Modul: 11 og 12 sammenhængende 20-ugers forløb. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen er organisatorisk placeret i klyngeenheden Gynækologisk/Obstetrisk/Pædiatrisk Blok. Afdelingen består af Neonatalafsnittet og. Du vil som studerende skulle møde i. Dette afsnit er yderligere inddelt i børnemodtagelsen, sengeafsnittet, dagafsnittet og børneambulatoriet. Disse afsnit fungerer som en enhed med én afdelingssygeplejerske og én personalegruppe, der løser opgaverne på tværs af afsnittene. Sygeplejen er organiseret ud fra tildelt patientpleje. Da pædiatrien er et meget bredt speciale, har en stor del af sygeplejerskerne specialiseret sig og arbejder i forskellige teams; disse teams er delt ind i astma/allergi, urologi, gastroenterologi, neurologi, diabetes/endokrinologi, social-pædiatri og børnesmerteteam. Hvert team refererer til en specialeansvarlig overlæge/hu-læge. Børneafdelingen modtager både medicinske og kirurgiske patienter herunder ortopædkirurgiske, organkirurgiske og øre-næse-hals (ØNH) patienter. Det betyder, at du vil komme til at møde og arbejde sammen med læger, der ikke organisatorisk hører til pædiatrien, men som kommer på stuegang og tilsyn fra de andre afdelinger i huset. Børneafdelingen som uddannelsessted for sygeplejestuderende i sammenhængende 20-ugers forløb. Vi tilbyder tre uddannelsespladser, som organiseres som følger: Modul 11 i børnemodtagelsen/modul 12 i sengeafsnit Modul 11 i sengeafsnit/modul 12 i sengeafsnit (med følgedage i ambulatorium/dagafsnit) Modul 12 i sengeafsnit/modul 11 i børnemodtagelsen Det er på forhånd afklaret, hvilket forløb, du kommer til at følge, inden du kommer i afdelingen. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Internt i afdelingen samarbejder sygeplejerskerne med: Læger herunder uddannelseslæger og medicinstuderende (diagnosticering og behandling) Socialpædagogen (udviklingsvurderinger og deltagelse ved observationsindlæggelser) Psykolog (mestringsstrategier, sorgreaktioner, udviklingsvurderinger og psykologiske screeninger) Hospitalsklovnen (afledning af børnene ved forskellige procedurer og børnenes frirum i en fremmed verden af sygdom, diagnostik, behandling og pleje.) SOSU-assistenter Serviceassistenter (transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, madbestilling og lign.) Side 1 af 18

2 Lægesekretærer (journalskrivning, booking mv.) Internt på sygehuset samarbejder Børneafdelingen med: Ortopædkirurgisk- og Organkirurgisk Afdeling samt Klinikgangen (ØNH) Billeddiagnostisk afdeling (røntgen, UL-, MR- og CT-scanninger) Klinisk Fysiologisk Afdelingen (scintigrafier) Klinisk Biokemisk Afdeling (blodprøvetagning og analyse, blodbank og forsendelse af diverse mikrobiologiske prøver) Anæstesi-, Intensiv-, Opvågnings- og Operationsafdelingen Diætist (ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov (fx allergi og diabetes) Afdelingen for Ergo- og Fysioterapi (lungefysioterapi, udviklingsvurderinger, mobilisering og hjælpemidler) Eksternt samarbejder Børneafdelingen især med: Sundhedsplejersker De sociale myndigheder i kommunerne og relevante institutioner herunder vuggestuer, børnehaver og skoler (PPR) Holberghus (Institution for handicappede børn) Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) Center for Selvmordsforebyggelse Tolke (telefon-/video- og fysiske tolke) Aandre sygehuse som Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital (OUH), Rigshospitalet og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Risskov Patientkategorier/borgerkategorier Børneafdelingen modtager børn i alderen 28 dage til og med 14 år (-18). Til tider indlægges også nyfødte under 28 dage i dette sker, hvis der er mistanke om infektion. Afdelingen modtager både indkaldte og akutte børn til udredning og behandling af pædiatriske lidelser. Desuden modtages børn med mindre organkirurgiske, ortopædkirurgiske og øre-næse-halslidelser. En stor del af disse børn indlægges planlagt til fjernelse af mandler (tonsillektomi), reparation af trommehinden (myringoplastik) eller brokoperation (hernier). Andre indlægges akut til operation for blindtarmsbetændelse (appendicit/appendektomi) eller observation for hjernerystelse (commotio). Atter andre indlægges fra skadestuen til operation for forskellige frakturer. Ca. 75 % af indlæggelserne på børneafsnittet er akutte. Størsteparten af de indlagte børn kommer med forskellige infektionssygdomme som fx pneumoni, astmatisk bronchitis, gastroenterit og urinvejsinfektion. En del børn indlægges til observation og udredning for afvigelser i deres trivsel eller deres psykiske og fysiske udvikling og samspil med andre børn. Familier indlægges til observation og vejledning i forhold til samspil og rollen som forældre. Side 2 af 18

