Virksomhedsplan. Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010

Transkript

1 Virksomhedsplan for Apoteker Norgaards Børnehave 2009/2010 Data: Antal børn 0-2 år: Vuggestue / Dagpleje 3-6 år: Børnehave 50 Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Ledelse Personale Institutionsleder 1 Pædagoger 3 Souschef 1 Pædagogmedhjælpere 1 Afdelingsledere Skåne-/fleksjob 1 Andet (studerende, jobtræning, sprogpraktik m.m.) 2 Fysiske rammer Hvad m 2 Institutionens areal 440 m bebygget areal i 2 etager 500 samt udhuse på 60 m. Udearealer Grunden har et areal 2570 Andet En kolonihave. Særlige kendetegn Særlige kendetegn Apoteker Norgaards børnehave er en selvejende institution, oprettet i 1882 som asyl. I 1934 er institutionen overgået til børnehave (jvf. lov om børne- og ungdomsforsorg ' 65, stk. 1) Børnehavens grundlag er Fundatsen for Apoteker Gerhard Johan Nicolai Norgaards og hustru Pethrea Magdalene født Fellers børnehjem i Skive. Der er i 1977 indgået overenskomst mellem institutionen og Skive Kommune. Apoteker Norgaards Børnehave har siden 1882 haft bopæl på adressen Asylgade 4. Den 15. november 2004 flyttede børnehaven til den nuværende adresse på Aakjærsvej 18. Denne bygning er ligesom den i Asylgade opført til formålet. Personalet i børnehaven har haft meget stor indflydelse på husets indretning. Børnehaven er normeret til 50 børn. Børnehavens formål er: At give børnene passende beskæftigelse, pleje, omsorg og opdragelse. Børnehaven har et værdigrundlag, som er dannende for børnehavens kultur. Dette værdigrundlag er integreret i hverdagen og bliver flittigt brugt af personalet i planlægningen af arbejdet. V:\Apoteker Nordg\Dokumenter\Politikker for bh. m.m\virksomhedsplaner\2010\virksomhedsplan DOC

2 Børnehaven skal være et sted, hvor børnene kan lide at være, hvor forældrene kan lide at komme, således at de trygt kan foretage sig det, som hverdagen byder hver enkelt af forældrene. Ligeledes skal børnehaven være et sted, hvor børnene bliver inspireret til og får lyst til at deltage i de ting, der sker. Som selvejende institution har børnehaven en bestyrelse, der ifølge fundatsen er sammensat således: Den kirkebogsførende sognepræst i Skive Sogn - Formand. 2 repræsentanter fra Skive Menighedsråd. 1 repræsentant udpeget af Skive Byråd. 2 forældrerepræsentanter. 1 medarbejderrepræsentant. Børnehavelederen. Der er, som lovgivningen foreskriver, etableret en forældrebestyrelse i Bestyrelsen har valgt den 2-strengede model, og ud fra den er der udarbejdet en styrelsesvedtægt, som danner grundlaget for forældrebestyrelsen. Børnene er i alderen 3-6 år, og langt de fleste børn kommer fra midtbyen i Skive. Dette indebærer, at det er et bredt socialt udsnit af de familier, der bor i midtbyen, som er repræsenteret i børnehaven. Mange af børnene kender på forhånd hinanden fra dagplejen i midtbyen. HVORDAN OMSÆTTES BØRNEHAVENS FORMÅL I HANDLING? 50 børn med hvert sit præg, som de helst skal bevare og dog indgå i et socialt fællesskab på godt og ondt, det kræver, at det pædagogiske personale har en klar pædagogisk profil, der tager udgangspunkt i børnehavens formål og kultur. Vores formål, som er fra 1966, er i dag lige så aktuelt, som det altid har været, skønt det lyder uinspirerende og uhåndterligt. Hvis vi tager udgangspunkt i første sætning AT GIVE BØRNENE PASSENDE BESKÆFTIGELSE. I dag ville den sætning lyde: AT TILBYDE BARNET ALSIDIGE AKTIVITETER, DER UNDERSTØTTER, INSPIRERER, UDFORDRER BARNET TIL AT LÆRE SIG NYE TING. Med dette rammer vi lige ned i centrum af barnets udvikling, nemlig at pædagogerne er bevidste om børns udvikling og tilrettelægger aktiviteter/beskæftigelser efter det enkelte barns udvikling, og således hele tiden understøtter det udviklingstrin, hvor netop barnet befinder sig. For at børnene virkelig oplever, at de får lov til at "leve" er legen den virkelighed, hvor barnet finder/glemmer sig selv og får afprøvet sig selv, får lov til at prøve grænser, at integrere det, som han/hun har erfaret i børnehaven eller hjemmet. På baggrund af dette har det ligeværd at være dygtig til f. eks. at synge, fortælle historie, tegne, male, klippe, snitte med dolk eller sidde i det højeste træ og udvikle sig ud fra disse opnåede succes'er. At børnene i vid udstrækning får lov til at løse konflikter, således at de har gjort erfaringer med konfliktløsning og tilegnet/integreret sig nogle måder hvorpå det bedst lader sig gøre. PLEJE OG OMSORG er ligeledes en vigtig del i samværet med børnene. Pleje, det at børnene får pudset næser, vasket hænder, tørret numser, får tørt tøj på, det at børnene er trygge ved at der er nogle voksne, passer på dem, der hjælper dem og til tider bestemmer for dem, og når tiden/udviklingen er til det at lære børnene selv at tage vare på visse ting. OMSORG er, at børnene ved, at der er voksne, der passer på dem. At de får lov til at fortælle, hvad de er glade for og kede af eller bange for. At disse glæder, sorger, denne utryghed eller angst bliver taget alvorligt af voksne, som har tid og lyst til at lytte til dem og handle ud fra barnets situation. OPDRAGELSE er at skabe en børnegruppe, hvor det enkelte barn kan afprøve sig selv, blive 2

3 rost, revset, trøstet samt at barnet overfor andre børn og voksne, kan og vil eller tør sætte ord på de uenigheder - uretfærdigheder - begejstringen og glæder, som de hver dag møder enten i børnehaven eller i hjemmet. Det er vigtigt, at børnene får en almen dannende opdragelse, der bevirker, at børnene har situationsfornemmelse og ved, hvordan man opfører sig i forskellige situationer. Opdragelse gælder også at have lyst til og få mulighed for at deltage i de demokratiske processer, således at børnene erfarer at det bliver værdsat, og dets meninger bliver taget alvorligt af både børn og voksne. Institutionens værdigrundlag: At børnehaven er et varmt og inspirerende sted for børn, forældre og personale. - at barnet modtager et velkomstbrev, hvoraf det fremgår, hvilken stue han/hun skal gå på. - at sætte tid af til det første besøg, der sker efter aftale. - god og varm velkomst. - at forældre og barn ser huset samt får børnehavens folder udleveret - præsentation af gruppens personale. - at få etableret en god og gensidig kontakt personale/forældre imellem. - god daglig velkomst. - at lytte til børnenes ønsker. - at vise interesse for børnenes og familiens hverdag. - at fremme kontakten forældrene imellem. - at tilbyde forældre/udviklingssamtaler. At børnene gennem en hverdag ude og inde får alsidige oplevelser. - at børnene sammen med voksne deltager i daglige gøremål. - at have mulighed for at lege uden overvågning. - at børnene opmuntres til at undre sig, fabulere og fantasere. - at udvikle børnenes egne fantasilege. - at give børnene lov til at møde udfordringer. - at tage på tur sammen i mindre grupper. - at give næring til børnenes leg ved at besøge forretninger, virksomheder osv. - at give næring til børnenes leg ved at deltage i den. - at give næring til børnenes leg ved at finde/komme med varierede effekter. - at bruge, værne om og udforske naturen. - at indføre børnene i dansk kultur og tradition og forståelse/respekt for andres kulturer. At styrke et godt kammeratskab på tværs af alder og køn. - opleve fælles aktiviteter. - deltage i planlagte forløb. - aktiviteter i mindre grupper, aldersopdelt og på tværs af alder og køn. - at voksne er gode modeller for børnene. - at give børnene muligheder for at udvikle venskaber. - at give børnene muligheder for selv at løse konflikter ved at give dem verbale redskaber. At lytte til børnene og vise dem respekt. - der tages udgangspunkt i det enkelte barn. - børnenes oplevelser og ønsker er udgangspunkt for aktivitet. - at børnene gives opgaver, der stiller krav til deres udvikling. - at børnene i deres aktivitet får mulighed for succes. - at ikke alle gives samme tilbud på samme tid. At der arbejdes hen imod et åbent og fordomsfrit forældre-/personalesamarbejde. 3

4 - fremme daglig kontakt om barnets oplevelser. - at forældre har mulighed for at deltage i stuens/gruppens aktivitet. - forældre er samarbejdspartnere. - lytte til forældreønsker og gode råd. - støtte og vejlede forældre. - at der på stuens tavle orienteres om hverdagsting. At fremme samarbejde på tværs af stuer/grupper med det formål at udnytte vores ressourcer optimalt og udnytte den viden, vi tilsammen rummer. - bruge hinandens viden. - bruge hinanden. - udveksling af erfaringer. - drage nytte af hinandens ideer og erfaringer. - spørge hinanden om råd. - at deltage i ekskursioner. - at deltage i kurser. At der personalet imellem er en fordomsfri og fleksibel samarbejdsvilje, hvor frihedsgraderne ikke er snævre, men forpligtet af fælles mål, værdier og ansvarlighed overfor vedtagne regler. - løbende dialog, åbenhed og accept. - give hinanden lov til at prøve nye ting. - at man har forståelse for, at vi kan se forskelligt på tingene. - være en loyal samarbejdspartner. - kende egne og andres begrænsninger. - give lov til forskellighed Institutionens rammefaktorer: Bygningen på Aakjærsvej 18 er en spændende og smuk bygning i 2 etager. Stueplanen indeholder 2 grupperum, en pejsestue, et nedsænket køkken samt en spisesektion. Der er både små og store toiletter til børnene, to af disse toiletter er rumopdelte. Endvidere er der et væksthus, en garderobe til børnene og en til personalet. Ydermere er der en grovgarderobe til børnenes meget snavsede ydertøj, der er et rengøringsrum med vaskemaskine og tørretumbler. Førstesalen indeholder et stort dejlig og lyst motorikrum. Et atelier, toilet til børn og voksne samt 1 kontor, et lille møderum(som børnene råder over når der ikke er møder) og personalestue. Legepladsen er under opbygning men bliver en legeplads der motiverer og inspirerer til fysisk aktivitet. Den bliver beplantet med mange blomstrende buske, som kan tiltrække dyreliv. Beplantninger er udformet således, at der bliver mange naturlige legerum. I forbindelse med legepladsen er der et træværksted og et udetoilet, der kan bruges hele året da det er opvarmet. Børnehaven har rådighed over Aakjærskolens gymnastiksal nogle formiddage om ugen. Børnehaven har en kolonihave i kolonihaveforeningen Lærkevang, der er et 28 kvadratmeter stort bjælkehus på grunden, og der er vand og toiletter. Denne have benyttes meget forår, sommer og efterår. Vi kører med bus (Midttrafik) frem og tilbage til kolonihaven. Børnehaven er gruppeopdelt i 2 grupper. Bygningen er udformet således at børnene frit kan bevæge sig rundt i hele bygningen og lege med det og dem der i øjeblikket har interesse for dem. Hvert år fra 1. marts til skolernes sommerferie laver vi en særlig gruppe for de børn der skal i skole efter sommerferien. Vi tilstræber at det er den samme pædagog der følger barnet i hele børnehavetiden. Dette afføder ligeledes, at det er den samme pædagog der afholder forældresamtaler med barnets forældre samt har hovedansvaret for at samle iagttagelsesmateriale om barnet. 4

5 Børnenes og personalets forudsætninger: Børnehavens børn kommer som tidligere nævnt fra midtbyen. De er i alderen 3 6 år. Mange af børnene kender i forvejen hinanden fra dagplejen i midtbyen. Vi har den glæde at have mange søskende og ligeledes er det dejligt at have samarbejde med de samme familier gennem flere år. For en del familier er det en familiemæssig tradition at gå i Apoteker Norgaards Børnehave, i øjeblikket har vi 3. generation i en familie. Forældrene til børnene er en meget engageret gruppe og samtidig meget hjælpsom med praktiske ting. Det er en glæde at samarbejde med dem. Børnehavens personale er en trofast og pligtopfyldende gruppe mennesker, med meget stor lyst til arbejdet og samtidig stor erfaring med det vi er ansat til. Vi er næsten aldrig syge og har alle lyst til at skabe en sjov, inspirerende, tryg og alsidig hverdag for og sammen med børnene. Der er ansat følgende personale: 1 leder 1 souschef 3 pædagoger 1 pædagogmedhjælper. 1 pedel ansat i fleksjob 1 rengøringsassistent 1 deltidskontorfuldmægtig(1½ time ugentligt) Ud over dette faste personale har vi den glæde, at modtage øvelsesstuderende fra pædagogseminariet, personer i jobtræning samt personer der efter endt sygdom, skal have lidt ballast inden de er klar til et andet job eller starter på en ny uddannelse. Status på institutionens egne indsatsområder i 2008/

6 Indsatsområde 1: Mål og handleplan Resultat Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Børnemiljøvurderingen er udarbejdet, se bilag Se bilag Børnemiljøvurderingen tages løbende op på personalemøderne, se børnemiljøvurderingen, der er vedlagt som bilag. Indsatsområde 2: Mål og handleplan At holde rundkreds for børnene 2 gange ugentligt, for at gøre hverdagen mere struktureret og forudsigelig for børnene. Både årgangsvis og stuevis synge og læse, tage hverdagens aktiviteter op. Resultat Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Vi er blevet bedre til at integrere sang og fortælling i hverdagen. Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi skal styrke båndene mellem børnene, ikke blot årgangsvis, men også på tværs af alder og køn. Vi arbejder videre med at opdele børnene i aldersintegrerede grupper, med aktiviteter både med jævnaldrende og aldersintegreret. Se indsatsområder for

7 Fokusområder i år 2009/10 Politik for Dagtilbud temaer Læring Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Sundhed krop, kost og bevægelse Et bredt kultur- og fritidstilbud naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig opmærksomhed Den røde tråd børns overgange Der arbejdes med hvert indholdstema ud fra en didaktisk syv-kantsmodel. For ét af temaerne eller projekt Så tæt på det usædvanlige som muligt, hvis det ikke kædes sammen med et eksisterende tema, belyses temaet ud fra børnenes perspektiv som et første skridt i retning af en Børnemiljøvurdering. Der er derfor ikke lavet et særskilt afsnit til børnemiljøvurderingen, da det kombineres med syv-kantsmodellen. Har man lavet en selvstændig børnemiljøvurdering, lægges den ved som bilag. Der er heller ikke lavet et særskilt afsnit til udsatte børn. Derfor er det vigtigt under arbejdsformer og læringsrum sammen med øvrige spørgsmål a spørge sig selv, hvorfor gør vi som vi gør? Er der nogle læringsrum og arbejdsformer eller valg af særlige projekter m.v. der giver bedre mulighed for læring og udvikling hos nogle af de usædvanlige børn? Tema Sprog op Indhold At kunne udtrykke sig og kommunikere, således at barnet sikres en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. At de voksne i barnets nærmiljø er bevidste om, at den sproglige kompetence er tæt forbundet med den sociale kompetence. At der arbejdes med sproglige konventioner, således at sproget anvendes til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og til sammen med andre at ændre egen og gruppens situation. At børnene igennem sproget lærer at ordentlighed, god omgangstone og gode samværsformer. Overordnede mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp ved af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. 7

8 Institutionens egne mål Børn skal støttes i at udvikle ordforråd og begreber udvikle sproglig kompetence At støtte barnet i at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer. Børn skal møde voksne, der forstår og anerkender dem. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet. Børn skal støttes i at udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler udvikle sproglig Børn skal støttes til at udvikle deres nysgerrighed i den skriftlige verden. At børn ved hjælp af sproget får viden om deres omverden. At anvende sproget til problemløsning. At alle hørende børn kan høre. At børnene oplever tryghed og nærvær i dagligdagen, så de tør bruge sproget. At barnet er motiveret. At barnet deltager på det udviklingsniveau, det befinder sig på. Personalet giver børnene lyst og mulighed for at bruge sproget: Ved at være faglig dygtig. Ved at være gode rollemodeller og have empati. Ved at bruge rim og remser Ved at bruge pjattesprog Ved at samtale med børnene Ved at læse bøger Ved at fortælle for børnene. Ved at vise børnene at sproget er mangfoldigt ved f.eks. at bruge H.C. Andersen sprog. Ved at lege sanglege. Ved at lave teater for og med børnene. Ved at være bevidst om udnyttelsen af hverdagens aktiviteter. Ved at være opmærksom på børnenes hørelse. Ved at hjælpe børnene til at løse konflikter ved hjælp af sproget. Ved at skabe rum og plads til rolleleg. Ved at vi er opmærksomme på de svage børn og giver dem ekstra opmærksomhed og stimuli, og er bevidste om en tidlig indsats. I tilfælde hvor der er brug for hjælp, som f.eks. talepædagog få en sådan undervisning etableret i samarbejde med forældrene. Tegn og dokumentation Situation 1 Børnene bliver ved med at benytte poserne og tager ting med i børnehaven. Har oplevet glæden ved at fortælle. Situation 2 Børnene kunne lide brødet. Alt blev spist. Kan vi få opskriften kommer forældrene og spørger. Situation 3. Empati kan føle med andre, sætte sig i andres sted. Bliver bedre til at løse konflikter. Barnet får nye venner. De andre børn bliver ikke længere bange for barnet. Se andre sladrer mindre om barnet. 8

9 Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med børnenes sprog. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Vi udvider børns sprog gennem fortælling. Situation 2 Vi udvider sproget gennem dagligdags gøremål. Bagning af pølsehorn. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Personalet har syet en fortællepose til hvert barn Vi har bestemt, at der skal bages pølsehorn til legepladsindvielse. Interesserede børn deltager. Børn og personale taler om, hvad man kan tage med i posen/værdi for barnet Laver dejen i fællesskab. Ruller en klump dej ud til en cirkel. Pølserne blev lagt på fra den brede side og rullet til et horn. Barnet fortæller historie om den ting, de har med i posen. Børnene leger med modellervoks. Der laves pølsehorn. Situation 3 Bruge sproget som konfliktløsning. Den voksne løser konflikten for barnet og er rollemodel for barnet. Den voksne tager barnet i hånden og giver barnet nogle redskaber til, hvordan konflikten kan løses. Barnet løser konflikten uden den voksnes indgriben. Evaluering Det er vigtigt at være bevidst om alle de måder, hvorpå børnene lærer sig sprog. Samtidig er det vigtigt at få barnets motoriske færdigheder og sanseindtryk kædet sammen, således at børnene får handlinger og oplevelser sat på sproget så sanseindtrykkene bliver konkret og integreret. Vi har succes med, at børn benytter et ordentligt sprog i leg, konflikter og samtaler. Tema 9

10 Læring Indhold Det er værdifuldt at læring sker igennem en proces, hvor barnet tilegner sig viden og færdigheder gennem de erfaringer, han/hun gør sig ved at deltage og bidrage i fællesskaber. At skabe rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed. Overordnede mål At det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring. At læring sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og evaluering. At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Institutionens egne mål Det er vigtigt at pædagogerne er opmærksomme på, at være værdsættende og anerkendende over for barnet, og giver dermed barnet mulighed for, at bevare sin af natur store nysgerrighed. At barnet på godt og ondt arbejder med, og erfarer sig så meget forskelligt som muligt. At barnet har livsmod og livslyst til at udfordre dets omgivelser, og samtidig få oplevelserne/udfordringerne/ erfaringerne til at blive til det læringsfundament, hvorpå resten af livet skal leves. Ligeledes, er det vigtigt at børnene har et netværk i kammeratskabsgruppen, altså gode kammerater. Det betyder, at vi skal være meget alsidige i valget af aktiviteter, således at alle børnene får mulighed for, at få succes ved at bygge ovenpå de allerede tilegnede færdigheder. Tegn og dokumentation At børnene bevarer nysgerrigheden, gå på modet. At børnene til stadighed bevarer glæden ved at lære. Arbejdsformer og læringsrum Situation 1 Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Der er blevet båret brænde ind fra skuret til pejsen i pejsestuen. Ud af brændet kravler bænkebidere. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Børn og voksne finder litteratur om bænkebidere. Bænkebiderne bliver undersøgt af børnene, for at finde ud af om de lever op til litteraturens forklaring. Børnewne synes, de skal have noget at spise og spørger Connie, hvad de spiser. 10 Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Børnene får øje på bænkebiderne. De bygger en indhegning til dem af legoklodser.

11 Situation 2 Situation 3 Vi er i kolonihaven. De voksne har glemt at få posen med plaster osv. med Alle de kommende skolebørn, skal lære at køre på tohjulede cykler, inden de forlader børnehaven. Fugtige blade, læser Connie. Så er det tøj og sko på. Ud på legepladsen for at finde fugtige blade. På vej ud af døren, råber børnene til Connie. Connie er fugtig det samme som våd. Lidt senere er der fugtige blade til besætningen. Børn og voksne er ved at luge ukrudt rundt om huset. Et barn river sig på en brombærtorn. Vi iagttager alle riften og bliver enige om, at det går nok. Børn og voksne hjælper hinanden med at holde balancen på de her svære cykler. Barnet med riften er lidt forknyt, det bløder lidt. Et andet barn siger til barnet med riften. Du skal bare tage et blad og holde på, så standser blodet. Det har jeg lært i skovgruppen. Efter frokosten erfarer vi, at børnene på eget initiativ er gået i gang med at hjælpe hinanden. Da det sidste barn har lært sig kunsten, klapper alle børnene spontant. Evaluering Situation 1: Er fugtig våd. Ordet fugtig er blevet noget virkeligt for børnene. Det er læring. Situation 2: En undervisningssituation er blevet integreret i barnet og kan bruges konkret. Situation 3: At kunne køre på tohjulet cykel gør noget ved barnet. Følelsen - jeg kan er uvurderlig. Det sociale fællesskab. At glæde sig over andres succes, er social læring. Vi anser læring som et overbegreb for alle lærerplanstemaerne. Der kan uddrages læring ud af alle de eksemplarer, vi har illustreret alle 6 temaer med. 11

12 Tema Medinddragelse barnets alsidige personlige udvikling. Indhold At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At børnene oplever, at det nytter at gøre noget for fællesskabet og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag i dagplejen/daginstitutionen. At forældrebestyrelserne oplever, at det nytter at engagere sig lokalt og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres børns dagpleje/daginstitution Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. At værdierne for forældrebestyrelserne udmøntes i de mål og rammer, der er vedtaget i Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i Skive Kommune. Institutionens egne mål At børnene omgås nogle lydhøre og anerkendende børn og voksne i hverdagen, der støtter dem i at lære at sætte grænser for sig selv og andre, støtter dem i at udvikle deres følelser, fantasi og kreativitet, samt støtter dem i at tage stilling og fastholde motivation. Derved udvikles børnenes selvværd. Børnene: At børnene er åbne og nysgerrige overfor omverdenen og dens muligheder Personalet: 1. Stor erfaring med det pædagogiske håndværk, 2. Personalet skal styrke børnenes personlige udvikling ved at tilbyde alderssvarende aktiviteter, 3. Personalet skal tage udgangspunkt i, og respektere børnenes forskellige personligheder og deres følelsesmæssige reaktioner 4. Personalet skal give børnene mulighed for at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan de satte spor i dagtilbuddets liv og virke. 5. Personalet skal vejlede og gå i dialog med forældrene. 6. Personalet skal have mulighed for supervision fra andre faggrupper, f.eks. psykologisk og pædagogisk konsulent eller sagsbehandler. 12

13 Tegn og dokumentation Situation 1 Barnet er i stand til at forstå: at gå ud af legen/ at være med i legen igen, når der f.eks. leges stopdans på græsplænen Situation 2 Barnet kan stå frem og fortælle for sin gruppe, børnenes nissefortællinger udgives i et lille hæfte Situation 3. Barnet beder om at låne bogen med hjem, så sammenhængen mellem de to verdener, børnehaven og hjemmet, styrkes Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, Situation 1 Der leges stopdans i gymnastiksalen Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Pæd. har iscenesat Børnene opfordrer Børnene organiserer stopdans for at lære pæd. til at lege/ spille selv lege med vinder/taber børnene at være inde med dem med vinder/ i legen/ ude af legen taber tema Situation 2 Pæd. har bestemt at børnene på skift skal have en nisse med hjem. Næste dag skal de fortælle for gruppen, hvad nissen har lavet hjemme hos dem Pæd. Bestemmer hvem der skal have nissen med hjem Barnet fortæller for gruppen, hvad nissen har oplevet, i samspil med pæd. der støtter op omkring barnets fortælling Barnet fortæller på eget initiativ til andre børn og voksne, f.eks. når vi spiser. Situation 3 De yngste børn, der starter i bh. Får deres egen personlige mappe, barnets bog. Pæd. beder forældrene om at sætte billeder og tekst ind i mappen om barnets første år. Pæd. og barnet tager hinanden i hånden og sætter billeder og tegninger ind fra barnets hverdag i børnehaven Barnet tager selv bogen frem og kigger i den og beder om at få f.eks. en tegning sat ind Evaluering Børnene viser glæde over, og forstår forskellige leges spilleregler vi kan se at de har lært at takle deres forskellige følelser der opstår, når de taber eller vinder, eller er inde i eller ude af legen. De finder selv spil frem, og de leger gerne stopdans på græsplænen. Børnene har fået hæftet med nissefortællingerne med hjem, og de og deres forældre giver udtryk for, at de har bedt om at få læst højt om nissernes oplevelser, igen og igen. Børnene holder af at fortælle historier for hinanden når vi spiser. Børnene finder barnets bog frem og vil samtale om de forskellige situationer, i børnehaven og hjemme, barnet lærer hen ad vejen sin egen historie og binder de to verdener sammen. 13

14 Tema Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Indhold At give børn de bedste udviklingsmuligheder, så de bliver i stand til at erobre verden. At behandle børn individuelt og yde særlig støtte, når der er behov for det. Overordnede mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Institutionens egne mål Børn skal have mulighed for at blive støttet til at danne venskaber og komme med i en gruppe, hvor de kan give og opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. Børnene: At de har lyst til at deltage og være en del af fællesskabet. Personalet: Stor erfaring med det pædagogiske håndværk. Vi vægter legen meget højt, da den er indgangen til de demokratiske processer. Det er vigtigt at de voksne lader børnene selv få mulighed til at løse konflikter. Et personale der tør at vejlede og gå i dialog med forældre. Der har lyst og vilje til at handle og gribe ind. Vi anser supervision fra psykolog og sagsbehandlere som et vigtigt arbejdsredskab, så vi kan hjælpe de børn der kommer i situationer, hvor de sociale kompetencer går i fisk på grund af en usikker hverdag. Hvis vores faglige indsats ikke er nok, er det vigtigt at vi i samarbejde med forældrene får kvalificeret bistand, til at vejlede/ hjælpe familien. Tegn og dokumentation Situation 1. At børnene og forældrene hurtigt falder til i børnehaven, og bliver en del af fællesskabet. Modtagelsen evalueres med forældrene til 3 måneders samtalen. Situation 2. Børnene synger spontant i bussen hjem. Børnene fortsætter på eget initiativ med at snitte. Børnene øver sig derhjemme med at skyde med bue og pil. Situation 3. At børnene tager ansvar for hinanden og glæder sig over at pralbønnerne bliver store. Forældrene bliver ligeledes en del af projektet, da de ofte bliver taget med i væksthuset. Samtale med forældrene og fortællinger til forældrene om vores hverdag samt billeddokumentation på opslagstavlen... 14

15 Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med børnenes sociale kompetencer. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Modtagelse af et nyt barn. Situation 2 Vi vil lave et indianerprojekt for de 5 til 6 årige, hvor alle børn får mulighed for at blive en del af fællesskabet. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Sende et velkomstbrev. Barnet har madpakke med, den voksne Afsætte tid til rundvisning. hjælper barnet med at sige farvel til far og Afholde fælles orienteringsmøde. mor. Den voksne støtter barnet i sin At opsætte et velkomsthjerte kontakt til de andre på bar- børn i gruppen. nets garderobe, den dag han/hun starter. Pædagogerne planlægger og forbereder aktiviteter til projektet. Vi Skal lave bue og pil. Vi skal lave bål/ bage snobrød. Snitte med dolk, lave orienteringsløb, male børnene i ansigtet, øve indianersange og danse og forberede indianerfest. Børn og voksne følges ad i skoven og finder fjer, pinde til bue og pile og snobrødsbagning. Tør selv gå på opdagelse til f.eks. den anden stue eller motorikrummet. Barnet tager initativ til leg. Efter indianerfesten starter børnene selv drenge efter pigerlegen oppe på bakken uden voksne. Situation 3. Så og spireforsøg i væksthuset. Evaluering De voksne har bestemt at børnene skal så pralbønner i væksthuset, med det formål at se, hvem der kan få den største pralbønne. Børn og voksne er sammen om at så pralbønnerne i glas. Hvert barn har selv ansvaret for pasning og vanding af pralbønnerne. De går ofte i væksthuset for at tale om bønnerne, de er ansvarlige, aftaler at hjælpe hinanden, hvis en af dem har fri næste dag. At langt de fleste børn, hurtigt bliver integreret i børnegrupperne, og føler tryghed ved at blive modtaget af de voksne i børnehaven. At forældrene føler sig velorienteret om børnehavens kultur. At det er sjovt og livsbekræftende og udviklende at lave gode projekter for- og sammen med børnene. Det er dejligt at se børnene tør overskride sine grænser, og samtidig glemme sig selv og leve med i en fantasiverden. 15

16 Tema Sundhed krop, kost og bevægelse Indhold Det er værdifuldt: At skabe sunde rammer, der understøtter børnenes sundhed og trivsel. At skabe mulighed for, at børn kan tage vare på egen og andres sundhed. Overordnede mål Det er målet: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. At alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad om dagen som en del af kerneydelsen for børn i daginstitutioner. Børnepolitik samt Sundhedspolitik. Institutionens egne mål At give børnehavebørn alsidige muligheder for så meget bevægelse og fysisk aktivitet som muligt. Altså skabe en god bevægelseskultur for børnene. Tæt på skov strand naturstier- legepladser kolonihave Gode indendørsfaciliteter til aktiv fysisk bevægelse (motorikrum) indeholdende diverse redskaber: hængekøje rebstige gynge ribbe madrasser stor rullebold Ugentlig brug af Aakjærskolens gymnastiksal. En legeplads, der nu er ved at være færdig og fungerer godt Se i øvrigt børnehavens kostpolitik der er vedlagt som bilag. Tegn og dokumentation Børn bevæger sig af egen fri vilje Børn viser glæde ved at bruge kroppen At børnene spiser varieret. Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med krop og bevægelse. En situation fra hvert af læringsrummene. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Situation 1 Gymnastik Aakjærskolen Tovene hives frem og børnene gynger i rebene og hjælpes af de voksne med Der leges alle mine kyllinger efter forslag fra børnene. Dog er de voksne 16 Pause fri leg. Børnene danner små grupper og iscenesætter selv

17 Situation 2 Legepladsen, som er ny og under opbygning, hvor der ikke er mulighed for megen motorisk udfoldelse. at lave forskellige øvelser Forslag fra den voksne. - kom vi leger fangeleg rundt om børnehaven den vilde jagt går stadig med for at støtte op omkring regler i legen. Den voksne er lidt i baggrunden, men stadigvæk med i løbelegen kyllingegemmelege andre boldspil uden voksenhjælp. Den voksne har trukket sig tilbage og er den iagttagende. Børnene går nu balance rundt på kanten af sandkassen. Altså er der sket en udvikling. Situation 3 En turdag i skoven Evaluering En voksenstyret situation, hvor det er dem, der har bestemt, at turen skal gå til Krabbesholm skov på gåben (5 km.) Undervejs er der mange naturoplevelser: - vi ser frøer, der parrer sig - Egern, der løber på jorden - Ænder, der svømmer i søen - Børnene stiller mange spørgsmål. - Der plukkes anemoner Efter at madpakken er spist, er børnene på bjergbestigning op ad bakken og glider ned mange gange ved at se på tøjet, kan man spore motorisk aktivitet. De voksne er tilskuere. Gymnastik: Observation af barnet til den ugentlige gymnastiktime - Jubii vi skal til gymnastik altså en glæde ved at bruge sin krop. Legepladsen: Da ser man ofte på det snavsede tøj, at der har været stor aktivitet Turdage : Barnet er i stand til at gå lange ture uden at brokke sig over, at man bliver træt. Altså oplever barnet at være udholdende. Kan klare mere og mere. Det er også = succesoplevelser. Tema Den røde tråd Indhold Det er værdifuldt: At børns overgange er præget af helhed og sammenhæng. At børnene oplever tryghed og har positive forventninger til det nye. At overgange ikke er ensrettede, men at alle parter justerer sig mod hinanden og har tillid til og respekt for hinanden i samarbejdet 17

18 Overordnede mål Det er målet: At de voksne omkring børnene i lokalområderne samarbejder om at få udviklet et fælles børnesyn, et fælles sprog samt en faglighed, der er kendetegnet ved: At de voksne er klar til at modtage det enkelte barn som det er. Institutionens egne mål At barnet er tryg ved overgangen og at det udviser glæde og forventning. Tegn og dokumentation Arbejdsformer og læringsrum Situation 1 Situation 2 Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Apoteker Norgaards Børnehave og Lærkereden, har sammen med Aakjærsskolen og Friskolen aftalt køreplanen for overgangen fra børnehave til skolen, som er følgende: Børnehaveklasselærerne besøger børnehaverne 2 dage, og er med i de aktiviteter, der foregår disse dage. Børnehavebørnene besøger skolen og SFO to dage, hvor de er med i børnehaveklassens og SFO aktiviteter. De ældste børn fra Lærkereden og Apoteker Norg. skal have mulighed, for at møde hinanden ved gensidige besøg. Fortællestolen. Pædagogerne har besluttet at der i morgensamlingen for de ældste børn, skal være en fortællestol, hvor børnene på skift har mulighed for at fortælle Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Vi holder samling da børnehaveklasselærerne er på besøgog giver her mulighed for samtale og sang. Vi støtter op omkring de børn, der måtte have særlig behov. Børnene er meget ivrige for at få lov til at fortælle. Børn og personale spørger ind til det fortalte for at få det uddybet. Børn og pædagoger er Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Børnene giver spontant udtryg for at de glæder sig til at møde deres nye kammerater. Glæden bliver indfriet, da der kommer børn som de kender fra f.eks. dagpleje, fodbold m.m. Børnene har på eget initiativ arrangeret rundkreds. Glæden ved at lytte til andre er stor. Ligeledes er glæden ved at fortælle 18

19 Situation 3 Pædagogerne har besluttet, at der hver dag i rundkreds skal præsenteres et bogstav. Der er et rim til dagens bogstav, der er en sang til dagens bogstav. henholdsvis fortællere og aktivt lyttende. Sammen finder vi mange flere ord, der starter f.eks. med C. stor. Så stor, at børnene selv arrangere fortællestunder. Når vi går på gaden, når vi kører med bus genkender børnene mange bogstaver. De forsøger at stave sig gennem de ord de ser. De leger med bogstaverne. Med ordene. Evaluering Tema Et bredt kultur- og fritidsliv naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer Indhold At sikre børn mulighed for og adgang til et alsidigt kultur- og udeliv. At børn får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Overordnede mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og miljø. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Institutionens egne mål Børnene skal have mulighed for at håndtere og få forhåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer og få mulighed for at lærer at bruge, værne om og udforske naturen. Børnene skal have mulighed for forståelse og oplevelse af naturens gang/årstider. Børnene får mulighed for at styrke fantasi og den sansemotoriske udvikling. Børn skal have tilgang til: - Et nuanceret tilbud af materialer, der appelerer/ udfordre til kreativ aktivitet. 19

20 - Leg i forskellige varianter. - Og have mulighed for at hører varieret sang og musik samt selv at være aktiv udøvende. - Et varieret tilbud af børnelitteratur, samt at blive læst- og fortalt for. - At der bliver skabt rum for at børnene kan fortælle. - At stifte bekendtskab med professionelt teater og har udklædningstøj til rådighed, således at de har mulighed for selv at eksperimentere. - At blive en del af de traditioner/ højtider som de møder i børnehaven, som bygger på dansk kultur, samt at være åben og medvirkende til forståelse for andres. - At være en del af nærmiljøet, og lære at sætte pris på de værdier og den tryghed der ligger i at være en del af et fællesskab. Tegn og dokumentation 50 nysgerrige og videbegærlige børn, som kan lide at færdes i naturen i al slags vejr. Et engageret pædagogisk personale, som hver især har deres forcer og lyst og glæde ved at formidle deres viden til børnene. Et personale, der kan tåle at blive beskidt. BØRNENES. At de har lyst til at deltage og være en del af det kulturelle fællesskab. Er nysgerrige og har lyst/ mod til at deltage i planlagte kulturelle tilbud. At de er spontane og leger på det udviklingsviveau de befinder sig på samt inspirerer/ udvikler hinanden i hverdagen til nye legeformer. At de kan være stille og lyttende til andre mennesker samt musik, historier og fortællinger. PERSONALETS. Ved At være faglig dygtig. - At give børnene lyst og mulighed for leg og kreativitet. - At være opsøgende så teater, kunstudstillinger, musik, litteratur m.v. bliver en del af hverdagen. - At bruge hinandens kulturelle interesser og lade sig inspirerer af disse. - At værdsætte børnenes tegninger ved at hænge dem pænt op. - At indføre børnene i den danske kultur, der bygger på de kristne værdier, og være åbne og have respekt for andres. - At være bevidst om at den brede kultur er den udtryksform, der samler børnene i et fællesskab på tværs af sociale skel. At være bevidst om at kulturelle udtryksformer er ligeværdige. Arbejdsformer og læringsrum Beskriv 3 situationer, hvor der arbejdes med krop og bevægelse. En situation fra hvert af læringsrummene. Situation 1 Høstfest Situation 2 Kælketuren Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Pædagogerne udstikker Børn og voksne rammer til sylt- hjælpes med at sylte ning/bagning og besøg rødbeder og bage gu- i gårdbutik med lerodskage. I gårdbu- henblik på den årlige tikken går børn og høstfest. voksne side om side og høster grøntsager. Pædagogerne beslutter at de vil tage på de usikre børn ved at Pædagogerne støtter 20 Børnene fortsætter syltningen og bagningen som leg i dukkekrogen. Børn kælker alene og sammen.