Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Afdelingsleder Åbningstider: Mejrup SFH Mejrup Kirkevej Holstebro (institutionsleder) (souschef) - Karen.Kjaer6@skolekom.dk Ann-louise.tuck@skolekom.dk Pia.stocholm.lohse@skolekom.dk Maibrit Mølsted Andersen Casper Bach Christensen 6:30-20:30 Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn x Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge x Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. 2

3 Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet x Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat x Hjemkommune: Holstebro Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) SFH1,SFH2,SFH 3 Idræt/leg/bevægelse, førskole, indskoling, Jr. klub, PALS Ude liv Kreative værksteds projekter Zumba Fodbold Fri leg - socialt udsatte børn og familier/inklusion 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger SFH1: Børn fra klasse år. Antal ca. 180 Deler lokaler med skolen. SFH2: Børn fra klasse år. Antal ca Egne Lokaler ved Mejrup Hallerne. SFH3: Børn i klasse år. Antal ca I de samme lokaler som SFH2. Juniorklub: Børn i klasse år. Antal 35. Fra september til maj er der mulighed for socialt samvær i juniorklubben i tidsrummet Børnene har valgt at årgangs opdelt. Førskole: Børn i alderen 5-6 år. Fra maj til og med juli. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) I SFH1 er der 12 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere samt en Pau-studerende I SFH2 er der 5 pædagoger er og 1-2 pædagog studerende. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: x x Vejledere/kontaktpersoner for praktikuddannelsen Navn: Karen Kjær (Pædagog og vejleder PD niveau) Navn: Pia Lohse (Pædagog og vejleder PD niveau) Navn: Ann-Louise Tuck Lind (Pædagog og vejleder PD niveau) 4

5 Formål: jf. lovgrundlag. Ledelsesform: Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Folkeskoleloven 3 stk. 4 Vi arbejder under Holstebro Kommunes B&U politik aspx Mejrup SFH har en traditionel ledelsesform med Skoleleder - Viceskoleleder - SFH leder SFH souschef. Børnene er i aldersgruppen 6 14 år. De bor i Mejrup skoledistrikt, som er en forstad til Holstebro. Mejrup er kendetegnet ved et bredt foreningsliv (spejder, håndbold, fodbold, gymnastik, trial, fitness). Forældregruppen er aktiv og engagerede i forenings- og skolelivet såvel som i den generelle trivsel. Pædagogikken er både relations- og aktivitets præget. Vi arbejder dynamisk, hvilket vil sige at den pædagogiske praksis tager sit afsæt i børnenes udvikling. Vi tilstræber i handling at stimulere børnenes evne til samvær, konstruktiv konfliktløsning, fællesskab, omsorg, ansvar og respekt. Dette betyder, at dagligdagen er præget af planlagte aktiviteter, som støtter relationer, identitetsudvikling og læring om kultur og miljø. Men i lige så høj grad præges dagen af situationer og lege, der opstår ud fra børnenes idéer og relationer og de herud fra selv valgte aktiviteter. Vi diskuterer gerne pædagogikken og kritiske spørgsmål fra den studerende ses som et krav. Vi har siden arbejdet med PALS. Dette vil den studerende blive introduceret til, (PALS =positiv adfærd i læring og samspil). 5

6 Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Skole (pædagog-timer i skolen, informationsmøder) Sundhedsplejerske PPR Team Mejrup (sundhedsplejerske, psykolog, socialrådgiver) SSP - nærområde Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Vi arbejder i årgangsteams og det forventes at den studerende indgår i et team i samarbejde med husets øvrige personale. Øvrige oplysninger: Kulturen: Ift. Pædagogikken er kulturen positiv og humoristisk ladet. Diskussions- og forandrings parat. Traditioner: Aktivitets- og temadage i samarbejde med skolen. Her udover har vi julebingo og hyttetur. Vi tilbyder: Kreative værksteder. Rådighed over hal/gymnastiksal (mulighed for leje af yderligere 2), fodboldbaner, legeplads. Vi forventer: En positiv, stabil og fleksibel studerende, der er aktiv og engageret både verbalt og fysisk. Én, som tør vise hvem han/hun er og viser at han/hun finder glæde i samvær med børnene. Vi forventer, at den studerende evner og har mod på at stille sig kritisk overfor pædagogisk praksis og kan argumentere herfor, og tør byde ind med udvidelse af teoretisk praksis syn. Herudover forventer vi bud på de nyeste teorier, teoretikere og en litteraturliste. 6

7 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan Den pædagogiske relation og institution. (1. og 2. praktikperiode.) Faglige Kompetencemål for 1. og 2. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 1. Praktikperiode Den studerende inddrages i den pædagogiske praksis og de tiltag, som tilrettelægges for målgruppen. Der skabes mulighed for at den studerende øver sig i at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske forløb. Den studerende får gennem ugentlig vejledning mulighed for at reflektere og være kritisk over erfaringer fra egen praksis og opøve faglig formulering. Den studerende arbejder med egen faglige dannelse og selvstændighed i form af afprøvninger og refleksioner i den pædagogiske praksis. Den studerende bliver bevidst om egne grænser og udviklingsmuligheder. 7

8 Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. b) Deltage i udviklings- og forandringsprocesser. c) Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. d) Dokumentere og formidle pædagogisk praksis. e) Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 2. praktikperiode a) Den studerende skal aktivt deltage i den løbende planlægning af aktiviteter på planlægningsmøder og teammøder b) Den studerende skal forholde sig reflekterende i forhold til det pædagogiske arbejde og bidrage til udviklings- og forandringsprocesser. c) Den studerende skal selvstændigt, men i sparring med en kollega, planlægge, gennemføre og dokumentere, en pædagogisk proces. Processen evalueres sammen med praktikvejlederen/resten af personalegruppen. d) Den studerende skal aktivt deltage i formidlingen af den pædagogiske praksis: Til forældrene ved at skrive på Intra Til personalet ved at deltage aktivt på møder. e) Den studerende skal forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og Kollegaers praksis. (Den studerende kan forvente, at alle ansatte er åbne for spørgsmål og dialog i dagligdagen). Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs Vi udfylder et pasningsbehov, som i nogen grad kan karakteriseres ved at brugerne benytter institutionen som et tilbud, hvilket viser sig i fremmøde statistikken. Det viser sig også ved at børnene går tidligt hjem eller er frit stillede ift. selv at bestemme, om og hvor længe de vil benytte klubben. I denne selvstændighed eller høje grad af frihed er den pædagogiske udfordringen til stadighed at finde ud af, 8

9 betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. hvordan man kan fungere som individ i fællesskabet. Der stilles større krav om sociale kompetencer, når der er så stor individualisering. Gennem relationen til børnene får vi viden om det enkelte barn og dets behov. Med afsæt i denne viden, arbejdes ud fra sund fornuft og dømmekraft, nærvær og empati. Vi arbejder med identitetsdannelse, socialisering, tolerance, rummelighed og nærvær. Vi skaber rammerne for identitetsudvikling gennem aktiviteter der kan fremme egen læring. Herunder ses konfliktløsning som en del af læring og udvikling. Pædagogikken er både relations- og aktivitets præget. Aktiviteter planlægges ud fra iagttagelser og observationer i relationsarbejdet. Herud fra justeres praksis vha. refleksioner/smtte modellen. Hoved overskriften for vores pædagogiske praksis er PALS - Omsorg, Respekt og Ansvar. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. Vi arbejder ud fra 3 grundregler for samspil og relationer - Ansvar, Respekt og Omsorg. Gennem aktivitet og samvær stimulerer vi børnenes evne til samvær, konstruktiv konfliktløsning, fællesskab, omsorg, ansvar og respekt mellem hinanden. 9

10 b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Konflikter ses som en vigtig del af børnenes læring og udvikling. Vi tilstræber at anerkende hinandens forskelligheder, og de personer vi er (børn såvel som voksne) således at det bliver en naturlig tilgang i en hvilken som helst relation. Vi arbejder med magt og etik, ved gennem daglig refleksion, at forholde os til eventuelle dilemmaer. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. a) Den studerende skal opnå indsigt i Mejrup SFH s rolle som en kommunal institution, der er forpligtet på specifikke krav og opgaver ud frapolitiske og forvaltningsmæssige beslutninger. b) Den studerende skal forholde sig reflekterende til de pædagogiske opgaver. Hvad kan vi som institution tilbyde børnene og forældrene, og er der noget, vi ikke kan? c) Den studerende skal forholde sig til den kulturelle kontekst, som Mejrup SFH befinder sig i - Hvilke muligheder og udfordringer stiller de samfundsmæssige vilkår til institutionen og dens medarbejdere? Hvordan påvirker dette børnene? d) Den studerende skal forholde sig til Mejrup SFH s kultur og organisation ved aktivt at indgå i dialog og samarbejde med kollegaerne om at bidrage til den fortsatte udvikling og trivsel for både børn og ansatte. Den studerende vil opleve en ledelsesstruktur, hvor der er mange muligheder for at få personlig 10

11 f) Magt og etik i den institutionelle ramme. indflydelse på dagligdagen i SFH en Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Indendørssko til brug i hallen/ gymnastiksal. Tøj til udeliv. Personalet spiser ofte sammen kl. 12 og ellers sammen med børnene v. 14 tiden når børnene opfordres til at spise. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: PALS- og personale- og aktivitets møder. Datoer, og diverse praktiske oplysninger udleveres af mentor. Møder ligger fortrinsvis om formiddagen, men der kan forekomme PALS møder om aftenen. Der indhentes straffe- og børneattest. Udleveres på besøgsdagen. Angivelse af relevant litteratur: PALS Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der bliver skemalagt 1,5 times vejledning samt 1 times forberedelse til vejledning om ugen. Vejledning vil ligge fra Studerende i 1. praktik periode, vil som oftest få mulighed for at bruge dagens sidste halve time, på at skrive logbog. Den studerende vil som den første blive gjort bekendt hermed. Herefter drøfter vejleder med resten af personalegruppen inden seminariets praktiklærer kontaktes. 11