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Grundlæggende for sygeplejen i Børneafdelingen er etableringen af god kontakt med barn og forældre samt vedligeholdelse af gensidig tillid i samarbejdet omkring det syge barn. Hele familien er i centrum. Næsten alle børn indlægges sammen med én af forældrene. Dette stiller særlige krav til plejepersonalet om at samarbejde og kommunikere med både barn og voksen. At udøve sygepleje til børn på forskellige udviklingstrin stiller ligeledes særlige krav til sygeplejersken om at kunne finde og bruge barnet i sig selv, at kunne møde barnet i øjenhøjde og på barnets kognitive præmisser og at kunne bruge sine pædagogiske evner. En væsentlig del af de sygeplejefaglige opgaver består i at vejlede, informere og undervise forældrene i eksempelvis barnets sygdom, pleje og behandling herunder medicinering og sundhedsfremmende og forebyggende aspekter. Typiske kliniske sygeplejeopgaver For både modul 11 og 12 retter det faglige indhold sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. På modul 11 er der særligt fokus på at udføre og formidle sygepleje herunder at beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, medicinadministration, den lægedelegerede sygepleje, filosofiske, etiske og religiøse aspekter. På modul 12 er der særligt fokus på at lede og udvikle sygepleje samt selvstændig professionsudøvelse. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. I det følgende er beskrevet typiske kliniske sygeplejeopgaver først for modul 11 og efterfølgende for modul 12; nogle sygeplejeopgaver vil være fælles for begge moduler, hvorfor der under modul 12 er henvist til det beskrevne under modul 11. MODUL 11: Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til patientperspektivet, relaterer sig til: At inddrage barnets og forældrenes erfaringer i planlægning og udførelse af plejen At medtænke barnets og forældrenes samspil, ressourcer og levevilkår i plejen At observere og tale med barnet og familien om deres oplevelse af at være syg og være indlagt med kompleks, akut eller kronisk sygdom. At tilrettelægge plejen i forhold til barnets og familiens kulturelle, religiøse og eksistentielle opfattelse At tilrettelægge plejen i forhold til barnets kognitive ståsted Side 3 af 18

4 Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data i de enkelte patientforløb. Dagligt lægger en plan for din sygepleje til 1-4 patienter. Identificerer sygeplejebehov af fysisk, psykosocial, kulturel og religiøs karakter og handler herpå. Udfører centrale instrumentelle sygeplejehandlinger herunder fx forbereder og assisterer ved anlæggelse af venflon og udfører venflonpleje, klargør og opsætter væskedrop, forbereder iv-medicin vha. aseptisk teknik, administrerer inhalationsmedicin og instruerer i korrekt teknik, foretager blærescannninger, sondepleje og administration af sondemad, evt. sondeanlæggelse, indsamling af mikrobiologisk prøvemateriale (fx fæces-, urin- og ekspektoratprøver, udvidet virussug, podninger mv.). Derudover kan du fungere som 2. person i forbindelse med administration af lattergas, ved lumbalpunkturer og CPAP-behandling. Rekvirerer diverse undersøgelser herunder blodprøver, mikrobiologiske prøver mv. Bruger relevante redskaber til dataindsamling og vurdering af plejen herunder smertescoringsredskaber, Bristolskala, væske-vandladningsskemaer, astmadagbog, smertedagbog osv. Administrerer medicin til dine patienter under hensyntagen til patientsikkerheden herunder kender virkningsmekanisme, indikation, kontraindikation, korrekt dosering og bivirkninger Anvender nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelsen af sygepleje. identificerer og handler på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer arbejder juridisk forsvarligt herunder har fokus på tavshedspligt generelt og til fx ikkeforældremyndighedsindehaver, beskyttelse af personfølsomme oplysninger mv. Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Kommunikerer med barnet under hensyn til barnets kognitive udviklingsstadie. Kommunikerer med barnet og forældrene om helbredsmæssige aspekter og mestring af helbredsproblemer aktuelt og på sigt. Formidler relevant information, vejledning og undervisning til barnet og forældre med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for øje. Informerer om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer herunder følger op på familiens spørgsmål fx i forbindelse med stuegang mv. Informerer om relevant medicin herunder om dosis, interval og bivirkninger. Endvidere informerer om indikation og virkningsmåde med henblik på at øge compliance. Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i relevante dele af midtepj - præcist og med fagsprog. Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere i rapport- og konferencesammenhæng Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Side 4 af 18

