Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

3 Fødsler 2002 Foreløbig opgørelse af fødslerne 2002 Hermed offentliggøres de foreløbige fødselstal for Opgørelsen er foreløbig idet Landspatientregisteret for 2002 ikke er afsluttet. Tabel 1 Antal levendefødte 2002 Det medicinske fødselsregister er baseret på indberetninger af fødsler til det centrale personregister (CPR) og til Landspatientregisteret (LPR). Mere end 99 pct. af fødslerne sker på hospital, og indberettes dermed i LPR, og for langt de fleste fødslers vedkommende hentes oplysningerne til fødselsregisteret fra LPR. Anmeldelse af hjemmefødsler sker på bla n- ket til Sundhedsstyrelsen. Langt de fleste oplysninger må dog betragtes som endelige, men på grund af at Landspatientregisteret ikke har modtaget de sidste opdateringer vedrørende 2002 og at spædbørnsdødeligheden i sagens natur ikke kan opgøres endeligt endnu, vil nogle få oplysninger i nærværende statistik have et foreløbigt præg. Nedenstående tabel viser, hvor mange levende børn der blev født i 2002 henholdsvis på sygehus og hjemme. Fødested Antal levendefødte Pct. Uoplyst 228 0,4 Hjemmefødsler 566 0,9 Født på sygehus ,8 I alt levendefødte Drenge ,4 Piger ,6 Indberetninger til Sundhedsstyrelsen af dødfødsler Faldende antal dødfødsler. I lighed med hjemmefødsler bliver dødfødsler indberettet til Sundhedsstyrelsen på blanket. Som supplement hertil findes anmeldelser af dø d- fødsler sted på dødsanmeldelsesblanket, og oplysninger om dødfødsler, som finder sted på hospital indberettes til Sundhedsstyrelsen via Landspatientregisteret. Der er såle des tre kilder, som supplerer hinanden i registreringen af dødfødslerne. I tabel 2 er de dødfødsler som indberettes til Sundhedsstyrelsen fordelt efter svangerskabets længde. Tabellen viser et fortsat til fald i det samlede antal dødfødsler. Antallet af dødfødte udgør 4 promille af alle fødte. Tabellen viser endvidere dødfødslerne efter fødselsvægt. Af tabellen ses, at mere end halvdelen af dødfødslerne gælder børn med en fødselsvægt under 3 kg, og at knap 20 pct. af dødfødslerne udgøres af de lavvægtige børn som vejer mindre end 1500 g. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

4 Tabel 2 Dødfødte efter gestationsalder, flerfold 2002 Fødselsvægt Alle dødfødte Heraf flerfold Antal Pct. Antal Pct. I alt < ,4 1 2, ,9 2 4, ,7 6 13, ,1 4 8, ,0 3 6,5 I alt under 2500 g 88 34, , ,2 3 6, ,9 4 8, ,7 3 6, ,2 2 4, ,9 1 2,2 Uoplyst 65 25, ,0 Svangerskabslængde, uger ,2 1 2, ,2 1 2, ,1 1 2, ,3 2 4, ,2 0 0, ,5 3 6, ,7 3 6, ,5 3 6, ,6 7 15,2 I alt under 37 uger 81 31, , ,3 3 6, ,0 7 15, ,0 4 8, ,9 5 10, ,9 2 4, ,9 2 4,3 Gestationsalder uoplyst 38 14,7 2 4,3 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

5 Perinatal og neonatal dødelighed og spædbørnsdødeligheden. Spædbørnsdødeligheden er opgjort på basis af CPR Fra CPR har Sundhedsstyrelsen indhentet oplysninger om alle de dødsfald, som har fundet sted blandt levendefødte. Det er endnu ikke muligt endeligt at opgøre antallet af dødsfald i det første leveår, da oplysningerne om dødsfald er indhentet i efteråret På nuværende tidspunkt præsenteres dog et præcist skøn over den perinatale og den neonatale dødelighed. Tabel 3 viser fordelingen af dødsfaldene efter svangerskabets længde og efter fødselsvægt for de levendefødte børn som dør inden for de første fire uger. Neonatal dødelighed størst for de lavvægtige De fleste dør i første leveuge Tabellen viser fortsat en klar tendens til, at langt de fleste, som dør i den første leveuge har en lav fødselsvægt. I 2001 vejede mere end 80 pct. af de børn der døde inden for den første leveuge mindre end g. Tabellen viser endvidere en tendens til at halvdelen af de børn der dør i den første leveuge er født for tidligt, det vil sige før 37 uger. Tabellen viser endvidere at blandt de børn, som dør i inden for de første fire uger, dør 85 pct. inden for den første uge. Tabel 3 Neonatale dødsfald efter gestationsalder, flerfold og fødselsvægt 2002 Alle Heraf flerfold Fødselsvægt 0-6 dage 7-27 dage 0-6 dage 7-27 dage Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. I alt < ,3 2 5,3 6 13,0 1 25, ,2 8 21, ,6 2 50, ,4 4 10,5 6 13,0 0 0, ,8 3 7,9 3 6,5 1 25, ,8 3 7,9 0 0,0 0 0, ,2 5 13,2 1 2,2 0 0, ,7 9 23,7 1 2,2 0 0, ,8 3 7,9 1 2,2 0 0, ,9 1 2,6 0 0,0 0 0, , ,0 0 0 uoplyst 40 19, ,3 0 0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

6 Tabel 3 Neonatale dødsfald efter gestationsalder, flerfold og fødselsvægt 2002, fortsat Svangerskabslængde, uger Alle Heraf flerfold 0-6 dage 7-27 dage 0-6 dage 7-27 dage Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct , , , , ,7 5 13,2 3 6,5 2 50, ,7 2 5,3 2 4,3 0 0, ,8 1 2,6 2 4,3 1 25, ,2 1 2,6 2 4,3 0 0, , , , , , , ,8 2 5,3 4 8,7 0 0, ,5 1 2,6 0 0,0 0 0, ,3 2 5,3 2 4,3 1 25, ,9 2 5,3 2 4,3 0 0, ,9 1 2,6 1 2,2 0 0, ,1 2 5,3 7 15,2 0 0, ,8 4 10,5 3 6,5 0 0, ,1 6 15,8 4 8,7 0 0, ,8 4 10,5 2 4,3 0 0, ,7 2 5,3 2 4,3 0 0, ,3 2 5,3 1 2,2 0 0, ,9 1 2,6 0 0,0 0 0, , ,0 0 0 Uoplyst 31 14, ,0 0 0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

7 Definition af de forskellige dødelighedsmål Børnene, som er døde inden for det første leveår, og dødfødslerne sættes sædvanligvis i forhold til antallet af fødte. Der præsenteres fem perinatale dødelighedsmål: Tabel 4: Dødelighedsmålene 2002 Dødfødte: Dødfødte pr fødte. Perinatal dødelighed: Summen af dødfødte og døde indenfor de første 7 døgn pr fødte. Neonatal dødelighed: Levendefødte, som er døde inden for de første 28 døgn pr levendefødte. Postneonatal dødelighed: Børn, som er døde efter det 28. døgn men inden for det første leveår pr levendefødte. Spædbarnsdødelighed: Døde inden for det første leveår pr levendefødte Alle fødte Heraf levendefødte Dødfødte 259 Antal perinatalt døde 469 Antal neonatalt døde 248 Antal postneonatalt døde * 53 Perinatal mortalitetsrate 7,3 Neonatal mortalitetsrate 3,9 Postneonatal mortalitetsrate * 0,8 Spædbørnsdødeligheden * 4,7 Svangerskabets længde. Gestationsalder for alle fødte Stor andel af tvillinger der fødes for tidligt I tabel 5 på den næste side findes en opgørelse over alle fødte børn efter svangerskabets længde. Tabellen omfatter alle levende- og dødfødte, som findes i fødselsregisteret. For så vidt angår de levendefødte, er der en særskilt opgørelse for, hvor mange af disse der er flerfold. Tabellen viser, at 46 pct. af alle børn, som er flerfoldsfødte, fødes for tidligt, det vil sige en gestationsalder mindre end 37 uger. 8 pct. af flerfoldfødslerne sker inden uge 32, hvor den tilsvarende andel for de levendefødte er omkr. 1 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

8 Tabel 5 Alle fødte fordelt efter svangerskabets længde 2002 Svangerskabslængde, uger <32 uger Alle fødte Heraf levendefødte Flerfold levendefødte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct ,0 10 0,0 4 0, ,0 6 0,0 2 0, ,0 32 0,0 8 0, ,1 35 0,1 7 0, ,1 52 0,1 14 0, ,1 55 0,1 13 0, ,1 71 0,1 23 0, , ,2 39 1, , ,2 37 1, , ,3 60 2,2 I alt 708 1, , , uger , ,4 89 3,2 37+ uger , , , , , , , , , , , ,0 I alt , , , , , , , , , , ,2 91 3, , ,1 19 0, , ,9 2 0, , ,9 8 0, , ,2 0 0,0 I alt , , ,5 Gestationsalde r uoplyst 979 1, ,5 12 0,4 Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

9 Fødselsvægt I lighed med grupperingen af de fødte efter levende- og dødfødsler og flerfold i ovenstående tabel opgøres i tabel 6 antallet af fødte efter fødselsvægt. Tabel 6 Alle fødte fordelt efter fødselsvægt 2002 Fødselsvægt Alle fødte Heraf levendefødte. Flerfold levendefødte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. < ,0 7 0,0 1 0, , ,3 48 1, , , , , , , , , ,1 I alt under 2500 g , , , , , , , , , , ,8 72 2, , ,4 3 0, , ,8 0 0,0 Fødselsvægt uoplyst , ,5 39 1,4 Total Fødselsvægt kombineret med svangerskabets længde. Nedenstående tabel viser fordelingen af fødselsvægt efter svangerskabets længde for enkeltfødte, som er levendefødte. Tabel 7 Fødselsvægt og gestationsalder for levende enkeltfødte 2002 Fødselsvægt Gestationsalder I alt uoplyst Antal Pct. < , , , , , , , , , ,0 Fødselsvægt uoplyst ,5 Total Pct. 0,2 0,5 1,4 3,1 93,2 1,5 100 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

10 Antal børn i fødslen Antal fødte børn efter flerfold I hospitalernes indberetning til Sundhedsstyrelsen indgår oplysning om antal børn i fødslen. Oplysning om flerfold stammer fra såvel en fle r- foldsgraviditetsdiagnose som aktionsdiagnose for mor og oplysning om resultat af fødsel hæftet på både mor og barn. Disse indberettede oplysninger sammenholdes med det faktisk konstaterede antal børn i hver enkelt fødsel med henblik på en eventuel justering af det oplyste antal. Tabel 8 Flerfold fødsler 2002 Der indsamles oplysninger om både levendefødte og dødfødte fra hospitalerne samt blanketindberetninger om dødfødte. I tabellen nedenfor ses antal fødsler, fordelt efter, hvor mange børn (levende- eller dødfødte), som var i fødslen. Andelen af flerfoldsfødsler i forhold til alle fødsler i 2002 har holdt sig konstant i forhold til det foregående år. Flerfold Antal fødsler Pct. af alle fødsler Enkeltfødte ,78 Tvillinger ,20 Trillinger 15 0,02 Firlinger 1 0,00 I alt antal fødsler Mors alder ved fødsel Beregning af mors eksakte alder ved fødsel I fødselsregisteret beregnes morens alder som eksakt alder i dage på datoen for fødslen. For nogle enkelte børns vedkommende foreligger endnu ikke oplysning om børnenes mødre, hvorfor deres alder bliver uoplyst. Tabel 9 Antal fødsler fordelt efter morens alder 2002 Mors alder: Uoplyst <= I alt Antal fødsler Pct. 0,0 0,0 1,4 11,9 35,4 34,3 14,8 2,1 0,1 100 Der beregnes gennemsnitsalder for alle fødende under et og for de føde n- de efter paritet. Med paritet menes, hvor mange fødsler kvinden har gennemført inklusive den aktuelle. Antal fødsler efter paritet I tabel 10 ses antallet af fødsler efter paritet, det vil sige, hvor mange førstegangsfødende og flergangsfødende, der har været i de respektive år. Tendensen til at mødrene bliver ældre fortsætter. Siden 2001 er gennemsnitalderen for førstegangsfødende steget med 0,3 år, således at den nu er på 28,5. Gennemsnitsalderen for alle fødende under et er også stigende. Den passerede 30 år i år 2000 og er i 2002 steget til 30,3. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

11 Tabel 10 Antal fødsler og mors gennemsnitsalder efter paritet 2002 Paritet Antal fødsler Pct. af alle fødsler Morens ge n- nemsnitsalder ,6 28, ,1 30, ,7 32, ,9 34, ,8 35,1 Paritet uoplyst ,0 31,2 I alt ,3 Fødselsmåde I tabel 11 findes en opgørelse over alle fødte børn og hvordan de er forløst. Tabellen giver en oversigt over fødselsmåden kombineret med en række disponerende faktorer, det vil sige faktorer, som vil have indflyde l- se på fødselsforløbet. Godt halvdelen af mødrene med tidligere ke j- sersnit får kejsersnit igen I tabellen ses en fortsat stigende tendens til at forløse ved kejsersnit, moren har fået foretaget kejsersnit før. Nu er andelen af kvinder, der har fået kejsersnit tidligere, og som får kejsersnit igen oppe på 60 pct.. Omkring tre fjerdedele af kejsersnittene i denne gruppe fortages inden fødsel (planlagte). Årsagen til de gentagne kejsersnit skal ofte søges i årsagen til de foregående kejsersnit, som for eksempel mekanisk misforhold. Fortsat høj andel af kejsersnit hos flerfold Flergangsfødende får hyppigere planlagt ke j- sersnit end førstegangsfødende Der ses en fortsat stigende tendens til at flerfold forløses ved kejsersnit. Stigningen skal først og fremmest ses i sammenhæng med det øgede antal planlagte kejsersnit. Af tallene ses en klar overvægt af planlagte kejsersnit hos de flergangsfødende i forhold til kejsersnit under fødsel. De førstegangsfødende, som får kejsersnit får derimod hyppigere akut kejsersnit (kejsersnit under fødsel). Endvidere ses langt de fleste underkropsfødsler (UK), det vil sige sædefødsler m.v. ) at blive forløst ved planlagt kejsersnit. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

12 Fødselsmåde Tabel 11 Alle fødte efter fødselsmåde 2002 Alle fødsler Uoplyst Paritet Førstegangsf. Antal fødsler Tidligere kejsersnit? Præsentation Antal børn i fødslen Flergangsf. Nej Ja Uoplyst Hovedstilling UK Enkelt Flerfold Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel I alt Fødselsmåde Alle fødsler Uoplyst Paritet Førstegangsf. Procentvis fordeling Tidligere kejsersnit? Præsentation Antal børn i fødslen Flergangsf. Nej Ja Uoplyst Hovedstilling UK Enkelt Flerfold Spontan 73,9 86,6 64,8 80,5 76,5 34,2 92,1 76,9 5,8 74,8 37,1 Kop eller tang 7,5 3,5 13,8 2,8 7,6 5,8 2,2 7,9 0,2 7,5 7,9 Kejsersnit før fødsel 10,1 6,4 8,7 11,3 7,9 44,3 3,8 7,6 65,0 9,6 34,3 Kejsersnit under fødsel 8,4 3,4 12,6 5,4 8,0 15,7 1,9 7,6 29,0 8,2 20,8 I alt Medfødte misdannelser I lighed med de tidligere årgange af fødselsregisteret præsenteres her opgørelser over medfødte misdannelser, som stammer fra Landspatientregisteret. Nedenstående tabel omfatter alle levendefødte børn som findes i fødselsregisteret og som i deres første leveår har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, hvor den primære eller medvirkende diagnose er i kategorien medfødt misdannelse. Misdannelserne opgøres således, at hvis et barn for eksempel har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde en gang i totalen. Der er to tabeller: Den første tabel med nogle få, udvalgte misdannelser, som påkalder sig særlig interesse, og dernæst en oversigtstabel over samtlige misdannelser med diagnoserne inddelt i hovedgrupper. Tabel 12a Udvalgte misdannelser hos levendefødte 2002 Misdannelse Q01 Encephalocele 8 Q05 Spina bifida 25 Q37 Ganespalte med læbespalte 104 Q35 Ganesplate 42 Q36 Læbespalte 36 Q90 Downs syndrom 60 I alt antal børn 223 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

13 Tabel 12b Alle medfødte misdannelser for levendefødte 2002 fordelt på hovedgrupper Misdannelse DQ00-DQ09 Nervesystem 108 DQ10-DQ19 Øje, øre, ansigt og på hals 99 DQ20-DQ29 Kredsløbsorganer 626 DQ30-DQ34 Åndedrætsorganer 108 DQ35-DQ37 Ganespalte og læbespalte 182 DQ38-DQ45 Fordøjelsesorganer 208 DQ50-DQ59 Kønsorganer 230 DQ60-DQ64 Urinveje 122 DQ65-DQ79 Knogler og muskler DQ80-DQ89 Andre medfødte misdannelser 139 DQ90-DQ99 Kromosom anomalier 74 I alt antal børn Apgar score Apgar scoren er et mål for barnets helbredstilstand efter fødslen og er en samlet vurdering af hudfarve, respiration, cirkulation (hjerteslag), reflekser, tonus (muskelspænding), hvor der gives 0-2 points for hver funktion, det vil sige 0-10 points. Fødselsregisteret har kun Apgar score efter fem minutter, selvom der sædvanligvis også sker en vurdering efter 1 minut. En Apgar score under 7 efter fem minutter er en indikator for iltmangel under fødslen og er (svagt) korreleret til neurologiske skader. Tabel 13 Apgar score efter 5 minutter for levendefødte 2002 Apgar score 5 Antal børn Pct. Uoplyst , , , , , , , , , , ,5 I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

14 Rygning og sengedagsforbrug En tendens til flere sengedage i gennemsnit for barnet, hvis moren er ryger Rygevaner hos de gravide bliver rutinemæssigt indsamlet og indberettet til Landspatientregisteret og dermed til fødselsregisteret. For de godt 99 pct. af fødslerne, som finder sted på hospital er sengedagene for hvert enkelt indlæggelsesforløb beregnet for såvel mor som barn. Sengedagene fordeles her efter morens rygevaner. Imidlertid har det vist sig at de to kategorier Ophørt med rygning før første trimester og Ophørt med rygning efter første trimester er mangelfuldt udfyldt i indberetningerne; derfor samles disse oplysninger i kategorien Ryger ikke. Dødfødsler kombineres i tabellen med rygeroplysningerne og det ses at der er en systematisk tendens til overrepræsentation af dødfødsler blandt rygere, som ryger mere end 5 cigaretter pr. dag. Man ser at andelen 0,6 pct. af de fødte har mødre, som ryger 20 cigaretter eller derover men at 1,2 af de dødfødte befinder sig i denne gruppe. Der skal dog tages hensyn til at antallene er små, hvorfor andelene beregnes med en vis statistisk usikkerhed. Tabel 14 Gravides rygevaner, dødfødsler og mors og barns sengedagsforbrug Rygevaner Antal fødte Pct. af alle fødte Heraf dødfødte Gnstl. antal sengedage Antal Pct. Mor Barn Ryger ikke , ,6 5,2 5,3 Ryger op til 5 cigaretter dagligt ,2 15 5,8 5,4 5,7 Ryger 6-10 cigaretter dagligt ,9 17 6,6 5,3 5,9 Ryger cigaretter dagligt ,3 17 6,6 5,3 5,7 Ryger over 20 cigaretter dagligt 400 0,6 3 1,2 5,9 7,3 Ryger, mængde ikke oplyst 251 0,4 0 0,0 6,4 6,5 Rygerstatus uoplyst , ,3 7,1 8,5 I alt ,3 5,5 Sengedagsforbrug og gestationsalder De ekstremt for tidligt fødte børn er indlagt i gennemsnit op til to måneder Der er beregnet sengedage for alle fødsler, som sker på hospital, såvel sengedage for mor som for barn. Nedenstående tabel viser sengedagsforbruget fordelt efter gestationsalder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,

15 Tabel 15 Sengedagsforbrug efter gestationsalder 2002 <32 uger Antal fødte Pct. af alle fødte Heraf dødfødte Antal Gnstl. antal sengedage Pct. Mor Barn ,0 0 0,0 10,3 1, ,0 0 0,0 11,4 1, ,0 0 0,0 16,7 39, ,1 0 0,0 18,1 54, ,1 0 0,0 13,8 67, ,1 2 0,8 17,0 59, ,1 11 4,2 20,3 64, ,2 11 4,2 16,9 57, ,2 8 3,1 14,8 47, ,3 6 2,3 17,5 43,8 I alt 708 1, ,7 16,7 51, uger ,4 3 1,2 19,7 35,8 37+ uger ,6 9 3,5 17,2 26, ,0 7 2,7 15,2 22, ,5 9 3,5 11,9 13, ,5 17 6,6 9,3 8,9 I alt , ,4 12,5 16, ,0 24 9,3 6,9 6, , ,0 5,5 5, , ,0 4,5 4, , ,9 4,1 3, ,8 18 6,9 4,3 4, ,9 10 3,9 4,8 4, ,2 0 0,0 5,8 4,6 I alt , ,1 4,7 4,3 Gestationsalder uoplyst 979 1, ,9 5,1 6,8 Total ,3 5,5 Henvendelse: Steen Rasmussen, tlf , sra@sst.dk Næste offentliggørelse Fødselsregisteret 2003 forventes offentliggjort maj Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 19,