Vuggestuen Skydebanevej

Transkript

1

2 FORORD: Du sidder med perspektivplanen 2008 for vuggestuen. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og vuggestuens personale. Meningen er at skue fremad i tiden. At vi sætter nogle mål for det kommende års arbejde i vuggestuen. Vi overvejer hvilken hverdag, vi ønsker for børnene og de voksne i vuggestuen. Der er hvert år siden Lov om forældrebestyrelser i daginstitutioner og Lov om læreplaner i dagtilbud trådte i kraft, henholdsvis i 1993 og 2004, blevet udarbejdet en perspektivplan for vuggestuen. Denne perspektivplan for 2008 tager udgangspunkt i planen fra forrige år. Vi arbejder videre med vores mål og dokumentation af disse. Det er vores håb at alle forældre har lyst til at læse perspektivplanen 2008, og at mange forældre får lyst til at stille spørgsmål til planen. Det er endvidere vores håb, at den kan inspirere til gode pædagogiske diskussioner på vuggestuen i Planen skal endvidere være med til at profilere vuggestuen udadtil i forhold til nye forældre og samarbejdspartner i lokalområdet. Perspektivplanen 2008 skal ses som et arbejdsredskab, der kan gøre det daglige pædagogiske arbejde i vuggestuen mere målbart, til gavn for børn, personale og forældre. God læselyst! Perspektivplan

3 INDHOLDSFORTEGNELSE HVEM ER VI?... 5 HVAD FÅR FORÆLDRE TIL AT VÆLGE VUGGESTUEN SKYDEBANEVEJ:... 6 PROFESSIONELT PERSONALE:... 6 PÅ BØRNENES PRÆMISSER:... 6 LYS, LUFT I GRØNNE OMGIVELSER:... 6 ERNÆRINGSRIGTIG MAD:... 6 LÆRINGS RUM:... 7 Læreplaner:... 7 Tema: Sociale kompetencer... 8 Tema: Sprog... 9 Tema: Krop og bevægelse Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Tema: Barnets alsidige personlighedsudvikling Tema: Naturen og naturfænomener PÆDAGOGISKE RETNINGSLINJER: Omsorg: Leg: Traditioner: Det er vigtigt for os: MODTAGELSE AF NYE BØRN MODTAGELSE AF BØRN I HVERDAGEN: BØRN MED SÆRLIGE BEHOV: LEG: UDELIV: BEVÆGELSE SANG OG MUSIK: SPISEVANER: MADEN: Kostpolitik: AKTIVITETER Måned: Børn: Forældre: Personale: BUDGET-ANVENDELSE: ØNSKESEDDEL: SAMARBEJDET VUGGESTUEN/ FORÆLDREBESTYRELSEN/FORÆLDRENE: FORÆLDREBESTYRELSEN: Perspektivplan

4 BESTYRELSESSAMMENSÆTNING ÅR PÆDAGOGISK SAMARBEJDE: LOKALT SAMARBEJDE: FYSISKE FORHOLD: ÅBNINGSTIDER: Vi holder lukket: FORÆLDREBETALING: PERSONALESAMMENSÆTNING: Krummerne: Bamserne: Nuserne; Radiserne: Køkken: Rengøring: Perspektivplan

5 HVEM ER VI? Vuggestuen er Aalborg Kommunes ældste vuggestue. Vuggestuen kunne i 1996 fejre 50 års fødselsdag. I et tidligere vandrehjem på Kastetvej, indviede Aalborg Kommune vuggestuen i en toetages bygning, den 22. august Normeringen var dengang 50 børn, i 1990 blev normeringen udvidet til 53 børn, p.g.a. arbejdstidsnedsættelse. Efter indflytningen i ny bygning den 27. september 1995 modtog vuggestuen 40 børn, der.1. november 2001, ændres til 44 børn. Børnene har deres hjemmebase på 4 stuer: Vuggestuens adresse er: Krummerne Bamserne Nuserne Radiserne Vuggestuen Skydebanevej Skydebanevej 4 A 9000 Aalborg Tlf Mail Vug-skydebanevej@aalborg.dk Perspektivplan 5

6 HVAD FÅR FORÆLDRE TIL AT VÆLGE VUGGESTUEN SKYDEBANEVEJ: PROFESSIONELT PERSONALE: Aktiverer og udfordrer, men på barnets præmisser. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov. Fleksibilitet og samarbejde på tværs af stuerne. Altid flere voksne til rådighed/til stede. Fleksibel åbningstid. Der lægges op til åben dialog mellem personale og forældre. PÅ BØRNENES PRÆMISSER: Gode fysiske rammer, der giver mulighed for selv at vælge. Aktiviteter og udfordringer, der udvikler og inspirerer. Faste daglige rutiner, der giver trygge børn og forældre. LYS, LUFT I GRØNNE OMGIVELSER: Børnene er ude hver dag. Sover ude så længe som muligt. Legeplads med gemmesteder. Tæt ved skov og fjord ERNÆRINGSRIGTIG MAD: Hjemmelavet økologisk mad af god kvalitet. Rene råvarer økologisk. Variation med udgangspunkt i årstiden 6 Perspektivplan

7 LÆRINGS RUM: Læring for barnet/børnene er en social proces, der foregår i samspil med andre og den sammenhæng læringen foregår i har betydning for resultatet. En sammenhæng hvor de voksne som omgås barnet skaber betingelserne for udviklingsprocessen. Kroppen og legen er central for barnets læring. Barnets læring er knyttet til kroppen og brugen af denne, det er gennem kroppen at barnet bevidstgøres og erkender sig selv og omverden. Når barnet føler sig tryg og får omsorg sker der udvikling og læring i barnets eget tempo. Det afgørende for at erhverve legekompetencer er deltagelse i legen og det at barnet bevæger sig fra at kigge på, til selv at være deltager i legen. Når barnet begriber verden på nye måder, finder nye måder at agere på og bliver en person i relation til den verden barnet er en del af, indebærer det at vi voksne må begribe og handle i forhold til barnet på nye måder (nærmeste udviklingszone). Citat: Jeg hører og glemmer Jeg ser og husker Jeg gør og forstår Læreplaner: Den 1. august 2004, trådte loven om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner i kraft. I vuggestuen er der på denne baggrund udarbejde læreplaner for børn fra 0 år til børnehavealder, som giver mulighed for udvikling og læring. De pædagogiske læreplaner skal med udgangspunkt i børnene, beskrive vuggestuens arbejde med mål for læring og indeholde pædagogiske beskrivelser af relevante mål for hvilke kompetencer den pædagogiske læring i vuggestuen skal lede frem imod. En beskrivelse af læring i dagligdags aktiviteter, hvor børnene lærer af det de ser, hører, mærker og oplever selv, eller sammen med andre. I vores læreplansarbejde, har vi valgt i år at have fokus på børns sociale kompetencer, idet vi ved at styrke de sociale kompetencer, skaber grobund for at kunne indgå aktivt i fællesskaber. Vi vil især guide børnene i at samarbejde, udvise empati og respekt for andre. Nedenfor følger skema med mål inden for følgende temaer: Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets alsidige personlighedsudvikling Natur og naturfænomener Perspektivplan 7

8 Tema: Sociale kompetencer Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Lære børnene turtagning, at vente på og skiftes til at prøve. Guide og vise hvordan man kan skiftes til at prøve eller låne. Sætte ord på: Nu er det din tur, og så er det.. Og så prøver..lige om lidt. Når børnene selv bruger begrebet din tur min tur, sætter ord på, venter og lader hinanden komme til. Beskrive i dagbogen, hvordan børnene lærer at vente på tur. Foto og tekst dokumentation Midtvejsevaluering på pædagogmøde den 16.juni 8 Perspektivplan

9 Tema: Sprog Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Styrke børnene i at bruge sproget til at håndtere en konflikt Vise hvordan de kan få en ting tilbage ved at række hånden frem og sige: Taaak, må jeg få den igen, eller Værsgo, kan du give den til. igen. eller Sig nej til.. den leger jeg med. Når vi ser at børnene selv kan klare de små daglige kontroverser om legetøj og lignende. Beskrive i dagbogen, hvordan børnene udvikler sig og lærer at bruge sproget til at håndtere konflikter. Midtvejsevaluering på pædagogmøde den 16.juni Ved at sætte ord på det der sker i situationen og bekræfte/anerkende barnets initiativ til selv at håndtere konflikten. Hun tog lige det du legede med. Det vil du ikke ha. Det er fint du sige:den leger jeg med og tager den tilbage. Perspektivplan 9

10 Tema: Krop og bevægelse Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Lære børnene at holde i hånd, i en rundkreds. Vi går foran og viser hvordan man laver en rundkreds, når vi har sanglege. Når alle børnene holder i hånden og rundkredsen er sluttet. Fælles sange og lege hver uge. Fotodokumentation. Midtvejsevaluering på pædagogmøde den 16.juni 10 Perspektivplan

11 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Støtte børnene i at være opmærksomme på hinanden. Sige godmorgen og bruge barnets navn. Sætte ord på børnenes initiativer og dermed skabe fælles fokus. Når børnene selv med initiativer viser, at de er opmærksomme på hinanden. Gøres i det daglige. Beskrive i dagbogen, når vi ser tegn på, at de er opmærksomme på hinanden. Midtvejsevaluering på pædagogmøde den 16.juni Perspektivplan 11

12 Tema: Barnets alsidige personlighedsudvikling Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Styrke børnene i at udvikle evnen til at handle positivt i samspil med andre. Give børnene mulighed for at vise at de selv kan, ved at støtte deres initiativer, opmuntre og guide dem i deres forsøg på selv at omgås de andre børn. Når børnene tager initiativer til at handle selv. Sker i det daglige. Tage billeder af processerne med tekst der fortæller, hvad og hvordan børnene lærer og handler i positivt samspil med andre børn Midtvejsevaluering på pædagogmøde den 16. juni. 12 Perspektivplan

13 Tema: Naturen og naturfænomener Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation Vi vil Ved at Støtte børnene i at få fælles oplevelser ude i naturen. Være på legepladsen hver dag og give børnene mulighed for på egen hånd at udforske naturen sammen. Turer til vandet eller i skoven i små grupper. Når børnene viser glæde og lyst til at være ude sammen. Gøres løbende hele året rundt. Foto og tekst dokumentation. Midtvejsevaluering på pædagogmøde den 16.juni Sørge for positiv ledelse og skabe fælles fokus, når et eller flere børn bliver optaget af et naturfænomen. Perspektivplan 13

14 PÆDAGOGISKE RETNINGSLINJER: Udgangspunktet er at alle er unikke, hvilket medfører en forskellighed, som vi anser for at være en styrke og ikke en begrænsning. Vi ser barnet som et selvstændigt individ, som vi møder med positive forventninger og respekt. Kun gennem forståelse, imødekommenhed, åbenhed og trygge forhold omkring børnenes aktuelle behov, kan vi skabe mulighed for den bedste udvikling. Igangsættende, inspirerende, fleksible og nærværende voksne som kan stille krav, men også acceptere at blive krævet noget af, er nødvendige for at skabe så åbent et miljø som muligt. Forældre til børn i vuggestuen vil opleve at vi både har læring igennem strukturerede og ustrukturerede aktiviteter. Der kan i perioder være brug for mere voksenstyring end i andre perioder, men vi er meget opmærksomme på igen at nedtrappe styringen. De voksne er vejledende og giver børnene tid til at eksperimentere og prøve sig frem. Vi har et mål, men er forskellige voksne og børnegrupper på de 4 stuer, derfor kan forældrene opleve at det der lige nu er læring for nogle børn ikke nødvendigvis er læring for alle børn i vuggestuen Man kan sige at vi som voksne giver børnene smagsoplevelser, ved at vi henholdsvis går foran, indtil barnet har fået smag for det at lære om noget hvorefter den voksne går ved siden af dvs tilpasse den støtte som barnet har brug for, når barnet kan selv, befinder den voksne sig bag barnet Det kan også beskrives som stilladsarbejde at skabe læring for barnet i nærmeste udviklingszone (Vygotsky), dvs at tilpasse den støtte barnet har brug for, til at klare noget nyt og med det som udgangspunkt at barnet kan klare det på egen hånd senere. Vi kan som voksne udgøre stilladser på flere måder, feks. ved vores tilstedeværelse, ved verbal guidning, ved verbal benævnelse for derefter at flytte stilladset til nye behov Omsorg: Vi er en personalegruppe for hvem omsorg, tillid og nærvær for børnene er vigtig.. Børnene tilbringer ofte lang tid i institutioner og de har krav på at blive set af engagerede voksne. Vi prioriterer at støtte og vejlede det enkelte barn eller en bestemt gruppe højere, end at alle børn skal have samme oplevelse på samme tid. Derfor tager vi os tid til børnene og giver dem det samvær, de har behov for således at der kan ske udvikling og læring, f.eks. knus - kram - at være på skødet - en snak - læse/se i bøger - gå ture - indgå i børnenes leg danse synge og lave sjov. Leg: Vi har stor respekt for barnets udvikling og læring, og ser legen som en selvstændig funktion med meget stor værdi. Det er bl.a. igennem legen at børnene tilegner sig viden, sprog, sociale færdigheder og erfaring. Derfor er der i vuggestuen rum til at lege og udfolde sig fysisk ude og inde. 14 Perspektivplan

15 Traditioner: Der er året igennem faste traditioner der er vigtige for vuggestuens børn og personale at fastholde (se aktivitetskalender og velkomstfolder). Det er vigtigt for os: At børnene har en god og tryg hverdag uden stress. At børnene får selvværd og mulighed for at udvikle sig til aktive og selvstændige mennesker. At børnene har mulighed for at udvikle social bevidsthed. At børnene ser gode voksenmodeller. Perspektivplan 15

16 Fokus 2008: Kompetenceudvikling: For at sikre kompetenceudvikling i vuggestuen vil vi fortsætte vores rigtig gode arbejde med Marte Meo metoden. Marte Meo betyder ved egen kraft og er en metode baseret på videooptagelser fra dagligdagen i vuggestuen. Marte Meo metoden tager altid udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, derfor arbejder vi videre med at implementerer metoden i personalegruppen, således at metoden i højere grad anvendes i dagligdagen som en integreret del hos den enkelte. Metoden er med til at styrke udviklingen og kvaliteten af det daglige arbejde. Vi vil fortsat skabe rum, til kollegial respons ved så mange pædagogmøder som muligt. Hele personalegruppen vil i de følgende 2 år deltage aktivt i et uddannelsesprojekt, igangsat af Småbørnsafsnittet i Aalborg Kommune, der skal medvirke til at skabe fælles faglig reference, for os alle, i vores arbejde med børn med særlige behov/udsatte børn. Dokumentation/Evaluering. Vi vil fortsat arbejde med dokumentation, såvel den praktiske som den pædagogiske dokumentation. Vi vil målrette vores dokumentation i forhold til de seks læringstemaer, med fokus på børnenes sociale kompetence. Gennem dokumentation vil vi formidle de daglige aktiviteter for såvel forældre som personalet. Dokumentationen vil også være til glæde for børnene, da den giver børnene mulighed for at huske. Til brug for dokumentation har vi følgende muligheder, brug af digitalt kamera, diktafon, iagttagelsesmetoder og videooptagelser Vi vil 2 gange i løbet af året, på den enkelte stue (stuemøde/pædagogmøde) evaluere målene, for at følge op på om læreprocesserne leder frem til de opstillede mål. Derfor er det en nødvendig forudsætning at der er tid til at planlægge og reflektere over såvel teoretiske begrundelser samt udførsel af pædagogisk praksis. Vi vil derfor i løbet af året evaluere vores ny mødestruktur samt den tid pædagogerne nu anvender til refleksion og planlægning. Værdier. Vi vil fortsat arbejde med at integrere og arbejde med det fælles værdi sæt for Familie og beskæftigelses forvaltningen, som består af 4 hovedpunkter, professionalisme, kompetenceudvikling, engagement og samarbejde/respekt. Værdierne er integreret i perspektivplanen, men for at sikre en fortsat udvikling, vil de være en naturlig del af medarbejder- og udviklingssamtalerne. 16 Perspektivplan

17 Sygefravær: Vi følger op på sygefastholdelsespolitikken med samtaler for syge medarbejder. Vi må konstatere at arbejdspresset for medarbejderne er blevet større de seneste år, vi må holde øje med om fravær kan skyldes arbejdsbetinget vilkår f. eks. ved at se på ændringer i organisering af vores arbejde samt sikre en forventningsafstemning ift personalet arbejde. APV: Vi udarbejder pt. handleplan ift. vores arbejdsmiljø, hvorefter vi vil skabe tid og rum til en fælles dialog i personalegruppen omkring indhold i handleplanen. Perspektivplan 17

18 MODTAGELSE AF NYE BØRN: VI VIL FORDI VED AT Have en god og vellykket modtagelse. Det skaber tryghed, tillid og knytter bånd. Forældrene får den tid de har brug for, til at fortælle, hvordan de ser deres barn, hvordan er barnets dagsrytme samt andre oplysninger som forældrene finder relevant. Pædagogerne fortæller om vuggestuens hverdag. For at opnå en velfungerende vuggestue, er det væsentlig at både personale og forældre er engagerede. Det er naturligvis pædagogernes opgave at sikre, at kontakten er til stede. Der udsendes et velkomstbrev og en folder til barnet fra den enkelte stue, inden barnet begynder. Forældrene får udleveret Barnets bog når barnet begynder i vuggestue. En bog som handler om det enkelte barn og dets familie, så vi kan lære Jer og Jeres barn rigtig godt at kende. Bogen vil blive brugt til barnets oplevelser gennem hele vuggestueperioden, både af vuggestuens personale, men også gerne af Jer som forældre. Børnene har generelt megen glæde af bogen og den vil ofte blive brugt. Via bogen kan barnet opnå tryghed f.eks. når barnet savner mor/far er det rart at kunne finde billeder fra hjemmet. Vi ser bogen som en mulighed for at bygge bro mellem hjem og vuggestuen. Barnet får en kontaktperson når han/hun begynder i vuggestuen. At forældre - barn og pædagog har nogle samtaler inden tiden i vuggestuen begynder. Samtalerne skal bruges til at skabe tryghed mellem parterne og til at knytte bånd. Vi har stor forståelse for hvilken omvæltning i barnets og forældrenes liv, en institutionsstart er, det er derfor af stor vigtighed, at der er tid til en god og vellykket modtagelsesfase. Vores erfaring siger, at det er af stor vigtighed at have en nogenlunde fast procedure for, hvordan barnets første tid i vuggestuen skal forløbe, idet barnet skal lære en ny sikker base at kende. For at vuggestuen kan udgøre denne base, skal kontaktperson og barn have mulighed for at lære hinanden at kende. Der skal dog understreges, at der altid tages individuelle hensyn i forhold til det enkelte barn. Første dag: Barnet og forældre er sammen på vuggestuen om formiddagen fra kl til Personalet forsøger stille og roligt at få kontakt med barnet. 18 Perspektivplan

19 Anden dag: Som første dag. Tredje dag: Forældrene går en lille tur om formiddagen, så personalet kan se hvordan barnet reagerer på, at de går. Hvis det går fint, spiser barn og forældre mad sammen med de andre børn på stuen. Fjerde dag: Som tredje dag. Men med mulighed for at barnet bliver puttet af personalet uden forældrenes deltagelse. Femte dag: Barnet afleveres og hentes af forældrene, som var det en normal dag, hvor forældrene er på arbejde. Der holdes en forældresamtale efter at barnet har været i vuggestuen i 3 måneder. Kort tid før barnet skal begynde i børnehave, får forældrene ligeledes tilbudt en samtale. Herud over afholdes der forældresamtaler efter behov, d.v.s. at hvis I som forældre ønsker en samtale, er I til enhver tid velkommen til at aftale dette med personalet på stuen. Den daglige kontakt prioriteres højt. Vi ved, at forældre kan være bekymrede, vi vil give forældrene lov til at snakke, ved at lytte og forstå. Vi vil hjælpe med at få sagt farvel ved adskillelsen, som er vigtig at forældrene tager ansvar for. Forældrene bliver opfordret til at ringe i vuggestuen i løbet af dagen, hvis man har behov/interesse eller er bekymret for barnet. Personalet er imødekommende og respekterer de enkelte forældre og deres meninger Perspektivplan 19

20 MODTAGELSE AF BØRN I HVERDAGEN: VI VIL FORDI VED AT Skabe tryghed i hverdagen. Tryghed er en forudsætning for barnets udvikling. Den daglige modtagelse gøres tryg og tillidsvækkende, ved at vi møder barnet med omsorg, nærvær, varme og åbenhed. Når du/i bringer Jeres barn i vuggestuen, er det vigtigt for os at tale med Jer. Vi lægger vægt på, at barnet bliver afleveret på en positiv måde, d.v.s. en snak om hvordan barnet har haft det, siden vi så Jer sidst. Beskeder om barnet gives til de voksne fra barnets stue, såfremt de er på arbejde når barnet afleveres/hentes. Eks. hvordan har Jeres barn spist, sovet, haft det eller andre små oplevelser, som kan være af betydning for barnets dag, og at vi som voksne kan forstå betydningen af snakken, hvis barnet forsøger at fortælle om en oplevelse i løbet af dagen, (for at skabe sammenhæng imellem de to verdener hjem og vuggestue). Vi tilstræber at vinke farvel med en voksen fra barnets stue, da det skaber tilhørsforhold for resten af dagen. Det er vigtigt, at børnene ser forældrene gå - får sagt farvel og goddag. Vores erfaringer siger at det er vigtigt at forældrene tager ansvaret for at sige farvel. Barnet skal ikke selv tage initiativ. Når forældrene tager ansvar, er positive og trygge ved afleveringen, mærker barnet dette og afskeden gøres hermed lettere. Vores erfaringer siger, at mange voksne kan skabe uro/utryghed for de mindste børn, derfor henstiller vi til, når forældrene afleverer/henter barnet, at af - og påklædning foregår i garderoben. Når barnet bliver hentet i vuggestuen, tilstræber vi, at de personer som er tilbage i institutionen ved, hvordan Jeres barn har haft det i løbet af dagen. Vi har på hver stue dagsedler med Jeres børns sove tider, samt andre vigtige meddelelser, i en dagbog på stuen skrives hvad børnene har oplevet, f.eks. været på tur, på legepladen el. lign. I opfordres til at kigge ovenstående Det er vigtigt, at barnet får sagt farvel til de personer, der er tilbage i vuggestuen - og vi ses i morgen. 20 Perspektivplan

21 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV: VI VIL FORDI VED AT Arbejde med barnet i mindre grupper for at skabe overskuelighed Vi vil styrke barnets mulighed for læring og udvikling Anvende Marte Meo principperne, ved at tage udgangspunkt i barnets ressourcer og relationer mellem barn og voksen. Ved at udarbejde handleplaner til styrkelse at barnets udvikling I vuggestuen møder vi børn med særlige behov, dvs. børn der af forskellige årsager har brug for ekstra opmærksomhed og kontakt. Det kan f.eks. være børn der har oplevet at forældre bliver skilt, mister en nær relation, har fået et nyt familiemedlem, handicappede børn eller børn med en anden nationalitet. Det er vigtigt at vi som voksne møder disse børn, med indlevelse og forståelse og at vi giver dem ekstra omsorg og opmærksomhed, da det er relationen mellem barn og voksen, der er forudsætning for læring og udvikling. For at støtte barnet med særlige behov, mener vi det er vigtigt at tage udgangspunkt i barnets egne ressourcer. Det kan vi bla. gøre med Marte Meo metoden. Marte Meo betyder ved egen kraft og er en metode baseret på videooptagelser fra dagligdagen i vuggestuen. Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen Maria Arts og har været anvendt i Danmark siden Det er en metode til at styrke relationer og kommunikationer mellem børn og voksne, ligesom metoden styrker barnets sociale kompetencer. Marte Meo tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. Videooptagelser og analyse af samspil fra dagligdagen gør det muligt at få øje på det enkelte barns kompetencer, og herfra kan der sættes nye mål for udvikling/læring og samspil. Personalet i vuggestuen støtter og hjælper hinanden, men vi har også mulighed for at kontakte/hente råd og vejledning ved konkrete problematikker hos f.eks. Tværfaglig Team - Børneterapeuterne eller Talepædagog. Når der i sådanne tilfælde samarbejdes, vil det enkelte barn være anonymt. Er barnet ikke anonymt, vil I som forældre altid være med i samarbejdet. Som forældre er det også muligt selv at kontakte Det Tværfaglige Team og Talepædagog. Et barn kan måske have brug for mere omsorg og støtte, end det er muligt i vuggestuen, i disse situationer vil vuggestuen skrive en underretning. Her vil samarbejdet altid foregå i tæt samarbejde med Jer som forældre, således at I har kendskab til hvad der sker omkring Jeres barn. Hvis I som forældre er bekymret for Jeres barn, har I altid mulighed for at få en snak med primærpædagogen, der i hverdagen skaber den nære og tætte relation til Jeres barn og Jer som familie. Perspektivplan 21

22 LEG: VI VIL FORDI VED AT Skabe rum og tid for leg Legen skaber mulighed for udvikling, trivsel og sociale relationer Støtte børnene i deres leg Legen har en stor betydning for en sund personlighedsudvikling. Leg er det redskab, hvormed barnet lærer noget om sig selv og om sine omgivelser, legen giver barnet oplevelser og stimulerer. I legen udvikles børnenes måde at forholde sig til hinanden på. Børnene bruger f.eks. legen til at knytte venskaber, til at udvikle identitet og afprøve forskellige roller, til at udvikle motoriske færdigheder og til at bearbejde konflikter. De erfaringer vi har fra dagligdagen i vuggestuen om leg er, at de mindre børn ofte leger parallel leg, mens de større leger rollelege. Eks. parallel leg: to børn eller flere står og leger med lego de taler ikke sammen men legen er den samme. At lege er en måde at forstå og at beherske forskellige sider ved verdenen. Børnene lever sig ind i roller, som de ser andre har og de udvikler deres fantasi og kreativitet ved at sætte de nære ting ind i stedet. F.eks. sætter de en række stole op, og børnene kører af sted i en bus. Igennem rolle legen afprøver børnene forskellige måder at forholde sig til hinanden på. Rollelege foregår i større eller mindre grupper men også alene. Når den vilde leg er i gang, bruger børnene deres krop. Vi har møbler i vuggestuen som børnene må hoppe/springe i, deres motorik udvikles ved brug af kroppen, gennem de vilde lege. Når kroppen får lov at udfolde sig, udvikles børnene intellektuelt. Børnene har brug for at lege. Vi forsøger at værne om legen ved at give børnene tiden til lange, ubrudte legeforløb, så legene kan udvikles. Det kan dog i praksis være svært at udføre, da dagen i vuggestuen har mange brud, spise, bleskift, sove og spise igen. Børnene har brug for at lege uden at blive overvåget og uden snærende regler. Via vores accept og støtte, viser vi børnene tillid og det er befordrende for deres leg. Vores erfaring er, at det er vigtigt at vi som voksne opholder os på gulvet, i børnehøjde det skaber ro og tryghed omkring børnene såvel ældste som yngste, og hvor vi kan træde ind i legen når børnene har brug for det, hvad enten det er med rekvisitter de mangler eller en som skal agere baby. Det er ligeledes vigtigt at vi som voksne er til stede ved konflikter børnene imellem, for at se eller hjælpe med at få konflikten løst på en for barnet positiv måde, evt. ved at gå ind og sætte ord på for børnene. Vi er med til at udvikle børnenes humoristiske sans ved at lave sjov med dem. 22 Perspektivplan

23 UDELIV: VI VIL FORDI VED AT Gerne at børnene får frisk luft hver dag Ude liv skaber rum og oplevelser Være på lege pladsen eller på gå ture i nærmiljøet Vi ønsker at børnene skal opleve de forskellige årstider i alt slags vejr. Vi mener det er vigtigt at børnene oplever og undersøger naturen på tæt hold og derigennem får kendskab/omsorg til dyr f.eks. snegle - larver - mariehøne - orme o.s.v.. Vi vægter højere at børnene går en lille tur, frem for længere ture i klapvogn. Ved at gå, udvikler børnene motoriske færdigheder. Vi har mulighed for at stoppe op og prioritere om turen skal være kort eller lang, alt efter hvad børnene bliver optaget af. I perioder vælger vi kun at have lidt eller intet legetøj på legepladsen, f.eks. sandkasseting, da vi oplever at det er medvirkende til at nedsætte konflikter om legetøj, samt udvikle/stimulere børnenes kreative fantasi. I kan som forældre, opleve at ikke alle børn er ude hver dag, idet vi forsøger at undgå for mange afbrydelser i leg/aktiviteterne. Perspektivplan 23

24 BEVÆGELSE SANG OG MUSIK: VI VIL FORDI Give børnene mulighed for at udtrykke sig med bevægelse sang og musik Bevægelse sang og musik styrker børns udvikling VED AT Synge og bevæge os dagligt Musik sang og bevægelse har betydning for børns positive udvikling, hvor der skabes mulighed for at støtte og stimulere den motoriske udvikling og styrke barnets sprogudvikling og begrebsdannelse. Børnene lærer at være sociale, at koncentrere sig, noget om deres krop og om at kunne orientere sig i et rum. Vi synger daglig med børnene på stuerne, her opfordrer børnene ofte os til at synge sange som de kender. Vi har bevægelse/motorik for de ældste børn i salen på Fritidscenter Vesterkær 1xugentlig, dog ikke juli og december måned. Vi samles alle hver fredag formiddag (børn voksne)i fællesrummet, hvor der synges og laves bevægelse. De voksne fra en af stuerne har for 3 måned af gangen, ansvaret for at styre forløbet, de andre voksne viser gejsten og lysten til at synge og bevæge sig, samtidig med at børnene støttes. 24 Perspektivplan

25 SPISEVANER: VI VIL FORDI VED AT Give børnene en god oplevelse ved at være sammen når vi spiser Det styrker det sociale samvær og det giver gode oplevelser Tage individuelle hensyn til barnet Vores børn har brug for en god og varieret mad, en hyggelig og rar stemning, respekt om deres mad og spisevaner. De voksne er vejledende og giver børnene tid til at eksperimentere og prøve sig frem. Vi hjælper barnet med det barnet ikke kan selv eller beder om hjælp til. Det er OK at spilde, når man øver sig. Vi har klude med ind til bordet, så barnet selv kan eller få hjælp til at tørre op Når vi skal spise, må de ældste børn gerne gå med i køkkenet (kigge fra rapoen). De ældste børn kan i perioder hjælper med at dække bord. Ved bordet sørger vi for, at der er en god og rar stemning og der hyggesnakkes. Vi respekterer når børnene ikke vil spise maden, men prøver at motivere til at smage. Nogle børn vil gerne have samme pålæg på alle madder, hvilket er i orden, dog spørger vi dem om de ikke har lyst til at smage f.eks. den dejlige humus. Børnenes smagsløg og vaner ændrer sig. Noget kan de lide som små og andet som større, og noget spiser de absolut ikke. Børnene øser selv noget af den varme mad op på tallerkenen. Hvis de skal have hjælp, får de det. Med den varme mad er det især vigtigt for dem at vide, hvad maden består af. Derfor vil de helst have, at risen/kartoflerne ligger et sted på deres tallerken, kødet et andet sted og grønsagerne hver for sig et tredje og fjerde sted. Når det enkelte barn er færdig med at spise, opfordrer vi de ældste børn til at vente på hinanden inden de forlader bordet. Vi passer på, at de yngste ikke sidder med bøjle på trip-trap stolen for længe, idet det forhindrer børnene i selv at kravle op og ned og deres naturlige bevægelser i siddende stilling. Perspektivplan 25

26 MADEN: VI VIL FORDI VED AT Prioriterer brugen af friske økologiske/danske råvarer højt. Det er vigtigt at børnene får en varieret kost, således at deres behov for næringsstoffer dækkes. Præsentere børnene for forskellig mad Vi prioriterer friske råvarer meget højt, såsom årstidens grønsager, frisk frugt, friske fisk og hjemmebagt brød. Til spædbørn laves der mos af frisk frugt og grød af kornprodukter, ikke færdigkøbte blandinger. Kosten tilrettelægges således, at børnene præsenteres for meget forskellig mad, det kan være indmad, fisk, grød, suppe, magert kød og fjerkræ. Maden tilberedes på forskellig vis. Fisk kan være fiskefrikadeller, fisk i fad eller fiskefilet. Kød serveres f.eks. som frikadeller, farsbrød, gryderet e. lign. Tilbehør kan være pasta, ris, kartofler, grønsager. Maden serveres i skåle og på fade, så børnene selv kan tage maden og for at maden skal se indbydende ud. Der er naturligvis ligeså mange holdninger til mad, som der er mennesker, men ved at vi voksne omtaler maden positivt, kan vi medvirke til at børnene får lyst til at smage på den mad der serveres og der igennem får en sund og varieret kost. Det er en selvfølge, at køkkenet og servicet holdes rent. Vuggestuens køkken bliver årligt kontrolleret af Fødevareregion Nordjylland. 26 Perspektivplan

27 Kostpolitik: Hvorfor en kostpolitik: Sund og varieret mad er sammen med frisk luft og bevægelse en vigtig forudsætning for at sikre det enkelte barns trivsel, såvel fysisk som psykisk, samt et godt helbred, ligesom det kan være med til at forebygge sygdomme. Børn har brug for god og sund mad flere gange i løbet af dagen for at kunne deltage aktiv i hverdagen. Størstedelen af dagens måltider spises ved hovedmåltiderne, men især for børn er mellemmåltiderne en stor del af den samlede mængde mad, hvilket betyder at det er vigtigt at også mellemmåltider er sunde og varieret, da de også skal være med til at dække behovet for vitaminer, mineraler og energi. Via sund kost vil vi være med til at sikre, at det enkelte barn opnår en jævn forbrænding dagen igennem, således at barnet derved opnår overskud og energi til at indgå aktiv i egen hverdag. Mål: At vi er med til at sikre trivsel gode og sunde kostvaner for det enkelte barn. Vi serverer økologisk/dansk mad for børnene. Gennem den daglige madlavning tages der højde for brug af gode økologiske eller danske råvarer. Hvis børnene medbringer mad, f.eks. til børnenes fødselsdage, skal det være ud fra de økologiske rammer for vuggestuen, hvori bl.a. slik og sodavand ikke indgår. Vi ønsker ikke at være fanatiske, men vi mener, at det er vigtigt at signalere, at hygge og fest ikke kun kædes sammen med sødt og usundt, men at sund mad også kan være lækker. Morgenmad: kl : kl. 8.30: Middag: kl.10.45: Der serveres grød samt økologisk letmælk. Der tilbydes rugbrød m. smør og mælk/vand at drikke. En ugentlig dag med suppe, hertil serveres der brød. En ugentlig dag med grød, varieret grød der serveres med ka nel/sukker/smør frugtkompot. En ugentlig dag med smør selv. Dette er hjemmebagte rugbrød, hertil pålæg, som kan være leverpostej, humus, frugtpålæg mm., en lun ret evt. fiskefilet, frikadelle og lidt rå grønsager evt. gulerod/persillerødder/agurkestave. De øvrige to dage: Kartofler/ris/bulgur/pasta, hertil kød, fisk, indmad samt kogte grønsager el. råkost. Der tages udgangspunkt i årstidens økologiske/danske grøntsager og priser på friske fisk. Perspektivplan 27

28 Eftermiddag: kl : Vi er opmærksomme på dansk madkultur, som f.eks. kan være frikadeller/bøf og lign. En dag med surmælksprodukter eller frugtgrød med letmælk. To dage med hjemmebagt rugbrød og frisk frugt. En dag med hjemmebagt boller med smør samt frisk frugt.. En dag med hjemmebagt brød med smør samt frisk frugt. Til formiddags og eftermiddags mad får børnene tilbudt økologisk letmælk samt vand at drikke. Til middagsmaden får børnene tilbudt vand. BØRN 0-1 ÅR: Middag: De bliver dagligt tilbudt kartofler og varieret grøntsager afhængig af årstiden. samt kogt kødbolle/fisk/indmad/fjerkræ. Middagsmaden serveres aldrig uden smør/olie. Børn under 1 år drikker hertil brikmælk eller vand. Eftermiddag: Mælkegrød med frugtmos evt. pære/æble/banan, som er blendet eller kogt, med smør/olie. Der serveres ikke nyt mad til børn under 1 år, før det er aftalt individuelt med forældrene. Børn med allergi tages der hensyn til, men kræves der ekstra forarbejdning af maden fra køkkenets side, kræves der en lægedokumentation for barnets allergi. Vi prioriterer ved ansættelse af køkkenpersonale, at de er uddannet, for så vidt vores økonomi måtte række. 28 Perspektivplan

29 AKTIVITETER 2008 Måned: Børn: Forældre: Personale: Januar Jako Bole teater Motorik hver tirsdag for de ældste børn Forældrebestyrelsesm øde Orienteringsmøde (hver mandag) Pædagogmøde. Hver tirs ons tors og fredag middagsmøder. Februar Fastelavn den 1. februar. Motorik hver tirsdag for de ældste børn Marts Motorik/bevægelse hver tirsdag for de ældste børn. Børnegudstjeneste i Vesterkær kirke Forældrekaffe den 1. februar kl Orienteringsmøde (hver mandag) Personalemøde Middagsmøder Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder. Pædagogmøde. Foredragsaften for vuggestuerne og område Øst om kommunikation med humor som forløser. Kompetence udvikling for alle ansatte i vuggestuen den 26 og 27. marts April Motorik/bevægelse hver tirsdag for de ældste børn Forældrebestyrelsesm øde den 1. april Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder Pædagogmøde Maj Juni Bedsteforældredag den 11.maj. Motorik/bevægelse hver tirsdag for de ældste børn Den 12. juni sommerfest for børn som skal i Bh. Fest i Vest, den 6. juni Motorik/bevægelse for de ældste børn. Tema: vand i ugerne 25 og 26. Forældrebestyrelsesm øde Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder Personalemøde Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder. Pædagogmøde Den 12. juni sommerfest for børn som skal i Bh. Juni. Perspektivplan 29

30 Juli Sommerferie Sommerferie Sommerferie August Vuggestuens fødselsdag den 21. August Motorik/bevægelse for de ældste børn Forældrebestyrelsesm øde Vuggestuens fødselsdag den 21. august august Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder Personalemøde Vuggestuens fødselsdag den 21. august September Børnegudstjeneste i Vesterkær kirke Motorik/bevægelse for de ældste børn Forældrekaffe den 25. september kl Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder Pædagogmøde Oktober Motorik/bevægelse for de ældste børn. Jako Bole teater for de ældste børn. Legetøjs fri måned. Tema: natur og naturfænomener. Bestyrelsesmøde Forældremøde med valg til bestyrelsen den 30. oktober Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder. Pædagogmøde. Pædagogisk dag den 3. oktober. Forældremøde med valg til bestyrelsen den 30. oktober. November December Motorik/bevægelse for de ældste børn. Jako Bole teater for de ældste børn. Daglig julestue. Fælles juletræshygge m. gløgg- æbleskiver og besøg af julemand den 16.december Julefrokost den 10.december Børnegudstjeneste i Vesterkær kirke Forældrebestyrelsesmøde Fælles juletræshygge med gløgg og æbleskiver den 16.december Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder Personalemøde Orienteringsmøde (hver mandag) Middagsmøder Pædagogmøde Fælles juletræshygge med gløgg og æbleskiver den 16.december. 30 Perspektivplan

31 Perspektivplan 31

32 BUDGET-ANVENDELSE: Det udsendte budget fra kommunen anvendes til den daglige drift af vuggestuen, herunder forbrugs afgifter samt nyanskaffelser. ØNSKESEDDEL: Inventar til fællesrum. Udklædnings tøj. Lille sofa i gruppe rummene. En begyndende udskiftning af inventar på grupperne. Lamper forskellige steder i vuggestuen, idet vi har mange neonrør. Nyt porcelæn Nyt legetøj Udskiftning af stof på sofahynder. Pap - og papirskærer, lim pistol. Rasle æg og hjælpesakse. Personale og forældrebestyrelsen vil løbende tage stilling til, om der skal flyttes beløb fra en konto til en anden under øvrige udgifter, men som sidste år er mulighederne begrænset allerede ved årets begyndelse, idet vi på forhånd må sige at det er nødvendigt at prioritere den daglige drift først, pga overført underskud fra Nogle konti er bundne og de seneste år har det været nødvendigt at spare rigtig meget på konti der skønnes at svare beløbsmæssigt til hvad der tidligere blev anvendt i vuggestuen, idet andre konti har underskud, så som administration, fødevarer uddannelse, inventar, vask og forbrugsafgifter. 32 Perspektivplan

33 SAMARBEJDET VUGGESTUEN/ FORÆLDREBESTYRELSEN/FORÆLDRENE: Vi lægger stor vægt på at bestyrelsen skal blive et forum, hvor der fornuftigt og konstruktivt kan blive diskuteret forhold vedrørende institutionen - et sted hvor forældre og personale er i dialog med hinanden. Formålet med samarbejdet er: At vi vil styrke det daglige samarbejde mellem forældre og personale. At personalet betragter forældrene som en ressource. At medvirke til at vuggestuen bliver et rart og sjovt værested for børnene. At medvirke til at skabe gode rammer for trivsel udvikling og læring. At forældrene respekterer personalets arbejde og arbejdsplads, fælles forståelse for hverdagen i vuggestuen. At forældrene har forståelse for vores beslutninger og holdninger. At forældrene respekterer personalets kompetence. At forældrene giver konstruktiv kritik på hverdagen. At forældrene giver respons på perspektivplan/årsberetning. At personalet løbende orienterer forældrene om forhold som har betydning for vuggestuens daglige virke. Perspektivplan 33

34 FORÆLDREBESTYRELSEN: På det årlige forældremøde i november vælges en bestyrelse. Bestyrelsen vælges af og blandt forældrene for et år ad gangen. Valgperioden er fra januar til januar. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf de 2 er suppleanter. Bestyrelsen holder møde efter behov, ca. en gang hver anden måned. I møderne deltager 2 repræsentanter fra vuggestuens personale samt lederen. Forældrebestyrelsens opgaver er bl.a. følgende: Medvirke ved fastsættelse af de overordnede pædagogiske principper. Herunder udarbejdelse af perspektivplan med indhold af læreplaner, i januar samt en årsberetning inden forældremødet i oktober. Godkende læreplan. Medvirke ved planlægningen for budgetanvendelse (øvrige udgifter). Ved fastansættelse af personale har ansættelsesudvalget indstillings ret. Planlægning og udførsel af forældreaktiviteter. 34 Perspektivplan

35 BESTYRELSESSAMMENSÆTNING ÅR 2008 Forældrerepræsentanter: Formand: Suppleant: Næstformand: Øvrige medlemmer: Claus Heidemann-Lehmann (far til Clara ved Nuserne) Susanne Hald Jensen (mor til Emma ved Krum merne). Trine Madsen (mor til Anna ved Bamserne) Osnat Lyhne Andersen (mor til Mika ved Krum merne). Torben Kjeldgaard (far til Carl ved Radiserne) Ditte L. Vernal (mor til Oscar ved Radiserne). Lillian Steenberg Hansen (mor til Johanne ved Nuserne). Personalerepræsentanter: Else Holm Kirsten Damsgaard Helle Krebs Leder. Pædagog ved Bamserne Pædagog ved Krummerne. Suppleant: Line Korsgaard Gurli Trækjær Pædagog ved Bamserne Pædagog ved Nuserne, og souschef. Perspektivplan 35

36 PÆDAGOGISK SAMARBEJDE: I det pædagogiske arbejde med og omkring børnene samarbejder vi med andre faggrupper: Det tværfaglige team Centrum Socialrådgiver. Sundhedsplejerske. Fysioterapeuter. Sygeplejersker. Småbørnskonsulenter Embedslægerne. Børn- og unge lægerne i Aalborg kommune. Pædagogiske konsulenter. Småbørnsleder i vest, Jonna Brandhøj. Vores samarbejdspartner kan vi bruge på forskellig vis. Det kan være i forbindelse med råd/vejledning til det pædagogisk uddannede personale, eller det kan være i forbindelse med råd/vejledning omkring et barn. Hvis vi kontakter en eller flere af ovenstående personer, vedr. et bestemt barn, er det altid med forældrenes samtykke og medvirken. Det tværfaglige team J.F.Kennedys Plads 1 B 9000 Aalborg Telefon eller /træffetid daglig kl. 8-9). Teamet består af: En pædagog, en socialrådgiver, en sundhedsplejerske og en psykolog. Forældre kan selv rette henvendelse hertil vedr. deres børn, og få en snak uden nogen form for registrering. 36 Perspektivplan

37 LOKALT SAMARBEJDE: Institutionerne i Vestbyen samarbejder om fællesarrangementet Fest i Vest en gang årligt, den anden fredag i juni. Vi samarbejder med naboinstitutionen Daginstitutionerne Vesterkær Kometen og Egholm Færgevej i ferieperioderne. Vi bestræber os på at afholde, fælles personalemøde for alle daginstitutioner i Vestbyen en gang årligt. Lederne i Vest-området mødes en gang i kvartalet med Småbørnsleder Jonna Brandhøj. Derudover mødes lederne i Vestbyen med Jonna Brandhøj seks gange årligt. Vuggestuer: Aalborg kommunes 5 vuggestuer, afholder ledermøder hver anden måned, samt en fælles vuggestueaften eller en pædagogisk dag for alle ansatte en gang årligt. Perspektivplan 37

38 FYSISKE FORHOLD: Vuggestuen er en etplans bygning med 4 stuer, der støder op til alrummet. Til hver stue er der: Udgang til legeplads/have. Et opholdsrum m. spiseplads. Et mindre sove/gruppe rum Et badeværelse med puslefaciliteter og toiletter i børnestørrelse. Garderobe. Fra alrummet er der udgang til rum med barnevogne, hvorfra det også er muligt at komme ud på legeplads/have. Af øvrige rum kan nævnes, køkken med åben til alrummet, således at børnene fra en repos kan følge dagens madlavning.. Der forefindes vaske/rengørings rum, kontor, personalestue, personaletoilet med bruser, samt et lille depot. Vi har et dejlig stort udendørs areal med tilhørende lille skov. På arealet findes sandkasser, legehus med rutschebane, gynger, udhus med alle vores legeredskaber. Stort græsareal med buske og træer. Legepladsen er indhegnet. Desuden er vi beliggende i område med mange grønne og rekreative steder. Vi er en røg - og parfume fri vuggestue. 38 Perspektivplan

39 ÅBNINGSTIDER: Vuggestuens åbningstid er på 53,5 timer ugentlig, fordelt på følgende måde. Man - til torsdag Fredag Vi holder lukket: Den 24. december. Den 31. december. Den 5. juni (grundlovsdag) lukker vuggestuen kl , når dagen falder på en hverdag.. I samråd med forældrebestyrelsen er følgende lukkedage vedtaget: Dagene op til påske den og 19. marts 2008, blev vedtaget i Den 2. maj Ugerne 29 og 30, Den 3. oktober 2008, pædagogisk dag. Den 29 og 30. december 2008 og den 2. januar Den 6 8 og 8. april Begrundelsen for at holde vuggestuen lukket i ovennævnte dage er: At vuggestuen ikke har vikartimer til dækning af alle personalets overenskomstmæssige ferie/fridage sygdom afspadsering af optjent timer barns 1. sygedag omsorgsdage kursusdage m.v. Hvis vi ikke lukkede disse dage, ville konsekvensen være at, det arbejde der udføres af 3 medarbejder nu, vil på mange dage skulle udføres af kun 2 medarbejder. Ved lukkedage har vi et samarbejde med Daginstitutionerne Vesterkær, Kometen og Egholm Færgevej. Det betyder at hvis I som forældre ikke kan holde fri/ferie på det angivet lukke tidspunkt, skal I henvende Jer til Else, i god tid. F.eks. ved ugerne 29 og 30, skal beskeden gives inden 1. april, idet personalet her har krav på en afklaring af deres ferieafholdelse. Perspektivplan 39

40 FORÆLDREBETALING: Heldagsplads kr. 2925,-. måned 35 timer kr. 2630, - 25 timer. kr. 2340,- Juli måned er betalings fri. Hvis et barn begynder i vuggestuen på deltid, eller forældre ønsker en deltidsplads senere, skal I som forældre rette henvendelse til lederen, for at få en orientering om bestemmelserne for en deltidsplads. 40 Perspektivplan

41 PERSONALESAMMENSÆTNING: Leder Else Holm 37 timer Krummerne: Bamserne: Nuserne; Radiserne: Køkken: Rengøring: Pædagog Ulla Herold 37 timer Pædagog Helle Krebs 29 timer Studerende 32 timer Pædagog Line Korsgaard 37 timer Pædagog Kirsten Damsgård 37 timer Pædagogmedhjælper Anette Have 25 timer Pædagog Tove Nielsen 37 timer Souschef Gurli Trækjær 37 timer Pædagogmedhjælper Kristine Jungersen 30 timer Pædagog Maria From 29 timer Pædagog Inge Nielsen 37 timer Pædagogmedhjælper Rosalin Croosu 37 timer Køkkenassistent Annie Højland 31 timer Rengøringsassistent Betina Utzon 18,75 timer (barselsorlov indtil Herudover kan der være tilknyttet personer i jobtræning. Praktikanter fra forskellige skoler og uddannelsessteder kan ligeledes være hos os i kortere perioder. Vi har i vuggestuen tilknyttet flere faste vikarer. Perspektivplan 41

42 42 Perspektivplan

43 Perspektivplan 43

44