5 Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Dagligt arbejder med at planlægge, prioritere og koordinere sammenhængende patientforløb herunder er opmærksom på at inddrage tværfaglige samarbejdsparter som fx psykolog og pædagog. Sender udskrivningsrapport til sundhedsplejerske med henblik på opfølgning i hjemmet. Sørger for at få booket ambulante tider til opfølgning i dagafsnit eller ambulatorium. Deltager i fremlæggelse og drøftelse af patientforløb mono- og tværfagligt fx tværfaglig konference, forstuegang og med sygeplejekolleger. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Anvender metoder og standarder i udøvelsen af sygepleje herunder e-dok. MODUL 12 Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til patientperspektivet, relaterer sig til: Foruden de under modul 11 beskrevne aspekter medtænkes følgende: At tilrettelægge plejen i forhold til barnet og familiens oplevelse af behandlings- og plejeforløb på tværs af sektorer At medtænke familiernes forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Foruden de under modul 11 beskrevne opgaver medtænkes følgende: Foretager en afvejning mellem sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje i vurderingen af barnets og familiens sygeplejebehov. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Foruden de under modul 11 beskrevne opgaver medtænkes følgende Anvender professionel kommunikation i relation til barn og familie dvs. at du medtænker barnets kognitive udviklingsniveau samt pædagogiske overvejelser ift. hvordan såvel barn som forældre bedst forstår din information, vejledning og undervisning. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Viser overblik og lægger en prioriteret dagsplan under hensyntagen til patienternes tilstand, administration af medicin, afvikling af undersøgelser, stuegang mv. og med inddragelse af barnet og dets forældre. Viser overblik over patientforløbet herunder over sygepleje, behandling, relevante prøver og Side 5 af 18

6 undersøgelser og handler relevant ved komplekse problemstillinger. Inddrager og samarbejder med tværfaglige samarbejdspartnere i vurdering, pleje og behandling herunder fx læge, pædagog, psykolog og fysioterapeut. Indhenter samtykke hos forældrene til fx skoleudtalelse eller PPR-dokumenter. Koordinerer udskrivelser og laver udskrivningsrapporter med henblik på at sikre kontinuitet i plejen (fx ved overflytning til andet sygehus, udskrivelse til ambulatorium eller sundhedsplejerske osv.) Uddelegerer opgaver til andre samarbejdspartnere - både med kompetenceniveau, faglighed samt tidsplan for øje. Leder og viser overblik i situationer, hvor patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes og evalueres herunder tværfaglig konference, teamkonference, sygeplejekonference og forstuegang Viser ledelse ved at have en saglig, faglig begrundelse for, hvilke patienter, der skal prioriteres først til stuegang/lærevurdering. Anvender relevante informationsteknologiske hjælperedskaber herunder EPJ, MADS, e-dok og databaser. Har fokus på patientsikkerhed fx i forbindelse med patientidentifikation, hygiejne, medicinhåndtering, kontrol af udstyr (fx ilt og sug) mv. Tager medansvar for at indberette identificerede utilsigtede hændelser til DPSD (Dansk Patient Sikkerheds Database) Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Inddrager metoder og standarder i udøvelsen af plejen og forholder dig kritisk og reflekterende i forhold til disse. Fungerer som observatør ved afdelingens akut-scenarietræning og forholder dig undrende og reflekterende i forhold til det observerede samt byder ind med konstruktiv feedback Forholder dig undrende til kvaliteten af sygeplejen i Børneafdelingen og identificerer sygeplejefaglige udviklingsbehov og mulige barrierer for implementering samt italesætter disse på konstruktiv vis Medvirker ved implementering af resultater fra udviklings- og forskningsbaseret viden Stiller din viden til rådighed i forbindelse med evt. internt eller eksternt survey. Overordnet forventes det, at du på begge moduler agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløbene på børneafdelingen kan være meget forskellige. Mange af de børn, der indlægges akut i modtageafsnittet, udskrives inden 24 timer til videre behandling i hjemmet. Såfremt man vurderer, at der er behov for længere tids behandling og pleje fx justering af astmabehandling til 1-årig barn med astmatisk bronkit eller intravenøs antibiotisk behandling af barn med pyelonefrit eller pneumoni eller etablering af amning med henblik på at rette op på dårlig trivsel, indlægges barnet til videre Side 6 af 18

7 pleje og behandling i sengeafsnittet. Nogle børn får et forløb i ambulatoriet efter udskrivelse, hvor de kommer til klinisk kontrol. Nogle børn har flere års kontakt til ambulatoriet f.eks. astma-/allergiambulatoriet eller diabetesambulatoriet. Andre børn afsluttes efter 1. ambulante besøg. Derudover har vi mange kirurgiske forløb, hvor den præ- og postoperative sygepleje er central. Et eksempel på et komplekst patientforløb kan være at barn, der kommer til udredning for uspecifikke mavesmerter. Barnet har gennem en periode (nogle gange ½-1 år) haft tilbagevendende mavesmerter. Egen læge henviser barnet til planlagt indlæggelse. Barnet modtages af en læge og sygeplejerske, der optager en grundig anamnese om smerternes karakter. Det er vigtigt at få afdækket såvel fysiske som psykosociale omstændigheder i barnets liv. Ofte kører udredningen i to spor. Ét, hvor man undersøger forskellige fysiske årsager; det kan være børneorm, forstoppelse, mavesår, inflammatorisk tarmlidelse og meget andet. Ét, hvor man søger at identificere, om der kan være psykosociale årsager til mavesmerterne, dvs. om der er tale om funktionel lidelse. Det kan være, at barnet trives dårligt i familien fx pga. skilsmisse, der kan være trivselsproblemer i skolen relateret til dårligt fagligt standpunkt eller mobning. Der kan være problemer med kammerater og dårligt selvværd, som alt sammen kan sætte sig som en knude i maven. Den sygeplejefaglige del af udredningen relaterer sig til observation af barnet, hvor man f. eks. observerer tegn på smerter, tegn på obstipation, kost og væskeindtagelse og udfører diverse uddelegerede opgaver i relation til diagnostik og behandling. Endvidere observeres forældre-barn samspillet og barnets sociale kompetencer i forhold til andre børn. Som oftest er både vores socialpædagog og psykolog involveret i forløbet. Afhængigt af, hvad udredningen viser, kan forløbet ende med et stormøde, hvor der tages kontakt til relevante instanser - herunder sagsbehandler fra kommunen, PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) på skolen og evt. sundhedsplejerske. Et eksempel på et kirurgisk forløb, som vi hyppigt ser i afdelingen, er børn, der indlægges til tonsillektomi (fjernelse af mandler). Barnet har forud for indlæggelsen været til forundersøgelse på Klinikgangen, hvor barnet og familien er blevet forberedt af en ØNH-læge og sygeplejerske. På indlæggelsesdagen i børneafdelingen møder familien op fra morgenstunden. Her modtages familien af en sygeplejerske, som klargør barnet til indgrebet; dette indebærer bl.a. at vise barnet hen på sin stue, at identificere barnet og give det armbånd på, at måle vægt og temperatur, at sikre at fasteregler er overholdt, give præmedicin, sørge for at barnet bliver klædt i hospitalstøj og at tale med barn og familie om, hvordan dagen kommer til at forløbe, og hvad de kan forvente. Herefter hentes barnet af en portør, som kører det til klinikgangen, hvor indgrebet skal foregå. Forældrene er med hos barnet, lige indtil det er lagt i narkose. Mens selve indgrebet foregår, tilbringer forældrene ventetiden i afdelingen. Så snart barnets operation er færdig, bliver sygeplejersken ringet op og informeret herom. Sygeplejersken viser herefter forældrene ned til opvågningen, så de kan være hos deres barn, så snart det vågner helt op efter narkosen og har brug for den tryghed og omsorg, som forældrene kan give. Når barnet har det godt, er godt smertedækket og er i stand til at drikke, bliver barnet flyttet tilbage til Side 7 af 18

8 børneafdelingen, hvor sygeplejersken venter. Den postoperative sygepleje handler om at observere for og forebygge blødning, at smertelindre barnet med henblik på, at det kan indtage sufficient væske og ernæring, at afhjælpe kvalme og støtte i forbindelse med opkastning, at observere urinudskillelse samt at tilbyde aktiviteter, som kan aktivere og adsprede barnet. Barnet udskrives dagen efter indgrebet, når der har været tilsyn ved en ØNH-læge. Vigtige sygeplejefaglige opgaver inden udskrivelse omhandler information og vejledning i forhold til, hvilke forholdsregler familien skal tage efter udskrivelsen, hvilken ernæring barnet skal have, og hvordan barnet bedst smertelindres. Endelig skal familien vide, hvornår de skal reagere og søge læge, såfremt barnet kommer til at bløde igen eller har tegn på infektion. Et eksempel på et forløb i børnemodtagelsen: Forældrene har om morgenen været hos egen læge med barnet grundet forværring i vejrtrækningen i løbet af natten på trods af astmamedicin. Egen læge kontakter vagthavende læge på børneafdelingen og aftaler indlæggelse mhp. vurdering. Herefter melder vagthavnede læge barnet hos modtagesygeplejerskerne, som kort informeres om problematikken. Sygeplejerskerne forbereder sig ved at sikre sig, at ilt og sug fungerer, at der er ventilationsmasker, inhalationsmasker og medicin klar. Når barnet ankommer i afdelingen foretager sygeplejersken en hurtig vurdering af barnets tilstand med henblik på, om lægen straks skal tilkaldes. Herefter måles barnets værdier og barnets respiration vurderes ved observation af hudfarver, respirationslyde, respirationsbevægelser og almene tilstand. Hvis barnets tilstand kræver det, kan sygeplejersken iværksætte inhalationsbehandling, inden lægen er til stede. Hvis barnets tilstand ikke er kritisk, vil lægen optage journal og undersøge barnet, inden der i værksættes behandling. Under indlæggelsen i modtagelsen er det sygeplejerskens opgave at følge barnets respiration med tætte observationer, at sikre sig at barnet har kræfter og luft til at kunne indtage mad og væske samt at administrere inhalationsmedicin. Nogle børn kan udskrives efter få timers intensiv inhalationsbehandling. Det er en vigtig opgave for sygeplejersken at sikre sig, at barnets inhalationsteknik er korrekt - samt at undervise heri - med henblik på, at barnet kan klare sig med vanligt inhalationsdevice i hjemmet. Nogle børn har behov for yderligere behandling i form af Bricanyldrop og iv-steroid. Her assisterer sygeplejersken ved anlæggelse af venflon, klargør drop og administrerer medicin samt monitorerer behandlingen og observerer tegn på bedring eller forværring. Såfremt barnet har behov for denne type behandling, melder modtagesygeplejersken barnet i sengeafsnittet, hvorefter det overflyttes hertil til videre behandling. Det er en vigtig opgave for sygeplejerskerne at tage vare på hele familien uanset forløb. Forældrene er bekymrede for deres børn, og der er vigtigt at sygeplejerskerne tager vare på denne bekymring og støtter forældrene, så de kan være en støtte for deres barn. Nogle forældre og børn har været på afdelingen mange gange og ved, hvad der venter dem, mens andre forældre kommer på afdelingen for første gang. Mødet med sygehus, læger, sygeplejersker og procedurer kan være meget overvældende for både børn og forældre. Side 8 af 18

9 Sygeplejemetoder Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen - herunder identifikation af patientens/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering Dokumentation, herunder anvendelse af de informationsteknologiske hjælpemidler eksempelvis elektronisk patientjournal og andre elektroniske systemer til dokumentation af patientens forløb Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen Modul 11 og 12, bilag 2) Anvendelse af eportfolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Forsknings- og udviklingsmetoder: Udvikling af klinisk sygepleje studieaktivitet på modul 12 (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 3) Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter i det afsnit/område, hvor den studerendes kliniske undervisning foregår Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis Udvikle og anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Du skal have kendskab til de af Clearinghouse godkendte kliniske retningslinjer, som relaterer sig til børn: Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved Side 9 af 18

10 stikprocedurer hos nyfødte børn Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi Du skal desuden have kendskab til flg. fælles retningslinje for Regionshospitalet : Kliniske retningslinjer vedrørende Håndhygiejne og uniformshygiejne Særlige fokusområder i Børneafdelingen er smertevurdering, projekt om medinddragelse og scenarietræning i forhold til det akut syge barn. Derudover deltager vi løbende i forskellige projekter som fx paracetamolprojekt, pyelonefritprojekt mv. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende tildeles et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker, der fungerer som daglige vejledere. De centrale vejledningsmetoder er peer learning og før-, under- og eftervejledning. Studerende drøfter og planlægger sygeplejen sammen med vejlederne og med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning og refleksion foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk Side 10 af 18

11 prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler. Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 11 og 12 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie periode i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den Side 11 af 18

12 studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider for hvert modul Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden (OBS! der skal vælges sider for Modul 11 og sider for Modul 12) Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbyttet på Modul 11 og 12 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 11 og 12 og en del er specifikt for det enkelte afsnit (OBS! der opgive sider for Modul 11 og sider for Modul 12) Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Side 12 af 18

13 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul For MODUL 11: Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se Bilag 2) For MODUL 12: Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på Udvikling af klinisk sygepleje. Dette betyder, at de opstillede kriterier for studieaktiviteten er opfyldt (se Modulbeskrivelse Modul 12, bilag 3) For MODUL 11 og 12: Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 11 og 12, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen Modul 11 og 12, bilag 1). Side 13 af 18

14 Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Børneafdelingen, afsnittet for større børn, november Klinisk vejleder Nynne Toftgaard og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Mette Kitnæs Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 14 af 18

15 Bilag 1 modul 11 Pensum/litteratur Andersen, V., Lipczak, H. & Ammundsen, I.N. 2011, Involvering af patienter i patientsikkerhed. Litteraturgennemgang [Homepage of Dansk Selskab for Patientsikkerhed], [Online]. Available: Bjørk, I.T. 2006, "Nyutdannede sykepleieres manglende praktiske sykepleieferdigheter", Klinisk sygepleje, vol. 20, no. 4, pp Bjørnsson, K. 2010, "Medicindoseringen er i sikre hænder", Sygeplejersken, vol. 110, no. 6, pp Bjørnsson, K. 2009, " Vi tror, at vi ved, hvordan patienterne har det og Da observationen gled i baggrunden", Sygeplejersken, vol. 109, no. 19, pp Delmar, C. 2010, "Udvikling af en sygeplejefaglig teori om livsfænomener - med Kari Martinsens omsorgsfilosofi som tænkehorisont" in Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling, eds. B. Bidstrup Jørgensen & V.Ø. Steenfeldt, Gad, Kbh., pp Delmar, C. 1999, Tillid & magt - en moralsk udfordring, Munksgaard Danmark, Kbh. pp Dreyer, P. & Andreasen, T.E. 2008, "Kunsten at hjælpe" in Perspektiver på pleje: værdier i praksis, ed. T.E. Andreasen, Philosophia, Århus, pp DSR 2013, SYGEPLEJRSKERS PLIGT TIL AT FØRE JOURNAL - OG HVORDAN [Homepage of DSR], [Online]. Available: Færch, J. & Harder, I. 2009, "Medinddragelse i egen pleje-fra retorik til realiteter", Sygeplejersken, vol. 109, no. 17, pp Juul Jensen, U. 1994, "Sundhed, liv og filosofi" in Sundhedsbegreber - filosofi og praksis, eds. U. Juul Jensen & P. Fuur Andersen, 2.th edn, Philosophia, Århus, pp Konradsen, H. & Aagaard, S. 2009, "Hvilken betydning har udvalgte faktorer i relation til sengestuen for patientens oplevelser under indlæggelse - og for resultatet?", Klinisk sygepleje, vol. 23, no. 3, pp Nielsen, C., Skovsgaard, A., Stenholt, B. & Lomborg, K. 2009, "Brug for fokus på kliniske færdigheder", Sygeplejersken, vol. 109, no. 16, pp Pedersen, B.D. & Hounsgaard, L. 2008, "Patientperspektivet i fænomenologisk belysning" in Perspektiver på pleje: værdier i praksis, ed. T.E. Andreasen, Philosophia, Århus, pp Petersen, H. 2008, "Forventningsstyring - nøglen til god hospitalskommunikation" in Det kommunikerende Side 15 af 18

16 hospital Børsen, Kbh., pp Poulsen, I., Larsen, S., Schou, L., Høstrup, H. & Lyngsø, E.E. 2009, "VAKS - vurdering af kvalitative studier", Sygeplejersken, vol. 109, no. 13, pp Rydahl-Hansen, S. 2009, "Lidelse: som beskrevet i uhelbredeligt kræftsyge patienters sygeplejediagnose", Vård i Norden, vol. 29, nr. 1, pp Sestoft, B. & Rohde, C.V. 2010, Gavner det den enkelte patient, at der udarbejdes kliniske retningslinjer [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: Stoltz, P., Willman, A., Bahtsevani, C. & Spliid Ludvigsen, M. 2007, Evidensbaseret sygepleje: en bro mellem forskning og klinisk virksomhed, 2nd edn, Gad, Kbh. pp Willaing, I. & Kjærgaard, J. 2001, "Patientforløb i teoretisk og klinisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard, København, pp Side 16 af 18

17 Bilag 2 modul 12 Pensum/litteratur Bagh, J. 2009, 5 FAGLIGE MINUTTER: Ledelsens opbakning er nødvendig [Homepage of DSR], [Online]. Available: Bjørnsson, K., Brahe, L. & Poulsen, D. 2010, "Du bliver afbrudt hvert tiende minut.", Sygeplejersken, vol. 110, no. 3, pp Bydam, J. 2006, "Evidens - åbenbaring eller kejserens nye klæder", Akademiske sygeplejersker, vol. juli, pp Danbjørg, D.B. 2003, "Den moderne sygeplejeudvikling" in Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen, eds. D.B. Danbjørg & M. Juhl, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd 2012, DOKUMENTATION AF SYGEPLEJE EN STATUSRAPPORT [Homepage of DSR pp. 1-28], [Online]. Available: Laustsen, S. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottsen, B. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark 2004, Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, Århus pp Martin, H.M. 2010, Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, DSI, Kbh. pp Martinsen, K. & Boge, J. 2004, "Kunnskapshierakiet i evidensbasert sykepleie", Sykepleien, [Online], vol. 92, no. 13 pp Nielsen, K.L. 2004, "Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning", Sygeplejersken, [Online], vol. 109, no. 7 pp Region Midtjylland 2010, Status for implementering af akutplanen. Available: /%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_59_Bilag_2.pdf 7 sider. Region Midtjylland & Regionshospitalet Available: Rhode, P. & Krøll, V. 2001, "Patientforløb i organisatorisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Sundhedsstyrelsen 2011, Egenomsorg ved kronisk sygdom: Tema-avis fra nordisk konference om egenomsorg, Version: 1.0; versionsdato: januar 2011, Kbh. pp Sørensen, J., Gut, R. & Freil, M. 2007, Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet: forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, Kbh. pp Thuesen, J. & Præstegaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb" in Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner, eds. M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Side 17 af 18

18 Side 18 af 18