Sygepleje i børnehøjde
|
|
- Leif Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles akutmodtagelser fusioner gav kulturchok Triage sikrer de svækkede patienter Sygeplejersken Danish Journal of Nursing nr marts årgang por3t Sygepleje i børnehøjde Fedtrig mad afhjælper epilepsi hos børn og unge OK13 Dansk Sygeplejeråds ekstraordinære kongres: Hold fast i den danske model Anbefaler ja til OK-resultatet
2 Når mad bliver behandling Ketogen diæt er en behandlingsmulighed imod epilepsi, som udbydes til børn og unge på Epilepsihospitalet Filadelfia. Behandlingen forudsætter, at barn og familie er indstillet på at følge diæten nøje, hvilket indbefatter regelmæssige og afmålte måltider. Af Vibeke Stubbings, sygeplejerske, MKS, Jane Heber Povlsen og Birgitte Just Højgaard, sygeplejersker 17 gram mayonnaise vejes omhyggeligt af på den tildelte digitalvægt. Jonas kigger nysgerrigt, mens far afvejer de øvrige ingredienser. Jonas morgenmåltid er blot et af de fire faste måltider, som udgør hans epilepsibehandling. Nøje udvalgte fødeemner samt overholdelse af spisetidspunkter er noget af det, som Jonas og forældre skal hjem og integrere i hverdagen. Siden 2002 er 164 patienter med epilepsi blevet behandlet med klassisk ketogen diæt og 88 med Modificeret Atkins Diæt. Begge behandlingsformer udbydes på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund og er primært et tilbud til børn og unge. Behandlingen varetages i tæt samarbejde mellem forældre og et tværfagligt team bestående af læger, kliniske diætister og sygeplejersker. Epilepsi er en kronisk lidelse med forskellig sværhedsgrad og deraf varierende funktionsniveau hos patienten. I Danmark anslås ca mennesker at have epilepsi (1). Et epileptisk anfald er et symptom på en dysfunktion i hjernen. Medicin er behandlingen til langt de fleste patienter. Epilepsikirurgi, VNS (Vagus Nervus Stimulator) samt ketogen diæt er ikke-medicinske behandlingsmuligheder til medicin-resistente epilepsier, som udgør ca. en fjerdedel af alle epilepsitilfælde (2). Disse behandlingsformer vinder mere og mere indpas både som kombinationsbehandling og hver for sig. Ketogen diæt danner baggrund for denne artikel, hvor behandlingen vil blive belyst i et sygeplejefagligt perspektiv. Ketogene diæters virkningsmekanisme Principperne for de ketogene diæters effekt er at minimere kulhydratindtaget og samtidig tilbyde fedt, så kroppen tvinges til at fedtforbrænde og derved leve af affaldsproduktet ketonstoffer som energikilde. Ketonstoffer indgår på lige fod med glukose i energimetabolismen og når hjernen via blod-hjerne-barrieren. Diæten lægger stort pres på familiens hverdagsliv, hvor tilberedning af måltider, spisetider og aktiviteter skal forenes. Forskning har vist, at faste og det, at kroppen biokemisk er i en ketotisk tilstand, har en reducerende effekt på antallet af epileptiske anfald. Diætbehandling foranlediger i lighed med faste således de samme biokemiske indvirkninger i hjernen. Under diætbehandlingen følges patientens keton- og glukoseniveau (2). Figur 1. Kostsammensætning Figurerne 1-3 illustrerer energifordelingen i normal fuldkost, klassisk ketogen Figur 1. Normal fuldkost Protein 15 pct. Kulhydrat 55 pct. Fedt 30 pct. Hvis patienten bliver syg under behandling med ketogen diæt og har behov for akut behandling med i.v.-væsker, skal der gives NaCl. Medicin må ikke-gives som miksturer pga. kulhydratindholdet, men som tabletter. Forældrene får udleveret en diætattest, hvor det fremgår, at barnet er i ketogen diætbehandling, og forbehold skal tages. Når det er sagt, skal patienten behandles på lige fod med alle andre syge børn. Familien skal være motiveret Epilepsipatienter kan blive kandidater til ketogen diæt, hvis de har afprøvet mindst to relevante medicinske præparater uden effekt. Hvilke børn der kan behandles, beror herudover i høj grad på en psykosocial vurdering. Diæten lægger stort pres på familiens hverdagsliv, hvor tilberedning af måltider, spisetider og aktiviteter skal forenes. Derudover skal barnets velvilje til at spise forskellige fødevarer, hvor fedt er rigt repræsenteret, være til stede. Der for- 74 Sygeplejersken
3 Diætens indhold Diæten tilberedes som udgangspunkt af fødevarer, der kan købes i ethvert supermarked. Grundindholdet er fedtholdige produkter som cremefraiche 38 pct., piskefløde, olier, smør, fede oste og æg. Fødevarer, der indeholder mange kulhydrater f.eks. brød, pasta og kartofler, indgår ikke i diæten. Frugt og grøntsager indgår i små mængder (3), se figur 1-3 herover, og se foto 1,2 og 3 side 76. Inden diætopstart har forældrene i hjemmet kostregistreret barnets indtag igennem fem dage. Med afsæt i registreringen udarbejder diætisten i samarbejde med forældrene en individuel menuplan. Der tages også afsæt i kulturelle og subjektive ønsker og behov, bl.a. er det muligt at variere retterne med diverse kryddiæt og modificeret Atkins diæt. Figurerne viser den reducerede kulhydratmængde samt den øgede fedtmængde afhængigt af diættype. Figur 2. Klassisk Ketogen diæt Figur 3. Modificeret Atkins diæt Protein 7 pct. Kulhydrat 3 pct. Protein 30 pct. Fedt 60 pct. Fedt 90 pct. Kulhydrat 10 pct. ventes ligeledes omhu i madlavningen mht. afvejning af ingredienser samt fremstilling af måltiderne. Således spiller forældrenes pædagogiske evner og psykiske robusthed en vis rolle. Barnets fastlagte spisetider planlægges ud fra familiens hjemlige rytme. Der søges konstant balance mellem energibehov og forbrug. Denne stabilitet har betydning for barnets velbefindende og opnåelse af anfaldsreduktion. Det tilstræbes, at barnet altid spiser måltidet helt op. For familier med børn på Modificeret Atkins Diæt er opgaven anderledes, idet de ikke får individuelle menuplaner udregnet af diætist. Forældrene skal her varetage beregning af kulhydrater i hvert måltid. Til gengæld er der ikke faste spisetider, og protein og fedt kan spises i frie mængder. Der opfordres dog til rigeligt fedtindtag. Det er ofte større børn, der tilbydes denne diætform, idet den betragtes som mindre restriktiv. Samlet set synes forældreressourcer og tilgang ofte at være en markør for, hvorledes komplians i behandlingen kan opnås. Hvis ikke barnet og resten af familien trives, og der ikke opnås anfaldsreduktion, synes motivationen for behandlingen reduceret. Sygeplejersken
4 Eksempler på menu tilberedt ud fra ketogen diæt-principper 1) Laks med broccoli og becel 2) Pizza med tomat og ost 3) Osteruller med smør og æble Foto: Hanne Loop derier. Aktuelt er et barn på en diæt, hvor tørret fisk og skærpekød (tørret fårekød) indgår. Grundet diætens indhold af fedtholdige produkter er de enkelte portioner mindre end ved kost med kulhydrater. Måltiderne er mættende, men oplevelsen af mæthed indtræffer senere, end hvis man spiser mange kulhydrater. Ketogen diæt gives også som fuldgyldig sondeernæring til de patienter, der har PEG-sonde i form af Ketokal. For nogle patienter er det en forudsætning, at de har en PEG-sonde/MIC-KEY sonde, hvis behandlingen skal kunne gennemføres. Problematikker hos patienter, der indtager føde og væske insufficient, drøftes derfor ved forundersøgelsen og i sygeplejekonsultationer. Ved behov kan ketogen diæt også gives som Ketocal via sutteflaske. Det ambulante forløb Alle diætkandidater bliver henvist til forundersøgelse hos ketoteamets læge og sygeplejerske. Her gennemgås barnets sygehistorie, og den igangværende medicinske behandling vurderes. Forældrene informeres om diætens principper og krav, og diættyperne gennemgås. Ud fra samtalen beslutter parterne, om barnet skal tilbydes diætopstart og i givet fald hvilken. Skal barnet starte klassisk ketogen diæt, møder familien til sygeplejekonsultation fire uger før indlæggelsen. Den dag får barnet taget relevante blodprøver, og netværksmødet i forbindelse med indlæggelse planlægges. Ved sygeplejekonsultationen lægges der op til et tæt samarbejde med familien. Denne relation fortsætter under opstarten i afdelingen og i det videre ambulante forløb. Til styrkelse af dette er der indført selvstændige sygeplejekonsultationer I afdelingen er et køkken dedikeret til børn på ketogen diæt. Der er fokus på, at barnet skal opleve måltiderne som gode og rare. samme dag, som der er fremmøde i lægeambulatoriet. Omdrejningspunktet er familiens hverdagsliv med ketogen diæt, og der sigtes således mod, at det samlede ambulante forløb udgør et helstøbt tilbud, hvor behandlingen evalueres, og fokus rettes på de implikationer, diæten måtte have. Forældrene kan kontakte hospitalets børneafdeling, når ambulatoriet er lukket i af- 76 Sygeplejersken
5 Boks 1. Behandlingsresultater Hos nogle børn kan barnets anfald tage til i antal og styrke, når diætens indvirkning begynder at manifestere sig. Andre får markant og vedvarende reduktion i antallet af anfald allerede fra tredjedagen Ca. 30 pct. af børnene vil opnå > 90 pct. færre anfald. Ca. 10 pct. vil blive anfaldsfri og eventuelt også medicinfri. Ca. 10 pct. har ingen eller kun ringe effekt af diæten. Ca. 50 pct. af de børn, som ikke har haft effekt af medicin, vil opnå > 50 pct. færre anfald. (5,7). Boks 2. Positive sidegevinster Der kan som sekundær effekt at vise sig en kognitiv positiv effekt på mange børns opmærksomhed, søvn og generelle trivsel. Bedret kognition Bedre hukommelse, koncentration, indlæring og sprogudvikling Bedre søvn Sover igennem om natten Forbedret adfærd: Barnet kan f.eks. være mindre uroligt/nemmere at korrigere (5,7). Samlet kan forudsætningerne for både motorisk og sproglig udvikling bedres. Nogle patienter opnår at kunne nedsætte eller helt trappe ud af den medicinske behandling, hvilket er en væsentlig succesrate for de fleste forældre, idet antiepileptika kan have bivirkninger, der forringer børnenes livskvalitet. Som udgangspunkt er man i behandling i to år, og behandlingen afprøves i mindst tre måneder, før effekten kan vurderes. Hvis diæten ikke har vist nogen form for effekt efter tre måneder, afsluttes behandlingen. Udtrapning følger samme princip som ved medicin, dvs. at den foregår overordentlig langsomt. For diætens vedkommende foregår det ved langsom introduktion til kulhydrater, således at ketonstofskiftet gradvis overgår til sukkerstofskifte igen. Hvis behandlingen har medført anfaldsreduktion, tilstræbes effekten bibeholdt efter udtrapning. Lykkes det ikke pga. anfaldsrecidiv, kan yderligere medicin tilbydes, og/eller diætens sammensætning kan diskuteres med sigte på at fortsætte i en mere lempelig udgave (2,7). ten- og nattetimer og weekender. Herudover kan der til enhver tid tilbydes telefonkonsultationer hos kontaktsygeplejerskerne i ambulatoriet. Indlæggelsesforløbet i afdelingen Indlæggelsestiden til opstart af klassisk ketogen diæt er otte døgn, og begge barnets forældre tilrådes at være medindlagte. Det er af afgørende betydning, at forældrene har mulighed for at opnå en fælles forståelse og læring af diætens principper (4). Familien har en kontaktperson, som er tovholder for undervisningsforløbet og medansvarlig for det læringsmiljø, der skabes i samarbejdet med forældrene under indlæggelsen. De fleste børn og forældre kender afdelingen og personalet fra tidligere indlæggelser, hvilket giver en relation at tage afsæt i. I afdelingen er et køkken dedikeret til børn på ketogen diæt. Der er fokus på, at barnet skal opleve måltiderne som gode og rare. Maden skal præsentere sig indbydende, derfor er der smukke skåle, som passer i størrelse til de nu betydeligt mindre portioner mad. Tilberedning af mad er i sig selv en privat sag, hvorfor der er tid, udvises omhu og benyttes dialog i læringsrelationen med forældrene (4). Familierne har altid enestue af hensyn til, at barnet under diætopstart ofte er træt, har brug for hvile og bør skånes for fristelser fra andre medindlagte. Selv en vingummibamse kan fremprovokere epileptiske anfald pga. ustabilitet i blodglukose og ketoner. Diætopstart indledes med en fasteperiode på gennemsnitligt tre døgn, hvor der gives individuelt udregnede fastemåltider. Formålet er at fremskynde diætens indvirkning på organismen, hvilket bevirker en stigning i kroppens ketoner. Nogle børn får kvalme og kaster op. De er trætte, fryser og får mørke rande under øjnene. Diætopstarten kan være hård for barn og forældre. Hos nogle børn kan barnets anfald tage til i antal og styrke, når diætens indvirkning begynder at manifestere sig. Andre får markant og vedvarende reduktion i antallet af anfald allerede fra tredjedagen, se boks 1 her på siden. Ligeledes synes der som sekundær effekt at vise sig en kognitiv positiv effekt på mange børns opmærksomhed, søvn og generelle trivsel, se boks 2 her på siden. Endnu et vigtigt element i behandlingen er, at barnet får dækket sit væskebehov. Udover væskens indflydelse på opretholdelse af mave-tarm-funktion har væsken også en essentiel betydning for stabilitet i kroppens blodketonniveau. Sufficient væskeindtag er forebyggende ift. kvalme og risiko for nyresten. Generelt ændres barnets afføringsmønster som følge af den fedtholdige kost og de få kostfibre i maden. Langt de fleste får fast Sygeplejersken
6 laksantia (5). Forældrene oplæres i måling af glukose og ketoner i såvel blod som urin samt dokumentation af værdierne i ugeskema, der efter udskrivelse er kommunikationsredskab mellem forældre og diætist. Det har stor betydning for komplians, at forældrene bliver fortrolige med barnets signaler, så de kan håndtere og allerbedst undgå, at barnet får f.eks. obstipation, kvalme og som følge deraf manglende appetit. Stort samarbejdsansvar for forældre Da patienterne overvejende er børn under 16 år, medfører behandlingen et betydeligt forældreansvar, og det forudsættes, at forældre i høj grad mestrer varetagelsen i den hjemlige kontekst, for at behandlingen skal lykkes. Det påhviler forældrene at tilberede den rigtige kost, motivere børnene til at spise den og hjælpe dem til at agere i en hverdag, hvor kosten adskiller sig markant fra Familierne har altid enestue af hensyn til, at barnet under diætopstart ofte er træt, har brug for hvile og bør skånes for fristelser fra andre medindlagte. Selv en vingummibamse kan fremprovokere epileptiske anfald pga. ustabilitet i blodglukose og ketoner. den kost, andre børn får. Såvel praksiserfaringer som artikelfund påpeger vigtigheden af tæt og opfølgende samarbejde med familien (3). Sygeplejersken i ambulatoriet er således en gennemgående tovholder og er samtidig koordinator af det netværksmøde, der afholdes i forbindelse med barnets diætopstart under indlæggelse. Til dette møde inviteres familiens nære netværk, f.eks. børnehave, aflastning, relevante familiemedlemmer og selvfølgelig forældre. Til dette møde gennemgås diætens principper og håndteringen i hverdagslivet. Efter den teoribaserede gennemgang inviteres netværket på besøg i Ketokøkkenet, hvor afdelingens personale viser korrekt tilberedning af et diætmåltid og dermed illustrerer brugen af det specifikke tilbehør som vægte, dejskrabere etc. Der er ikke lavet undersøgelser, som evaluerer effekten af disse netværksmøder for diætfamilierne, men tilbagemeldinger peger på værdien af, at kontaktsygeplejerske og det nære netværk mødes i samme forum som forældre. Frøet til et fremadrettet, ligeværdigt samarbejde, hvor forældrene konverteres til primær-behandlere, synes sået. Såvel erfaringer fra egen praksis som fra internationale studier viser vigtigheden af at have et godt fundament i samarbejdet med familien, hvis diæten fuldgyldigt skal lykkes. Dette gør sig gældende fra såvel diætist, læge som sygeplejeside. Praktisk har familierne på ketogen diæt mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste til den ene af forældrene i tre måneder i forbindelse med indkøring af diæten. Til trods for fortsat udvikling af nye antiepileptiske præparater er procentdelen af børn med svært behandlelig epilepsi uændret gennem de sidste 20 år. Gennemsnitligt handler det således fortsat om pct., hvilket medfører et kontinuerligt behov for fortsat at fokusere på andre behandlingstilbud end de medicinske (2). I dette lys ses bl.a. de ketogene diæter som et væsentligt bidrag til behandlingsoptimering. I skrivende stund arbejdes der på Epilepsihospitalet på at tilbyde LGI-diæt (6), som er en yderligere variant af den ketogene diæt. Sygeplejersker er ikke traditionelt optaget af inddragelse af hjemmet som behandlingssted. Forældre- og pårørendesamarbejde er derfor af stor betydning i forhold til at få indfanget problematikker i den hjemlige kontekst. Endvidere må behandling med noget så fundamentalt som mad være centralt at berøre i en sygeplejefaglig kontekst. Således tegner der sig flere uudforskede områder, som sygeplejersken vil kunne eksplorere. Litteratur Vibeke Stubbings er ansat som klinisk specialesygeplejerske og udviklingssygeplejerske i Børneambulatorie samt Forskning & Udviklingsafdelingen, Epilepsihospitalet; vst@filadelfia.dk Jane Povlsen er klinisk specialesygeplejerske i Børneambulatoriet. Birgitte Just Højgaard er udviklingssygeplejerske på børneafdelingen, Epilepsihospitalet. 1. Alving J, Sabers A, Uldall P. Basisbog i Epilepsi; Novartis Neuroscience 2006,1.1: Kossoff EH. Zupec-Kania BA, Amark PE, et al., Optimal clinical management of children receiving the ketogenic diet; Recommendations of the International Ketogenic Diet study group; Epilepsia;2008, Kessler SK, Neal EG, Camfield CS et Al. Review. Dietary therapies for epilepsy; Future research. Epilepsy and Behaviour;2011,22: Illeris K. Læring. Roskilde: Roskildes Universitetsforlag Sygeplejersken
7 English abstract Stubbings V, Povlsen JH, Højgaard BJ. When food becomes treatment. Sygeplejersken 2013;(4): Miranda MJ. Ketogen diætbehandling af svær epilepsi; Nyt om Epilepsi; 2008,1: Pheifer HH, Lyczkowski DA, Thiele EA. Low glycemic index treatment: Implementation and new insights into efficacy, Epilepsia;2008,49: Kossoff EH, Freeman JM, Turner Z. Rubenstein JE. Ketogenic DIETS. Demos Health :7-13, The ketogenic diet has gained increasing popularity in the past decades as an alternative treatment for epilepsy. The treatment consists of a diet based on the metabolism of fat in order to produce ketone bodies (by-products of fatty acids) which have been shown to reduce seizure activity. Similarly, as a secondary effect, a cognitive positive effect has been seen in many children s attention, sleep and general well-being. Briefly, the diet is based on the intake of a few, fat-rich and carbohydrate-poor meals. At the same time, families using this diet are expected to integrate regular, scheduled and measured meals into daily life. These aspects are only sparsely investigated in the nursing profession. Similarly, the teaching component role of a home-nurse is only sporadically described. At the Filadelfia Epilepsy Hospital, which offers two versions of the ketogenic diet, we seek to continuously integrate these aspects into clinical practice. This article aims to briefly highlight what the ketogenic diet consists of, and to emphasize how nursing can put this into action in this context. Keywords: Epilepsy, ketogenic diet, home care, learning. Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Kan du spare penge på dit billån? 4,45% * Billån, kun variabel rente Nu har DSR sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 % *. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti. Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af DSR. Se et låneeksempel her: Bilens pris kr. Udbetaling (20 %) kr. Lånebeløb kr. Månedlig ydelse kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken kr. Gebyr til andre kr. Samlede renter i perioden kr. Tilbagebetaling i alt kr. *Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres.udgifter til forsikring er ikke medregnet. Ring til Lån & Spar på og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på dsrbank.dk Her kan du også lave dine egne beregninger på billån. DSR_130204_Billån_177x123.indd 1 05/02/ Sygeplejersken
Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings
Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter
Læs mereTør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!
Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereBørn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens
Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for udredning og behandling
Læs mereMad og måltider i Børnehuset Basthøj
Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Overordnede mål: Basthøj kost- og bevægelsespolitik tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad, måltid og bevægelse.
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereFor børn med epilepsi BØRNESKOLEN
For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereHIV, liv & behandling. Krop og psyke
HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereErnæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.
+ Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKursuskatalog 2011-12
Kursuskatalog 2011-12 KF kursus 17-03-2011 09:16:11 Page 1 of 6 Antiepileptica - grundkursus for sygeplejersker At give deltagerne et grundlæggende kendskab til antiepileptica. Almindelige principper.
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereKOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje
Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs merePsykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling
Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen
Læs mereVigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune
Børn og Skole, marts 2018 Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN OG SKOLE Kære forældre Med denne folder vil vi give jer en kort introduktion til, hvad et dagtilbud i Gentofte
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereBlodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund
Læs mereBørneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/
Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereKOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I
KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mere1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereFORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer
FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk
Læs mereSøvnpolitik I Hørning Dagtilbud
Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske
Læs mereMad og type 1 diabetes
Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereKvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009
Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereVelkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue
Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereMit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg
Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereLIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.
Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper
Læs merePsykiatrisk Akutmodtagelse
Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereBørnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn
Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde
Læs mere