Regionplantillæg nr. 179 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 179 med VVM-redegørelse Stensagergård Aars Kommune T E K N I K O G M I L J Ø December 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 179 med VVM-redegørelse for kvægproduktion på Stensagergård, Herredsvej 50, Morum, 9600 Års, Års Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 13. december 2005 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright - Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtig, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed Regionplantillæg nr. 179 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Poul Erik Andreasen, liste A forudsatte, at de krav amtsrådet besluttede i sagen om VVM-redegørelser i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug i oplandene til Limfjorden gøres gældende i sagen. Thomas Krog, Liste F fandt, at projektet skal overholde et krav om maksimalt 14 kg N/ha/år. Tillægget gælder en udvidelse af husdyrproduktionen Stensagergård, Herredsvej 50, 9600 Års i Års Kommune. Stensagergård ejes af Jens Kr. Jensen, der bor på ejendommen. På Stensagergård er der i dag en kvægproduktion på 248 DE, som ønskes udvidet til 350,5 DE. Husdyrholdet i dag udgøres af malkekøer, stor race, 218 årskøer uden opdræt. Den ønskede udvidelse fører til 230 årskøer med 80 årsopdræt. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) som ændret og fastsat i bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Begge bekendtgørelser er udarbejdet i medfør af lov om planlægning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i december Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. Der indkom ingen kommentarer fra naboer eller andre. Amtsrådet vedtog den 9. august 2005 forslag nr. 179 og det lå herefter til debat i 8 uger sammen med Aars Kommunes miljøgodkendelse. I debatperioden kom der bemærkninger til projektet fra Skov- og Naturstyrelsen og fra Danmarks Naturfredningsforening. Disse bemærkninger er blevet forelagt for amtsrådet, inden den endelige vedtagelse. Se afsnittet Kommentarer til projektet. Amtsrådet vedtog herefter på mødet den 13. december 2005 tillæg nr. 179 endeligt. Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

5 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 179 til Regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers... 9 projektbeskrivelse... 9 Resumé... 9 Begrundelse for projektet Beskrivelse af produktionen Analyse og løsningsforslag Amtets vurderinger Resumè Undersøgte alternativer Kommentarer til projektet Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Mangler i vurderingsgrundlaget Kortbilag Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 179 til Regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til regionplanen (nugældende (2001) såvel som den kommende (2005) for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 med senere ændringer. Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2001, kapitel 5 og kapitel 6. Det foreliggende forslag til Regionplan 2005 ligger i foråret 2005 i offentlig debat. I Regionplan 2005 er det ligeledes kapitel 5 og 6, der fastlægger bestemmelser af betydning for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt (og i Regionplan 2005, der p.t. er fremlagt til offentlig debat) indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Stensagergård, der ejes af Jens Kristian Jensen, Herredsvej 50, 9600 Års i Års kommune, kan kvægproduktionen udvides til i alt 350,5 DE. Udvidelsen rummes inden for de nuværende bygningsrammer. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen på Stensagergård kan ske under denne retningslinie bygger det på en forudsætning om, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen målt som arealbidrag ikke stiger som følge af udvidelsen. Det forudsættes endvidere, at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at Udbringning af husdyrgødning fra Stensagergård vil ske i oplandet til Limfjorden og generelt i områder med drikkevandsinteresse. Dog ligger ca. 11 ha af projektets 206,3 ha område med særlig drikkevandsinteresse, der er udpeget som nitratfølsomt i Regionplan Ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser. Lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end de, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Tillæg til regionplanen Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Års Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på Stensagergård, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, at - den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 79 kg N/ha/år - den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand der forlader rodzonen i de 11 ha i det nitratfølsomme område, ikke må overstige 50 mg nitrat/liter - der skal være ligevægt i bedriftens fosforregnskab. - ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt må ikke overstige 3,8 t N/år Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Nordjysk Familielandbrug Juelstrupparken 1o A, 953o Støvring Resumé Ejeren af ejendommen, Jens Kr. Jensen, ønsker at udvide kvægproduktionen fra 248 DE til 35o DE. Produktionen sker i bestående bygninger. Ejendommen Stensagergård er beliggende 600 m øst for landsbyen Morum i Års kommune. Der er 2oo m til nærmeste nabo. Husdyrholdet består før udvidelsen af malkekøer. Efter udvidelsen bliver der både malkekøer og opdræt. Nudrift Ansøgt produktion Antal DE Antal DE Malkekøer, stor race ,2 23o 270,5 Opdræt, 0-6 mdr Opdræt, 6-28 mdr Antal DE på ejendommen 248,2 35o,5 Husdyrhold før og efter udvidelsen Den udvidede produktion sker i de bestående bygninger, som er på 5134 m². De fordeler sig som vist i ansøgningens bilag 2. og dyr) vil dog stige proportionalt med udvidelsen. Den producerede gødning opbevares i 4 gyllebeholdere på ejendommen og på naboejendomme og udbringes på ejendommens 2o6,3 ha. Udbringningsarealet øges fra 147 ha til 2o6,3 ha ved hjælp af tilkøbt jord. Derved udgøres hele harmoniarealet af ejet jord. Landbrugslovens krav til ejet harmoniareal (arealkravet) er beregnet til 82 ha, hvilket er opfyldt. Der udbringes husdyrgødning svarende til 1,68 DE/ha før udvidelsen og 1,7 DE/ha efter udvidelsen. Bedriftens udbringningsarealer ligger i en radius af op til 3 km fra produktionsanlægget Herredsvej 5o. Der vil i den ansøgte produktion forekomme de samme typer af transporter både internt på bedriften samt ud og ind til gården. Antallet af transporter (især med gylle, foderstoffer Ejendommen Stensagergård er beliggende i naturområde, som omfatter flere registrerede naturtyper ( 3 områder). En modelberegning af den samlede ammoniakfordampning fra stald og lager viser, at den vil stige fra 2366 til 3796 kg NH 3 /år. Stigningen medfører ikke belastning over tålegrænsen for de tilgrænsende naturområder. Bedriftens arealer er ikke beliggende i områder med drikkevandsinteresser. Alle udbringningsarealer er opland til Limfjorden. Sædskiftet er i princippet uændret fra nudrift til ansøgt produktion og udbringningen af husdyrgødning pr. ha er omtrent den samme. Det betyder samlet, at der ikke sker væsentlige ændringer i kvælstofudvaskningen fra rodzonen i forbindelse med udvidelsen. På bedriften laves hvert år grønt regnskab, der gør det muligt at Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Ansøgers projektbeskrivelse holde øje med, at kvælstofoverskuddet ikke stiger og at der er fosforbalance. Ved opførelsen af den nye kostald er der taget hensyn til miljø, dyrevelfærd og arbejdsforhold på ejendommen. Desuden anvendes en række nye teknikker med henblik på at begrænse vandforbrug, energiforbrug, støj m.m. Begrundelse for projektet Den aktuelle begrundelse for udvidelsen er, at samling af produktionen giver en væsentlig rationalisering af arbejdet med fodring, malkning, gyllehåndtering m.v. Den mere overordnede begrundelse er at fremtidssikre ejendommen som en økonomisk selvstændig enhed. Den ansøgte udvidelse kan her være med til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse af bygninger, maskiner, mandetimer o.s.v. Hvis ikke udvidelsen kan finde sted, vil bedriften i løbet af en kort årrække befinde sig i en tilstand af stagnation, hvor det vil blive meget vanskeligt at matche indtægterne med de stigende omkostninger. Staldtype: For at få plads til den udvidede produktion er der i 2oo1 opført en løsdriftsstald med plads til 23o køer. Stalden er på 233o m². Ved valg af staldindretning indgår andre miljøfaktorer så som reduceret vandforbrug, mindre energiforbrug, mindre støj m.m. Staldens