Vuggestuen Skydebanevej

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE HVEM ER VI?...5 HVAD FÅR FORÆLDRE TIL AT VÆLGE VUGGESTUEN SKYDEBANEVEJ:...6 PROFESSIONELT PERSONALE:...6 PÅ BØRNENES PRÆMISSER:...6 LYS, LUFT I GRØNNE OMGIVELSER:...6 ERNÆRINGSRIGTIG MAD:...6 LÆRINGS RUM:...7 TEMA: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING...8 TEMA: SPROG...9 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER...10 TEMA: KROP OG BEVÆGELSE...11 TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER...12 TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...13 PÆDAGOGISKE RETNINGSLINJER:...14 Omsorg:...14 Leg:...14 Traditioner:...15 Det er vigtigt for os:...15 FREMTIDEN:...16 MODTAGELSE AF NYE BØRN...18 MODTAGELSE AF BØRN I HVERDAGEN:...20 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV:...21 LEG:...22 UDELIV:...23 MUSIK:...24 SPISEVANER:...25 MADEN:...26 Kostpolitik:...27 AKTIVITETER Måned:...29 Børn:...29 Forældre:...29 Personale:...29 BUDGET-ANVENDELSE:...32 ØNSKESEDDEL:...32 Perspektivplan

2 SAMARBEJDET VUGGESTUEN/ FORÆLDREBESTYRELSEN/FORÆLDRENE:...33 FORÆLDREBESTYRELSEN:...34 BESTYRELSESSAMMENSÆTNING ÅR PÆDAGOGISK SAMARBEJDE:...36 LOKALT SAMARBEJDE:...37 FYSISKE FORHOLD:...38 ÅBNINGSTIDER:...39 Vi holder lukket:...39 FORÆLDREBETALING:...40 PERSONALESAMMENSÆTNING:...41 Krummerne:...41 Bamserne:...41 Nuserne;...41 Radiserne:...41 Køkken:...41 Rengøring:...41 Perspektivplan

3 HVEM ER VI? Vuggestuen er Aalborg Kommunes ældste vuggestue. Vuggestuen kunne i 1996 fejre 50 års fødselsdag. I et tidligere vandrehjem på Kastetvej, indviede Aalborg Kommune vuggestuen i en toetages bygning, den 22. august Normeringen var dengang 50 børn, senere i 1990 blev normeringen udvidet til 53 børn, p.g.a. arbejdstidsnedsættelse. Efter indflytningen i ny bygning den 27. september 1995 modtog vuggestuen 40 børn, dette er nu ændret fra 1. november 2001, til at vi har 44 børn. Børnene har deres hjemmebase på 4 stuer: Vuggestuens adresse er: Krummerne Bamserne Nuserne Radiserne Vuggestuen Skydebanevej Skydebanevej 4 A 9000 Aalborg Tlf Mail adresse Vug-skydebanevej@aalborg.dk Perspektivplan 5

4 HVAD FÅR FORÆLDRE TIL AT VÆLGE VUGGESTUEN SKYDEBANEVEJ: PROFESSIONELT PERSONALE: Aktiverer og udfordrer, men på barnets præmisser. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov. Fleksibilitet og samarbejde på tværs af stuerne. Altid flere voksne til rådighed/til stede. Fleksibel åbningstid. Der lægges op til åben dialog mellem personale og forældre. PÅ BØRNENES PRÆMISSER: Gode fysiske rammer, der giver mulighed for selv at vælge. Aktiviteter og udfordringer, der udvikler og inspirerer. Faste daglige rutiner, der giver trygge børn og forældre. LYS, LUFT I GRØNNE OMGIVELSER: Børnene er ude hver dag. Sover ude så længe som muligt. Legeplads med gemmesteder. Tæt ved skov og fjord ERNÆRINGSRIGTIG MAD: Hjemmelavet økologisk mad af god kvalitet. Rene råvarer økologisk. Variation med udgangspunkt i årstiden 6 Perspektivplan

5 Den 1. august 2004, trådte loven om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner i kraft. I vuggestuen er der på denne baggrund udarbejde læreplaner for børn fra 0 år til børnehavealder, som giver mulighed for udvikling og læring. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i børnene, beskrive vuggestuens arbejde med mål for læring og indeholde pædagogiske beskrivelser af relevante mål for hvilke kompetencer den pædagogiske læring i vuggestuen skal lede frem imod. En beskrivelse af læring i dagligdags aktiviteter, hvor børnene lærer af det de ser, hører, mærker og oplever selv, eller sammen med andre. LÆRINGS RUM: Læring for barnet/børnene er en social proces, der foregår i samspil med andre og den sammenhæng læringen foregår i har betydning for resultatet. En sammenhæng hvor de voksne som omgås barnet skaber betingelserne for udviklingsprocessen. Kroppen og legen er central for barnets læring. Barnets læring er knyttet til kroppen og brugen af denne, det er gennem kroppen at barnet bevidstgøres og erkender sig selv og omverden. Når barnet føler sig tryg og får omsorg sker der udvikling og læring i barnets eget tempo. Det afgørende for at erhverve legekompetencer er deltagelse i legen og det at barnet bevæger sig fra at kigge på, til selv at være deltager i legen. Når barnet begriber verden på nye måder, finder nye måder at agere på og bliver en person i relation til den verden barnet er en del af, indebærer det at vi voksne må begribe og handle i forhold til barnet på nye måder (nærmeste udviklingszone). Citat: Jeg hører og glemmer Jeg ser og husker Jeg gør og forstår Nedenfor følger skema med delmål inden for følgende temaer: Barnets alsidige personlighedsudvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Perspektivplan 7

6 Tage temaet op på stuemøde to gange om året. Beskrive i dagbogen hvordan vi gør/ hvad vi siger, hvad vi oplever børnene gør og lærer. Foto med tekst under, der illustrerer barnets læring. Vuggestuen Skydebanevej TEMA: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Styrke børnene i at kunne mærke sig selv, have samspil med andre børn og sige til og fra. Sætte ord på følelsesudtryk og støtte børnene i at formulere hvad de vil have og hvad de ikke vil have. Når børnene er bevidste om sig selv, kan give udtryk for, hvad de vil/ ikke vil og kan give fra sig og tage imod. Perspektivplan 8

7 Foto med tekst under, der illustrerer barnets læring. TEMA: SPROG Vi vil Mål Vuggestuen Skydebanevej Ved at Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Styrke børnenes evne til at udtrykke sig verbalt og nonverbalt Sætte ord på børnenes og egne initiativer. Når børnene kan gøre sig forståelige for andre med ord, fagter og mimik k. Tage temaet op på stuemøde to gange om året. Beskrive i dagbogen, når vi hører og ser børnene udtrykke sig og blive forstået. Perspektivplan 9

8 Tage temaet op på stuemøder to gange om året. Beskrive i dagbogen, hvordan vi ser børnenes deltagelse, engagement og læring. Foto med tekst under, der illustrerer barnets læring. Vuggestuen Skydebanevej TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Støtte børnene i at indgå i fællesskaber. Vi holder samlinger i små og store grupper og synger sanglege Når børnene deltager aktivt, viser glæde og interesse for at være sammen med andre. 10 Perspektivplan

9 Tage temaet op på stuemøde to gange om året. Beskrive i dagbogen, når vi oplever børnene lærer noget nyt, bruger sange og fagter. Foto med tekst under, der illustrerer barnets læring. Vuggestuen Skydebanevej TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Styrke børnenes kropsbevidsthed Benævne hvad børnene gør med kroppen, synge sange, hvor vi bruger og benævner kroppens dele. Når børnene kender kroppens dele, kan vise hvor de er og eksperimenterer med, hvad kroppen kan bruges til/ hvad de kan. (rulle, kravle, gå, løbe, hoppe, klappe.) Perspektivplan 11

10 Tage temaet op på stuemøde to gange om året. Beskrive i dagbogen, om børnenes naturoplevelser, det de ser og bliver optaget af. Foto med tekst under, der illustrerer barnets læring. Vuggestuen Skydebanevej TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Give børnene mulighed for at få kendskab til- og passe på naturen Være ude hver dag, gå ture i naturen i små grupper og snakke om det børnene ser. Når børnene viser glæde ved at være ude, undersøger naturens fænomener og stiller spørgsmål. 12 Perspektivplan

11 Tage temaet op på stuemøde to gange om året. Beskrive i dagbogen, hvordan børnene bruger det de oplever gennem vores traditioner, teaterture, historier vi læser eller fortæller. Foto med tekst under, der illustrerer barnets læring. Vuggestuen Skydebanevej TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Give børnene kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Lege eller se teater, læse bøger, børnene deltager i vores årlige traditioner som fastelavn, fest i Vest, påske og julearrangementer. Når barnet inspireres til at bruge ideer fra traditioner, teater, sange eller historier i deres lege. Perspektivplan 13

12 PÆDAGOGISKE RETNINGSLINJER: Udgangspunktet er at alle er unikke, hvilket medfører en forskellighed, som vi anser for at være en styrke og ikke en begrænsning. Vi ser barnet som et selvstændigt individ, som vi møder med positive forventninger og respekt. Kun gennem forståelse, imødekommenhed, åbenhed og trygge forhold omkring børnenes aktuelle behov, kan vi skabe mulighed for den bedste udvikling. Igangsættende, inspirerende, fleksible og nærværende voksne som kan stille krav, men også acceptere at blive krævet noget af, er nødvendige for at skabe så åbent et miljø som muligt. Forældre til børn i vuggestuen vil opleve at vi både har læring igennem strukturerede og ustrukturerede aktiviteter. Der kan i perioder være brug for mere voksenstyring end i andre perioder, men vi er meget opmærksomme på igen at nedtrappe styringen. De voksne er vejledende og giver børnene tid til at eksperimentere og prøve sig frem. Vi har et mål, men er forskellige voksne og børnegrupper på de 4 stuer, derfor kan forældrene opleve at det der lige nu er læring for nogle børn ikke nødvendigvis er læring for alle børn i vuggestuen Man kan sige at vi som voksne giver børnene smagsoplevelser, ved at vi henholdsvis går foran, indtil barnet har fået smag for det at lære om noget hvorefter den voksne går ved siden af dvs tilpasse den støtte som barnet har brug for, når barnet kan selv, befinder den voksne sig bag barnet Det kan også beskrives som stilladsarbejde at skabe læring for barnet i nærmeste udviklingszone (Vygotsky), dvs at tilpasse den støtte barnet har brug for, til at klare noget nyt og med det som udgangspunkt at barnet kan klare det på egen hånd senere. Vi kan som voksne udgøre stilladser på flere måder, feks. ved vores tilstedeværelse, ved verbal guidning, ved verbal benævnelse for derefter at flytte stilladset til nye behov Omsorg: Vi er en personalegruppe for hvem omsorg, tillid og nærvær for børnene er vigtig.. Børnene tilbringer ofte lang tid i institutioner og de har krav på at blive set af engagerede voksne. Vi prioriterer at støtte og vejlede det enkelte barn eller en bestemt gruppe højere, end at alle børn skal have samme oplevelse på samme tid. Derfor tager vi os tid til børnene og giver dem det samvær, de har behov for således at der kan ske udvikling og læring, f.eks. knus - kram - at være på skødet - en snak - læse/se i bøger - gå ture - indgå i børnenes leg. Leg: Vi har stor respekt for barnets udvikling og læring, og ser legen som en selvstændig funktion med meget stor værdi. Det er bl.a. igennem legen at børnene tilegner sig viden, sprog, sociale færdigheder og erfaring. Derfor er der i vuggestuen rum til at lege og udfolde sig fysisk ude og inde. Perspektivplan 14

13 Derfor er der i vuggestuen rum til at lege og udfolde sig fysisk ude og inde. Traditioner: Der er året igennem faste traditioner der er vigtige for vuggestuens børn og personale at fastholde (se aktivitetskalender og velkomstfolder). Det er vigtigt for os: At børnene har en god og tryg hverdag uden stress. At børnene får selvværd og mulighed for at udvikle sig til aktive og selvstændige mennesker. At børnene har mulighed for at udvikle social bevidsthed. At børnene ser gode voksenmodeller. Perspektivplan 15

14 FREMTIDEN: Fokus 2007: Kompetenceudvikling/Marte Meo. For at sikre kompetenceudvikling i vuggestuen vil vi fortsætte vores rigtig gode arbejde med Marte Meo metoden. Marte Meo betyder ved egen kraft og er en metode baseret på videooptagelser fra dagligdagen i vuggestuen. Marte Meo metoden tager altid udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, derfor arbejder vi videre med at implementerer metoden i personalegruppen, således at metoden i højere grad anvendes i dagligdagen som en integreret del hos den enkelte. Metoden er med til at styrke udviklingen og kvaliteten af det daglige arbejde. Vi vil fortsat skabe rum, til kollegial respons ved så mange personalemøder som muligt. Organisering. Vi vil også i 2007 have fokus på at børnene udvikles igennem det de selv kan, ved at vi sætter fokus på organisering af vores pædagogiske arbejde, således at der bliver skabt nogle gode og berigende rammer for læring. Det vil vi bla. ved så ofte det er mulig, at være i mindre grupper. Vi vil i år skabe gode betingelser for at personale får rum og mulighed for didaktiske overvejelser, ved at se på vores struktur og organisering af vores møder. Se på hvilke møder vi har brug for og hvilket indhold møderne skal have. Dokumentation/Evaluering. Vi vil arbejde med dokumentation, såvel den praktiske som den pædagogiske dokumentation. Vivil målrette vores dokumentation i forhold til de seks læringstemaer, med fokus på børnenes sprogudvikling. Gennem dokumentation vil vi formidle de daglige aktiviteter for såvel forældre som personalet. Dokumentationen vil også være til glæde for børnene, da den giver børnene mulighed for at huske. Til brug for dokumentation har vi følgende muligheder, brug af digitalt kamera, diktafon, iagttagelsesmetoder og videooptagelser Vi vil 2 gange i løbet af året, på den enkelte stue (stuemøde/personalemøde) evaluere delmålene, for at følge op på om læreprocesserne leder frem til de opstillede mål. Derfor er det en nødvendig forudsætning at der er tid til at planlægge og reflektere over såvel teoretiske begrundelser samt udførsel af pædagogisk praksis. Vi vil derfor i løbet af året se at få skabt tiden, ved at diskutere vores mødestruktur. 16 Perspektivplan

15 Værdier. Vi vil fortsat arbejde med at integrere og arbejde med det fælles værdi sæt for Familie og beskæftigelsesforvaltninmgen, som består af 4 hovedpunkter, professionalisme, kompetenceudvikling, engagement og samarbejde/respekt. Værdierne er integreret i perspektivplanen, men for at sikre en fortsat udvikling, vil de være en naturlig del af medarbejder- og udviklingssamtalerne. Nedbringelse af sygefravær: Vi følger op på sygefastholdelsespolitikken med samtaler for syge medarbejder. Vi må konstatere at arbejdspresset for medarbejderne er blevet større de seneste år, vi må holde øje med om fravær kan skyldes arbejdsbetinget vilkår f. eks. ved at se på ændringer i organisering af vores arbejde Perspektivplan 17

16 MODTAGELSE AF NYE BØRN: VI VIL FORDI VED AT Have en god og vellykket modtagelse. Det skaber tryghed, tillid og knytter bånd. Forældrene får den tid de har brug for, til at fortælle, hvordan de ser deres barn, hvordan er barnets dagsrytme samt andre oplysninger som forældrene finder relevant. Pædagogerne fortæller om vuggestuens hverdag. For at opnå en velfungerende vuggestue, er det væsentlig at både personale og forældre er engagerede. Det er naturligvis pædagogernes opgave at sikre, at kontakten er til stede. Der udsendes et velkomstbrev og en folder til barnet fra den enkelte stue, inden barnet begynder. Forældrene får udleveret Barnets bog når barnet begynder i vuggestue. En bog som handler om det enkelte barn og dets familie, så vi kan lære Jer og Jeres barn rigtig godt at kende. Bogen vil blive brugt til barnets oplevelser gennem hele vuggestueperioden, både af vuggestuens personale, men også gerne af Jer som forældre. Børnene har generelt megen glæde af bogen og den vil ofte blive brugt. Via bogen kan barnet opnå tryghed f.eks. når barnet savner mor/far er det rart at kunne finde billeder fra hjemmet. Vi ser bogen som en mulighed for at bygge mellem hjem og vuggestuen. Barnet får en kontaktperson når han/hun begynder i vuggestuen. At forældre - barn og pædagog har nogle samtaler inden tiden i vuggestuen begynder. Samtalerne skal bruges til at skabe tryghed mellem parterne og til at knytte bånd. Vi har stor forståelse for hvilken omvæltning i barnets og forældrenes liv, en institutionsstart er, det er derfor af stor vigtighed, at der er tid til en god og vellykket modtagelsesfase. Vores erfaring siger, at det er af stor vigtighed at have en nogenlunde fast procedure for, hvordan barnets første tid i vuggestuen skal forløbe, idet barnet skal lære en ny sikker base at kende. For at vuggestuen kan udgøre denne base, skal kontaktperson og barn have mulighed for at lære hinanden at kende. Der skal dog understreges, at der altid tages individuelle hensyn i forhold til det enkelte barn. Første dag: Barnet og forældre er sammen på vuggestuen om formiddagen fra kl til Personalet forsøger stille og roligt at få kontakt med barnet. Anden dag: Som første dag. 18 Perspektivplan

17 Tredje dag: Forældrene går en lille tur om formiddagen, så personalet kan se hvordan barnet reagerer på, at de går. Hvis det går fint, spiser barn og forældre mad sammen med de andre børn på stuen. Fjerde dag: Som tredje dag. Men med mulighed for at barnet bliver puttet af personalet uden forældrenes deltagelse. Femte dag: Barnet afleveres og hentes af forældrene, som var det en normal dag, hvor forældrene er på arbejde. Der holdes en forældresamtale efter at barnet har været i vuggestuen i 3 måneder. Kort tid før barnet skal begynde i børnehave, får forældrene ligeledes tilbudt en samtale. Herud over afholdes der forældresamtaler efter behov, d.v.s. at hvis I som forældre ønsker en samtale, er I til enhver tid velkommen til at aftale dette med personalet på stuen. Den daglige kontakt prioriteres højt. Vi ved, at forældre kan være bekymrede, vi vil give forældrene lov til at snakke, ved at lytte og forstå. Vi vil hjælpe med at få sagt farvel ved adskillelsen, som er vigtig at forældrene tager ansvar for. Forældrene bliver opfordret til at ringe i vuggestuen i løbet af dagen, hvis man har behov/interesse eller er bekymret for barnet. Personalet er imødekommende og respekterer de enkelte forældre og deres meninger Perspektivplan 19

18 MODTAGELSE AF BØRN I HVERDAGEN: VI VIL FORDI VED AT Skabe tryghed i hverdagen. Tryghed er en forudsætning for barnets udvikling. Den daglige modtagelse gøres tryg og tillidsvækkende, ved at vi møder barnet med omsorg, nærvær, varme og åbenhed. Når du/i bringer Jeres barn i vuggestuen, er det vigtigt for os at tale med Jer. Vi lægger vægt på, at barnet bliver afleveret på en positiv måde, d.v.s. en snak om hvordan barnet har haft det, siden vi så Jer sidst. Beskeder om barnet gives til de voksne fra barnets stue, såfremt de er på arbejde når barnet afleveres/hentes. Eks. hvordan har Jeres barn spist, sovet, haft det eller andre små oplevelser, som kan være af betydning for barnets dag, og at vi som voksne kan forstå betydningen af snakken, hvis barnet forsøger at fortælle om en oplevelse i løbet af dagen, (for at skabe sammenhæng imellem de to verdener hjem og vuggestue). Vi tilstræber at vinke farvel med en voksen fra barnets stue, da det skaber tilhørsforhold for resten af dagen. Det er vigtigt, at børnene ser forældrene gå - får sagt farvel og goddag. Vores erfaringer siger at det er vigtigt at forældrene tager ansvaret for at sige farvel. Barnet skal ikke selv tage initiativ. Når forældrene tager ansvar, er positive og trygge ved afleveringen, mærker barnet dette og afskeden gøres hermed lettere. Vores erfaringer siger, at mange voksne kan skabe uro/utryghed for de mindste børn, derfor henstiller vi til, når forældrene afleverer/henter barnet, at af - og påklædning foregår i garderoben. Når barnet bliver hentet i vuggestuen, tilstræber vi, at de personer som er tilbage i institutionen ved, hvordan Jeres barn har haft det i løbet af dagen. Vi har på hver stue en opslagstavle med Jeres børns sove tider, hvad børnene har spist, hvad de har oplevet, f.eks. været på tur, på legepladen el. lign. I opfordres til at kigge herpå. Det er vigtigt, at barnet får sagt farvel til de personer, der er tilbage i vuggestuen - og vi ses i morgen. 20 Perspektivplan

19 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV: VI VIL FORDI VED AT Arbejde med barnet i mindre grupper for at skabe overskuelighed Vi vil styrke barnets mulighed for læring og udvikling Anvende Marte Meo principperne, ved at tage udgangspunkt i barnets ressourcer og relationer mellem barn og voksen. Ved at udarbejde handleplaner til styrkelse at barnets udvikling I vuggestuen møder vi børn med særlige behov, dvs. børn der af forskellige årsager har brug for ekstra opmærksomhed og kontakt. Det kan f.eks. være børn der har oplevet at forældre bliver skilt, mister en nær relation, har fået et nyt familiemedlem, handicappede børn eller børn med en anden nationalitet. Det er vigtigt at vi som voksne møder disse børn, med indlevelse og forståelse og at vi giver dem ekstra omsorg og opmærksomhed, da det er relationen mellem barn og voksen, der er forudsætning for læring og udvikling. For at støtte barnet med særlige behov, mener vi det er vigtigt at tage udgangspunkt i barnets egne ressourcer. Det kan vi bla. gøre med Marte Meo metoden. Marte Meo betyder ved egen kraft og er en metode baseret på videooptagelser fra dagligdagen i vuggestuen. Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen Maria Arts og har været anvendt i Danmark siden Det er en metode til at styrke relationer og kommunikationer mellem børn og voksne, ligesom metoden styrker barnets sociale kompetencer. Marte Meo tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. Videooptagelser og analyse af samspil fra dagligdagen gør det muligt at få øje på det enkelte barns kompetencer, og herfra kan der sættes nye mål for udvikling/læring og samspil. Personalet i vuggestuen støtter og hjælper hinanden, men vi har også mulighed for at kontakte/hente råd og vejledning ved konkrete problematikker hos f.eks. Tværfaglig Team - Børneterapeuterne eller Talepædagog. Når der i sådanne tilfælde samarbejdes, vil det enkelte barn være anonymt. Er barnet ikke anonymt, vil I som forældre altid være med i samarbejdet. Som forældre er det også muligt selv at kontakte Det Tværfaglige Team og Talepædagog. Et barn kan måske have brug for mere omsorg og støtte, end det er muligt i vuggestuen, i disse situationer vil vuggestuen skrive en underretning. Her vil samarbejdet altid foregå i tæt samarbejde med Jer som forældre, således at I har kendskab til hvad der sker omkring Jeres barn. Hvis I som forældre er bekymret for Jeres barn, har I altid mulighed for at få en snak med primærpædagogen, der i hverdagen skaber den nære og tætte relation til Jeres barn og Jer som familie. Perspektivplan 21

20 LEG: VI VIL FORDI VED AT Skabe rum og tid for leg Legen skaber mulighed for udvikling, trivsel og sociale relationer Støtte børnene i deres leg Legen har en stor betydning for en sund personlighedsudvikling. Leg er det redskab, hvormed barnet lærer noget om sig selv og om sine omgivelser, legen giver barnet oplevelser og stimulerer. I legen udvikles børnenes måde at forholde sig til hinanden på. Børnene bruger f.eks. legen til at knytte venskaber, til at udvikle identitet og afprøve forskellige roller, til at udvikle motoriske færdigheder og til at bearbejde konflikter. De erfaringer vi har fra dagligdagen i vuggestuen om leg er, at de mindre børn ofte leger parallel leg, mens de større leger rollelege. Eks. parallelleg: to børn eller flere står og leger med lego de taler ikke sammen men legen er den samme. At lege er en måde at forstå og at beherske forskellige sider ved verdenen. Børnene lever sig ind i roller, som de ser andre har og de udvikler deres fantasi og kreativitet ved at sætte de nære ting ind i stedet. F.eks. sætter de en række stole op, og børnene kører af sted i en bus. Igennem rolle legen afprøver børnene forskellige måder at forholde sig til hinanden på. Rollelege foregår i større eller mindre grupper men også alene. Når den vilde leg er i gang, bruger børnene deres krop. Vi har møbler i vuggestuen som børnene må hoppe/springe i, deres motorik udvikles ved brug af kroppen, gennem de vilde lege. Når kroppen får lov at udfolde sig, udvikles børnene intellektuelt. Børnene har brug for at lege. Vi forsøger at værne om legen ved at give børnene tiden til lange, ubrudte legeforløb, så legene kan udvikles. Det kan dog i praksis være svært at udføre, da dagen i vuggestuen har mange brud, spise, bleskift, sove og spise igen. Børnene har brug for at lege uden at blive overvåget og uden snærende regler. Via vores accept og støtte, viser vi børnene tillid og det er befordrende for deres leg. Vores erfaring er, at det er vigtigt at vi som voksne opholder os på gulvet, i børnehøjde det skaber ro og tryghed omkring børnene såvel store som små, og hvor vi kan træde ind i legen når børnene har brug for det, hvad enten det er med rekvisitter de mangler eller en som skal agere baby. Det er ligeledes vigtigt at vi som voksne er til stede ved konflikter børnene imellem, for at se eller hjælpe med at få konflikten løst på en for barnet positiv måde, evt. ved at gå ind og sætte ord på for børnene. Vi er med til at udvikle børnenes humoristiske sans ved at lave sjov med dem. 22 Perspektivplan

21 UDELIV: VI VIL FORDI VED AT Gerne at børnene får frisk luft hver dag Ude liv skaber rum og oplevelser Være på lege pladsen eller på gå ture i nærmiljøet Vi ønsker at børnene skal opleve de forskellige årstider i alt slags vejr. Vi mener det er vigtigt at børnene oplever og undersøger naturen på tæt hold og derigennem får kendskab/omsorg til dyr f.eks. snegle - larver - mariehøne - orme o.s.v.. Vi har en naturpatrulje for de 2½-årige børn fra hele vuggestuen, der sammen med en voksen fra hver stue går ud og oplever naturen 1. dag ugentlig i maj og juni. Vi har mulighed for at stoppe op og prioritere om turen skal være kort eller lang, alt efter hvad børnene bliver optaget af. Vi vægter højere at børnene går en lille tur, frem for længere ture i klapvogn, ved at gå udvikler børnene motoriske færdigheder. I perioder vælger vi kun at have lidt eller intet legetøj på legepladsen, f.eks. sandkasseting, da vi oplever at det er medvirkende til at nedsætte konflikter om legetøj, samt udvikle/stimulere børnenes kreative fantasi. I kan som forældre, opleve at ikke alle børn er ude hver dag, idet vi forsøger at undgå for mange afbrydelser i leg/aktiviteterne. Perspektivplan 23

22 MUSIK: VI VIL FORDI VED AT Give børnene mulighed for at udtrykke sig med sang og musik Musik styrker børns udvikling Synge med børnene dagligt Musik og bevægelse har betydning for børns positive udvikling, hvor der skabes mulighed for at støtte og stimulere den motoriske udvikling og styrke barnets sprogudvikling og begrebsdannelse. Børnene lærer at være sociale, at koncentrere sig, noget om deres krop og om at kunne orientere sig i et rum. Vi synger daglig med børnene på stuerne, her opfordrer børnene ofte os til at synge sange som de kender. Vi vælger i 2007 ikke at have musikpædagog i vuggestuen, men i stedet bevægelse/motorik for de største børn i samarbejde med børn/voksne fra Daginstitutionen Vesterkær og Vuggestuen Globussen i salen på Fritidscenter Vesterkær. Derfor samles vi hver onsdag formiddag alle (børn voksne)i fællesrummet, hvor der synges og laves bevægelse. En voksen fra en af stuerne har for 1 måned af gangen, ansvaret for at styre forløbet, de andre voksne viser gejsten og lysten til at synge og bevæge sig, samtidig med at børnene støttes. 24 Perspektivplan

23 SPISEVANER: VI VIL FORDI VED AT Give børnene en god oplevelse ved at være sammen når vi spiser Det styrker det sociale samvær og det giver gode oplevelser Tage individuelle hensyn til barnet Vores børn har brug for en god og varieret mad, en hyggelig og rar stemning, respekt om deres mad og spisevaner. De voksne er vejledende og giver børnene tid til at eksperimentere og prøve sig frem. Vi hjælper barnet med det barnet ikke kan selv eller beder om hjælp til. Det er OK at spilde, når man øver sig. Vi har klude med ind til bordet, så barnet selv kan eller få hjælp til at tørre op Når vi skal spise, må de store børn gerne gå med i køkkenet (kigge fra rapoen). De store børn kan i perioder hjælper med at dække bord. Ved bordet sørger vi for, at der er en god og rar stemning og der hyggesnakkes. Vi respekterer når børnene ikke vil spise maden, men prøver at motivere til at smage. Nogle børn vil gerne have samme pålæg på alle madder, hvilket er i orden, dog spørger vi dem om de ikke har lyst til at smage f.eks. den dejlige humus. Børnenes smagsløg og vaner ændrer sig. Noget kan de lide som små og andet som større, og noget spiser de absolut ikke. Børnene øser selv noget af den varme mad op på tallerkenen. Hvis de skal have hjælp, får de det. Med den varme mad er det især vigtigt for dem at vide, hvad maden består af. Derfor vil de helst have, at risen/kartoflerne ligger et sted på deres tallerken, kødet et andet sted og grønsagerne hver for sig et tredje og fjerde sted. Når det enkelte barn er færdig med at spise, opfordrer vi de største børn til at vente på hinanden inden de forlader bordet. Vi passer på, at de små ikke sidder med bøjle på trip-trap stolen for længe, idet det forhindrer børnene i selv at kravle op og ned samt deres naturlige bevægelser i siddende stilling. Perspektivplan 25

24 MADEN: VI VIL FORDI VED AT Prioriterer brugen af friske økologiske/danske råvarer højt. Det er vigtigt at børnene får en varieret kost, således at deres behov for næringsstoffer dækkes. Præsentere børnene for forskellig mad Vi prioriterer friske råvarer meget højt, såsom årstidens grønsager, frisk frugt, friske fisk og hjemmebagt brød. Til spædbørn laves der mos af frisk frugt og grød af kornprodukter, ikke færdigkøbte blandinger. Kosten tilrettelægges således, at børnene præsenteres for meget forskellig mad, det kan være indmad, fisk, grød, suppe, magert kød og fjerkræ. Maden tilberedes på forskellig vis. Fisk kan være fiskefrikadeller, fisk i fad eller fiskefilet. Kød serveres f.eks. som frikadeller, farsbrød, gryderet e. lign. Tilbehør kan være pasta, ris, kartofler, grønsager. Maden serveres i skåle og på fade, så børnene selv kan tage maden og for at maden skal se indbydende ud. Der er naturligvis ligeså mange holdninger til mad, som der er mennesker, men ved at vi voksne omtaler maden positivt, kan vi medvirke til at børnene får lyst til at smage på den mad der serveres og der igennem får en sund og varieret kost. Det er en selvfølge, at køkkenet og servicet holdes rent. Vuggestuens køkken bliver to gange årligt kontrolleret af Fødevareregion Nordjylland. 26 Perspektivplan