Det Medicinske Fødselsregister 1996

Transkript

1 Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret registrering Fødselsregister af oplysninger om mødre og børn i Det Medicinske Fødselsregister. Registeret indeholder blandt andet oplysninger om børnenes vægt, længde og tilstand ved fødslen (Apgar score). For mødrenes vedkommende indeholder registeret blandt andet oplysninger om svangerskabsundersøgelser, svangerskabslængde og komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret indhentes oplysninger til fødselsregisteret om dødfødte og døde under 1 år. Det bliver derved muligt at opstille forskellige dødelighedsmål, der kan indgå i en samlet vurdering af svangreomsorg, omsorg for den fødende og det nyfødte barn samt af sundhedsordningerne for spædbørn. Dødelighedsmålene anvendes også ofte i internationale sammenligninger. Et lille fald i fødselstallet Antallet af flerfoldsfødsler er steget I 1996 var der fødsler. I alt blev der født børn. Dette er et fald i forhold til 1995 på ca. 3 pct., hvor der blev født børn, svarende til fødsler. Af de børn der blev født i 1996, var børn enkeltfødte, børn var tvillinger, 114 børn blev født som trillinger og 4 børn som firlinger. I 1996 var 1,8 pct. af alle fødsler flerfoldsfødsler, dvs. tvillinge-, trillinge- eller firlingefødsler. Den procentvise andel af flerfoldsfødsler er steget jævnt i perioden 1980 til I 1980 var 1,0 pct. af alle fødsler flerfoldsfødsler. Figur 1.1 viser den procentuelle andel af flerfoldsfødsler over perioden 1980 til Figur 1.1: Andelen af flerfoldsfødsler i pct. for perioden ,0 1,5 1,0 0,5 0,

2 2 Dødelighedsmål I 1996 var 325 børn dødfødte. Dødfødselshyppigheden kan i 1996 opgøres til 4,8 pr fødte. Dødfødselshyppigheden har i perioden ligget mellem 4,4 pr fødte og 5,3 pr fødte. Den perinatale dødelighed, som både omfatter dødfødte og døde indenfor 7 fulde levedøgn efter fødslen, var i ,0 pr fødte. Spædbarnsdødeligheden ligger stabilt Spædbarnsdødeligheden omfatter antallet af børn døde inden for det første leveår. I 1996 døde 372 børn inden udgangen af det første leveår, hvilket svarer til en spædbarnsdødelighed på 5,5 pr levendefødte. Spædbarnsdødeligheden har ligget nogenlunde på samme niveau siden I 1980 erne lå spædbarnsdødeligheden omkring 8 pr levendefødte. Spædbarnsdødeligheden opdeles i den neonatale dødelighed, som er dødeligheden inden for 28 fulde levedøgn efter fødslen, og den postneonatale dødelighed, som er dødeligheden i den resterende del af det første leveår, altså fra og med 29 fulde levedøgn indtil udgangen af det første leveår. Den neonatale dødelighed i 1996 var 3,9 pr levendefødte, mens den postneonatale dødelighed var 1,6 pr levendefødte. Det er især den postneonatale dødelighed, som er faldet, idet den var mere end dobbelt så høj i 1980 erne. Det markante fald, der specielt ses fra 1991, skyldes især et fald i antallet af vuggedødsfald, også kaldet pludselig spædbarnsdød. Udviklingen i de forskellige dødelighedsmål for perioden 1980 til 1996 ses i Tabel 1.1.

3 3 Tabel 1.1: Udviklingen i de forskellige dødelighedsmål for perioden Fødselsår Dødfødte 1 dødelighed 2 dødelighed 3 dødelighed 4 dødelighed 5 Perinatal Neonatal Postneonatal Spædbørns ,4 9,0 5,6 2,9 8, ,3 9,0 5,0 2,9 7, ,1 8,7 4,8 3,4 8, ,2 9,0 4,6 3,1 7, ,4 8,4 4,7 3,0 7, ,4 8,1 4,7 3,2 7, ,4 8,4 5,1 3,1 8, ,1 8,8 4,8 3,5 8, ,9 8,7 4,6 3,0 7, ,1 9,1 4,7 3,3 8, ,7 8,2 4,6 2,9 7, ,6 8,0 4,2 3,0 7, ,0 8,2 4,1 2,4 6, ,6 7,5 3,6 1,8 5, ,4 7,9 4,0 1,4 5, ,5 7,5 3,7 1,3 5, ,8 8,0 3,9 1,6 5,5 1 Dødfødte: dødfødte pr fødte 2 Perinatal dødlighed: dødfødte og døde inden for 7 fulde levedøgn pr fødte 3 Neonatal dødelighed: døde inden for 28 fulde levedøgn pr levendefødte 4 Postneonatal dødelighed: døde fra 29 fulde levedøgn til 1. leveår pr levendefødte 5 Spædbarnsdødelighed: døde inden udgangen af 1. leveår pr levendefødte. Vægt for nyfødte Normalvægtige børn defineres som børn med en fødselsvægt mellem og gram. Andelen af normalvægtige børn var i ,1 pct.. Tabel 1.2 viser antallet af fødte børn fordelt efter fødselsvægt for perioden

4 4 Tabel 1.2 Antallet af fødte børn fordelt efter fødselsvægt i perioden Fødselsvægt Uoplyst Under Over gram gram gram gram I alt pct. 0,2 0,8 4,7 78,6 15, pct. 0,6 0,3 5,1 78,4 15, pct. 0,5 0,3 5,1 77,4 16, pct. 0,6 0,2 5,0 76,7 17, pct. 0,6 0,3 4,9 76,3 17, pct. 0,7 0,3 4,7 75,8 18, pct. 0,6 0,4 5,1 75,1 18,8 100 Af Tabel 1.2 ses det, at 5,1 pct. af de fødte børn i 1996 havde en fødselsvægt mellem og gram (lavvægtige børn), mens 0,4 pct. af alle fødte var ekstremt lavvægtige, dvs. de havde en fødselsvægt under gram. I alt havde 5,5 pct. af de fødte børn i 1996 en fødselsvægt under normalvægten. Andelen af lavvægtige og ekstremt lavvægtige har været nogenlunde konstant de sidste år. 16 pct. af de ekstremt lavvægtige børn er dødfødte Næsten halvdelen af de ekstremt lavvægtige børn dør i første leveår I 1996 var 15,6 pct. af de ekstremt lavvægtige børn dødfødte. Blandt de lavvægtige børn var 3,7 pct. dødfødte, og blandt de normalvægtige børn var 0,3 pct. dødfødte. Der er en nær sammenhæng mellem spædbarnsdødeligheden og fødselsvægten. I 1996 var spædbarnsdødeligheden 46,0 pct. blandt de ekstremt lavvægtige børn; blandt de lavvægtige børn var spædbørnsdødeligheden 2,2 pct. Til sammenligning var spædbørnsdødeligheden 0,3 pct. blandt de normalvægtige børn. Spædbarnsdødeligheden er nogenlunde uændret for de ekstremt lavvægtige børn i gennem de senere år, mens der er sket et fald i dødeligheden for de lavvægtige børn.

5 5 Udviklingen over perioden , i dødfødte, perinatal- og spædbørnsdødeligheden fordelt efter fødselsvægt ses i Tabel 1.3 Tabel 1.3: Dødfødte, perinatal- og spædbarnsdødelighed fordelt efter fødselsvægt Fødselsvægt Under Over gram gram gram gram I alt Dødfødte ,5 41,5 2,4 1,2 4, ,0 39,8 2,3 1,5 4, ,5 44,3 2,4 1,1 5, ,4 41,9 2,3 1,6 4, ,5 35,3 2,6 1,4 4, ,5 40,0 2,3 1,8 4, ,9 36,6 2,6 1,7 4,8 Perinatal dødelighed ,1 64,4 3,6 2,2 8, ,0 60,0 3,3 2,3 8, ,8 66,7 3,5 1,6 8, ,4 59,2 3,5 2,5 7, ,1 53,6 4,0 2,6 7, ,0 57,0 3,2 2,9 7, ,1 49,9 3,5 2,7 8,0 Spædbarnsdødelighed ,5 41,6 4,2 3,0 7, ,5 39,6 4,0 2,4 7, ,2 37,0 3,9 2,1 6, ,7 30,9 3,0 1,8 5, ,5 29,0 2,9 1,8 5, ,4 27,5 2,4 1,8 5, ,5 22,6 2,8 2,7 5,6 1 Dødfødte: dødfødte pr fødte 2 Perinatal dødlighed: dødfødte og døde indenfor 7 fulde levedøgn pr fødte 3 Spædbarnsdødelighed: døde inden udgangen af 1. leveår pr levendefødte Svangerskabslængde Den normale svangerskabslængde ligger mellem 37 og 41 fulde svangerskabsuger. Tabel 1.4 viser antallet af fødte børn fordelt efter svangerskabslængde.

6 6 Tabel 1.4: Antallet af fødte børn fordelt efter svangerskabslængde i fulde uger i perioden Svangerskabslængde i fulde uger Uoplyst Under Over 41 uger uger uger uger I alt pct. 0,3 0,2 5,1 84,3 10, pct. 1,5 0,2 5,5 84,2 8, pct. 1,3 0,3 5,8 85,0 7, pct. 1,2 0,2 5,5 84,7 8, pct. 1,5 0,3 5,5 84,0 8, pct. 1,1 0,3 5,7 84,4 8, pct. 1,0 0,3 6,3 84,1 8,3 100 Halvdelen af de ekstremt for tidligt fødte dør i første leveår I 1996 blev, som det ses af Tabel 1.4, 84,1 pct. af børnene født inden for den normale svangerskabslængde. Børn født før termin (dvs. svangerskabslængden var højst 36 fulde uger) udgjorde 6,6 pct. af alle fødte børn, og 0,3 pct. af børnene var ekstremt for tidligt fødte (dvs. svangerskabslængden var 27 fulde svangerskabsuger eller derunder). Blandt de ekstremt tidligt fødte børn var den perinatale dødelighed 417 pr fødte. Dette tal beror dog på en vurdering, idet tallet skal ses i lyset af, at den perinatale dødelighed egentlig ikke kan udregnes. De registrerede dødfødte født før 28 fulde svangerskabsuger må formodes at være født svarende til nøjagtig 28 fulde svangerskabsuger og er derfor blevet registreret som dødfødte. Et barn født før 28 fulde svangerskabsuger uden at vise tegn på liv betragtes pr. definition som en spontan abort og ikke en dødfødsel og skal derfor ikke registreres i Det Medicinske Fødselsregister. I 1996 var spædbarnsdødeligheden blandt de ekstremt for tidligt fødte 47,4 pct.. Blandt de for tidligt fødte (28-36 fulde svangerskabsuger) var spædbørnsdødeligheden 2,1 pct., mens spædbarnsdødeligheden blandt børn, der fødtes til terminen, var 0,3 pct.. Spædbarnsdødeligheden er nogenlunde uændret for de ekstremt for tidligt fødte gennem de sidste år, mens spædbarnsdødeligheden er

7 7 næsten halveret fra 1990 til 1996 for børn født mellem 28 og 36 fulde svangerskabsuger. Dødeligheden blandt børn under 1 år er således meget afhængig af svangerskabslængden. Langt de fleste børn, der døde i første leveuge i 1996, var for tidligt fødte (67 pct.). I 1996 var den perinatale dødelighed blandt for tidligt fødte 569 pr fødte, med andre ord døde 56,9 pct. af de for tidligt fødte børn perinatalt. Tabel 1.5 viser udviklingen over perioden i dødfødte, perinatal- og spædbarnsdødelighed fordelt efter svangerskabslængde. Tabel 1.5: Dødfødte, perinatal- og spædbarnsdødelighed fordelt efter svangerskabslængde i fulde uger Svangerskabslængde i fulde uger Under 28 uger uger uger Over 41 uger I alt Dødfødte ,0 44,2 2,5 2,2 4, ,9 44,3 2,1 2,3 4, ,9 47,2 2,2 2,1 5, ,0 42,5 2,3 1,2 4, ,8 38,1 2,2 2,1 4, ,9 33,8 2,7 2,1 4, ,6 38,1 2,5 1,2 4,8 Perinatal dødelighed ,7 66,2 3,9 3,7 8, ,6 66,3 3,2 4,3 8, ,3 65,9 3,4 2,9 8, ,6 59,4 3,5 3,2 7, ,8 55,5 3,4 4,4 7, ,6 46,9 3,7 3,3 7, ,7 51,2 3,6 2,7 8,0 Spædbarnsdødelighed ,6 39,2 4,4 4,8 7, ,5 39,9 3,9 5,2 7, ,7 30,9 3,9 3,1 6, ,5 25,8 3,1 3,0 5, ,3 24,5 2,8 3,6 5, ,3 22,7 2,4 2,0 5, ,4 20,9 2,9 3,2 5,6 1 Dødfødte: dødfødte pr fødte 2 Perinatal dødlighed: dødfødte og døde indenfor 7 fulde levedøgn pr fødte 3 Spædbarnsdødelighed: døde inden udgangen af 1. leveår pr levendefødte

8 8 Moders alder I 1996 blev 1,9 pct. af børnene født af kvinder på 19 år eller derunder, 16,2 pct. af de årige kvinder, 37,7 pct. af de årige, 32,2 pct. af de årige, 10,5 pct. af de årige og 1,6 pct. af kvinder på 40 år eller mere. Stigning i gennemsnitsalderen for de fødende kvinder Der fødes altså fortsat flest børn af de årige. Andelen af fødende kvinder over 30 år steget fra 32,9 pct. i 1989 til 43,9 pct. i 1996, heraf er andelen af kvinder over 35 år steget fra 8,8 pct. i 1989 til 11,9 pct. i Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder er steget fra 26,4 år i 1980 til 28,9 år i For de førstegangsfødende er gennemsnitsalderen steget fra 24,1 år i 1980 til 27,1 år i Andelen af førstegangsfødende over 30 år er steget fra 16,8 pct. i 1989 til 28,2 pct. i Heraf mere end fordobledes andelen af førstegangsfødende kvinder på 40 år og derover fra 0,3 pct. i 1989 til 0,7 pct. i Sundhedsstyrelsen offentliggør senere på året detaljerede tal fra Det Medicinske Fødselsregister for 1996 i Serien Sundhedsstatistikken. Heri findes yderligere oplysninger med de nyeste tal vedrørende graviditet, fødsel, sygelighed, amtsfordelinger og lignende.