indretning tager også hensyn til dyrevelfærd og arbejdsforhold. Ammoniakfordampningen fra bedriften er beregnet v.hj.a. den anbefalede beregningsmodel. Modelberegningen viser, at den samlede fordampning fra stald og lager stiger fra 2366 kg NH 3 /år til 3796 kg NH 3 /år. Det er en stigning på 143o kg NH 3 /år. Foderopbevaring: Ensilagen opbevares i plansiloer og kraftfoder i foderladen i umiddelbar tilknytning til den øvrige bygningsmasse. Gødningsopbevaring: Gyllen opbevares i gyllekanaler samt i egne gylletanke på 2000 m³ på ejendommen samt en beholder på Østrupvej 14 på 2ooo m³, en gyllebeholder på Morumvej 75 på 1o53 m³ og en gyllebeholder på Morumvej 77 på 842 m³. Kravet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet overholdes på denne måde. Gylleudbringning: Det meste af gyllen (ca. 2/3) vil blive udbragt om foråret, mens resten udbringes i eftersommeren på græsmarker eller græsefterafgrøder. Det meste af gyllen bliver udbragt ved nedfældning, og det sker overvejende på bevokset jord. En mindre del udbringes på bar jord, og det sker udelukkende ved nedfældning. Alt i alt vil disse metoder give en optimal udnyttelse af kvælstofindholdet i gyllen, en lav ammoniakfordampning og begrænsede lugtgener. Beskrivelse af produktionen Nudrift Ansøgt produktion Antal DE Antal DE Malkekøer, stor race ,2 23o 270,5 Opdræt, 0-6 mdr Opdræt, 6-28 mdr Antal DE på ejendommen o,5 Husdyrhold før og efter udvidelsen 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse Projektetets udbringningsarealer. I alt 206,3 ha, alle ejet Arealforhold: Arealkravet (ejerkravet) ifølge landbrugsloven er beregnet til 82 ha (se tabel). Det samlede udbringningsareal på ejendommen er 2o6,3 ha, og arealkravet er dermed opfyldt. Intervallet af DE Antal DE/ha Andel af harmoniarealet der skal ejes Arealkrav ,7 25% 17,6 ha ,7 60% 45,5 ha ,7 100% 58,2 ha I alt Beregning af arealkrav 121,3 ha I henhold til Landbrugsloven, bekendtgørelsens 7 kan ejerkravet reduceres med 33 pct. Således at ejerkravet er på 82 ha. Gylle udbringes som udgangspunkt til alle afgrøder, og der udbringes i gennemsnit svarende til 1,7o DE/ha i den ansøgte produktion. I nudriften tilføres 1,68 DE/ha, altså en meget begrænset stigning pr. ha. Områdeudpegninger: Ejendommens udbringningsarealer er alle opland til Limfjorden. Der findes i nærheden af ejendommen områder, som af Nordjyllands Amt er udpeget som beskyttet natur. Ingen af disse arealer anvendes til udbringning. Der findes på Østrupvej 14 et mindre areal (ca. 1o ha) beliggende indenfor nitratfølsomt område. Dette areal vil primært blive anvendt til dyrkning af korn med efterafgrøder eller til brak. Markdriften: Afgrødesammensætningen ændres ikke i forbindelse med udvidelsen. Der er både før og efter udvidelsen et traditionelt grovfodersædskifte med græs og majs samt helsæd med efterafgrøde samt et mindre areal med vintersæd. Der vil således være tæt på 1oo pct. Grønne marker hele året. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Ansøgers projektbeskrivelse Transport Ud- og indtransport af foderstoffer og dyr vil stige efter udvidelsen. Disse transporter vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid og tilkørselsmuligheder til ejendommen er gode. Ejeren forventer derfor ikke, at generne fra denne transport bliver væsentlige. Den interne transport på ejendommen, vil stige proportionalt med udvidelsen i DE. Det gælder især transport i forbindelse med udbringning af gylle om foråret. Naboer / lugt: Afstanden til nærmeste nabo er 2oo m. Nærmeste nabo med landbrugspligt er 300 m væk. Der er 6oo m til nærmeste samlede bebyggelse, Morum, som ligger vest for ejendommen. 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Ansøgers projektbeskrivelse Analyse og løsningsforslag Tab af kvælstof til grundvand 11 ha af de sydligste arealer ved Østrupvej ligger i nitratfølsomt område. Amtet har meldt ud, at det vand, der forlader rodzonen her ikke må have en større koncentration end 50 mg nitrat/liter. Dette opfyldes ved primært at dyrke korn med efterafgrøder eller udtage arealer til brak. Beregninger v.h.a. af Simmelsgård III viser en udvask ning på 39 hg N/ha/år svarende til en koncentration i vandet fra rodzonen på 40 mg nitrat/liter. Tab af kvælstof til søer, vandløb og fjorde Med Limfjorden som recipient må udvaskningen med kvælstof pr. ha ikke stige som følge af produktionsudvidelsen. Udregninger v.h.a. Simmelsgård III viser en gennemsnitlig udvaskning i nudriften på omkring 84 kg N/ha/år. Efter udvidelsen er husdyrintensiteten omtrent den samme nemlig 1,70 mod 1,68 DE/ha. Ved samtidig at øge arealet med efterafgrøder, kan udvaskningen af kvælstof beregnes til at blive ca. 79 kg N/ha/år i gennemsnit for arealerne. Tab af fosfor til søer, vandløb og fjorde Amtets målsætning er, at bedriftens fosforregnskab skal være i balance. Dette kan opnås i den ansøgte produktion ved at tildele væsentligt mindre fosfor i foder og mineraltilskud til dyrene. Ansøger og konsulent har udarbejdet foderplaner, hvor denne nedsættelse af fosfortildelingen er indarbejdet. Beregninger af fosforbalance i nudrift og ansøgt produktion ses af tabellen: Nudrift Tildelt: 218 køer á 20,8 kg P kg Bortførsel: 147 ha á 24 kg 1) kg I alt kg Ansøgt Tildelt: 230 køer á 17,8 kg P 4094 kg Tildelt: 230 kalve á 0,2 kg P 46 kg Tildelt: 230 opdræt á 4,7 kg P 1081 kg Bortførsel: 206 ha á 26 kg kg I alt -105 kg Fosforregnskab for nudrift og ansøgt produktion på årsbasis Bortførsel med afgrøderne er beregnet v.h.a. Simmelsgård III Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 Ansøgers projektbeskrivelse 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Amtets vurderinger Amtets vurderinger Amtsrådets mål er at sikre o en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og, o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumè Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVMredegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Husdyr på Stensagergård DE nudrift DE ansøgt Køer 248,2 270,5 Kalve 0-6 mdr Opdræt, mdr. DE i alt 248,2 350,5 Øvrige grunddata: Se ansøgers projektbeskrivelse Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0-alternativet dvs at der ikke gennemføres en udvidet produktion på Stensagergård indgår heri. Reaktioner fra omgivelserne Der er ikke modtaget kommentarer fra naboer eller andre i projektets første, orienterende offentlighedsfase indgår tillige med forventede lugt, støj og transportforhold omkring projektet i amtets vurderinger. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på Stensagergård vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er behandlet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning fra Stensagergård udbringes. Fremhæves skal: Grundvand Der er stillet vilkår til 11 ha af projektets udbringningsarealer. Her forudsættes det, at koncentrationen i vandet, der forlader rodzonen i gennemsnit ikke overstiger 50 mg nitrat/liter. Resten af arealer er beliggende i områder med drikkevandsinteresse, og i henhold til administrationsgrundlaget vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 Amtets vurderinger Overfladevand Projektets indvirkning på vandløb/søer og på kystvande (her: Limfjorden) er vurderet, i relation til regionplanen og det vedtagne administrationsgrundlag (april 2004). Alle udbringningsarealerne ligger i oplandet til Limfjorden, hvorfor det er forudsat, at den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne ikke må stige som følge af udvidelsen. Antallet af DE pr. ha er praktisk talt det samme i nudrift som i ansøgt produktion. Desuden anvendes i ansøgte en større andel med efterafgrøder. Beregninger viser derfor, at den potentielle udvaskning med kvælstof pr. ha ikke vil stige. Det er ligeledes forudsat, at bedriftens fosforregnskab er i balance. Dette opnås gennem nedsættelse af fosfortildelingen til dyrene gennem fodringen. Det vurderes derfor, at projektet overholder de gældende retningslinier for opland til Limfjorden. Natur Projektets betydning for områdets beskyttede naturtyper og habitatområder er vurderet primært med hensyn til ammoniakbelastningen, men også tabet af næringsstoffer generelt fra produktionen. Samlet vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til øget, uacceptabel påvirkning af de nævnte naturtyper og områder. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Stensagergård, Herredsvej 50, 9600 Års, vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Amtets vurderinger Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder med angivelse af begrundelsen for valgt af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres dvs 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunde sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. En rentabel produktion anses ikke for realistisk uden udvidelse af dyreholdet. 0-alternativet er således ikke et reelt alternativ. Grundlaget herfor er skabt gennem opkøb af en naboejendom, der herefter er lagt ind under Stensagergård. Det har givet mulighed for at samle og udbygge kvægproduktionen på Stensagergård. Alternativt kunne man have satset på udvidelse på en anden ejendom. Men da dette ville give en del ekstra transportarbejde og desuden indebære en langt mere besværlig daglig drift, anses dette ikke for at være et realistisk alternativ, der da heller ikke er undersøgt nærmere. Projektet har de arealer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I efterfølgende afsnit er beskrevet, at der ikke i relation til påvirkning af omgivelserne er behov for at stille andre forudsætninger for projektet i relation til næringsstofoverskud fra bedriften. Der er ikke behov for at forudsætte avanceret gyllebehandling eller lignende tiltag. Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT), er taget i brug ved udvidelsen i det omfang moderne landbrugspraksis begrunder dette. Kommentarer til projektet I den første offentlighedsfase indkom ingen kommentarer fra naboer eller andre interesserede. "Stensagergård", Herredsvej 50, Morum i Års Kommune og konstateret følgende: Det fremgår af regionplantillæggets redegørelse I debatfasen har amtet modtaget bemærkninger og kortbilag 4a, at udvidelsen vil berøre fra Skov- og Naturstyrelsen og fra Danmarks 3 bredninger, der alle er udpeget som inter- Naturfredningsforening. nationale naturbeskyttelsesområder. Det gælder Løgstør Bredning udpeget som hhv. Fra Skov- og Naturstyrelsen, habitatområde nr. 16, fuglebeskyttelsesområde Skov- og Naturstyrelsen har behandlet Nordjyllands nr. 12 og Ramsarområde nr. 6, samt Hal- Amts forslag til regionplantillæg nr. kær Bredning udpeget som hhv. habitatområde 179 om udvidelse af kvægproduktion på nr. 15, fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7, og Lovns Bredning ud- Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Amtets vurderinger peget som habitatområde nr. 30 og fuglebeskyttelsesområde nr. 14. Styrelsen har konstateret, at der mangler en vurdering af konsekvenserne for udpegningsgrundlaget for samtlige fuglebeskyttelsesområder samt for habitatområde nr. 16. Disse forhold er således ikke tilstrækkelig belyst til at kunne afgøre, hvorvidt udvidelsen vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser i henhold til habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), jf. bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer. Amtet bedes forholde sig til dette spørgsmål. Styrelsen savner endvidere oversigter over udpegningsgrundlaget dels for habitatområde nr. 16, samt for fuglebeskyttelsesområderne nr. 1, 12 og 14. Amtets svar til Skov- og Naturstyrelsen Forvaltningen har gjort styrelsen opmærksom på, at der er lavet en vurdering af konsekvenserne for de berørte områder, og har fået medhold i dette. Med hensyn til oversigterne over udpegningsgrundlagene for de berørte områder (bilag 4a i den aktuelle sag) er disse nu blevet opdaterede. Fra Danmarks Naturfredningsforening, Aars Lokalkomité Foreningens indsigelser er angivet med kursiv nedenfor. Forvaltningens vurderinger og svar er gengivet med almindelig skrift. Derfor bør der ikke gives tilladelse til en øget ammoniakfordampning på 60 %, da meget af denne ammoniak efter nedfald vil blive tilført de 2 åer og dermed Limfjorden. Den ammoniak, der afsættes i området omkring produktionsbygningerne, bidrager til belastningen af vandløb og slutrecipient, her Limfjorden. Der tages højde for dette gennem den baggrundsbelastning, der er beregnet for kommunen. Baggrundsbelastningen indgår som et bidrag i N-less beregningen (Simmelsgård-beregningen) af overskuddet af kvælstof i rodzonen. Af tabel 1 side 27 fremgår det, at N- depositionen i området allerede er oppe over den nedre tålegrænse I forhold til amtets administrationspraksis af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning. Der er lavet tilstandsvurdering og målsætning for punkt 2, der er en natureng. Naturengen er målsat som klasse 3, moderat naturtilstand. I forhold til målsætning for naturtilstand klasse 3 skal N-depositionen være beliggende i den nedre halvdel af tålegrænseinterval for ikke at være overskredet. Da tålegrænsen for naturtypen er vurderet til kg N/ha/år, skal den målsatte N-deposition således være beliggende indenfor kg N/ha/år for ikke at have overskredet målsat tålegrænse. I dette tilfælde er målsat N-deposition opfyldt og ifølge administrationspraksis må N- depositionen maksimalt stige med 10 % af aktuel belastning. Aktuel belastning forstås som baggrundsværdi + aktuelt punktkildebidrag. Det svarer således til en stigning på op til 2-3 kg N/ha/år. For naturengen gælder, at stigningen er på 0,55 kg. Alle kriterier i amtets administrationspraksis vedrørende ammoniakdeposition er således opfyldte. Hvis målsat N-deposition ikke var opfyldt ville ammoniakvilkårene være ingen stigning. For det nitratfølsomme område er der givet tilladelse til 43 mg nitrat/l. Da kortlægningen for dette område endnu ikke er gennemført, bør det ud fra forsigtighedsprincippet kun gives tilladelse til 25 mg/l. Nordjyllands Amt har i Regionplan 2001 udpeget nitratfølsomme områder. Der vil for områderne ske en grundvandskortlægning omfattende geologi, grundvandets sårbarhed og lignende, hvorefter området bliver udpeget med stor, nogen eller lille sårbarhed for nitrat jf. zoneringsvejledningen. Ca. 11 ha af bedriftens udbringningsareal ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse nr. 38, der er udpeget som nitratfølsomt i Regionplan Amtsrådet vedtog den 13. april 2004 nye retningslinier for kortlagte områder i forbindelse med grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i regionplantillæg på større husdyrbrug. I kortlagte områder fastsatte amtsrådet en målsætning for nitratindholdet i grundvandsmagasinet på maksimalt 25 mg/l. Den hidtil 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Amtets vurderinger gældende retningslinie med 50 mg nitrat/l i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen er stadig gældende for områder, der endnu ikke er kortlagte. Amtsrådets målsætning er gældende for grundvandsmagasinet, mens retningslinien på 50 mg nitrat/l gælder for rodzonen. De 50 mg nitrat/l bruges i ikke-kortlagte områder, hvor amtet endnu ikke kender nitratsårbarheden. I flere områder vil de 50 mg nitrat/l fra rodzonen kunne opfylde målsætningen på 25 mg nitrat/l i magasinet, da der vil være en nitratreduktionskapacitet, der gør, at udvaskningen fra rodzonen kan være højere end målsætningen i magasinet. Ved at stille vilkår på maksimal udvaskning på 50 mg nitrat/l stiller amtet betingelser til dyrkning af den følsomme jord i forhold til de generelle landbrugsregler. Nordjyllands Amt har endnu ikke påbegyndt den geologiske kortlægning af området. Denne forventes at begynde i 2006 og være afsluttet i Der gives tilladelse til at øge tilførslen af nitrat til Limfjorden med 1000 kg/år, selv om det af side 21 fremgår, at der generelt er behov for en 60 % reduktion af nitratudledningen for at nå målet i recipientkvalitetsplanen fra Projektet er da heller ikke i overensstemmelse med amtsrådets beslutning af 9. august 2005 om, at arealbidraget til vandløb højest må være 14 kg/ha, idet der i dette projekt er givet tilladelse til 23,7 kg/ha Amtsrådet har i retningslinierne fra 13. april 2004 fastslået, at udvidelser af husdyrbrug i oplandet til Limfjorden ikke må øge belastningen med kvælstof pr. ha. I dette projekt falder arealbidraget til vandløb fra 25,8 kg N/ha til 23,7 kg N/ha, som det fremgår af tabellen side 20. Den nye retningslinie om max. 14 kg N/ha, som amtsrådet vedtog den 9. august, har ikke indflydelse på de sager, der allerede på det tidspunkt var behandlet af Udvalget for Teknik og Miljø. Om den kumulative effekt anføres det, at projektet vil medvirke til at hæve gennemsnittet for området. Også dette indikerer, kravene skal skærpes, hvis Limfjorden skal leve op til Natura 2000 kravene. Den citerede sætning er en fejl, og er derfor slettet i denne endelige udgave af redegørelsen. Sagen er, at vi ikke har data, som er gode nok til at vise, hvordan det samlede husdyrhold i oplandet eller et del-opland til Limfjorden udvikler sig. Er der en samlet stigning eller status quo i husdyrholdet i området, vil denne bedrift endog være med til at sænke den gennemsnitlige belastning af fjorden pr. ha landbrugsareal, jf. det nævnte fald i arealbidraget fra 25,8 til 23,7 kg N/ha. Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Naboer (lugt, støj, transport) - Grundvand - Overfladevand - Natur Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 Amtets vurderinger Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen) vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Om nødvendigt vil amtsrådet kunne stille særlige forudsætninger for tillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen og der ikke registreres gener i forbindelse med driften af ejendommen hidtil, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke have belæg for at stille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, ligger 100 meter fra det nye staldanlæg. Bortset fra, at en nabo som tidligere anført har påpeget frygt for lugtgener og angivelige flueplager (fra tidligere ensilageoplag) er der ikke i forbindelse med første offentliggørelse af projektet kommet henvendelser om forventede gener fra en større bedrift på Stensagergård. Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen jævnfør udkast til denne. Amtet vurderer, at der ikke er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen. 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 Amtets vurderinger Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb, o den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes, o den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt, o en videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder, og o vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen i gennemsnit ikke overskrider 50 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, i gennemsnit ikke overstiger 60 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af ansøgers udspredningsarealer er beliggende i område med drikkevandsinteresse, der er dog ca. 11 ha beliggende i OSD 38 (område med særlig drikkevandsinteresse), der er udpeget som nitratfølsomt i Regionplan Ingen af arealerne ligger i vandværkers indvindingsoplande. Ejet [ha] Indvindingsopland Nitratfølsomt område 11 OSD (Særlig drikkevandsinteresse) 11 Drikkevandsinteresse 195 Begrænset drikkevandsinteresse Lejet [ha] Gylle aftale [ha] Projektet overholder de gældende vilkår i forhold til grundvand, eftersom der er præsterede beregninger, der viser en udvaskning på 43 mg nitrat/l på de 11 ha i nitratfølsomt område. For de øvrige arealer i område med drikkevandsinteresse vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. På baggrund af de præsterede beregninger for udvaskning af kvælstof fra rodzonen vurderes det, at udvidelsen kan finde sted, eftersom regionplanens mål og retningslinier hvad angår grundvand, er overholdt. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I forbindelse med beskrivelse af projektet er der regnet på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ved anvendelse af N-less modellen (Sim IIIb). Modellen er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. De præsterede beregninger af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen viser, at udvaskningen for arealer i det nitratfølsomme område falder fra 106 mg nitrat/l til 43 mg nitrat/l. Arealet vil primært blive brugt til dyrkning af korn med efterafgrøder eller til brak. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen i gennemsnit ikke overskrider 50 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 Amtets vurderinger Overfladevand Kystvande Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for naturbeskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitat-områder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme, samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og EFhabitatdirektiv gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Kystvande - Stensagergård Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Løgstør Bredning i Limfjorden. En mindre del ligger i oplandet til Halkær Bredning og de resterende arealer ligger i oplandet til Lovns Bredning. Alle 3 bredninger er udpeget til internationale naturbeskyttelsesområder. Løgstør Bredning har i regionplanen skærpet målsætning og er udpeget som hhv. Habitatområde nr. 16, Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6. Halkær Bredning er udpeget som hhv. Habitatområde nr. 15, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7. Lovns Bredning har skærpet målsætning og er udpeget som Habitatområde nr. 30 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 14. Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ikke stige i forbindelse med udvidelsen. Desuden skal der være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. Beregninger for Stensagergård Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i før- og eftersituationen vha. Simmelsgaard: Nudrift Ansøgt produktion Udbringningsarealer (ha) Rodzoneudvaskning (kg N/ha) Arealbidrag til vandløb (kg N/ha) 25,8 23,7 Tilførsel til Limfjorden (kg N/år) Projektets kvælstoftilførsel til Limfjorden Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 Amtets vurderinger Limfjorden og regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag udgøre godt ton N/år. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig og resultater viser, at det samlede mål (inkl. punktkilder) er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende fugle: - havterne, splitterne, dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjuletil dels fourageringssteder forsvinder.. Trækfugle: - toppet skallesluger, stor skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdy,r der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes, som følge af at fourageringsområderne forsvinder. - sangsvane, knopsvane, pibeand: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. - klyde: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder og hvilke forpligtelser, udpegninger medfører, kan ses af bilag Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 Amtets vurderinger Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Vandløb Regionplan Vandløb anvendelsesmål Ét, af tre, anvendelsesmål for vandløb er basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne. Disse målsætninger anvendes for vandløb, der er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelig aktiviteter. De lempede målsætninger C, D og F anvendes i vandløb uden fiskevandsinteresser. Vandløb, som alene har til formål at adlede vand, er således C-målsatte, mens spildevands- og okkerbelastede vandløb er hhv. D- og F-målsatte. For alle lempede målsætninger gælder det, at vandløbene skal fremstå æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende. Vandløb kvalitetsmål Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Vandløb er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet: Målsætning vandløb Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Lempet C D F Målsætninger for vandløb. Anvendelse Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser Vandafledning Spildevandsbelastet Okkerbelastet Kvalitet - forureningsgrad I-IV I-IV Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Amtets vurderinger Vandløb Stensagergaard Beliggenhed af udbringningsarealerne Størstedelen af udbringningsarealerne afvander til Trend Å. Trend Å er B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, hvilken ikke var opfyldt på de berørte strækninger ved vandløbsbedømmelsen i 1995, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Målsætningen var dog opfyldt i resten af Trend Å med undtagelse af en station. De resterende udbringningsarealer afvander til Halkær Å og Lerkenfeld Å, som på de berørte strækninger er hhv. F- og C-målsat. I begge tilfælde har strækningerne ingen kvalitetsmålsætning, men forureningsgraden blev ved vandløbsundersøgelsen i 1995 bedømt til hhv. III og II. Generelt er Halkær Å og Lerkenfeld Å B2- målsatte med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, hvilken var opfyldt på flere lokaliteter i begge åsystemer ved vandløbsbedømmelser i 1995 og Lokaliteter uden målopfyldelse havde ved bedømmelsen en forureningsgrad på II-III. Udbringningsarealerne er få steder vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Det vurderes, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag hvad angår overfladevand.. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt