Nye vegetationsteknikker til bedre bymiljø

Transkript

1 Tagvegetationen halverer afstrømningen af regnvand, som her i Malmøs nye bydel Vestre Havn ledes til et åbent system af damme og render. Nye vegetationsteknikker til bedre bymiljø Ulrik Reeh, Veg Tech A/S Med nye vegetationstekniske løsninger, gerne bakket op og forstærket af målrettet byplanlægning og anden sektorplanlægning, kan der samtidig opnås både tekniske, miljømæssige og driftøkonomiske fordele. Disse knytter sig blandt andet til lokal afledning af regnvand. Oveni tilkommer rekreative og æstetiske bidrag, som kan medvirke til et mere attraktivt og varieret bymiljø. Byudvikling sker for størsteparten i dag som byfortætning og byomdannelse af eksisterende, nedslidte eller udtjente byområder. Det sker ud fra overordnede målsætninger om bæredygtighed og øget kvalitet. En vigtig udfordring ligger blandt andet i at koordinere indsatserne i byomdannelsen på tværs af kommunale sektorer som byplanlægning, spildevand og vej & park og den private bygge- og anlægssektor. Herved kan opnås synergieffekter, som ofte vil være den letteste vej til at opnå forbedringer af byens miljø og øvrige funktionalitet. Samtidig kan det åbne nye muligheder for at finansiere bløde områder som byens grønne struktur, hvis værdi er svær at kvantificere, men som er af stor betydning for borgernes trivsel og oplevelse af byen. Grønstruktur og grønfladefaktor Med byens grønstruktur forstås alle de vegetationsdækkede og og øvrige diffusionsåbne flader, hvor f.eks. regnvand kan nedsive og et mere eller mindre varieret plante- og dyreliv kan udfolde sig. Begrebet rækker videre end de mest markante grønne områder som parker og haver. Grønstruktur omfatter også boldbaner, legepladser, restarealer og korridorer langs veje og jernbaner. En 1 Stads- og havneingeniøren

2 bys grønstruktur kan være mere - men som oftest mindre - sammenhængende og kun delvis i stand til at forbinde de planlagte og de spontant fremgroede grønne friarealer og vådområder. Til grønstrukturen hører også bevoksede facader og tage samt byens træer inklusive disses rod- og kronevolumen. Ud over den arealmæssige og rumlige dimensioner har grønstrukturen en række økologiske funktioner for byens vandkredsløb, den tilknyttede flora og fauna med tilhørende habitater og mikroklima. Endvidere kan grønstrukturen tillægges en kulturel dimension, som omfatter det historiske og landskabsarkitektoniske aspekt, samt en social dimension, der knytter sig til betydningen for rekreation, folkesundhed og naturforståelse mv. Grønfladefaktoren er et planlægningsredskab til sikring af byens grønne struktur. I beregningen tillægges forskellige strukturer - vegetationselementer og terrænbefæstelser vægtningsfaktorer, som afspejler deres natur- og miljømæssige betydning. I Vestre Havn i Malmø, hvor grønfladefaktoren har været anvendt i planlægningen af den nye bydel, skulle grønfladefaktoren være mindst 0,5. Sagt på en anden måde skal summen af de de vægtede grønstrukturflader for vegetationselementerne være mindst 50% af det samlede grundareal for hver enkelt parcel; se tabel 1. Denne faktor kan nås ved frit valg mellem en række grønne elementer. I Vestre Havn har systemet først og fremmest givet sig udtryk i form af den åbne regnvandshåndtering med damme og kanaler, samt de mange grønne tage inden for det blandede byggeri af boliger, cafeer og småerhverv. I Danmark har grønfladefaktoren været anvendt for første gang i 2003 i en arkitektkonkurrence for en ny bebyggelse i Lystrup uden for Århus, her under betegnelsen biofaktor. Det bliver spændende at gøre konsekvenserne op, når bebyggelsen står færdig om 2-3 år. I det følgende gennemgås nogle konkrete eksempler på løsninger, der kan bidrage til et grønt og vellykket bymiljø, og som samtidig udfylder en række tekniske, miljømæssige og rekreative funktioner. Grønne tage Særligt i tæt bebyggelse udgør tagflader en meget betydelig del af et områdes samlede areal og store mængder næringsstoffattigt tagvand og andet Vegetationstype Vægtet faktor Grønne områder med græs, urter, buske eller træer 1,0 Damme og regnvandskanaler 1,0 Bygninger med tagvegetation 0,8 Facadebeplantning 0,7 Køre- og parkeringsarealer med græsarmering eller grus 0,4 Kørearealer med asfalt, som afvandes til grønne arealer 0,1 Bebygget areal (uden tagvegetation) 0,0 Tæt befæstelse med afvanding til kloak 0,0 Tabel 1: Beregningsfaktorer til vægtning af forskellige arealanvendelser til opgørelse af en samlet grønfladefaktor/biofaktor for et givet område eller byggegrund (Malmø Kommune). regnvand ledes herfra i de fleste tilfælde til kloaksystemet, som belastes unødigt. Mange steder er der fortsat fælles kloakering, og kraftige regnskyl fører jævnligt til overløb og udslip af urenset spildevand til recipienten. Nogle tagflader er smukkere at se på end andre, men har man en udsigt domineret af bebyggelse fra sin bolig eller arbejdsplads, vil mange finde det positivt, at der indgår noget grønt, som afspejler årstidernes variation. Grønne tage bidrager meget konkret til et varieret, oplevelses- og mere naturrigt bymiljø, og dette har en dokumenteret positiv effekt på folks sundhed og trivsel. Afstrømningen af regnvand halveres hen over året, svarende til den mængde vand der absorberes og fordampes fra tagvegetationen med tilhørende vækstmedium. Endvidere forsinkes og dæmpes afstrømningen, således at nogle af kloakoverløbene undgås. Grønfladefaktor 0,8. Herudover har tagvegetation en række andre afledte effekter: Den forlænger tagmembranens levetid på grund af sin beskyttende effekt mod solens UVstråling og opvarmning. Og den absorberer støj og forbedrer indeklimaet ved at modvirke overophedning via solindstråling på taget. Tagvegetation kan derfor også benyttes som et element i naturlig ventilation eller reducere behovet for airconditioning. Mos-sedum måtter Traditionelle græstage kan dog afføde en række problemer omkring vedligeholdelse, arbejdssikkerhed, brandsikring og holdbarhed af almindelige tagdækningsmaterialer. Disse problemer er i dag elimineret med en tynd og let systemopbygning bevokset med stenurter (Sedum), som aldrig bliver højere end 10 cm og stort set ingen pleje kræver. De skal således hverken vandes eller klippes, og gødskning er kun nødvendig de første par år. Måtterne etableres som udgangspunkt med fem sedumarter. Senere suppleres de spontant af mosser i forskelligt omfang, som afhænger af de lokale lys-, vind- og nedbørsforhold. Mos-sedummåtter kan også bruges på betondæk og i indergårde, hvor man er begrænset af lav byggehøjde og vægt. Måtterne består af en tre centimeter tyk, ukrudtsfri mineraljordsblanding på en fiberdug, som er vævet sammen med en tredimensionel kunststofarmering. Armeringen holder det tynde jordlag og planterne på plads under byggeprocessen. Armeringsnettet forebygger vind- og vanderosion, som potentielt stiger med taghældningen, taghøjden og tagfladens størrelse. Stenurternes spinkle rodnet ikke kan udfylde denne funktion alene. Kunststofnettet har endvidere den fordel at det i modsætning til net af plantefibre ikke krymper og derved blotlægger tagmembranen med deraf følgende holdbarhedsmæssige og æstetiske forringelser. Endelig beskytter netfiberdugkonstruktionen mod fugle, der fouragerer på taget, og som på kort tid kan ødelægge de små planter og drænunderlaget. Med den rigtige veldrænede opbygning opnås præcis så lav en vandtilgængelighed at kun mosser og stenurter vil overleve en længere tørkeperiode. Og med den rette opbygning opnås tillige en tagbevoksning, som kan overholde klasse T brandkravene til en tagdækning. Ved anlæg i permanent skygge, i drypzonen neden for ovenlys eller på jorden nær kraftige ukrudtsfrøkilder kan det dog blive nødvendigt at renholde for ukrudt, særligt efter perioder med megen nedbør. 2 Stads- og havneingeniøren

3 Urter og stauder Værdifulde træers levetid kan forlænges ved jordsugning og efterplantning med staudemåtter, som holder overfladen diffusionsåben og ukrudtsfri. Et andet væsentligt tiltag til forbedring af træers vækstbetingelser er etablering af diffusionsåbne belægninger, mest optimalt bunddække af stauder eller vilde urter (grønfladefaktor 1,0), alternativt græsarmering eller grusarmering som forebygger kompaktering som følge af færdsel (grønfladefaktor 0,4). Urteagtig vegetation udgør artsmæssigt langt den største del af vores naturlige flora, men kun et fåtal af disse arters egenskaber udnyttes i bymiljøet, hvor enkelte græsarter samt større buske og træer er dominerende. Dette kan undre særligt i en tid, hvor man søger at udvikle mere ekstensive og naturnære drift- og plejerutiner. Hvorvidt færdig vegetation, udplantning, såning eller en kombination af disse løsninger er den mest hensigtsmæssige løsning afhænger af den konkrete situation og en afbalancering af kravene til funktion, anlægstid og -sikkerhed og den tilhørende anlægsog driftøkonomi. Vegetation til regnvandskanaler og -damme Systemer for opsamling, afledning eller nedsivning af regnvand kan udformes på mange måder. Ved at introducere vand- og bredvegetation bestående af hjemmehørende arter i måtter eller som enkeltplanter accelereres den naturlige plantesuccession i kanaler, bække og damme. Herved opnås at anlæggene med det samme kommer til at fungere optimalt, såvel teknisk, biologisk som æstetisk. Færdig bredvegetation kan være den eneste teknisk og æstetisk acceptable løsning på erosionsproblemer fra vandstrømninger og bølger, græsning eller slid fra mennesker og parkænder mv. På mindre belastede strækninger kan suppleres med enkeltplanter, såkaldte maxiplugplanter, som med deres potteklump af kokosfiber kan udplantes fx direkte mellem sten langs bredden. Bredmåtter og -ruller findes i artssammensætninger, der er tilpasset forskellige voksesteders vandstand og strømforhold, nærings-, salt- og lysforhold samt græsningstryk. Grønfladefaktor 1,0.»Livredning«af bytræer Bytræer udgør et vigtigt, men problematisk indslag i den urbane grønstruktur. Rodnet og trækroner kommer let i konflikt med de forskellige ledningsnet og befæstelser. Herudover er problemerne med at få bytræer til at trives, endsige overleve under ofte begrænsede pladsforhold, velkendte. For at beskytte veletablerede bytræer mod overlast er Malmø Kommune også her gået foran ved at undlade brug af konventionelle gravemaskiner inden for træernes drypzoner og ved at udskifte jorden i de øverste jordlag af rodnettet på eksisterende træer, der mistrives, men som efter forbedring af vækstforholdene kan bringes på fode igen. Den eksisterende dårlige og ofte kompakterede jord fjernes ved hjælp af en vakuumsugningsteknik og udskiftes med skeletjord med en vedvarende, mere åben og rodvenlig struktur. Dernæst skal det størst mulige område omkring stammen holdes diffusionsåbent for vand og luft ved brug af staudemåtter eller tilplantning med urter. Såfremt der skal parkeres eller færdes på området kan der afhængigt af belastningen anlægges græs eller grus i en diskret armering af genbrugsplast, som er nødvendig for at fastholde diffusionsåbenheden. Desuden kan vækstforholdene forbedres ved at lede regnvand fra byens tage til rodzonen. På denne måde sikres både en bedre vandforsyning og større udvaskning af evt. vejsalt. En høj vandtilgængelighed til træerne reducerer også problemer med indgroning i kloakrør. Vakuumsugeteknikken er også blevet benyttet til at fjerne forurenet jord fra legepladser i Københavns og Frederiksberg kommuner og har på denne måde bidraget til at skåne store træer og hække fra måske fatale læsioner på rodnettet som det er sket i andre tilsvarende projekter. Græsarmering Græsarmering er også velegnet til parkeringspladser, indkørsler og brandveje, hvor der ønskes et grønt præg og en diffusionsåben jordoverflade. På grund af sliddet fra kørende biler og skyggen fra parkerede biler kan det være vanskeligt at etablere grønne køreflader og parkeringsarealer ved såning og i alle tilfælde kan græs kun klare sig på arealer med begrænset belastning. Men græs præfabrikeret i armeringsriste - såkaldte Pelle-plader vil have betydeligt bedre chancer for at klare de ofte store belastninger, som er knyttet til biltrafik. Vejvegetation Problemerne med etablering af vegetation langs veje og andre trafikflader er bl.a. den store saltbelastning, som planterne udsættes for. Dette kan afhjælpes ved at etablere et plantedække, der fra naturens hånd er tilpasset en høj saltbelastning, som det kendes fra kystnære biotoper. Her findes også mange lavtvoksende urter, som med fordel kan benyttes i vejrabatter, hvor det er vigtigt at opretholde gode oversigtsforhold uden at skulle slå dem hvert år. Grønfladefaktor 1,0. Engvegetation Med engmåtter er blomsterne i cen- 3 Stads- og havneingeniøren

4 Engmåtter kan også reducere og forebygge erosion på skrænter og langs vandløb. Grønfladefaktor 1,0. Facadebeplantning I fagkredse er der efterhånden erkendelse af, at det handler om at holde beplantningen fri af facader, nedløbsrør og vinduer. Det betyder, at man må etablere espaliers med slyngplanter, der ikke hæfter sig fast direkte på ydermuren, men som holder sig til et espaliersystem af fx. rustfri wires, som monteres på en måde, så planterne ikke kommer i konflikt med sårbare bygningsdele, (grønfladefaktor 0,7). Kontrolleret vækst af slyngplanter i lysmaster o. lign. kan være et interessant alternativ til vejtræer, idet de hverken har træernes store voluminøse rodnet eller kroneomfang. Salttolerante og kvælstoffikserende urter sætter kolorit på vejkanter og rundkørsler. Etablering kan ske både med måtter, udplantningsplanter og frø. trum, hvad enten de har til formål at blive plukket eller bare set og lugtet til. Den tætte blomstring, der kulminerer i juni måned, gør dem velegnede til at skabe naturoplevelser for bybefolkningen. Engvegetation findes med forskellige artssammensætninger tilpasset lokale fugtigheds-, lys-skygge- og saltforhold. Blomsterengen i Kristianstad fungerer både som rekreativt område og til nedsivning af regnvand Fordele med præfabrikerede vegetationsmåtter Med vegetationsteknik kan man dels løse en række tekniske og miljømæssige problemer, dels anlægge vegetation på steder i det byggede miljø, hvor det normalt er vanskeligt og forbundet med en stor arbejdsindsats at få få noget til at gro. Det gælder fx på og omkring bygninger, langs veje, vandløb og damme og både under selve plantningen og igennem etableringsfasen, der kan strække sig over flere vækstsæsoner. På udsatte steder kan det være vanskeligt at etablere holdbar og varig vegetation med udplantning af enkeltplanter, der bukker under for ukrudtstryk, tørke, saltpåvirkning, trafik eller erosion. Her kan anvendelse af præfabrikerede vegetationsmåtter i samspil med det væv af natur- eller kunstfibre, som indgår i deres opbygning, åbne for nye løsningsmuligheder. Hvem har ikke stået i den situation gerne at ville dække et areal med en tæt bevoksning med det samme? I byggesektoren forventes det at projekter afleveres komplette og færdige til tiden. Der er ikke den store forståelse for nødvendigheden af en etableringsfase med ukrudtsrensning, efterplantning og andre plejeforanstaltninger. I nogle tilfælde er færdig vegetation derfor den eneste mulighed for at opnå et tilfredsstillende resultat. I andre tilfælde handler valg af løsning om tid, altså hvor hurtigt plantedækket skal være tæt og se naturligt ud. 4 4 Stads- og havneingeniøren

5 Tværsektionel finansiering Endelig kan de planlægnings- og budgetmæssige forhold spille ind. Er de økonomiske ressourcer til rådighed i forbindelse med et anlægsarbejde, hvorimod det fremtidige driftsbudget er begrænset eller usikkert, kan færdigetableret vegetation være den rigtige løsning. Er anlægsbudgettet derimod det begrænsende kan mere konventionelle metoder med udplantning eller såning være at foretrække. Ved brug af de beskrevne vegetationstekniske metoder kan man desuden opnå en flersidig løsning af vanskelige tekniske og miljømæsigge problemstillinger i bymiljøet - dvs. bl.a. via et mindsket behov for kloakering eller renovering af kloaknet mv. Dette skaber igen nye muligheder for medfinansiering fra andre sektorer, som nyder godt af disse tiltag. I en tid, hvor budgetterne til såvel etablering som pleje og vedligeholdelse af konventionelle grønne anlæg er trængte kan kommunale og fælleskommunale parkforvaltninger og vandforsynings- og spildevandssektorer opnå store fordele ved tværsektorielle tiltag omkring etablering af grønne anlæg med både rekreative, tekniske og miljømæsige funktioner. Men fordelene kan også komme bygge- og Engmåtter giver en hurtig og sikker etablering af naturnære grønne områder med et lavt plejebehov anlægssektoren til gode, hvor man ved bevidst brug af grønstrukturer kan skabe attraktive institutioner, erhvervs- og boligbyggerier, der samtidig tilfører byerne en højere kvalitet. Forfatteroplysninger: Ulrik Reeh er Ph. D. i anvendt økologi og direktør for Veg Tech A/S med speciale i Bredmåtterne fås i mange artssammensætninger og op til 5 meters længde. præfabrikeret vegetation, vilde urter og vegetationsteknik til anlæg, byggeri og bymiljø. Han har tidligere arbejdet i Rambøll, Parkteknisk Institut og Forskningscentret for Skov & Landskab. Han er medlem af en EU arbejdsgruppe om grønstruktur og byplanlægning. Se også og