FORORD. Vi må skabe en god cirkel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. Vi må skabe en god cirkel"

Transkript

1 2 FORORD Vi må skabe en god cirkel Foto: Kirsten Persson Dette nummer af DANSK er blevet til i tiden lige op til sommerferien, i tiden hvor alle enten stresser af sted for at rydde borde inden et velfortjent ferieliv eller lader op til at boltre sig i avisernes agurketid. Hvad der er hvad, kan det være vanskeligt klart at gennemskue. I skrivende stund kommer der fx meldinger om at en kommune vil spare på lærerlønnen under dække af den ny løns indførelse, at der etableres vikarbureauer for folkeskolen samt at undervisningsminister Ulla Tørnæs ser et stort, kvalitativt spring fremad i sit længe bebudede idékatalog. Sidstnævnte synes ret luftigt, og derfor særdeles velegnet til agurketidsøvelser. Men det har trods alt et for alle uddannelsesformer et præg af etablering af et kaos, kaldet fleksibilitet, som det er værd at forholde sig til eller måske snarere stritte imod, fordi det næppe kan gøres sandsynligt for nogen der arbejder i skolen at børn lærer bedst under fleksibilitetens rammer. Tværtimod vil den grundlæggende fleksibilitet fremme børnenes oplevelse af kaos og rodløshed. Ministerens ideer skal ses som svar på blandt andet for ringe faglighed i folkeskolen og for få udfordringer til de stærke elever, forhold der har haft mediernes bevågenhed med skabelsen af en ond cirkel til følge fordi de rummer elementer af sandhed, men også af handlingslammende forenklinger. Man kunne ønske sig at denne onde cirkel kunne blive brudt ved dialog mellem skoleejerne i kommunerne og ministeriet. Men meget tyder på at der er store forskelle på det der er forvaltningsbilledet af skolen og det der sker i skolens dagligdag. Meget tyder på at den nye mål- og rammestyringsmekanisme er så succesbaseret at den ikke har synderlig plads til den virkelighed der skaber udvikling af det der kan gøres bedre. Meget tyder på at man i den decentraliserede forvaltningsstruktur taler bedre opad i systemet til politikerne end nedad til lærerne. Jeg kan således nævne at Kommunernes Landsforening har udnævnt Næstved Kommune til deres IT-mønster-kommune på skoleområdet, men mine samtaler med lærere der har besøgt kommunen for at hente inspiration, har afsløret at systemet fungerer bedst på forvaltningens skrivebord. For at sige det blidt. Og samtidig kunne landets lærere i Folkeskolen læse om de økonomiske problemer der knyttede sig til mønstervirksomheden. Dette og mange andre eksempler har fået os i Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion til at nedtone troen på at den onde cirkel omkring folkeskolen vil og kan blive brudt af andre end dem der befinder sig i skolens dagligdag og virkelighed. Derfor vil vi på mange fronter intensivere arbejdet med at sprede god praksis. Det vil ske via vores hjemmeside hvor dansklærere kan hente inspiration og placere ditto. Det vil ske via vores kursusafdeling som tilbyder kurser om god praksis, men som også i samarbejde med dansklærere vil kunne etablere nye, praksisrettede kurser. Det sker selvfølgelig som vanligt gennem vort forlags udgivelser. Og det vil ske gennem en ændring af tidsskriftet DANSK hvor vi i fremtiden både vil udkomme hyppigere og med mere stof fra skolens hverdag. I dette nummer er der samtaler med lærere og elever samtaler der tilsammen søger at pejle en virkelighed hvor elever lærer meget mere end undervisningens klare mål sigter imod, hvor elevers undren i en situation er kimen til pionerånd i et helt forløb, og hvor kolleger tilbydes næring af et par læreres begejstring for et nyt fagligt materiale som på den anden side får de begejstrede til at reflektere over hele deres planlægning. Vi vil som sagt fremover lægge vægt på at sprede sådanne autentiske billeder af en folkeskole i konstant, reflekteret bevægelse mod en bedre praksis. For at kunne leve op til denne hensigt vil vi selvfølgelig gerne have henvendelser fra lærere der ønsker at delagtiggøre andre i deres overvejelser og praksis eller fra lærere der gerne vil gøre opmærksom på kollegers indsats. På den måde ønsker vi i DANSK og i Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion at bidrage til skabelsen af en god cirkel for udviklingen af folkeskolen. Godt nyt skoleår! Jens Raahauge

2 3 Mennesker på flugt Essaykonkurrencen Mennesker på flugt en essaykonkurrence Sidste nummer af DANSK var oplægsmateriale til den essaykonkurrence som vi afholdt i samarbejde med Læger uden grænser. Konkurrencen blev kvantitativt en succes med flere end 1200 besvarelser inden fristens udløb, og faktisk kommer der stadig bidrag dumpende ind ad brevsprækken her fire måneder senere. Kvalitativt stod konkurrencen bestemt også mål med vore forventninger - og i det følgende bringer vi vinderbesvarelserne fra de tre kategorier, så enhver selv kan tage niveauet i øjesyn. De repræsentanter fra Læger uden grænser som deltog i arbejdet, var særdeles tilfredse med resultatet, både med spredningen af budskabet og med indholdet i besvarelserne. Det var et gennemgående træk i elevernes overvejelser at flygt- ninges vilkår blev belyst med megen empati, men også at kulturmødet blev nuanceret beskrevet og vurderet. Set ud fra et dansklærersynspunkt kunne man glæde sig over stor skrivelyst, men også undre sig over at næsten halvdelen af besvarelserne var udformet som noveller eller digte, til trods for at konkurrencen havde ordet essay i sin titel og at oplægsmaterialet beskrev karakteristiske træk ved essaygenren. Noget kunne tyde på at skrivelysten prioriteres meget højt i skolen på bekostning af genrekrav til skrivningen, altså at den kreative skrivning dominerer i forhold til den procesorienterede skrivning. Et andet forhold der gjorde indtryk på os var de mange følgebreve der kom, især fra dansklærere, men også fra forældre. Heri blev der sagt tak for initiativet fordi temaet var væsentligt, men i mange tilfælde kom tilføjelsen at det var stærkt animerende for eleverne at der var en modtager, at der var nogen at skrive til. Dette basale behov for autenticitet i arbejdet med skriveprocessen - og i det hele taget i arbejdet med elevernes udtryk er et problem i skolen, og vi vil gerne høre fra lærere og elever om måder at tilgodese dette aspekt på. Det er væsentligt at det for børn har mening at have en mening. Endelig er det værd at nævne at konkurrencen har nydt bevågenhed ud over sin afslutning. En del lærerstuderende har rekvireret besvarelser til deres eksamensopgaver, og de har fået materiale i anonymiseret form. Og en del lærere blandt andet for elever der har deltaget i konkurrencen har rekvireret vinderessays der skulle bruges som tekster ved den mundtlige afgangsprøve. DANSK, nr. 1, 2002, altså konkurrenceoplægget som vi synes er blevet ganske vellykket ligger fortsat til fri afbenyttelse på vores hjemmeside. Og på baggrund af erfaringerne med og de mange henvendelser omkring konkurrencen vil vi søge at få etableret lignende initiativer i fremtiden. Jens Raahauge

3 4 1. præmie i essaykonkurrencen Mennesker på flugt, skoleår SKAL VI VÆRE VENNER? Af Sofie Vestergaard, Thisted Jeg ser mig selv som et godt menneske. Jeg drikker helst økologisk mælk og er imod de store svineproducenter. Jeg synes det er synd for børnearbejderne, selvom jeg godt kan se, hvorfor man ikke kan boykotte deres arbejdspladser. Sammen med nogle veninder betaler jeg til et ulandsbarn, så vi i det mindste hjælper én, der har det værre end os. Jeg kan se ud over min fregnede næsetip og har overskud til dem, der er svagere end mig. Alt i alt ser jeg mig selv som et politisk korrekt menneske. Når det kommer til de fremmede alle indvandrerne og flygtningene kan jeg se al mulig grund til at lukke dem ind i mit land. Jeg tilhører en meget lille årgang og vil med glæde dele arbejdsplads med alle racer så står jeg til gengæld ikke alene med en kæmpehøj skat. Jeg er klar over hvor heldig jeg er over Danmarks overflod og er parat til at dele. Det er spændende med et multikulturelt samfund. Jeg kan se fordelene ved at opleve og lære hinandens kulturer at kende. Jeg vil gerne have dem som naboer, kolleger, taxichauffører ja endda som direktører og chefer. Bare de opfører sig pænt. Jeg er overbevist om, at de ting jeg ser i aviser og fjernsyn kun er de værste nyheder og fryder mig over solstrålehistorierne integration kan virkelig lykkes, når bare begge parter gør en indsats. Men jeg er begyndt at tvivle. Er jeg så god, som jeg tror jeg er? Tvivlen er dukket op efter en vinterdag for nogle måneder siden. For en gangs skyld tager jeg den bus ind til

4 5 Thisted, hvis rute går forbi AMU-centeret. Den tomme bus fyldes af mennesker med en langt skønnere hudfarve end min vinterblege hud. Mennesker med farvestrålende tøj og fremmede, krydrede dufte, mennesker, der smiler og griner og larmer. De udformer ord på alverdens sprog, som jeg kan lytte til længe uden at være i stand til at bryde koden. De fylder bussen på en helt anden måde end min buschauffør er vant til. Måske er det derfor han altid stopper bussen flere meter fra dem, beder dem om at stå der, hvor bussen holder, mens han konsekvent tjekker deres buskort selvom de står der hver dag. Men denne dag træder en dreng ind i bussen. Han må cirka være på min alder og jeg tror han er somalier, for dem har vi mange af her. En forarget mand fortalte engang min far, at han ikke lejer sin lejlighed ud til somaliere, for de spejler æg på kogepladen og brækker lågerne af køkkenskabene. Jeg kan nu godt se bort fra somaliernes påståede køkkenvaner, da drengen sætter sig ved siden af mig, selvom han kunne vælge hvilket som helst andet sæde. Han sidder i en kæmpestor dynejakke som ser helt malplaceret ud til hans eksotiske udseende. I min landsbybus taler man ikke med dem man ikke kender, og hvis man gør er det kun upersonlige spørgsmål. Men det første drengen spørger mig om, efter at vi har kørt lidt, er hvad mit navn er. Jeg svarer

5 6 og spørger ham og vi taler lidt frem og tilbage. Han snakker temmelig godt dansk og med lidt hjælp fra mig går samtalen fint. Efter 3 minutter kommer det lammende spørgsmål, der får mig til at tvivle på min godhed: Hvorfor er det så svært at få venner i Danmark? Når jeg siger hej, kigger de ned i jorden. Jeg er ikke forberedt på denne drejning i vores samtale og mumler hurtigt et eller andet om at vi danskere er generte, og det er nok nemmest hvis man har en fritidsinteresse til fælles eller går i skole sammen. Drengen spørger om noget nyt, men da jeg efter 3 4 forsøg ikke har forstået, dør vores samtale ud. Vi står af bussen, og jeg smiler til mit korte bekendtskab inden jeg skynder mig videre. Det var ikke lang tid vi havde sammen. Alligevel kan jeg ikke få denne 5 minutter lange samtale ud af hovedet. Dér har jeg siddet som repræsentant for hele Danmarks befolkning og på en busturs længde skullet forklare, hvorfor vi ikke tør se denne sympatiske og helt harmløse dreng i øjnene. Et spørgsmål med sådan en dybde og alvor har jeg aldrig prøvet at blive stillet helt uforberedt. Jeg følte mig simpelthen sårbar. Det var ikke længere muligt at gemme sig bag humor og smarte bemærkninger, for spørgsmålet var lige på og hårdt. Jamen, hvorfor? Kunne jeg ikke bare have klappet ham på skulderen, skrevet mit telefonnummer på en lap papir og sagt: Nu har du en ven. En rigtig dansk ven, der kan vise og forklare dig om medisterpølse, grundloven og drukfester. Det eneste jeg kræver i tilgift er at få at vide, hvorfor I ikke bruger en stegepande til jeres spejlæg. Måske kunne vores korte møde danne grundlag for et venskab, der kunne spire og vises frem som et blomstrende eksempel. Vores vennekredse ville hurtigt infiltreres og ingen skulle længere være bange for i et kort øjeblik at møde hinandens øjne. Men jeg har travlt. Jeg tager ansvar i mange andre situationer. Jeg har en skole, der skal passes, en familie, jeg gerne vil se mere til, og venner jeg ikke kan undvære. Har jeg plads til et venskab, der uden tvivl vil være mere besværligt og kræve en større indsats end andre? Sammen med mine venner har jeg skole, fester, efterskoleophold og barndomsminder. På hvilket grundlag kunne vi to, efter en kort bustur, danne et ægte venskab? Lige umiddelbart har vi intet til fælles. Vi har helt sikkert meget vi kan lære hinanden. Jeg vil gerne vide hvordan det er at være usikker, bange. Jeg har aldrig prøvet det. Hvordan er det at være på flugt? Hvordan har man det, når man bliver afskåret fra sin familie, sine venner, sit kedelige, men alligevel dyrebare og trygge hverdagsliv? Hvordan starter man et nyt liv i et land, langt fra ens egen kultur, hvor det åbenbart kun er muligt at få venner med samme baggrund som en selv? Jeg vil vide det. Men hvor meget vil jeg ofre, hvor meget ansvar vil jeg tage? Er det mit ansvar? Er det måske ikke staten og kommunen og alle dem, der bestemmers skyld, at vi ikke har de rigtige betingelser for at blive venner? Måske kunne vores venskab holde i sømmene. Men vil det falme af de småfascistiske blikke, vil det mørnes af skarpe bemærkninger? Måske vil det holde en hel livstid uden at blive slidt? Mens vi snakkede tænkte jeg ikke på konsekvenserne. Har jeg nu ødelagt hans billede af danskerne? Nu vil han se os som smilende, venlige, men uden rygrad og overskud når man prøver at nå ind til det væsentlige. Mener han at vi er venner næste gang vi ses? Eller ville han bare høre en danskers synspunkt og bekræfte sin egen påstand om hvor dumme vi er? Vi danskere er ansvarsfulde folk, der efter lidt uenigheder lader flygtninge komme ind i vores land. De får en seng under et tag, som ikke er truet af bombenedslag, et køleskab, hvis indhold kan fylde maverne. Men der er også alt. Er det ikke på grund af de materielle goder de er kommet? Nu vil de vel ikke også kræve at vi skal snakke med dem, lære dem om, hvordan vi er? De er her bare på visit for at nasse, og vi behøver ikke vise dem nogen særlig interesse. Jeg ved det ikke, men jeg har på fornemmelsen at det er os selv, der går glip af vigtige og spændende forandringer. Snyder vi ikke os selv når vi ikke prøver at nærme os de fremmede, men holder fast i de fedtede frikadelletraditioner? Er et mangfoldigt samfund ikke et rigere samfund end et homogent? Er forskelligheder ikke en styrke? Måske ville denne bustur ikke betyde meget for andre danskere. De bor dør om dør med flygtninge, køber ind i indvandrerforretninger og har set tilstrækkeligt mange respektløse immigranter til at en lille drengs triste bemærkning ikke rammer så dybt. Men jeg kommer fra Sennels en lille landsby hvor alle kender alle og stort set ingen skiller sig ud. Og de flygtninge, der bor i den nærliggende by Thisted ser man kun noget til, når de kommer gående i grupper nede i byen. Jeg har aldrig været med til et ungdomsarrangement hvor vi blev blandet. Jeg har gået i klasse med én fra Bosnien, som alligevel hellere ville gå sammen med sine bosniske veninder, så vi kom aldrig til at snakke om mere betydningsfulde ting end lektier og skole. Jeg er aldrig blevet konfronteret med de problemer og glæder man kan opleve sammen. Derfor kan 5 minutter med et rammende spørgsmål pludselig få stor betydning for hele min tænkemåde. Før bildte jeg mig selv ind, at det var nok at stemme på de rigtige partier så var min gode samvittighed sikret. Men jeg ser nu, at politikerne og myndighederne kun spiller en mindre rolle, når det gælder om at flygtningene føler sig velkomne og imødeset. Jeg kan gøre en indsats for, at de ikke længere føler de er på flugt. Jeg kan hjælpe til med at vise, at Danmark kan være et hjem for alle også for min egen skyld. Men er jeg klar til at brede armene ud næste gang jeg møder en trist skæbne? Jeg bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene: oddsene for at blive kammerater på en kort bustur er ret dårlige. Jeg er nødt til at have andre betingelser før jeg er 100% klar. Men indtil da vil jeg tænke på den bustur og drengens mørke øjne, når jeg bliver alt for selvtilfreds. Jeg kan gøre det bedre. Sofie Vestergaard

6 7 1. præmie i essaykonkurrencen Mennesker på flugt, skoleår Mennesker på flugt Af Ask Holmsgaard, Bagsværd Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt. Man kan se en stor rund måne bag et tyndt skydække. Der står lygtepæle med jævne mellemrum i den ellers ret døde, lille by. Vi stiller vores rygsække. De er tunge af soveposer, liggeunderlag, mad, slik, regntøj, lygter, skiftetøj, presenning og spritblus. For os tropsspejdere (13-15 år) går Nathejk i hovedtræk ud på, at man i patruljer skal fragte bestemte genstande fra post til post. Samtidig er der seniorer (over 16 år), der skal fange os og prøve at fratage os genstandene. Hejken er vist 50 kilometer i fugleflugt. Jeg er allerede træt. Det er koldt. Hvorfor meldte jeg mig dog? Forude venter et af spejdernes hårdeste løb. Jeg kunne have ligget hjemme i sofaen og set fjernsyn I stedet står jeg her, som en iransk flygtning, der har forladt alt hvad han er vant til, for at drage af sted mod et fjernt mål. Vi er nu omkring 300 spejdere på pladsen. Endelig bliver det muligt at tjekke ind. Snart efter er vi forsynet med et kort, som viser området frem til første post. Vi skal på en vigtig mission. Vi får opskriften på den gift, der kan dræbe dragen. Den må endelig ikke blive taget af fjenden! Det lyder sgu da total griner! lyder det fra én af den andre i patruljen. Vi er fem: Thomas, Peter, Marie, Morten og mig. Nu kribler det faktisk lidt i fødderne for at komme af sted. Mens Morten studerer kortet, skal vi finde ud af, hvor opskriften gemmes. Hvor ville den iranske flygtning gemme de penge, han har med på rejsen? Ikke i lommen, det er for indlysende. Ingen må kunne gætte, hvor de er. Som flygtning er man lovløs. Man har ingen rettigheder. Hvis nogen tager ens ejendele, er der ingen man kan beklage sig til. Vi ender med at putte opskriften i en plasticpose, knude på og ned i en feltdunk med vand. Vi er ikke engang kommet ud af byen, før vi får øje på et par cyklister. Det er uden tvivl seniorer, hvem skulle ellers cykle rundt i regnvejr klokken halv tolv om aftenen? Vi skynder os i skjul bag en varevogn. Vi kan høre, at cyklisterne kommer tættere på. De er vist drejet ned ad den vej, vi er på. Da de cykler forbi, ser de begge på os, men kører bare videre. De var åbenbart ikke seniorer. Hvor må vi have set underlige ud. Fuldstændig skrækslagne. Smågrinende går vi videre, men den gode stemning bliver hurtigt ødelagt, da vi hører nogen råbe. Det er for sent at flygte, da de tre seniorer kommer løbende. Hvis vi giver dem vores ting, får vi lov til at gå. Men den iranske flygtning har kun penge nok til bestikkelse én gang. Den første gang giver vi ikke op uden kamp. De følger os til en parkeringsplads, næsten helt tilbage hvor vi kom fra. På pladsen er der fire-fem andre patruljer, som vi deler skæbne med samt nogle seniorer. Vi tømmer rygsækkene, vi bliver visiteret og vores bagage rodes igennem. De finder intet. Den iranske flygtning var heldig denne gang. Vi går videre. Fra nu af er vi endnu mere forsigtige. Vi er kommet ud af byen. De hårde og bulede stubmarker gør det svært at gå, men foruden cykler har seniorerne også biler, så vi går ikke nær vejene. Der bliver taget hul på en pose slik. Pludselig står vi foran et vandløb. Morten studerer kortet længe og konstaterer, at der kun er to broer over vandløbet, men at de nok er svært bevogtede af seniorer. Vi beslutter at komme over på en anden måde. Peter går straks i gang med at ruske i et dødt træ. Til vores store overraskelse lykkes det ham faktisk at vælte træer ned over vandløbet. Uden tøven balancerer han over på den anden side. Jeg må indrømme, at jeg ryster af frygt, da jeg selv træder ud på stammen. Hvis jeg skvatter, eller hvis stammen knækker, vil jeg ende i det iskolde vand. Lang tid efter er vi alle sammen på den anden side af åen. Den iranske flygtning har krydset grænsen til Tyrkiet. Nu er han ikke blot langt fra mål; han er også langt fra

7 8 start. Han er træt, men har ikke tid til at sove allerede. Han skal videre. Mange gange smider vi os ned, fordi en bil passerer. Jeg er begyndt at tvivle på at der overhovedet er en risiko for at de er seniorbiler. Thomas sakker bagud, vi andre er også meget trætte. Vi venter eller holder pause, næsten for hver 300 meter. Pludselig er der én der råber, at der er en senior efter os. Vi begynder alle sammen at løbe. Først 150 meter efter viser dte sig at det er Peter, vi løber fra. Han var stoppet op for at binde sit snørebånd. Mon Morten overhovedet ved, hvor vi er? Fredag nat bliver til lørdag morgen. Thomas sætter sig ned og siger, at han ikke kan mere. Peter bærer allerede hans taske. Efter et langt hvil lykkes det os at overbevise ham om, at der ikke er så langt til post 1. Dette viser sig dog ikke at passe helt. Først omkring midnat når vi frem til posten. Der står et par mænd i færd med at pille et stort telt ned. De fortæller, at posten blev lukket for fem timer siden. Thomas er nærmest grædefærdig og vil under ingen omstændigheder fortsætte. Den iranske flygtning vidste godt at der muligvis ville være nogen af hans holdkammerater, der ikke ville kunne klare det. Kun de stærkeste overlever. Vi andre får udleveret en lille pose, der vist indeholder ingredienserne til giften. Vi får også endnu et kort, der viser området frem til post 2. Vi har kun gået en fjerdedel af turen og vi skal være fremme ved mål før klokken fem i morgen tidlig. Vi kan i det mindste glæde os over, at der ikke er nogle seniorer så langt bagude. Vi går hurtigt og vi holder ikke så mange pauser. Den ene kilometersten efter den anden forsvinder bag os. Pludselig siger Morten, at han ikke ved, hvor vi er. Det viser sig

8 9 at vi er gået ti kilometer i den forkerte retning og er endt uden for kortet. Vi er nærmest fortvivlede, da vi begynder at gå tilbage den samme vej, vi kom ad. Morten siger, at han ikke går længere end til posten. Tiden føles evig. Vi går og går. Markerne synes uendelige. Men alligevel kommer posten nærmere. Solen er næsten forsvundet bag horisonten, da vi kommer til posten. Den er først lige lukket og der er også et par andre patruljer. Vi får det tredje og sidste kort og en pilespids, vi egentlig skulle have lavet selv. Der er ikke så langt til post 3 og der er heller ikke så langt fra post 3 til mål. Uden Morten fortsætter vi. Vi kan faktisk godt nå det, hvis vi ikke holder for mange pauser. Den iranske flygtning har måttet sige farvel til to rejsekammerater, men han har håb forude, håb for en bedre fremtid. Gad vide hvad der fylder mest. Håbet? Uvisheden? Savnet? Han forlod alt. Han har stadig familie tilbage i Iran. Lever de mon endnu? Trætheden gør ham nærmest svimmel. Jeg har faktisk ikke sovet af betydning siden fredag morgen. Vi går i uendelig lang tid. Vi er fuldstændig uforberedte, da et par seniorer kommer cyklende. For den iranske flygtning er pengene vigtige, men hvis han kan bestikke sig ud af denne situation, vil det give en større chance for at nå målet. Desuden vil de muligvis tage pengene alligevel. Vi slipper af sted med at give dem pilespidsen og posen. Det er nu bælgravende mørkt. Vi går tyve meter ved siden af en lille vej. Hvis der kommer nogen, kan vi nå at gemme os. Vi har ikke kræfter til at tale sammen. Det givet et sæt i mig da der pludselig, lige foran os, sidder nogle mennesker. Jeg skal lige til at skrige. Det løber mig koldt ned ad ryggen, da de pludselig er væk. Efterhånden begynder flere og flere syner at dukke op. Da der pludselig sidder en mand i et træ og vinker til mig, er jeg lige ved at græde. Den iranske flygtning er bange. Meget bange. Hans angst er nu nærmest blevet til paranoia. Han har kigget efter farer så længe, at de er begyndt at dukke op overalt. Vi sætter os ned. Jeg tror kun, at jeg sover i få minutter før Marie vækker mig og vi går videre. Jeg er holdt op med at fatte, hvor vi går. Det er som om jeg sover imens jeg går. Først da vi når frem til posten, vågner jeg. Et lys blænder mig som var det solen. Det viser sig at være en flagermuslygte. Vi beslutter at stoppe her, men nogen der er på posten, siger at vi vil fortryde det bagefter. Vi får at vide at vi kan følges med en anden patrulje, som også går nu. Den iranske flygtning kæmper en kamp for hvert skridt han tager, men han kan ikke give op. Ikke nu, hvor han er så tæt på mål. Hans hjerne arbejder i slowmotion. Han har svært ved overhovedet at høre, hvad de andre siger. Det bliver mit livs længste syv kilometer. Som tre zombier går vi efter den anden patrulje. Verden bliver ganske langsomt til en grød af underlige tanker og følelser. Jeg har ingen fornemmelse af, hvad jeg foretager mig. Synerne er begyndt at virke helt naturlige. Mine ben er som bly. Min rygsæk bliver tungere og tungere. Uden at jeg har opdaget det, er markerne erstattet af huse. Og da der kommer lygtepæle, vågner jeg pludselig op og opdager, hvor ondt jeg har i fødderne. Ham med kortet siger, at vi skulle være lige i nærheden af den skole, som er målet. Lige om lidt er jeg verdens gladeste dreng!! Men hvad med den iranske flygtning? Han er vel også glad. Eller tænker han mere på dem han forlod? Han er næsten fremme ved noget han intet kender til. Men han må uden tvivl være lettet. En lang, ubehagelig rejse er overstået. En tåre løber ned ad min kind. Langt om længe viser der sig et skilt, som viser vej til skolen. Vi løber resten af vejen på vores fuldstændig smadrede fødder. Ved indgangen bliver vi vist hen til det sted hvor vi skal melde vores ankomst for derefter at lægge os til at sove under en kæmpe cykeloverdækning. Så fik jeg alligevel brug for den sovepose og det liggeunderlag jeg har slæbt hele vejen! Jeg tror ikke, at jeg ville kunne sætte ord på min fortvivlelse, hvis der ved indgangen i stedet havde stået nogen og sagt: Vi kan desværre ikke modtage flere flygtninge. Du bliver nødt til at tage tilbage. Ask Holmsgaard

9 10 1. præmie i essaykonkurrencen Mennesker på flugt, skoleår Mennesker på flugt Af Else Sommer, Jyllinge Tit bliver jeg flov over at leve godt her i velfærden flov over, at de største problemer, jeg kan have, er en plet på bukserne eller ingen penge, når jeg vil ud i weekenden. Vi de unge i Norden er de bedst stillede, dem med flest materielle goder Og med de største problemer(!) Vi er de ulykkeligste unge i hele verden. Pinligt, siger jeg! Vores luksusproblemer er foragtelige. Rundt om i verden bliver mennesker mishandlet, brutalt myrdet, forfulgt og tvunget fra hjem, familie og venner. Lige meget hvor meget jeg gerne ville benægte det, vil jeg aldrig kunne flygte fra, at jeg gang på gang tager mig selv i at blive oprevet over småting. Men jeg forsøger, så ofte jeg kan, at huske mig selv på, at min verden er den sikreste, at jeg har min mor, min far, at alle mine venner er hele, og hvor forkælet jeg er. Jeg har en veninde. Serena, bosnisk flygtning. En køn, meget stille pige. Selv om det er nogen tid siden, jeg har snakket med hende, fylder hun stadig mit sind. Jeg vil aldrig glemme Serena, for af hende og hendes familie lærte jeg taknemmelighed. Ufattelig taknemmelighed for alt det jeg har. Uhyggelige ting har de oplevet. Det er jeg ikke i tvivl om, men de er sluppet heldigt fra krigen. Jeg sætter heldig i gåseøjne, for nok havde de hinanden, men en krig kan aldrig være heldig. De ting Serena har set og været vidne til, kan ikke være heldige. De er et fremmed sted. Alt hvad de har bygget hele deres liv op om, er fortid. Bombet. Taget fra dem. Det kan de ikke få igen. Det er bestemt ikke heldigt. Serena, hendes lillesøster og hendes forældre boede i en lille lejlighed i en kedelig ghetto i Vejle. Jeg mødte hende, da jeg besøgte mine bedsteforældre.

10 11 Forældrenes seng var en sørgelig sofa inde i stuen. Dér sov de, så døtrene kunne få deres eget værelse til deling. Måske en mærkelig ting at beundre, men jeg syntes, det på en måde var smukt, at døtrene var prioriteret frem for alt andet, når nu de ejede så lidt. Det første besøg hos familien var et klassechok. Vi skulle være stille, for moren lå inde i stuen og sov. Hun måtte arbejde hele natten for at få penge nok til pigernes uddannelse. Langt rakte bistanden ikke, det var tydeligt. Trods den ene triste Barbiedukke Serena og hendes lillesøster måtte enes om, trods det de måtte dele samme lille seng i det kolde, tomme værelse, var de lykkelige. Lykkeligere end de fleste danskere fra overklassen, jeg har mødt. For de havde hinanden, de var kommet helskindet igennem en kold krig, de havde et hjem, hvor de ikke skulle frygte uventet besøg fra voldsomme soldater med syg trang til mord. De var sikre. Lillesøsteren kunne ikke særlig godt huske hverken krigen eller førkrigstiden, men Serena huskede den. Det kunne jeg se i hendes øjne. Smukke, men en anelse kyniske på dén måde, som en, der havde gået igennem noget, kun meget voksne mennesker ville kunne håndtere uden totalt sammenbrud, og sørgmodige var de. Selv når hun smiler eller pjatter med os andre, kan jeg

11 12 fornemme, at en stor del af hende, noget der er blevet gjort til det største af hendes personlighed og som ikke kan skjules helst vil gemmes væk, glemmes, fortrænges. Jeg har aldrig spurgt Serena om krigen, har bestemt ikke overvejet nogensinde at gøre det, men jeg er godt klar over, at krigen er Serena. Bekymringen og angsten vil altid være der. Tænk engang, at jeg kan leve med at beklage mig over bagateller, når jeg har mødt Serena. Tænk hvis det var her, der var krig. Her folk fik skudt deres lemmer af, når de gik ude på gaden. Her kvinderne blev voldtaget, hvis de gik i det forkerte tøj. Her der var fyldt med død, angst, offentlige henrettelser og terror. Her der var hungersnød. Hvorfor tager vi ikke alle godt imod mennesker (som Serena og hendes familie), der har brug for hjælp? Vores hjælp. Hvis det var danskere, som stod uden hus og hjem. Ja, hvad så?? Mon der var nogen, der ville hjælpe OS, hvis vi flygtede, sådan som vi bliver ved med at skære ned på ulandsbistanden, skiller familier fra hinanden i asylcentrene, racebehandler osv. Uskyldige menneskers blod udgydes hver dag af en eller andens syge begær efter magt eller hævn i krig. Angrebet mod World Trade Center var ganske vist chokerende og uretfærdigt, men de hellige krige og utallige angreb USA har foretaget, hvor også alt for mange uskyldige er blevet dræbt, får knapt så megen omtale. Det er da ikke rimeligt, eller er det mig, der tager fejl? Lige meget hvilket perspektiv jeg sætter tingene i, finder jeg kun frem til et halvfærdigt, ikke så godt svar, som afslører, hvor vægelsindet jeg kan være. Jeg er usikker i mine konklusioner, for ingenting er sikkert. Kun har vi hjælpen og bør give den så meget, som vi kan. Række hånden ud mod dem, der allermest savner den, det skulle vi gøre, hvis ikke vores samvittighed tillader os noget andet. For hvis de var os, og vi var dem, ville vi hungre efter dén hånd. Else Sommer Jeg blev engang dybt berørt og meget trist, da jeg oplevede to små, afrikanske piger i et asylcenter i Lynæs, som blev skilt fra deres mor. Der ville gå 2 år, før de kunne være sammen med hende. Grunden til denne forrykte separation fik jeg aldrig. Der var vist ikke plads nok på asylcentret(!) Det er grotesk, hvordan mennesker, der har oplevet grusomme, utænkelige ting, kan blive behandlet her i vidunderlige, gæstfrie Danmark. Mange lukker øjnene for det, og det er også stærke beskyldninger at komme med, det ved jeg godt. Men at tage to små piger fra deres mor, det grænser da til det umenneskelige, hvis vi så gerne vil have ry for at tage godt imod alle. De som helst så flygtninge andetsteds, burde vi ikke alle skamme os lidt på disse hadefulde medmenneskers vegne? En dårlig samvittighed plager mig. Jeg ville da heller ikke sætte pris på, at immigrationen til Danmark blev ved med at stige og stige, så der til sidst var overflod af udlændinge. Så ville jeg jo være ene mellem fremmede. Men at undlade at hjælpe dem i nød, vil kun de allerfærreste. Jeg føler mig lidt splittet. Det havde nok været nemmere for mig at tage stilling til det store spørgsmål, som fylder mit hoved til bristepunktet lige nu, hvis ikke jeg havde mødt Serena, hvis ikke jeg havde set skrækkelige optagelser i TV, hvis ikke jeg konstant blev konfronteret med krig og flugt. Et andet spørgsmål, der hjemsøger mig er: hvorfor udsætter mennesker hinanden for så utroligt forfærdelige ting? Jeg begriber det ikke, kan ikke sætte mig ind i den ondskab, verden er fyldt med. Der må være en mening med det. Er det for at man skal kunne skelne mellem, hvad der er godt og dårligt, så nogen kan se, at de har det bedre end andre? Jeg forstår det ikke. Ikke én god grund til, at mennesker skal tvinges til at flygte, kan jeg finde, ikke én.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Personerne. JENNIFER, kvinde, 30. FRANK, mand, 30. MANSE, mand, 50. LUCY, kvinde, 50

Personerne. JENNIFER, kvinde, 30. FRANK, mand, 30. MANSE, mand, 50. LUCY, kvinde, 50 Personerne JENNIFER, kvinde, 30 FRANK, mand, 30 MANSE, mand, 50 LUCY, kvinde, 50 BAMSE, talkshowvært, fødselslæge, prinsesse, klovn, kanin, tinsoldat etc., kvinde, ca 35-45 3 1. SCENE - AMBASSADE MANSE

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Produceret med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv.

Produceret med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Fødselsdag med økobanden er udgivet og produceret af Økologisk Landsforening. Læs mere om økologi og Økologisk Landsforening på www.okologi.dk Tekst & Idé: Agnete Friis & Morten Telling Illustrationer

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere