Er løbet kørt for Enghave Brygge? Det er nu, Københavns borgere kan blive hørt i forbindelse med den kommende lokalplan for Enghave Brygge.

Transkript

1 Gå under jorden med Bryggebladet Bryggebladet inviterer sammen med Center for Parkering på rundvisning i parkeringskælderen i Leifsgade. Læs side 5 Modeuge På Bryggebladet går vi ikke op i den meget omtalte modeuge i København, dog har vores tegner har en kommentar. Læs bagsiden Fastelavn og ferie 2. sektion svømmer over med fastelavn, vinterferie og Valentins dag! Læs 2. sektion 1. SEKTION 7. februar ÅRGANG NR. 3 Er løbet kørt for Enghave Brygge? Det er nu, Københavns borgere kan blive hørt i forbindelse med den kommende lokalplan for Enghave Brygge. Af Anne Moritz og Anders Bo Petersen redaktion@bryggebladet.dk Lokalplanen for Enghave er i høring fra den 6. februar og vil være det i otte uger frem. Den 24. januar indstillede en enig Borgerrepræsentation lokalplanen til høring. Lokalplanen omfatter bebyggelse af boliger og erhverv på det eksisterende område samt øer ude i vandet. Disse øer opstår ved, at man graver kanaler ud på de eksisterende grunde og fylder det ud i havnen. Baggrunden for dette er, at København Kommune har stærkt brug for at skabe boliger for alle de mennesker, som allerede nu og i de kommende år drages mod metropolen. Der er reelt boligproblemer i København. Men er København Kommune ved at ofre havnen for boliger? Kritik af opfyldning Siden den første startplan forelå, har planen været mødt af meget kritik. Mange er bekymrede for, at vandet fyldes op med boliger, og at Københavns Kommune går glip af en mulighed for lave rekreative område på lige netop det stykke af havnen. Bag kritikken står blandt andre Københavns Roklub, Forening til Hovedstadens Forskønnelse, Københavns Bymuseum, Vesterbro Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening og Enghave Brygge. Denne illustration fra forslag til lokalplan viser, hvordan området vil komme til at se ud. Havnelauget en gruppe borgere fra Havneholmen, Sluseholmen og Islands Brygge. Havnelauget begyndte i sommer en underskriftsindsamling mod at fylde havnen med boligøer med etagebyggeri på op til 11. etager. Blev klogere i Vancouver Teknik- og Miljøudvalget var med borgmester Ayfer Baykal i Vancouver for at kigge på byggeri og havnefront og lod sig inspirere kraftigt at de løsninger på byggeri, som de så der. Derfor er skitserne til bebyggelsen på øerne i havnen nu ændret markant. Fra at ligge med det højeste punkt ud mod vandet og med otte meter brede promenader er byggeriet vendt, således at den høje del vender ryggen til Vesterbro, og at der nu er åbne gårdmiljøer ud mod vandet. Promenaden er blevet gjort væsentlig bredere. Jeg synes, vi har fået en god lokalplan for Enghave Brygge, efter at vi har fået åbnet boligkarreerne ned mod havnen og skabt en bredere promenade, så alle kan gå rundt langs havnen. Herudover har det været vigtigt for mig, at der blev skabt mulighed for, at bydelen bliver tilgængelig for alle københavnere. Derfor lægger jeg meget vægt på de gode cykel- og gangforbindelser, udtaler teknikog miljøborgmester Ayfer Baykal. Modstand I Havnelauget er man klart imod en udbygning i havnen. Det er glædeligt, at promenaderne er blevet bredere, og at byggeriet nu åbnes op ud mod vandet. Forslaget indebærer imidlertid fortsat opfyldning og indsnævring af havneløbet og opgravning af kanaler, som vi er imod på grund af de miljø- og sundhedsmæssige risici dette indebærer. Der tages heller ikke tilstrækkeligt hensyn til de kulturmæssige værdier på Enghave Brygge, udtaler Susanne Bro, næstformand for Havnelauget. BR enig om lokalplan På Bryggebladet har vi bidt mærke i, at samtlige partier i Borgerrepræsentationen er enige om lokalplanen, som nu går i høring. Lokalplanen, som den ligger nu, er en kæmpe forbedring af bygherrernes oprindelige planer. Nu bliver byggeriet åbnet ud mod havnen og er rykket cirka ti meter tilbage, så promenaden mod vandet bliver meget bredere og tilgængelig for alle mennesker, siger Morten Kabell fra Enhedslisten og medlem af Teknikog Miljøudvalget. Bliv Hørt Er man ikke enig med Københavns politikere, er det nu, der