FORORD. Vi må skabe en god cirkel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. Vi må skabe en god cirkel"

Transkript

1 2 FORORD Vi må skabe en god cirkel Foto: Kirsten Persson Dette nummer af DANSK er blevet til i tiden lige op til sommerferien, i tiden hvor alle enten stresser af sted for at rydde borde inden et velfortjent ferieliv eller lader op til at boltre sig i avisernes agurketid. Hvad der er hvad, kan det være vanskeligt klart at gennemskue. I skrivende stund kommer der fx meldinger om at en kommune vil spare på lærerlønnen under dække af den ny løns indførelse, at der etableres vikarbureauer for folkeskolen samt at undervisningsminister Ulla Tørnæs ser et stort, kvalitativt spring fremad i sit længe bebudede idékatalog. Sidstnævnte synes ret luftigt, og derfor særdeles velegnet til agurketidsøvelser. Men det har trods alt et for alle uddannelsesformer et præg af etablering af et kaos, kaldet fleksibilitet, som det er værd at forholde sig til eller måske snarere stritte imod, fordi det næppe kan gøres sandsynligt for nogen der arbejder i skolen at børn lærer bedst under fleksibilitetens rammer. Tværtimod vil den grundlæggende fleksibilitet fremme børnenes oplevelse af kaos og rodløshed. Ministerens ideer skal ses som svar på blandt andet for ringe faglighed i folkeskolen og for få udfordringer til de stærke elever, forhold der har haft mediernes bevågenhed med skabelsen af en ond cirkel til følge fordi de rummer elementer af sandhed, men også af handlingslammende forenklinger. Man kunne ønske sig at denne onde cirkel kunne blive brudt ved dialog mellem skoleejerne i kommunerne og ministeriet. Men meget tyder på at der er store forskelle på det der er forvaltningsbilledet af skolen og det der sker i skolens dagligdag. Meget tyder på at den nye mål- og rammestyringsmekanisme er så succesbaseret at den ikke har synderlig plads til den virkelighed der skaber udvikling af det der kan gøres bedre. Meget tyder på at man i den decentraliserede forvaltningsstruktur taler bedre opad i systemet til politikerne end nedad til lærerne. Jeg kan således nævne at Kommunernes Landsforening har udnævnt Næstved Kommune til deres IT-mønster-kommune på skoleområdet, men mine samtaler med lærere der har besøgt kommunen for at hente inspiration, har afsløret at systemet fungerer bedst på forvaltningens skrivebord. For at sige det blidt. Og samtidig kunne landets lærere i Folkeskolen læse om de økonomiske problemer der knyttede sig til mønstervirksomheden. Dette og mange andre eksempler har fået os i Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion til at nedtone troen på at den onde cirkel omkring folkeskolen vil og kan blive brudt af andre end dem der befinder sig i skolens dagligdag og virkelighed. Derfor vil vi på mange fronter intensivere arbejdet med at sprede god praksis. Det vil ske via vores hjemmeside hvor dansklærere kan hente inspiration og placere ditto. Det vil ske via vores kursusafdeling som tilbyder kurser om god praksis, men som også i samarbejde med dansklærere vil kunne etablere nye, praksisrettede kurser. Det sker selvfølgelig som vanligt gennem vort forlags udgivelser. Og det vil ske gennem en ændring af tidsskriftet DANSK hvor vi i fremtiden både vil udkomme hyppigere og med mere stof fra skolens hverdag. I dette nummer er der samtaler med lærere og elever samtaler der tilsammen søger at pejle en virkelighed hvor elever lærer meget mere end undervisningens klare mål sigter imod, hvor elevers undren i en situation er kimen til pionerånd i et helt forløb, og hvor kolleger tilbydes næring af et par læreres begejstring for et nyt fagligt materiale som på den anden side får de begejstrede til at reflektere over hele deres planlægning. Vi vil som sagt fremover lægge vægt på at sprede sådanne autentiske billeder af en folkeskole i konstant, reflekteret bevægelse mod en bedre praksis. For at kunne leve op til denne hensigt vil vi selvfølgelig gerne have henvendelser fra lærere der ønsker at delagtiggøre andre i deres overvejelser og praksis eller fra lærere der gerne vil gøre opmærksom på kollegers indsats. På den måde ønsker vi i DANSK og i Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion at bidrage til skabelsen af en god cirkel for udviklingen af folkeskolen. Godt nyt skoleår! Jens Raahauge

2 3 Mennesker på flugt Essaykonkurrencen Mennesker på flugt en essaykonkurrence Sidste nummer af DANSK var oplægsmateriale til den essaykonkurrence som vi afholdt i samarbejde med Læger uden grænser. Konkurrencen blev kvantitativt en succes med flere end 1200 besvarelser inden fristens udløb, og faktisk kommer der stadig bidrag dumpende ind ad brevsprækken her fire måneder senere. Kvalitativt stod konkurrencen bestemt også mål med vore forventninger - og i det følgende bringer vi vinderbesvarelserne fra de tre kategorier, så enhver selv kan tage niveauet i øjesyn. De repræsentanter fra Læger uden grænser som deltog i arbejdet, var særdeles tilfredse med resultatet, både med spredningen af budskabet og med indholdet i besvarelserne. Det var et gennemgående træk i elevernes overvejelser at flygt- ninges vilkår blev belyst med megen empati, men også at kulturmødet blev nuanceret beskrevet og vurderet. Set ud fra et dansklærersynspunkt kunne man glæde sig over stor skrivelyst, men også undre sig over at næsten halvdelen af besvarelserne var udformet som noveller eller digte, til trods for at konkurrencen havde ordet essay i sin titel og at oplægsmaterialet beskrev karakteristiske træk ved essaygenren. Noget kunne tyde på at skrivelysten prioriteres meget højt i skolen på bekostning af genrekrav til skrivningen, altså at den kreative skrivning dominerer i forhold til den procesorienterede skrivning. Et andet forhold der gjorde indtryk på os var de mange følgebreve der kom, især fra dansklærere, men også fra forældre. Heri blev der sagt tak for initiativet fordi temaet var væsentligt, men i mange tilfælde kom tilføjelsen at det var stærkt animerende for eleverne at der var en modtager, at der var nogen at skrive til. Dette basale behov for autenticitet i arbejdet med skriveprocessen - og i det hele taget i arbejdet med elevernes udtryk er et problem i skolen, og vi vil gerne høre fra lærere og elever om måder at tilgodese dette aspekt på. Det er væsentligt at det for børn har mening at have en mening. Endelig er det værd at nævne at konkurrencen har nydt bevågenhed ud over sin afslutning. En del lærerstuderende har rekvireret besvarelser til deres eksamensopgaver, og de har fået materiale i anonymiseret form. Og en del lærere blandt andet for elever der har deltaget i konkurrencen har rekvireret vinderessays der skulle bruges som tekster ved den mundtlige afgangsprøve. DANSK, nr. 1, 2002, altså konkurrenceoplægget som vi synes er blevet ganske vellykket ligger fortsat til fri afbenyttelse på vores hjemmeside. Og på baggrund af erfaringerne med og de mange henvendelser omkring konkurrencen vil vi søge at få etableret lignende initiativer i fremtiden. Jens Raahauge

3 4 1. præmie i essaykonkurrencen Mennesker på flugt, skoleår SKAL VI VÆRE VENNER? Af Sofie Vestergaard, Thisted Jeg ser mig selv som et godt menneske. Jeg drikker helst økologisk mælk og er imod de store svineproducenter. Jeg synes det er synd for børnearbejderne, selvom jeg godt kan se, hvorfor man ikke kan boykotte deres arbejdspladser. Sammen med nogle veninder betaler jeg til et ulandsbarn, så vi i det mindste hjælper én, der har det værre end os. Jeg kan se ud over min fregnede næsetip og har overskud til dem, der er svagere end mig. Alt i alt ser jeg mig selv som et politisk korrekt menneske. Når det kommer til de fremmede alle indvandrerne og flygtningene kan jeg se al mulig grund til at lukke dem ind i mit land. Jeg tilhører en meget lille årgang og vil med glæde dele arbejdsplads med alle racer så står jeg til gengæld ikke alene med en kæmpehøj skat. Jeg er klar over hvor heldig jeg er over Danmarks overflod og er parat til at dele. Det er spændende med et multikulturelt samfund. Jeg kan se fordelene ved at opleve og lære hinandens kulturer at kende. Jeg vil gerne have dem som naboer, kolleger, taxichauffører ja endda som direktører og chefer. Bare de opfører sig pænt. Jeg er overbevist om, at de ting jeg ser i aviser og fjernsyn kun er de værste nyheder og fryder mig over solstrålehistorierne integration kan virkelig lykkes, når bare begge parter gør en indsats. Men jeg er begyndt at tvivle. Er jeg så god, som jeg tror jeg er? Tvivlen er dukket op efter en vinterdag for nogle måneder siden. For en gangs skyld tager jeg den bus ind til

4 5 Thisted, hvis rute går forbi AMU-centeret. Den tomme bus fyldes af mennesker med en langt skønnere hudfarve end min vinterblege hud. Mennesker med farvestrålende tøj og fremmede, krydrede dufte, mennesker, der smiler og griner og larmer. De udformer ord på alverdens sprog, som jeg kan lytte til længe uden at være i stand til at bryde koden. De fylder bussen på en helt anden måde end min buschauffør er vant til. Måske er det derfor han altid stopper bussen flere meter fra dem, beder dem om at stå der, hvor bussen holder, mens han konsekvent tjekker deres buskort selvom de står der hver dag. Men denne dag træder en dreng ind i bussen. Han må cirka være på min alder og jeg tror han er somalier, for dem har vi mange af her. En forarget mand fortalte engang min far, at han ikke lejer sin lejlighed ud til somaliere, for de spejler æg på kogepladen og brækker lågerne af køkkenskabene. Jeg kan nu godt se bort fra somaliernes påståede køkkenvaner, da drengen sætter sig ved siden af mig, selvom han kunne vælge hvilket som helst andet sæde. Han sidder i en kæmpestor dynejakke som ser helt malplaceret ud til hans eksotiske udseende. I min landsbybus taler man ikke med dem man ikke kender, og hvis man gør er det kun upersonlige spørgsmål. Men det første drengen spørger mig om, efter at vi har kørt lidt, er hvad mit navn er. Jeg svarer

5 6 og spørger ham og vi taler lidt frem og tilbage. Han snakker temmelig godt dansk og med lidt hjælp fra mig går samtalen fint. Efter 3 minutter kommer det lammende spørgsmål, der får mig til at tvivle på min godhed: Hvorfor er det så svært at få venner i Danmark? Når jeg siger hej, kigger de ned i jorden. Jeg er ikke forberedt på denne drejning i vores samtale og mumler hurtigt et eller andet om at vi danskere er generte, og det er nok nemmest hvis man har en fritidsinteresse til fælles eller går i skole sammen. Drengen spørger om noget nyt, men da jeg efter 3 4 forsøg ikke har forstået, dør vores samtale ud. Vi står af bussen, og jeg smiler til mit korte bekendtskab inden jeg skynder mig videre. Det var ikke lang tid vi havde sammen. Alligevel kan jeg ikke få denne 5 minutter lange samtale ud af hovedet. Dér har jeg siddet som repræsentant for hele Danmarks befolkning og på en busturs længde skullet forklare, hvorfor vi ikke tør se denne sympatiske og helt harmløse dreng i øjnene. Et spørgsmål med sådan en dybde og alvor har jeg aldrig prøvet at blive stillet helt uforberedt. Jeg følte mig simpelthen sårbar. Det var ikke længere muligt at gemme sig bag humor og smarte bemærkninger, for spørgsmålet var lige på og hårdt. Jamen, hvorfor? Kunne jeg ikke bare have klappet ham på skulderen, skrevet mit telefonnummer på en lap papir og sagt: Nu har du en ven. En rigtig dansk ven, der kan vise og forklare dig om medisterpølse, grundloven og drukfester. Det eneste jeg kræver i tilgift er at få at vide, hvorfor I ikke bruger en stegepande til jeres spejlæg. Måske kunne vores korte møde danne grundlag for et venskab, der kunne spire og vises frem som et blomstrende eksempel. Vores vennekredse ville hurtigt infiltreres og ingen skulle længere være bange for i et kort øjeblik at møde hinandens øjne. Men jeg har travlt. Jeg tager ansvar i mange andre situationer. Jeg har en skole, der skal passes, en familie, jeg gerne vil se mere til, og venner jeg ikke kan undvære. Har jeg plads til et venskab, der uden tvivl vil være mere besværligt og kræve en større indsats end andre? Sammen med mine venner har jeg skole, fester, efterskoleophold og barndomsminder. På hvilket grundlag kunne vi to, efter en kort bustur, danne et ægte venskab? Lige umiddelbart har vi intet til fælles. Vi har helt sikkert meget vi kan lære hinanden. Jeg vil gerne vide hvordan det er at være usikker, bange. Jeg har aldrig prøvet det. Hvordan er det at være på flugt? Hvordan har man det, når man bliver afskåret fra sin familie, sine venner, sit kedelige, men alligevel dyrebare og trygge hverdagsliv? Hvordan starter man et nyt liv i et land, langt fra ens egen kultur, hvor det åbenbart kun er muligt at få venner med samme baggrund som en selv? Jeg vil vide det. Men hvor meget vil jeg ofre, hvor meget ansvar vil jeg tage? Er det mit ansvar? Er det måske ikke staten og kommunen og alle dem, der bestemmers skyld, at vi ikke har de rigtige betingelser for at blive venner? Måske kunne vores venskab holde i sømmene. Men vil det falme af de småfascistiske blikke, vil det mørnes af skarpe bemærkninger? Måske vil det holde en hel livstid uden at blive slidt? Mens vi snakkede tænkte jeg ikke på konsekvenserne. Har jeg nu ødelagt hans billede af danskerne? Nu vil han se os som smilende, venlige, men uden rygrad og overskud når man prøver at nå ind til det væsentlige. Mener han at vi er venner næste gang vi ses? Eller ville han bare høre en danskers synspunkt og bekræfte sin egen påstand om hvor dumme vi er? Vi danskere er ansvarsfulde folk, der efter lidt uenigheder lader flygtninge komme ind i vores land. De får en seng under et tag, som ikke er truet af bombenedslag, et køleskab, hvis indhold kan fylde maverne. Men der er også alt. Er det ikke på grund af de materielle goder de er kommet? Nu vil de vel ikke også kræve at vi skal snakke med dem, lære dem om, hvordan vi er? De er her bare på visit for at nasse, og vi behøver ikke vise dem nogen særlig interesse. Jeg ved det ikke, men jeg har på fornemmelsen at det er os selv, der går glip af vigtige og spændende forandringer. Snyder vi ikke os selv når vi ikke prøver at nærme os de fremmede, men holder fast i de fedtede frikadelletraditioner? Er et mangfoldigt samfund ikke et rigere samfund end et homogent? Er forskelligheder ikke en styrke? Måske ville denne bustur ikke betyde meget for andre danskere. De bor dør om dør med flygtninge, køber ind i indvandrerforretninger og har set tilstrækkeligt mange respektløse immigranter til at en lille drengs triste bemærkning ikke rammer så dybt. Men jeg kommer fra Sennels en lille landsby hvor alle kender alle og stort set ingen skiller sig ud. Og de flygtninge, der bor i den nærliggende by Thisted ser man kun noget til, når de kommer gående i grupper nede i byen. Jeg har aldrig været med til et ungdomsarrangement hvor vi blev blandet. Jeg har gået i klasse med én fra Bosnien, som alligevel hellere ville gå sammen med sine bosniske veninder, så vi kom aldrig til at snakke om mere betydningsfulde ting end lektier og skole. Jeg er aldrig blevet konfronteret med de problemer og glæder man kan opleve sammen. Derfor kan 5 minutter med et rammende spørgsmål pludselig få stor betydning for hele min tænkemåde. Før bildte jeg mig selv ind, at det var nok at stemme på de rigtige partier så var min gode samvittighed sikret. Men jeg ser nu, at politikerne og myndighederne kun spiller en mindre rolle, når det gælder om at flygtningene føler sig velkomne og imødeset. Jeg kan gøre en indsats for, at de ikke længere føler de er på flugt. Jeg kan hjælpe til med at vise, at Danmark kan være et hjem for alle også for min egen skyld. Men er jeg klar til at brede armene ud næste gang jeg møder en trist skæbne? Jeg bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene: oddsene for at blive kammerater på en kort bustur er ret dårlige. Jeg er nødt til at have andre betingelser før jeg er 100% klar. Men indtil da vil jeg tænke på den bustur og drengens mørke øjne, når jeg bliver alt for selvtilfreds. Jeg kan gøre det bedre. Sofie Vestergaard

6 7 1. præmie i essaykonkurrencen Mennesker på flugt, skoleår Mennesker på flugt Af Ask Holmsgaard, Bagsværd Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt. Man kan se en stor rund måne bag et tyndt skydække. Der står lygtepæle med jævne mellemrum i den ellers ret døde, lille by. Vi stiller vores rygsække. De er tunge af soveposer, liggeunderlag, mad, slik, regntøj, lygter, skiftetøj, presenning og spritblus. For os tropsspejdere (13-15 år) går Nathejk i hovedtræk ud på, at man i patruljer skal fragte bestemte genstande fra post til post. Samtidig er der seniorer (over 16 år), der skal fange os og prøve at fratage os genstandene. Hejken er vist 50 kilometer i fugleflugt. Jeg er allerede træt. Det er koldt. Hvorfor meldte jeg mig dog? Forude venter et af spejdernes hårdeste løb. Jeg kunne have ligget hjemme i sofaen og set fjernsyn I stedet står jeg her, som en iransk flygtning, der har forladt alt hvad han er vant til, for at drage af sted mod et fjernt mål. Vi er nu omkring 300 spejdere på pladsen. Endelig bliver det muligt at tjekke ind. Snart efter er vi forsynet med et kort, som viser området frem til første post. Vi skal på en vigtig mission. Vi får opskriften på den gift, der kan dræbe dragen. Den må endelig ikke blive taget af fjenden! Det lyder sgu da total griner! lyder det fra én af den andre i patruljen. Vi er fem: Thomas, Peter, Marie, Morten og mig. Nu kribler det faktisk lidt i fødderne for at komme af sted. Mens Morten studerer kortet, skal vi finde ud af, hvor opskriften gemmes. Hvor ville den iranske flygtning gemme de penge, han har med på rejsen? Ikke i lommen, det er for indlysende. Ingen må kunne gætte, hvor de er. Som flygtning er man lovløs. Man har ingen rettigheder. Hvis nogen tager ens ejendele, er der ingen man kan beklage sig til. Vi ender med at putte opskriften i en plasticpose, knude på og ned i en feltdunk med vand. Vi er ikke engang kommet ud af byen, før vi får øje på et par cyklister. Det er uden tvivl seniorer, hvem skulle ellers cykle rundt i regnvejr klokken halv tolv om aftenen? Vi skynder os i skjul bag en varevogn. Vi kan høre, at cyklisterne kommer tættere på. De er vist drejet ned ad den vej, vi er på. Da de cykler forbi, ser de begge på os, men kører bare videre. De var åbenbart ikke seniorer. Hvor må vi have set underlige ud. Fuldstændig skrækslagne. Smågrinende går vi videre, men den gode stemning bliver hurtigt ødelagt, da vi hører nogen råbe. Det er for sent at flygte, da de tre seniorer kommer løbende. Hvis vi giver dem vores ting, får vi lov til at gå. Men den iranske flygtning har kun penge nok til bestikkelse én gang. Den første gang giver vi ikke op uden kamp. De følger os til en parkeringsplads, næsten helt tilbage hvor vi kom fra. På pladsen er der fire-fem andre patruljer, som vi deler skæbne med samt nogle seniorer. Vi tømmer rygsækkene, vi bliver visiteret og vores bagage rodes igennem. De finder intet. Den iranske flygtning var heldig denne gang. Vi går videre. Fra nu af er vi endnu mere forsigtige. Vi er kommet ud af byen. De hårde og bulede stubmarker gør det svært at gå, men foruden cykler har seniorerne også biler, så vi går ikke nær vejene. Der bliver taget hul på en pose slik. Pludselig står vi foran et vandløb. Morten studerer kortet længe og konstaterer, at der kun er to broer over vandløbet, men at de nok er svært bevogtede af seniorer. Vi beslutter at komme over på en anden måde. Peter går straks i gang med at ruske i et dødt træ. Til vores store overraskelse lykkes det ham faktisk at vælte træer ned over vandløbet. Uden tøven balancerer han over på den anden side. Jeg må indrømme, at jeg ryster af frygt, da jeg selv træder ud på stammen. Hvis jeg skvatter, eller hvis stammen knækker, vil jeg ende i det iskolde vand. Lang tid efter er vi alle sammen på den anden side af åen. Den iranske flygtning har krydset grænsen til Tyrkiet. Nu er han ikke blot langt fra mål; han er også langt fra

7 8 start. Han er træt, men har ikke tid til at sove allerede. Han skal videre. Mange gange smider vi os ned, fordi en bil passerer. Jeg er begyndt at tvivle på at der overhovedet er en risiko for at de er seniorbiler. Thomas sakker bagud, vi andre er også meget trætte. Vi venter eller holder pause, næsten for hver 300 meter. Pludselig er der én der råber, at der er en senior efter os. Vi begynder alle sammen at løbe. Først 150 meter efter viser dte sig at det er Peter, vi løber fra. Han var stoppet op for at binde sit snørebånd. Mon Morten overhovedet ved, hvor vi er? Fredag nat bliver til lørdag morgen. Thomas sætter sig ned og siger, at han ikke kan mere. Peter bærer allerede hans taske. Efter et langt hvil lykkes det os at overbevise ham om, at der ikke er så langt til post 1. Dette viser sig dog ikke at passe helt. Først omkring midnat når vi frem til posten. Der står et par mænd i færd med at pille et stort telt ned. De fortæller, at posten blev lukket for fem timer siden. Thomas er nærmest grædefærdig og vil under ingen omstændigheder fortsætte. Den iranske flygtning vidste godt at der muligvis ville være nogen af hans holdkammerater, der ikke ville kunne klare det. Kun de stærkeste overlever. Vi andre får udleveret en lille pose, der vist indeholder ingredienserne til giften. Vi får også endnu et kort, der viser området frem til post 2. Vi har kun gået en fjerdedel af turen og vi skal være fremme ved mål før klokken fem i morgen tidlig. Vi kan i det mindste glæde os over, at der ikke er nogle seniorer så langt bagude. Vi går hurtigt og vi holder ikke så mange pauser. Den ene kilometersten efter den anden forsvinder bag os. Pludselig siger Morten, at han ikke ved, hvor vi er. Det viser sig

8 9 at vi er gået ti kilometer i den forkerte retning og er endt uden for kortet. Vi er nærmest fortvivlede, da vi begynder at gå tilbage den samme vej, vi kom ad. Morten siger, at han ikke går længere end til posten. Tiden føles evig. Vi går og går. Markerne synes uendelige. Men alligevel kommer posten nærmere. Solen er næsten forsvundet bag horisonten, da vi kommer til posten. Den er først lige lukket og der er også et par andre patruljer. Vi får det tredje og sidste kort og en pilespids, vi egentlig skulle have lavet selv. Der er ikke så langt til post 3 og der er heller ikke så langt fra post 3 til mål. Uden Morten fortsætter vi. Vi kan faktisk godt nå det, hvis vi ikke holder for mange pauser. Den iranske flygtning har måttet sige farvel til to rejsekammerater, men han har håb forude, håb for en bedre fremtid. Gad vide hvad der fylder mest. Håbet? Uvisheden? Savnet? Han forlod alt. Han har stadig familie tilbage i Iran. Lever de mon endnu? Trætheden gør ham nærmest svimmel. Jeg har faktisk ikke sovet af betydning siden fredag morgen. Vi går i uendelig lang tid. Vi er fuldstændig uforberedte, da et par seniorer kommer cyklende. For den iranske flygtning er pengene vigtige, men hvis han kan bestikke sig ud af denne situation, vil det give en større chance for at nå målet. Desuden vil de muligvis tage pengene alligevel. Vi slipper af sted med at give dem pilespidsen og posen. Det er nu bælgravende mørkt. Vi går tyve meter ved siden af en lille vej. Hvis der kommer nogen, kan vi nå at gemme os. Vi har ikke kræfter til at tale sammen. Det givet et sæt i mig da der pludselig, lige foran os, sidder nogle mennesker. Jeg skal lige til at skrige. Det løber mig koldt ned ad ryggen, da de pludselig er væk. Efterhånden begynder flere og flere syner at dukke op. Da der pludselig sidder en mand i et træ og vinker til mig, er jeg lige ved at græde. Den iranske flygtning er bange. Meget bange. Hans angst er nu nærmest blevet til paranoia. Han har kigget efter farer så længe, at de er begyndt at dukke op overalt. Vi sætter os ned. Jeg tror kun, at jeg sover i få minutter før Marie vækker mig og vi går videre. Jeg er holdt op med at fatte, hvor vi går. Det er som om jeg sover imens jeg går. Først da vi når frem til posten, vågner jeg. Et lys blænder mig som var det solen. Det viser sig at være en flagermuslygte. Vi beslutter at stoppe her, men nogen der er på posten, siger at vi vil fortryde det bagefter. Vi får at vide at vi kan følges med en anden patrulje, som også går nu. Den iranske flygtning kæmper en kamp for hvert skridt han tager, men han kan ikke give op. Ikke nu, hvor han er så tæt på mål. Hans hjerne arbejder i slowmotion. Han har svært ved overhovedet at høre, hvad de andre siger. Det bliver mit livs længste syv kilometer. Som tre zombier går vi efter den anden patrulje. Verden bliver ganske langsomt til en grød af underlige tanker og følelser. Jeg har ingen fornemmelse af, hvad jeg foretager mig. Synerne er begyndt at virke helt naturlige. Mine ben er som bly. Min rygsæk bliver tungere og tungere. Uden at jeg har opdaget det, er markerne erstattet af huse. Og da der kommer lygtepæle, vågner jeg pludselig op og opdager, hvor ondt jeg har i fødderne. Ham med kortet siger, at vi skulle være lige i nærheden af den skole, som er målet. Lige om lidt er jeg verdens gladeste dreng!! Men hvad med den iranske flygtning? Han er vel også glad. Eller tænker han mere på dem han forlod? Han er næsten fremme ved noget han intet kender til. Men han må uden tvivl være lettet. En lang, ubehagelig rejse er overstået. En tåre løber ned ad min kind. Langt om længe viser der sig et skilt, som viser vej til skolen. Vi løber resten af vejen på vores fuldstændig smadrede fødder. Ved indgangen bliver vi vist hen til det sted hvor vi skal melde vores ankomst for derefter at lægge os til at sove under en kæmpe cykeloverdækning. Så fik jeg alligevel brug for den sovepose og det liggeunderlag jeg har slæbt hele vejen! Jeg tror ikke, at jeg ville kunne sætte ord på min fortvivlelse, hvis der ved indgangen i stedet havde stået nogen og sagt: Vi kan desværre ikke modtage flere flygtninge. Du bliver nødt til at tage tilbage. Ask Holmsgaard

9 10 1. præmie i essaykonkurrencen Mennesker på flugt, skoleår Mennesker på flugt Af Else Sommer, Jyllinge Tit bliver jeg flov over at leve godt her i velfærden flov over, at de største problemer, jeg kan have, er en plet på bukserne eller ingen penge, når jeg vil ud i weekenden. Vi de unge i Norden er de bedst stillede, dem med flest materielle goder Og med de største problemer(!) Vi er de ulykkeligste unge i hele verden. Pinligt, siger jeg! Vores luksusproblemer er foragtelige. Rundt om i verden bliver mennesker mishandlet, brutalt myrdet, forfulgt og tvunget fra hjem, familie og venner. Lige meget hvor meget jeg gerne ville benægte det, vil jeg aldrig kunne flygte fra, at jeg gang på gang tager mig selv i at blive oprevet over småting. Men jeg forsøger, så ofte jeg kan, at huske mig selv på, at min verden er den sikreste, at jeg har min mor, min far, at alle mine venner er hele, og hvor forkælet jeg er. Jeg har en veninde. Serena, bosnisk flygtning. En køn, meget stille pige. Selv om det er nogen tid siden, jeg har snakket med hende, fylder hun stadig mit sind. Jeg vil aldrig glemme Serena, for af hende og hendes familie lærte jeg taknemmelighed. Ufattelig taknemmelighed for alt det jeg har. Uhyggelige ting har de oplevet. Det er jeg ikke i tvivl om, men de er sluppet heldigt fra krigen. Jeg sætter heldig i gåseøjne, for nok havde de hinanden, men en krig kan aldrig være heldig. De ting Serena har set og været vidne til, kan ikke være heldige. De er et fremmed sted. Alt hvad de har bygget hele deres liv op om, er fortid. Bombet. Taget fra dem. Det kan de ikke få igen. Det er bestemt ikke heldigt. Serena, hendes lillesøster og hendes forældre boede i en lille lejlighed i en kedelig ghetto i Vejle. Jeg mødte hende, da jeg besøgte mine bedsteforældre.

10 11 Forældrenes seng var en sørgelig sofa inde i stuen. Dér sov de, så døtrene kunne få deres eget værelse til deling. Måske en mærkelig ting at beundre, men jeg syntes, det på en måde var smukt, at døtrene var prioriteret frem for alt andet, når nu de ejede så lidt. Det første besøg hos familien var et klassechok. Vi skulle være stille, for moren lå inde i stuen og sov. Hun måtte arbejde hele natten for at få penge nok til pigernes uddannelse. Langt rakte bistanden ikke, det var tydeligt. Trods den ene triste Barbiedukke Serena og hendes lillesøster måtte enes om, trods det de måtte dele samme lille seng i det kolde, tomme værelse, var de lykkelige. Lykkeligere end de fleste danskere fra overklassen, jeg har mødt. For de havde hinanden, de var kommet helskindet igennem en kold krig, de havde et hjem, hvor de ikke skulle frygte uventet besøg fra voldsomme soldater med syg trang til mord. De var sikre. Lillesøsteren kunne ikke særlig godt huske hverken krigen eller førkrigstiden, men Serena huskede den. Det kunne jeg se i hendes øjne. Smukke, men en anelse kyniske på dén måde, som en, der havde gået igennem noget, kun meget voksne mennesker ville kunne håndtere uden totalt sammenbrud, og sørgmodige var de. Selv når hun smiler eller pjatter med os andre, kan jeg

11 12 fornemme, at en stor del af hende, noget der er blevet gjort til det største af hendes personlighed og som ikke kan skjules helst vil gemmes væk, glemmes, fortrænges. Jeg har aldrig spurgt Serena om krigen, har bestemt ikke overvejet nogensinde at gøre det, men jeg er godt klar over, at krigen er Serena. Bekymringen og angsten vil altid være der. Tænk engang, at jeg kan leve med at beklage mig over bagateller, når jeg har mødt Serena. Tænk hvis det var her, der var krig. Her folk fik skudt deres lemmer af, når de gik ude på gaden. Her kvinderne blev voldtaget, hvis de gik i det forkerte tøj. Her der var fyldt med død, angst, offentlige henrettelser og terror. Her der var hungersnød. Hvorfor tager vi ikke alle godt imod mennesker (som Serena og hendes familie), der har brug for hjælp? Vores hjælp. Hvis det var danskere, som stod uden hus og hjem. Ja, hvad så?? Mon der var nogen, der ville hjælpe OS, hvis vi flygtede, sådan som vi bliver ved med at skære ned på ulandsbistanden, skiller familier fra hinanden i asylcentrene, racebehandler osv. Uskyldige menneskers blod udgydes hver dag af en eller andens syge begær efter magt eller hævn i krig. Angrebet mod World Trade Center var ganske vist chokerende og uretfærdigt, men de hellige krige og utallige angreb USA har foretaget, hvor også alt for mange uskyldige er blevet dræbt, får knapt så megen omtale. Det er da ikke rimeligt, eller er det mig, der tager fejl? Lige meget hvilket perspektiv jeg sætter tingene i, finder jeg kun frem til et halvfærdigt, ikke så godt svar, som afslører, hvor vægelsindet jeg kan være. Jeg er usikker i mine konklusioner, for ingenting er sikkert. Kun har vi hjælpen og bør give den så meget, som vi kan. Række hånden ud mod dem, der allermest savner den, det skulle vi gøre, hvis ikke vores samvittighed tillader os noget andet. For hvis de var os, og vi var dem, ville vi hungre efter dén hånd. Else Sommer Jeg blev engang dybt berørt og meget trist, da jeg oplevede to små, afrikanske piger i et asylcenter i Lynæs, som blev skilt fra deres mor. Der ville gå 2 år, før de kunne være sammen med hende. Grunden til denne forrykte separation fik jeg aldrig. Der var vist ikke plads nok på asylcentret(!) Det er grotesk, hvordan mennesker, der har oplevet grusomme, utænkelige ting, kan blive behandlet her i vidunderlige, gæstfrie Danmark. Mange lukker øjnene for det, og det er også stærke beskyldninger at komme med, det ved jeg godt. Men at tage to små piger fra deres mor, det grænser da til det umenneskelige, hvis vi så gerne vil have ry for at tage godt imod alle. De som helst så flygtninge andetsteds, burde vi ikke alle skamme os lidt på disse hadefulde medmenneskers vegne? En dårlig samvittighed plager mig. Jeg ville da heller ikke sætte pris på, at immigrationen til Danmark blev ved med at stige og stige, så der til sidst var overflod af udlændinge. Så ville jeg jo være ene mellem fremmede. Men at undlade at hjælpe dem i nød, vil kun de allerfærreste. Jeg føler mig lidt splittet. Det havde nok været nemmere for mig at tage stilling til det store spørgsmål, som fylder mit hoved til bristepunktet lige nu, hvis ikke jeg havde mødt Serena, hvis ikke jeg havde set skrækkelige optagelser i TV, hvis ikke jeg konstant blev konfronteret med krig og flugt. Et andet spørgsmål, der hjemsøger mig er: hvorfor udsætter mennesker hinanden for så utroligt forfærdelige ting? Jeg begriber det ikke, kan ikke sætte mig ind i den ondskab, verden er fyldt med. Der må være en mening med det. Er det for at man skal kunne skelne mellem, hvad der er godt og dårligt, så nogen kan se, at de har det bedre end andre? Jeg forstår det ikke. Ikke én god grund til, at mennesker skal tvinges til at flygte, kan jeg finde, ikke én.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK LEVENDE FORTÆLLING I M502 DAVID OG BATSEBA Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Personerne. JENNIFER, kvinde, 30. FRANK, mand, 30. MANSE, mand, 50. LUCY, kvinde, 50

Personerne. JENNIFER, kvinde, 30. FRANK, mand, 30. MANSE, mand, 50. LUCY, kvinde, 50 Personerne JENNIFER, kvinde, 30 FRANK, mand, 30 MANSE, mand, 50 LUCY, kvinde, 50 BAMSE, talkshowvært, fødselslæge, prinsesse, klovn, kanin, tinsoldat etc., kvinde, ca 35-45 3 1. SCENE - AMBASSADE MANSE

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere