 29 S 30 O 30 F 30 M O 30 L 30 M L 31 T 31 S 31 Side 1

81 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016 Februar 2016 Marts 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 Juli 2016 M 1 5 T 1 F 1 S 1 O 1 F 1 T 2 O 2 L 2 M 2 18 T 2 L 2 O 3 T 3 S 3 T 3 F 3 S 3 T 4 F 4 M 4 14 O 4 L 4 M 4 27 F 5 L 5 T 5 T 5 Kr. himmelfartsdag S 5 Grundlovsdag T 5 L 6 S 6 O 6 F 6 Fridag M 6 23 O 6 S 7 M 7 10 T 7 L 7 T 7 T 7 M 8 6 T 8 F 8 S 8 O 8 F 8 T 9 O 9 L 9 M 9 19 T 9 L 9 O 10 T 10 S 10 T 10 F 10 S 10 T 11 F 11 M O 11 L 11 M F 12 L 12 T 12 T 12 S 12 T 12 L 13 S 13 O 13 F 13 M O 13 S 14 M T 14 L 14 T 14 T 14 M 15 Vinterferie 7 T 15 F 15 S 15 Pinse O 15 F 15 T 16 O 16 L 16 M pinsedag 20 T 16 L 16 O 17 T 17 S 17 T 17 F 17 S 17 T 18 F 18 M O 18 L 18 M F 19 L 19 T 19 T 19 S 19 T 19 L 20 S 20 Palmesøndag O 20 F 20 M O 20 S 21 M T 21 L 21 T 21 T 21 M 22 8 T 22 Påskeferie F 22 Store bededag S 22 O 22 F 22 T 23 O 23 L 23 M T 23 L 23 O 24 T 24 Skærtorsdag S 24 T 24 F 24 Skt. Hans dag S 24 T 25 F 25 Langfredag M O 25 L 25 M F 26 L 26 T 26 T 26 S 26 T 26 L 27 S 27 Påskedag O 27 F 27 M O 27 S 28 M påskedag 13 T 28 L 28 T 28 Sommerferie T 28 M 29 9 T 29 F 29 S 29 O 29 Indtil F 29 O 30 L 30 M T 30 L 30 T 31 T 31 S 31 I skoleåret 2016/17 er skolestart onsdag den I skoleåret 2016/17 starter 0. klasserne torsdag den Antal skoledage er opgjort til 200 med 166 fridage inkl. lør.- søn.- og helligdage Side 2

82 Bilag: behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86242/14

83 Børne- og Skoleudvalget d behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Åben sag Sagsnr.: 14/11904 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet vedhæftede forslag til ferie- og fridagsplan for elever i Tårnby Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2015/2016. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forslaget rummer 200 skoledage og 166 ferie/fridage. Ferieplanen er udarbejdet på de hidtige præmisser som indebærer, at der gives fri i de sædvanlige ferier samt indeklemte fridage som f.eks. fredag den efter Kr. Himmelfartsdag. Børne- og Skoleudvalget har den besluttet, at første skoledag i skoleåret 2015/16 bliver onsdag den Det foreslås, at første skoledag for skoleåret 2016/2017 allerede nu fastlægges til onsdag den HØRING Det eventuelt korrigerede forslag sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den Høringssvarene behandles på Børne- og Skoleudvalget den med henblik på endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at 1. Forslaget drøftes 2. Første skoledag for 2016/2017 allerede nu fastlægges til onsdag den Forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne til endelig godkendelse Kommunalbestyrelsen 1

84 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2015/ /13 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 2

85 Bilag: 7.1. Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

86

87 Indholdsfortegnelse Part 1. Indledning...4 Definitioner og lovgivning...5 Vold...5 Strafferetslige bestemmelser...6 Seksuelle overgreb...7 Strafferetslige bestemmelser...7 Part 2. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb...9 Indledning...9 Primær forebyggelse...9 Forebyggelse på det organisatoriske område...9 Indledende arbejde...10 Forebyggelsespolitik...12 Ansættelsessamtale og introduktionsforløb...13 Forebyggelse på det faglige område...14 Forebyggelse på det personlige område...15 Part 3. Tidlig opsporing...16 Indledning...16 Mulige tegn og reaktioner...16 Mulige tegn og reaktioner seksuelle overgreb...17 Mulige tegn og reaktioner vold...20 Børn, seksualitet og grooming...21 Børn og unge med handicap...22 Børn og unge anbragt uden for hjemmet...22 Part 4. Handleveje for medarbejder, leder og Kommune...23 Handleveje i forhold til grad af viden grad: Bekymring grad: Mistanke grad: Viden...24 Underretning...24 Almindelig underretningspligt...24 Skærpet underretningspligt

88 Hvad skal underretningen indeholde?...25 Bekymringer udenfor Familieafdelingens normale åbningstid...26 Handleveje i forhold til hvem mistanken retter sig mod...26 Mistanke eller viden i.f.t. forældre eller andre i forældres sted...27 Hvad gør du som medarbejder?...27 Hvad gør du som leder?...27 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning?...28 Mistanke eller viden i.f.t. en voksen i barnets netværk (ikke forældre og ikke ansatte)...29 Hvad gør du som medarbejder?...29 Hvad gør du som leder?...30 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning?...30 Mistanke eller viden i.f.t. en ansat...32 Hvad gør du som medarbejder?...32 Hvad gør du som leder?...32 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning?...33 Mistanke eller viden i.f.t. et barn under 15 år...35 Hvad gør du som medarbejder?...35 Hvad gør du som leder?...35 Hvad gør Familieafdelingen, når den underrettende medarbejder og leder modtager en underretning?36 Må man tale med barnet?...39 Fokus på barnet og familien...40 Part 5. Børnehus...40 Part 6. Pressehåndtering

89 Part 1. Indledning Lovgivningen til beskyttelse af børn mod overgreb trådte i kraft 1. oktober Det betyder, at alle kommuner skal have et skriftligt dokumenteret beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge jf. Servicelovens 19, stk. 5. SERVICELOVEN 19. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Som voksne og fagpersoner har vi ansvaret for at beskytte børn og unge og bidrage til, at vi så tidligt som muligt bliver opmærksomme på og reagerer, hvis børn og unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Det kommunale beredskab skal medvirke til: at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere. at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb. at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne. at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats. Beredskabet skal altså formidle viden om forebyggelse, tegn og reaktioner og beskrive konkrete handleveje, så man som medarbejder eller leder kender til egen rolle og ansvar og ved, hvordan man skal håndtere det, når der opstår en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Beredskabet skal endvidere formidle kommunens organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler. Tårnby Kommunes beredskabsplan har taget udgangspunkt i SISOs (videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn) eksempel på et kommunalt beredskab. Beredskabsplanen er blevet vedtaget af Kommunalbestyrelsen den ** 4

90 MÅLGRUPPE Beredskabet henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk psykologisk rådgivning, behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år. Definitioner og lovgivning For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb, og at uddybe de begreber, som knytter sig hertil. Definitionerne på de følgende sider tager afsæt i de definitioner, som SIFO (*) anvender for vold og seksuelle overgreb. Det kan være nyttigt at kende de strafferetslige bestemmelser for vold og seksuelle overgreb. De væsentligste paragraffer er præsenteret på de følgende sider. Vold DEFINITION Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. 5

91 Strafferetslige bestemmelser Når et barn udsættes for fysisk eller psykisk vold, er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som kan bringe barnets sundhed, udvikling og trivsel i fare. Strafferetligt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af strafferammer, jf. følgende paragraffer i Straffeloven: Straffeloven 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3. år Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Forældreansvarsloven 2, stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling. 6

92 Seksuelle overgreb DEFINITION Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. Strafferetslige bestemmelser Denne forholdsvis brede definition kan suppleres med bestemmelserne fra den danske straffelov. Ifølge straffeloven er det strafbart at have et seksuelt forhold til personer under 15 år. Den strafferetlige definition af seksuelle overgreb findes i straffelovens kapitel 23 og 24, som omhandler forbrydelser mod kønssædeligheden. Følgende kategorier af handlinger er strafbare: Straffeloven 210. Samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem søskende Voldtægt 222, 223, 224. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse. 232, 230, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år. 7

93 Forældreansvarsloven 2, stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling. 8

94 Part 2. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Indledning Hvordan kan man sikre, at de rammer børnene har og den måde man omgås dem på i institutioner og skoler er trygge? Hvordan kan man arbejde med primær forebyggelse i form af værdigrundlag, forebyggelsespolitik og faglig viden? Forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge kan fokusere på den primære og den sekundære forebyggelse. Den primære forebyggelse omhandler de aktiviteter, der kan igangsættes med henblik på at hindre, at børn og unge udsættes for overgreb. Den sekundære forebyggelse har til formål at opspore de børn og unge, der udsættes for eller er i risiko for at udsættes for vold og seksuelle overgreb. Den sekundære forebyggelse beskrives i Del 3: Tidlig opsporing. Dette afsnit handler om den primære forebyggelse og præsenterer anbefalinger og ideer til hvordan man i kommunens dagtilbud, skoler, døgntilbud samt øvrige relevante institutioner kan arbejde med den primære forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Primær forebyggelse I det følgende beskrives ideer til, hvordan man i kommunens dagtilbud, skoler, døgntilbud samt øvrige relevante institutioner kan arbejde med fokus på den primære forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Forebyggelse af seksuelle overgreb udfordrer fagpersonernes viden, de organisatoriske rammer samt de personlige forudsætninger og barrierer. I den primære forebyggelse af overgreb mod børn og unge bør der arbejdes med forebyggelse på tre forskellige områder: det organisatoriske område det faglige område det personlige område. De tre fokusområder spiller i praksis tæt sammen, og det er vigtigt, at der arbejdes på alle tre områder med forebyggelsen. Forebyggelse på det organisatoriske område En række organisatoriske forhold danner rammen om det pædagogiske arbejde og det hverdagsliv, som udspiller sig på kommunens institutioner og skoler. De organisatoriske rammer understøtter de pædagogiske metoder og bidrager til, at børnene og de unge får ro til at udvikle sig. 9

95 Når I arbejder med forebyggelse på det organisatoriske område er det derfor en god ide at se på, hvilke værdier og normer, der former hverdagen på institutionen eller skolen. Jeres værdier og normer bør afspejles i et sæt politikker, regler, og procedurer, og tilsammen udgøre jeres organisatoriske forebyggelse. Værdier, normer, politikker, regler og procedurer bliver til og udfordres løbende gennem dialog. De bør derfor basere sig på og afspejle grundige fælles drøftelser blandt medarbejdere om, hvordan man skaber trygge miljøer, der understøtter, at børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb. Her følger tre forslag til hvordan I kan arbejde med værdigrundlag og forebyggelsespolitik. Indledende arbejde Dialog om værdier, politik og procedurer Skoler og institutioner kan indledningsvis sætte fokus på de organisatoriske rammer ved fx at drøfte de følgende temaer og spørgsmål i en åben dialog. Det er vigtigt at forholde sig nysgerrigt og anerkendende til de synspunkter, der kommer frem. Notér på hvilke områder, der er behov for mere viden eller for at iværksætte handling. 10

96 Temaer Har I et formuleret værdigrundlag? Har I en overordnet politik til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb? Har I tydelige fælles regler, aftaler og normer, som er væsentlige for forebyggelse af vold og seksuelle overgreb? Har I løbende en åben dialog på skolen eller i institutionen om forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb? Samler I løbende op på koblingen mellem de fælles værdier, regler og normer og den daglige praksis? Eksempel på spørgsmål Hvis ja: Hvordan understøtter de regler, normer og aftaler, I har på jeres institution eller skole, de fælles værdier? Hvordan kobler forebyggelsen af seksuelle overgreb og vold sig til jeres værdigrundlag? Hvis ja: Hvad består den af? Er der områder, hvor der er behov for at udvikle yderligere? Er der fx klarhed over, hvordan I vil forholde jer, hvis I får mistanke om overgreb? Er der behov for et skriftligt beredskab? Er der forhold i de fysiske rammer, der øger risikoen for overgreb? Hvordan er de fælles regler og normer beskrevet? Er de formuleret i en skriftlig politik? Hvilke regler, aftaler og normere er relevante, når det drejer sig om forebyggelse af vold og seksuelle overgreb? Hvilke skrevne og uskrevne regler er der fx i forhold til samværs- og omgangsformen mellem voksne og børn og børnene imellem? Hvordan sikrer I, at der løbende er fokus på at italesætte regler, aftaler og normer, som er væsentlige for forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb? Har I fx fastsat, hvor ofte og i hvilket regi I vil drøfte disse? Hvordan understøtter I en åben dialogorienteret tilgang i det daglige? Hvordan er forholdet mellem formelle og uformelle regler? Afspejler den daglige pædagogiske praksis de fælles værdier, regler og normer? Lad evt. konkrete erfaringer og episoder danne grundlag for en fælles diskussion. 11

97 Forebyggelsespolitik Som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge kan man på institutioner og skoler udarbejde en forebyggelsespolitik på området. Der kan indgå en eller flere del-politikker i en overordnet forebyggelsespolitik. Det kan fx være en politik for samværs- eller omgangsformer, en særskilt seksualpolitik eller en politik for brugen af sociale medier. Politikker kan være med til at tydeliggøre rammerne for samvær mellem voksne og børn/unge på institutionen, skolen eller anbringelsesstedet samt børnene og de unge imellem og er derfor et vigtigt forebyggelsestiltag. Politikker kan sætte fokus på normer, situationer og kontekster, der hhv. begrænser og øger risikoen for overgreb. Brug politikken aktivt og drøft den med løbende mellemrum med henblik på evt. behov for justering. Dialog om normer og omgangsformer Følgende spørgsmål kan inspirere til drøftelse af normer og omgangsformer på de enkelte institutioner og skoler. Skriv svarene på spørgsmålene ned og anvend dem som element i en fælles politik på arbejdspladsen. Drøft politikken med løbende mellemrum med henblik på evt. behov for justering. 12

98 Har vi her på institutionen den nødvendige viden om børns seksualitet? Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at voksne er alene med børn/ unge? Er det i orden at give børn/unge kram? Kys? Hvorfor? Hvorfor ikke? Kan vi sende nye medarbejdere alene på tur med børn/unge? Har vi regler for hvem, der sover sammen med børn/unge og hvilke børn, der sover sammen, når vi er på tur? Hvorfor? Hvorfor ikke? Går man i bad/klæder om sammen med børn/unge? Hvilket sprog og tone anvender vi voksne indbyrdes og i forhold til børnene? Hvordan snakker vi om børns seksualitet? Hvilke ord bruger vi? Hvordan håndterer og snakker vi om det, hvis et barn har en seksuelt grænseoverskridende adfærd? Hvordan håndterer vi det, hvis vi oplever, at en voksen udviser en grænseoverskridende adfærd overfor et barn? Hvad er acceptabel påklædning her hos os? Har vi en fælles holdning til vold? Hvornår er der tale om, at forældre udøver vold mod deres barn? Hvornår har vold en karakter, hvor vi skal reagere? Kender børnene til deres rettigheder fx ift. fysisk afstraffelse? Hvordan introduceres nye medarbejdere til vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan fortæller vi forældrene og andre samarbejdspartnere om vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan vil vi sikre omsætningen af de fælles normer i praksis således, at alle her på stedet kender til de fælles normer for adfærd og omgangsformer? Ansættelsessamtale og introduktionsforløb Værdigrundlag og forebyggelsespolitik kan med fordel bruges i forbindelse med ansættelse af nyt personale. Det kan bruges som udgangspunkt for en drøftelse allerede i ansættelsessamtalen. Det kan også bruges i et introduktionsforløb, så nye medarbejdere bliver bekendt med stedets værdier og får indsigt i, hvordan de afspejler sig i hverdagens praksis også i forhold til forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb. 13

99 Gode ideer til ansættelsessamtalen Følgende arbejdsgang kan inspirere til at I bruger jeres værdigrundlag aktivt, når I ansætter personale. Det giver jer og ansøgeren mulighed for gensidigt at vurdere om værdier og normer matcher. Før samtalen: Forbered ansættelsessamtalen godt, nedskriv evt. eksempler på spørgsmål og situationer vedr. grænser og omgangsformer, som ansøgeren skal forholde sig til og reflektere over. Sørg for, at alle deltagere har en grundig forståelse for spørgsmålene og har drøftet dem, inden samtalen finder sted. under samtalen: Informér ansøger om pædagogisk praksis, normer for omgangsformer, evt. beredskabsplan mm., så ansøger er opmærksom på, at man har fokus på disse problemstillinger og lægger vægt på en åben og reflekteret tilgang. Stil konkrete spørgsmål om grænseoverskridende adfærd og vurdér ansøgers reaktioner og refleksioner. Har personen hensigtsmæssige grænser? efter samtalen: Indhent referencer på den ansøger, man overvejer at ansætte. Børneattest samt straffeattest skal altid indhentes. Det kræver skriftligt samtykke fra ansøgeren. Forebyggelse på det faglige område At arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det faglige område handler i høj grad om, at man som leder og medarbejder besidder en faglig viden om: Tegn og reaktioner hos børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. Børns seksualitet og grænsedragningen mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd. Forståelsen og tolkningen af børn og unges tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb Mulige skadevirkninger for børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. 14

100 Grooming og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted. Det kommunale beredskab og kendskab til de forskellige handleveje i sager med overgreb mod børn og unge. At tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb. At kunne handle på trods af, at man er i tvivl og på trods af, at man ikke har sikkerhed for, hvad der er sket, og om barnet har været udsat for overgreb. Se Del 3: Tidlig opsporing, afsnittet Mulige tegn og reaktioner og Del 4: Handleveje for medarbejder, leder og kommune for mere information om de faglige emner. Udover faglig viden er det også vigtigt, at der er en åbenhed og dialog på arbejdspladserne i forhold til at italesætte en bekymring eller mistanke om, at et barn udsættes for overgreb. Det er også vigtigt, at man som leder og medarbejder er i stand til at gå i dialog med børnene og forældrene. Forebyggelse på det personlige område Fagpersoner kan blive påvirkede følelsesmæssigt, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og ikke mindst vold og seksuelle overgreb i deres opvækst. Fagpersonens personlige erfaringer, holdninger, normer og barrierer i forhold til temaerne vold og seksuelle overgreb bliver aktiveret, hvis et barn har været udsat for vold eller et barn har en seksualiseret adfærd eller udviser andre tegn og reaktioner på, at det har været udsat for vold og seksuelle overgreb. I disse situationer kan medarbejderen opleve at få sine personlige grænser og blufærdighed overskredet, lige som det kan opleves svært at rumme, hvis børn og unge fortæller om vold og seksuelle overgreb. Kendskab til egne personlige grænser og barrierer er afgørende for en professionel og fagligt kvalificeret indsats og støtte til børnene. En vigtig del af den forebyggende indsats er derfor, at man som fagperson er i stand til at registrere og rumme de personlige følelser og reaktioner, der opstår. 15

101 Part 3. Tidlig opsporing Indledning Det er skadeligt for børn og unge, at blive udsat for vold og seksuelle overgreb, derfor er det vigtigt, at fagpersoner så tidligt som muligt opsporer og handler, hvis der er mistanke eller viden om, at børn og unge udsættes for overgreb. Tidlig opsporing er en del af den sekundære forebyggelse. Det er ofte gennem barnet selv, man får viden eller mistanke om overgreb, og selvom det sjældent er muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet mistanken, er det vigtigt, at man som fagperson har faglig viden om de mulige tegn og reaktioner barnet kan udvise. Dette afsnit handler om den sekundære forebyggelse og beskriver anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med tidlig opsporing af overgreb, i form af at sikre at alle relevante fagpersoner har den fornødne viden om mulige tegn og reaktioner på vold og overgreb, om børn og seksualitet, om grooming og om særligt udsatte grupper af børn. Mulige tegn og reaktioner Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. Det er sjældent muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en mistanke, og som fagperson står man derfor ofte med tvivl, usikkerhed, uvished og uden dokumentation for, om overgrebet har fundet sted. Det er ofte gennem barnet, at man får viden eller mistanke om overgreb. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med nogle udsagn om overgreb. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, barnet udviser. Som fagperson er det derfor vigtigt, at man dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn kan udvise, dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb, for såvel fagpersonen som barnet. Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan fx også vise sig ved andre belastende oplevelser i barnets tilværelse som fx skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. 16

102 Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for? Mulige tegn og reaktioner seksuelle overgreb I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Der sondres ligeledes mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere særligt kan udvise? Fysiske tegn Småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde/ skjule fysisk udvikling 17

103 Psykiske tegn Småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse 18

104 Sociale og adfærdsmæssige tegn Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelses-strategier for at undgå seksuelle over-greb eller afsløring heraf, Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 19

105 Mulige tegn og reaktioner vold I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på vold. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/ adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Fysiske tegn Psykiske tegn Sociale og adfærdsmæssige tegn Mærker efter slag Tristhed Koncentrationsvanskeligheder Brandmærker Indadvendthed ift. leg og samvær med andre Sår på kroppen Ensomhedsfølelse, Leg med fx dukker, hvor vold Mærker efter føler sig anderledes illustreres kvælningsforsøg Isolation Vanskeligheder med Brud på arme og ben, Utryg tilknytning impulskontrol kraveben eller andre Mistillid til voksne Indlæringsvanskeligheder knoglebrud Dissociation Tab af kompetencer Symptomer på Lav selvfølelse Udadreagerende, aggressiv shaken Hjælpesløshed, adfærd baby syndrome magtesløshed Følelse af frustration og vrede Hyppige skadestuebesøg Skyldfølelse, skamfølelse Hyperaktivitet, hypersensitivitet Psykosomatiske Begyndende Angst klager depression Selvdestruktiv og Vanskeligheder med Manglende selvskadende adfærd kropslig kontakt, identitetsfølelse Udvikling af berøring Svært ved at løsrive beskyttelsesstrategier for at Søvnvanskeligheder sig fra forældre/løsriver sig undgå vold eller afsløring heraf: for hurtigt Post Traumatisk Overtilpassethed Stress Vanskeligheder med at Disorder (PTSD) regulere følelser 20

106 Børn, seksualitet og grooming Udover at være opmærksom på de mulige tegn og reaktioner på overgreb, som børn kan udvise er det væsentligt at se på, hvad det er, der gør børn særligt sårbare i relation til overgreb. Børn er afhængige af og har tillid til de voksne, som drager omsorg for dem i hverdagen. Det kan betyde, at børn i og med, at de er børn, kan være i særlig risiko for at blive udsatte for overgreb, da de som udgangspunkt har tillid til, at voksne vil dem det bedste. I relation til seksuelle overgreb er det væsentligt at se på børns udvikling af seksualiteten. Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relation til sine nærmeste omsorgspersoner og kender ikke på forhånd til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos den voksne. De(n) voksne, som tager sig af barnet, er derfor med til at give barnets seksualitet betydning i takt med, at barnets interesse for og udforskning af seksualiteten udvikler sig. Som en del af sin udvikling og i samspillet med sine relationer lærer barnet at forstå betydningen af de kropslige oplevelser og fornemmelser. Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne. Børn skal lære at skelne mellem omsorg og overgreb, og det er voksne, der skal lære dem det. Børn, som ikke forstår betydningen af eller har ord og begreber for de(t) overgreb, som de er blevet udsat for, kan have vanskeligt ved at gengive oplevelsen. Barnets fortælling kan derfor fremstå fantasifuld og usammenhængende. Måske har barnet været overladt til at skabe sin egen forståelse og mening med overgrebene på et tidspunkt, hvor det ikke sprogligt og udviklingsmæssigt har været modent til det. Det er fagpersonens opgave at forsøge at forstå, hvad det er barnet giver udtryk for. Overgreb kan begås af en for barnet kendt eller ukendt person. Langt de fleste overgreb bliver dog begået af en person, som barnet kender. Overgrebet finder altså oftest sted på baggrund af, at der er oparbejdet en relation mellem barnet og den voksne krænker. Den voksne krænker udsætter barnet for en groomingproces: DEFINITION Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Der er tale om en proces, hvor krænkeren gradvist opbygger en relation. En relation, som senere gør det muligt at udsætte barnet for et seksuelt overgreb. Den manipulation og gradvise nedbrydning af barnets grænser, der finder sted, kan være en langvarig og skjult proces. Det er vigtigt, at fagpersoner har viden om og kan identificere denne proces i arbejdet med at opspore og forhindre seksuelle overgreb. 21

107 Børn og unge med handicap SISO s undersøgelse fra 2007 peger på, at børn og unge med handicap kan være særligt udsatte i forhold til seksuelle overgreb. Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af seksuelle overgreb. Måske har barnet vanskeligt ved at kommunikere med omverdenen, og som fagperson kan man have vanskeligt ved at tolke adfærd, tegn og reaktioner. Man kan være i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal tilskrives barnets handicap eller det faktum, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb. Det har stor betydning, at man som fagperson kender barnets handicap og dermed barnets mulighed for at kommunikere. Som udgangspunkt skal man som fagperson være opmærksom på de samme tegn og reaktioner hos børn og unge med handicap, som hos børn og unge generelt. Børn og unge anbragt uden for hjemmet Flere undersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem børns vanskelige opvækstvilkår og risikoen for, at de bliver udsat for seksuelle overgreb. AKF og SISO s undersøgelser viser, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet er i 2 til 3 gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Manglende stabilitet og omsorg fra forældrenes side under opvæksten betyder, at de anbragte børn kan have særlige behov for omsorg og opmærksomhed. I sig selv kan dette øge deres sårbarhed og risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, der måske begynder som eller forveksles med interesse, varme og omsorg. Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevet grænseoverskridende adfærd fra voksnes side, hvilket kan medføre, at de ikke kender deres egne grænser særlig godt og generelt har svært ved at sætte grænser i forhold til andre. 22

108 Part 4. Handleveje for medarbejder, leder og Kommune Indledning Man har pligt til at handle, hvis man får mistanke om overgreb mod børn eller unge. Men hvad gør man helt konkret som medarbejder eller som leder? Og hvad gør kommunen? Dette afsnit beskriver de lovgivningsmæssige krav til handleprocedurer for medarbejdere og ledere, der er ansat i kommunens institutioner, skoler m.v., når man får en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Afsnittet beskriver også de lovgivningsmæssige krav til kommunens myndighedsforvaltnings rolle, opgaver og kompetencer i sager med overgreb mod børn og unge. Udover dette beskrives de handleveje, der er i Tårnby Kommune. Handleveje i forhold til grad af viden Graden af viden vil have betydning for, hvordan man som fagperson skal agere, når man får kendskab til eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Man kan skelne mellem tre typer af viden: 1. grad: Bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder og aftale observation af barnet og evt. samtale med forældrene. De konkrete observationer skal skrives ned uden fortolkninger. 2. grad: Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler fx om, at barnet / den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Lederen skal informere sin nærmeste chef i forvaltningen. Der skal endvidere søges råd og vejledning i Familieafdelingen. I må ikke drøfte mistanken med barnets familie af hensyn til barnets sikkerhed og politiets efterforskning. De konkrete observationer skal skrives ned uden fortolkninger. 23

109 3. grad: Viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet eller den unge for overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder. Nærmeste chef i forvaltningen skal kontaktes. Familieafdelingen skal straks kontaktes. I vil herefter blive guidet i forhold til det videre forløb. I må ikke selv tage fat i familien eller andre involverede pga. den politimæssige efterforskning. De konkrete observationer skal skrives ned uden fortolkninger. Underretning Får man kendskab til at et barn eller en ung under 18 år udsættes for forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, har man pligt til at underrette kommunen. Der skelnes mellem almindelig og skærpet underretningspligt. Almindelig underretningspligt Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæring af piger m.v., har pligt til at underrette kommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet eller den unge udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb. SERVICELOVEN 154, stk. 1. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Skærpet underretningspligt Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv har skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig. Se ovenstående afsnit om handleveje. 24

110 SERVICELOVEN 153, stk. 1. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Hvad skal underretningen indeholde? 25

111 Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrivende som muligt. Underretningen bør: Angive ajourførte data på både børn og forældre, herunder hvem der har forældremyndigheden Angive konkrete datoer for episoder og beskrive dine observationer Konkret: Hvad er observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Undlade tolkninger og vurderinger Beskrive barnets fysiske, psykiske og sociale forhold Beskrive barnets ressourcer Beskrive barnets vanskeligheder Anføre om forældrene er orienteret om underretningen, og hvis de ikke er begrundelsen herfor Hvis mistanken retter sig mod én eller begge forældre, orienteres de ikke om underretningen. Underretningen sendes direkte til Familieafdelingen. Familieafdelingen koordinerer med politiet, hvornår forældrene orienteres om underretningen. I skal vurdere om, underretningen skal sendes eller om bekymringen er så akut, at I skal ringe til nærmeste chef i forvaltningen og Familieafdelingen. Indhent gerne hjælp og vejledning i løbet af processen hos henholdsvis nærmeste chef i forvaltningen og/eller Familieafdelingen. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man på trods af evt. uenighed med sin leder om hvorvidt, der skal udarbejdes en underretning, har pligt til at underrette, hvis man har mistanke eller viden om, at et barn udsættes for overgreb. Hvis du oplever, at Familieafdelingen ikke handler tilstrækkelig på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge om kommunes indsats er tilstrækkelig. Bekymringer udenfor Familieafdelingens normale åbningstid Opstår der akutte og alvorlige problemer i en familie som fx vold eller et seksuelt overgreb udenfor Familieafdelingens normale åbningstid kan Familieafdelingens rådighedsvagt altid kontaktes ved henvendelse til politiet. Politiet ringer til rådighedsvagten på baggrund af jeres henvendelse. Rådighedsvagten handler herefter og sikre barnets sikkerhed. Handleveje i forhold til hvem mistanken retter sig mod Håndteringen af en bekymring, mistanke eller viden er afhængig af hvem mistanken om overgreb retter sig mod. Man kan skelne mellem fire forskellige kategorier af hvem mistanken retter sig mod: en eller begge forældre/stedforældre andre i barnets netværk eller en ukendt en ansat et andet barn/ung 26

112 Og afhængigt af, hvilken rolle du har, er der forskellige ting du skal gøre; forskellige handleveje du skal følge. medarbejder leder kommune Handlevejene beskrives yderligere i diagrammet på næste side og uddybes på de følgende sider. Mistanke eller viden i.f.t. forældre eller andre i forældres sted Hvad gør du som medarbejder? Tal ikke med forældrene/stedforældre eller andre om mistanken. Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, der også kender barnet. Orienter altid din leder om mistanken. Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/ den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad gør du som leder? Tal ikke med forældrene, stedforældre eller andre i barnets netværk om mistanken. Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende/ringe en underretning til Familieafdelingen samt informere din nærmeste chef i forvaltningen. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Familieafdelingen og nærmeste chef i forvaltningen. Hvis du er i tvivl kan du kontakte Familieafdelingen på telefonnummer: og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning. Du kan også kontakte nærmeste chef i forvaltningen. Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med Familieafdelingen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen. 27

113 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning? Familieafdelingen skal inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår den pågældende underretning til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger, jf. Serviceloven 155 stk. 2. Kommunen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal Familieafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre fagpersoner, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i Familieafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder kan blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal Familieafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf. Servicelovens 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jf. Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen som har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset med hensyn til hvem, det er relevant at orientere om sagen samt hvornår. Familieafdelingen har ansvaret for beslutningen. Familieafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2. Familieafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning, der er iværksat samt om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. 28

114 Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse. Samtale kan undlades i det omfang, barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2 og 3. Sagsbehandleren i Familieafdelingen skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Sagsbehandleren skal sikre, at barnet er i sikkerhed. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges gange, jf. Serviceloven 49 b.14 Hvis barnet anbringes eller er anbragt, og hvis der er mistanke eller viden om, at den person, som barnet skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og ungeudvalget, med mindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem barnet og den person, som der er mistanke eller viden om, udsætter barnet for overgreb. Alternativt, at samværet foregår under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, jf. Serviceloven 71, stk. 4. Mistanke eller viden i.f.t. en voksen i barnets netværk (ikke forældre og ikke ansatte) Hvad gør du som medarbejder? Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, der også kender barnet. Orienter altid din leder om mistanken. Din leder skal straks kontaktes. Nedskriv hvilke tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet og lyt til barnet /den unge, men gå ikke i detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. 29

115 Hvad gør du som leder? Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende/ringe en underretning til Familieafdelingen samt informere din nærmeste chef i forvaltningen. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Familieafdelingen. Hvis du er i tvivl kan du kontakte din leder eller Familieafdelingen på telefonnummer og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning. Forældrene skal orienteres, inden der fremsendes underretning. Orienter din medarbejder om hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter din medarbejder om at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. Som underrettende leder kan du og din medarbejder blive bedt om at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning? Familieafdelingen skal inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, så der straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for akut indsats, overgår den pågældende underretning til øvrige sagsgange for indkomne underretninger, jf. Serviceloven 155, stk. 2. Familieafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herfor til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager, hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i kommunen, hvor underrettende medarbejder og leder vil blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal kommunen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf. Servicelovens 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jf. Servicelovens 50. Politiet 30

116 tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset med hensyn til hvem, det er relevant at orientere om sagen samt hvornår. Familieafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2. Familieafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning, der er iværksat samt den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af børnesamtalen. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og Familieafdelingen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange, jf. Serviceloven 49 b. 31

117 Mistanke eller viden i.f.t. en ansat Hvad gør du som medarbejder? Noter hændelser i forhold til mistanke. Er det forældre, som kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om et seksuelt overgreb eller vold mod deres barn, kan du bede forældrene om at skrive deres samtaler med barnet ned. Kontakt straks din leder og kun din leder hvis du har viden eller mistanke om et seksuelt overgreb eller vold begået af en anden ansat. Din leder har ansvar for at gå videre med sagen. Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte din leders overordnede chef/forvaltningschef i kommunens forvaltning. Forvaltningschefen har ansvar for at gå videre med sagen og underrette personalechefen. Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet. Hvad gør du som leder? Vurder den skriftlige og mundtlige information, du har fået fra medarbejdere, forældre eller andre. Kontakt din overordnede chef/forvaltningschef for at koordinere det videre forløb, herunder om der er grundlag for at foretage en politianmeldelse. Har du konkret viden om vold eller seksuelt overgreb begået af en ansat, skal du straks ringe til Familieafdelingen og til din nærmeste chef i forvaltningen. Din chef kontakter i forvaltningschefen og personalechefen. Du skal sikre kontakt til en chef i forvaltning i disse tilfælde. Herfra koordineres den videre indsats i forhold til politianmeldelse, barn, forældre, øvrige ansatte mv. Du vil blive inddraget i forløbet. I det videre forløb vil der blive sat fokus på: Behovet for støtte og omsorg til de involverede personer: Barnet og dets forældre Den ansatte, som viden eller mistanke er rettet mod De øvrige ansatte, børn og forældre Hvornår, det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelsen mv. 32

118 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning? Lederen af Familieafdelingen koordinerer/informere til de øvrige aktører. Familieafdelingen skal inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for akut indsats, overgår den pågældende underretning til øvrige sagsgange for indkomne underretninger, jf. Serviceloven 155, stk. 2. Familieafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herfor til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager, hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal Familieafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i Familieafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder vil blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal Familieafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som Familieafdelingen er tilknyttet jf. Servicelovens 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jf. Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset med hensyn til hvem, det er relevant at orientere om sagen samt hvornår. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af børnesamtalen. Familieafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2. Kommunen kan orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning den har iværksat og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. 33

119 Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og Familieafdelingen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange, jf. Serviceloven 49 b. 34

120 Mistanke eller viden i.f.t. et barn under 15 år Hvad gør du som medarbejder? Overrasker du børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver/leger, og hvor de evt. har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Drøft og afklar din viden og mistanke med en kollega og din leder, som også kender barnet eller børnene. Nedskriv hvilke tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for din viden eller mistanke undlad tolkninger. Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad at tolke på disse oplysninger. Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad gør du som leder? Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation. Hvis du er i tvivl om ovenstående, skal du kontakte nærmeste chef, konsulenter, Rådgivning og Forebyggelse eller Familieafdelingen og bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne. Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl og bekymring om et seksuelt overgreb, altid overvejes om der skal foretages en underretning til Familieafdelingen både ift. det barn, der er blevet udsat for overgreb af et andet barn og ift. det barn, der har udsat et andet barn for overgreb. Indhent eventuelt rådgivning hos nærmeste chef i forvaltningen, konsulenter og/eller Rådgivning og Forebyggelse. Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du, sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/ eller orientere begge børns forældre om hændelsen. Ved samtalen med forældrene skal du orientere hvis bekymringen har en karakter, at der indsendes en underretning til Familieafdelingen på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, underrettes Familieafdelingen med en særskilt underretning uden, at forældrene orienteres. Herefter anvendes proceduren vedrørende viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældres sted. 35

121 Som underrettende leder kan du og din medarbejder blive bedt om at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen. Hvad gør Familieafdelingen, når den underrettende medarbejder og leder modtager en underretning? Familieafdelingen skal inden for 24 timer barnet efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed og udvikling er i fare, så der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge, videre sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig sundhed eller udvikling er i fare, så der undersøgelse og behandling. Barnet straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155, stk. 2. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for akut indsats, overgår den pågældende underretning til øvrige sagsgange for indkomne underretninger. Familieafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herfor til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager, hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre personer der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i Familieafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder vil blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom og hvis der er mindst to sektorer inde over - skal Familieafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som Familieafdelingen er tilknyttet, jf. Serviceloven 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte, jf. Serviceloven 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af børnesamtalen. 36

122 Familieafdelingen skal orientere underretter om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2 Familieafdelingen kan orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning den har iværksat og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx. Særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Familieafdelingen skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Familieafdelingen skal sikre barnets sikkerhed. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedssagsbehandleren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Som udgangspunkt involverer sager, hvor et barn under 15 år har udsat et andet barn for seksuelt grænseoverskridende adfærd, ikke politiet, da barnet er under den kriminelle lavalder. Men der kan forekomme tilfælde, hvor der kan være overvejelser om at rejse et erstatningsansvar, hvor politiet kan inddrages. Det vil altid være muligt for en familie - ved en politianmeldelse at få beskikket en bistandsadvokat (dette afgøres af retten). Bistandsadvokaten kan være behjælpelig med at søge om erstatning fra staten til ofre for disse forbrydelser, også i tilfælde, hvor gerningsmanden er under den kriminelle lavalder. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og Familieafdelingen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange, jf. Serviceloven 49 b. Her ser I en række af de paragraffer, der er henvist til på de foregående sider. SERVICELOVEN 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. 37

123 SERVICELOVEN 155, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. SERVICELOVEN 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen. SERVICELOVEN 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen. 155 b, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter 153, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. 155 b, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter 153 orientere den, der foretog underretningen om hvilken type foranstaltning, den har iværksat og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. 38

124 Må man tale med barnet? Som fagperson kan man blive i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om vold og seksuelle overgreb mod et barn. Hvor meget må man tale med barnet? Kommer man til at ødelægge den politimæssige efterforskning? Man må gerne lytte til og stille forståelsesspørgsmål eller stille afklarende spørgsmål til barnet. Hvis der senere skal udarbejdes en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som fagpersonen skal videregive. Eksempel på spørgsmål man kan stille til barnets udsagn En 10-årig pige, fortæller til sin klasselærer: Pigen: Jeg kan ikke li at være alene hjemme med min far. Han piller ved mig. Klasselæreren: Hvad gør din far, når han piller ved dig? Pigen: Han rører ved min tissekone. Han kommer ind på mit værelse om aftenen, når jeg er gået i seng. Han stikker hånden ind under dynen og rører ved min tissekone. Klasselæreren: Det er godt, at du har fortalt det til mig. Jeg vil hjælpe dig, for voksne må ikke røre ved børns tissekoner på den måde. Klasselæreren orienterer skolelederen om samtalen. Skolelederen sender/ringer en underretning til Familieafdelingen uden at orientere forældrene om underretningen. Afhøring af barnet er politiets opgave. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøringen af barnet. SERVICELOVEN 155 a, stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter , jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse. 155 a, stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades i det omfang, barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse. 39

125 Fokus på barnet og familien Både i opsporingen af overgreb og i situationer, hvor det er kommet frem, at et barn har været udsat for overgreb, har man en vigtig rolle som den fagperson, lærer eller pædagog, der har med barnet at gøre i hverdagen. Mange følelser og reaktioner er i spil hos både barnet og familien. Det er vigtigt, at man som fagperson har fokus på barnet og familien. Barnet har behov for, at man fortsat drager omsorg for det og, at hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som muligt midt i den vanskelige situation, der kan opstå, når det kommer frem, at et barn har været udsat for overgreb. I kan kontakte Rådgivning og Forebyggelse og/eller konsulenterne og vejlederkorps med henblik på vejledning og rådgivning om, hvordan I hjælper barn og familie bedst muligt. Part 5. Børnehus Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Familieafdelingen som led i den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus som Familieafdelingen er tilknyttet. I børnehusene håndteres som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Det er Familieafdelingen, der vurderer, hvorvidt der er tale om en sag, der involverer politi og / eller sundhedsvæsenet. Familieafdelingen bevarer myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i børnehuset. Indsatsen i børnehuset består af en udredning og undersøgelse af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte foranlediget af overgrebet16. Undersøgelsen foretages som en del af den børnefaglige undersøgelse. I forbindelse med en konkret efterforskning anvender politiet børnehusets børnevenligt indrettede vidneafhøringslokale til at foretage videoafhøring af barnet eller den unge. Politiet vurderer om der er behov for en retsmedicinsk undersøgelse. Som udgangspunkt kan børn til og med 12 år blive videoafhørt i børnehuset. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres fra denne aldersgrænse begrundet i barnets/den unges udvikling og psykiske tilstand. Det kan fx være tilfælde, hvor en ung over 12 år har en kognitiv funktionsnedsættelse. Politiet bestemmer, hvor børn og unge over 12 år skal afhøres. I tilfælde hvor det er muligt og hensigtsmæssigt kan politiet vælge at afhøre unge over 12 år i børnehusets lokaler. Unge over 12 år deltager som udgangspunkt i det efterfølgende restmøde. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Sideløbende med politiets og sundhedsvæsenets indsats vurderer børnehusets personale, om det er relevant at tilbyde barnet eller den unge og dets nære relationer krisestøtte. Personalet i børnehuset yder rådgivning og vejledning til den kommunale myndighedsrådgiver i forhold til den børnefaglige undersøgelse og håndteringen af den samlede families situation, herunder barnets og familiens evt. fremadrettede behov for særlig støtte. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. 40

126 SERVICELOVEN 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v. 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. 50 a. 50 c. Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Part 6. Pressehåndtering Ved enhver henvendelse fra pressen henvises der til Forvaltningschefen. Du må ikke udtale dig, uden nærmere vejledning og aftale med forvaltningschefen. 41

127 Bilag: 8.1. Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

128 Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

129 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i Takstmodel... 4 Takstmodellens omkostningselementer... 4 Ens omkostningsmodeller... 5 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 5 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstgrupper... 7 Aftale om prisstruktur... 8 Beregningsgrundlaget... 8 Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstgrupper... 8 Kendte og faste takster... 9 Efterregulering... 9 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstgrupper... 9 Forhøjelse af beregningsgrundlaget... 9 Særlige tilbud og ydelser... 9 Principper for samarbejde Styrings- og udviklingstiltag for Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstgrupper Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Kommuners overtagelse af regionale tilbud Tværregional koordination af de sikrede afdelinger Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Task force Krav til de mest specialiserede tilbud Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

130 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 3

131 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2015 KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. I forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser har KKR Hovedstaden godkendt følgende nye tiltag, som vil blive indarbejdet i kommende analyser: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2015, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Der forventes en ny takstbekendtgørelse per 1. januar Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren Såfremt det, ved takstbekendtgørelsens offentliggørelse, vurderes nødvendigt, udarbejdes der et tillæg til Styringsaftalen 2015, der tilpasser nærværende styringsaftale til de nye takstregler. Takstmodellen omfatter alle de tilbud, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER 4

132 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KKR Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen, indgår i kommunernes takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom at den vil lette kommunernes indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent. INDIREKTE OMKOSTNINGER (ADMINISTRATION, TILSYN, UDVIKLING) De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: 5

133 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter, er 7 procent af de direkte udgifter. 1 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte udgifter end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. Udgifterne til det nye socialtilsyn skal fremover indgå i takstberegningen i de direkte omkostninger frem for de indirekte omkostninger. Som følge heraf anbefaler KL, at overheadprocenten reduceres. K29 og KKR Hovedstaden har dog besluttet at fastholde den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter på 7 procent i Dette betyder, at den særlige aftale om håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen, som blev indgået af K29 for 2014, også er gældende i Således skal udgifter til socialtilsynet i 2015 ikke indregnes i de direkte omkostninger, ligesom der ikke, som følge af socialtilsynet, foretages en nedjustering af overheadprocenten i Det er muligt for driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte udgifter til socialtilsynet i Afholdte udgifter til socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Tilbud drevet af Region Hovedstaden er ikke omfattet af denne særskilte efterregulering. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 1 KKR Hovedstaden har besluttet at iværksætte en nærmere afdækning af overheadprocenten, herunder udarbejdelse af principper for beregning af et fælles udgangspunkt for overheadprocenten på socialområdet. Afdækningen gennemføres af et uafhængigt revisionsfirma. 2 Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og Udsendt via KL s Dialogportal den

134 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Det betyder, at: Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes indtægter fra beboerbetaling og produktionsindtægter for at få takstgrundlaget. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER I tilbud med flere takstgrupper skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstgrupper. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstgrupper. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 7

135 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM PRISSTRUKTUR I forbindelse med takstfastsættelse refererer tilbud til et tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Et fysisk tilbud kan indeholde flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Således kan et fysisk tilbud for eksempel både indholde tilbud efter 104 og 108 i Serviceloven. Hvis et fysisk tilbud indeholder flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven, skal der, jævnfør Takstbekendtgørelsen, fastsættes en takst for hvert af disse tilbud. Taksten beregnes i udgangspunktet som en enhedstakst for den gennemsnitlige ydelse (den ydelsespakke), som tilbuddet, efter bestemmelserne i Serviceloven, tilbyder. Enhedstaksten beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Driftsherre kan vælge at inddele tilbuddet i to eller flere takstgrupper. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstgrupper på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstgrupper skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hver takstgruppe skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hver takstgruppe tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2015 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2012 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent. BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes belægningsprocenten på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstgruppernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstgrupper. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af belægningsprocenten i tilbud med flere takstgrupper. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på 8

136 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet påhviler driftsherren. EFTERREGULERING Afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal efterreguleringen det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstgrupper. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/l, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. 9

137 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 10

138 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2015 Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. KKR Hovedstaden opfordrer, på baggrund af analysearbejdet til, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden arbejder systematisk med følgende områder: At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på brugersiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. For at understøtte et stort fokus på ovenstående samt på den flerårige strategi for takstudviklingen, har KKR Hovedstaden godkendt følgende tiltag: At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. 11

139 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2015 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTGRUPPER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten en højere eller en lavere takstgruppe. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstgruppe. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra én takstgruppe til en anden. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 12

140 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD Der er fremsat lovforslag, der forventeligt træder i kraft 1. juli 2014, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag er følgende gældende: 13

141 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse/byråd, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til Regionsrådet senest den 1. januar Overtagelse skal ske senest den 1. januar Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planlagt overtagelse af regionale tilbud i TVÆRREGIONAL KOORDINATION AF DE SIKREDE AFDELINGER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med Regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 er koordinationsforum i gang med at forberede forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Forslaget vil blive baseret på en række hensyn, som bl.a. skal sikre gennemsigtighed, budgetsikkerhed, fleksibel kapacitetstilpasning samt kvalitetsudvikling. Arbejdet bygger på dialog med Danske Regioner, de regionale driftsherrer og Københavns Kommune. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 14

142 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2015 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 3 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 3 til Styringsaftale Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 3 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2015 kan findes på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. 15

143 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsynet og Børnehuset finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 16

144 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2015: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Bilag 3: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på 17

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 21. august 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 17. juni 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. juni 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 26. marts 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 7. august 2013 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 10. september 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. oktober 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Mandag den 24. august 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Einer Lyduch, Brian Franklin, Elise Andersen,

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Dagsorden. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Dagsorden. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Dagsorden til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe,

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Brian

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 30. april 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 24. september 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 16. maj 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen, Paw

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 4. februar 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Brian

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 9. december 2013 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Jan Jakobsen, Arne Hansen, Camilla Schwalbe,

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 21. maj 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. marts 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Mobilantennemast Margrethehåb. Lokalplan 568/forslag

Mobilantennemast Margrethehåb. Lokalplan 568/forslag Mobilantennemast Margrethehåb Lokalplan 568/forslag Indhold Fors Forord 4 Baggrund 6 Lokalplanområdet 6 Formål og indhold 8 Forhold til anden planlægning 8 Statslig planlægning 8 Kommuneplan 10 Gældende

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 24. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 12. november 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

Åbent Tillægsreferat. til. Udvalget for Plan og Teknik

Åbent Tillægsreferat. til. Udvalget for Plan og Teknik Åbent Tillægsreferat til Udvalget for Plan og Teknik Mødedato: Mandag den 22. september 2014 Mødetidspunkt: 8:00-11:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Kvist Industries, Siggårdsvej 2, 6818 Årre

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden. Dato: Mandag den 26. september 2011. Mødetidspunkt: 09:00

Økonomiudvalget. Dagsorden. Dato: Mandag den 26. september 2011. Mødetidspunkt: 09:00 Dagsorden Dato: Mandag den 26. september 2011 Mødetidspunkt: 09:00 Mødelokale: Medlemmer: Ny Kaffestue Milton Graff Pedersen, Helle Moesgaard Adelborg, Finn Gerdes, Niels Ulsing, Arne Bech, Mikkel Dencker,

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 30. april 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Arne

Læs mere

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge Lokalplan nr. 01.55.B Boligområde ved Nygade i Skævinge 24.11.2004 LOKALPLAN NR. 01.55.B Område til boligformål - Skævinge Dencker s Consulting ApS v./arkitekt Poul Dencker i samarbejde med Teknisk Afdeling

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

Landzonetilladelse til byggeri

Landzonetilladelse til byggeri Nyfors Saltumvej 22 9700 Brønderslev Att.: Torben Søborg Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning Albertslund Kommune Lokalplan nr.13.5 for Falck Securitas ejendommene ved Roskildevej. Hvad er en lokalplan Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning samt

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015.

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. marts 2015 modtaget nedenstående spørgsmål til udbudsvilkårene: Spørgsmål Til brug for nærmere afklaring af udbudsmaterialet

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere