Modernisering i logopædisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modernisering i logopædisk praksis"

Transkript

1 Modernisering i logopædisk praksis En undersøgelse af tre logopædiske faggruppers fremstillinger af deres praksis vedrørende børn med sproglige vanskeligheder set i relation til moderniseringen af den offentlige sektor Dorthe Hansen Ph.d.-afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Marts 2010 Hovedvejleder: Bjarne le Fevre Jakobsen Bivejleder: Peter Østergaard Andersen

2 Forord Jeg vil gerne takke alle, der har støttet og opmuntret mig i den lange, ofte møjsommelige proces frem mod den færdige ph.d.-afhandling. En særlig tak til de tre tale-hørefaggrupper, der lod mig få indblik i deres dagligdag. Uden jeres store imødekommenhed havde afhandlingen stadig kun været en tanke! Jeg har i høj grad bestræbt mig på at vise kompleksiteten i jeres praksis, men har samtidig måttet erkende, at det kun i begrænset omfang var muligt at omfavne alle dens nuancer. Dorthe 1

3 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Baggrund og problemfelt Fokus for afhandlingen Problemformulering Formål og målgruppe Forskningslitteratur om logopædisk praksisudøvelse Afhandlingens struktur Videnskabsteoretiske overvejelser En socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk tilgang Analysestrategi Interaktionistisk socialkonstruktivisme Diskurs og diskursanalyse Subjektpositioner Faircloughs kritiske diskursanalyse Diskurser Social/diskursiv orden og praksis Tekstanalyse Genre, diskurs og stil Intertekstualitet og interdiskursivitet Antagelser Hegemoni og ideologi Sammenfatning af kapitel Logopædi som profession Logopædi i Danmark Logopædi set som profession Viden og kundskab Legitimitet, magt og ansvar Professionelles kategorier Professioner i en moderniseret offentlig sektor Profession og organisation Borgeren/brugeren Modernisering i relation til den logopædiske praksis Sammenfatning af kapitel Produktion af data Valg af metodisk tilgang Kvalitet i kvalitative undersøgelser Tilgang til undersøgelsesfeltet Generelt om undersøgelsens tilblivelse Udvælgelse af og kontakt med logopædiske faggrupper Faggruppe A Faggruppe B

4 Faggruppe C Kommentarer til udvælgelse og kontakt Kriterier for udvælgelse Case-studier Undersøgelsesfeltets tillid til forskeren Undersøgelsens tidsmæssige forløb Observation Temamøder om revidering af ydelseskatalog Bearbejdning af data fra temamøder Individuelle observationer Udvælgelse af observationspersoner Konkrete aftaler Observationsguide Observationsnotater De konkrete observationssituationer Tid og rum Oplæg til observation Opsamling på observation Positionering af mig selv i observationerne Interview Interview som konstruktion Etiske aspekter ved forskningsinterviewet Konkret gennemførsel af interview Interviewpersoner Interviewform Interviewsituationen Oplæg til interview Opsamling på interview Interviewnotater Interviewspørgsmål Interviewpersonernes baggrund Interviewpersonernes praksis Udskrivning af interview Deltagervalidering Anonymisering Kodning og kategorisering Sammenfatning af kapitel Oplæg til tekstanalyse Sammendrag af forståelsesramme Inspiration fra Fairclough Logopædisk profession i et magtperspektiv Identificering af diskurser Lån fra CA Tegnforklaring

5 6.0. Faggruppe A s fremstillinger af praksis Baggrund for ydelseskatalog Harmonisering af praksis Fleksibilitet Overordnede begreber og kategorier Kort om begreber/kategorier vedr. genstand Begreber og kategorier i fremstillingen af arbejdsopgaver Indstilling Visitation Undersøgelse/vurdering Foranstaltning Undervisning eller rådgivning/vejledning Undervisning som foranstaltning Rådgivning og vejledning som foranstaltning Rådgivning/vejledning som konsulativ funktion Den ikke-registrerede sag Omfang af den ikke-registrerede sag Indhold af den ikke-registrerede sag Testning i ikke-registrerede sager Undervisning i ikke-registrerede sager Tværfaglighed i logopædens praksis Tværfagligt visitationsudvalg Koordinering af indsats Tværfaglighed i ikke-registrerede sager Generelt om inddragelse af forældre og daginstitution Fremstillinger af forældre Opgave-/ansvarsfordeling ved den ikke-registrerede sag Forældres arbejde med barnet Den registrerede sag Forældres medvirken ved udredning af barnet Forældres medvirken ved konkret undersøgelse af barnet Forældres medvirken ved foranstaltning Forældres medvirken ved logopædens undervisning af barn Brevudveksling med forældre Forældres arbejde med barnet i hjemmet Fremstillinger af daginstitutionspersonale Det ikke-registrerede forløb Forventninger til personale Det registrerede forløb/indstilling Sprogvurdering Personales medvirken ved undersøgelse af barnet Personales medvirken ved opfølgning på undersøgelse Personales medvirken ved logopædens undervisning af barnet Personales arbejde med barnet Personales ressourcer Personales viden Sammenfatning af kapitel

6 7.0. Faggruppe B s fremstillinger af praksis Harmonisering af praksis Bevæggrunde for harmonisering Grader af harmonisering Frivillighed i harmonisering af praksis Omstilling til harmonisering Dokumentation/skriftlighed som del af harmonisering Konsulativ funktion som del af harmonisering Et fælles syn på barn og processer Inddragelse af barnets nære voksne Implementering af konsultativ metode Genstand og opgaver i faggruppe B De sproglige aspekter Logopædens opgaver Specificerede opgaver Kategorisering af opgaver/processer Indstilling Forløb efter indstilling Undervisning Undervisning versus konsultativ metode Logopædens kontakt med barnet Begrænsning for konsultativ metode Det tværfaglige aspekt Faggruppernes kendskab til hinanden Tværfaglige møder Gensidige påvirkninger Tværfaglighed under udvikling Fremstillinger af forældre Forældres medvirken ved udredning af barnet Forældres medvirken efter undersøgelsen Viden i et konsultativt perspektiv Forældres medvirken ved undervisning af barn Historisk blik på forældreinddragelse Forældres arbejde med barnet Gensidige forventninger Regulering af forældrene Aktive forældre Ressourcer hos forældrene Fremstillinger af daginstitutionspersonale Personales medvirken ved indstilling af børn Personales brug af TRAS Kontaktmøder Personales arbejde med børn i daginstitutionen Gensidige forventninger Logopædens krav til personale Personales ressourcer Personales viden Sprogpædagoger

7 7.6. Sammenfatning af kapitel Faggruppe C s fremstillinger af praksis Harmonisering af praksis Standarder Hensynet til kommunens borgere Omstilling til standarder Overordnede begreber og kategorier Genstand Opgaver og mål Aktiviteter i faggruppe C Indstilling Ekstern rådgivning Andre tværfaglige relationer Undersøgelse Standarder for førstegangsundersøgelse Kontrolundersøgelse Rapportskrivning Tilbud i C Kommune Standarder for undervisning Vejledning Konsultativ metode Fremstillinger af forældre Forældres medvirken ved undersøgelse af barnet kontakt med forældre Forældres medvirken efter undersøgelse af barnet Vejledning af forældre Forældres medvirken ved logopædens undervisning af barn Kommunikation med forældre i forbindelse med undervisning Forældres arbejde med barnet i hjemmet Baggrund for forældres arbejde med barnet Begrænsning i forældres arbejde med barnet Forældreindsats Fremstillinger af daginstitutionspersonale Kontakt mellem logopæd og personale Personales brug af TRAS og sprogvurdering TRAS Sprogvurdering Personales medvirken ved undersøgelser Personales medvirken i et konsultativt perspektiv Personales arbejde med barnet Ansvar for arbejde med barnet Logopædens regulering af personalet Sammenfatning af kapitel

8 9.0. Sammenligning og diskussion af de tre faggruppers fremstillinger af praksis Faggruppernes konstruktion af genstand og opgaver Genstand og overordnet opgave Arbejdsopgaver/-processer Moderniseringsrelaterede diskurser Harmonisering af praksis Manifestation af harmonisering Konsekvenser af harmonisering Tværfaglighed Manifestation af tværfaglighed Konsekvenser af tværfaglighed Konsultativ metode Manifestation af konsultativ metode Konsekvenser af konsultativ metode Generel sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Kategorisering af arbejdsopgaver Manifestation af moderniseringsrelaterede diskurser Harmonisering som moderniseringsrelateret diskurs Tværfaglighed som moderniseringsrelateret diskurs Konsultativ metode som moderniseringsrelateret diskurs Fremstilling af forældre og daginstitutionspersonale Forældre Daginstitutionspersonale Perspektivering Referencer Elektroniske referencer Dansk resumé English summary

9 1.0. Indledning 1.1. Baggrund og problemfelt Denne ph.d.-afhandling tager sit udgangspunkt i den gruppe af professionsudøvere, som jeg her vælger at samle under betegnelsen logopæder 1. Kort fortalt beskæftiger logopæder sig med menneskers sprog/tale og kommunikation 2 i snæver og bredere forstand, overvejende med fokus på funktionslidelser og/eller afvigelser fra gældende samfundsnormer. For de logopædiske udøvere er en væsentlig opgave at bistå ved afdækning af vanskeligheder med sprog/tale og kommunikation hos børn og voksne samt ved afhjælpning eller begrænsning af vanskelighederne. Som professionsudøvere er langt de fleste logopæder i Danmark knyttet til den offentlige sektor i regioner og kommuner, hvorfra de betjener samfundets borgere, der søger logopædernes specialiserede viden om håndtering af vanskeligheder med sprog/tale og kommunikation. En større gruppe logopæder er som ansatte i landets kommuner tilknyttet et lokalt Pædagogisk Psykologisk Rådgivningskontor (herefter benævnt PPR ) eller en tilsvarende kommunal enhed, der har som sin primære opgave at tilbyde specialpædagogisk bistand til børn i alderen 0-18 år, hvis udvikling, herunder udvikling af sprog/tale og kommunikation, kræver en særlig hensyntagen eller støtte 3. Det er disse kommunalt ansatte PPR-logopæder 4 og deres forvaltning af specialiseret viden i praksis, der udgør afhandlingens specifikke genstandsfelt, og hertil føjes den særlige vinkel, der drejer sig om en udvikling, som er foregået inden for den offentlige sektor i løbet af de sidste to til tre årtier: Den udvikling, som af flere forskere inden for samfunds- og 1 Også kaldet talepædagoger, talelærere eller audiologopæder på baggrund af f.eks. uddannelse, ansættelsesvilkår, overbevisning mv. 2 Jeg vælger her at definere kommunikation som formidling af budskaber i en social kontekst; sprog som et system af tegn til at formidle budskaber i en social kontekst; samt tale som realisering af sprog via det menneskelige taleapparat. Disse definitioner er ikke uproblematiske, men jeg fravælger en diskussion i den aktuelle sammenhæng. 3 Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (UVM, 2006) samt Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (UVM, 1979). 4 Og logopæder i tilsvarende kommunale enheder. 8

10 professionsforskningen kaldes moderniseringen af den offentlige sektor, og som relateres til neo-liberale diskurser om markedsliggørelse af offentlig økonomi samt til en ny ledelsesforståelse, der på forskellig vis indebærer bestræbelser på at sikre større effektivitet, fleksibilitet og kvalitet i den offentlige sektor. Min interesse for kommunale PPR-logopæder set i sammenhæng med modernisering af den offentlige sektor har følgende baggrund: Som relativt nyuddannet (audio-)logopæd fra Københavns Universitet arbejdede jeg fra år 2000 og syv år frem på et dengang amtsligt tale-høreinstitut primært med børn, der blev henvist fra kommuner i amtet med henblik på dét, der blev kaldt vidtgående specialundervisning. Det vil sige, at man i kommunen vurderede, at et givent barn havde behov for et mere specifikt eller intensivt tilbud, end man kunne give i den pågældende kommune. I løbet af den nævnte periode bemærkede jeg i mit konkrete arbejde såvel som i dele af faglitteraturen og den faglige debat nogle ændringer i fokus og sprogbrug vedrørende logopædisk praksis. Det skete særligt i forbindelse med en logopædisk kongres i Edinburgh 2003 (CPLOL 5 ) 6, der som hovedtema havde evidensbaseret praksis, og hvor de nye strømninger tog form i begreber som målsætning, evaluering, effektivitet og guidelines. Som praksisudøvende logopæd blev jeg inspireret af de nye strømninger i min egen praksis, samtidig med at jeg iagttog en lignende proces hos nogle af kollegaerne på min arbejdsplads samt i et bredere perspektiv, f.eks. i logopædiske fagartikler om målsætning og evaluering (Jørgensen og Aagaard, 2007; Petersen, 2007a; Petersen 2007b), og tiltag til udarbejdelse af faglige standarder for logopædisk praksisudøvelse (DTHS 7 ) 8. Overordnet kan man sige, at opmærksomheden var rettet mod kvalitetssikring af det logopædiske tilbud. Idet mit logopædiske arbejde koncentrerede sig om børn, der var henvist fra kommunerne, indebar det jævnlig kontakt med logopæder fra de henvisende PPR-kontorer. På denne måde fik jeg efterhånden indblik i nogle af de aspekter, der vedrører arbejdet som PPR-logopæd, og jeg bemærkede, at der i det kommunale regi blev iværksat tiltag, der havde træk til fælles med de ovenfor nævnte, og som tilsyneladende satte præg på den logopædiske praksis. 5 CPLOL (Comité Permanent de Liaison des Orthophonistes), 5th European Congress. 6 Elektronisk kilde, se referenceliste sidst i afhandlingen. 7 DTHS, det fælles forum for tale-høre- og synsinstitutioner i Danmark 8 Elektronisk kilde, se referenceliste sidst i afhandlingen. 9

11 Med min interesse for børn med sproglige vanskeligheder og med opmærksomhed på disse børns forvaltningsmæssige forankring i det kommunale system blev jeg efterhånden mere interesseret i at udbygge mit kendskab til det kommunale logopædiske arbejde med denne gruppe børn, som jeg her vælger at benævne børn med overvejende sproglige vanskeligheder 9. Ikke alene med fokus på børnenes situation, men i stigende grad på situationen for de logopæder, der udøver deres praksis inden for rammer, der var og fortsat er under forandring Fokus for afhandlingen Som tidligere nævnt er den store opmærksomhed på kvalitetssikring mv. af forskere blevet relateret til moderniseringen af den offentlige sektor, hvilket indebærer, at strømningerne ikke alene har præget de logopædiske udøvere, men også andre offentligt tilknyttede professioner, f.eks. lærere og sygeplejersker. Det er således i forskningspublikationer om sådanne professioners (også kaldet semi-professioner og/eller relationsprofessioner ) møde med moderniseringen af den offentlige sektor at jeg har fundet et grundlag for konstruktion af blikket på mit genstandsfelt, hvorudfra jeg har truffet beslutningen om at anlægge et professionsperspektiv. Om end jeg i udgangspunktet havde koblet det valgte perspektiv med et videnskabsteoretisk afsæt i socialkonstruktivisme, har professionsperspektivet ad forskellige veje ledt mig videre til post-strukturalistisk inspireret professionsforskning, primært med reference til Michel Foucaults tænkning, hvilket bl.a. har åbnet mine øjne for diskursanalyse som 9 Det skal her bemærkes, at PPR-logopæder ikke alene beskæftiger sig med børn med overvejende sproglige vanskeligheder, men tillige børn med en række tale- og kommunikationsvanskeligheder. Det er dog gruppen af børn med overvejende sproglige vanskeligheder på baggrund af forsinket sproglig udvikling eller specifikke sproglige vanskeligheder (se f.eks. Nettelbladt og Salameh, 2007, for en uddybning), som jeg har min særlige interesse for, om end på grundlag af dén forståelse, at sprog, tale og kommunikation er tæt integrerede elementer, som er vanskelige at se isoleret fra hinanden, om end det i analytisk øjemed kan være nødvendigt. Bemærk endvidere, at børn med overvejende sproglige vanskeligheder er min egen konstruktion af en gruppe i den aktuelle sammenhæng. Jeg vælger denne frem for andre, mere videnskabeligt definerede grupperinger, idet jeg som udgangspunkt ønsker en åben tilgang til praksisfeltets definitioner og kategoriseringer. Overvejende sproglige vanskeligheder har jeg således valgt at definere primært ved eksklusion, dvs. ved at udelukke primære stamme-, stemme-, høre-, tosprogs- og læbe-, kæbe-, ganeproblematikker samt læsp/snøvl, og pege på restgruppen af børn med sprog- og talevanskeligheder, der kan indeholde flere forskellige problematikker, herunder elementer fra de øvrigt nævnte. 10

12 potentiel analysestrategi; En strategi, der ligger godt i tråd med min interesse for de nye strømninger, som jeg herefter vælger at se som diskurser, og som jeg yderligere med inspiration fra Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse kombinerer med et socialt perspektiv. Et professionsblik, der bl.a. trækker på Foucault, indebærer i tilknytning til diskurser følgende tre tematikker: magt, viden og subjektivitet. Et særligt interessant perspektiv i denne sammenhæng er dét, der ser professionsudøvere som - qua deres specialiserede viden, som de har tilegnet sig via uddannelse og praksiserfaring - medvirkende til styring af befolkningen i et givet samfund, samtidig med, at de som professionsudøvere selv er genstand for styring via herskende diskurser i samfundet. Koblet til mit genstandsfelt har jeg på baggrund af ovenstående valgt følgende fokus for afhandlingen: Den kommunalt forankrede logopædiske professionsudøvelse/praksis vedrørende børn med overvejende sproglige vanskeligheder i relation til herskende diskurser i samfundet, med særlig henblik på diskurser relateret til moderniseringen af den offentlige sektor. Hvad angår børn med overvejende sproglige vanskeligheder vælger jeg yderligere at indsnævre denne gruppe til børn i ca. tre- til seksårsalderen, og dette aktualiserer et blik på den logopædiske professionsudøvelse/praksis, der omfatter de unge børns nære voksne, hvilket primært vil sige forældre, men i mange sammenhænge tillige daginstitutionspersonale med daglig kontakt til børnene. Således har det igennem mange år f.eks. været almindelig logopædisk praksis i mange kommuner at møde børn og forældre i daginstitutionelle rammer samt at trække på personalets sociale relationer med børnene. Det valgte fokus har jeg med udgangspunkt i mit videnskabsteoretiske afsæt samt den overordnede analysestrategi valgt at belyse via en kvalitativ undersøgelse, der åbner mulighed for en udforskende og kompleksitetssøgende tilgang til undersøgelsesfeltet. I den forbindelse tager den konkrete undersøgelse sit udspring i den logopædiske dagligdag, som jeg har fået adgang til i tre forskellige logopædiske faggrupper, der har stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Her har jeg med fremstillinger af praksis som dataformat valgt observation og interview som foretrukne metoder til produktion af data. Jeg skal her præcisere, at det udelukkende er logopædernes perspektiver på praksis, som jeg koncentrerer mig om, samtidig med at jeg vælger formatet fremstilling, 11

13 som jeg her forstår som en kombination af konstruktion og præsentation medieret primært via talesprog. Endvidere forstår jeg fremstilling i relation til begrebet positionering, hvilket jeg her definerer som placering i et socialt felt i henhold til en given social situation, når fremstillingen drejer sig om sociale aktører knyttet til den logopædiske praksis, hvilket jeg her primært ser som forældre og daginstitutionspersonale Problemformulering På baggrund af ovenstående fokus formuleres følgende problemformulering: Hvordan og med hvilke konsekvenser for logopædernes forvaltning af specialiseret viden i relation til børn i alderen tre til seks år med overvejende sproglige vanskeligheder manifesteres 10 moderniseringsrelaterede diskurser i tre logopædiske faggruppers fremstillinger af deres praksis? Besvarelsen af den overordnede problemformulering indebærer en belysning af følgende tre underspørgsmål: 1. Hvordan kategoriseres arbejdsopgaver vedrørende den nævnte gruppe børn i den enkelte faggruppes fremstillinger af praksis? 2. Hvilke moderniseringsrelaterede diskurser manifesteres særlig tydeligt i den enkelte faggruppes fremstillinger af praksis vedrørende den nævnte gruppe børn - og hvordan? 3. Hvordan fremstiller den enkelte faggruppe aktørkategorierne forældre og daginstitutionspersonale i relation til punkt 1 og 2? 1.4. Formål og målgruppe Med besvarelsen af problemformuleringen ønsker jeg at bidrage med et professionsrettet blik på udøvelsen af logopædisk praksis generelt og mere specifikt vedrørende børn med overvejende sproglige vanskeligheder. Som det vil fremgå af afsnit 1.5., er forskning i logopædisk 10 Med manifesteres mener jeg, at diskurser medieres via sociale aktørers tale og handling. 12

14 praksis endnu relativt begrænset, og hvad angår logopædisk praksisudøvelse i relation til moderniseringsrelaterede diskurser, er forskning endog meget begrænset. Som målgruppe for afhandlingen betragter jeg i første omgang logopæder, der ligesom jeg har interesse for at anlægge et bredere perspektiv på logopædisk praksisudøvelse, men samtidig håber jeg, at afhandlingen kan være af interesse for professionsforskere, der er åbne for nye genstandsfelter inden for professionsforskningen. Af hensyn til eventuelle læsere fra denne gruppe er logopædiske termer forklaret, hvor jeg har fundet det relevant Forskningslitteratur om logopædisk praksisudøvelse Som led i besvarelsen af af problemformuleringen har jeg søgt forskningslitteratur til inspiration såvel som til perspektivering af mine iagttagelser og overvejelser. Selv om jeg i den forbindelse har fundet interessante artikler og kapitler, er det meget begrænset, hvad jeg har kunnet finde af forskningslitteratur, der på én gang beskæftiger sig med logopædisk praksisudøvelse og modernisering af den offentlige sektor. Af relevant litteratur har jeg således primært fundet nogle ganske få britiske artikler, der har forholdt sig til publikationen Clinical Guidelines (RCSLT, 2005), der præsenteres som et vejledningsredskab til brug for logopæder i deres udøvelse af praksis, når de skal beslutte, hvordan en given sag eller situation skal håndteres (Roulstone, 2001). Denne praksisvejledning er udarbejdet som et svar på øgede krav om bl.a. effektivitet, dokumentation og øget brugerfokus, der i løbet af de sidste årtier er blevet fremsat til den logopædiske fagudøvelse i forbindelse med moderniseringen af det offentlige sundhedsvæsen i Storbritannien (primært England), hvorunder det logopædiske felt hører. I denne forbindelse er bl.a. begreberne evidence-based practice og best practice blevet en del af den britiske 11 logopædiske diskurs. Således beskrives udviklingen af Clinical Guidelines som en del af processen frem imod at gøre den logopædiske professions evidensbase eksplicit med henblik på at underbygge praksis (Roulstone, 2001). 11 Evidensdiskursen er dog ikke begrænset til britisk logopædi, men har også vundet gehør i andre europæiske lande, såvel som på andre kontinenter f.eks. Australien (se f.eks. Reilly et al, 2004; Vallino-Napoli & Reilly, 2004) og USA (se f.eks. ASHA Leader, 2009; Gillam & Gillam, 2006). Det skal i den sammenhæng nævnes, at mens nogle forfattere relativt entydigt fremstiller evidensbaseret praksis som en nødvendig del af logopædisk intervention (se f.eks. Brackenbury et al, 2008), reflekterer andre over de udfordringer, det kan give at tilstræbe evidensbaseret praksis (se f.eks. Ratner, 2006; Dodd, 2007). 13

15 I relation hertil er der skrevet en række artikler om evidensbaseret praksis inden for de logopædiske delområder, herunder børn med sproglige vanskeligheder (se f.eks. Law et al, 2004). Flere artikler og projektredegørelser lægger sig i parallelle spor og behandler f.eks. spørgsmål om, hvordan kvaliteten af det logopædiske tilbud kan forbedres (f.eks. Williamson, 2001), og i den forbindelse sætter flere forfattere fokus på logopædens professionelle kompetence, dvs. undersøger og udpeger forskellige aspekter, der har betydning for kompetencen (f.eks. Davies and van der Gaag, 1992a; 1992b; 1992c; Williamson, 2000). Mens nogle forfattere beskæftiger sig med logopædens kompetencer, beskæftiger andre sig med den logopædiske interventionsproces som fænomen, herunder faser i et logopædisk forløb og samarbejde mellem logopæd og klient, pårørende samt andre fagpersoner (f.eks. Bunning, 2004). Om end sådanne artikler og kapitler belyser forskellige interessante aspekter ved den logopædiske praksis, gælder det generelt, at aspekterne behandles dels relativt isoleret og dels på et relativt teoretisk plan inkluderende diverse modeller af f.eks. interventionscyklus (Bunning, 2004), beslutningsprocesser (f.eks. Gerard & Carson, 1990; Kersner, 2001; Malcomess, 2005) mv. Endvidere har en del af litteraturen på området karakter af en slags lærebøger med et vist normativt tilsnit (f.eks. Bray et al, 2006). Ved en bredere søgning på artikler har jeg fundet flere, der tematisk set relaterer perifært til mit fokus, mens den metodiske tilgang i de fleste tilfælde er survey eller review. Af relaterede artikler, der beskæftiger sig med samarbejde mellem logopæd og andre fagpersoner, kan bl.a. nævnes (Baxter et al., ; Forbes & Welbon, 2001); artikler, der beskæftiger sig med logopædiske servicemodeller (Case-Smith & Holland, 2009; Erickson et al., 2008); artikler, der beskæftiger sig med samarbejde mellem logopæder og forældre til børn med sproglige/kommunikative vanskeligheder (Hand, 2006; Pappas et al., 2008); og artikler, der beskæftiger sig med aspekter af logopæders kliniske praksis, f.eks. undersøgelser af børns sprog (Joffe & Pring, 2008; Kamhi, 2006; Williams, 2005). 12 Om end det her er lærernes perspektiv, der er fokus på. 14

16 Endvidere har jeg bl.a. fundet enkelte artikler om følgende emner: Logopæders forventninger til intervention vedrørende småbørn (Thomas-Stonell et al., 2009) og etiske dilemmaer for logopæden i den kliniske praksis (Kenny et al., 2009). På baggrund af metodevalget, der inkluderer kvalitative interview (om end med en narrativ tilgang) med henblik på at identificere temaer knyttet til praksis set fra udøvende logopæders perspektiv, finder jeg især sidstnævnte interessant for min egen undersøgelse, om end fokus er et andet end mit, hvorfor jeg ikke finder grundlag for at trække paralleller hertil Afhandlingens struktur I det følgende vil jeg kort beskrive afhandlingens indholdsmæssige struktur: Kapitel 2, 3 og 4 drejer sig generelt om analysestrategien, dvs. om konstruktion af og blik på genstandsfelt. Således gør jeg i kapitel 2 rede for mit videnskabsteoretiske afsæt i socialkonstruktivisme og post-strukturalisme. Centralt som inspiration står her en overvejende sociologisk tilgang til diskursanalyse, der trækker tråde til Michel Foucaults tænkning, men hvor også Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse inddrages med henblik på etableringen af et konkret, håndtérbart blik. I kapitel 3 uddyber jeg valget af et professionsperspektiv på mit genstandsfelt, der er inspireret af magtteoriske elementer hentet fra Foucaults tænkning. En central pointe her er, at mens en given professions udøvere medvirker til styring af befolkningen i et givet samfund, er de på samme tid selv genstand for styring igennem herskende diskurser, der bl.a. er med til at præge de kategorier vedrørende genstand såvel som processer, som de professionelle opererer med i deres udøvelse af praksis. Hvad angår diskurser, ses den logopædiske profession i lighed med andre offentligt ansatte professionsgrupper som værende potentielt berørt af diskurser knyttet til moderniseringen af den offentlige sektor. I kapitel 4 gør jeg rede for den del af min analysestrategi, hvor jeg har truffet en række valg vedrørende den konkrete undersøgelses tilblivelse. Herunder vil jeg bl.a. forholde mig til valget af en kvalitativ tilgang til genstandsfeltet, til min egen rolle som forsker og som logopæd - i dataproduktionen, samt til valget af deltagerobservation og individuelle 15

17 semistrukturerede interview som konkrete metoder. Endvidere redegør jeg for udvælgelse af og kontakt med de tre logopædiske faggrupper, der har medvirket i produktionen af data, samt for bearbejdning af data. Mens jeg i kapitel 5 sammendrager min forståelsesramme og lægger op til, med inspiration fra Fairclough, at kigge nærmere på mine data som tekst, sætter jeg i kapitlerne 6, 7 og 8 fokus på den enkelte faggruppe, hhv. A, B og C. Det gør jeg med henblik på at undersøge/ analysere begreber og kategorier, der anvendes i den overvejende sproglige fremstilling af faggruppens arbejdsopgaver/praksis i relation til børn med sproglige vanskeligheder, såvel som manifestationen af moderniseringsrelaterede diskurser i fremstillingen af faggruppens arbejdsopgaver samt af forældre og daginstitutionspersonale som medvirkende aktører i løsningen af faggruppens arbejdsopgaver. Analysen af faggruppe A s fremstillinger af praksis adskiller sig fra de to øvrige faggrupper bl.a. ved at inddrage en række temamøder vedrørende faggruppens ydelseskatalog. På den baggrund har jeg set en mulighed for at få et indblik i den pågældende faggruppes bestæbelser på at opnå konsensus om kategoriseringer tilknyttet genstand og arbejdsopgaver, hvilket jeg vil gøre rede for i sammenhæng med analysen af manifestationer af moderniseringsrelaterede diskurser. Hvad disse angår, vil jeg koncentrere mig om temaerne harmonisering af praksis, tværfaglighed og konsultativ metode, som blev identificeret i den tidlige, tekstnære kodning af data, samt om begreberne viden, faglighed og ansvar, der genereres i relation til de nævnte temaer. I tekstanalysen af faggrupperne B og C s fremstillinger af praksis anlægger jeg i store træk samme struktur som i kapitel 6, hvad angår de tre overordnede temaer samt fremstillinger af forældre og daginstitutionspersonale som medvirkende aktører i et logopædisk forløb med et barn. Indholdsmæssigt går jeg dog ikke helt så meget i dybden med begreber og kategorier som i kapitel 6. På baggrund af kapitlerne 6, 7 og 8 trækker jeg i kapitel 9 nogle større linjer op i en sammenligning af de tre faggruppers fremstilling af deres praksis vedrørende de nævnte diskurser, samtidig med at jeg vil forsøge at knytte mine iagttagelser lidt mere eksplicit til de teoretiske begreber, som har dannet ramme for iagttagelserne. 16

18 2.0. Videnskabsteoretiske overvejelser I dette kapitel gør jeg rede for mit videnskabsteoretiske afsæt i socialkonstruktivisme og poststrukturalisme samt for det tilknyttede valg af analysestrategi, hvorigennem jeg konstruerer mit blik på genstandsfeltet. Centralt som inspiration står her en overvejende sociologisk tilgang til diskursanalyse, der trækker tråde til Michel Foucaults tænkning, men hvor også Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse inddrages med henblik på etableringen af et konkret, håndtérbart blik En socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk tilgang Som grundlag for afhandlingen er valgt et videnskabsteoretisk perspektiv, der overordnet trækker på en socialkonstruktivistisk tankegang, men samtidig låner flere post-strukturalistiske elementer. Ifølge Esmark et al er socialkonstruktivisme og post-strukturalisme udsprunget af forskellige traditioner 13. Det betyder, at selv om de to retninger overordnet set har flere ens pointer, er disse fremkommet på forskellige grundlag, hvilket man som forsker må være opmærksom på, da man ellers kan havne i en gråzone mellem post-strukturalisme 14 og socialkonstruktivisme, hvor de analyser, man laver, vil mangle stringens og være uproduktive (Esmark et al, 2005a). Dette vil jeg være opmærksom på i det følgende, hvor jeg trækker på elementer fra begge tilgange med henblik på at etablere et anvendeligt fundament for min undersøgelse. Bl.a. tager diskursanalyse som analysestrategi - hvilket er én af mine væsentlige 13 Mens Esmark et al udpeger dels den strukturelle lingvistik og dels tysk fænomenologi som udspring for poststrukturalisme (Esmark et al, 2005b), beskriver de samme forfattere socialkonstruktivismen som præget af en tysk-amerikansk akse og intentionen om at udvikle en ny sociologi i opposition til den behavioristiske sociologi (Esmark et al, 2005a: 15). 14 Stormhøj påpeger, at der snarere end post-strukturalisme er tale om post-strukturalismer (Stormhøj, 2006), hvilket jeg forstår på den måde, at der er flere forskellige retninger, der trods forskelligheder har visse træk til fælles, der gør det meningsfuldt at samle dem under en fælles betegnelse. I den sammenhæng antager jeg, at noget lignende vil kunne siges at gælde for socialkonstruktivisme(-r). 17

19 inspirationskilder - primært udgangspunkt i post-strukturalistisk tænkning, bl.a. med udspring i Foucault 15, men samtidig finder jeg det nødvendigt at understrege det sociale aspekt, som jeg finder bedst beskrevet i socialkonstruktivistisk orienterede tekster. Ifølge Esmark et al er socialkonstruktivisme baseret på et opgør med realisme og essentialisme 16 som erkendelsesfilosofiske forudsætninger, idet den som udgangspunkt ser virkeligheden som et socialt konstrueret fænomen. Således opereres med en social virkelighed som et tredje domæne set i forhold til den traditionelle diskussion om, hvorvidt virkelighed og viden er objektive eller subjektive størrelser (Esmark et al, 2005a). Den sociale virkelighed bygger på den forståelse, at enhver relation mellem subjekter, eller mellem subjekt og objekt, giver anledning til en selvstændig virkelighed, som er identisk med den sociale virkelighed. Således består den sociale virkelighed af mening, og subjekters hhv. objekters mening er altid resultatet af relationer mellem disse. I et socialkonstruktivistisk perspektiv bliver opgaven for forskeren, ifølge Esmark et al, at afdække den mening, der skabes gennem stabilisering og udbredelse af relationer mellem subjekter hhv. subjekter og objekter. Erkendelsesinteressen bliver således at studere, hvordan det sociale konstruerer og skaber sig selv (Esmark et al, 2005a: 19) Analysestrategi I socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk forstand handler teori om udfoldelsen af begreber, der gør en forskel i konstruktionen af den sociale virkelighed 17. På den baggrund indledes en socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk analyse som regel med formuleringen af 15 Michel Foucault ( ) var fransk filosof, der med et omfattende forfatterskab arbejdede med forgreninger til mange forskellige videnskabelige discipliner, herunder litteratur, historie og videnssociologi. Ifølge bl.a. Raffnsøe et al har Foucaults tænkning haft en væsentlig indflydelse på mange social- og humanvidenskabelige retninger (Raffnsøe et al, 2008). 16 Hvilket således betyder, at der forudsættes en tom ontologi, hvor virkeligheden ikke tilskrives noget bestemt på forhånd (Andersen, 1999: 19). 17 Bl.a. her påpeger Esmark et al en overensstemmese mellem socialkonstruktivisme og post-strukturalisme bl.a. i anvendelsen af iagttagelsesbærende begreber som udgangspunkt for analyse frem for en decideret teori (Esmark et al, 2005a). 18

20 en analysestrategi, der for Esmark et al er navnet for den praksis, der består i at skabe det videnskabelige blik, så det sociales konstruktion bliver iagttagelig (Esmark et al, 2005a: 12). Analysestrategien gør rede for, hvordan den sociale virkelighed konstrueres gennem anvendelsen af bestemte analysebærende begreber. Ifølge Andersen understreger betegnelsen analysestrategi, at der er tale om et valg med konsekvenser, og at dette valg kunne være truffet anderledes med andre konsekvenser for, hvilken genstand der udfoldede sig for iagttageren. Hermed handler analysestrategi om at vælge sit blik og redegøre for dets konsekvenser med hensyn til, hvordan omverdenen hhv. træder og ikke træder frem (Andersen, 1999) Interaktionistisk socialkonstruktivisme Ovenfor strejfede jeg flygtigt mit valg af diskursanalyse som del af min analysestrategi i forbindelse med den aktuelle undersøgelse. Med diskurs bringer jeg i første omgang sprog i centrum, hvilket gør det relevant at udpege én af forskellene på socialkonstruktivistisme og post-strukturalisme, der netop drejer sig om sprog. Mens de to overordnede retninger således er fælles om den sociale virkelighed som relationelt produceret mening (Esmark et al, 2005a: 19), er de meningsskabende relationer i post-strukturalistisk optik ifølge Esmark et al tæt knyttet til sproget (Esmark et al, 2005a; 2005b), mens en socialkonstruktivistisk tilgang tager et bredere udgangspunkt i sociale konventioner, hvor sprog ses som bare én form for social interaktion (Esmark et al, 2005a). Ikke desto mindre er nogle socialkonstruktivistiske tilgange meget opmærksomme på sprog. Det gælder f.eks. den interaktionistiske konstruktivisme, som Järvinen og Mik-Meyer kalder deres forskningsmæssige tilgang til at studere sociale fænomener, hvortil de især henter inspiration fra symbolsk interaktionisme, som den blev udviklet af repræsentanter for Chicagoskolen, f.eks. Blumer og Goffman (Järvinen og Mik-Meyer, 2005a), men også fra etnometodologien (Järvinen, 2005). Det skal imidlertid bemærkes, at samtidig med, at Järvinen og Mik-Meyer fremhæver det konstruktivistiske aspekt, påpeger de et post-strukturalistisk tilsnit af den 19

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere