Virksomhedsplan. Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan. Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010 Data: Antal børn 0-2 år: Vuggestue / Dagpleje 3-6 år: Børnehave 50 Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Ledelse Personale Institutionsleder 1 Pædagoger 3 Souschef 1 Pædagogmedhjælpere 1 Afdelingsledere Skåne-/fleksjob 1 Andet (studerende, jobtræning, sprogpraktik m.m.) 2 Fysiske rammer Hvad m 2 Institutionens areal 440 m bebygget areal i 2 etager 500 samt udhuse på 60 m. Udearealer Grunden har et areal 2570 Andet En kolonihave. Særlige kendetegn Særlige kendetegn Apoteker Norgaards børnehave er en selvejende institution, oprettet i 1882 som asyl. I 1934 er institutionen overgået til børnehave (jvf. lov om børne- og ungdomsforsorg ' 65, stk. 1) Børnehavens grundlag er Fundatsen for Apoteker Gerhard Johan Nicolai Norgaards og hustru Pethrea Magdalene født Fellers børnehjem i Skive. Der er i 1977 indgået overenskomst mellem institutionen og Skive Kommune. Apoteker Norgaards Børnehave har siden 1882 haft bopæl på adressen Asylgade 4. Den 15. november 2004 flyttede børnehaven til den nuværende adresse på Aakjærsvej 18. Denne bygning er ligesom den i Asylgade opført til formålet. Personalet i børnehaven har haft meget stor indflydelse på husets indretning. Børnehaven er normeret til 50 børn. Børnehavens formål er: At give børnene passende beskæftigelse, pleje, omsorg og opdragelse. Børnehaven har et værdigrundlag, som er dannende for børnehavens kultur. Dette værdigrundlag er integreret i hverdagen og bliver flittigt brugt af personalet i planlægningen af arbejdet. V:\Apoteker Nordg\Dokumenter\Politikker for bh. m.m\virksomhedsplaner\2010\virksomhedsplan DOC

2 Børnehaven skal være et sted, hvor børnene kan lide at være, hvor forældrene kan lide at komme, således at de trygt kan foretage sig det, som hverdagen byder hver enkelt af forældrene. Ligeledes skal børnehaven være et sted, hvor børnene bliver inspireret til og får lyst til at deltage i de ting, der sker. Som selvejende institution har børnehaven en bestyrelse, der ifølge fundatsen er sammensat således: Den kirkebogsførende sognepræst i Skive Sogn - Formand. 2 repræsentanter fra Skive Menighedsråd. 1 repræsentant udpeget af Skive Byråd. 2 forældrerepræsentanter. 1 medarbejderrepræsentant. Børnehavelederen. Der er, som lovgivningen foreskriver, etableret en forældrebestyrelse i Bestyrelsen har valgt den 2-strengede model, og ud fra den er der udarbejdet en styrelsesvedtægt, som danner grundlaget for forældrebestyrelsen. Børnene er i alderen 3-6 år, og langt de fleste børn kommer fra midtbyen i Skive. Dette indebærer, at det er et bredt socialt udsnit af de familier, der bor i midtbyen, som er repræsenteret i børnehaven. Mange af børnene kender på forhånd hinanden fra dagplejen i midtbyen. HVORDAN OMSÆTTES BØRNEHAVENS FORMÅL I HANDLING? 50 børn med hvert sit præg, som de helst skal bevare og dog indgå i et socialt fællesskab på godt og ondt, det kræver, at det pædagogiske personale har en klar pædagogisk profil, der tager udgangspunkt i børnehavens formål og kultur. Vores formål, som er fra 1966, er i dag lige så aktuelt, som det altid har været, skønt det lyder uinspirerende og uhåndterligt. Hvis vi tager udgangspunkt i første sætning AT GIVE BØRNENE PASSENDE BESKÆFTIGELSE. I dag ville den sætning lyde: AT TILBYDE BARNET ALSIDIGE AKTIVITETER, DER UNDERSTØTTER, INSPIRERER, UDFORDRER BARNET TIL AT LÆRE SIG NYE TING. Med dette rammer vi lige ned i centrum af barnets udvikling, nemlig at pædagogerne er bevidste om børns udvikling og tilrettelægger aktiviteter/beskæftigelser efter det enkelte barns udvikling, og således hele tiden understøtter det udviklingstrin, hvor netop barnet befinder sig. For at børnene virkelig oplever, at de får lov til at "leve" er legen den virkelighed, hvor barnet finder/glemmer sig selv og får afprøvet sig selv, får lov til at prøve grænser, at integrere det, som han/hun har erfaret i børnehaven eller hjemmet. På baggrund af dette har det ligeværd at være dygtig til f. eks. at synge, fortælle historie, tegne, male, klippe, snitte med dolk eller sidde i det højeste træ og udvikle sig ud fra disse opnåede succes'er. At børnene i vid udstrækning får lov til at løse konflikter, således at de har gjort erfaringer med konfliktløsning og tilegnet/integreret sig nogle måder hvorpå det bedst lader sig gøre. PLEJE OG OMSORG er ligeledes en vigtig del i samværet med børnene. Pleje, det at børnene får pudset næser, vasket hænder, tørret numser, får tørt tøj på, det at børnene er trygge ved at der er nogle voksne, passer på dem, der hjælper dem og til tider bestemmer for dem, og når tiden/udviklingen er til det at lære børnene selv at tage vare på visse ting. OMSORG er, at børnene ved, at der er voksne, der passer på dem. At de får lov til at fortælle, hvad de er glade for og kede af eller bange for. At disse glæder, sorger, denne utryghed eller angst bliver taget alvorligt af voksne, som har tid og lyst til at lytte til dem og handle ud fra barnets situation. OPDRAGELSE er at skabe en børnegruppe, hvor det enkelte barn kan afprøve sig selv, blive 2

3 rost, revset, trøstet samt at barnet overfor andre børn og voksne, kan og vil eller tør sætte ord på de uenigheder - uretfærdigheder - begejstringen og glæder, som de hver dag møder enten i børnehaven eller i hjemmet. Det er vigtigt, at børnene får en almen dannende opdragelse, der bevirker, at børnene har situationsfornemmelse og ved, hvordan man opfører sig i forskellige situationer. Opdragelse gælder også at have lyst til og få mulighed for at deltage i de demokratiske processer, således at børnene erfarer at det bliver værdsat, og dets meninger bliver taget alvorligt af både børn og voksne. Institutionens værdigrundlag: At børnehaven er et varmt og inspirerende sted for børn, forældre og personale. - at barnet modtager et velkomstbrev, hvoraf det fremgår, hvilken stue han/hun skal gå på. - at sætte tid af til det første besøg, der sker efter aftale. - god og varm velkomst. - at forældre og barn ser huset samt får børnehavens folder udleveret - præsentation af gruppens personale. - at få etableret en god og gensidig kontakt personale/forældre imellem. - god daglig velkomst. - at lytte til børnenes ønsker. - at vise interesse for børnenes og familiens hverdag. - at fremme kontakten forældrene imellem. - at tilbyde forældre/udviklingssamtaler. At børnene gennem en hverdag ude og inde får alsidige oplevelser. - at børnene sammen med voksne deltager i daglige gøremål. - at have mulighed for at lege uden overvågning. - at børnene opmuntres til at undre sig, fabulere og fantasere. - at udvikle børnenes egne fantasilege. - at give børnene lov til at møde udfordringer. - at tage på tur sammen i mindre grupper. - at give næring til børnenes leg ved at besøge forretninger, virksomheder osv. - at give næring til børnenes leg ved at deltage i den. - at give næring til børnenes leg ved at finde/komme med varierede effekter. - at bruge, værne om og udforske naturen. - at indføre børnene i dansk kultur og tradition og forståelse/respekt for andres kulturer. At styrke et godt kammeratskab på tværs af alder og køn. - opleve fælles aktiviteter. - deltage i planlagte forløb. - aktiviteter i mindre grupper, aldersopdelt og på tværs af alder og køn. - at voksne er gode modeller for børnene. - at give børnene muligheder for at udvikle venskaber. - at give børnene muligheder for selv at løse konflikter ved at give dem verbale redskaber. At lytte til børnene og vise dem respekt. - der tages udgangspunkt i det enkelte barn. - børnenes oplevelser og ønsker er udgangspunkt for aktivitet. - at børnene gives opgaver, der stiller krav til deres udvikling. - at børnene i deres aktivitet får mulighed for succes. - at ikke alle gives samme tilbud på samme tid. At der arbejdes hen imod et åbent og fordomsfrit forældre-/personalesamarbejde. 3

4 - fremme daglig kontakt om barnets oplevelser. - at forældre har mulighed for at deltage i stuens/gruppens aktivitet. - forældre er samarbejdspartnere. - lytte til forældreønsker og gode råd. - støtte og vejlede forældre. - at der på stuens tavle orienteres om hverdagsting. At fremme samarbejde på tværs af stuer/grupper med det formål at udnytte vores ressourcer optimalt og udnytte den viden, vi tilsammen rummer. - bruge hinandens viden. - bruge hinanden. - udveksling af erfaringer. - drage nytte af hinandens ideer og erfaringer. - spørge hinanden om råd. - at deltage i ekskursioner. - at deltage i kurser. At der personalet imellem er en fordomsfri og fleksibel samarbejdsvilje, hvor frihedsgraderne ikke er snævre, men forpligtet af fælles mål, værdier og ansvarlighed overfor vedtagne regler. - løbende dialog, åbenhed og accept. - give hinanden lov til at prøve nye ting. - at man har forståelse for, at vi kan se forskelligt på tingene. - være en loyal samarbejdspartner. - kende egne og andres begrænsninger. - give lov til forskellighed Institutionens rammefaktorer: Bygningen på Aakjærsvej 18 er en spændende og smuk bygning i 2 etager. Stueplanen indeholder 2 grupperum, en pejsestue, et nedsænket køkken samt en spisesektion. Der er både små og store toiletter til børnene, to af disse toiletter er rumopdelte. Endvidere er der et væksthus, en garderobe til børnene og en til personalet. Ydermere er der en grovgarderobe til børnenes meget snavsede ydertøj, der er et rengøringsrum med vaskemaskine og tørretumbler. Førstesalen indeholder et stort dejlig og lyst motorikrum. Et atelier, toilet til børn og voksne samt 1 kontor, et lille møderum(som børnene råder over når der ikke er møder) og personalestue. Legepladsen er under opbygning men bliver en legeplads der motiverer og inspirerer til fysisk aktivitet. Den bliver beplantet med mange blomstrende buske, som kan tiltrække dyreliv. Beplantninger er udformet således, at der bliver mange naturlige legerum. I forbindelse med legepladsen er der et træværksted og et udetoilet, der kan bruges hele året da det er opvarmet. Børnehaven har rådighed over Aakjærskolens gymnastiksal nogle formiddage om ugen. Børnehaven har en kolonihave i kolonihaveforeningen Lærkevang, der er et 28 kvadratmeter stort bjælkehus på grunden, og der er vand og toiletter. Denne have benyttes meget forår, sommer og efterår. Vi kører med bus (Midttrafik) frem og tilbage til kolonihaven. Børnehaven er gruppeopdelt i 2 grupper. Bygningen er udformet således at børnene frit kan bevæge sig rundt i hele bygningen og lege med det og dem der i øjeblikket har interesse for dem. Hvert år fra 1. marts til skolernes sommerferie laver vi en særlig gruppe for de børn der skal i skole efter sommerferien. Vi tilstræber at det er den samme pædagog der følger barnet i hele børnehavetiden. Dette afføder ligeledes, at det er den samme pædagog der afholder forældresamtaler med barnets forældre samt har hovedansvaret for at samle iagttagelsesmateriale om barnet. 4

5 Børnenes og personalets forudsætninger: Børnehavens børn kommer som tidligere nævnt fra midtbyen. De er i alderen 3 6 år. Mange af børnene kender i forvejen hinanden fra dagplejen i midtbyen. Vi har den glæde at have mange søskende og ligeledes er det dejligt at have samarbejde med de samme familier gennem flere år. For en del familier er det en familiemæssig tradition at gå i Apoteker Norgaards Børnehave, i øjeblikket har vi 3. generation i en familie. Forældrene til børnene er en meget engageret gruppe og samtidig meget hjælpsom med praktiske ting. Det er en glæde at samarbejde med dem. Børnehavens personale er en trofast og pligtopfyldende gruppe mennesker, med meget stor lyst til arbejdet og samtidig stor erfaring med det vi er ansat til. Vi er næsten aldrig syge og har alle lyst til at skabe en sjov, inspirerende, tryg og alsidig hverdag for og sammen med børnene. Der er ansat følgende personale: 1 leder 1 souschef 3 pædagoger 1 pædagogmedhjælper. 1 pedel ansat i fleksjob 1 rengøringsassistent 1 deltidskontorfuldmægtig(1½ time ugentligt) Ud over dette faste personale har vi den glæde, at modtage øvelsesstuderende fra pædagogseminariet, personer i jobtræning samt personer der efter endt sygdom, skal have lidt ballast inden de er klar til et andet job eller starter på en ny uddannelse. Status på institutionens egne indsatsområder i 2008/

6 Indsatsområde 1: Mål og handleplan Resultat Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Børnemiljøvurderingen er udarbejdet, se bilag Se bilag Børnemiljøvurderingen tages løbende op på personalemøderne, se børnemiljøvurderingen, der er vedlagt som bilag. Indsatsområde 2: Mål og handleplan At holde rundkreds for børnene 2 gange ugentligt, for at gøre hverdagen mere struktureret og forudsigelig for børnene. Både årgangsvis og stuevis synge og læse, tage hverdagens aktiviteter op. Resultat Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Vi er blevet bedre til at integrere sang og fortælling i hverdagen. Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi skal styrke båndene mellem børnene, ikke blot årgangsvis, men også på tværs af alder og køn. Vi arbejder videre med at opdele børnene i aldersintegrerede grupper, med aktiviteter både med jævnaldrende og aldersintegreret. Se indsatsområder for

7 Fokusområder i år 2009/10 Politik for Dagtilbud temaer Læring Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Sundhed krop, kost og bevægelse Et bredt kultur- og fritidstilbud naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig opmærksomhed Den røde tråd børns overgange Der arbejdes med hvert indholdstema ud fra en didaktisk syv-kantsmodel. For ét af temaerne eller projekt Så tæt på det usædvanlige som muligt, hvis det ikke kædes sammen med et eksisterende tema, belyses temaet ud fra børnenes perspektiv som et første skridt i retning af en Børnemiljøvurdering. Der er derfor ikke lavet et særskilt afsnit til børnemiljøvurderingen, da det kombineres med syv-kantsmodellen. Har man lavet en selvstændig børnemiljøvurdering, lægges den ved som bilag. Der er heller ikke lavet et særskilt afsnit til udsatte børn. Derfor er det vigtigt under arbejdsformer og læringsrum sammen med øvrige spørgsmål a spørge sig selv, hvorfor gør vi som vi gør? Er der nogle læringsrum og arbejdsformer eller valg af særlige projekter m.v. der giver bedre mulighed for læring og udvikling hos nogle af de usædvanlige børn? Tema Sprog op Indhold At kunne udtrykke sig og kommunikere, således at barnet sikres en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. At de voksne i barnets nærmiljø er bevidste om, at den sproglige kompetence er tæt forbundet med den sociale kompetence. At der arbejdes med sproglige konventioner, således at sproget anvendes til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og til sammen med andre at ændre egen og gruppens situation. At børnene igennem sproget lærer at ordentlighed, god omgangstone og gode samværsformer. Overordnede mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp ved af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. 7

8 Institutionens egne mål Børn skal støttes i at udvikle ordforråd og begreber udvikle sproglig kompetence At støtte barnet i at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer. Børn skal møde voksne, der forstår og anerkender dem. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet. Børn skal støttes i at udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler udvikle sproglig Børn skal støttes til at udvikle deres nysgerrighed i den skriftlige verden. At børn ved hjælp af sproget får viden om deres omverden. At anvende sproget til problemløsning. At alle hørende børn kan høre. At børnene oplever tryghed og nærvær i dagligdagen, så de tør bruge sproget. At barnet er motiveret. At barnet deltager på det udviklingsniveau, det befinder sig på. Personalet giver børnene lyst og mulighed for at bruge sproget: Ved at være faglig dygtig. Ved at være gode rollemodeller og have empati. Ved at bruge rim og remser Ved at bruge pjattesprog Ved at samtale med børnene Ved at læse bøger Ved at fortælle for børnene. Ved at vise børnene at sproget er mangfoldigt ved f.eks. at bruge H.C. Andersen sprog. Ved at lege sanglege. Ved at lave teater for og med børnene. Ved at være bevidst om udnyttelsen af hverdagens aktiviteter. Ved at være opmærksom på børnenes hørelse. Ved at hjælpe børnene til at løse konflikter ved hjælp af sproget. Ved at skabe rum og plads til rolleleg. Ved at vi er opmærksomme på de svage børn og giver dem ekstra opmærksomhed og stimuli, og er bevidste om en tidlig indsats. I tilfælde hvor der er brug for hjælp, som f.eks. talepædagog få en sådan undervisning etableret i samarbejde med forældrene. Tegn og dokumentation Situation 1 Børnene bliver ved med at benytte poserne og tager ting med i børnehaven. Har oplevet glæden ved at fortælle. Situation 2 Børnene kunne lide brødet. Alt blev spist. Kan vi få opskriften kommer forældrene og spørger. Situation 3. Empati kan føle med andre, sætte sig i andres sted. Bliver bedre til at løse konflikter. Barnet får nye venner. De andre børn bliver ikke længere bange for barnet. Se andre sladrer mindre om barnet. 8

9 Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med børnenes sprog. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Vi udvider børns sprog gennem fortælling. Situation 2 Vi udvider sproget gennem dagligdags gøremål. Bagning af pølsehorn. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Personalet har syet en fortællepose til hvert barn Vi har bestemt, at der skal bages pølsehorn til legepladsindvielse. Interesserede børn deltager. Børn og personale taler om, hvad man kan tage med i posen/værdi for barnet Laver dejen i fællesskab. Ruller en klump dej ud til en cirkel. Pølserne blev lagt på fra den brede side og rullet til et horn. Barnet fortæller historie om den ting, de har med i posen. Børnene leger med modellervoks. Der laves pølsehorn. Situation 3 Bruge sproget som konfliktløsning. Den voksne løser konflikten for barnet og er rollemodel for barnet. Den voksne tager barnet i hånden og giver barnet nogle redskaber til, hvordan konflikten kan løses. Barnet løser konflikten uden den voksnes indgriben. Evaluering Det er vigtigt at være bevidst om alle de måder, hvorpå børnene lærer sig sprog. Samtidig er det vigtigt at få barnets motoriske færdigheder og sanseindtryk kædet sammen, således at børnene får handlinger og oplevelser sat på sproget så sanseindtrykkene bliver konkret og integreret. Vi har succes med, at børn benytter et ordentligt sprog i leg, konflikter og samtaler. Tema 9

10 Læring Indhold Det er værdifuldt at læring sker igennem en proces, hvor barnet tilegner sig viden og færdigheder gennem de erfaringer, han/hun gør sig ved at deltage og bidrage i fællesskaber. At skabe rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed. Overordnede mål At det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring. At læring sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og evaluering. At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Institutionens egne mål Det er vigtigt at pædagogerne er opmærksomme på, at være værdsættende og anerkendende over for barnet, og giver dermed barnet mulighed for, at bevare sin af natur store nysgerrighed. At barnet på godt og ondt arbejder med, og erfarer sig så meget forskelligt som muligt. At barnet har livsmod og livslyst til at udfordre dets omgivelser, og samtidig få oplevelserne/udfordringerne/ erfaringerne til at blive til det læringsfundament, hvorpå resten af livet skal leves. Ligeledes, er det vigtigt at børnene har et netværk i kammeratskabsgruppen, altså gode kammerater. Det betyder, at vi skal være meget alsidige i valget af aktiviteter, således at alle børnene får mulighed for, at få succes ved at bygge ovenpå de allerede tilegnede færdigheder. Tegn og dokumentation At børnene bevarer nysgerrigheden, gå på modet. At børnene til stadighed bevarer glæden ved at lære. Arbejdsformer og læringsrum Situation 1 Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Der er blevet båret brænde ind fra skuret til pejsen i pejsestuen. Ud af brændet kravler bænkebidere. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Børn og voksne finder litteratur om bænkebidere. Bænkebiderne bliver undersøgt af børnene, for at finde ud af om de lever op til litteraturens forklaring. Børnewne synes, de skal have noget at spise og spørger Connie, hvad de spiser. 10 Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Børnene får øje på bænkebiderne. De bygger en indhegning til dem af legoklodser.

11 Situation 2 Situation 3 Vi er i kolonihaven. De voksne har glemt at få posen med plaster osv. med Alle de kommende skolebørn, skal lære at køre på tohjulede cykler, inden de forlader børnehaven. Fugtige blade, læser Connie. Så er det tøj og sko på. Ud på legepladsen for at finde fugtige blade. På vej ud af døren, råber børnene til Connie. Connie er fugtig det samme som våd. Lidt senere er der fugtige blade til besætningen. Børn og voksne er ved at luge ukrudt rundt om huset. Et barn river sig på en brombærtorn. Vi iagttager alle riften og bliver enige om, at det går nok. Børn og voksne hjælper hinanden med at holde balancen på de her svære cykler. Barnet med riften er lidt forknyt, det bløder lidt. Et andet barn siger til barnet med riften. Du skal bare tage et blad og holde på, så standser blodet. Det har jeg lært i skovgruppen. Efter frokosten erfarer vi, at børnene på eget initiativ er gået i gang med at hjælpe hinanden. Da det sidste barn har lært sig kunsten, klapper alle børnene spontant. Evaluering Situation 1: Er fugtig våd. Ordet fugtig er blevet noget virkeligt for børnene. Det er læring. Situation 2: En undervisningssituation er blevet integreret i barnet og kan bruges konkret. Situation 3: At kunne køre på tohjulet cykel gør noget ved barnet. Følelsen - jeg kan er uvurderlig. Det sociale fællesskab. At glæde sig over andres succes, er social læring. Vi anser læring som et overbegreb for alle lærerplanstemaerne. Der kan uddrages læring ud af alle de eksemplarer, vi har illustreret alle 6 temaer med. 11

12 Tema Medinddragelse barnets alsidige personlige udvikling. Indhold At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At børnene oplever, at det nytter at gøre noget for fællesskabet og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag i dagplejen/daginstitutionen. At forældrebestyrelserne oplever, at det nytter at engagere sig lokalt og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres børns dagpleje/daginstitution Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. At værdierne for forældrebestyrelserne udmøntes i de mål og rammer, der er vedtaget i Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i Skive Kommune. Institutionens egne mål At børnene omgås nogle lydhøre og anerkendende børn og voksne i hverdagen, der støtter dem i at lære at sætte grænser for sig selv og andre, støtter dem i at udvikle deres følelser, fantasi og kreativitet, samt støtter dem i at tage stilling og fastholde motivation. Derved udvikles børnenes selvværd. Børnene: At børnene er åbne og nysgerrige overfor omverdenen og dens muligheder Personalet: 1. Stor erfaring med det pædagogiske håndværk, 2. Personalet skal styrke børnenes personlige udvikling ved at tilbyde alderssvarende aktiviteter, 3. Personalet skal tage udgangspunkt i, og respektere børnenes forskellige personligheder og deres følelsesmæssige reaktioner 4. Personalet skal give børnene mulighed for at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan de satte spor i dagtilbuddets liv og virke. 5. Personalet skal vejlede og gå i dialog med forældrene. 6. Personalet skal have mulighed for supervision fra andre faggrupper, f.eks. psykologisk og pædagogisk konsulent eller sagsbehandler. 12

13 Tegn og dokumentation Situation 1 Barnet er i stand til at forstå: at gå ud af legen/ at være med i legen igen, når der f.eks. leges stopdans på græsplænen Situation 2 Barnet kan stå frem og fortælle for sin gruppe, børnenes nissefortællinger udgives i et lille hæfte Situation 3. Barnet beder om at låne bogen med hjem, så sammenhængen mellem de to verdener, børnehaven og hjemmet, styrkes Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, Situation 1 Der leges stopdans i gymnastiksalen Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Pæd. har iscenesat Børnene opfordrer Børnene organiserer stopdans for at lære pæd. til at lege/ spille selv lege med vinder/taber børnene at være inde med dem med vinder/ i legen/ ude af legen taber tema Situation 2 Pæd. har bestemt at børnene på skift skal have en nisse med hjem. Næste dag skal de fortælle for gruppen, hvad nissen har lavet hjemme hos dem Pæd. Bestemmer hvem der skal have nissen med hjem Barnet fortæller for gruppen, hvad nissen har oplevet, i samspil med pæd. der støtter op omkring barnets fortælling Barnet fortæller på eget initiativ til andre børn og voksne, f.eks. når vi spiser. Situation 3 De yngste børn, der starter i bh. Får deres egen personlige mappe, barnets bog. Pæd. beder forældrene om at sætte billeder og tekst ind i mappen om barnets første år. Pæd. og barnet tager hinanden i hånden og sætter billeder og tegninger ind fra barnets hverdag i børnehaven Barnet tager selv bogen frem og kigger i den og beder om at få f.eks. en tegning sat ind Evaluering Børnene viser glæde over, og forstår forskellige leges spilleregler vi kan se at de har lært at takle deres forskellige følelser der opstår, når de taber eller vinder, eller er inde i eller ude af legen. De finder selv spil frem, og de leger gerne stopdans på græsplænen. Børnene har fået hæftet med nissefortællingerne med hjem, og de og deres forældre giver udtryk for, at de har bedt om at få læst højt om nissernes oplevelser, igen og igen. Børnene holder af at fortælle historier for hinanden når vi spiser. Børnene finder barnets bog frem og vil samtale om de forskellige situationer, i børnehaven og hjemme, barnet lærer hen ad vejen sin egen historie og binder de to verdener sammen. 13

14 Tema Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Indhold At give børn de bedste udviklingsmuligheder, så de bliver i stand til at erobre verden. At behandle børn individuelt og yde særlig støtte, når der er behov for det. Overordnede mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Institutionens egne mål Børn skal have mulighed for at blive støttet til at danne venskaber og komme med i en gruppe, hvor de kan give og opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. Børnene: At de har lyst til at deltage og være en del af fællesskabet. Personalet: Stor erfaring med det pædagogiske håndværk. Vi vægter legen meget højt, da den er indgangen til de demokratiske processer. Det er vigtigt at de voksne lader børnene selv få mulighed til at løse konflikter. Et personale der tør at vejlede og gå i dialog med forældre. Der har lyst og vilje til at handle og gribe ind. Vi anser supervision fra psykolog og sagsbehandlere som et vigtigt arbejdsredskab, så vi kan hjælpe de børn der kommer i situationer, hvor de sociale kompetencer går i fisk på grund af en usikker hverdag. Hvis vores faglige indsats ikke er nok, er det vigtigt at vi i samarbejde med forældrene får kvalificeret bistand, til at vejlede/ hjælpe familien. Tegn og dokumentation Situation 1. At børnene og forældrene hurtigt falder til i børnehaven, og bliver en del af fællesskabet. Modtagelsen evalueres med forældrene til 3 måneders samtalen. Situation 2. Børnene synger spontant i bussen hjem. Børnene fortsætter på eget initiativ med at snitte. Børnene øver sig derhjemme med at skyde med bue og pil. Situation 3. At børnene tager ansvar for hinanden og glæder sig over at pralbønnerne bliver store. Forældrene bliver ligeledes en del af projektet, da de ofte bliver taget med i væksthuset. Samtale med forældrene og fortællinger til forældrene om vores hverdag samt billeddokumentation på opslagstavlen... 14

15 Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med børnenes sociale kompetencer. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Modtagelse af et nyt barn. Situation 2 Vi vil lave et indianerprojekt for de 5 til 6 årige, hvor alle børn får mulighed for at blive en del af fællesskabet. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Sende et velkomstbrev. Barnet har madpakke med, den voksne Afsætte tid til rundvisning. hjælper barnet med at sige farvel til far og Afholde fælles orienteringsmøde. mor. Den voksne støtter barnet i sin At opsætte et velkomsthjerte kontakt til de andre på bar- børn i gruppen. nets garderobe, den dag han/hun starter. Pædagogerne planlægger og forbereder aktiviteter til projektet. Vi Skal lave bue og pil. Vi skal lave bål/ bage snobrød. Snitte med dolk, lave orienteringsløb, male børnene i ansigtet, øve indianersange og danse og forberede indianerfest. Børn og voksne følges ad i skoven og finder fjer, pinde til bue og pile og snobrødsbagning. Tør selv gå på opdagelse til f.eks. den anden stue eller motorikrummet. Barnet tager initativ til leg. Efter indianerfesten starter børnene selv drenge efter pigerlegen oppe på bakken uden voksne. Situation 3. Så og spireforsøg i væksthuset. Evaluering De voksne har bestemt at børnene skal så pralbønner i væksthuset, med det formål at se, hvem der kan få den største pralbønne. Børn og voksne er sammen om at så pralbønnerne i glas. Hvert barn har selv ansvaret for pasning og vanding af pralbønnerne. De går ofte i væksthuset for at tale om bønnerne, de er ansvarlige, aftaler at hjælpe hinanden, hvis en af dem har fri næste dag. At langt de fleste børn, hurtigt bliver integreret i børnegrupperne, og føler tryghed ved at blive modtaget af de voksne i børnehaven. At forældrene føler sig velorienteret om børnehavens kultur. At det er sjovt og livsbekræftende og udviklende at lave gode projekter for- og sammen med børnene. Det er dejligt at se børnene tør overskride sine grænser, og samtidig glemme sig selv og leve med i en fantasiverden. 15

16 Tema Sundhed krop, kost og bevægelse Indhold Det er værdifuldt: At skabe sunde rammer, der understøtter børnenes sundhed og trivsel. At skabe mulighed for, at børn kan tage vare på egen og andres sundhed. Overordnede mål Det er målet: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. At alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad om dagen som en del af kerneydelsen for børn i daginstitutioner. Børnepolitik samt Sundhedspolitik. Institutionens egne mål At give børnehavebørn alsidige muligheder for så meget bevægelse og fysisk aktivitet som muligt. Altså skabe en god bevægelseskultur for børnene. Tæt på skov strand naturstier- legepladser kolonihave Gode indendørsfaciliteter til aktiv fysisk bevægelse (motorikrum) indeholdende diverse redskaber: hængekøje rebstige gynge ribbe madrasser stor rullebold Ugentlig brug af Aakjærskolens gymnastiksal. En legeplads, der nu er ved at være færdig og fungerer godt Se i øvrigt børnehavens kostpolitik der er vedlagt som bilag. Tegn og dokumentation Børn bevæger sig af egen fri vilje Børn viser glæde ved at bruge kroppen At børnene spiser varieret. Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med krop og bevægelse. En situation fra hvert af læringsrummene. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Situation 1 Gymnastik Aakjærskolen Tovene hives frem og børnene gynger i rebene og hjælpes af de voksne med Der leges alle mine kyllinger efter forslag fra børnene. Dog er de voksne 16 Pause fri leg. Børnene danner små grupper og iscenesætter selv

17 Situation 2 Legepladsen, som er ny og under opbygning, hvor der ikke er mulighed for megen motorisk udfoldelse. at lave forskellige øvelser Forslag fra den voksne. - kom vi leger fangeleg rundt om børnehaven den vilde jagt går stadig med for at støtte op omkring regler i legen. Den voksne er lidt i baggrunden, men stadigvæk med i løbelegen kyllingegemmelege andre boldspil uden voksenhjælp. Den voksne har trukket sig tilbage og er den iagttagende. Børnene går nu balance rundt på kanten af sandkassen. Altså er der sket en udvikling. Situation 3 En turdag i skoven Evaluering En voksenstyret situation, hvor det er dem, der har bestemt, at turen skal gå til Krabbesholm skov på gåben (5 km.) Undervejs er der mange naturoplevelser: - vi ser frøer, der parrer sig - Egern, der løber på jorden - Ænder, der svømmer i søen - Børnene stiller mange spørgsmål. - Der plukkes anemoner Efter at madpakken er spist, er børnene på bjergbestigning op ad bakken og glider ned mange gange ved at se på tøjet, kan man spore motorisk aktivitet. De voksne er tilskuere. Gymnastik: Observation af barnet til den ugentlige gymnastiktime - Jubii vi skal til gymnastik altså en glæde ved at bruge sin krop. Legepladsen: Da ser man ofte på det snavsede tøj, at der har været stor aktivitet Turdage : Barnet er i stand til at gå lange ture uden at brokke sig over, at man bliver træt. Altså oplever barnet at være udholdende. Kan klare mere og mere. Det er også = succesoplevelser. Tema Den røde tråd Indhold Det er værdifuldt: At børns overgange er præget af helhed og sammenhæng. At børnene oplever tryghed og har positive forventninger til det nye. At overgange ikke er ensrettede, men at alle parter justerer sig mod hinanden og har tillid til og respekt for hinanden i samarbejdet 17

18 Overordnede mål Det er målet: At de voksne omkring børnene i lokalområderne samarbejder om at få udviklet et fælles børnesyn, et fælles sprog samt en faglighed, der er kendetegnet ved: At de voksne er klar til at modtage det enkelte barn som det er. Institutionens egne mål At barnet er tryg ved overgangen og at det udviser glæde og forventning. Tegn og dokumentation Arbejdsformer og læringsrum Situation 1 Situation 2 Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Apoteker Norgaards Børnehave og Lærkereden, har sammen med Aakjærsskolen og Friskolen aftalt køreplanen for overgangen fra børnehave til skolen, som er følgende: Børnehaveklasselærerne besøger børnehaverne 2 dage, og er med i de aktiviteter, der foregår disse dage. Børnehavebørnene besøger skolen og SFO to dage, hvor de er med i børnehaveklassens og SFO aktiviteter. De ældste børn fra Lærkereden og Apoteker Norg. skal have mulighed, for at møde hinanden ved gensidige besøg. Fortællestolen. Pædagogerne har besluttet at der i morgensamlingen for de ældste børn, skal være en fortællestol, hvor børnene på skift har mulighed for at fortælle Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Vi holder samling da børnehaveklasselærerne er på besøgog giver her mulighed for samtale og sang. Vi støtter op omkring de børn, der måtte have særlig behov. Børnene er meget ivrige for at få lov til at fortælle. Børn og personale spørger ind til det fortalte for at få det uddybet. Børn og pædagoger er Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Børnene giver spontant udtryg for at de glæder sig til at møde deres nye kammerater. Glæden bliver indfriet, da der kommer børn som de kender fra f.eks. dagpleje, fodbold m.m. Børnene har på eget initiativ arrangeret rundkreds. Glæden ved at lytte til andre er stor. Ligeledes er glæden ved at fortælle 18

19 Situation 3 Pædagogerne har besluttet, at der hver dag i rundkreds skal præsenteres et bogstav. Der er et rim til dagens bogstav, der er en sang til dagens bogstav. henholdsvis fortællere og aktivt lyttende. Sammen finder vi mange flere ord, der starter f.eks. med C. stor. Så stor, at børnene selv arrangere fortællestunder. Når vi går på gaden, når vi kører med bus genkender børnene mange bogstaver. De forsøger at stave sig gennem de ord de ser. De leger med bogstaverne. Med ordene. Evaluering Tema Et bredt kultur- og fritidsliv naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer Indhold At sikre børn mulighed for og adgang til et alsidigt kultur- og udeliv. At børn får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Overordnede mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og miljø. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Institutionens egne mål Børnene skal have mulighed for at håndtere og få forhåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer og få mulighed for at lærer at bruge, værne om og udforske naturen. Børnene skal have mulighed for forståelse og oplevelse af naturens gang/årstider. Børnene får mulighed for at styrke fantasi og den sansemotoriske udvikling. Børn skal have tilgang til: - Et nuanceret tilbud af materialer, der appelerer/ udfordre til kreativ aktivitet. 19

20 - Leg i forskellige varianter. - Og have mulighed for at hører varieret sang og musik samt selv at være aktiv udøvende. - Et varieret tilbud af børnelitteratur, samt at blive læst- og fortalt for. - At der bliver skabt rum for at børnene kan fortælle. - At stifte bekendtskab med professionelt teater og har udklædningstøj til rådighed, således at de har mulighed for selv at eksperimentere. - At blive en del af de traditioner/ højtider som de møder i børnehaven, som bygger på dansk kultur, samt at være åben og medvirkende til forståelse for andres. - At være en del af nærmiljøet, og lære at sætte pris på de værdier og den tryghed der ligger i at være en del af et fællesskab. Tegn og dokumentation 50 nysgerrige og videbegærlige børn, som kan lide at færdes i naturen i al slags vejr. Et engageret pædagogisk personale, som hver især har deres forcer og lyst og glæde ved at formidle deres viden til børnene. Et personale, der kan tåle at blive beskidt. BØRNENES. At de har lyst til at deltage og være en del af det kulturelle fællesskab. Er nysgerrige og har lyst/ mod til at deltage i planlagte kulturelle tilbud. At de er spontane og leger på det udviklingsviveau de befinder sig på samt inspirerer/ udvikler hinanden i hverdagen til nye legeformer. At de kan være stille og lyttende til andre mennesker samt musik, historier og fortællinger. PERSONALETS. Ved At være faglig dygtig. - At give børnene lyst og mulighed for leg og kreativitet. - At være opsøgende så teater, kunstudstillinger, musik, litteratur m.v. bliver en del af hverdagen. - At bruge hinandens kulturelle interesser og lade sig inspirerer af disse. - At værdsætte børnenes tegninger ved at hænge dem pænt op. - At indføre børnene i den danske kultur, der bygger på de kristne værdier, og være åbne og have respekt for andres. - At være bevidst om at den brede kultur er den udtryksform, der samler børnene i et fællesskab på tværs af sociale skel. At være bevidst om at kulturelle udtryksformer er ligeværdige. Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med krop og bevægelse. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Høstfest Situation 2 Kælketuren Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Pædagogerne udstikker Børn og voksne rammer til sylt- hjælpes med at sylte ning/bagning og besøg rødbeder og bage gu- i gårdbutik med lerodskage. I gårdbu- henblik på den årlige tikken går børn og høstfest. voksne side om side og høster grøntsager. Pædagogerne beslutter at de vil tage på de usikre børn ved at Pædagogerne støtter 20 Børnene fortsætter syltningen og bagningen som leg i dukkekrogen. Børn kælker alene og sammen.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13 Læreplaner Indholdsfortegnelse Læreplaner...3 Barnets alsidige personlige udvikling...3 Barnets sociale kompetencer...4 Sprog...5 Krop og bevægelse...6 Naturen og naturfænomener...8 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Kontaktoplysninger Institution: Børnehaven Solsikken Astersvej 25 4000 Roskilde Telefon: 46 31 47 11 Mail: solsikken@roskilde.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Præsentation af Mo2rikken 3. Børne- og læringssyn 3.1. Holstebro kommunes børne- og læringssyn 3.2. Mo2rikkens børne- og læringssyn 3.3. Pædagogiske principper 4. Mo2rikkens

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013/14

Pædagogisk Læreplan 2013/14 Pædagogisk Læreplan 2013/14 1 I udarbejdelsen af de 6 læreplanstemaer har vi valgt systematisk at anvende SMTTE modellen, hvor vi udfra de fastlagte mål beskriver vores tiltag for at opnå målene, samt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

VELKOMMEN TIL HADSTEN BØRNEHAVE LINDEVEJ 4, 8370 HADSTEN. TLF. 86 98 03 89 www.hadstenboernehave.dk

VELKOMMEN TIL HADSTEN BØRNEHAVE LINDEVEJ 4, 8370 HADSTEN. TLF. 86 98 03 89 www.hadstenboernehave.dk VELKOMMEN TIL HADSTEN BØRNEHAVE LINDEVEJ 4, 8370 HADSTEN. TLF. 86 98 03 89 www.hadstenboernehave.dk Hadsten Børnehave, er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Favrskov Kommune 1 ne ha K

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering 1. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier, bliver udviklet gennem udfordrende, kulturelle aktiviteter. Kulturelle oplevelser er med

Læs mere