KOMPARATIV ANALYSE AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMPARATIV ANALYSE AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER"

Transkript

1 KANDIDATAFHANDLING: KOMPARATIV ANALYSE AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER - UD FRA ET REGNSKABSMÆSSIG OG SKATTERETLIGT PERSPEKTIV TOAN DUC LUU ANNEMETTE MORTENSEN XXXX XXXX Efteråret Copenhagen Business School Cand.merc. aud Institut for Regnskab & Revision Vejleder - Jens Vinter Frederiksen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING RATIONALER OG UDFORDRINGER I ANVENDELSE AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER PROBLEMFORMULERING METODE OPGAVENS OPBYGNING AFGRÆNSNING PRÆSENTATION AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER OG CASES PRÆSENTATION AF OPGAVENS UDVALGTE HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER PRÆSENTATION AF OPGAVENS CASES REGNSKAB INDLEDNINGEN RETVISENDE BILLEDE DEFINITION AF FINANSIELLE FORPLIGTELSER DEFINITION AF EGENKAPITAL HYBRIDE EGENSKABER IFRS 7: OPLYSNINGSKRAV FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER IAS 39: INDREGNING AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMMENFATNING CASES - REGNSKABSMÆSSIG ANALYSE AF CASES SKATTERET INDLEDNINGEN DEN SKATTERETLIGE BEHANDLING AF KAPITALANDELE OG FORPLIGTELSER EGENKAPITAL FINANSIELLE FORPLIGTELSER HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER CASES - SKATTERETLIG ANALYSE KOMPARATIV ANALYSE GRUNDLÆGGENDE METODIK I BEHANDLING AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER FINANSIELLE FORPLIGTELSER EGENKAPITAL HYBRIDE INSTRUMENTER - ANDRE VURDERINGSKRITERIER CASES - KOMPARATIV ANALYSE OG DISKUSSION KRITIK OG ALTERNATIVER TIL DEN NUVÆRENDE METODIK I IAS

3 6 KONKLUSION PERSPEKTIVERING - FREMTIDIG UDVIKLING FOR REGULERING AF HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER LITTERATURLISTE FORKORTELSER BILAG Opgavens omfang anslag = 93,5 sider 69 figurer = 24 sider Sider i alt = 118 sider 2

4 Executive Summary This thesis presents a comparative analysis from an accounting and tax perspective of hybrid financial instruments. The scope of this thesis is solely focused on the issue of classification of hybrid instruments and the challenges it poses to the fair view and presentation in the financial reporting. Final in the end of the thesis the most developed alternatives to the current IAS 32 are introduced. The thesis analyzes this classification issue from a normative perspective. In order to define the underlying reasons for the challenges related to classification, definitions of equity and liabilities are theoretically described for both accounting (based on international IFRS standards) and tax (based on interpretation of Danish tax legislation). Firstly, it is concluded that discrepancies between accounting and tax are based on the difference underlying rationals they are serving; where accounting perceived classification of a hybrid financial instrument from an investor-risk perspective, tax legislation is more concerned about tax-shield. Secondly, accounting defines equity as a residual of assets, whereas tax legislation is based on obligation law's definition of ownership. Furthermore, there is a widely inconsistence usage of entity or proprietary view in IAS 32, and the basic principles in IAS 32 are not aligned with the IFRS Framework. These issues challenge a fair view of the financial presentation of the tax and legal features of the hybrid financial instruments. Based on the above challenges, the thesis presents some of the alternatives that have been developed by IASB, FASB and EFRAG, and discussed whether these can solve the above challenges. Basic Ownership Approach (BOA) and Loss Absorbtion Approach (LAA) are both more or less based on legal ownership and are therefore both aligned with the tax legislation. However, BOA has been eliminated by IASB and LAA requires that the structure of the financial reporting is altered since LAA differs between equity, risk capital and liabilities. At current state no workable alternatives for the present IAS 32 exist. In order to illustrate the analysis and the challenges related to the classification issue, three cases are used throughout the thesis. 3

