Akut psykiatrisk assistance rullende eller telefonisk?

Transkript

1 Område: Psykiatri og Socialstaben Afdeling: Psykiatri og Socialstaben Journal nr.: 12/1859 Dato: 3. april 2013 Udarbejdet af: Finn Sørensen E mail: Finn.Soerensen@rsyd.dk Telefon: Notat Akut psykiatrisk assistance rullende eller telefonisk? psykiatriambulance eller akut telefon 1. Baggrund Som følge af psykiatriudvalgets studietur til Bergen og Stockholm i efteråret 2011, hvor man besøgte et tilbud med psykiatriambulance i Bergen, ønskede psykiatriudvalget at få afdækket, om der i Region Syddanmark er behov for en psykiatriambulance samt forslag til, hvordan sådan et tilbud eventuelt kunne udmøntes. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. kom med følgende anbefalinger: at der ikke er behov for en psykiatrisk ambulance, og at behovet ikke står i mål med den økonomiske udgift. at der etableres en døgndækket psykiatritelefon, hvor der kan ske viderestilling fra samarbejdsparter i et nærmere defineret omfang. At der arbejdes videre med en model, hvor en døgndækket psykiatritelefon kombineres med muligheden for at sende psykiatrifagligt personale ud til borgeren. Endvidere kan det overvejes, hvordan medarbejdere i politi og alarmberedskab kan uddannes/rustes til i højere grad at føle sig trygge i håndteringen af borgere med psykiatriske problemstillinger. Psykiatriledelsen tiltrådte den 9. oktober 2012 anbefalingerne fra arbejdsgruppen og sendte sin anbefaling videre til psykiatriudvalget, som drøftede indstillingen på sit møde den 8. november 2012 og ønskede flere oplysninger i sagen. 2. Anbefalinger i dette notat Beregningerne i dette notat fører til følgende anbefalinger Fastholdelse af, ikke at anbefale psykiatriambulance, dels fordi behovet ikke står mål med den økonomiske udgift, men også på grund af juridiske hindringer. Etablering af en døgndækkende akuttelefon primært for politiet med mulighed for udvidelse til AMK personale og lægevagt. 3. Psykiatri og sundhedsloven Ved behandling af en person, der ikke er indlagt på en psykiatrisk afdeling, er der kun mulighed for behandling med personens samtykke. Hvis personen ikke ønsker psykiatrisk behandling, skal kravene i psykiatriloven opfyldes. Psykiatriloven giver mulighed for tvangsindlæggelse, når en person ikke ønsker behandling og samtidig vurderes psykotisk med behov for behandling. Personens nærmeste (familie, venner m.v.) har pligt til at tilkalde en læge, der herefter skal foretage en vurdering af, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig.

2 Denne læge må ikke være ansat på samme afdeling (dvs. under samme afdelingsledelse) som modtagende læge på psykiatrisk afdeling eller på anden måde være inhabil. Indlæggelsespapirerne skal godkendes af politiets jurister og politiet skal sørge for transport til psykiatrisk afdeling. Der kan med andre ord ikke foretages tvang uden for en psykiatrisk afdeling med mindre politiet er til stede. De øvrige tvangsforanstaltninger (tilbageholdelse, fiksering, tvangsmedicinering m.fl.) kræver herudover, at personen i forvejen er døgnindlagt på en psykiatrisk afdeling. Der er herudover mulighed for tvungen opfølgning, i de tilfælde hvor der under en tvangsindlæggelse er truffet beslutning herom. Tvungen opfølgning er et påbud om fremmøde i lokalpsykiatrien eller på en psykiatrisk afdeling med henblik på medicinering. Særlige juridiske udfordringer i forbindelse med et udgående akuttilbud Opsøgende kontakt med mennesker på gaden er ikke i lovgivningsmæssig forstand en regional opgave men derimod en kommunal opgave. Serviceloven angiver rammerne for den opsøgende funktion via bostøtte, og støttekontaktperson ordningerne. Sundhedsloven, der regulerer den ambulante kontakt og behandling af psykiatriske patienter angiver ikke rammer for den opsøgende kontakt. Loven stiller dog ikke hindringer i vejen for den opsøgende kontakt, så længe der er et behandlingsmæssigt sigte og indsatsen befinder sig inden for reglerne omkring informeret samtykke. 4. Data til grund for modelforslagene Der har været foretaget indsamling af data med udgangspunkt i eksisterende data (optælling og brug af eksisterende databaser). Disse viser, at der for hele regionen er: 2 3 tvangsindlæggelser per døgn (her er talt både tvang på gule 1 og på røde 2 papirer) Vurderes at være 2 personer i døgnet i politiets varetægt, hvor der opleves behov for psykiatrisk indsats og ikke politimæssig indsats 3 opkald i døgnet til AMK vagtcentralen, hvor der enten viderehenvises til psykiatrisk skadestue eller lægevagten af psykiatrisk årsag Herudover kommer almindelige henvendelser direkte til egen læge eller lægevagten med akut psykiatriske problemstillinger. Opgørelsen over behov giver et forventet maksimalt antal på 5 10 udrykninger hvoraf det vurderes, at hovedparten kan håndteres uproblematisk af det eksisterende beredskab. Med de nuværende tilbud, involveres Falck allerede, når der er behov for transport. Det være sig siddende eller liggende også når det drejer sig om psykiatriske patienter. Ved tvangsindlæggelser er politiet altid medvirkende og kan hvis der kun er behov for siddende transport transportere borgeren ind til psykiatrisk afdeling. Såfremt Falck transporterer borgeren følger politiet med. 5. Psykiatriambulance. Modeller og økonomi Det er ikke muligt at give en endelig pris på drift af psykiatriambulance, da en holdbar ordning skal sættes i licitation eller forhandles. Der tegner sig umiddelbart to modeller for at etablere en psykiatriambulance ordning: 1. Tilkøb af ambulancer ved Falck 1 Frihedsberøvelse på behandlingsindikation 2 Frihedsberøvelse på farlighedsindikation Side 2 af 5

3 2. Psykiatriens egen drift af ambulancer Herunder anslås omkostninger ved de to modeller. Til grund for beregningerne er lagt en responstid på maksimalt en time, hvilket vil kræve fire ambulancer med eksempelvis følgende geografiske placering: Odense, dækkende Fyn med øer eksklusiv Vestfyn Fredericia, dækkende trekantområdet og Vestfyn Esbjerg dækkende Tønder, Esbjerg, Billund og Vejen kommuner Aabenraa, dækkende det sønderjyske område Til sammenligning kan nævnes, at en gennemsnits responstid for udrykningsambulancer ligger mellem 6 og 8 minutter. Ad 1: Tilkøb af ambulancer ved leverandør af ambulancetjenesten (p.t. Falck) Falck s aktuelle pris for en ambulance i døgnberedskab med chauffør og redder er 7,908 mio. kr. Forudsat at redderen kan erstattes af en psykiatrifaglig person under samme løn og arbejdsmæssige vilkår, vil prisen således være knap 32 mio. kr. årligt ved fire ambulancer. Hvis ambulancen herudover skal bemandes med psykiatrifaglig medarbejder udover chauffør og redder, og hvis ansættelsen skal være i døgndrift året rundt, vil der være en årlig ekstraudgift pr. ambulance på ca. 1,5 mio. kr. 3 Prisen vil således i dyreste fald være ca. 9,4 mio. kr. pr. ambulance pr. år, hvilket giver en samlet årlig udgift på ca. 37 mio. kr. ved fire ambulancer. Det svarer til ca kr. pr. udrykning ved fire udrykninger i døgnet. Prisen på 7,908 mio. kr. er resultat at en licitation. Mellemregningerne kendes kun af tilbudsgiver. Det anses dog for realistisk, at der kan forhandles med udbyder om at udvide den eksisterende ambulancetjeneste med psykiatriambulancetjeneste. Der vil i givet fald kunne forhandles på faktorer som responstid, forventet brug af ambulancerne, indretning og bemanding. Eksempelvis kunne Regionen anmode om en pris på 5 til 10 udrykninger pr. døgn med en given maksimal responstid og psykiatrifaglig personale i ambulancen. Der findes i den eksisterende aftale med Falck to tjenester, der kan give inspiration til en særaftale. De eksisterende aftaler er en adipositas ambulance (til svært overvægtige) og en babylance. Der er her tale om tjenester, der ikke benyttes særligt ofte med aftalte responstider med ambulancer, der kan indgå i ordinær udrykningstjeneste, når de ikke benyttes til de særlige funktioner Prisen for disse tjenester ligger p.t. på to til tre millioner kr. årligt pr. ambulance. Disse ambulancer er alene bemandet med ordinært Falck personale. 3 Ud fra forudsætningerne nævnt under ad 2: 4 x kr. + tillæg. Side 3 af 5

4 Ad 2: Egen drift af ambulancer. En anden model kan være, at psykiatrien indkøber, bemander og driver et antal ambulancelignende køretøjer til liggende transport. Det vil dog være en noget mere sårbar konstruktion end drift ved professionel udbyder. Forudsat at køretøjerne bemandes med to personer, assistent og psykiatrifaglig person, vil de anslåede årslønninger være: redder: kr. + diverse tillæg psykiatrifaglig person: kr. + diverse tillæg Disse må i henhold til overenskomsten have 87 døgnvagter pr. år med højst 12 timers effektivt arbejde pr. døgn. Det vil sige 4 teams pr. køretøj pr. år. Lønudgifterne anslås at blive ca. 3 mio. kr. pr. år pr. køretøj. Hertil kommer: afskrivning af indkøb/indretning af køretøj (en udstyret ambulance koster knap en mio. kr.). garagering og vedligeholdelse af køretøj opholdslokaler inkl. hvilefaciliteter for personale. Samlet forventet udgift pr. år: Ca. 4 mio. kr. pr. køretøj eller 16 mio. ved fire køretøjer. Dette beløb må betragtes som et absolut minimum. Det er ikke undersøgt, om konstruktionen er lovlig, og hvilke juridiske udfordringer, konstruktionen måtte indeholde. Konstruktionen er sårbar ved sygdom og vakancer. Hertil kommer logistikken omkring håndtering og disponering af opkald etc. Elementer, der vil være indeholdt i den samlede pris ved tilkøb hos Falck. Det må derfor forventes, at de årlige udgifter ikke vil være under 20 mio. kr. årligt. Det svarer til ikke under kr. pr. udrykning ved fire udrykninger i døgnet. 6. Døgndækket akuttelefon. Målgruppe for den døgndækkede akuttelefon Den døgndækkede akuttelefon skal være et ekstra redskab for fagpersoner. I første omgang politi, men på sigt måske også AMK vagtcentral, vagtlæge og Falck. Den psykiatriske akuttelefon er ikke en ekstra telefonlinje for borgerne, da de i forvejen kan kontakte: PsykInfo rådgivning Det Sociale Netværks telefonrådgivning Psykiatriens hotlinefunktioner for indvisiterede patienter De psykiatriske skadestuer Praktiserende læge og lægevagt Visiterede og uvisiterede kommunale overnatningspladser (varierer fra kommune til kommune). Formål Formålet med en døgndækket akuttelefon i psykiatrien er at skabe én telefonlinje/hotline (specifikt telefonnummer) for fagpersoner (Politi, Falck, AMK) i hele regionen, der har brug for psykiatrifaglig sparring i mødet med psykiatriske patienter. Det kan være i situationer forud for en tvangsindlæggelse 4, og hvor patienterne mere har brug for en psykiatrisk indsats end en politimæssig 4 Der er kun tale om sparring, da psykiatrien ikke må medvirke ved tvangsindlæggelser. Side 4 af 5

5 indsats. Oprettelsen af én telefonlinje skal sikre synlighed og samtidig lette tilgængelighed til psykiatrien for fagpersoner uanset hvor i regionen, de har behov for sparring. Eksisterende praksis ved behov for psykiatrifaglig sparring Den nuværende praksis i afdelingerne er, at der ikke er etableret hotline ordninger, men at der er et godt samarbejde med Politi, Falck m.fl.. Fagpersoner ringer til skadestuen/akutvisitationsfunktion, hvor de får sparring fra personalet eller bagvagten. Datagrundlag Der er ikke indsamlet datamateriale vedrørende det faktiske behov for sparring fra fagpersoner i de enkelte funktioner. Der tages udgangspunkt i oplysninger fra modelforslag vedr. etablering af psykiatriambulance. Her fremgår det, at der for hele regionen er 2 3 tvangsindlæggelser per døgn på både gule og røde papirer. Der vurderes at være 2 personer i døgnet i politiets varetægt, som har brug for en psykiatrisk indsats og ikke politimæssig indsats. Med dette datagrundlag forventes i udgangspunktet omkring 5 henvendelser i døgnet i hele regionen, hvor der vil være behov for psykiatrifaglig sparring. Desuden er der omkring 3 opkald i døgnet til AMK vagtcentralen, hvor der enten viderehenvises til psykiatrisk skadestue eller lægevagten af psykiatrisk årsag 5. Hertil kommer et ukendt antal personer, der ringer til enten vagtlæge eller 112 med tidsbelastende problemer, som ikke kan og skal afklares disse steder. Forslag til etablering af en døgndækket akuttelefon Målgruppen for en psykiatrisk akuttelefon er eksterne fagpersoner. I første omgang politi. Servicen skal ydes fra et sted, hvor der er døgndækket bemanding af et kvalificeret psykiatrifaglig sundhedspersonale. Psykiatrisygehuset foreslår, at den døgndækkede akuttelefon betjenes af det telepsykiatriske center i Odense, når centret er fuldt udbygget. I perioden fra etablering af telefonen til den kan betjenes fra det telepsykiatriske center, vil opkaldene gå til psykiatrisk skadestue i Esbjerg. Finansiering af akuttelefonen kan ske inden for psykiatrisygehusets ramme. AMK personale, Falck og vagtlæge Akuttelefonen har potentiale for udvidelse til AMK vagtcentralen, Falck og vagtlægeordningen. Derfor foreslås, at psykiatrisygehuset går i dialog med ledelserne for AMK vagtcentralen og lægevagten for at afsøge mulighederne for at etablere en sådan ordning. 5 Der er indsamlet data fra 2011 fra regionens politikredse og lægevagten. Side 5 af 5