skal gøres indsigelser under høringsforløbet. Det er nu, man som borger har mulighed for at sige sin mening om planerne og komme med andre forslag og input. Det gør man via Købehavns Kommunes hjemmeside for høringer Bliv Hørt, hvor forslaget til lokalplanen ligger. Man kan også se lokalplanen på Havnelaugets hjemmeside. Her finder man også en underskriftsindsamling mod opfyldning af havnen. Gåtur og borgermøde For interesserede er der borgermøde om lokalplanen tirsdag den 19. marts klokken på Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Derudover bliver der arrangeret en gåtur på Enghave Brygge samme dag klokken 16. blivhoert.kk.dk havnelauget.dk Denne måneds tilbud er Pinot Noir 2006 fra Wohlmuth - førpris 210,- nu 180,- og Grüner Veltliner 2011 fra Kurt Angerer førpris 83,- nu 75,- Bryggen Ølbar åbner fredag 8. februar kl haner - én er altid dedikeret til en talentfulde håndbrygger. Stort udvalg af de bedste flaskeøl i verden. Gunløgsgade 39 kld. Café Langebro Lodtrækning mandag den 3. marts kl. 21 Hver gang du køber en stor Ale 16, Stronzo Brown Ale eller Stronzo Blond Ale på søndage, mandage og tirsdage til og med mandag den 3. marts kl , har du chancen for at vinde en: SENSEO KAFFEMASKINE Find os på facebook Prøv nogle af verdens bedste øl... Et lod i hatten for hver gang du køber en stor Ale 16, Stronzo Brown Ale eller Stronzo Blond Ale. Lodtrækning mandag den 3. marts kl. 21 blandt de tilstedeværende med lodder i hatten. Åbningstider: man-ons tors fre-lør søn Islands Brygge 1B & THORSHAVNSGADE 24 TLF.: TLF.: TOBI S CAFÉ LEIFSGADE 3

2 2 BRYGGEBLADET DEBAT 7. februar 2013 Ikke mere udliciteret affald Debat af Morten Kabell, teknik- og miljøordfører for Enhedslisten Københavns Kommune lægger nu op til at udlicitere skraldemændene for de næste tre år. Det sker på trods af, at det ikke kan betale sig, og at man slækker på kravene til arbejdsmiljø og kvalitet. På Frederiksberg har den ellers højreorienterede borgmester derfor valgt, at kommunen selv skal stå Øv Debat af Birger Pedersen, Nokken og Bryggen for at hente affald hos borgerne. Men det eksempel vil Københavns Kommune end ikke overveje. Enhedslisten vil gøre som på Frederiksberg og kommunalisere affaldsområdet. Vi skal sikre arbejdsmiljøet for skraldemændene. Vi vil have højere miljø- og klimamål. Og vi vil have lavere støj fra affaldshåndteringen. Det kan lade sig gøre, hvis vi ikke skal bruge penge på at skabe overskud i private firmaer. Åbent brev til Ayfer Baykal Debat af Nahuel Karottk, Gullfossgade Kære Ayfer. Vi er mange på Islands Brygge, som er meget glade for din entusiasme og»kamp«for bedre forhold til de»bløde«trafikanter, det vil sige fodgængere og cyklister, på Islands Brygge, heriblandt din helhjertede modstand mod havnetunnelen. Desværre bliver»forbuddet mod tung trafik på Artillerivej«ikke overholdt. Næsten hver eneste morgen mellem klokken 7:30 og 8:00 ser jeg store og tunge lastbiler køre fuldt lastede på Artillerivej og lige foran skolen! Hvor er trafikpolitiet? Skal et barn virkeligt køres ned, før denne vanvittige trafik bliver stoppet? Når nu makshastigheden foran en skole er 30 kilometer i timen, hvorfor er der ikke indlagt vejbump, som sikrer dette? De for nylig indlagte»små«buler på vejen er desværre til meget lidt nytte. Bilerne kan snildt køre over bumpene med 60 kilometer i timen, og det gør mange bilister hver eneste morgen. Hvad er i øvrigt argumentationen for at sætte fartgrænsen på maksimalt 40 kilometer i timen på Artillerivej foran børneinstitutionerne Krudtuglen, Bryggehuset og så videre? Er børnefamilierne mere sikre i trafikken her end foran skolen? Når man har investeret så meget i at forny Artillerivej, hvorfor er der overhovedet ikke indlagt nogen fodgængerovergang foran Krudtuglen og Bryggehuset? Skal forældre løbe spidsrod mellem bilisterne hver morgen, når de afleverer de små poder i børnehave/ fritidshjem? Hvorfor ikke cementere hele havnen. Så der er plads til de cirka tusinde nye i byen per måned, der skal velsigne byen og give deres bidrag til vores bygge- og i øvrigt ramponerede og totalt smadrede og grimme elskede København,»på vej«til nye Metrolinjer, havnetunnel, der på vejen vil smadre den, indtil videre, sidste respekt for byens grønne lunge, Vestamager og Amager Fælled og høvle haver og miljø nord for Christianshavn, med andre følgeskader. Nu kan vi snart stå på hver side af Sydhavnen og pisse på hinanden. København uden -havn? HAR Du Et tip? Drej RYGTEBLADET Bryggebladet Beboerhjørnet Leifsgade København S Tlf.: redaktion@bryggebladet.dk annoncer@bryggebladet.dk Redaktør: Anne Moritz (am) (ansvarshavende) Redaktion: Nethe Plenge (npl), Jakob Hessellund, Christina Palikaras, Kenneth Nielsen Dürr, Line Gunitz Baun, Anders Bo Petersen (abp), Jesper Schou Hansen (Jesch) og Charlotte Ringbæk Skribenter: Steen Larsen, Klaus Mygind, Lise Breusch Klinkby, Lisbet Winther Foto: Guadalupe Parada, Ricardo Ramirez Tegner: Lisbet Winther Webmaster: William Gauthier Annoncer: Anne Moritz DTP: Jens Burau (supergreen.dk), Asger Jeppesen Korrektur: Asger Jeppesen (asj) Administration: Karsten Poulsen (max), Carsten Stjernholm (cos) Tryk: Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast Oplag: Avisen husstandsomdeles på hele Islands Brygge samt i Ørestad Nord og på Havneholmen af Bryggebladets egne bude. Avisen leveres desuden til butikker, cafeer og kontorer i bydelen Næste nummer udkommer den 28. februar 2013 Deadline: 20. februar 2013 Artillerivej mens den blev renoveret. Nu kører store og tunge lastbiler på vejen, selv om det er forbudt. Læs nedenfor, hvad teknik- og miljøborgmesteren siger til det. Foto: Ricardo Ramirez Kære Nahuel og andre bryggeboere Debatsvar fra Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester se ovenfor! Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er optaget trafikforholdene på Artillerivej. Det er en indfaldsvej til København og dermed præget af en del trafik. I 2007 besluttede vi, at trafiksanere vejen, blandt andet fordi det er en skolevej. Vi har anlagt cykelstier i begge retninger, så skolebørn (og voksne) ikke skal køre ude blandt bilerne, og vi har sat hastighedsgrænsen ned. Det er politiet, der giver tilladelse til hastighedsbegrænsningerne i København. Vi søgte derfor om lov til at sætte hastighedsbegrænsningen ned til 40 kilometer i timen generelt på vejen og 30 kilometer i timen ved skolen, og vi fik helt ekstraordinært lov til det på denne type vej. Derfor må vi ikke bare sænke den ved børneinstitutionerne. På den sydlige del af gaden Islands Brygge har politiet for eksempel modsat sig en hastighedsbegrænsning på 40 kilometer i timen. Vi har fået lov til at henstille folk til maksimalt at køre 40 kilometer i timen, men reelt er hastighedsbegrænsningen 50 kilometer i timen. Jeg vil tage op, om man ikke kunne gøre noget lignende omkring børneinstitutionerne, altså henstille til, at folk kun kører 30 kilometer i timen. Jeg vil ikke stikke jer blår i øjnene vi får nok nej. Men det skal prøves! Jeg kan godt forstå, I er oprevne over, at forbuddet mod tung trafik på Artillerivej ikke overholdes, så store lastbiler drøner gennem gaden, samtidig med at børn nærmer sig skolen, og at biler suser igennem gaden med 60 kilometer i timen. Det er helt uacceptabelt. Vi har i Teknik- og Miljøudvalget så sent som i december vedtaget at fastholde forbuddet for tung trafik mellem 7.30 og 18. Jeg vil derfor straks bede min forvaltning om at tage kontakt til politiet og bede dem om at foretage kontrol af lastbiler og af bilers fart på Artillerivej. Med hensyn til vejbumpene så er de udformet efter 40 kilometer i timen-hastighedsgrænsen. Det må give nogle ordentlige bump og skade fjedrene på bilen at drøne hen over dem med 60 kilometer i timen. Du spørger også til fodgængerovergange. Der er etableret en række støttepunkter, altså beskyttede felter mellem de to vejspor til fodgængerne på Artillerivej, blandt andet ved skolen og institutionerne. Det har man valgt, fordi rigtige fodgængerovergange kan skabe en falsk tryghed for børnene, når de passerer gaden. Støttepunkterne har desuden den fordel, at man kan nøjes med at orientere sig til en side ad gangen, når man går over vejen. Som du kan høre, er jeg meget optaget af bløde trafikanters vilkår på Islands Brygge hvilket blandt andet også forklarer min modstand mod havnetunnelen. Derfor vil jeg bede min forvaltning om at tage kontakt til politiet og søge om lov til at lave en anbefalet hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen ved børneinstitutionerne samt bede dem om at lave kontroller ved Artillerivej, så børn og voksne ikke skal opleve tunge lastvogne buldre forbi eller bisser drøne med 60 kilometer i timen. Lærere skal ikke betale for heldagsskoler Debat af Rikke Lauritzen, skoleordfører, Enhedslisten Regeringen lægger op til at tvinge kommunerne til at indføre heldagsskoler. Hvis det står til dem, skal alle børn fremover gå i skole mellem 30 og 37 timer. I København startede tre heldagsskoler op for flere år siden, og i nogle tilfælde kan heldagsskole formentlig godt give mening. Men jeg fornærmer vist ikke nogen, hvis jeg siger, at alene det at omdanne folkeskoler til heldagsskoler på ingen måde vil løse alle problemer. Og at regeringen nu vil bestemme, at alle skoler skal give undervisning hele dagen, er et udtryk for en voldsom topstyring, der ikke tager hensyn til de lokale behov. Det er samtidig absurd, at regeringen vil lade lærerne betale for heldagsskolen ved at tvinge dem til at undervise mere uden at betale for det. Det er helt uhørt i Danmark og i direkte modstrid med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til arbejdsvilkårene. Mere undervisning i sig selv giver ikke bedre undervisning. Det viser alle undersøgelser. Det er kvaliteten af undervisningen, der er afgørende. Regeringens folkeskolereform indeholder absolut også gode ting, som Enhedslisten kan støtte. Men det altovervejende udgangspunkt er udtryk for så centralistiske elementer, at den vil udfordre både det kommunale selvstyre og den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet. Ikke just det bedste udgangspunkt i en situation, hvor man er afhængig af alles gode kræfter og intentioner, hvis det fælles mål om en bedre folkeskole skal nås.

3 7. februar 2013 NYHEDER / DEBAT Vinterbaderne må ruste sig med tålmodighed. Mobilsaunaer forsinket De nye mobilsaunaer er blevet forsinket, da projektet skulle igennem en lidt mere omstændig projektering, udbudsproces og tilpasning end først antaget. Af Jesper Schou Hansen redaktion@bryggebladet.dk Der bliver vinterbadet på livet løs på Islands Brygge, og Københavns Kommune er på vej med hele tre mobile saunafaciliteter forskellige steder i byen blandt andet på Bryggen. Hver facilitet vil foruden en stor sauna med udsigtsvindue også have bad, toilet og omklædningsrum. Hos Københavns Kommune ville projektleder Jesper Kamstrup gerne have været klar med de tre saunafaciliteter her i februar. Men det er ikke gået helt så hurtigt. Vi er sådan set på plads med selve de pavilloner, som huser de mobile saunaer. Men processen med permanent el- og vandtilførsel, den individuelle tilpasning og en masse andet har taget noget længere tid, end vi havde håbet på. Vi har også brugt mere tid på udbudsprocessen og alt papirarbejdet omkring de mobile saunaer end planlagt. Men vi er ved at være der, så selvom det ikke bliver i februar, at den mobile sauna på Islands Brygge står helt klar, så bliver det her i løbet af foråret, siger Jesper Kamstrup fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, der i samarbejde med Team Bade og rådgiverne står for at få projektet færdigt. I forhold til Islands Brygge overvejer kommunen p.t. at åbne saunadelen og senere tilslutte toilet- og badefaciliteterne. Strømmen er der nemlig men vandtilførslen mangler. Permanent anlæg De nye mobile saunaer er ikke permanente anlæg. Ifølge Jesper Kamstrup er de bygget, så de senere eventuelt kan flyttes til nye placeringer i byen. Det kunne være på det tidspunkt, hvor tegnestuen Bjarke Ingels Groups (BIG) forslag til en vinterbadetilbygning til Islands Brygge Havnebadet blev en realitet. En af de nye placeringer af en mobil sauna kunne for eksempel være under den kommende cykelslange, som skal forbinde Bryggebroen med arealet foran Fisketorvet. Der er imidlertid endnu ikke fundet penge til det permanente anlæg, men en forprojektering og revidering af forslaget fra BIG er i gang. Imens venter man blandt vinterbaderne spændt på de nye mobile saunaer. Sagen om det permanente anlæg behandles i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg den 2. maj. Her vil udvalget blive forelagt et udarbejdet dispositionsforslag med afsæt i det reviderede skitseforslag fra BIG samt en gennemarbejdet projektøkonomi. Ny formand for vinterbaderne Siden december har vinterbaderne organiseret i Vinterbad Bryggen boltret sig i det kolde vand i havnebadet. Formand for foreningen, Peter Lysdal Jakobsen, kunne dengang berette om de mobile saunaers indtog bakket op af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V). Dengang hed det, at de var klar omkring februar. Trods forsinkelsen glæder han sig. Foto: Ricardo Ramirez Det er dejligt, at det nu er muligt at bade året rundt midt i København. En udvidelse af havnebadet er på mange måder til gavn for byen og dens borgere. Personligt kunne jeg godt ønske mig helårsbadning åbent for offentligheden som de har det på Ribersborgs Kallbadhus i Malmö. Der har de besøgende om året, og saunaerne er desuden tændt om sommeren, siger Peter Lysdal Jakobsen. Han er sikker på, at processen nu er så langt, at han også kan overlade formandshvervet til nye kræfter. Projektet er kommet rigtig godt afsted. Nu skal man snart over i en driftsfase, og der skal der andre kræfter til, siger Peter Lysdal Jakobsen. Derfor har han på foreningens ordinære bestyrelsesmøde den 5. februar meddelt sin afgang. Du kan læse mere om visionerne for vinterbad på Bryggen på BRYGGEBLADET Vil du dele Bryggen med andre? Har du lyst til at fortælle om Bryggen? Det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at fortælle om livet på Islands Brygge i stort og småt og dele det med andre. Skribenterne på Bryggebladet er en broget skare, her er plads til alle, som kan Efterlysning: Flertalsstyre i København Debat af Lars Weiss, MB (S) teknik- og miljøordfører Københavns Rådhus Den radikale indenrigsminister Margrethe Vestager har endnu engang udskudt ændringen af den kommunale styrelseslov, som blandt andet ville give København mulighed for at indføre flertalsprincippet som i de fleste andre byer i landet. Hvis ikke lovændringen sker inden kommunevalget den 19. november til ikrafttræden ved årsskiftet, må København leve videre uden det, som man kan kalde»kommunal parlamentarisme«, selvmodsigende i et moderne demokrati. Det svarer til, at oppositionens leder på Christiansborg, Venstres Lars Løkke Rasmussen, sad med i S-R- SF-regeringen og samtidig var i opposition, undlod at stemme for finansloven, herunder budgettet for eget ministerium, fralagde sig ethvert økonomisk og politisk ansvar og i det hele taget gjorde sig umage med daglige benspænd mod»sin egen regering«. København har som de tre andre største byer i landet forskellige afskygninger af magistratstyre. På rådhuset sidder syv borgmestre, blandt dem Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. Hendes gode egenskaber ufortalt er hun naturligt nok ofte i skarp opposition til 3 holde en aftale og en deadline. Du behøver ikke at være en ørn til grammatik og retstavning, det har vi en korrekturlæser til. Send en til redaktion@bryggebladet.dk så tager vi den derfra. Velkommen! am flertallet. Sammen med Konservative og Dansk Folkeparti stemte hendes parti for eksempel imod budgettet for 2013, herunder økonomien i hendes egen forvaltning, som hun dermed reelt har fralagt sig ansvaret for. Venstre og Konservative er imod flertalsstyre i de fire største kommuner med socialdemokratisk ledelse, mens de to partier finder»kommunal parlamentarisme«selvfølgeligt i de resterende 94 kommuner, herunder den femte største, Esbjerg, med pt. en Venstremand i spidsen. Regeringspartierne er enige om flertalsstyret i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men når det kommer til Socialdemokraternes ønske om også at indføre enhedsforvaltning, står SF tilsyneladende af. Det kunne ellers smidiggøre administrationen med kun én borgmester plus udvalgsformænd som i landets andre kommuner, selvfølgelig med indbygget mindretalsbeskyttelse. Det ville tilmed for Københavns vedkommende betyde besparelser på administrationen på mellem 100 og 150 millioner kroner om året, som kunne komme københavnere i alle aldre til gavn. Men SF må jo have andre argumenter imod en sådan nyttiggørelse af midlerne! Tandlægerne på Bryggen Begravelse Bisættelse En smuk og værdig afsked Leifsgade 6, 2300 København S Døgnvagt Allan Nielsen Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem Bryggens Begravelsesforretning Amagerbrogade 155 Islands Brygge 13 tlf døgnvagt Stephen A. Pedersen Pernille Molin Lars Nielsen Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st.th tandlaege.bryggen@nielsen.mail.dk

4 4 BRYGGEBLADET NYEDER 7. februar 2013 Nyt liv i pakhusene Pakhusene på Islands Brygge har haft en omtumlet tilværelse de seneste år. Nu emmer det af spændende foretagender og der er flere på vej. Af Anders Bo Petersen redaaktion@bryggebladet.dk At træde ind i det 750 kvadratmeter store tomme lokale, som tidligere har været pakhus, er som at træde tilbage til fordums tid. Råhvide vægge og firkantede betonpiller danner symbiose med de gamle pakhuse. Ruderne på de mange vinduer, der lyser ud mod gårdspladsen er støvede og beskidte. På gulvene ligger små bunker af gamle rustne radiatorer. Det føles vemodigt, men står samtidig i kontrast til de spirende aktiviteter, der foregår i bygningerne og uden for. Dynamik og kreativitet Pakhusbygningerne er ejet af Fountaine Group og af Tækker Group. De ejer 50 procent hver. Salgschef Rasmus Bach fra Tækker Group har inviteret Bryggebladet med på en rundvisning for at fortælle om de mange aktiviteter, som foregår, og som kommer til at foregå fremover. Det bærende element i de virksomheder, der lejer sig ind i bygningerne, synes at være kreativiteten. Her ligger et stort musikstudie, advokatkontorer webdesignfirmaer, idémagere, arkitekter og spisesteder. I løbet af foråret flytter miljøorganisationen Greenpeace ind. Desuden åbner en ny café, som Bryggebladet håber at kunne fortælle mere om i fremtiden. Pakhusene indendørsareal består samlet af i alt kvadratmeter, hvoraf de er udlejet. Vi kan mærke, at der er en stigende interesse for at leje sig ind. Dels beliggenheden tæt ved udkørselsvejene, som er en af de vigtige faktorer. Dels de eksisterende virksomheder, som er med til at skabe dynamik, siger Rasmus Bach. Han supplerer med, at de har været meget glade for samarbejdet med Il Buco, vinimportør og kommende spisested. Fra at være et fritidsforetagende er det gået Foto: Privat hen og blevet en forretning, hvor der flere gange om ugen er arrangementer. Denne synergieffekt har gradvist spredt sig til andre brancher, der har fået øjnene op for disse historiske bygninger. Rasmus Bach forventer, at de sidste kvadratmeter er udlejet i løbet af næste år. Facade får forandring I efteråret blev tilbygningen mellem de to bageste pakhuse revet ned. Dette har givet luft til de to bygninger. Der resterer nu at få pudset facaden på de to åbne sider. Nye vinduer er allerede blevet sat i. De er moderne i udseendet, uden sprosser. Rasmus Bach fortæller, at der for tiden arbejdes på forskellige løsninger. Det ville være nærliggende at genetablere den oprindelige facade, men det er vigtigt, at vi får nogle bygninger, der tilpasser sig nutidens behov. Samtidig gør det ikke noget, at folk udefra kan se, at der er liv i dem. Planen er, at det store plateau bliver indrettet som terrasse. En café flytter ind i stueetagen, ved siden af Il Buco, og får udendørs servering på dette plateau. Senere på året er planen, at en restaurant slår dørene op i samme bygning. To arkitekter i huset Efter endt ombygning vil det bageste pakhus være klar til nye lejere fra den 1. marts. For tiden er håndværkerne i gang med at renovere tre etager. Det kommer til at huse det anerkendte arkitektfirma Smith, Hammer, Lassen, staben er på 60 medarbejdere. Tredjeplads til et af Bryggens grand prix-bidrag Udover gennemsigtige glasvægge findes der ingen skillerum på hver etage. Gulve og vægge er malet hvide. I midten er der skåret et stort hul, som forener de tre etager. Smith, Hammer og Lassen har indtil næste år option på to ekstra etager i bygningen. Øverst oppe holder landskabsarkitekterne SLA til. Begge arkitektfirmaer samarbejder i forvejen omkring løsninger af opgaver, blandt andet rummet mellem pakhusene og Myggenæsgade. Et tredje arkitektfirma, Cobe, bor allerede i bygningerne. Cobe står blandt andet bag udformningen af den nye Nørreport Station. I flere år har området været forsømt, men det bliver ændret i løbet af de næste tre-fire måneder. Træbarakkerne, hvor der tidligere Foto: Guadalupe Parada var avisdistribution, bliver revet ned. Soklen bliver bevaret som historisk minde og får en praktisk funktion. Fra blå til grå pakhus Bag SuperBrugsen ligger det blå pakhus, som snart skifter farve til det grå pakhus. I forbindelse med facaderenoveringen er vinduerne i stueetagen mod nord blevet genetableret. Oprindelig var bygningen brandstation. En jernbane blev senere bygget, sporene lå klods op ad. Derfor blev vinduerne i stueetagen blændet. Når renoveringen af pakhuset er færdig inden længe, er der etableret en port i den venstre del af bygningen. Bryggebladet håber at kunne fortælle mere om alle de spændende projekter, som for tiden er i gang. Selvom det blev Emmelie de Forest og hendes»teardrops«, der løb med sejren, er nogle af Bryggens deltagere alligevel godt tilfredse. En af dem tror på en dansk top-fem-placering i Sverige. Jesper Schou Hansen redaktionen@bryggebladet.dk Islands Brygge havde fire sange med i det danske Melodi Grand Prix ud af ti sange. Bookmakerne troede på både Simone og Kate Hall, der begge sang melodier med rødder på Islands Brygge. Begge sange har sangskriveren Lars Halvor Jensen fra Deekay, der ligger i Pakhusene i Njalsgade, som medforfatter. Rent statistisk så det ganske godt ud. Men bookmakerne havde ikke lige taget højde for Emmelie de Forest. Hun løb med sejren og henviste Bryggens bedste bud Simone til en tredjeplads, lige efter Muhammed. Og det efter en fantastisk scenepræstation, der fik det maksimale ud af nummeret. Tredjepladsen har nu på ingen måde slået sangskriver Lars Halvor Jensen ud. Simone var verdensklasse Det var rigtig sjovt, altid en fest! Jeg synes, det, Simone leverede, var ren verdensklasse. Det var en fantastisk flot produktion, DR havde lavet, og suset i salen gav mig gåsehud indtil flere gange. Vindersangen har rigtigt mange gode elementer, og jeg tipper en top-fem-placering i Sverige, siger Lars Halvor Jensen til Bryggebladet. Hans anden sang,»i m Not Alone«, som Kate Hall fremførte, kom ikke i finalen. Den havde han skrevet sammen med Deekaykollegaen Martin Larsson. Deekay har i øvrigt rigtig travlt i øjeblikket. De har nemlig skrevet og produceret til New Kids On The Block s nye album, som skulle udkomme i foråret. Bandet var rigtig store i starten af 90 erne med 70 millioner solgte albums på verdensplan. Albin supertilfreds Det lykkedes heller ikke for Frederikke Vedel med sang nummer et,»jeg har hele tiden vidst det«, at samle stemmer nok til en finaleplads. Frederikke arbejder blandt andet som sangskriver i GL Music, der ligesom Deekay holder til i Pakhusene i Njalsgade. Bryggens fjerde bidrag Albin bor selv på Bryggen, og det gør sangskriveren Martin Rice også. Heller ikke her nåede de cuttet og kom i finalen. Det får nu ikke Albin til at gå ned med flaget. Jeg er supertilfreds med min indsats selv om jeg ikke vandt. Min performance kunne ikke have gået bedre. Det hele har været en kæmpe oplevelse og noget, jeg kommer til at huske resten af mit liv. Da vi først fik at vide, at vi ikke var gået videre, blev vi selvfølgelig skuffede. Men det gik hurtig over, og jeg nød showet og festen bagefter. Af de tre, som gik til finale, synes jeg, at Emmelie var det rigtige valg at sende til Malmø. Det var et godt nummer og kan helt sikkert klare sig godt i konkurrencen, siger Albin til Bryggebladet. Inden næste års grand prix eventuel igen byder på deltagelse fra Islands Brygge, står den på det internationale Melodi Grand Prix. Det afholdes i Malmø og i Sverige er de helt vilde med grand prix. Der holder de delfinaler udover hele landet, der hver især er på niveau med det danske grand prix. Fra hver delfinale sender de deltagere til hovedfinalen og her går svenskerne helt amok i et sandt festfyrværkeri. Nu gælder det Malmø. Hep på Emmelie de Forest og hendes Teardrops!

5 7. februar 2013 NYHEDER Parkeringskælder med ledige pladser I snart to år har parkeringskælderen i Leifsgade stået færdig. Gradvist har bryggeborgerne taget den til sig. Der er dog kapacitet til mange flere biler. BRYGGEBLADET 5 Af Anders Bo Petersen redaktion@bryggebladet.dk Forestil dig en isnende kold vintermorgen, hvor du skal ud i din bil. Ruderne er isede til. Du bruger de første par minutter på at skrabe isen væk. Når du sætter dig ind i bilen, er den kold. Du skynder dig hurtig at skrue op for varmen. Alligevel går der fem-ti minutter, før der er nogenlunde behageligt. Lun bil fra dybet Sceneriet er aktuelt for mange bilister, der har deres bil parkeret udenfor. I parkeringskælderen i Leifsgade er temperaturen konstant 12 grader året rundt. Områdechef Hanne Tidemand fra Center for Parkering undrer sig over, hvorfor flere bryggeborgere ikke bruger parkeringskælderen. Belægningsprocenten ligger på klokken 24, den burde være 100. Der er kun fordele ved at have bilen stående her. Jeg forstår det ikke. Hun anerkender, at der har været lidt opstartsproblemer, men at anlægget i dag er driftsikkert. Der findes lignende anlæg på Nørre Allé på Nørrebro og Under Elmene ved starten af Amagerbrogade. Her er problemet nærmest det modsatte. Hanne Tidemand kan berette om folk, der lader bilen stå i parkeringskælderen om vinteren i hverdagene, fordi de er bange for, at der er optaget. De tager i stedet for de offentlige transportmidler, når de skal på arbejde. I dagtimerne er det kun knap halvdelen af kælderen, der er i brug. Ud af de 407 biler, som parkeringskælderen på Islands Brygge har plads til, er belægningsprocenten kun på 60. Med andre ord: Der plads til små 200 biler ekstra. Ligesom i en vaskehal Fra bilisten kører sin bil ind i elevatoren, går der under et minut. I elevatoren er der en skærm. Den viser, hvad bilisten skal gøre, før han forlader sin bil. Reglerne er meget enkle: Træk håndbremsen og tryk antennen ned. Når bilisten kommer uden for, bekræfter han med en nøglebrik. Herefter lukker elevatoren, og bilen køres ned. I parkeringskælderen står bilen på en bakke. Det fuldautomatiske anlæg finder en ledig plads til den. Eventuel vand fra sne/regn fra bilen render ned i drypbakker, som fører det væk. Bilerne står i almindelig parkeringsafstand fra hinanden. Derfor vil der aldrig komme ridser eller ske skader. Ved afhentning af bilen går typisk to, højest fire minutter også selv om der er kø. Nemt at gæsteparkere Parkeringskælderen er ikke kun for bryggeborgerne, men i høj grad også for gæster. Priser og regler er de samme som ved at parkere på gaden. Faktisk er det både nemmere og kan være billigere. På gadeplan skal bilisten købe en parkeringsbillet i forvejen, som måske skal fornyes. I parkeringskælderen betales først, når bilen bliver hentet. Eventuelle parkeringsbøder kan hermed undgås. Dialog og døgnbemanding For Hanne Tidemand er dialogen med brugerne af parkeringsanlægget meget vigtig. Hun opfordrer indtrængende folk om at skrive, hvis de oplever problemer. Enhver henvendelse bliver taget seriøst og behandlet hurtigt. Det hænder meget sjældent, at anlægget går i stykker. Hvis det gør, går der mindre end 30 minutter, før teknikerne er til stede. Kun én gang er det hændt, at en bilist har måttet vente ekstra lang tid på at få sin bil. Der gik 30 minutter. Vedligeholdelse af parkeringsanlægget sker to gange årligt, hvor det er lukket ned i et døgn. Ved at tilmelde sig en gratis sms-ordning giver Center for Parkering besked til brugeren, typisk 14 dage i forvejen. SMS-ordningen sker ved at sende beskeden til I tekstfeltet skrives p LEI Trappen der fører ned i parkeringskælderen. Se parkeringskælderen med Bryggebladet Sammen med Center for Parkering inviterer Bryggebladet til aftenrundvisning den 21. februar. Af Anders Bo Petersen redaktion@bryggebladet.dk Bryggebladets udsendte har for nylig haft fornøjelsen af at se, hvor bryggeboernes biler»sover«om natten. Under en grøn rutchebane på legepladsen i Leifsgade fører en trappe ned i parkeringskælderen. Det er den trappe, som Bryggebladets læsere nu får mulighed for at gå ned ad og se, hvad der gemmer sig under legepladsen. Det er et fascinerende syn at se den store robot, som med 100 procents præcision flytter rundt med de parkerede biler som med legoklodser. Hanne Tidemand, områdechef for Center for Parkering, viser glad og gerne rundt og fortæller om anlægget og svarer på spørgsmål. Alle er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig. Mød op torsdag den 21. februar klokken 19 foran Beboerhjørnet, Leifsgade 7 I parkeringskælderen er temperaturen konstant 12 grader året rundt. Foto: Guadalupe Parada Lene Weng udstiller malerier inspireret af Egypten. PM-Kunst, Gunløgsgade 31, kld. tv. Lørdage eller efter aftale P Dagsparkering (hverdage ) Døgnparkering (alle dage 0-24) PARKERING Kommandantens Gaard i Klaksvigsgade Kr. 602,14 /md. Kr ,81 /md. Depositum for adgangskort: kr. 625,- Indskud: 3 mdr.s forudbetalt leje, der henstår til opsigelse. De opgivne priser er inkl. moms og gælder fra Henvendelse: A/S Freden-Invest, tlf , ejendomsadm@kfi.dk Cafe Isbjørnen Cafeen med de billige priser EN STOR FADØL 23 kr. ALLE UGENS DAGE Reykjaviksgade 1 tlf