5 1 Indledning Finansielle instrumenter er særdeles udbredt blandt større virksomheder. Disse kan til tider være komplicerede at behandle både regnskabs- og skattemæssigt, ikke mindst på grund af de såkaldte hybride instrumenter, der har haft stor udbredelse de seneste år. Disse instrumenter er kendetegnende ved at besidde elementer af både egenkapital og finansiel forpligtelses karakteristika, hvilket vanskeliggør klassifikationen. Sondringen mellem egenkapital og forpligtelser vanskeliggøres yderligere af, at disse instrumenter forekommer i forskellige former med forskellige egenskaber. Denne problemstilling omkring klassifikationen bekræftes af, at man de seneste år har set en række sager og domme, som netop vedrører klassifikation af finansielle instrumenter. Disse afgørelser forekommer både indenfor det skatteretlige og regnskabsmæssige regi og afspejler områdets vanskelighed. Klassifikationen af et instrument har stor betydning for virksomheden for såvel den regnskabssom den skatteretlige behandling. I regnskabsmæssig sammenhæng vil klassifikationen have betydning for indregning og præsentationen af forpligtelsen, og dermed påvirke omverdenens vurdering af virksomhedens finansielle performance og kapitalstruktur. I skattemæssig sammenhæng har klassifikationen af instrumentet betydning for, hvorvidt instrumentet skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven (ABL) eller kursgevinstloven (KGL). For at forstå opgavens problemstilling må man også forstå de underliggende rationaler for anvendelse af hybride instrumenter, hvorfor opgaven indledningsvis også vil illustrere disse, før problemstillingen præsenteres. 1.1 Rationaler og udfordringer i anvendelse af hybride finansielle instrumenter Hybride finansielle instrumenters popularitet har over en årrække været stigende kun begrænset af finanskrisen 1. Denne popularitet skyldes, at hybride instrumenter kan sammensættes, som det 1 Jakobsen & Boeggild; " Klassifikation af finansielle instrumenter med forpligtelses- og egenkapitalkarakteristika - Med udgangspunkt i IAS 32 og Konvergensprojektet" 2010 s. 16 4

6 passer den udstedende virksomhed og tilpasses til den finansielle og strategiske virkelighed virksomheden er i. For at forstå anvendelse af hybride finansielle instrumenter må man også forstå de underliggende rationaler og udfordringer i anvendelse af dem Regnskabsmæssige udfordringer Hybride instrumenter udfordrer sondringen mellem egenkapital og forpligtelser i det eksterne regnskab, da instrumentets egenskaber slører grænsen mellem kvalifikationerne. Sondringen mellem egenkapitalinstrument og finansielle forpligtelser er vigtig i forhold til præsentationen og indregning af instrumentet i regnskabet. I lighed med den skatteretlige behandling har klassifikation af instrumentet også betydning for de afledte udbetalinger, der er forbundet med at holde dem. Et egenkapitalsinstrument har ikke effekt på resultatopgørelsen, da denne præsenteres i egenkapitalsopgørelsen, mens afkast af finansiel forpligtelse vil påvirke resultatopgørelsen som renteomkostninger eller værdireguleringer. Dette vil påvirke regnskabsbrugers vurdering af virksomhedens finansielle performance, idet nøgletal som soliditetsgrad og egenkapitalforrentning er en funktion af egenkapital og fremmedkapital 2. Effekten af at klassificerer ny kapital under egenkapital er, at forrentningsgraden på egenkapitalen vil blive mindre. Omvendt vil den nye kapital klassificeret under fremmedkapital have den omvendte effekt på egenkapitalsafkastgraden, således at det gearer virksomheden, hvorved solvensgraden forringes. Grundlæggende skaber anvendelse af hybrid finansielt instrument en udfordring i forhold til at regnskabet giver et retvisende billede. Dette udgangspunkt vil blive uddybet yderligere i opgaven. Figur 1.1. Kilde: Egen tilvirkning 2 Sørensen & Søndergaard: "Finansielle forpligtelser kontra egenkapital - klassifikationens kunst"

7 1.1.2 Skatteretlige rationaler Udfordringen i skatteretten er i lighed med regnskabet at klassificere det hybride instrument korrekt, således at den korrekte skattebehandling kan ske. Dette er grundet i, at der er forskel i den skatteretlige behandling af afståelse af gældsforpligtelse, som beskattes efter Kursgevinstloven (KGL) og aktier, som behandles efter (ABL), og de afkast, der er tilknyttet gæld eller aktier. Yderligere kan der også ligge et element af skattearbitrage i anvendelse af hybride instrumenter. Anskuer man anvendelse af det hybride finansielle instrument fra brugerne af instrumentets perspektiv, kan man generelt beskrive det optimerede hybride instrument for at give debitor rentefradraget af afkastet, som dog omvendt ikke skal beskattes hos kreditor - fx ved, at instrumentets afkast behandles som renteomkostninger for debitor, men som skattefrit udbytte fra dattervirksomhed til moderselskab. Herved brydes den normale symmetri, man finder indenfor skatteretten. Denne udfordring opstår hovedsageligt, når et instruments debitor og kreditor er skattesubjekter i forskellige skattejurisdiktioner, som behandler egenkapital og gældsforpligtelse forskellige. Skattearbitrage vil ikke blive behandlet mere dybtgående, da dette område er særdeles omfattende. Nedenstående illustreres de to klassifikationer og deres effekter for et hybridt instrument ud fra debitors perspektiv. Figur 1.2. Kilde: Egen tilvirkning Risiko rationaler Selvom denne opgave udelukkende vil kigge på ovenstående perspektiver, vil det ikke være retvisende at undlade risikohensyn, der også indgår i overvejelserne, når finansieringsmetoden skal vælges. 6

8 Der er for en kapitalejer større risiko forbundet med at investere i egenkapital end fremmedkapital, idet aktionærerne er de sidste, der får udlodning ved likvidation eller konkurs. Derfor kan det være af interesse for kreditor ved udlån til virksomheder med stor risiko at skabe en lånefinansiering, der skaber elementer af egenkapital, således at de tager del i potentielle opsving, men dog stadigvæk opretholder deres status som fremmedkapital. Omvendt har debitor en interesse i at optage billige lån. Derfor imødekommer hybride instrumenter de krav, kreditor stiller, samtidig med at virksomheder, der er forbundet med stor risiko, kan få lånefinansiering Anvendelse af hybride finansielle instrumenter Ovenstående indikerer, at skabelse af hybride instrumenter imødekommer mange af markedets behov, men samtidig skaber udfordring for nationale skatteregler, og hvorledes et retvisende billede af præsentationen af instrumentet i regnskabet kan opnås. På baggrund af dette kan man beskrive konstruktionen af det finansielle hybride instrument som en interaktion og samtidig en balanceakt mellem disciplinerne regnskab, skatteretlige regler og (rating)risiko. Interaktion fordi ændring i et områdes regelsæt kan betyde, at konstruktion af et instrument skal ændres. Balanceakt fordi der er flere hensyn i konstruktionen end blot et enkelt fagområde, men faktisk hele tre. Figur 1.3. Kilde: Egen tilvirkning fra Jakobsen & Boeggild; "Klassifikation af finansielle instrumenter med forpligtelses- og egenkapitalkarakteristika - Med udgangspunkt i IAS 32 og Konvergensprojektet" 2010 s. 6. I denne opgave har vi valgt kun at lade problemstillingen anskues fra en regnskabs- og skattemæssig synsvinkel, og hvordan de forskellige regler på henholdsvis regnskabs og 7

9 skatteområdet interagerer med hinanden. Herunder også hvordan man regnskabsmæssigt håndterer denne diskrepans mellem reglerne, og den udfordring det måtte skabe for den retvisende præsentation af det hybride finansielle instrument og dens skatteeffekt. 1.2 Problemformulering Det overordnede spørgsmål formuleres således: "Hvilke regnskabsmæssige udfordringer er der i klassifikation og præsentation af det hybride finansielle instrument og dets afkast ved forskel mellem den regnskabsmæssige og skatteretlige sondring mellem egenkapital og finansielle forpligtelser" Denne overordnede problemformulering operationaliseres i underspørgsmål, således at der skabes grundlag for analysen af problemstillingen Underspørgsmål Regnskabsmæssige spørgsmål Hvorledes sondres der regnskabsmæssigt mellem egenkapital og finansielle forpligtelser? Skatteretlige underspørgsmål Hvorledes sondres der skattemæssigt mellem egenkapital og finansielle forpligtelser? Komparativ analyse Hvilke diskrepanser er der mellem de skatte- og regnskabsmæssige kriterier for sondring mellem egenkapital og finansielle forpligtelser? Hvilke udfordringer skaber disse diskrepanser for den regnskabsmæssige præsentation af det hybride finansielle instrument? For at indbygge et fremtidsorienteret dimension i opgaven og foretage en fyldestgørende behandling af hovedproblemstillingen, vil vi sluttelig undersøge og besvare følgende spørgsmål: 8

10 Hvilke svagheder er der i den nuværende IAS 32? Hvilke betydninger har disse svagheder for konvergensen mellem den regnskabsmæssige og skatteretlige klassifikation af hybrid finansiel instrument? Hvilke alternative klassifikationsmetoder kan overvejes til IAS 32? 1.3 Metode Opgaven anlægger en normativ tilgang, da opgaven undersøger, hvordan den teoretiske skatte- og regnskabsmæssige behandling af hybride finansielle instrumenter burde være, og derudover anskuer, hvilke regnskabsmæssige udfordringer dette skaber ud fra et komparativt perspektiv. Som udgangspunkt vil selektion af oplysninger være anvendelse af primære kilder (love, standarder) med fortolkningsbidrag fra sekundære kilder. Der vil ikke blive foretaget en stor empirisk undersøgelse, da formålet med opgaven er normativt og ikke deskriptivt. Opgaven normative tilgang betyder også, at metoden vil være deduktivt, da fortolkning af teorier vil blive dannet på baggrund af definerede præmisser, således går deduktionen fra det specifikke til det generelle. Ovenstående normative tilgang afspejler sig i de enkelte fagområders metode og valg af cases, samt opgavens opbygning Regnskabsmetode Regnskabsdelen vil tage udgangspunkt i definitionerne i relevante regnskabsstandarder vedrørende finansielle instrumenter af IASB, og som er godkendt af EU. I regnskabsmæssig sammenhæng benyttes følgende standarder til definition og behandling af finansielle instrumenter: 3 IAS 32: vedrører definitioner, præsentation af finansielle instrumenter, sondringen mellem gæld og egenkapital samt modregning IAS 39: vedrører indregning og måling af finansielle instrumenter samt regnskabsmæssig sikring IFRS 7: vedrører oplysningskrav i regnskabet om finansielle instrumenter 3 Fedders & Steffensen: "Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS"

11 Især IAS 32 omkring klassifikation af finansielle instrumenter vil blive benyttet, da det som nævnt er hovedfokus i afhandlingen. Den normative regnskabsteori efterstræber at definere teori, der på deduktiv basis anviser, hvordan det bedste regnskab bør være i forhold til en foruddefineret målsætning 4. Hertil er der derfor behov for at kunne forstå og fortolke standarderne. Derfor vil supplerende litteratur blive inddraget, så som fortolkningsbidrag, diskussionsoplæg, kommentarer fra relevante fagorganisationer og faglitteratur. Den deduktive regnskabsteoretiske tilgang bygger om følgende faser 5 : 1. Målsætning 2. Postulater om omgivelserne 3. Regnskabsmodeller og begreber 4. Regnskabsteknikker Skatteretlig metode Dansk retsvidenskab bygger på retskildelæren og den retsdogmatiske fortolkning af retskilder. Retskilder kan inddeles i retspraksis, som illustreres ved domstolsafgørelser, hvorved der etableres præcedens, retssædvaner, som defineres som en "handlemåde, der er blevet fulgt almindeligt, stadigt og længe ud fra en følelse af retslig forpligtelse" 6 og forholdets natur, som fordrer en konkret vurdering af sagens specifikke faktum 7. Hvor man i retskildelæren ikke har en hierarkiske rangering af retskilderne, rangerer lovens øverst, når retskilderne skal fortolkes efter den juridiske metode. Lex Superior princippet medfører, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, jf. Grundloven 43. Dette har særdeles stor betydning, idet man således ikke umiddelbart kan fortolke skattelovgivningen udvidende. Lex Generalis princippet betyder, at udgangspunktet i Statsskatteloven uddybes og oftest også undtages ved speciallovgivning. Inden for retspraksis skal ud over domme stadfæstet af domstole, også nævnes afgørelser af 4 Elling: " Finansiel Rapportering - teori og regulering" 2009 s Elling: " Finansiel Rapportering - teori og regulering" 2009 s Nielsen & Tvarnø: " Retskilder & Retsteorier" s Nielsen & Tvarnø: " Retskilder & Retsteorier" s

12 skattemyndigheden, som dog kun afspejler den forvaltningsmæssige praksis, og ikke domstolens fortolkning af loven. Retsvidenskabeligt placeres skatteretten inden for forvaltningsretten og er dermed underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper. På trods af denne kategorisering skal selskabsskatteretten fortolkes ud fra principper i civilretten, idet de underliggende transaktioner og kontrakter ofte skal vurderes ud fra en realøkonomisk optik, hvorfor vurdering af forholdets natur skal være afspejlet i realitetsgrundsætningen. Tilhørsforholdet til forvaltningsretten ses også i dynamikken mellem retsfaktum, som beskriver forudsætninger for en retsregel, og retsfølge som er effekten af, at retsreglen findes 8. Grundet opgavens problemstilling bliver perspektivet lagt på retsfaktum, mens retsfølge blot kort vil blive nævnt for at illustrere vigtigheden i retsfaktum, jf. Afgrænsning Komparativ analyse - metode Den komparative analyse i kapitel 5 vil bære præg af, at allerede illustrerede teori i afsnit 3 og 4 vil blive sammensat og anskuet tværfagligt. Der vil i dette afsnit som udgangspunkt ikke præsenteres en ny teori, men en anskuelse af allerede anvendte teorier i en anden kontekst, og forskelle eller fællestræk vil blive gennemgået. I modsætning til tidligere afsnit vil der ikke være en teoretisk dogmatik (retsdogmatik eller IFRS Begrebsramme). For dog at sikre at den regnskabsmæssige og skatteretlige metodik ikke er inkompatibelt, undersøges først i kapitel 5, på hvilket grundlag analysen skal foretages Kildekritik Opgaven normative tilgang betyder, at fortolkningsbidrag kommer til at spille en signifikant betydning. På grund af, at dele af opgavens område i faglitteraturen ikke er fuldt belys, og derfor bærer præg af stor usikkerhed, kan nogle af disse fortolkningsbidrag afspejle forfatterens personlige holdning. Derfor vil opgaven hovedsageligt anvende argumenterne og ikke nødvendigvis konklusionerne. 8 Nielsen & Tvarnø: " Retskilder & Retsteorier" s

13 Forvaltningsmæssige afgørelser er forbundet med anonymitet, hvorfor det ikke er muligt at se, hvordan parterne regnskabsmæssigt har behandlet deres instrumenter, og der er ej heller adgang til kontrakterne bag de finansielle instrumenter. Dette betyder, at den gennemgang der foretages i opgaven, sker på offentlige oplysninger, og opgavens konklusion kan derfor heller ikke nødvendigvis sammenlignes med virksomhedens reelle regnskabsmæssige behandling. 1.4 Opgavens opbygning Figur 1.4. Opgavens opbygning 12

14 Teoridelen synes umiddelbart at køre i parallelle spor, men disse bliver samlet i den komparative analyse i kapitel 5. Derudover vil både regnskabs- og skatteafsnittene være opbygget ens, således at egenkapital, finansielle forpligtelser og karakteristika for hybride finansielle instrumenter defineres, og klassifikationsspørgsmål heraf klarlægges. Gennemgående for afsnittene er også, at der anvendes tre cases, der går igen igennem hele opgaven. Disse vil i de forskellige afsnit blive anskuet fra de forskellige fags vinkler. Fællestrukturen for kapitel 3, 4 og 5, som er teori- og analyseafsnit, vil være opbygget således: Figur 1.5. Kapitlernes opbygning Kapitel 5 vil bære præg af en kritisk tilgang til teorien, da dette afsnit skal besvare og diskutere problemstillingens spørgsmål. Afsluttende foretages der en konklusion i kapitel 6 for den skatte- og regnskabsmæssige behandling i forhold til klassifikation af hybride finansielle instrumenter. Analyse og fremtidig udvikling på området vil blive gennemgået i kap Afgrænsning Regnskabsmæssig og skatteretlig afgrænsning Konstruktion af hybride finansielle instrumenter er præget af aftalefrihed, hvorfor instrumenterne ofte spænder vidt, og har multiple implikationer regnskabsmæssigt og skatteretligt. Ydermere er både den regnskabsmæssige regulering og skatterettens regler på området særdeles komplekse og præget af en høj grad af usikkerhed. For at kunne behandle et område af emnet i dybden snarere end i bredden, fordrer det til en betragtelig afgrænsning. Som følge af problemformulering 13

15 vil centrale elementer i opgaven være om klassifikation, præsentation af instrumentet og dets afkast. Afgrænsning fra aktiv siden i balancen: Der afgrænses fra aktivsiden, hvorfor definition af finansielle aktiver ikke behandles. Dette betyder, at opgaven anskues fra det udstedende selskabs perspektiv. Det har også den betydning, at skatteretligt vil hverken kreditor, investorbeskatning eller skattefradrag blive behandlet. Kreditorperspektivet vil kun blive inddraget, hvis det kan skabe en bedre illustration af case præsentationerne. Dette har ingen betydning for belysning af problemformuleringen, da klassifikationsproblemstillingen mellem egenkapital og forpligtelse kun berører passiver for den udstedende virksomheds balance. Afgrænsning fra den finansielle sektor: Den finansielle sektor er omfattet af en lang række særregler, fx i forbindelse med regnskabsaflæggelse og særlovgivning inden for skat. Der afgrænses derfor i afhandlingen fra at behandle problemstillingen i forhold til den finansielle sektor. Opgavens sigte har også et generelt perspektiv, hvorfor specialregulering ingen betydning har for behandling af opgavens problemformulering. Afgrænsning fra nationale regnskabsstandarder: Afhandlingen tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Grundet opgavens begrænsede omfang, og på baggrund af at der eksisterer visse forskelle mellem den internationale og nationale regnskabspraksis, afgrænses der fra at behandle emnet ud fra nationale standarder (ÅRL). Afgrænsning fra andre jurisdiktioners skatteret: Der foretages en analyse ud fra dansk skatteret med bidrag fra den Internationale Modellovsoverenskomst. Grundet områdets store omfang, foretages der ikke internationale komparativ skatteretlig analyse mellem dansk og en anden skatjurisdiktions skatteret. Grundet denne afgrænsning vil SEL 2B, som er en værnsregel mod international skattespekulation, ikke blive gennemgået, idet den netop forudsætter kontrollerende indflydelse fra en i udlandet baseret entitet (sml. også med afgrænsning fra koncernforhold). Afgrænsning fra koncernforhold: Der findes en række skatteretlige særregler inden for koncernforhold, der vedrører transfer pricing, udbyttebeskatning og begrænsning i fradrag. Disse regler, og det faktum, at koncernforhold regnskabsmæssig ingen betydning har for 14

16 debitorselskabets klassifikationsspørgsmål, gør, at afgrænsning fra dette forhold ikke vil begrænse belysning af opgavens klassifikationsspørgsmål. Afgrænsning fra førtidig indfrielse og afståelse: Opgaven vil ikke kigge på regnskabsmæssig eller skattemæssig behandling af afståelse - førtidig afståelse, eftergivelse og den efterfølgende rekonstruktion - men operere med en going concern forudsætning. Dette skyldes, at der både regnskabsmæssigt og skatteretligt findes komplekse reguleringer for netop afståelse, og særregler for rekonstruktioner og gældseftergivelse. Opgavens emneområde og omfang tillader ikke fordybelse i disse særregler. Dette har dog ingen betydning for problemstillingen, idet klassifikationsudfordringen af et instrument sker ved første indregning, og behandling af dets afkast kan illustreres ved den første efterfølgende måling (år 2 efter første indregning). Skatteretligt afgrænses derfor også fra at behandle retsfølge i dybde, men udelukkende at fokusere på retsfaktum. Det skal bemærkes, at behandling af afståelse efter KGL og ABL er meget forskellige, og behandling af udbytte og rente er også meget forskellige, hvilket kort vil blive nævnt som årsagen til vigtigheden i den korrekte sondring mellem egenkapital og fremmedkapital, men ikke videre uddybet, da området er særdeles komplekst og ikke berører opgavens behandling af retsfaktum. Afgrænsning fra sikringsinstrumenter: Når benævnelsen finansielle instrumenter anvendes, forledes tanken ofte på sikringsinstrumenter. Dette er ikke tilfældet i denne opgave, idet opgaven omhandler og fokuserer på låneforhold, der er konstrueret med både fremmedkapital og egenkapitals egenskaber. Afgrænsning fra revision: Det revisionsmæssige perspektiv vil ikke blive behandlet i opgaven. Gældende regler pr : Opgaven skrives med udgangspunkt i regler, der er gældende pr Dette er begrundet i, at de regnskaber, der anvendes i opgaven, opererer med regelsæt til og med denne periode, og skattemæssigt også skal behandles med gældende ret pr. balancedatoen. I perspektiveringen vil opgaven dog kigger ud over denne tidshorisont. 15

17 2 Præsentation af hybride finansielle instrumenter og cases 2.1 Præsentation af opgavens udvalgte hybride finansielle instrumenter Begrebet "hybrid finansielt instrument" Begrebet "hybrid" defineres af Den Danske Ordbog som en krydsning mellem to arter. Det, der kendetegner hybride finansielle instrumenter er da også, at det består af en krydsning mellem fremmedkapital og egenkapital, og heri ligger således også udfordringen i klassifikationen. Et finansielt instrument defineres i IAS 32 som enhver aftale, der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og modsvares med en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Yderligere skal også begrebet finansielle kontrakter specificeres. Skatteretligt behandles finansielle kontrakter efter KGL og defineres som en kontrakt, der giver besidderen en købe eller salgsret, jf. KGL 29 stk. 1, og er derfor ikke nødvendigvis det samme som et skatteretligt finansielt instrument Rationaler i valg af opgavens hybride finansielle instrumenter Grundlæggende set er hybride instrumenter en sammensætning af forskellige særegne egenskaber bundet på en gældsforpligtelse som akkumuleret giver et samlet produkt (instrument). Efter behov og formål kan man sammensætte instrumentet således, at det samlede opnår den effekt, man ønsker. Denne måde at anskue et hybrid finansielt instrument på kan illustreres således: Figur 2.1. Kilde: Egen tilvirkning Kunsten i forståelsen af hybride instrumenter er at forstå de enkelte dele, som kun kan ske ved, at det dissekeres i generiske dele. Dette betyder omvendt også, som teorien senere også vil illustrere, at har man forstået de basale dele af det hybride finansielle instrument, kan man som udgangspunkt regnskabsmæssigt og skatteretligt også forholde sig til alle typer af hybride instrumenter, idet de basalt set består af disse generiske egenskaber. 16

18 I forbindelse med analysen af problemstillingen er der identificeret nogle specifikke instrumenter, som bredt dækker og besidder disse grundlæggende karakteristika og egenskaber for hybride instrumenter. Gennemgang af disse instrumenter kan efterfølgende analogt bruges til at danne grundlag for behandling af andre instrumenter med lignende karakteristika og danne basis for at udlede generelle betragtninger i den komparative analyse Præsentation af hybride finansielle instrumenter For at illustrere at opgavens udvalgte instrumenter dækker bredt, gennemgås først de mest almindelige hybride egenskaber. Derefter beskrives instrumenter, som besidder disse egenskaber. Generiske karakteristika for hybride egenskaber En af de grundlæggende forskelle mellem fremmedfinansiering og egenkapital er risiko og forventet afkast. Dette mikroøkonomiske udgangspunkt bunder i den simple sammenhæng mellem risiko og forventet afkastet; jo højere risiko, jo større er kravet til forventet afkast. Hybride egenskaber forsøger at balancere risiko og afkast. Fremgangmåden, hvorpå denne balanceakt kan foretages, er at knytte afkastet til virksomhedens finansielle resultat ved at lade ejer af instrumentet veksle mellem kreditor- og investorrisiko: Kursgevinst contra værdistigning i kapitalandele: Denne forskydning af risiko sker ved at anvende konverteringsret, således at ejerskab i instrumentet går fra kreditor til investor, hvis investorrisiko er at foretrække. Udbytte afhængige afkast contra fast forrentet afkast: Låneomkostninger gøres afhængig af virksomhedens finansielle præstation, således at rettighedshaverens afkast reelt er investorrisiko. Til gengæld for denne fordel må lånegiveren tilbagetræde i forhold til andre kreditorer. Derudover kan der være indbygget særlige perioder for udnyttelse af retten. En calloption giver køber en ret men ikke en pligt til at købe et bestemt "antal" af et underliggende aktiv til en i forvejen fastsat pris. En put-option giver omvendt køberen af optionen en ret men ikke en pligt til at sælge en bestemt mængde af aktivet til en i forvejen fastsat pris på et tidspunkt i fremtiden Ved såkaldte europæiske optioner kan denne ret kun indløses på udløbsdagen for aftalen. Ved amerikanske optioner er det 17

19 muligt at indløse retten i hele aftalens løbetid. Konvertering af en gæld kan anses for at være en afart af put option, da denne giver en ret til modtage kapitalandele i en virksomhed under foruddefinerede forhold og forudsætninger for gældsforpligtelsen. Det regnskabsmæssige begreb "afledte finansielle instrumenter" dækker over derivater, som er kendetegnede ved, at de afregnes i fremtiden, deres værdi er knyttet til en underliggende variabel, ligesom der typisk ikke er en væsentlig investering ved indgåelse af aftalen 9. Denne definition er ikke direkte defineret i IAS 32, men i IAS 39.9 Nedenstående er disse egenskaber indbygget i forskellige hybride finansielle instrumenter. Konvertible obligationer Konvertible obligationer defineres som et finansielt instrument, der giver ejeren en ret til at konvertere obligationen til kapitalandele i det udstedende selskab til en foruddefineret pris, når visse på forhånd aftalte forhold gør sig gældende 10. Ved konverteringen ændres kreditor status til at være aktionær. Inden for denne art af låneinstrument skal der yderligere foretages en sondring mellem "unsecured fixed-interests bonds", "mandatory convertibles" og "reverse convertibles" 11. Førstenævnte har de egenskaber, som almindeligvis karakteriserer konvertible obligationer. Ejeren af obligationen har en ret - ikke pligt - til at konvertere obligationen til kapitalandele i det udstedende selskab. Dette kan dog kun ske, når visse foruddefinerede forhold foreligger. Mandatory convertibles fratager ejeren af obligationen retten til at konvertere til kapitalandele, da konverteringen sker automatisk eller med stor sandsynlighed til en foruddefineret pris eller antal aktier. Her er altså snarere tale om en konverteringspligt. 9 Slides fra 2010 forelæsning "Eksternt regnskab"; Hans-Peter Lindegaard Burhkal 10 Erhardt & Brigham (2008) p Bundtgaard, Jakob: "Finansiel innovation som skatteretlig udfordring - Mandatory convertibles og reverse convertibles I dansk skatteret" p

20 Ved reverse convertibles tildeles retten til at konvertere til en foruddefineret pris i det udstedende selskab. Netop fordi konverteringsretten besiddes af det udstedende selskab, vil det ske, når aktiekursen er faldende, således lånet kan indfries med "billige" aktier. Sondring mellem disse 3 former for konvertible obligationer er særdeles vigtige, idet de enkelte typer har en større eller mindre grad af egenkapitalskarakteristika, hvorfor de også placeres forskelligt på nedenstående skala, jf. figur 2.2. Fælles for dem er dog, at alle 3 typer af konvertible obligationer indeholder en fordring (underliggende gæld) og en hybrid egenskab (underliggende ret/pligt til at konvertere). Udbytteafhængigt lån, Ansvarlig lånekapital og Mezzaninkapital Udbytteafhængigt gældsbrev defineres som gældbreve med ret til rente og/eller afkast, "hvis størrelse helt eller delvist er afhængig af det udbytte, kapitalselskabets kapitalandele afkaster, eller af årets overskud", jf. SL 178 stk. 1. Således bibeholder udbytteafhængige lån det juridiske karakteristika som en fremmedfinansiering, men afkastet heraf har kendetegn som egenkapital. Kreditorer med ansvarlig lånekapital kendetegnes ved at tilbagetræde i forhold til andre kreditorer, således at andre kreditorer fyldestgøres først, før eventuelle overskud udloddes til dækning af ansvarlig lånekapital. Mezzaninlån er en krydsning af ovenstående men behandles oftest som en undergruppe af ansvarlig lånekapital 12. Denne lånetype blev udviklet i USA i 80'erne for at skabe en fleksibel finansieringsform for kapitalfondes virksomhedsopkøb. Skønt Mezzaninlån kan sammensættes i forskellige former og afarter, er der nogle grundlæggende karakteristika, som er gennemgående 13 : Afkastet på lånet gøres afhængigt af virksomhedens finansielle resultat, således at eventuelle overskud kommer lånegiveren til gode. 12 Generationsskifte i erhvervslivet betænkning nr august 1999, kap. 5 afsnit Korver & Ongena: "European mezzanine" Applied Financial Economics p

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S

Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S 4.4.1 Selskabet udsteder med virkning fra de Konvertible Obligationers faktiske udbetaling op til 1.800 Konvertible Obligationer af DKK 10.000 svarende

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

GRIFFIN BONDS II NRW A/S

GRIFFIN BONDS II NRW A/S GRIFFIN BONDS II NRW A/S HALVÅRSRAPPORT 2006/2007 BONDS II NRW A/S Indholdsfortegnelse Halvårsrapport 31. december 2006 2 Resultatopgørelse for perioden 1. juli 2006-31. december 2006 3 Balance 31. december

Læs mere

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse Aktiebaseret vederlæggelse IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse FORMÅL 1 Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27 IAS 7 Pengestrømsopgørelsen FORMÅL Information om virksomhedens pengestrømme giver regnskabsbrugeren et grundlag for vurdering af virksomhedens evne

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Konvertibelt gældsbrev 2009

Konvertibelt gældsbrev 2009 Jakob Schmidt Partner jsc@holst-law.com T +45 8934 1118 J.nr. 039450-0009 JSC/HJK/JN Konvertibelt gældsbrev 2009 mellem og DanTruck A/S Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, +45 8934 0000

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Cand. Merc. Aud Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Rikke

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 Bilag 2 Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 I dette fuldstændige beslutningsforslag er anvendt

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2011-30. juni 2012 (4. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2010-30. juni 2011 (3. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1.

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2015 Lavere ordrebeholdning ved indgangen til året har påvirket

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Chapter 12 - Reporting earnings

Chapter 12 - Reporting earnings Chapter 12 - Reporting earnings 1. Forstå formålet med resultatopgørelsen og at forskellige former for indkomst præsenteres forskelligt i årsregnskabet (selvstudium) 2. Skelne mellem kapitalbevægelser

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT Beskatning af finansielle instrumenter Kammeradvokaten 4. oktober 2013 Agenda Traditionelle finansielle kontrakter Strukturerede fordringer Hybride finansielle Tax arbitrage Finansiel begrebsdannelse Beskatning

Læs mere

Bilag 6.b Låne og konverteringsvilkår.

Bilag 6.b Låne og konverteringsvilkår. Bilag 6.b Låne og konverteringsvilkår. 1 F O R T E G N I N G S R E T F O R E K S I S T E R E N D E A K T I O N Æ R E R Udbuddet af Konvertible Obligationer (herefter: "Obligationerne" eller "de Konvertible

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastsætte krav om, at virksomhederne i deres årsregnskaber

Læs mere

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Et højt og sikkert afkast PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Tegningsperiode: 25. februar - 10. marts 2003 Innovation Op til 10% i årlig rente PLUS Invest tilbyder nu to nye obligationsprodukter,

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

For 2014/15 forventes et samlet overskud i niveauet 2 mio. kr. efter skat. Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte for året 2013/14.

For 2014/15 forventes et samlet overskud i niveauet 2 mio. kr. efter skat. Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte for året 2013/14. Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 e-mail:ps@dantaxradio.dk CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 23. september 2014 Årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Årsrapport 2013. Fjernvarme A/S

Årsrapport 2013. Fjernvarme A/S Årsrapport 2013 Fjernvarme A/S Indholdsfortegnelse Påtegninger.3 Den uafhængige revisors.-4 Noter til,.17 Resultatopgørelsen «... Balancen 19 Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har behandlet

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR - 30. JUNI 2014. Indhold

DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR - 30. JUNI 2014. Indhold DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR - 30. JUNI 2014 Indhold Ledelsesberetning... 1 Hoved- og nøgletal for koncernen... 1 Regnskabsberetning... 2 Forretningsområdernes resultater... 3 Forventninger til 2014... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

German High Street Properties A/S

German High Street Properties A/S German High Street Properties A/S DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. MARTS 2012 Selskabsoplysninger Selskabet German High Street Properties A/S Sundkrogsgade 21 2100 København Ø CVR-nr: 30 69 16

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements )

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) UEFA Club Licensing and Financial Fair Play Regulations - Edition 2012 Annex Vl Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) A. Princip 1. Hver bestanddel af årsrapporten skal kunne identificeres

Læs mere

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision IASB/FASBs konvergensprojekt vedrørende omsætning - En konsekvensanalyse af Exposure Draft 2011- Revenue from Contracts with Customers i forhold til den nuværende praksis for indregning og måling af omsætning

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER AGENDA Hybride finansieringsinstrumenter, hvad og hvorfor? Fordringer, gæld og renter Beskatning Kvalifikation Aktier og udbytter Beskatning

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Kristensen Properties

Kristensen Properties Kristensen Properties Det tyske marked i et dansk perspektiv v/ Kent Hoeg Sørensen, CEO Kort om Kristensen Properties A/S Én af de betydeligste Fund & Asset Managers i Danmark 3 unoterede fonde 225 kommanditselskaber

Læs mere

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN 1 Lånets formål 1.1 Lånet må alene anvendes af Låntager til finansiering af Låntages virksomhed i overensstemmelse med forretningsplanen som Låntager har fremlagt for Vækstfonden

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Vedtægt Udgave 30. november 2009 Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Bankens navn er Alm. Brand Bank A/S. 1 Banken driver tillige virksomhed under binavnene SJL-banken a/s (Alm. Brand Bank A/S) og

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere