STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION"

Transkript

1 STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1) DSI Rapport

2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering/DSI Institut for Sundhedsvæsen STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Marlene Willemann 1, Mette Nordahl Svendsen 1, Anni Ankjær-Jensen 1, Palle Gerry Petersen 1, Majbritt Christensen 1 1. DSI Institut for Sundhedsvæsen Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1)

3 Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion C DSI Institut for Sundhedsvæsen URL: Emneord: Medicinsk teknologivurdering, MTV, stuegang, elektronisk patientjournal, EPJ Sprog: Dansk med engelsk resume Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 21. december 2005 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen og DSI Institut for Sundhedsvæsen, januar 2006 Design: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout: P. J. Schmidt Grafisk produktion Elektronisk ISBN: (Sundhedsstyrelsen) Elektronisk ISBN: (DSI Institut for Sundhedsvæsen) Elektronisk ISSN: X (Sundhedsstyrelsen) Elektronisk ISSN: (DSI Institut for Sundhedsvæsen) Denne rapport citeres således: Willemann M, Svendsen MN, Ankjær-Jensen A, Petersen PG, Christensen M Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(1)/DSI Rapport København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006 Serietitel (Sundhedsstyrelsen): Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Serieredaktion: Finn Børlum Kristensen, Mogens ørder, Leiv Bakketeig Serieredaktionssekretær: Stig Ejdrup Andersen Serietitel (DSI): DSI Rapport For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og MTV Islands Brygge København S Tlf cemtv/sst.dk jemmeside: Rapporten kan downloades fra eller fra under publikationer

4 Forord Stuegang, som er en arbejdsform med en lang historie, praktiseres i et sundhedsvæsen, som er præget af høj grad af specialisering, stadig udvikling af ny teknologi og krav om rationalisering. Da patienterne i dag har meget kortere liggetider end tidligere, stilles der store krav til de sundhedsprofessionelles evne til effektiv planlægning, koordinering og informationsudveksling. Dermed stilles i dag også større krav til stuegangen som den funktion, der samler trådene i patientforløbet. Stuegang kan ses som en medicinsk teknologi, fordi den har til hensigt at styre det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde omkring patienten. Stuegangsteknologien skabes i relationer mellem patienter, sundhedsprofessionelle og journaler og derfor anskues stuegang i denne MTV som en social praksis, hvor produktion af viden om patientens medicinske problem og den behandlingsmæssige løsning er hovedformålet. Der eksisterer imidlertid et begrænset forskningsbaseret vidensgrundlag om stuegang som social praksis, og om hvilke betydninger og implikationer stuegang har for de forskellige aktører, ligesom det kun er sparsomt belyst, hvorledes stuegang kan organiseres mest hensigtsmæssigt. På den baggrund har DSI Institut for Sundhedsvæsen iværksat en MTV med henblik på at tilvejebringe en bred og nuanceret forståelse af stuegang som social praksis, der forhåbentlig kan bidrage til en diskussion om optimal organisering af stuegang i det nutidige, moderne sundhedsvæsen. Med empirisk udgangspunkt i observationer samt i kvalitative interviews om de forskellige aktørers oplevelser og forståelser af stuegang, sætter rapporten fokus på stuegang som en kontinuerlig vidensproduktion og analyserer de konkrete relationer, i hvilke denne udfolder sig. På baggrund af et mindre tidsregistreringsstudie i forbindelse med stuegang analyseres desuden sundhedspersonalets ressourceforbrug. Projektet, hvis resultater formidles i denne rapport, blev finansieret med puljemidler fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering samt med midler fra DSI Institut for Sundhedsvæsen. Rapporten har gennemgået eksternt peer-review og udgives som fællespublikation i CEMTVs puljeserie og som DSI-rapport. Vi vil gerne her sige tak til det sundhedspersonale og de patienter, som har stillet sig til rådighed i forbindelse med observationer og interviews, samt tak til de eksterne reviewere for konstruktive og værdifulde kommentarer. Målgruppen for rapporten er beslutningstagere og planlæggere på afdelingsniveau, sygehusniveau og regionalt niveau samt andre med interesse i emnet. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering/ DSI Institut for Sundhedsvæsen Januar 2006 Finn Børlum Kristensen Centerchef Jes Søgaard Direktør Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 4

5 Indhold Sammenfatning 7 Summary 10 1 Indledning og formål 13 Afgrænsninger 14 Rapportens opbygning 14 2 Teori og metode Undersøgelsens teoretiske ramme Undersøgelsens metode og datagrundlag Litteraturstudium Feltstudier 18 Observationsstudier 18 Fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker 18 Individuelle interviews med patienter 19 Tidsregistreringsstudie 19 Faktuelle data om afdelinger Analyse og fortolkning af data Beskrivelse af teknologien stuegang Analyse af patient og organisation Økonomisk analyse 20 3 Litteraturstudium Stuegang i et historisk perspektiv Fra antikken til 1700-tallet Fra 1800-tallet til 1900-tallet Udviklingen fra 1900 og frem Sammenfatning Stuegang i et aktuelt perspektiv Forsøg med alternative stuegangsformer Aktørernes forskellige oplevelser af stuegang Sammenfatning Litteratur om EPJ i stuegang EPJ Gennemgang af litteratur om EPJ i stuegang Sammenfatning 33 4 Teknologi tre forskellige stuegangsformer Afdelingerne og deres patienter Stuegang: Fællestræk ved de tre stuegangsformer Traditionel stuegang Før-stuegang Stuegangsrunde Efter-stuegang Personlig rådgivning Før-stuegang Personlig rådgivning (stuegangsrunde) Efter-stuegang EPJ-understøttet stuegang Før-stuegang Stuegangsrunden Efter-stuegang Sammenfatning af de tre stuegangsformer 39 5 Analyse af patient og organisation Organisatoriske rammer for vidensproduktion Aktørernes forskellige positioner 41 Lægers position 41 Sygeplejerskers position 42 Patienters position Tidslige rammer 43 Tidslige rammer for patienters stuegangsaktiviteter 44 Tidslige rammer for sygeplejerskers stuegangsaktiviteter 44 Tidslige rammer for lægers stuegangsaktiviteter 45 Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 5

6 5.1.3 Journalisering 46 Elektroniske patientjournaler Produktion af viden Før-stuegang 49 Udveksling af forskellige former for viden 50 Ønsket om overblik Stuegangsrunden 51 Relationen mellem læge og patient 52 At skabe og formidle diagnoser 52 Relationen mellem sygeplejerske og patient 54 åb og angst 55 Ønsket om viden 57 Transformation af medicinsk viden til hverdagsliv Delkonklusion patient og organisation Stuegang som vidensproduktion 60 6 Økonomisk analyse af stuegang Eksisterende undersøgelser af tidsforbruget i forbindelse med stuegang Tidsforbruget på de tre afdelinger Afdeling M21, Glostrup Amtssygehus Afdeling M3, Kalundborg Sygehus Afdeling B1/B2, Kolding Sygehus Sammenligning af de tre afdelinger Sammenfatning 68 7 Undersøgelsens metodiske begrænsninger Begrænsninger ved interview- og observationsmetoden Begrænsninger ved den økonomiske analyse 71 8 Syntese og diskussion vad er den historiske baggrund for stuegang i dag? vordan anvendes stuegang til styring af det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde, herunder hvilken betydning har EPJ for stuegang? vilke sociale forståelser af formålet med stuegang har de forskellige aktører i stuegang? vad er de økonomiske konsekvenser af forskellige stuegangsformer? Diskussion af undersøgelsens hovedresultater Klinisk forløb og patientkommunikation Medinddragelse og beslutningskompetence Stuegang som en samfundsøkonomisk optimal teknologi Stuegang en hensigtsmæssig arbejdsform? 79 9 Referencer Bilag 85 Bilag 1 Søgestrategi 84 Bilag 2 Observationsguide 87 Bilag 3 Interviewguides fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker 89 Bilag 4 Interviewguide individuelle interviews med patienter 94 Bilag 5 Tidsregistreringsskemaer 95 Bilag 6 Skabelon til beskrivelse af afdelingers faktuelle data 105 Bilag 7 Oversigt over afdelingernes fysiske rammer og personalesammensætning 107 Bilag 8 Afdelingernes aktivitetstal 109 Bilag 9 Stuegangsrelaterede aktiviteter traditionel stuegang (Glostrup) 110 Bilag 10 Beskrivelse af konceptet»personlig rådgivning«111 Bilag 11 Stuegangsrelaterede aktiviteter personlig rådgivning (Kalundborg) 114 Bilag 12 Stuegangsrelaterede aktiviteter EPJ stuegang (Kolding) 115 Bilag 13 Sammenligning af de registrerede aktiviteter på de tre afdelinger 116 Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 6

7 Sammenfatning Der eksisterer et begrænset forskningsbaseret vidensgrundlag om stuegang som social praksis, og om hvilke betydninger og implikationer stuegang har for de forskellige aktører, ligesom det kun er sparsomt belyst, hvorledes man mest hensigtsmæssigt kan organisere stuegang. Denne sparsomme viden om stuegang har inspireret DSI til at gennemføre en MTV af stuegang med henblik på at tilvejebringe en bred og nuanceret forståelse af stuegang. Det overordnede sigte er at en sådan analyse kan bidrage til en diskussion om, hvordan stuegang kan organiseres og gennemføres mest optimalt i det nutidige, moderne sundhedsvæsen. Formål Formålet med denne MTV er at anskueliggøre stuegang som en vidensproduktion, der sigter mod at styre det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde. Stuegang anskues således som en vidensproduktion, der kontinuerligt skabes i relationer mellem læger, sygeplejersker, patienter og journaler. Rapporten sigter dels på at opnå en forståelse af de komplekse relationer, som konstituerer stuegang og dermed synliggøre de selvfølgelige praksisser, der er indlejret i aktørernes måde at praktisere stuegang på. Dels på at diskutere nogle af de praktiske problemstillinger (fx patientkommunikation, koordinering af behandlingsarbejdet, tidsforbrug, brug af elektronisk patientjournal og uddannelse af yngre læger), som knytter sig til organiseringen af stuegang i et moderne sundhedsvæsen. Teori og metode Der er indsamlet data på tre intern medicinske afdelinger, som har organiseret deres måde at gå stuegang på forskellige måder. På hver afdeling er der blevet gennemført observationsstudier, fokusgruppeinterview, individuelle interviews og tidsregistrering. Desuden er der blevet indsamlet skriftligt materiale, som indeholder faktuelle data om de respektive afdelinger. Endelig anvendes litteraturstudier til at belyse stuegangens historiske kontekst samt den eksisterende viden om stuegangspraksisser. Rapporten anlægger et relationelt teoretisk perspektiv i tolkningen af de empiriske data. Datagrundlaget er tre afdelingers måde at gå stuegang. Dette kan betegnes som en casemetode, hvor formålet er at opnå en nuanceret og dybdegående forståelse af det undersøgte fænomen frem for at opnå en bred og generaliserbar viden. Resultater Litteraturstudiet viser for det første, at stuegang har udviklet sig fra overvejende at have et undervisningsorienteret formål til at have multiple formål så som koordinering, styring af diagnose og behandling, skabelse af overblik, tilsyn af patienter og undervisning. Selve det grundlæggende princip, hvor læge og sygeplejerske går fra seng til seng og tilser patienterne, er imidlertid ikke ændret væsentligt i en periode på flere hundrede år. For det andet viser litteraturstudiet, at det er muligt at skabe en mere rationel arbejdstilrettelæggelse og større kontinuitet i patientforløb ved at indføre alternative stuegangsformer. Flere studier viser, at det er essentielt at have et tværfagligt forum førstuegang/tavlemøde) inden selve stuegangsrunden, hvor de forskellige aktørers viden udveksles. For det tredje viser litteraturen om elektronisk patientjournal (EPJ) i stuegang, at EPJ kun i begrænset omfang har givet anledning til nye stuegangsformer. EPJ medfører et større tidsforbrug til forberedelsen af stuegangsrunden, fordi det er svært at få overblik over de mange informationer om patienten, som er samlet i EPJ. Studiernes forskellige konklusioner peger på, at EPJ-teknologien i sig selv ikke har bestemte konsekvenser indbygget. I stedet skal konsekvenserne findes i de relationer og sociale praksisser, som teknologien indgår i. Overordnet set peger litteraturstudiet på, at stuegang er et komplekst fænomen, idet mange forskellige aktører med forskellige interesser og positioner i stuegangspraksissen er involveret. Litteraturen synliggør dermed, at stuegang erfares forskelligt alt afhængigt af, om man er læge, sygeplejerske eller patient. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 7

8 Den deskriptive analyse af selve teknologien, som udgøres af tre forskellige stuegangsformer, viser, at den overordnede struktur i de tre forskellige stuegangsformer er ens, idet de er alle organiseret omkring: en før-stuegang, hvor patienterne gennemgås ved hjælp af journal og sygeplejerskernes viden om patienterne, og hvor hovedparten af de medicinske beslutninger træffes en stuegangsrunde, hvor lægen og sygeplejersken ser patienten en efter-stuegang, hvor de medicinske beslutninger dokumenteres og effektueres. Forskellene mellem de tre stuegangsformer består dels i, hvorvidt stuegangsformen opererer med et dagligt tilsyn af alle patienter, eller om der gås stuegang efter behov, dels i om stuegangen benytter EPJ eller papirjournal. Den traditionelle stuegang (Glostrup) og den EPJ-understøttede (Kolding) ligner hinanden meget, idet alle patienter modtager et dagligt tilsyn af lægen og sygeplejersken, som foregår på sengestuen. Forskellen mellem de to stuegangsformer er, at lægerne i den EPJ-understøttede stuegang udfører flere dokumentationsopgaver i forbindelse med før-stuegangen på grund af EPJ ens tilstedeværelse, hvilket betyder mindre tid til selve patientkontakten. Den personlige rådgivning (Kalundborg) adskiller sig væsentligt fra de to andre stuegangsformer, idet sygeplejerskerne hver morgen udvælger de patienter, der har behov for at se lægen et møde der, til forskel fra de to andre stuegangsformer, foregår i enrum med lægen og sygeplejersken. Analysen af patient og organisation viser, at stuegangens vidensproduktion ikke er en lineær proces fra problem til løsning, men en kontinuerlig vidensudveksling mellem de forskellige aktører i stuegangen. Disse aktører har forskellige positioner i stuegangens vidensproduktion og udtrykker derfor forskellige sociale forståelser af, hvad der er formålet med stuegang, og hvordan dette mål nås. Deres perspektiver på stuegang er nært knyttet til de positioner, som de indtager i vidensproduktionen. Lægernes position er præget af en bio-medicinsk forståelse, hvorfor det vigtigste formål med stuegang er at skabe overblik over patientens anamnese og symptomer med henblik på at træffe de rette medicinske beslutninger. Sygeplejerskernes position er kendetegnet ved deres socio-medicinske viden om patienterne. Deres formål med stuegangen er at formidle denne viden om patienterne til lægerne og samtidig søge at inddrage patienterne i stuegangen. Patienternes position er karakteriseret ved at have fokus på sygdomserfaring, på hvordan deres sygdom og behandling får betydning for deres liv uden for sygehuset og på at skabe håb om at blive rask. Samlet set udtrykker de forskellige stuegangsaktører en lang række af sociale forståelser af formålet med stuegang formål det kan være vanskeligt at tilgodese i én og samme stuegangsform. Den økonomiske analyse af stuegang viser, at det samlede daglige tidsforbrug til stuegangsaktiviteter på de tre afdelinger for læger og sygeplejersker i gennemsnit udgør mellem 40 og 55 minutter pr. patient, svarende til en lønudgift på mellem 192 kr. og 267 kr. pr. patient. Tidsforbruget varierer dog betydeligt fra dag til dag. Analysens resultater peger i retning af, at det samlede tidsforbrug er størst på afdelingen med traditionel stuegang og mindst på afdelingen med EPJ-understøttet stuegang en forskel der hovedsagelig kan tilskrives forskelle i lægernes tidsforbrug. Derudover varierer tidsforbruget til stuegang med hensyn til, hvordan det fordeles på aktiviteter, fx hvor stor andel der bruges på før-stuegangen, og hvor stor andel der bruges på selve patientkontakten (stuegangsrunden). Konklusion Samlet set viser rapporten, at stuegangsaktørerne i deres daglige praksis forsøger at integrere idealer om både klinisk effektivitet, patientinddragelse og uddannelse. Stuegangsaktørerne afvejer således løbende adskillige hensyn og formål, der trækker i forskellige retninger. I diskussionen af analysens hovedresultater påpeges, at der med mange forskellige aktører og flere forskellige interesser repræsenteret i stuegangspraksissen ikke er én indlysende måde at praktisere stuegang på. Men med baggrund i både rapportens begrænsede datagrundlag og karakteristika ved det moderne sundhedsvæsen foreslås det, at det kan være hensigtsmæssigt at reorganisere den traditionelle stuegang på intern medicinske afdelinger ved: Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 8

9 At tilse patienterne efter behov. At stuegangens patientkontakt (stuegangsrunden) foregår i enrum. At anvende EPJ som redskab til den administrative del af stuegang som fx ordination af medicin og samarbejde mellem afdelinger. At en overlæge altid er til stede under før-stuegang for at varetage de yngre lægers uddannelse og for at sikre kvalitet og effektivitet i de medicinske beslutninger. At formalisere før-stuegang (yderligere), således at både lægers og sygeplejerskers forskellige former for viden om patienternes sygdomssituation udveksles i en dialog. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 9

10 Summary The knowledge basis is limited of ward rounds as a social practice and of the significance and implications of the ward round for the different players. Also, how most appropriately to organize a ward round is only sparsely elucidated. This sparse knowledge has inspired DSI to carry out an TA with a view to providing a broad and varied understanding of the ward round. The overall aim is that such an analysis may contribute to a discussion of how best to organize and carry out a ward round within the present modern health service. Objective The objective of this TA is to illustrate the ward round as a production of knowledge aimed at managing the diagnostic and therapeutic work. Thus, the ward round should be seen as a production of knowledge created continuously in relations between physicians, nurses, patients and case notes. The report is aimed at achieving an understanding of the complex relations constituting a ward round and thus illustrate the obvious practices embedded in the players way of employing the ward round. Also, the report should discuss some of the practical problems (e.g. patient communication, coordination of treatment, time consumption, use of electronic patient records and training of junior doctors) in connection with the organization of the ward round in a modern health service. Theory and method Data have been collected in three internal medicine wards that have organized their way of doing ward rounds differently. In each ward observational studies, focus group interviews, individual interviews and time registration have been carried out. Written material comprising factual data on the wards in question has been collected. Literature studies have also been used to illustrate the historic context of the ward round as well as existing knowledge on ward round practice. The report outlines a relational theoretical perspective of the interpretation of the empirical data. The way of doing ward rounds in three wards forms the data basis. This may be characterized as a case method where the objective is to achieve a varied and in-depth understanding of the examined phenomenon rather than achieving broad and generalized knowledge. Results Firstly, the literature study shows that the ward round has developed from being primarily educational to having multiple objectives as coordination, management of diagnosis and therapy, creating overview, monitoring of patients and training. owever, the actual fundamental principle where the physician and the nurse walk from bed to bed and attend to the patients has not changed significantly during a period of several hundred years. Secondly, the literature study shows that it is possible to create a more rational work routine and more continuity in care pathways by introducing alternative formats of ward round. Several studies show that it is essential to have an interdisciplinary forum (pre ward round/whiteboard meeting) before the actual ward round where the different players exchange knowledge. Thirdly, literature on electronic patient records (EPR) at ward rounds shows that EPR only to a limited extent have resulted in new formats of the ward round. EPR involve a larger time consumption for the preparation of the ward round because it is hard to get an overview of the amount of information about the patient comprised in the EPR. The different conclusions of the studies suggest that the EPR technology as such does not encompass definite consequences. Rather, the consequences should be found in the relations and social practices of which the technology is part. In general, the literature study suggests that the ward round is a complex phenomenon as a number of different players with different interests and positions in the ward round practice are involved. Thus, literature render visible that the ward round is experienced differently depending on whether you are the physician, the nurse or the patient. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 10

11 The descriptive analysis of the actual technology comprising three different formats of ward round shows that the overall structure of the three different formats is identical as they are all organized around: a pre ward round where the patients are reviewed using the record and the nurses knowledge about the patients, and where the main part of the medical decisions is made; a ward round where the physician and the nurse attend to the patient; a post ward round where the medical decisions are documented and carried out. The differences between the three formats of ward round comprise partly whether the format of the ward round functions with daily monitoring of all patients or whether the ward round is according to requirement and partly whether the ward round uses EPR or paper record. The traditional ward round (Glostrup) and the EPR supported ward round (Kolding) are very similar as the physician and the nurse attend to all the patients on the ward. The difference between the two formats of ward round is that the physicians on the EPR supported ward round carry out several documentation tasks in connection with the pre ward round due to the presence of the EPR which means less time for the actual patient contact. The personal counselling (Kalundborg) differs significantly from the other two formats of ward round as the nurses each morning select the patients that need to be attended to by the physician a meeting which in contrast to the two other formats of ward round takes place in a separate room where the patient is alone withs the physician and the nurse. The analysis of patient and organization shows that the production of knowledge during the ward round is not a linear process from problem to solution but a continuous exchange of knowledge between the different players of the ward round. These players have different positions in the knowledge production of the ward round and thus express different social understandings of the objective of the ward round and how to achieve this objective. Their perspectives on the ward round are closely connected to the positions they hold in the production of knowledge. The physicians position is characterized by a biomedical understanding and thus the most important objective of a ward round is to create an overview of the patient history and symptoms with a view to making the correct medical decisions. The position of the nurses is characterized by their sociomedical knowledge about the patients. Their objective of the ward round is to communicate this knowledge about the patients to the physicians and at the same time seek to involve the patients in the ward round. The patients position is characterized by having focus on the disease experience, on how their disease and the treatment influence their life outside the hospital and on creating hope for recovery. All in all the different ward round players express several different social understandings of the objective of the ward round objectives which it may be difficult to consider in one and the same format of ward round. The economic analysis of the ward round shows that the total daily time consumption for ward round activities in the three wards for physicians and nurses on average amounts to between 40 and 55 minutes per patient corresponding to payroll costs of between DKK 192 and 267 per patient. owever, the time consumption varies significantly from day to day. The results of the analysis suggest that the total time consumption is largest on the ward with the traditional ward round and smallest on the ward with the EPR supported ward round a difference that is mainly attributed to differences in the time consumption of the physicians. Furthermore, the time consumption of the ward round varies with respect to how it is distributed on activities, e.g. how large a part is used on the pre ward round and how large a part is used on the actual patient contact (the ward round). Conclusion All in all the report shows that the ward round players in their daily practice attempt to integrate ideals of clinical efficiency, patient involvement and training. Thus, on an ongoing basis, the ward round players weigh several considerations and objectives pulling in different directions. In the Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 11

12 discussion of the main analysis results it is pointed out that with many different players and several different interests represented in the ward round practice one obvious way of practising the ward round does not exist. owever, based on both the limited data basis of the report and the characteristics of the modern health service it is proposed that it may be appropriate to reorganize the traditional ward round on internal medical wards by: attending to the patients according to requirement; letting the ward round patient contact take place in private; using EPR as a tool for the administrative part of the ward round, e.g. prescription of medicine and cooperation between wards; always having a consultant present during the pre ward round to take care of the training of the junior doctors and to ensure quality and efficiency of medical decisions; formalizing the pre ward round (even more) in order that physicians and nurses different forms of knowledge about the patients condition are exchanged in a dialogue. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 12

13 1 Indledning og formål Stuegang kan ses som en medicinsk teknologi, fordi den har til hensigt at styre det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde omkring patienterne. Stuegangsteknologien skabes i relationer mellem patienter, sundhedsprofessionelle og journaler og derfor anskues stuegang i denne MTV som en social praksis, hvor produktion af viden om det medicinske problem og den behandlingsmæssige løsning er hovedformålet. Stuegang praktiseres aktuelt i et sundhedsvæsen, som er præget af høj grad af specialisering, stadig udvikling af ny teknologi og krav om rationalisering. Da patienterne i dag har liggetider, der er meget kortere end tidligere, stilles der store krav til de sundhedsprofessionelles evne til effektiv planlægning, koordinering og informationsudveksling. Dermed stilles i dag også større krav til stuegangen som den funktion, der samler trådene i patientforløbet. Journalen har altid været en central medspiller i stuegangens styring og koordinering af patientforløb. Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens vedtagelse af en national strategi for anvendelse af IT i sygehusvæsenet foreskriver indførelse af den elektroniske patientjournal (EPJ) i sygehusvæsenet inden udgangen af Anvendelse af det elektroniske medie som bærer af klinisk information kan potentielt ændre arbejdsrelationer og patientkommunikation, herunder ikke mindst stuegangen, der netop er karakteriseret ved en høj grad af informationsudveksling og -bearbejdning, men litteraturstudiet viser, at EPJ s betydning for stuegang endnu kun er sparsomt belyst. Eksisterende litteratur om stuegang handler overvejende om kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale samt forsøg med alternative stuegangsformer (1-27). Denne litteratur har kun i begrænset omfang et eksplicit fokus på de gensidige relationer mellem de organisatoriske rutiner, som afspejles i sundhedspersonalets handlinger og patienters perspektiver samt positioner i hospitalsverdenen, ligesom ressourceforbruget i forbindelse med stuegang er utilstrækkeligt belyst. Der eksisterer således et begrænset forskningsbaseret vidensgrundlag om stuegang som social praksis, og om hvilke betydninger og implikationer stuegang har for de forskellige aktører, ligesom litteraturen kun sparsomt belyser, hvorledes man mest hensigtsmæssigt kan organisere stuegang. Derfor har DSI ønsket at gennemføre en MTV af stuegang med henblik på at tilvejebringe en bred og nuanceret forståelse af stuegang, som forhåbentlig kan bidrage til en diskussion om, hvordan stuegang kan organiseres og gennemføres mest optimalt i det nutidige, moderne sundhedsvæsen. Formålet med denne MTV er at anskueliggøre stuegang som en vidensproduktion, der sigter mod at styre det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde. Stuegang anskues således som en vidensproduktion, der kontinuerligt skabes i relationer mellem læger, sygeplejersker, patienter og journaler. Med empirisk udgangspunkt i observationer af stuegang samt de forskellige aktørers oplevelser og forståelser af stuegang sætter rapporten fokus på stuegang som en kontinuerlig vidensproduktion og analyserer de konkrete relationer, i hvilke denne udfolder sig. På baggrund af et mindre tidsregistreringsstudie af aktørernes tidsforbrug i forbindelse med stuegang analyseres desuden sundhedspersonalets ressourceforbrug. Da stuegang netop handler om at diagnosticere og koordinere patientbehandling, har vi valgt ikke at fokusere snævert på stuegang som selve mødet mellem patient og sundhedspersonale, men også at inkludere andre stuegangsrelaterede handlinger og aktiviteter (i rapporten benævnt før-stuegang og efter-stuegang), hvor arbejdsrelationer udtrykkes, og behandlingsmæssige beslutninger træffes. Dermed sigter rapporten på en samlet analyse af, hvordan stuegang praktiseres i den kliniske hverdag på danske medicinske afdelinger. Rapporten sigter for det første på at opnå en forståelse af de komplekse relationer, som konstituerer stuegang, og dermed synliggøre de selvfølgelige praksisser, der er indlejret i aktørernes måde at Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 13

14 praktisere stuegang på. Stuegang er indlejret i en historisk kontekst, idet den op gennem historien har været en central organisatorisk rutine i sundhedsvæsenet. Den historiske baggrund for stuegang kan derfor være med til at give en forståelse af, hvorfor stuegang praktiseres, som den gør i dag. For det andet sigter rapporten på at diskutere nogle af de praktiske problemstillinger (fx patientkommunikation, koordinering af behandlingsarbejdet, uddannelse af yngre læger, tidsforbrug og indførelse af EPJ), som knytter sig til organiseringen af stuegang i et moderne sundhedsvæsen. Dermed søger rapporten ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv både at belyse stuegang som en central organisatorisk rutine i sundhedsvæsenet og at bidrage til diskussionen om, hvordan denne rutine bedst organiseres. Følgende problemstillinger søges besvaret: vad er den historiske baggrund for stuegang i dag? vordan anvendes stuegang til styring af det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde, herunder hvilken betydning indførelse af elektronisk patientjournal har for stuegang? vilke sociale forståelser af formålet med stuegang har de forskellige aktører (læge, sygeplejersker, patienter) i stuegangen? vad er de økonomiske konsekvenser af forskellige stuegangsformer? Afgrænsninger For at indsnævre fokus og dermed muliggøre en mere dybdegående analyse undersøges stuegang, som den udspiller sig på tre medicinske afdelinger. Af flere årsager faldt valget på medicinske afdelinger frem for kirurgiske. Dels fordi der på det pågældende tidspunkt var meget fokus på kirurgiske afdelinger på grund af»løkke-posen«, dels fordi flere sundhedsprofessionelle pegede på, at det var på de medicinske afdelinger med mange ældre patienter og store andel af akutte forløb, der var problemer med at få stuegang til at fungere optimalt. Undersøgelsen har sit fokus på selve stuegangspraksissen og organiseringen af denne. Rapporten inddrager ikke kliniske data, 1 ligesom resultater af behandlingen ( health outcomes ) sat i forhold til de forskellige stuegangsformer heller ikke undersøges. Vi forsøger dermed ikke at analysere konsekvenserne af forskellige stuegangsformer på længere sigt, fx i form af komplikationer og behandlingsresultat. Ligeledes er det ikke intentionen at nå frem til en entydig vurdering af den bedste stuegang. Men afslutningsvis diskuterer vi med baggrund i både rapportens analyser og karakteristika ved det danske sundhedsvæsen hvordan forskellige stuegangsformer hver især bidrager til at opfylde nogle af de mange formål, som stuegang ideelt set skal tilgodese. Rapportens opbygning I det følgende skildres først undersøgelsens teoretiske ramme og metode (kapitel 2). Dernæst præsenteres et litteraturstudium af stuegang (kapitel 3), hvor stuegang belyses i et historisk og aktuelt perspektiv. Formålet med litteraturstudiet er dels at belyse den historiske baggrund for stuegang i dag, dels at redegøre for den eksisterende viden om stuegang. erefter følger rapportens egentlige analysedel. Første afsnit i analysedelen (kapitel 4) indeholder en redegørelse for tre forskellige stuegangsformer med henblik på at beskrive arbejdsgangene detaljeret og sammenligne dem. Gennem denne analyse beskrives, hvordan stuegang anvendes til styring og koordinering af det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde. Andet afsnit i analysedelen (kapitel 5) omhandler organisation og patient med fokus på, hvordan stuegang udfolder sig i relationer mellem læger, sygeplejersker, 1 Vi foretager fx ikke en systematisk analyse af journaler og andre kliniske data. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 14

15 patienter og journaler. Via denne analyse anskueliggøres aktørernes sociale forståelser af formålet med stuegang og EPJ s betydning for stuegang. Tredje afsnit i analysedelen (kapitel 6) omfatter en økonomisk analyse, som her indebærer en omkostningsanalyse af det direkte ressourceforbrug i forbindelse med stuegang. Den økonomiske analyse indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af de tre forskellige stuegangsformer samt af EPJ s betydning for stuegang. Dernæst følger en diskussion af undersøgelsens metodiske begrænsninger (kapitel 7). I kapitel 8 besvares rapportens problemstillinger. erefter diskuteres med afsæt i rapportens empiriske data, hvorvidt de forskellige former for stuegang kan tilgodese sundhedspolitiske idealer som effektive kliniske forløb, patientinddragelse og effektiv ressourceudnyttelse. Endelig diskuteres det, hvordan stuegang mest hensigtsmæssigt kan organiseres i det nutidige sundhedsvæsen. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 15

16 2 Teori og metode 2.1 Undersøgelsens teoretiske ramme En traditionel MTV er struktureret omkring fire delelementer teknologi, patient, organisation og økonomi som ofte analyseres separat for først i syntesen at sættes i relation til hinanden. Dette undersøgelsesdesign indebærer ofte, at teknologi, organisation, patient og økonomi behandles som separate enheder frem for som relationelt forbundne. Designet synes fx at lægge op til, at man kan anskue teknologien som en enhed i sig selv og vurdere dens»effekt«på fx organisation og patient. Denne rapport anskuer teknologi i et lidt andet perspektiv. Med baggrund i nyere samfundsvidenskabelige teorier om teknologi og vidensproduktion anlægges det perspektiv, at medicinske teknologier bliver til i relationer mellem sundhedsprofessionelle, patienter, specifikke objekter, sociale forståelser og organisatoriske rammer (15, s. 12). Ud fra dette perspektiv kan teknologi ikke anskues uafhængigt af de mennesker, der realiserer den, hvad enten de er patienter eller behandlere, eller uafhængigt af aktørernes sociale forståelser af teknologien. Teknologien stuegang kan således ikke isoleres til journalskrivning eller til informering af patienter. Stuegang udfolder sig intersubjektivt, det vil sige i relationer mellem specifikke aktører (læger, sygeplejersker, patienter), konkrete objekter (journaler, diktafoner, tavler), organisatoriske rammer og specifikke sociale forståelser af, hvad formålet med denne praksis er. Stuegang kan derfor ikke anskues isoleret fra fx afdelingens organisation, de enkelte læger eller patienter. Ved at anlægge et sådan relationelt perspektiv analyserer vi i denne rapport stuegang som en social proces, i hvilken forskellige aktører skaber viden om, hvad det er, der skal gøres med den enkelte patient og hvorfor. Det vil sige, at vi analyserer teknologien stuegang som en vidensproduktion, der sigter på at nå en forståelse af det medicinske problem og den behandlingsmæssige løsning. Når vi i rapporten refererer til viden, handler det ikke kun om medicinsk viden (dvs. viden genereret inden for et biomedicinsk paradigme). Med viden forstås dette at vide noget og dermed have en forståelse af et bestemt forhold, fx en forståelse af at have ondt i knæet, eller en forståelse af at r. Jensen har demens. Det anvendte vidensbegreb antager derfor, at det ikke kun er de professionelle, som har en viden, men at der eksisterer mange forskellige måder at vide på, som opstår i menneskers praktiske engagement i verden (16), hvad enten dette engagement udspiller sig i et professionelt medicinsk miljø eller i en hverdagspraksis. Viden om stuegang er forskellig afhængig af, om stuegang ses gennem lægers, sygeplejerskers eller patienters optik. Disse stuegangsaktører har overordnet set samme formål med stuegang: at skabe medicinsk viden, så patienten kan blive rask eller stabiliseret med henblik på udskrivelse. Men ser man mere specifikt på de forskellige stuegangsaktører bliver det tydeligt, at de har forskellige forståelser af (viden om) stuegang, ligesom de har forskellige opgaver og forpligtelser i forbindelse hermed. Inden for den ovenfor skitserede teoretiske ramme er viden således altid viden fra en bestemt position (fx lægens position) og er derfor formet af en særlig opmærksomhed på verden (fx at kortlægge det medicinske problem eller forstå og lindre egne smerter). I den forstand er viden intentionel (rettet mod et bestemt mål) (17) og skabt i specifikke relationer (18), fx mellem læger, journaler, et medicinsk videnskorpus og patienternes kroppe. Viden er et socialt forhold snarere end en substans (16). Det vil sige, at»dette at vide«ikke blot skal anskues som en kognitiv aktivitet, der foregår i hjernen, men at viden er en social praksis (19, s.82), gennem hvilken særlige måder at forstå og handle i verden på skabes. I den følgende analyse af stuegang som vidensproduktion undersøger vi, hvordan forskellige vidensformer (måder at forstå på) både er udgangspunkt for aktørernes handlinger i forbindelse med stuegang og samtidig forhandles og (gen)skabes i konkrete dialoger mellem dem under stuegangen. Analysen er ikke opdelt i separate afsnit om henholdsvis patient og organisation. Ved netop at have Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 16

17 fokus på, hvordan vidensproduktionen udfolder sig i relationerne mellem sundhedsprofessionelle, patienter og journaler, forsøger analysen at integrere patient- og organisationsdelen i ét afsnit (kapitel 5). 2.2 Undersøgelsens metode og datagrundlag De anvendte metoder er: Litteraturstudium Feltstudier (observationsstudier, fokusgruppeinterview og individuelle interview samt tidsregistrering) Indsamling af faktuelle data om afdelingerne. Den empiriske del af projektet er udformet som en tværsnitsundersøgelse, hvor der er indsamlet data om tre forskellige eksisterende stuegangsformer. De tre stuegangsformer er: Traditionel stuegang»personlig rådgivning«epj-understøttet stuegang. Disse tre stuegangsformer er valgt med henblik på at analysere forskellige stuegangsformer med henblik på at opnå en nuanceret viden om stuegangspraksisser på medicinske afdelinger i Danmark. Vi stillede som krav, at afdelingerne skulle være sammenlignelige med hensyn til størrelse, patientsammensætning og personalebemanding. Udvælgelsen af de konkrete afdelinger er sket i forbindelse med en workshop om stuegang, 2 som DSI afholdt i foråret På workshoppen viste forskellige afdelinger interesse for at deltage i undersøgelsen. På baggrund af disse interessetilkendegivelser samt de enkelte afdelingers karakteristika udvalgte vi tre afdelinger, som på den ene side praktiserede forskellige stuegangsformer, og på den anden side var sammenlignelige. Disse tre stuegangsformer og afdelinger er således dels valgt på baggrund af, hvilke afdelinger der gerne ville deltage i undersøgelsen, dels på baggrund af et ønske om sammenlignelige afdelinger, men forskellige stuegangsformer. Rapportens datagrundlag er de tre afdelingers stuegangsformer anvendt som cases, der giver en nuanceret og dybdegående indsigt i lige præcis de tre stuegangspraksisser. Rapportens resultater er derfor ikke nødvendigvis gældende generelt for stuegangspraksisser, fx kan stuegang på kirurgiske afdelinger adskille sig væsentligt fra de undersøgte stuegangsformer. Det er derfor vores hensigt at være forsigtige i forhold til at drage generaliserbare og markante konklusioner på baggrund af undersøgelsens datagrundlag og design. På trods af det spinkle datagrundlag og ikke helt optimale design (jf. kapitel 7) mener vi, at det er lykkedes os at frembringe en meningsfuld analyse, som forhåbentlig kan inspirere planlæggere og sundhedsprofessionelle til at tænke stuegang på en ny måde Litteraturstudium Søgning efter relevant litteratur er foretaget i samarbejde med dokumentalister i DSI s bibliotek. Der er blevet søgt på litteratur (se Bilag 1 for søgestrategi) om stuegang i forhold til: et historisk perspektiv et aktuelt perspektiv anvendelse af EPJ i stuegangen. 2 Til workshoppen blev der inviteret deltagere fra en række medicinske afdelinger (fra sygehuse svarende til centralsygehuse). I alt deltog 24 læger og sygeplejersker fra 14 afdelinger. Arbejdet foregik i 4 grupper ud fra et løst struktureret oplæg vekslende med sammenfatning i plenum. Der er taget referat fra de enkelte arbejdsgrupper og foretaget et ekstrakt på tværs af de 4 selvstændige afrapporteringer. Ud over at danne udgangspunkt for udvælgelsen af afdelinger er materialet fra workshoppen brugt til at kvalificere feltstudierne ved at give projektgruppen indsigt i forskellige stuegangsformer og typiske problemstillinger forbundet med stuegang. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 17

18 Vi har valgt kun at søge på den danske litteratur om stuegang i den del af litteraturstudiet, der fokuserer på stuegang i et aktuelt perspektiv. Dette skyldes, at udvikling og forsøg med stuegangsformer i det danske sundhedsvæsen har størst relevans i forhold til undersøgelsens formål og problemstillinger Feltstudier Der blev gennemført feltstudier på: Medicinsk afdeling M, Københavns Amts Sygehus i Glostrup traditionel stuegang (forår 2003) Medicinsk afdeling M, Sygehus Vestsjælland, Medicinsk Center, Kalundborg Sygehus personlig rådgivning (efterår 2003) Medicinsk afdeling B 1-2, Kolding Sygehus EPJ-understøttet stuegang (vinter ). Feltstudierne bestod af observation, fokusgruppeinterviews med henholdsvis læger og sygeplejersker, individuelle patientinterviews og registrering af lægers, sygeplejerskers og sekretærers tidsforbrug i forbindelse med stuegang. Observationsstudier På hver afdeling fulgte to projektmedarbejdere henholdsvis en læge og en sygeplejerske, som skulle gå stuegang, gennem det meste af en dagvagt. Observationerne blev foretaget to forskellige dage, dvs. der i alt blev foretaget fire selvstændige observationer af dagvagter med henholdsvis to læger og to sygeplejersker. På Kalundborg Sygehus blev der imidlertid foretaget tre observationer af lægerne, idet de første to dagvagter var bemandet af yngre læger, hvorfor der var et ønske om også at observere stuegang, når den blev varetaget af en overlæge. Ligeledes blev der på Glostrup Amtssygehus foretaget en ekstra dags observation, idet en ny projektmedarbejder skulle sættes ind i feltet. Observationerne blev foretaget ved hjælp af en observationsguide (se Bilag 2), og observationerne blev nedfældet løbende på en blok. Notaterne blev efterfølgende bearbejdet til en sammenhængende beretning om, hvordan stuegang havde fundet sted på de pågældende observationsdage. Al data fra observationsstudierne blev herefter kategoriseret og kondenseret både lodret (for hver enkelt afdeling) og horisontalt (på tværs af afdelinger). Fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker På hver afdeling blev der foretaget fokusgruppeinterviews med henholdsvis en gruppe læger og en gruppe sygeplejersker. Fokusgrupperne bestod af 4-7 personer, som den lægelige kontaktperson på afdelingen og afdelingssygeplejersken havde udvalgt på baggrund af vores ønsker om, at deltagerne skulle være forskellige med hensyn til anciennitet. Fokusgruppeinterviewene fungerede godt, idet en reel diskussion mellem de forskellige deltagere blev etableret. Intervieweren styrede denne diskussion, således at de relevante emner blev diskuteret, og alle deltagere kom til orde. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført af en interviewer ved hjælp af semi-strukturerede interviewguides (se Bilag 3), og varede to timer. En referent noterede interviewpersonernes udsagn, og derudover blev interviewene optaget på mini-disc. Fokusgruppeinterviewene blev efterfølgende transskriberet af referenten på baggrund af dennes notater suppleret med aflytning af det optagede interview. De fleste fokusgruppeinterviews blev transskriberet som referater (dvs. som kondenserede meningsudsagn), mens et enkelt af praktiske årsager blev transskriberet ordret. 3 Følgende supplerende udenlandske litteratur, bl.a. identificeret via fritekstsøgning i Medline, anvendes i rapportens analysedel: (20-23). Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 18

19 Individuelle interviews med patienter Der blev gennemført individuelle interviews med 6-9 patienter på alle tre afdelinger. De fleste patientinterviews blev gennemført i forlængelse af, at intervieweren havde observeret dagens stuegang på afdelingen, således at intervieweren havde overværet den stuegang, som den interviewede patient deltog i. Dette var dog ikke praktisk muligt at gennemføre med samtlige af de interviewede patienter. De respektive afdelingssygeplejersker udvalgte patienter til interview. Af etiske og kommunikationsmæssige hensyn udelukkede vi svært syge patienter fra undersøgelsen. 4 Sygeplejerskerne fik mundtligt tilsagn fra relevante patienter og udleverede derefter et brev om informeret samtykke, som patienterne underskrev. Brevene blev lagt i patienternes journal. I alt blev 17 kvinder og 5 mænd interviewet. Gennemsnitsalderen var 67 år. Interviewene blev gennemført ved hjælp af en struktureret interviewguide (se Bilag 4), blev optaget på mini-disc og efterfølgende transskriberet ordret. Alle patienter blev lovet anonymitet ved hjælp af tilsløring af personlige data som navn og alder. Tidsregistreringsstudie Den økonomiske del af MTV en omfatter en opgørelse og i det omfang det er muligt sammenligning af det direkte ressourceforbrug målt ved tidsforbruget for forskellige personalegrupper for hver af de tre stuegangsformer, der er repræsenteret i analysen. For hver stuegangsform er der foretaget en registrering af tidsforbruget til henholdsvis forberedelse af stuegang, gennemførelse af stuegang og opfølgning på stuegangen. Registreringen omfatter tidsforbruget for læger, sygeplejersker og sekretærer. Tidsforbruget er opgjort ved, at det personale, der har været involveret i stuegangen, hver dag selv har registreret start- og sluttidspunktet for en række definerede stuegangsaktiviteter. Afgrænsningen og definitionen af, hvilke aktiviteter der skulle indgå i tidsregistreringen, er foretaget i samarbejde med de involverede personalegrupper på afdelingerne. En del af aktiviteterne er fælles for læger og sygeplejersker, fx»før-stuegang«og selve stuegangsrunden, mens andre aktiviteter udføres af de to personalegrupper hver for sig, fx læsning af journal/sygeplejekardex samt opfølgning på stuegang. Da det kan være vanskeligt at indpasse tidsregistrering i en travl hverdag, er det forsøgt at tilrettelægge tidsregistreringen så enkelt som muligt. Det har således været en forudsætning, at de stuegangsaktiviteter, der indgik i tidsregistreringen, var velafgrænsede og tidsmæssigt sammenhængende. Som følge af forskelle i organiseringen af stuegangen samt andre forskelle i arbejdstilrettelæggelsen på de tre afdelinger er aktiviteterne inkluderet i tidsregistreringen forskellig fra afdeling til afdeling. Der er for hver afdeling udarbejdet et registreringsskema pr. personalegruppe med angivelse af de stuegangsrelaterede aktiviteter for den pågældende personalegruppe. Udover tidsforbruget er indhentet oplysninger om antal indlagte patienter i afdelingen. De anvendte registreringsskemaer med tilhørende definition af aktiviteter og vejledninger er vist i Bilag 5. Registreringen er foretaget alle hverdage over en periode på 14 dage. Skemaet er enten udfyldt løbende over dagen eller sidst på dagen, efter alle aktiviteter tilknyttet dagens stuegang er afsluttet. Der er ikke medregnet omkostninger til materialeforbrug, da dette udgør en begrænset udgift sammenlignet med lønudgiften. Der er heller ikke medregnet omkostninger til edb-udstyr på den afdeling, der anvender EPJ, idet EPJ ikke primært er anskaffet af hensyn til afholdelse af stuegang. 4 Vi valgte at ekskludere følgende patienter: patienter med cancer i sent stadium, patienter i terminalstadium, patienter med manglende taleevne (fx afasi), patienter med stærk hørenedsættelse, patienter med demens og patienter, som er»dårlige«og ikke i stand til at lade sig interviewe. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 19

20 Faktuelle data om afdelinger Der blev udarbejdet en standard skabelon til overordnet beskrivelse af afdelingerne, som alle afdelinger har udfyldt. Af skabelonerne fremgår karakteristika ved patienterne, aktivitet, personale og fysiske rammer (se Bilag 6). 2.3 Analyse og fortolkning af data Beskrivelse af teknologien stuegang Arbejdsgange og arbejdsopgaver i forbindelse med stuegang (kapitel 4) er analyseret på baggrund af observationsstudierne, faktuelle data om afdelingerne og fokusgruppeinterview med læger og plejepersonale. Redegørelsen er deskriptiv og sigter på at introducere både stuegang som generelt fænomen og de respektive stuegangsformer inkluderet i undersøgelsen. Redegørelsen har dermed fokus på de opgaver, der udføres i forbindelse med stuegang frem for på de enkelte aktørers handlinger og perspektiver Analyse af patient og organisation I den første analysefase af organisation og patient (kapitel 5) blev data fra observationer, fokusgruppeinterviews og patientinterviews genstand for en åben kodning foretaget på tværs af afdelingerne. Gennem den åbne kodning gives data kodenavne, der beskriver den pågældende hændelse eller udsagns idé eller betydning, og på den måde opnås et overblik over temaer i det empiriske materiale. I denne fase tolkes data i forhold til en selvforståelses kontekst, hvor tolkningen munder ud i en omformuleret opsummering af meningen med informanternes udsagn, sådan som fortolkeren har forstået dem (24). I anden analysefase sammenlignes de forskellige koder for at se, om de siger noget om det samme tema eller andre temaer. På den måde nuanceres kodningerne, som derefter samles i analysekategorier, der beskriver kategoriens indhold. I denne fase tolkes data i forhold til en kritisk common sense-forståelse, hvor fortolkeren forholder sig kritisk til informanternes udsagn. Almindelig viden inddrages for at forstærke og berige fortolkningen af et udsagn. I tredje analysefase tolkes data i forhold til undersøgelsens teoretiske ramme. Denne tolkning overskrider ofte informanternes selvforståelse og går videre end den kritiske common sense-forståelse (24) Økonomisk analyse Data fra tidsregistreringsskemaerne er analyseret i Excel regneark. Der er foretaget en beregning af det samlede gennemsnitlige tidsforbrug pr. dag og det gennemsnitlige tidsforbrug målt pr. indlagt pr. dag. I det omfang der ikke er udfyldt skemaer for alle dage i registreringsperioden, eller tidsregistreringen ikke er komplet i de udfyldte skemaer, er det gennemsnitlige tidsforbrug beregnet på grundlag af det antal dage, hvor der foreligger en registrering. Der er foretaget en vægtning af tidsforbruget med gennemsnitlige lønninger 5 på landsplan for de involverede personalegrupper. Der er herefter gennemført en sammenligning af tidsforbruget på de tre afdelinger. Som baggrund for vurderingen af forskelle i tidsforbrug diskuteres, hvorvidt tidsregistreringen på de tre afdelinger er sammenlignelig og dækker de samme opgaver. For at undersøge om de beregnede forskelle i tidsforbrug imellem de tre afdelinger er statistisk signifikante, er anvendt Wilcoxon Signed Rank test. 6 5 Kilde: 6 Denne non-parametriske test anvendes, når der er tale om forholdsvis få observationer, og når det ikke kan antages, at data er normalfordelte. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 20

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed En empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler

Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed En empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed En empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008;

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Healthcare Information Suite. oktober 2010

Healthcare Information Suite. oktober 2010 Healthcare Information Suite oktober 2010 Agenda -Hvad er tanken bag en Suite? -Hvad indeholder den typisk i dag? -Hvor udvikler den sig? -Hvilke fordele kan fremhæves (med demo fra Cosmic Suiten)? -Hvorfor

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere