Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016"

Transkript

1 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel. Overordnet viser målingen fra en lille stigning i elevernes trivsel i skolen i forhold til målingen i. Gennemsnittene er steget med 0,1 for tre ud af fem indikatorer på trivselsskalaen, der går fra 1 til, mens det er uændret på de sidste to. Som i er det indikatoren for social trivsel, der har det højeste gennemsnit på,1, og indikatoren for støtte og inspiration, der har det laveste gennemsnit på 3,3. For alle indikatorer gælder, at andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel er steget siden, om end stigningen er moderat. Den største stigning i trivslen er på indikatoren for ro og orden. Her er andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel steget fra 2 til 29 procent, og andelen af elever i de to kategorier af ringest mulige trivsel er faldet fra 1 til 1 procent. Den angivne faglige trivsel og elevernes oplevelse af ro og orden er steget mest på de ældste klassetrin, som også var de klassetrin, som lå lavest på disse trivselsindikatorer i. Forskellen i den angivne faglige trivsel og oplevelsen af ro og orden mellem klassetrin er således blevet reduceret i i forhold til. Som i gælder det også i, at drenge angiver en højere social trivsel end piger, og at drenge oplever mere ro og orden end piger. Indvandrere og efterkommere 1 angiver i at opleve mere støtte og inspiration end elever af dansk herkomst, hvilket også var tilfældet i. Forskellen i oplevelsen af støtte og inspiration mellem elever af dansk herkomst og indvandrere er øget i sammenlignet med. 1 Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (se

2 Side 2 af Elevernes trivsel stiger med forældrenes uddannelsesniveau på alle indikatorer, undtagen støtte og inspiration, hvor niveauet er ens på tværs af forældrenes uddannelse. Dette var også tilfældet i. Andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning, er faldet fra 2 procent i til 20 procent i. Mobning er stadig mest udbredt på de lave klassetrin til trods for, at det er her, at der er sket et fald i andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet. Elevernes opfattelse af toiletforholdene har ikke ændret sig væsentligt siden. Det er fortsat drengene, der oplever toiletforholdene som dårligst.

3 Side 3 af Baggrund Den anden nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført medio januar til primo april. Dette notat viser de overordnede resultater fra trivselsmålingen for.-9. klasse, samt udvalgte enkeltspørgsmål, og sammenligner resultaterne med trivselsmålingen fra foråret. Der er udarbejdet fire indikatorer på baggrund af 29 af de 0 spørgsmål stillet til eleverne på.-9. klassetrin samt en samlet indikator for trivslen Generel skoletrivsel. Indikatorerne er dannet på baggrund af en faktoranalyse og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning til trivsel hos eleverne. Indikatorerne er: Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes hjælp og støtte. Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Generel skoletrivsel - er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. I alt har over elever i kommunale folkeskoler og specialskoler deltaget i trivselsmålingen. Da der udelukkende er udarbejdet indikatorer for.-9. klassetrin, ser dette notat på denne gruppe af elever. Resultaterne for elever i klasse kan ses i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for.-9. klasse.

4 Side af Eleverne trives lidt bedre i sammenlignet med Tabel 1 viser gennemsnittene på de fem trivselsindikatorer i og. Det ses, at elevernes angivne trivsel er steget, hvad angår generel skoletrivsel, faglig trivsel og ro og orden. Gennemsnittene for alle tre indikatorer er steget 0,1. Gennemsnittene på de sidste to indikatorer er uændrede. Tabel 1. Gennemsnit på de fem indikatorer,.-9. klasse Indikator Ændring Generel skoletrivsel 3, 3,8 0,1 Faglig trivsel 3, 3,8 0,1 Social trivsel,1,1 0,0 Støtte og inspiration 3,3 3,3 0,0 Ro og orden 3, 3,8 0,1 Note: 1,0 udtrykker den ringest mulige trivsel og,0 udtrykker den bedst mulige trivsel. Figur 2 viser fordelingen af elevernes trivselsscore på hver af de fem indikatorer. Den sociale trivsel er fortsat meget høj i, idet 2 procent af eleverne scorer mindst,1 på denne indikator. Elevernes opfattelse af støtte og inspiration er stadig den indikator, hvor eleverne scorer lavest. Kun procent af eleverne scorer mindst,1 på indikatoren for støtte og inspiration. Fordelingen i ligner generelt fordelingen i. Der er dog sket en lille forskydning, idet en større andel af elever har en trivselsscore i intervallet,1-,0 (bedst mulige trivsel) i sammenlignet med på alle indikatorer. Ser man f.eks. på den generelle indikator for skoletrivsel har 33 procent af eleverne en trivselsscore på mindst,1 i, hvilket er en stigning på procentpoint i forhold til. Til gengæld er der færre elever med en trivselsscore mellem 3,1 og på alle indikatorer. Dette indikerer, at det primært er i denne gruppe der er sket et løft. På alle indikatorer, undtagen indikatoren for ro og orden, er andelen af elever med en trivselsscore mellem 1,0 og 3,0 uændret. For indikatoren ro og orden er andelen af elever med en trivselsscore under 3,0 dog faldet 2 procentpoint, fra 1 procent i til 1 procent i.

5 Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Side af Figur 2. Fordeling af elevernes gennemsnit på trivselsindikatorer, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Kommunal spredning i trivselsindikatorerne Tabel 2 viser, at der for alle trivselsindikatorer er en del variation mellem kommuner i forhold til andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0). I mindst én kommune er andelen af elever med en meget høj score på social trivsel på 2 procent, mens ingen kommune har en andel af elever med meget høj score på social trivsel på under 2 procent. Ser man på de kommuner, der har de højeste andele af elever med den angivne bedst mulige trivsel, er andelene højere for alle indikatorer i sammenlignet med. På indikatoren for ro og orden varierede andelen af elever med den bedst mulige trivsel mellem 1 og 1 procent i, hvorimod den varierede mellem og procent i. Den kommunale spredning i andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel, er således blevet lidt større.

6 Side af Tabel 2. Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for hver indikator for trivsel, procent,.-9. klasse Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Landstal Største andel Mindste andel Note: Andel elever med bedst mulige trivsel defineres som andel elever med en trivselsscore over,0. Tabel 3 viser, at der er mindre variation mellem kommunerne i andelen af elever med den angivne ringest mulige trivsel. Kun på indikatoren støtte og inspiration er der nævneværdig forskel på kommunerne med den laveste hhv. højeste andel. Både i og er variationen beskeden. Tabel 3. Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for hver indikator for trivsel, procent.,.-9. klasse Landstal Største andel Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Mindste andel Note: Andel elever med ringest mulige trivsel defineres som andel elever med en trivselsscore på 2,0 eller derunder.

7 Side af Faglig trivsel og oplevelse af ro og orden er steget mest på de ældste klassetrin Figur 3- viser trivselsindikatorerne fordelt på klassetrin. Den generelle skoletrivsel er størst i de mindste klasser. Dette skyldes primært, at eleverne i.-. klasse oplever en større grad af støtte og inspiration end eleverne i klasse. Tilsvarende er den faglige trivsel lidt højere i.-. klassetrin end i klassetrin. I forhold til oplevelsen af ro og orden er andelen af elever med en høj score større på de ældste klassetrin. Når man ser på trivslen fordelt på klassetrin genfindes den lille stigning i den angivne trivsel, der blev omtalt i figur 2, på alle klassetrin. Ændringerne mellem og er overordnet små, men andelen af elever med den angivne bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0) er for alle indikatorer steget på alle klassetrin. Som i gælder det også i, at den faglige trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration falder med stigende klassetrin. Det er dog værd at bemærke, at forskellen mellem.-. klassetrin og klassetrin er mindre i end i, da den faglige trivsel er steget mere på de ældste klassetrin. Figur 3 viser f.eks., at der i var procentpoints forskel i andelen af elever med den angivne bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0) for faglig trivsel når man sammenligner eleverne i. klasse med eleverne i 9. klasse. I er forskellen reduceret til procentpoint, idet 3 procent af eleverne på. klassetrin angiver den bedst mulige trivsel, mens det samme gælder for procent af eleverne på 9. klassetrin. Samme billede tegner sig for oplevelsen af ro og orden. Figur viser, at andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0), på indikatoren for ro og orden, er steget på alle klassetrin, men at stigningen er størst på de ældste klassetrin. Eksempelvis er andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel steget med procentpoint (fra 2 procent til 33 procent) for eleverne i 9. klasse, mens andelen kun er steget med 3 procentpoint (fra 2 procent til 28 procent) for eleverne i. klasse. Der er ikke den store forskel i den sociale trivsel på de forskellige klassetrin (figur ). Eksempelvis er andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel 2 procent i. klasse og 1 procent i 9. klasse.

8 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 8 af Figur 3. Faglig trivsel opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

9 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 9 af Figur. Social trivsel opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

10 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur. Støtte og inspiration opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

11 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur. Ro og orden opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

12 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur. Generel skoletrivsel opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

13 Drenge Piger Side 13 af Drenge oplever stadig højere social trivsel og mere ro og orden end piger Figur 8- viser de fem indikatorer opdelt på køn. Andelen af elever, der angiver den bedst mulige trivsel (trivselsscore over,0) er steget lidt for begge køn og for alle indikatorer. Figur 9 og figur viser, at drenge angiver en højere social trivsel og oplever mere ro og orden end piger. Den generelle skoletrivsel er ligeledes lidt højere blandt drengene end pigerne (figur ). Faglig trivsel og støtte og inspiration er næsten ens for drenge og piger (figur 8 og figur ). Der er ikke sket ændringer i forskellen mellem drenge og piger fra til. Figur 8. Faglig trivsel opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

14 Drenge Piger Drenge Piger Side 1 af Figur 9. Social trivsel opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur. Oplevelse af støtte og inspiration opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

15 Drenge Piger Drenge Piger Side 1 af Figur. Oplevelse af ro og orden opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur. Generel skoletrivsel opdelt på køn, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

16 Side 1 af Indvandrere og efterkommere 2 oplever mere støtte og inspiration og mere ro og orden end elever med dansk herkomst Ser man på trivsel opdelt på herkomst tegner der sig i store træk samme mønster som i. Som i gælder det også i, at den angivne faglige trivsel er relativt ens uanset herkomst (figur 13). Figur 1 viser, at indvandrere stadig angiver lavere social trivsel end både efterkommere og elever med dansk herkomst. For oplevelsen af støtte og inspiration tegner det modsatte billede sig, idet indvandrere og efterkommere oplever mere støtte og inspiration end elever med dansk herkomst jf. figur 1. Dette var også tilfældet i, men forskellen er tydeligere i for indvandrernes vedkommende. I angiver 2 procent af eleverne i gruppen af indvandrere den bedst mulige trivsel, mens det samme gælder for 18 procent af efterkommerne og procent af eleverne med dansk herkomst. Figur 1 viser, at det samme gælder for oplevelsen af ro og orden. For gruppen af indvandrere gælder det, at 3 procent af eleverne angiver den bedst mulige trivsel, mens det samme gælder for procent af efterkommerne og 29 procent af eleverne med dansk herkomst. For denne indikator har udviklingen fra til næsten været ens for alle grupper. 2 Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (

17 Elever med dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Efterkommere Elever med dansk herkomst Indvandrere Side 1 af Figur 13. Faglig trivsel opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur 1. Social trivsel opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

18 Elever med dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Efterkommere Elever med dansk herkomst Indvandrere Side 18 af Figur 1. Støtte og inspiration opdelt på herkomst,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Figur 1. Ro og orden opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

19 Elever med dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Side 19 af Figur 1. Generel skoletrivsel opdelt på herkomst, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel).

20 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 20 af Elevernes trivsel stiger med forældrenes uddannelsesniveau på alle indikatorer undtagen støtte og inspiration Opdeler man trivsel efter forældrenes højest fuldførte uddannelse, er der ikke sket ændringer i det overordnede billede fra til. Der er stadig en tendens til, at elevernes angivne trivsel stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Dette gælder for faglige trivsel (figur 18), social trivsel (figur 19) og i mindre grad for oplevelsen af ro og orden (figur 21). Figur 20 viser, at oplevelse af støtte og inspiration er næsten ens uanset forældrenes uddannelse, ligesom det også var tilfældet i. Figur 18. Faglig trivsel opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse ,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD 9 0 0% 20% 0% 0% 80% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,

21 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 21 af Figur 19. Social trivsel opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse ,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD 0 0% % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0

22 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 22 af Figur 20. Oplevelse af støtte og inspiration opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD

23 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 23 af Figur 21. Oplevelse af ro og orden opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD

24 Grsk Gymn Eud KVU MVU LVU Side 2 af Figur 22. Generel skoletrivsel opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, procent,.-9. klasse ,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD 2 0% % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og,0 Mellem,1 og,0 2 2

25 Side 2 af Færre elever angiver at have oplevet mobning Elever der angiver selv at have oplevet mobning Med hensyn til mobning er der sket en positiv udvikling fra til, da andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning er faldet. Figur 23 viser elevernes svarfordeling på spørgsmålet Er du blevet mobbet i dette skoleår?. Det ses, at der er færre elever, der angiver, at de har oplevet at blive mobbet i sammenlignet med. Ser man samlet på gruppen, der angiver at være blevet mobbet meget tit, tit, en gang i mellem eller sjældent er andelen af elever i denne gruppe faldet fra 2 procent i til 20 procent i. Figur 2 viser svarene på spørgsmålet om mobning opdelt på klassetrin. Det ses, at det især er på de lave klassetrin, at der er sket et fald i andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning, men også, at det er på de lave klassetrin, at flest angiver at have oplevet mobning. Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet meget tit, tit, en gang i mellem eller sjældent er for eleverne i. klasse faldet fra 33 procent til 28 procent. Til sammenligning er andelen af elever i 9. klasse, der angiver at være blevet mobbet meget tit, tit, en gang i mellem eller sjældent faldet fra 18 procent i til 1 procent i. Figur 23. Er du blevet mobbet i dette skoleår?, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

26 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 2 af Figur 2. Er du blevet mobbet i dette skoleår? opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

27 Side 2 af Elever, der angiver at have mobbet andre Der er ligeledes lidt færre elever, der angiver at have mobbet andre elever. Figur 2 viser, at der er sket en lille stigning i andelen af elever, der angiver aldrig have mobbet andre, fra 83 procent i til 8 procent i. Figur 2 viser, at det primært er på de yngste klassetrin, at der er sket en positiv udvikling, men at der kun er små forskelle mellem klassetrin. Figur 2. Har du selv mobbet nogen i dette skoleår?, procent,.-9. klasse % 20% 0% 0% 80% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

28 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side 28 af Figur 2. Har du selv mobbet nogen i dette skoleår? opdelt på klassetrin, procent,.-9. klasse % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

29 Side 29 af Kommunal spredning i oplevelsen af mobning Den kommunale variation i andelen af elever, der angiver aldrig at have oplevet mobning er faldet en smule mellem og. Tabel viser, at andelen af elever, der aldrig har oplevet mobning i varierer mellem 0 procent og 8 procent, mens den i varierede mellem procent og 8 procent. Med hensyn til elever, der angiver at have mobbet andre er variationen uændret, men både den mindste og den største andel er steget en smule. Andelen af elever, der angiver at de meget tit er blevet mobbet er næsten uændret mellem og. Tabel viser, at andelen af elever, der meget tit har oplevet mobning varierer mellem 0 procent og procent i. Andelen af elever, der meget tit har mobbet andre varierer mellem 0 og 2 procent. Tabel. Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar på spørgsmål om mobning, procent,.-9. klasse Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal Største andel Mindste andel Note: Den mest positive svarkategori er aldrig for begge spørgsmål Tabel. Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar på spørgsmål om mobning, procent,.-9. klasse Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal Største andel 2 2 Mindste andel Note: Den mest negative svarkategori er meget tit for begge spørgsmål

30 Drenge Piger Side af Elevernes opfattelse af toiletforholdene er uændret Elevernes opfattelse af toiletforholdene har ikke ændret sig væsentligt fra til. Figur 2 viser oplevelsen af toiletforhold opdelt på køn. Som i oplever pigerne toiletforholdene lidt bedre end drengene. procent af pigerne svarer helt uenig til spørgsmålet Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene imod 39 procent af drengene. Figur 28 viser oplevelsen af toiletforhold fordelt på klassetrin. Som i er oplevelsen af toiletforholdene bedst på de ældste klassetrin. I. klasse svarer 0 procent af elever helt uenig på spørgsmålet Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene, mens det samme gælder for 2 procent af eleverne i 9. klasse. Tabel viser, at der fortsat er stor variation mellem kommunerne i forhold til elevernes opfattelse af toiletforholdene. Andelen af elever, der er helt uenige i spørgsmålet Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene varierer i mellem 1 procent og 2 procent. Variationen er en smule mindre end i, hvor andelen varierede mellem 1 procent og procent. Figur 2. Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på køn, procent,.-9. klassetrin % 20% 0% 0% 80% 0% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

31 . klasse. klasse.klasse.klasse 8. klasse 9.klasse Side af Figur 28. Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på klassetrin, procent,.-9. klassetrin % % 20% % 0% 0% 0% 0% 80% 90% 0% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Tabel. Kommunal spredning i andel elever med mest positive og mest negative svar på spørgsmål om toiletforhold, procent,.-9. klasse Toiletforhold negative svar Toiletforhold positive svar 3 3 Landstal 3 Største andel Mindste andel 1 1 Note: Den mest positive svarkategori er Helt enig og den mest negative svarkategori er Helt uenig.

32 Side af Værd at vide Hvordan beregnes indikatorerne? En indikator beregnes på følgende måde: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Alle svar er kodet fra 1=mest negativ til =mest positiv. Scoren på en indikator går således fra 1,0 (ringest mulige trivsel) til,0 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Elevernes trivselsscore er efterfølgende kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel); 2,1-3,0; 3,1-,0;,1-,0 (bedst mulige trivsel). Om data: Den anden nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført medio januar til primo april. Trivselsmålingen består af 0 spørgsmål for elever i.-9. klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse. I alt har over elever i kommunale folkeskoler og specialskoler deltaget i trivselsmålingen. Da der kun er udarbejdet indikatorer for.-9. klassetrin, ser dette notat udelukkende på elever i.-9. klasse. Resultaterne for elever i klasse kan ses i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for.-9. klasse. Vil du vide mere? Resultaterne fra trivselsmålingen for alle klassetrin kan findes i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus [ Notaterne om trivselsmålingens resultater kan findes her [

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune

Kvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Okt. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018 Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018 April 2016 Denne statusopfølgning giver en status på de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018. Notatet følger op på udviklingen

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% Antal besvarelser: 2.759 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Fællesrådet for dagtilbud

Fællesrådet for dagtilbud FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Faktaark: Kvinder i ledelse

Faktaark: Kvinder i ledelse Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Datavarehuset - et redskab til udvikling

Datavarehuset - et redskab til udvikling Datavarehuset - et redskab til udvikling Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan data om en konkret skoles trivsel kan være et redskab til brug for skoleledelse og forvaltningsledelse

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Dec. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr.

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Lige muligheder for piger og drenge i Aarhus Kommune hvad er status? BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Lige muligheder for piger og drenge i Aarhus Kommune hvad er status? BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Lige muligheder for piger og drenge i Aarhus Kommune hvad er status? På baggrund af Ligestillingsudvalgets handleplan for ligestilling og mangfoldighed 2015-2016 er der foretaget analyser af forskelle

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE TJÆRBYVEJENS VUGGESTUE Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Tjærbyvejens Vuggestue baseret på i alt 26 besvarelser.

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING. Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen

SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING. Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Forfattere: Anne Toft Hansen,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet... 7 Samarbejdet

Læs mere

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G Th. Langs skole Profilanalyse 2016 Om analysen Svargrupper Indkomne svar Forældre 0-2 kl. Forældre 3-10 kl. Medarbejdere 36 201 30 Elever 3-6 kl. Elever 7-10 kl. 164 168 I alt 599 Flotte resultater!! Samlet

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes

Læs mere

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere