STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION"

Transkript

1 STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1) DSI Rapport

2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering/DSI Institut for Sundhedsvæsen STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Marlene Willemann 1, Mette Nordahl Svendsen 1, Anni Ankjær-Jensen 1, Palle Gerry Petersen 1, Majbritt Christensen 1 1. DSI Institut for Sundhedsvæsen Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1)

3 Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion C DSI Institut for Sundhedsvæsen URL: Emneord: Medicinsk teknologivurdering, MTV, stuegang, elektronisk patientjournal, EPJ Sprog: Dansk med engelsk resume Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 21. december 2005 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen og DSI Institut for Sundhedsvæsen, januar 2006 Design: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout: P. J. Schmidt Grafisk produktion Elektronisk ISBN: (Sundhedsstyrelsen) Elektronisk ISBN: (DSI Institut for Sundhedsvæsen) Elektronisk ISSN: X (Sundhedsstyrelsen) Elektronisk ISSN: (DSI Institut for Sundhedsvæsen) Denne rapport citeres således: Willemann M, Svendsen MN, Ankjær-Jensen A, Petersen PG, Christensen M Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(1)/DSI Rapport København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006 Serietitel (Sundhedsstyrelsen): Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Serieredaktion: Finn Børlum Kristensen, Mogens ørder, Leiv Bakketeig Serieredaktionssekretær: Stig Ejdrup Andersen Serietitel (DSI): DSI Rapport For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og MTV Islands Brygge København S Tlf cemtv/sst.dk jemmeside: Rapporten kan downloades fra eller fra under publikationer

4 Forord Stuegang, som er en arbejdsform med en lang historie, praktiseres i et sundhedsvæsen, som er præget af høj grad af specialisering, stadig udvikling af ny teknologi og krav om rationalisering. Da patienterne i dag har meget kortere liggetider end tidligere, stilles der store krav til de sundhedsprofessionelles evne til effektiv planlægning, koordinering og informationsudveksling. Dermed stilles i dag også større krav til stuegangen som den funktion, der samler trådene i patientforløbet. Stuegang kan ses som en medicinsk teknologi, fordi den har til hensigt at styre det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde omkring patienten. Stuegangsteknologien skabes i relationer mellem patienter, sundhedsprofessionelle og journaler og derfor anskues stuegang i denne MTV som en social praksis, hvor produktion af viden om patientens medicinske problem og den behandlingsmæssige løsning er hovedformålet. Der eksisterer imidlertid et begrænset forskningsbaseret vidensgrundlag om stuegang som social praksis, og om hvilke betydninger og implikationer stuegang har for de forskellige aktører, ligesom det kun er sparsomt belyst, hvorledes stuegang kan organiseres mest hensigtsmæssigt. På den baggrund har DSI Institut for Sundhedsvæsen iværksat en MTV med henblik på at tilvejebringe en bred og nuanceret forståelse af stuegang som social praksis, der forhåbentlig kan bidrage til en diskussion om optimal organisering af stuegang i det nutidige, moderne sundhedsvæsen. Med empirisk udgangspunkt i observationer samt i kvalitative interviews om de forskellige aktørers oplevelser og forståelser af stuegang, sætter rapporten fokus på stuegang som en kontinuerlig vidensproduktion og analyserer de konkrete relationer, i hvilke denne udfolder sig. På baggrund af et mindre tidsregistreringsstudie i forbindelse med stuegang analyseres desuden sundhedspersonalets ressourceforbrug. Projektet, hvis resultater formidles i denne rapport, blev finansieret med puljemidler fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering samt med midler fra DSI Institut for Sundhedsvæsen. Rapporten har gennemgået eksternt peer-review og udgives som fællespublikation i CEMTVs puljeserie og som DSI-rapport. Vi vil gerne her sige tak til det sundhedspersonale og de patienter, som har stillet sig til rådighed i forbindelse med observationer og interviews, samt tak til de eksterne reviewere for konstruktive og værdifulde kommentarer. Målgruppen for rapporten er beslutningstagere og planlæggere på afdelingsniveau, sygehusniveau og regionalt niveau samt andre med interesse i emnet. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering/ DSI Institut for Sundhedsvæsen Januar 2006 Finn Børlum Kristensen Centerchef Jes Søgaard Direktør Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 4

5 Indhold Sammenfatning 7 Summary 10 1 Indledning og formål 13 Afgrænsninger 14 Rapportens opbygning 14 2 Teori og metode Undersøgelsens teoretiske ramme Undersøgelsens metode og datagrundlag Litteraturstudium Feltstudier 18 Observationsstudier 18 Fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker 18 Individuelle interviews med patienter 19 Tidsregistreringsstudie 19 Faktuelle data om afdelinger Analyse og fortolkning af data Beskrivelse af teknologien stuegang Analyse af patient og organisation Økonomisk analyse 20 3 Litteraturstudium Stuegang i et historisk perspektiv Fra antikken til 1700-tallet Fra 1800-tallet til 1900-tallet Udviklingen fra 1900 og frem Sammenfatning Stuegang i et aktuelt perspektiv Forsøg med alternative stuegangsformer Aktørernes forskellige oplevelser af stuegang Sammenfatning Litteratur om EPJ i stuegang EPJ Gennemgang af litteratur om EPJ i stuegang Sammenfatning 33 4 Teknologi tre forskellige stuegangsformer Afdelingerne og deres patienter Stuegang: Fællestræk ved de tre stuegangsformer Traditionel stuegang Før-stuegang Stuegangsrunde Efter-stuegang Personlig rådgivning Før-stuegang Personlig rådgivning (stuegangsrunde) Efter-stuegang EPJ-understøttet stuegang Før-stuegang Stuegangsrunden Efter-stuegang Sammenfatning af de tre stuegangsformer 39 5 Analyse af patient og organisation Organisatoriske rammer for vidensproduktion Aktørernes forskellige positioner 41 Lægers position 41 Sygeplejerskers position 42 Patienters position Tidslige rammer 43 Tidslige rammer for patienters stuegangsaktiviteter 44 Tidslige rammer for sygeplejerskers stuegangsaktiviteter 44 Tidslige rammer for lægers stuegangsaktiviteter 45 Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 5

6 5.1.3 Journalisering 46 Elektroniske patientjournaler Produktion af viden Før-stuegang 49 Udveksling af forskellige former for viden 50 Ønsket om overblik Stuegangsrunden 51 Relationen mellem læge og patient 52 At skabe og formidle diagnoser 52 Relationen mellem sygeplejerske og patient 54 åb og angst 55 Ønsket om viden 57 Transformation af medicinsk viden til hverdagsliv Delkonklusion patient og organisation Stuegang som vidensproduktion 60 6 Økonomisk analyse af stuegang Eksisterende undersøgelser af tidsforbruget i forbindelse med stuegang Tidsforbruget på de tre afdelinger Afdeling M21, Glostrup Amtssygehus Afdeling M3, Kalundborg Sygehus Afdeling B1/B2, Kolding Sygehus Sammenligning af de tre afdelinger Sammenfatning 68 7 Undersøgelsens metodiske begrænsninger Begrænsninger ved interview- og observationsmetoden Begrænsninger ved den økonomiske analyse 71 8 Syntese og diskussion vad er den historiske baggrund for stuegang i dag? vordan anvendes stuegang til styring af det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde, herunder hvilken betydning har EPJ for stuegang? vilke sociale forståelser af formålet med stuegang har de forskellige aktører i stuegang? vad er de økonomiske konsekvenser af forskellige stuegangsformer? Diskussion af undersøgelsens hovedresultater Klinisk forløb og patientkommunikation Medinddragelse og beslutningskompetence Stuegang som en samfundsøkonomisk optimal teknologi Stuegang en hensigtsmæssig arbejdsform? 79 9 Referencer Bilag 85 Bilag 1 Søgestrategi 84 Bilag 2 Observationsguide 87 Bilag 3 Interviewguides fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker 89 Bilag 4 Interviewguide individuelle interviews med patienter 94 Bilag 5 Tidsregistreringsskemaer 95 Bilag 6 Skabelon til beskrivelse af afdelingers faktuelle data 105 Bilag 7 Oversigt over afdelingernes fysiske rammer og personalesammensætning 107 Bilag 8 Afdelingernes aktivitetstal 109 Bilag 9 Stuegangsrelaterede aktiviteter traditionel stuegang (Glostrup) 110 Bilag 10 Beskrivelse af konceptet»personlig rådgivning«111 Bilag 11 Stuegangsrelaterede aktiviteter personlig rådgivning (Kalundborg) 114 Bilag 12 Stuegangsrelaterede aktiviteter EPJ stuegang (Kolding) 115 Bilag 13 Sammenligning af de registrerede aktiviteter på de tre afdelinger 116 Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 6

7 Sammenfatning Der eksisterer et begrænset forskningsbaseret vidensgrundlag om stuegang som social praksis, og om hvilke betydninger og implikationer stuegang har for de forskellige aktører, ligesom det kun er sparsomt belyst, hvorledes man mest hensigtsmæssigt kan organisere stuegang. Denne sparsomme viden om stuegang har inspireret DSI til at gennemføre en MTV af stuegang med henblik på at tilvejebringe en bred og nuanceret forståelse af stuegang. Det overordnede sigte er at en sådan analyse kan bidrage til en diskussion om, hvordan stuegang kan organiseres og gennemføres mest optimalt i det nutidige, moderne sundhedsvæsen. Formål Formålet med denne MTV er at anskueliggøre stuegang som en vidensproduktion, der sigter mod at styre det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde. Stuegang anskues således som en vidensproduktion, der kontinuerligt skabes i relationer mellem læger, sygeplejersker, patienter og journaler. Rapporten sigter dels på at opnå en forståelse af de komplekse relationer, som konstituerer stuegang og dermed synliggøre de selvfølgelige praksisser, der er indlejret i aktørernes måde at praktisere stuegang på. Dels på at diskutere nogle af de praktiske problemstillinger (fx patientkommunikation, koordinering af behandlingsarbejdet, tidsforbrug, brug af elektronisk patientjournal og uddannelse af yngre læger), som knytter sig til organiseringen af stuegang i et moderne sundhedsvæsen. Teori og metode Der er indsamlet data på tre intern medicinske afdelinger, som har organiseret deres måde at gå stuegang på forskellige måder. På hver afdeling er der blevet gennemført observationsstudier, fokusgruppeinterview, individuelle interviews og tidsregistrering. Desuden er der blevet indsamlet skriftligt materiale, som indeholder faktuelle data om de respektive afdelinger. Endelig anvendes litteraturstudier til at belyse stuegangens historiske kontekst samt den eksisterende viden om stuegangspraksisser. Rapporten anlægger et relationelt teoretisk perspektiv i tolkningen af de empiriske data. Datagrundlaget er tre afdelingers måde at gå stuegang. Dette kan betegnes som en casemetode, hvor formålet er at opnå en nuanceret og dybdegående forståelse af det undersøgte fænomen frem for at opnå en bred og generaliserbar viden. Resultater Litteraturstudiet viser for det første, at stuegang har udviklet sig fra overvejende at have et undervisningsorienteret formål til at have multiple formål så som koordinering, styring af diagnose og behandling, skabelse af overblik, tilsyn af patienter og undervisning. Selve det grundlæggende princip, hvor læge og sygeplejerske går fra seng til seng og tilser patienterne, er imidlertid ikke ændret væsentligt i en periode på flere hundrede år. For det andet viser litteraturstudiet, at det er muligt at skabe en mere rationel arbejdstilrettelæggelse og større kontinuitet i patientforløb ved at indføre alternative stuegangsformer. Flere studier viser, at det er essentielt at have et tværfagligt forum førstuegang/tavlemøde) inden selve stuegangsrunden, hvor de forskellige aktørers viden udveksles. For det tredje viser litteraturen om elektronisk patientjournal (EPJ) i stuegang, at EPJ kun i begrænset omfang har givet anledning til nye stuegangsformer. EPJ medfører et større tidsforbrug til forberedelsen af stuegangsrunden, fordi det er svært at få overblik over de mange informationer om patienten, som er samlet i EPJ. Studiernes forskellige konklusioner peger på, at EPJ-teknologien i sig selv ikke har bestemte konsekvenser indbygget. I stedet skal konsekvenserne findes i de relationer og sociale praksisser, som teknologien indgår i. Overordnet set peger litteraturstudiet på, at stuegang er et komplekst fænomen, idet mange forskellige aktører med forskellige interesser og positioner i stuegangspraksissen er involveret. Litteraturen synliggør dermed, at stuegang erfares forskelligt alt afhængigt af, om man er læge, sygeplejerske eller patient. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 7

8 Den deskriptive analyse af selve teknologien, som udgøres af tre forskellige stuegangsformer, viser, at den overordnede struktur i de tre forskellige stuegangsformer er ens, idet de er alle organiseret omkring: en før-stuegang, hvor patienterne gennemgås ved hjælp af journal og sygeplejerskernes viden om patienterne, og hvor hovedparten af de medicinske beslutninger træffes en stuegangsrunde, hvor lægen og sygeplejersken ser patienten en efter-stuegang, hvor de medicinske beslutninger dokumenteres og effektueres. Forskellene mellem de tre stuegangsformer består dels i, hvorvidt stuegangsformen opererer med et dagligt tilsyn af alle patienter, eller om der gås stuegang efter behov, dels i om stuegangen benytter EPJ eller papirjournal. Den traditionelle stuegang (Glostrup) og den EPJ-understøttede (Kolding) ligner hinanden meget, idet alle patienter modtager et dagligt tilsyn af lægen og sygeplejersken, som foregår på sengestuen. Forskellen mellem de to stuegangsformer er, at lægerne i den EPJ-understøttede stuegang udfører flere dokumentationsopgaver i forbindelse med før-stuegangen på grund af EPJ ens tilstedeværelse, hvilket betyder mindre tid til selve patientkontakten. Den personlige rådgivning (Kalundborg) adskiller sig væsentligt fra de to andre stuegangsformer, idet sygeplejerskerne hver morgen udvælger de patienter, der har behov for at se lægen et møde der, til forskel fra de to andre stuegangsformer, foregår i enrum med lægen og sygeplejersken. Analysen af patient og organisation viser, at stuegangens vidensproduktion ikke er en lineær proces fra problem til løsning, men en kontinuerlig vidensudveksling mellem de forskellige aktører i stuegangen. Disse aktører har forskellige positioner i stuegangens vidensproduktion og udtrykker derfor forskellige sociale forståelser af, hvad der er formålet med stuegang, og hvordan dette mål nås. Deres perspektiver på stuegang er nært knyttet til de positioner, som de indtager i vidensproduktionen. Lægernes position er præget af en bio-medicinsk forståelse, hvorfor det vigtigste formål med stuegang er at skabe overblik over patientens anamnese og symptomer med henblik på at træffe de rette medicinske beslutninger. Sygeplejerskernes position er kendetegnet ved deres socio-medicinske viden om patienterne. Deres formål med stuegangen er at formidle denne viden om patienterne til lægerne og samtidig søge at inddrage patienterne i stuegangen. Patienternes position er karakteriseret ved at have fokus på sygdomserfaring, på hvordan deres sygdom og behandling får betydning for deres liv uden for sygehuset og på at skabe håb om at blive rask. Samlet set udtrykker de forskellige stuegangsaktører en lang række af sociale forståelser af formålet med stuegang formål det kan være vanskeligt at tilgodese i én og samme stuegangsform. Den økonomiske analyse af stuegang viser, at det samlede daglige tidsforbrug til stuegangsaktiviteter på de tre afdelinger for læger og sygeplejersker i gennemsnit udgør mellem 40 og 55 minutter pr. patient, svarende til en lønudgift på mellem 192 kr. og 267 kr. pr. patient. Tidsforbruget varierer dog betydeligt fra dag til dag. Analysens resultater peger i retning af, at det samlede tidsforbrug er størst på afdelingen med traditionel stuegang og mindst på afdelingen med EPJ-understøttet stuegang en forskel der hovedsagelig kan tilskrives forskelle i lægernes tidsforbrug. Derudover varierer tidsforbruget til stuegang med hensyn til, hvordan det fordeles på aktiviteter, fx hvor stor andel der bruges på før-stuegangen, og hvor stor andel der bruges på selve patientkontakten (stuegangsrunden). Konklusion Samlet set viser rapporten, at stuegangsaktørerne i deres daglige praksis forsøger at integrere idealer om både klinisk effektivitet, patientinddragelse og uddannelse. Stuegangsaktørerne afvejer således løbende adskillige hensyn og formål, der trækker i forskellige retninger. I diskussionen af analysens hovedresultater påpeges, at der med mange forskellige aktører og flere forskellige interesser repræsenteret i stuegangspraksissen ikke er én indlysende måde at praktisere stuegang på. Men med baggrund i både rapportens begrænsede datagrundlag og karakteristika ved det moderne sundhedsvæsen foreslås det, at det kan være hensigtsmæssigt at reorganisere den traditionelle stuegang på intern medicinske afdelinger ved: Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 8

9 At tilse patienterne efter behov. At stuegangens patientkontakt (stuegangsrunden) foregår i enrum. At anvende EPJ som redskab til den administrative del af stuegang som fx ordination af medicin og samarbejde mellem afdelinger. At en overlæge altid er til stede under før-stuegang for at varetage de yngre lægers uddannelse og for at sikre kvalitet og effektivitet i de medicinske beslutninger. At formalisere før-stuegang (yderligere), således at både lægers og sygeplejerskers forskellige former for viden om patienternes sygdomssituation udveksles i en dialog. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 9

10 Summary The knowledge basis is limited of ward rounds as a social practice and of the significance and implications of the ward round for the different players. Also, how most appropriately to organize a ward round is only sparsely elucidated. This sparse knowledge has inspired DSI to carry out an TA with a view to providing a broad and varied understanding of the ward round. The overall aim is that such an analysis may contribute to a discussion of how best to organize and carry out a ward round within the present modern health service. Objective The objective of this TA is to illustrate the ward round as a production of knowledge aimed at managing the diagnostic and therapeutic work. Thus, the ward round should be seen as a production of knowledge created continuously in relations between physicians, nurses, patients and case notes. The report is aimed at achieving an understanding of the complex relations constituting a ward round and thus illustrate the obvious practices embedded in the players way of employing the ward round. Also, the report should discuss some of the practical problems (e.g. patient communication, coordination of treatment, time consumption, use of electronic patient records and training of junior doctors) in connection with the organization of the ward round in a modern health service. Theory and method Data have been collected in three internal medicine wards that have organized their way of doing ward rounds differently. In each ward observational studies, focus group interviews, individual interviews and time registration have been carried out. Written material comprising factual data on the wards in question has been collected. Literature studies have also been used to illustrate the historic context of the ward round as well as existing knowledge on ward round practice. The report outlines a relational theoretical perspective of the interpretation of the empirical data. The way of doing ward rounds in three wards forms the data basis. This may be characterized as a case method where the objective is to achieve a varied and in-depth understanding of the examined phenomenon rather than achieving broad and generalized knowledge. Results Firstly, the literature study shows that the ward round has developed from being primarily educational to having multiple objectives as coordination, management of diagnosis and therapy, creating overview, monitoring of patients and training. owever, the actual fundamental principle where the physician and the nurse walk from bed to bed and attend to the patients has not changed significantly during a period of several hundred years. Secondly, the literature study shows that it is possible to create a more rational work routine and more continuity in care pathways by introducing alternative formats of ward round. Several studies show that it is essential to have an interdisciplinary forum (pre ward round/whiteboard meeting) before the actual ward round where the different players exchange knowledge. Thirdly, literature on electronic patient records (EPR) at ward rounds shows that EPR only to a limited extent have resulted in new formats of the ward round. EPR involve a larger time consumption for the preparation of the ward round because it is hard to get an overview of the amount of information about the patient comprised in the EPR. The different conclusions of the studies suggest that the EPR technology as such does not encompass definite consequences. Rather, the consequences should be found in the relations and social practices of which the technology is part. In general, the literature study suggests that the ward round is a complex phenomenon as a number of different players with different interests and positions in the ward round practice are involved. Thus, literature render visible that the ward round is experienced differently depending on whether you are the physician, the nurse or the patient. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 10

11 The descriptive analysis of the actual technology comprising three different formats of ward round shows that the overall structure of the three different formats is identical as they are all organized around: a pre ward round where the patients are reviewed using the record and the nurses knowledge about the patients, and where the main part of the medical decisions is made; a ward round where the physician and the nurse attend to the patient; a post ward round where the medical decisions are documented and carried out. The differences between the three formats of ward round comprise partly whether the format of the ward round functions with daily monitoring of all patients or whether the ward round is according to requirement and partly whether the ward round uses EPR or paper record. The traditional ward round (Glostrup) and the EPR supported ward round (Kolding) are very similar as the physician and the nurse attend to all the patients on the ward. The difference between the two formats of ward round is that the physicians on the EPR supported ward round carry out several documentation tasks in connection with the pre ward round due to the presence of the EPR which means less time for the actual patient contact. The personal counselling (Kalundborg) differs significantly from the other two formats of ward round as the nurses each morning select the patients that need to be attended to by the physician a meeting which in contrast to the two other formats of ward round takes place in a separate room where the patient is alone withs the physician and the nurse. The analysis of patient and organization shows that the production of knowledge during the ward round is not a linear process from problem to solution but a continuous exchange of knowledge between the different players of the ward round. These players have different positions in the knowledge production of the ward round and thus express different social understandings of the objective of the ward round and how to achieve this objective. Their perspectives on the ward round are closely connected to the positions they hold in the production of knowledge. The physicians position is characterized by a biomedical understanding and thus the most important objective of a ward round is to create an overview of the patient history and symptoms with a view to making the correct medical decisions. The position of the nurses is characterized by their sociomedical knowledge about the patients. Their objective of the ward round is to communicate this knowledge about the patients to the physicians and at the same time seek to involve the patients in the ward round. The patients position is characterized by having focus on the disease experience, on how their disease and the treatment influence their life outside the hospital and on creating hope for recovery. All in all the different ward round players express several different social understandings of the objective of the ward round objectives which it may be difficult to consider in one and the same format of ward round. The economic analysis of the ward round shows that the total daily time consumption for ward round activities in the three wards for physicians and nurses on average amounts to between 40 and 55 minutes per patient corresponding to payroll costs of between DKK 192 and 267 per patient. owever, the time consumption varies significantly from day to day. The results of the analysis suggest that the total time consumption is largest on the ward with the traditional ward round and smallest on the ward with the EPR supported ward round a difference that is mainly attributed to differences in the time consumption of the physicians. Furthermore, the time consumption of the ward round varies with respect to how it is distributed on activities, e.g. how large a part is used on the pre ward round and how large a part is used on the actual patient contact (the ward round). Conclusion All in all the report shows that the ward round players in their daily practice attempt to integrate ideals of clinical efficiency, patient involvement and training. Thus, on an ongoing basis, the ward round players weigh several considerations and objectives pulling in different directions. In the Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 11

12 discussion of the main analysis results it is pointed out that with many different players and several different interests represented in the ward round practice one obvious way of practising the ward round does not exist. owever, based on both the limited data basis of the report and the characteristics of the modern health service it is proposed that it may be appropriate to reorganize the traditional ward round on internal medical wards by: attending to the patients according to requirement; letting the ward round patient contact take place in private; using EPR as a tool for the administrative part of the ward round, e.g. prescription of medicine and cooperation between wards; always having a consultant present during the pre ward round to take care of the training of the junior doctors and to ensure quality and efficiency of medical decisions; formalizing the pre ward round (even more) in order that physicians and nurses different forms of knowledge about the patients condition are exchanged in a dialogue. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 12

13 1 Indledning og formål Stuegang kan ses som en medicinsk teknologi, fordi den har til hensigt at styre det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde omkring patienterne. Stuegangsteknologien skabes i relationer mellem patienter, sundhedsprofessionelle og journaler og derfor anskues stuegang i denne MTV som en social praksis, hvor produktion af viden om det medicinske problem og den behandlingsmæssige løsning er hovedformålet. Stuegang praktiseres aktuelt i et sundhedsvæsen, som er præget af høj grad af specialisering, stadig udvikling af ny teknologi og krav om rationalisering. Da patienterne i dag har liggetider, der er meget kortere end tidligere, stilles der store krav til de sundhedsprofessionelles evne til effektiv planlægning, koordinering og informationsudveksling. Dermed stilles i dag også større krav til stuegangen som den funktion, der samler trådene i patientforløbet. Journalen har altid været en central medspiller i stuegangens styring og koordinering af patientforløb. Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens vedtagelse af en national strategi for anvendelse af IT i sygehusvæsenet foreskriver indførelse af den elektroniske patientjournal (EPJ) i sygehusvæsenet inden udgangen af Anvendelse af det elektroniske medie som bærer af klinisk information kan potentielt ændre arbejdsrelationer og patientkommunikation, herunder ikke mindst stuegangen, der netop er karakteriseret ved en høj grad af informationsudveksling og -bearbejdning, men litteraturstudiet viser, at EPJ s betydning for stuegang endnu kun er sparsomt belyst. Eksisterende litteratur om stuegang handler overvejende om kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale samt forsøg med alternative stuegangsformer (1-27). Denne litteratur har kun i begrænset omfang et eksplicit fokus på de gensidige relationer mellem de organisatoriske rutiner, som afspejles i sundhedspersonalets handlinger og patienters perspektiver samt positioner i hospitalsverdenen, ligesom ressourceforbruget i forbindelse med stuegang er utilstrækkeligt belyst. Der eksisterer således et begrænset forskningsbaseret vidensgrundlag om stuegang som social praksis, og om hvilke betydninger og implikationer stuegang har for de forskellige aktører, ligesom litteraturen kun sparsomt belyser, hvorledes man mest hensigtsmæssigt kan organisere stuegang. Derfor har DSI ønsket at gennemføre en MTV af stuegang med henblik på at tilvejebringe en bred og nuanceret forståelse af stuegang, som forhåbentlig kan bidrage til en diskussion om, hvordan stuegang kan organiseres og gennemføres mest optimalt i det nutidige, moderne sundhedsvæsen. Formålet med denne MTV er at anskueliggøre stuegang som en vidensproduktion, der sigter mod at styre det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde. Stuegang anskues således som en vidensproduktion, der kontinuerligt skabes i relationer mellem læger, sygeplejersker, patienter og journaler. Med empirisk udgangspunkt i observationer af stuegang samt de forskellige aktørers oplevelser og forståelser af stuegang sætter rapporten fokus på stuegang som en kontinuerlig vidensproduktion og analyserer de konkrete relationer, i hvilke denne udfolder sig. På baggrund af et mindre tidsregistreringsstudie af aktørernes tidsforbrug i forbindelse med stuegang analyseres desuden sundhedspersonalets ressourceforbrug. Da stuegang netop handler om at diagnosticere og koordinere patientbehandling, har vi valgt ikke at fokusere snævert på stuegang som selve mødet mellem patient og sundhedspersonale, men også at inkludere andre stuegangsrelaterede handlinger og aktiviteter (i rapporten benævnt før-stuegang og efter-stuegang), hvor arbejdsrelationer udtrykkes, og behandlingsmæssige beslutninger træffes. Dermed sigter rapporten på en samlet analyse af, hvordan stuegang praktiseres i den kliniske hverdag på danske medicinske afdelinger. Rapporten sigter for det første på at opnå en forståelse af de komplekse relationer, som konstituerer stuegang, og dermed synliggøre de selvfølgelige praksisser, der er indlejret i aktørernes måde at Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 13

14 praktisere stuegang på. Stuegang er indlejret i en historisk kontekst, idet den op gennem historien har været en central organisatorisk rutine i sundhedsvæsenet. Den historiske baggrund for stuegang kan derfor være med til at give en forståelse af, hvorfor stuegang praktiseres, som den gør i dag. For det andet sigter rapporten på at diskutere nogle af de praktiske problemstillinger (fx patientkommunikation, koordinering af behandlingsarbejdet, uddannelse af yngre læger, tidsforbrug og indførelse af EPJ), som knytter sig til organiseringen af stuegang i et moderne sundhedsvæsen. Dermed søger rapporten ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv både at belyse stuegang som en central organisatorisk rutine i sundhedsvæsenet og at bidrage til diskussionen om, hvordan denne rutine bedst organiseres. Følgende problemstillinger søges besvaret: vad er den historiske baggrund for stuegang i dag? vordan anvendes stuegang til styring af det centrale diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde, herunder hvilken betydning indførelse af elektronisk patientjournal har for stuegang? vilke sociale forståelser af formålet med stuegang har de forskellige aktører (læge, sygeplejersker, patienter) i stuegangen? vad er de økonomiske konsekvenser af forskellige stuegangsformer? Afgrænsninger For at indsnævre fokus og dermed muliggøre en mere dybdegående analyse undersøges stuegang, som den udspiller sig på tre medicinske afdelinger. Af flere årsager faldt valget på medicinske afdelinger frem for kirurgiske. Dels fordi der på det pågældende tidspunkt var meget fokus på kirurgiske afdelinger på grund af»løkke-posen«, dels fordi flere sundhedsprofessionelle pegede på, at det var på de medicinske afdelinger med mange ældre patienter og store andel af akutte forløb, der var problemer med at få stuegang til at fungere optimalt. Undersøgelsen har sit fokus på selve stuegangspraksissen og organiseringen af denne. Rapporten inddrager ikke kliniske data, 1 ligesom resultater af behandlingen ( health outcomes ) sat i forhold til de forskellige stuegangsformer heller ikke undersøges. Vi forsøger dermed ikke at analysere konsekvenserne af forskellige stuegangsformer på længere sigt, fx i form af komplikationer og behandlingsresultat. Ligeledes er det ikke intentionen at nå frem til en entydig vurdering af den bedste stuegang. Men afslutningsvis diskuterer vi med baggrund i både rapportens analyser og karakteristika ved det danske sundhedsvæsen hvordan forskellige stuegangsformer hver især bidrager til at opfylde nogle af de mange formål, som stuegang ideelt set skal tilgodese. Rapportens opbygning I det følgende skildres først undersøgelsens teoretiske ramme og metode (kapitel 2). Dernæst præsenteres et litteraturstudium af stuegang (kapitel 3), hvor stuegang belyses i et historisk og aktuelt perspektiv. Formålet med litteraturstudiet er dels at belyse den historiske baggrund for stuegang i dag, dels at redegøre for den eksisterende viden om stuegang. erefter følger rapportens egentlige analysedel. Første afsnit i analysedelen (kapitel 4) indeholder en redegørelse for tre forskellige stuegangsformer med henblik på at beskrive arbejdsgangene detaljeret og sammenligne dem. Gennem denne analyse beskrives, hvordan stuegang anvendes til styring og koordinering af det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde. Andet afsnit i analysedelen (kapitel 5) omhandler organisation og patient med fokus på, hvordan stuegang udfolder sig i relationer mellem læger, sygeplejersker, 1 Vi foretager fx ikke en systematisk analyse af journaler og andre kliniske data. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 14

15 patienter og journaler. Via denne analyse anskueliggøres aktørernes sociale forståelser af formålet med stuegang og EPJ s betydning for stuegang. Tredje afsnit i analysedelen (kapitel 6) omfatter en økonomisk analyse, som her indebærer en omkostningsanalyse af det direkte ressourceforbrug i forbindelse med stuegang. Den økonomiske analyse indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af de tre forskellige stuegangsformer samt af EPJ s betydning for stuegang. Dernæst følger en diskussion af undersøgelsens metodiske begrænsninger (kapitel 7). I kapitel 8 besvares rapportens problemstillinger. erefter diskuteres med afsæt i rapportens empiriske data, hvorvidt de forskellige former for stuegang kan tilgodese sundhedspolitiske idealer som effektive kliniske forløb, patientinddragelse og effektiv ressourceudnyttelse. Endelig diskuteres det, hvordan stuegang mest hensigtsmæssigt kan organiseres i det nutidige sundhedsvæsen. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 15

16 2 Teori og metode 2.1 Undersøgelsens teoretiske ramme En traditionel MTV er struktureret omkring fire delelementer teknologi, patient, organisation og økonomi som ofte analyseres separat for først i syntesen at sættes i relation til hinanden. Dette undersøgelsesdesign indebærer ofte, at teknologi, organisation, patient og økonomi behandles som separate enheder frem for som relationelt forbundne. Designet synes fx at lægge op til, at man kan anskue teknologien som en enhed i sig selv og vurdere dens»effekt«på fx organisation og patient. Denne rapport anskuer teknologi i et lidt andet perspektiv. Med baggrund i nyere samfundsvidenskabelige teorier om teknologi og vidensproduktion anlægges det perspektiv, at medicinske teknologier bliver til i relationer mellem sundhedsprofessionelle, patienter, specifikke objekter, sociale forståelser og organisatoriske rammer (15, s. 12). Ud fra dette perspektiv kan teknologi ikke anskues uafhængigt af de mennesker, der realiserer den, hvad enten de er patienter eller behandlere, eller uafhængigt af aktørernes sociale forståelser af teknologien. Teknologien stuegang kan således ikke isoleres til journalskrivning eller til informering af patienter. Stuegang udfolder sig intersubjektivt, det vil sige i relationer mellem specifikke aktører (læger, sygeplejersker, patienter), konkrete objekter (journaler, diktafoner, tavler), organisatoriske rammer og specifikke sociale forståelser af, hvad formålet med denne praksis er. Stuegang kan derfor ikke anskues isoleret fra fx afdelingens organisation, de enkelte læger eller patienter. Ved at anlægge et sådan relationelt perspektiv analyserer vi i denne rapport stuegang som en social proces, i hvilken forskellige aktører skaber viden om, hvad det er, der skal gøres med den enkelte patient og hvorfor. Det vil sige, at vi analyserer teknologien stuegang som en vidensproduktion, der sigter på at nå en forståelse af det medicinske problem og den behandlingsmæssige løsning. Når vi i rapporten refererer til viden, handler det ikke kun om medicinsk viden (dvs. viden genereret inden for et biomedicinsk paradigme). Med viden forstås dette at vide noget og dermed have en forståelse af et bestemt forhold, fx en forståelse af at have ondt i knæet, eller en forståelse af at r. Jensen har demens. Det anvendte vidensbegreb antager derfor, at det ikke kun er de professionelle, som har en viden, men at der eksisterer mange forskellige måder at vide på, som opstår i menneskers praktiske engagement i verden (16), hvad enten dette engagement udspiller sig i et professionelt medicinsk miljø eller i en hverdagspraksis. Viden om stuegang er forskellig afhængig af, om stuegang ses gennem lægers, sygeplejerskers eller patienters optik. Disse stuegangsaktører har overordnet set samme formål med stuegang: at skabe medicinsk viden, så patienten kan blive rask eller stabiliseret med henblik på udskrivelse. Men ser man mere specifikt på de forskellige stuegangsaktører bliver det tydeligt, at de har forskellige forståelser af (viden om) stuegang, ligesom de har forskellige opgaver og forpligtelser i forbindelse hermed. Inden for den ovenfor skitserede teoretiske ramme er viden således altid viden fra en bestemt position (fx lægens position) og er derfor formet af en særlig opmærksomhed på verden (fx at kortlægge det medicinske problem eller forstå og lindre egne smerter). I den forstand er viden intentionel (rettet mod et bestemt mål) (17) og skabt i specifikke relationer (18), fx mellem læger, journaler, et medicinsk videnskorpus og patienternes kroppe. Viden er et socialt forhold snarere end en substans (16). Det vil sige, at»dette at vide«ikke blot skal anskues som en kognitiv aktivitet, der foregår i hjernen, men at viden er en social praksis (19, s.82), gennem hvilken særlige måder at forstå og handle i verden på skabes. I den følgende analyse af stuegang som vidensproduktion undersøger vi, hvordan forskellige vidensformer (måder at forstå på) både er udgangspunkt for aktørernes handlinger i forbindelse med stuegang og samtidig forhandles og (gen)skabes i konkrete dialoger mellem dem under stuegangen. Analysen er ikke opdelt i separate afsnit om henholdsvis patient og organisation. Ved netop at have Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 16

17 fokus på, hvordan vidensproduktionen udfolder sig i relationerne mellem sundhedsprofessionelle, patienter og journaler, forsøger analysen at integrere patient- og organisationsdelen i ét afsnit (kapitel 5). 2.2 Undersøgelsens metode og datagrundlag De anvendte metoder er: Litteraturstudium Feltstudier (observationsstudier, fokusgruppeinterview og individuelle interview samt tidsregistrering) Indsamling af faktuelle data om afdelingerne. Den empiriske del af projektet er udformet som en tværsnitsundersøgelse, hvor der er indsamlet data om tre forskellige eksisterende stuegangsformer. De tre stuegangsformer er: Traditionel stuegang»personlig rådgivning«epj-understøttet stuegang. Disse tre stuegangsformer er valgt med henblik på at analysere forskellige stuegangsformer med henblik på at opnå en nuanceret viden om stuegangspraksisser på medicinske afdelinger i Danmark. Vi stillede som krav, at afdelingerne skulle være sammenlignelige med hensyn til størrelse, patientsammensætning og personalebemanding. Udvælgelsen af de konkrete afdelinger er sket i forbindelse med en workshop om stuegang, 2 som DSI afholdt i foråret På workshoppen viste forskellige afdelinger interesse for at deltage i undersøgelsen. På baggrund af disse interessetilkendegivelser samt de enkelte afdelingers karakteristika udvalgte vi tre afdelinger, som på den ene side praktiserede forskellige stuegangsformer, og på den anden side var sammenlignelige. Disse tre stuegangsformer og afdelinger er således dels valgt på baggrund af, hvilke afdelinger der gerne ville deltage i undersøgelsen, dels på baggrund af et ønske om sammenlignelige afdelinger, men forskellige stuegangsformer. Rapportens datagrundlag er de tre afdelingers stuegangsformer anvendt som cases, der giver en nuanceret og dybdegående indsigt i lige præcis de tre stuegangspraksisser. Rapportens resultater er derfor ikke nødvendigvis gældende generelt for stuegangspraksisser, fx kan stuegang på kirurgiske afdelinger adskille sig væsentligt fra de undersøgte stuegangsformer. Det er derfor vores hensigt at være forsigtige i forhold til at drage generaliserbare og markante konklusioner på baggrund af undersøgelsens datagrundlag og design. På trods af det spinkle datagrundlag og ikke helt optimale design (jf. kapitel 7) mener vi, at det er lykkedes os at frembringe en meningsfuld analyse, som forhåbentlig kan inspirere planlæggere og sundhedsprofessionelle til at tænke stuegang på en ny måde Litteraturstudium Søgning efter relevant litteratur er foretaget i samarbejde med dokumentalister i DSI s bibliotek. Der er blevet søgt på litteratur (se Bilag 1 for søgestrategi) om stuegang i forhold til: et historisk perspektiv et aktuelt perspektiv anvendelse af EPJ i stuegangen. 2 Til workshoppen blev der inviteret deltagere fra en række medicinske afdelinger (fra sygehuse svarende til centralsygehuse). I alt deltog 24 læger og sygeplejersker fra 14 afdelinger. Arbejdet foregik i 4 grupper ud fra et løst struktureret oplæg vekslende med sammenfatning i plenum. Der er taget referat fra de enkelte arbejdsgrupper og foretaget et ekstrakt på tværs af de 4 selvstændige afrapporteringer. Ud over at danne udgangspunkt for udvælgelsen af afdelinger er materialet fra workshoppen brugt til at kvalificere feltstudierne ved at give projektgruppen indsigt i forskellige stuegangsformer og typiske problemstillinger forbundet med stuegang. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 17

18 Vi har valgt kun at søge på den danske litteratur om stuegang i den del af litteraturstudiet, der fokuserer på stuegang i et aktuelt perspektiv. Dette skyldes, at udvikling og forsøg med stuegangsformer i det danske sundhedsvæsen har størst relevans i forhold til undersøgelsens formål og problemstillinger Feltstudier Der blev gennemført feltstudier på: Medicinsk afdeling M, Københavns Amts Sygehus i Glostrup traditionel stuegang (forår 2003) Medicinsk afdeling M, Sygehus Vestsjælland, Medicinsk Center, Kalundborg Sygehus personlig rådgivning (efterår 2003) Medicinsk afdeling B 1-2, Kolding Sygehus EPJ-understøttet stuegang (vinter ). Feltstudierne bestod af observation, fokusgruppeinterviews med henholdsvis læger og sygeplejersker, individuelle patientinterviews og registrering af lægers, sygeplejerskers og sekretærers tidsforbrug i forbindelse med stuegang. Observationsstudier På hver afdeling fulgte to projektmedarbejdere henholdsvis en læge og en sygeplejerske, som skulle gå stuegang, gennem det meste af en dagvagt. Observationerne blev foretaget to forskellige dage, dvs. der i alt blev foretaget fire selvstændige observationer af dagvagter med henholdsvis to læger og to sygeplejersker. På Kalundborg Sygehus blev der imidlertid foretaget tre observationer af lægerne, idet de første to dagvagter var bemandet af yngre læger, hvorfor der var et ønske om også at observere stuegang, når den blev varetaget af en overlæge. Ligeledes blev der på Glostrup Amtssygehus foretaget en ekstra dags observation, idet en ny projektmedarbejder skulle sættes ind i feltet. Observationerne blev foretaget ved hjælp af en observationsguide (se Bilag 2), og observationerne blev nedfældet løbende på en blok. Notaterne blev efterfølgende bearbejdet til en sammenhængende beretning om, hvordan stuegang havde fundet sted på de pågældende observationsdage. Al data fra observationsstudierne blev herefter kategoriseret og kondenseret både lodret (for hver enkelt afdeling) og horisontalt (på tværs af afdelinger). Fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker På hver afdeling blev der foretaget fokusgruppeinterviews med henholdsvis en gruppe læger og en gruppe sygeplejersker. Fokusgrupperne bestod af 4-7 personer, som den lægelige kontaktperson på afdelingen og afdelingssygeplejersken havde udvalgt på baggrund af vores ønsker om, at deltagerne skulle være forskellige med hensyn til anciennitet. Fokusgruppeinterviewene fungerede godt, idet en reel diskussion mellem de forskellige deltagere blev etableret. Intervieweren styrede denne diskussion, således at de relevante emner blev diskuteret, og alle deltagere kom til orde. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført af en interviewer ved hjælp af semi-strukturerede interviewguides (se Bilag 3), og varede to timer. En referent noterede interviewpersonernes udsagn, og derudover blev interviewene optaget på mini-disc. Fokusgruppeinterviewene blev efterfølgende transskriberet af referenten på baggrund af dennes notater suppleret med aflytning af det optagede interview. De fleste fokusgruppeinterviews blev transskriberet som referater (dvs. som kondenserede meningsudsagn), mens et enkelt af praktiske årsager blev transskriberet ordret. 3 Følgende supplerende udenlandske litteratur, bl.a. identificeret via fritekstsøgning i Medline, anvendes i rapportens analysedel: (20-23). Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 18

19 Individuelle interviews med patienter Der blev gennemført individuelle interviews med 6-9 patienter på alle tre afdelinger. De fleste patientinterviews blev gennemført i forlængelse af, at intervieweren havde observeret dagens stuegang på afdelingen, således at intervieweren havde overværet den stuegang, som den interviewede patient deltog i. Dette var dog ikke praktisk muligt at gennemføre med samtlige af de interviewede patienter. De respektive afdelingssygeplejersker udvalgte patienter til interview. Af etiske og kommunikationsmæssige hensyn udelukkede vi svært syge patienter fra undersøgelsen. 4 Sygeplejerskerne fik mundtligt tilsagn fra relevante patienter og udleverede derefter et brev om informeret samtykke, som patienterne underskrev. Brevene blev lagt i patienternes journal. I alt blev 17 kvinder og 5 mænd interviewet. Gennemsnitsalderen var 67 år. Interviewene blev gennemført ved hjælp af en struktureret interviewguide (se Bilag 4), blev optaget på mini-disc og efterfølgende transskriberet ordret. Alle patienter blev lovet anonymitet ved hjælp af tilsløring af personlige data som navn og alder. Tidsregistreringsstudie Den økonomiske del af MTV en omfatter en opgørelse og i det omfang det er muligt sammenligning af det direkte ressourceforbrug målt ved tidsforbruget for forskellige personalegrupper for hver af de tre stuegangsformer, der er repræsenteret i analysen. For hver stuegangsform er der foretaget en registrering af tidsforbruget til henholdsvis forberedelse af stuegang, gennemførelse af stuegang og opfølgning på stuegangen. Registreringen omfatter tidsforbruget for læger, sygeplejersker og sekretærer. Tidsforbruget er opgjort ved, at det personale, der har været involveret i stuegangen, hver dag selv har registreret start- og sluttidspunktet for en række definerede stuegangsaktiviteter. Afgrænsningen og definitionen af, hvilke aktiviteter der skulle indgå i tidsregistreringen, er foretaget i samarbejde med de involverede personalegrupper på afdelingerne. En del af aktiviteterne er fælles for læger og sygeplejersker, fx»før-stuegang«og selve stuegangsrunden, mens andre aktiviteter udføres af de to personalegrupper hver for sig, fx læsning af journal/sygeplejekardex samt opfølgning på stuegang. Da det kan være vanskeligt at indpasse tidsregistrering i en travl hverdag, er det forsøgt at tilrettelægge tidsregistreringen så enkelt som muligt. Det har således været en forudsætning, at de stuegangsaktiviteter, der indgik i tidsregistreringen, var velafgrænsede og tidsmæssigt sammenhængende. Som følge af forskelle i organiseringen af stuegangen samt andre forskelle i arbejdstilrettelæggelsen på de tre afdelinger er aktiviteterne inkluderet i tidsregistreringen forskellig fra afdeling til afdeling. Der er for hver afdeling udarbejdet et registreringsskema pr. personalegruppe med angivelse af de stuegangsrelaterede aktiviteter for den pågældende personalegruppe. Udover tidsforbruget er indhentet oplysninger om antal indlagte patienter i afdelingen. De anvendte registreringsskemaer med tilhørende definition af aktiviteter og vejledninger er vist i Bilag 5. Registreringen er foretaget alle hverdage over en periode på 14 dage. Skemaet er enten udfyldt løbende over dagen eller sidst på dagen, efter alle aktiviteter tilknyttet dagens stuegang er afsluttet. Der er ikke medregnet omkostninger til materialeforbrug, da dette udgør en begrænset udgift sammenlignet med lønudgiften. Der er heller ikke medregnet omkostninger til edb-udstyr på den afdeling, der anvender EPJ, idet EPJ ikke primært er anskaffet af hensyn til afholdelse af stuegang. 4 Vi valgte at ekskludere følgende patienter: patienter med cancer i sent stadium, patienter i terminalstadium, patienter med manglende taleevne (fx afasi), patienter med stærk hørenedsættelse, patienter med demens og patienter, som er»dårlige«og ikke i stand til at lade sig interviewe. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 19

20 Faktuelle data om afdelinger Der blev udarbejdet en standard skabelon til overordnet beskrivelse af afdelingerne, som alle afdelinger har udfyldt. Af skabelonerne fremgår karakteristika ved patienterne, aktivitet, personale og fysiske rammer (se Bilag 6). 2.3 Analyse og fortolkning af data Beskrivelse af teknologien stuegang Arbejdsgange og arbejdsopgaver i forbindelse med stuegang (kapitel 4) er analyseret på baggrund af observationsstudierne, faktuelle data om afdelingerne og fokusgruppeinterview med læger og plejepersonale. Redegørelsen er deskriptiv og sigter på at introducere både stuegang som generelt fænomen og de respektive stuegangsformer inkluderet i undersøgelsen. Redegørelsen har dermed fokus på de opgaver, der udføres i forbindelse med stuegang frem for på de enkelte aktørers handlinger og perspektiver Analyse af patient og organisation I den første analysefase af organisation og patient (kapitel 5) blev data fra observationer, fokusgruppeinterviews og patientinterviews genstand for en åben kodning foretaget på tværs af afdelingerne. Gennem den åbne kodning gives data kodenavne, der beskriver den pågældende hændelse eller udsagns idé eller betydning, og på den måde opnås et overblik over temaer i det empiriske materiale. I denne fase tolkes data i forhold til en selvforståelses kontekst, hvor tolkningen munder ud i en omformuleret opsummering af meningen med informanternes udsagn, sådan som fortolkeren har forstået dem (24). I anden analysefase sammenlignes de forskellige koder for at se, om de siger noget om det samme tema eller andre temaer. På den måde nuanceres kodningerne, som derefter samles i analysekategorier, der beskriver kategoriens indhold. I denne fase tolkes data i forhold til en kritisk common sense-forståelse, hvor fortolkeren forholder sig kritisk til informanternes udsagn. Almindelig viden inddrages for at forstærke og berige fortolkningen af et udsagn. I tredje analysefase tolkes data i forhold til undersøgelsens teoretiske ramme. Denne tolkning overskrider ofte informanternes selvforståelse og går videre end den kritiske common sense-forståelse (24) Økonomisk analyse Data fra tidsregistreringsskemaerne er analyseret i Excel regneark. Der er foretaget en beregning af det samlede gennemsnitlige tidsforbrug pr. dag og det gennemsnitlige tidsforbrug målt pr. indlagt pr. dag. I det omfang der ikke er udfyldt skemaer for alle dage i registreringsperioden, eller tidsregistreringen ikke er komplet i de udfyldte skemaer, er det gennemsnitlige tidsforbrug beregnet på grundlag af det antal dage, hvor der foreligger en registrering. Der er foretaget en vægtning af tidsforbruget med gennemsnitlige lønninger 5 på landsplan for de involverede personalegrupper. Der er herefter gennemført en sammenligning af tidsforbruget på de tre afdelinger. Som baggrund for vurderingen af forskelle i tidsforbrug diskuteres, hvorvidt tidsregistreringen på de tre afdelinger er sammenlignelig og dækker de samme opgaver. For at undersøge om de beregnede forskelle i tidsforbrug imellem de tre afdelinger er statistisk signifikante, er anvendt Wilcoxon Signed Rank test. 6 5 Kilde: 6 Denne non-parametriske test anvendes, når der er tale om forholdsvis få observationer, og når det ikke kan antages, at data er normalfordelte. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion 20

STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning

STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1) DSI Rapport 2006.02 Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1)

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1) PATIENTERS OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES OPLEVELSER AF BEHANDLING OG PLEJE - EN ANALYSE BASERET PÅ PATIENTER BEHANDLET FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT En sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens?

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Nordisk kongres: Sygehuse i Fremtiden, Randers 10. september 2010 Outline of the presentation Future patients

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (8) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(1) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (6) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Gøre status Sætte projektet i bredere perspektiv Lægge op til senere strategisk dialog. Smagsprøve i dag. Fra effektivitet til kvalitet og effekt 1 Intention Skabe

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Danske Bank Leadership Communication

Danske Bank Leadership Communication Danske Bank Leadership Communication Morten Dal - Chief Communications Advisor Info-netværkskonferencen 7.- 8. oktober Munkebjerg Hotel Vejle 09-10-2013 2 3 3 Agenda slide Background MOVE Feedback reports

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Resultater og anbefalinger fra sidste år

Resultater og anbefalinger fra sidste år Resultater og anbefalinger fra sidste år ICOA Interdisciplinary research on how to analyze, design and redesign private and public organizations to secure their ability to excel now and in the future.

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen?

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Elektronisk medicinering Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Henriette Mabeck (hm@dsi.dk) Seniorprojektleder, ph.d. Min undren.. Hvorfor foregår mange rutiner og opgaver (incl. opgaver med

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Foci Muligheder Patienten Medarbejderne Organisatorisk struktur og ledelse Nye arbejdsgange

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?

Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,

Læs mere