Virksomhedsplan. Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan. Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010 Data: Antal børn 0-2 år: Vuggestue / Dagpleje 3-6 år: Børnehave 50 Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Ledelse Personale Institutionsleder 1 Pædagoger 3 Souschef 1 Pædagogmedhjælpere 1 Afdelingsledere Skåne-/fleksjob 1 Andet (studerende, jobtræning, sprogpraktik m.m.) 2 Fysiske rammer Hvad m 2 Institutionens areal 440 m bebygget areal i 2 etager 500 samt udhuse på 60 m. Udearealer Grunden har et areal 2570 Andet En kolonihave. Særlige kendetegn Særlige kendetegn Apoteker Norgaards børnehave er en selvejende institution, oprettet i 1882 som asyl. I 1934 er institutionen overgået til børnehave (jvf. lov om børne- og ungdomsforsorg ' 65, stk. 1) Børnehavens grundlag er Fundatsen for Apoteker Gerhard Johan Nicolai Norgaards og hustru Pethrea Magdalene født Fellers børnehjem i Skive. Der er i 1977 indgået overenskomst mellem institutionen og Skive Kommune. Apoteker Norgaards Børnehave har siden 1882 haft bopæl på adressen Asylgade 4. Den 15. november 2004 flyttede børnehaven til den nuværende adresse på Aakjærsvej 18. Denne bygning er ligesom den i Asylgade opført til formålet. Personalet i børnehaven har haft meget stor indflydelse på husets indretning. Børnehaven er normeret til 50 børn. Børnehavens formål er: At give børnene passende beskæftigelse, pleje, omsorg og opdragelse. Børnehaven har et værdigrundlag, som er dannende for børnehavens kultur. Dette værdigrundlag er integreret i hverdagen og bliver flittigt brugt af personalet i planlægningen af arbejdet. V:\Apoteker Nordg\Dokumenter\Politikker for bh. m.m\virksomhedsplaner\2010\virksomhedsplan DOC

2 Børnehaven skal være et sted, hvor børnene kan lide at være, hvor forældrene kan lide at komme, således at de trygt kan foretage sig det, som hverdagen byder hver enkelt af forældrene. Ligeledes skal børnehaven være et sted, hvor børnene bliver inspireret til og får lyst til at deltage i de ting, der sker. Som selvejende institution har børnehaven en bestyrelse, der ifølge fundatsen er sammensat således: Den kirkebogsførende sognepræst i Skive Sogn - Formand. 2 repræsentanter fra Skive Menighedsråd. 1 repræsentant udpeget af Skive Byråd. 2 forældrerepræsentanter. 1 medarbejderrepræsentant. Børnehavelederen. Der er, som lovgivningen foreskriver, etableret en forældrebestyrelse i Bestyrelsen har valgt den 2-strengede model, og ud fra den er der udarbejdet en styrelsesvedtægt, som danner grundlaget for forældrebestyrelsen. Børnene er i alderen 3-6 år, og langt de fleste børn kommer fra midtbyen i Skive. Dette indebærer, at det er et bredt socialt udsnit af de familier, der bor i midtbyen, som er repræsenteret i børnehaven. Mange af børnene kender på forhånd hinanden fra dagplejen i midtbyen. HVORDAN OMSÆTTES BØRNEHAVENS FORMÅL I HANDLING? 50 børn med hvert sit præg, som de helst skal bevare og dog indgå i et socialt fællesskab på godt og ondt, det kræver, at det pædagogiske personale har en klar pædagogisk profil, der tager udgangspunkt i børnehavens formål og kultur. Vores formål, som er fra 1966, er i dag lige så aktuelt, som det altid har været, skønt det lyder uinspirerende og uhåndterligt. Hvis vi tager udgangspunkt i første sætning AT GIVE BØRNENE PASSENDE BESKÆFTIGELSE. I dag ville den sætning lyde: AT TILBYDE BARNET ALSIDIGE AKTIVITETER, DER UNDERSTØTTER, INSPIRERER, UDFORDRER BARNET TIL AT LÆRE SIG NYE TING. Med dette rammer vi lige ned i centrum af barnets udvikling, nemlig at pædagogerne er bevidste om børns udvikling og tilrettelægger aktiviteter/beskæftigelser efter det enkelte barns udvikling, og således hele tiden understøtter det udviklingstrin, hvor netop barnet befinder sig. For at børnene virkelig oplever, at de får lov til at "leve" er legen den virkelighed, hvor barnet finder/glemmer sig selv og får afprøvet sig selv, får lov til at prøve grænser, at integrere det, som han/hun har erfaret i børnehaven eller hjemmet. På baggrund af dette har det ligeværd at være dygtig til f. eks. at synge, fortælle historie, tegne, male, klippe, snitte med dolk eller sidde i det højeste træ og udvikle sig ud fra disse opnåede succes'er. At børnene i vid udstrækning får lov til at løse konflikter, således at de har gjort erfaringer med konfliktløsning og tilegnet/integreret sig nogle måder hvorpå det bedst lader sig gøre. PLEJE OG OMSORG er ligeledes en vigtig del i samværet med børnene. Pleje, det at børnene får pudset næser, vasket hænder, tørret numser, får tørt tøj på, det at børnene er trygge ved at der er nogle voksne, passer på dem, der hjælper dem og til tider bestemmer for dem, og når tiden/udviklingen er til det at lære børnene selv at tage vare på visse ting. OMSORG er, at børnene ved, at der er voksne, der passer på dem. At de får lov til at fortælle, hvad de er glade for og kede af eller bange for. At disse glæder, sorger, denne utryghed eller angst bliver taget alvorligt af voksne, som har tid og lyst til at lytte til dem og handle ud fra barnets situation. OPDRAGELSE er at skabe en børnegruppe, hvor det enkelte barn kan afprøve sig selv, blive 2

3 rost, revset, trøstet samt at barnet overfor andre børn og voksne, kan og vil eller tør sætte ord på de uenigheder - uretfærdigheder - begejstringen og glæder, som de hver dag møder enten i børnehaven eller i hjemmet. Det er vigtigt, at børnene får en almen dannende opdragelse, der bevirker, at børnene har situationsfornemmelse og ved, hvordan man opfører sig i forskellige situationer. Opdragelse gælder også at have lyst til og få mulighed for at deltage i de demokratiske processer, således at børnene erfarer at det bliver værdsat, og dets meninger bliver taget alvorligt af både børn og voksne. Institutionens værdigrundlag: At børnehaven er et varmt og inspirerende sted for børn, forældre og personale. - at barnet modtager et velkomstbrev, hvoraf det fremgår, hvilken stue han/hun skal gå på. - at sætte tid af til det første besøg, der sker efter aftale. - god og varm velkomst. - at forældre og barn ser huset samt får børnehavens folder udleveret - præsentation af gruppens personale. - at få etableret en god og gensidig kontakt personale/forældre imellem. - god daglig velkomst. - at lytte til børnenes ønsker. - at vise interesse for børnenes og familiens hverdag. - at fremme kontakten forældrene imellem. - at tilbyde forældre/udviklingssamtaler. At børnene gennem en hverdag ude og inde får alsidige oplevelser. - at børnene sammen med voksne deltager i daglige gøremål. - at have mulighed for at lege uden overvågning. - at børnene opmuntres til at undre sig, fabulere og fantasere. - at udvikle børnenes egne fantasilege. - at give børnene lov til at møde udfordringer. - at tage på tur sammen i mindre grupper. - at give næring til børnenes leg ved at besøge forretninger, virksomheder osv. - at give næring til børnenes leg ved at deltage i den. - at give næring til børnenes leg ved at finde/komme med varierede effekter. - at bruge, værne om og udforske naturen. - at indføre børnene i dansk kultur og tradition og forståelse/respekt for andres kulturer. At styrke et godt kammeratskab på tværs af alder og køn. - opleve fælles aktiviteter. - deltage i planlagte forløb. - aktiviteter i mindre grupper, aldersopdelt og på tværs af alder og køn. - at voksne er gode modeller for børnene. - at give børnene muligheder for at udvikle venskaber. - at give børnene muligheder for selv at løse konflikter ved at give dem verbale redskaber. At lytte til børnene og vise dem respekt. - der tages udgangspunkt i det enkelte barn. - børnenes oplevelser og ønsker er udgangspunkt for aktivitet. - at børnene gives opgaver, der stiller krav til deres udvikling. - at børnene i deres aktivitet får mulighed for succes. - at ikke alle gives samme tilbud på samme tid. At der arbejdes hen imod et åbent og fordomsfrit forældre-/personalesamarbejde. 3

4 - fremme daglig kontakt om barnets oplevelser. - at forældre har mulighed for at deltage i stuens/gruppens aktivitet. - forældre er samarbejdspartnere. - lytte til forældreønsker og gode råd. - støtte og vejlede forældre. - at der på stuens tavle orienteres om hverdagsting. At fremme samarbejde på tværs af stuer/grupper med det formål at udnytte vores ressourcer optimalt og udnytte den viden, vi tilsammen rummer. - bruge hinandens viden. - bruge hinanden. - udveksling af erfaringer. - drage nytte af hinandens ideer og erfaringer. - spørge hinanden om råd. - at deltage i ekskursioner. - at deltage i kurser. At der personalet imellem er en fordomsfri og fleksibel samarbejdsvilje, hvor frihedsgraderne ikke er snævre, men forpligtet af fælles mål, værdier og ansvarlighed overfor vedtagne regler. - løbende dialog, åbenhed og accept. - give hinanden lov til at prøve nye ting. - at man har forståelse for, at vi kan se forskelligt på tingene. - være en loyal samarbejdspartner. - kende egne og andres begrænsninger. - give lov til forskellighed Institutionens rammefaktorer: Bygningen på Aakjærsvej 18 er en spændende og smuk bygning i 2 etager. Stueplanen indeholder 2 grupperum, en pejsestue, et nedsænket køkken samt en spisesektion. Der er både små og store toiletter til børnene, to af disse toiletter er rumopdelte. Endvidere er der et væksthus, en garderobe til børnene og en til personalet. Ydermere er der en grovgarderobe til børnenes meget snavsede ydertøj, der er et rengøringsrum med vaskemaskine og tørretumbler. Førstesalen indeholder et stort dejlig og lyst motorikrum. Et atelier, toilet til børn og voksne samt 1 kontor, et lille møderum(som børnene råder over når der ikke er møder) og personalestue. Legepladsen er under opbygning men bliver en legeplads der motiverer og inspirerer til fysisk aktivitet. Den bliver beplantet med mange blomstrende buske, som kan tiltrække dyreliv. Beplantninger er udformet således, at der bliver mange naturlige legerum. I forbindelse med legepladsen er der et træværksted og et udetoilet, der kan bruges hele året da det er opvarmet. Børnehaven har rådighed over Aakjærskolens gymnastiksal nogle formiddage om ugen. Børnehaven har en kolonihave i kolonihaveforeningen Lærkevang, der er et 28 kvadratmeter stort bjælkehus på grunden, og der er vand og toiletter. Denne have benyttes meget forår, sommer og efterår. Vi kører med bus (Midttrafik) frem og tilbage til kolonihaven. Børnehaven er gruppeopdelt i 2 grupper. Bygningen er udformet således at børnene frit kan bevæge sig rundt i hele bygningen og lege med det og dem der i øjeblikket har interesse for dem. Hvert år fra 1. marts til skolernes sommerferie laver vi en særlig gruppe for de børn der skal i skole efter sommerferien. Vi tilstræber at det er den samme pædagog der følger barnet i hele børnehavetiden. Dette afføder ligeledes, at det er den samme pædagog der afholder forældresamtaler med barnets forældre samt har hovedansvaret for at samle iagttagelsesmateriale om barnet. 4

5 Børnenes og personalets forudsætninger: Børnehavens børn kommer som tidligere nævnt fra midtbyen. De er i alderen 3 6 år. Mange af børnene kender i forvejen hinanden fra dagplejen i midtbyen. Vi har den glæde at have mange søskende og ligeledes er det dejligt at have samarbejde med de samme familier gennem flere år. For en del familier er det en familiemæssig tradition at gå i Apoteker Norgaards Børnehave, i øjeblikket har vi 3. generation i en familie. Forældrene til børnene er en meget engageret gruppe og samtidig meget hjælpsom med praktiske ting. Det er en glæde at samarbejde med dem. Børnehavens personale er en trofast og pligtopfyldende gruppe mennesker, med meget stor lyst til arbejdet og samtidig stor erfaring med det vi er ansat til. Vi er næsten aldrig syge og har alle lyst til at skabe en sjov, inspirerende, tryg og alsidig hverdag for og sammen med børnene. Der er ansat følgende personale: 1 leder 1 souschef 3 pædagoger 1 pædagogmedhjælper. 1 pedel ansat i fleksjob 1 rengøringsassistent 1 deltidskontorfuldmægtig(1½ time ugentligt) Ud over dette faste personale har vi den glæde, at modtage øvelsesstuderende fra pædagogseminariet, personer i jobtræning samt personer der efter endt sygdom, skal have lidt ballast inden de er klar til et andet job eller starter på en ny uddannelse. Status på institutionens egne indsatsområder i 2008/

6 Indsatsområde 1: Mål og handleplan Resultat Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Børnemiljøvurderingen er udarbejdet, se bilag Se bilag Børnemiljøvurderingen tages løbende op på personalemøderne, se børnemiljøvurderingen, der er vedlagt som bilag. Indsatsområde 2: Mål og handleplan At holde rundkreds for børnene 2 gange ugentligt, for at gøre hverdagen mere struktureret og forudsigelig for børnene. Både årgangsvis og stuevis synge og læse, tage hverdagens aktiviteter op. Resultat Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Vi er blevet bedre til at integrere sang og fortælling i hverdagen. Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi skal styrke båndene mellem børnene, ikke blot årgangsvis, men også på tværs af alder og køn. Vi arbejder videre med at opdele børnene i aldersintegrerede grupper, med aktiviteter både med jævnaldrende og aldersintegreret. Se indsatsområder for

7 Fokusområder i år 2009/10 Politik for Dagtilbud temaer Læring Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Sundhed krop, kost og bevægelse Et bredt kultur- og fritidstilbud naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig opmærksomhed Den røde tråd børns overgange Der arbejdes med hvert indholdstema ud fra en didaktisk syv-kantsmodel. For ét af temaerne eller projekt Så tæt på det usædvanlige som muligt, hvis det ikke kædes sammen med et eksisterende tema, belyses temaet ud fra børnenes perspektiv som et første skridt i retning af en Børnemiljøvurdering. Der er derfor ikke lavet et særskilt afsnit til børnemiljøvurderingen, da det kombineres med syv-kantsmodellen. Har man lavet en selvstændig børnemiljøvurdering, lægges den ved som bilag. Der er heller ikke lavet et særskilt afsnit til udsatte børn. Derfor er det vigtigt under arbejdsformer og læringsrum sammen med øvrige spørgsmål a spørge sig selv, hvorfor gør vi som vi gør? Er der nogle læringsrum og arbejdsformer eller valg af særlige projekter m.v. der giver bedre mulighed for læring og udvikling hos nogle af de usædvanlige børn? Tema Sprog op Indhold At kunne udtrykke sig og kommunikere, således at barnet sikres en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. At de voksne i barnets nærmiljø er bevidste om, at den sproglige kompetence er tæt forbundet med den sociale kompetence. At der arbejdes med sproglige konventioner, således at sproget anvendes til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og til sammen med andre at ændre egen og gruppens situation. At børnene igennem sproget lærer at ordentlighed, god omgangstone og gode samværsformer. Overordnede mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp ved af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. 7

8 Institutionens egne mål Børn skal støttes i at udvikle ordforråd og begreber udvikle sproglig kompetence At støtte barnet i at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer. Børn skal møde voksne, der forstår og anerkender dem. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet. Børn skal støttes i at udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler udvikle sproglig Børn skal støttes til at udvikle deres nysgerrighed i den skriftlige verden. At børn ved hjælp af sproget får viden om deres omverden. At anvende sproget til problemløsning. At alle hørende børn kan høre. At børnene oplever tryghed og nærvær i dagligdagen, så de tør bruge sproget. At barnet er motiveret. At barnet deltager på det udviklingsniveau, det befinder sig på. Personalet giver børnene lyst og mulighed for at bruge sproget: Ved at være faglig dygtig. Ved at være gode rollemodeller og have empati. Ved at bruge rim og remser Ved at bruge pjattesprog Ved at samtale med børnene Ved at læse bøger Ved at fortælle for børnene. Ved at vise børnene at sproget er mangfoldigt ved f.eks. at bruge H.C. Andersen sprog. Ved at lege sanglege. Ved at lave teater for og med børnene. Ved at være bevidst om udnyttelsen af hverdagens aktiviteter. Ved at være opmærksom på børnenes hørelse. Ved at hjælpe børnene til at løse konflikter ved hjælp af sproget. Ved at skabe rum og plads til rolleleg. Ved at vi er opmærksomme på de svage børn og giver dem ekstra opmærksomhed og stimuli, og er bevidste om en tidlig indsats. I tilfælde hvor der er brug for hjælp, som f.eks. talepædagog få en sådan undervisning etableret i samarbejde med forældrene. Tegn og dokumentation Situation 1 Børnene bliver ved med at benytte poserne og tager ting med i børnehaven. Har oplevet glæden ved at fortælle. Situation 2 Børnene kunne lide brødet. Alt blev spist. Kan vi få opskriften kommer forældrene og spørger. Situation 3. Empati kan føle med andre, sætte sig i andres sted. Bliver bedre til at løse konflikter. Barnet får nye venner. De andre børn bliver ikke længere bange for barnet. Se andre sladrer mindre om barnet. 8

9 Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med børnenes sprog. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Vi udvider børns sprog gennem fortælling. Situation 2 Vi udvider sproget gennem dagligdags gøremål. Bagning af pølsehorn. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Personalet har syet en fortællepose til hvert barn Vi har bestemt, at der skal bages pølsehorn til legepladsindvielse. Interesserede børn deltager. Børn og personale taler om, hvad man kan tage med i posen/værdi for barnet Laver dejen i fællesskab. Ruller en klump dej ud til en cirkel. Pølserne blev lagt på fra den brede side og rullet til et horn. Barnet fortæller historie om den ting, de har med i posen. Børnene leger med modellervoks. Der laves pølsehorn. Situation 3 Bruge sproget som konfliktløsning. Den voksne løser konflikten for barnet og er rollemodel for barnet. Den voksne tager barnet i hånden og giver barnet nogle redskaber til, hvordan konflikten kan løses. Barnet løser konflikten uden den voksnes indgriben. Evaluering Det er vigtigt at være bevidst om alle de måder, hvorpå børnene lærer sig sprog. Samtidig er det vigtigt at få barnets motoriske færdigheder og sanseindtryk kædet sammen, således at børnene får handlinger og oplevelser sat på sproget så sanseindtrykkene bliver konkret og integreret. Vi har succes med, at børn benytter et ordentligt sprog i leg, konflikter og samtaler. Tema 9

10 Læring Indhold Det er værdifuldt at læring sker igennem en proces, hvor barnet tilegner sig viden og færdigheder gennem de erfaringer, han/hun gør sig ved at deltage og bidrage i fællesskaber. At skabe rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed. Overordnede mål At det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring. At læring sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og evaluering. At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Institutionens egne mål Det er vigtigt at pædagogerne er opmærksomme på, at være værdsættende og anerkendende over for barnet, og giver dermed barnet mulighed for, at bevare sin af natur store nysgerrighed. At barnet på godt og ondt arbejder med, og erfarer sig så meget forskelligt som muligt. At barnet har livsmod og livslyst til at udfordre dets omgivelser, og samtidig få oplevelserne/udfordringerne/ erfaringerne til at blive til det læringsfundament, hvorpå resten af livet skal leves. Ligeledes, er det vigtigt at børnene har et netværk i kammeratskabsgruppen, altså gode kammerater. Det betyder, at vi skal være meget alsidige i valget af aktiviteter, således at alle børnene får mulighed for, at få succes ved at bygge ovenpå de allerede tilegnede færdigheder. Tegn og dokumentation At børnene bevarer nysgerrigheden, gå på modet. At børnene til stadighed bevarer glæden ved at lære. Arbejdsformer og læringsrum Situation 1 Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Der er blevet båret brænde ind fra skuret til pejsen i pejsestuen. Ud af brændet kravler bænkebidere. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Børn og voksne finder litteratur om bænkebidere. Bænkebiderne bliver undersøgt af børnene, for at finde ud af om de lever op til litteraturens forklaring. Børnewne synes, de skal have noget at spise og spørger Connie, hvad de spiser. 10 Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Børnene får øje på bænkebiderne. De bygger en indhegning til dem af legoklodser.

11 Situation 2 Situation 3 Vi er i kolonihaven. De voksne har glemt at få posen med plaster osv. med Alle de kommende skolebørn, skal lære at køre på tohjulede cykler, inden de forlader børnehaven. Fugtige blade, læser Connie. Så er det tøj og sko på. Ud på legepladsen for at finde fugtige blade. På vej ud af døren, råber børnene til Connie. Connie er fugtig det samme som våd. Lidt senere er der fugtige blade til besætningen. Børn og voksne er ved at luge ukrudt rundt om huset. Et barn river sig på en brombærtorn. Vi iagttager alle riften og bliver enige om, at det går nok. Børn og voksne hjælper hinanden med at holde balancen på de her svære cykler. Barnet med riften er lidt forknyt, det bløder lidt. Et andet barn siger til barnet med riften. Du skal bare tage et blad og holde på, så standser blodet. Det har jeg lært i skovgruppen. Efter frokosten erfarer vi, at børnene på eget initiativ er gået i gang med at hjælpe hinanden. Da det sidste barn har lært sig kunsten, klapper alle børnene spontant. Evaluering Situation 1: Er fugtig våd. Ordet fugtig er blevet noget virkeligt for børnene. Det er læring. Situation 2: En undervisningssituation er blevet integreret i barnet og kan bruges konkret. Situation 3: At kunne køre på tohjulet cykel gør noget ved barnet. Følelsen - jeg kan er uvurderlig. Det sociale fællesskab. At glæde sig over andres succes, er social læring. Vi anser læring som et overbegreb for alle lærerplanstemaerne. Der kan uddrages læring ud af alle de eksemplarer, vi har illustreret alle 6 temaer med. 11

12 Tema Medinddragelse barnets alsidige personlige udvikling. Indhold At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At børnene oplever, at det nytter at gøre noget for fællesskabet og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag i dagplejen/daginstitutionen. At forældrebestyrelserne oplever, at det nytter at engagere sig lokalt og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres børns dagpleje/daginstitution Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. At værdierne for forældrebestyrelserne udmøntes i de mål og rammer, der er vedtaget i Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i Skive Kommune. Institutionens egne mål At børnene omgås nogle lydhøre og anerkendende børn og voksne i hverdagen, der støtter dem i at lære at sætte grænser for sig selv og andre, støtter dem i at udvikle deres følelser, fantasi og kreativitet, samt støtter dem i at tage stilling og fastholde motivation. Derved udvikles børnenes selvværd. Børnene: At børnene er åbne og nysgerrige overfor omverdenen og dens muligheder Personalet: 1. Stor erfaring med det pædagogiske håndværk, 2. Personalet skal styrke børnenes personlige udvikling ved at tilbyde alderssvarende aktiviteter, 3. Personalet skal tage udgangspunkt i, og respektere børnenes forskellige personligheder og deres følelsesmæssige reaktioner 4. Personalet skal give børnene mulighed for at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan de satte spor i dagtilbuddets liv og virke. 5. Personalet skal vejlede og gå i dialog med forældrene. 6. Personalet skal have mulighed for supervision fra andre faggrupper, f.eks. psykologisk og pædagogisk konsulent eller sagsbehandler. 12

13 Tegn og dokumentation Situation 1 Barnet er i stand til at forstå: at gå ud af legen/ at være med i legen igen, når der f.eks. leges stopdans på græsplænen Situation 2 Barnet kan stå frem og fortælle for sin gruppe, børnenes nissefortællinger udgives i et lille hæfte Situation 3. Barnet beder om at låne bogen med hjem, så sammenhængen mellem de to verdener, børnehaven og hjemmet, styrkes Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, Situation 1 Der leges stopdans i gymnastiksalen Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Pæd. har iscenesat Børnene opfordrer Børnene organiserer stopdans for at lære pæd. til at lege/ spille selv lege med vinder/taber børnene at være inde med dem med vinder/ i legen/ ude af legen taber tema Situation 2 Pæd. har bestemt at børnene på skift skal have en nisse med hjem. Næste dag skal de fortælle for gruppen, hvad nissen har lavet hjemme hos dem Pæd. Bestemmer hvem der skal have nissen med hjem Barnet fortæller for gruppen, hvad nissen har oplevet, i samspil med pæd. der støtter op omkring barnets fortælling Barnet fortæller på eget initiativ til andre børn og voksne, f.eks. når vi spiser. Situation 3 De yngste børn, der starter i bh. Får deres egen personlige mappe, barnets bog. Pæd. beder forældrene om at sætte billeder og tekst ind i mappen om barnets første år. Pæd. og barnet tager hinanden i hånden og sætter billeder og tegninger ind fra barnets hverdag i børnehaven Barnet tager selv bogen frem og kigger i den og beder om at få f.eks. en tegning sat ind Evaluering Børnene viser glæde over, og forstår forskellige leges spilleregler vi kan se at de har lært at takle deres forskellige følelser der opstår, når de taber eller vinder, eller er inde i eller ude af legen. De finder selv spil frem, og de leger gerne stopdans på græsplænen. Børnene har fået hæftet med nissefortællingerne med hjem, og de og deres forældre giver udtryk for, at de har bedt om at få læst højt om nissernes oplevelser, igen og igen. Børnene holder af at fortælle historier for hinanden når vi spiser. Børnene finder barnets bog frem og vil samtale om de forskellige situationer, i børnehaven og hjemme, barnet lærer hen ad vejen sin egen historie og binder de to verdener sammen. 13

14 Tema Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Indhold At give børn de bedste udviklingsmuligheder, så de bliver i stand til at erobre verden. At behandle børn individuelt og yde særlig støtte, når der er behov for det. Overordnede mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Institutionens egne mål Børn skal have mulighed for at blive støttet til at danne venskaber og komme med i en gruppe, hvor de kan give og opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. Børnene: At de har lyst til at deltage og være en del af fællesskabet. Personalet: Stor erfaring med det pædagogiske håndværk. Vi vægter legen meget højt, da den er indgangen til de demokratiske processer. Det er vigtigt at de voksne lader børnene selv få mulighed til at løse konflikter. Et personale der tør at vejlede og gå i dialog med forældre. Der har lyst og vilje til at handle og gribe ind. Vi anser supervision fra psykolog og sagsbehandlere som et vigtigt arbejdsredskab, så vi kan hjælpe de børn der kommer i situationer, hvor de sociale kompetencer går i fisk på grund af en usikker hverdag. Hvis vores faglige indsats ikke er nok, er det vigtigt at vi i samarbejde med forældrene får kvalificeret bistand, til at vejlede/ hjælpe familien. Tegn og dokumentation Situation 1. At børnene og forældrene hurtigt falder til i børnehaven, og bliver en del af fællesskabet. Modtagelsen evalueres med forældrene til 3 måneders samtalen. Situation 2. Børnene synger spontant i bussen hjem. Børnene fortsætter på eget initiativ med at snitte. Børnene øver sig derhjemme med at skyde med bue og pil. Situation 3. At børnene tager ansvar for hinanden og glæder sig over at pralbønnerne bliver store. Forældrene bliver ligeledes en del af projektet, da de ofte bliver taget med i væksthuset. Samtale med forældrene og fortællinger til forældrene om vores hverdag samt billeddokumentation på opslagstavlen... 14

15 Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med børnenes sociale kompetencer. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Modtagelse af et nyt barn. Situation 2 Vi vil lave et indianerprojekt for de 5 til 6 årige, hvor alle børn får mulighed for at blive en del af fællesskabet. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Sende et velkomstbrev. Barnet har madpakke med, den voksne Afsætte tid til rundvisning. hjælper barnet med at sige farvel til far og Afholde fælles orienteringsmøde. mor. Den voksne støtter barnet i sin At opsætte et velkomsthjerte kontakt til de andre på bar- børn i gruppen. nets garderobe, den dag han/hun starter. Pædagogerne planlægger og forbereder aktiviteter til projektet. Vi Skal lave bue og pil. Vi skal lave bål/ bage snobrød. Snitte med dolk, lave orienteringsløb, male børnene i ansigtet, øve indianersange og danse og forberede indianerfest. Børn og voksne følges ad i skoven og finder fjer, pinde til bue og pile og snobrødsbagning. Tør selv gå på opdagelse til f.eks. den anden stue eller motorikrummet. Barnet tager initativ til leg. Efter indianerfesten starter børnene selv drenge efter pigerlegen oppe på bakken uden voksne. Situation 3. Så og spireforsøg i væksthuset. Evaluering De voksne har bestemt at børnene skal så pralbønner i væksthuset, med det formål at se, hvem der kan få den største pralbønne. Børn og voksne er sammen om at så pralbønnerne i glas. Hvert barn har selv ansvaret for pasning og vanding af pralbønnerne. De går ofte i væksthuset for at tale om bønnerne, de er ansvarlige, aftaler at hjælpe hinanden, hvis en af dem har fri næste dag. At langt de fleste børn, hurtigt bliver integreret i børnegrupperne, og føler tryghed ved at blive modtaget af de voksne i børnehaven. At forældrene føler sig velorienteret om børnehavens kultur. At det er sjovt og livsbekræftende og udviklende at lave gode projekter for- og sammen med børnene. Det er dejligt at se børnene tør overskride sine grænser, og samtidig glemme sig selv og leve med i en fantasiverden. 15

16 Tema Sundhed krop, kost og bevægelse Indhold Det er værdifuldt: At skabe sunde rammer, der understøtter børnenes sundhed og trivsel. At skabe mulighed for, at børn kan tage vare på egen og andres sundhed. Overordnede mål Det er målet: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. At alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad om dagen som en del af kerneydelsen for børn i daginstitutioner. Børnepolitik samt Sundhedspolitik. Institutionens egne mål At give børnehavebørn alsidige muligheder for så meget bevægelse og fysisk aktivitet som muligt. Altså skabe en god bevægelseskultur for børnene. Tæt på skov strand naturstier- legepladser kolonihave Gode indendørsfaciliteter til aktiv fysisk bevægelse (motorikrum) indeholdende diverse redskaber: hængekøje rebstige gynge ribbe madrasser stor rullebold Ugentlig brug af Aakjærskolens gymnastiksal. En legeplads, der nu er ved at være færdig og fungerer godt Se i øvrigt børnehavens kostpolitik der er vedlagt som bilag. Tegn og dokumentation Børn bevæger sig af egen fri vilje Børn viser glæde ved at bruge kroppen At børnene spiser varieret. Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med krop og bevægelse. En situation fra hvert af læringsrummene. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Situation 1 Gymnastik Aakjærskolen Tovene hives frem og børnene gynger i rebene og hjælpes af de voksne med Der leges alle mine kyllinger efter forslag fra børnene. Dog er de voksne 16 Pause fri leg. Børnene danner små grupper og iscenesætter selv

17 Situation 2 Legepladsen, som er ny og under opbygning, hvor der ikke er mulighed for megen motorisk udfoldelse. at lave forskellige øvelser Forslag fra den voksne. - kom vi leger fangeleg rundt om børnehaven den vilde jagt går stadig med for at støtte op omkring regler i legen. Den voksne er lidt i baggrunden, men stadigvæk med i løbelegen kyllingegemmelege andre boldspil uden voksenhjælp. Den voksne har trukket sig tilbage og er den iagttagende. Børnene går nu balance rundt på kanten af sandkassen. Altså er der sket en udvikling. Situation 3 En turdag i skoven Evaluering En voksenstyret situation, hvor det er dem, der har bestemt, at turen skal gå til Krabbesholm skov på gåben (5 km.) Undervejs er der mange naturoplevelser: - vi ser frøer, der parrer sig - Egern, der løber på jorden - Ænder, der svømmer i søen - Børnene stiller mange spørgsmål. - Der plukkes anemoner Efter at madpakken er spist, er børnene på bjergbestigning op ad bakken og glider ned mange gange ved at se på tøjet, kan man spore motorisk aktivitet. De voksne er tilskuere. Gymnastik: Observation af barnet til den ugentlige gymnastiktime - Jubii vi skal til gymnastik altså en glæde ved at bruge sin krop. Legepladsen: Da ser man ofte på det snavsede tøj, at der har været stor aktivitet Turdage : Barnet er i stand til at gå lange ture uden at brokke sig over, at man bliver træt. Altså oplever barnet at være udholdende. Kan klare mere og mere. Det er også = succesoplevelser. Tema Den røde tråd Indhold Det er værdifuldt: At børns overgange er præget af helhed og sammenhæng. At børnene oplever tryghed og har positive forventninger til det nye. At overgange ikke er ensrettede, men at alle parter justerer sig mod hinanden og har tillid til og respekt for hinanden i samarbejdet 17

18 Overordnede mål Det er målet: At de voksne omkring børnene i lokalområderne samarbejder om at få udviklet et fælles børnesyn, et fælles sprog samt en faglighed, der er kendetegnet ved: At de voksne er klar til at modtage det enkelte barn som det er. Institutionens egne mål At barnet er tryg ved overgangen og at det udviser glæde og forventning. Tegn og dokumentation Arbejdsformer og læringsrum Situation 1 Situation 2 Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Apoteker Norgaards Børnehave og Lærkereden, har sammen med Aakjærsskolen og Friskolen aftalt køreplanen for overgangen fra børnehave til skolen, som er følgende: Børnehaveklasselærerne besøger børnehaverne 2 dage, og er med i de aktiviteter, der foregår disse dage. Børnehavebørnene besøger skolen og SFO to dage, hvor de er med i børnehaveklassens og SFO aktiviteter. De ældste børn fra Lærkereden og Apoteker Norg. skal have mulighed, for at møde hinanden ved gensidige besøg. Fortællestolen. Pædagogerne har besluttet at der i morgensamlingen for de ældste børn, skal være en fortællestol, hvor børnene på skift har mulighed for at fortælle Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Vi holder samling da børnehaveklasselærerne er på besøgog giver her mulighed for samtale og sang. Vi støtter op omkring de børn, der måtte have særlig behov. Børnene er meget ivrige for at få lov til at fortælle. Børn og personale spørger ind til det fortalte for at få det uddybet. Børn og pædagoger er Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Børnene giver spontant udtryg for at de glæder sig til at møde deres nye kammerater. Glæden bliver indfriet, da der kommer børn som de kender fra f.eks. dagpleje, fodbold m.m. Børnene har på eget initiativ arrangeret rundkreds. Glæden ved at lytte til andre er stor. Ligeledes er glæden ved at fortælle 18

19 Situation 3 Pædagogerne har besluttet, at der hver dag i rundkreds skal præsenteres et bogstav. Der er et rim til dagens bogstav, der er en sang til dagens bogstav. henholdsvis fortællere og aktivt lyttende. Sammen finder vi mange flere ord, der starter f.eks. med C. stor. Så stor, at børnene selv arrangere fortællestunder. Når vi går på gaden, når vi kører med bus genkender børnene mange bogstaver. De forsøger at stave sig gennem de ord de ser. De leger med bogstaverne. Med ordene. Evaluering Tema Et bredt kultur- og fritidsliv naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer Indhold At sikre børn mulighed for og adgang til et alsidigt kultur- og udeliv. At børn får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Overordnede mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og miljø. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Institutionens egne mål Børnene skal have mulighed for at håndtere og få forhåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer og få mulighed for at lærer at bruge, værne om og udforske naturen. Børnene skal have mulighed for forståelse og oplevelse af naturens gang/årstider. Børnene får mulighed for at styrke fantasi og den sansemotoriske udvikling. Børn skal have tilgang til: - Et nuanceret tilbud af materialer, der appelerer/ udfordre til kreativ aktivitet. 19

20 - Leg i forskellige varianter. - Og have mulighed for at hører varieret sang og musik samt selv at være aktiv udøvende. - Et varieret tilbud af børnelitteratur, samt at blive læst- og fortalt for. - At der bliver skabt rum for at børnene kan fortælle. - At stifte bekendtskab med professionelt teater og har udklædningstøj til rådighed, således at de har mulighed for selv at eksperimentere. - At blive en del af de traditioner/ højtider som de møder i børnehaven, som bygger på dansk kultur, samt at være åben og medvirkende til forståelse for andres. - At være en del af nærmiljøet, og lære at sætte pris på de værdier og den tryghed der ligger i at være en del af et fællesskab. Tegn og dokumentation 50 nysgerrige og videbegærlige børn, som kan lide at færdes i naturen i al slags vejr. Et engageret pædagogisk personale, som hver især har deres forcer og lyst og glæde ved at formidle deres viden til børnene. Et personale, der kan tåle at blive beskidt. BØRNENES. At de har lyst til at deltage og være en del af det kulturelle fællesskab. Er nysgerrige og har lyst/ mod til at deltage i planlagte kulturelle tilbud. At de er spontane og leger på det udviklingsviveau de befinder sig på samt inspirerer/ udvikler hinanden i hverdagen til nye legeformer. At de kan være stille og lyttende til andre mennesker samt musik, historier og fortællinger. PERSONALETS. Ved At være faglig dygtig. - At give børnene lyst og mulighed for leg og kreativitet. - At være opsøgende så teater, kunstudstillinger, musik, litteratur m.v. bliver en del af hverdagen. - At bruge hinandens kulturelle interesser og lade sig inspirerer af disse. - At værdsætte børnenes tegninger ved at hænge dem pænt op. - At indføre børnene i den danske kultur, der bygger på de kristne værdier, og være åbne og have respekt for andres. - At være bevidst om at den brede kultur er den udtryksform, der samler børnene i et fællesskab på tværs af sociale skel. At være bevidst om at kulturelle udtryksformer er ligeværdige. Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med krop og bevægelse. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Høstfest Situation 2 Kælketuren Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Pædagogerne udstikker Børn og voksne rammer til sylt- hjælpes med at sylte ning/bagning og besøg rødbeder og bage gu- i gårdbutik med lerodskage. I gårdbu- henblik på den årlige tikken går børn og høstfest. voksne side om side og høster grøntsager. Pædagogerne beslutter at de vil tage på de usikre børn ved at Pædagogerne støtter 20 Børnene fortsætter syltningen og bagningen som leg i dukkekrogen. Børn kælker alene og sammen.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner:

Pædagogiske læreplaner: Pædagogiske læreplaner: Brunebjerg børnehave: Kulturelle udtryksformer og værdier. Udvikler forståelser for forskellige kulturelle værdier og praksisser. Får erfaringer med og udvikler lyst til at eksperimentere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Ajourført af bestyrelsen og personalet i Dybbølsten Børnehave den 16. januar 2014

Pædagogiske læreplaner. Ajourført af bestyrelsen og personalet i Dybbølsten Børnehave den 16. januar 2014 Ajourført af bestyrelsen og personalet i den 16. januar 2014 Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Stadil Vedersø Børnehus

Pædagogisk læreplan for Stadil Vedersø Børnehus Pædagogisk læreplan for Sammenhæng: er en aldersintegreret daginstitution normeret til 49 børn i alderen 3-10 år. Børnehusets pædagogiske læreplan omhandler de 3-6 årige, som vi i øjeblikket har 27 af.

Læs mere

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Formålet med læreplaner i børnehaverne er at sætte fokus på læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Vi er ude hele året. Vi oplever årstidernes forskelligheder og finder ud af, hvordan det kan bruges i legen.

Vi er ude hele året. Vi oplever årstidernes forskelligheder og finder ud af, hvordan det kan bruges i legen. Læreplaner for Skovbørnehaven på Samsø 2006 Naturen og naturfænomener Lovens krav: At opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø At erfare naturen som rum for leg og fantasi

Læs mere

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner LÆREPLANER FOR SKALMEJEGÅRDEN REVIDERET UDGAVE 2015: Vi har for de fire afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning

Læs mere