Alt om det historiske årsmøde 2012

Transkript

1 Nr. 5 oktober årgang Alt om det historiske årsmøde 2012 (læs Pias og Kristians taler s. 6-9) Jeg fik en klump i halsen s. 17 Varm tak fra Pia s. 19 Mød Jens Henrik Thulesen Dahl s Detektiv på fire ben s

2 Leder Ebberød Bank: Coca-Cola producerer en masse sodavand i Fredericia. De fragtes på osende lastbiler sydpå, hvor de lander i tyske butikker lige syd for grænsen. Hertil valfarter danskere hver dag i tusindvis i biler og busser for at købe de selvsamme sodavand. Og køre dem tilbage til Fredericia nu uden danske afgifter. Den røde regering har målrettet fremmet denne udvikling. Det er ren kickstart i Tyskland. Over grænsen GRÆNSEHANDEL Da en god kollega og jeg for nylig smuttede en tur ned over grænsen for lige ved selvsyn at inspicere danskernes nye, tiltagende tidsfordriv, grænsehandel, var vi pinligt bevidste om, at der var nogen, der havde sagt til os, at det var sådan lidt vulgært at storshoppe i BorderShoppen eller de tyske grænsebutikker. Ordet vulgært rungede i vore baghoveder. Og ordet dukkede også jævnt hen op i vores konversation. Den var der nok af, for det tager immervæk nogle timer at bevæge sig fra Storkøbenhavn til Puttgarden og tilbage igen. Og det var da også lige før, at vi følte os lige så vulgære og pinlige som to skoledrenge i korte rør, der er blevet taget i at smugkigge ind i pigernes omklædningsrum, da vi stod der i køen med en indkøbsvogn fuld af sodavand og øl, toppet med en snaps og en Ragusa. Men vi bed det i os for her, i denne indkøbsvogn, var der herligheder, der i snit kostede ca. det halve af, hvad vi skulle betale der, hvor vi normalt køber vores øl, sodavand, snaps og chokolade. Og det er en konservativ beregning. Halvanden liter Coke i Danmark koster i en bøvet og uhandy plastikflaske kroner, når der ikke lige er tilbud. Vi betalte for det tilsvarende kvantum cola i dåser en ti er og det var endda ikke på tilbud den dag, vi ramte BorderShoppen. Det vil føre for vidt her at redegøre for, hvorfor cola fra dåse bare er bedre end fra en kæmpe plastflaske. Sådan er det bare. Og ingen ved sine fulde fem køber dåsesodavand i Danmark. Men sammenligner man prisen dåse mod dåse i Tyskland og Danmark, skal man som udgangspunkt gange med næsten fire plus pant. Garvede grænsehandlere fortæller os, at i de store varehuse i Flensburg-området kan man med stor fordel købe alt fra stanniol, papir, pølse over skinke til smør og margarine. Foruden altså slik, chokolade, dansk marcipan og den slags uundværligheder. En fortæller, at margarine, der nemt koster en 20 er i Danmark, kan købes til 47 cent i Tyskland mindre end fire kroner. Jeg er helt ærgerlig over, at jeg kun sjældent bruger margarine til noget. Alle politikere ved, at man ikke bare kan poste afgift på afgift på alle varer, eller forhøje dem, der allerede er der. Danmark er ikke en ø, løsrevet fra, hvad priserne er i Tyskland og Sverige. Men regeringen er åbenbart undtagelsen fra denne indsigt. Vores grænsehandelstur var som at rejse tilbage i en tidslomme. I min barndom boede jeg en årrække i Sønderjylland. Mine forældre havde den grundholdning, at man handlede sine dagligvarer lokalt vores genbo til den ene side var f.eks. købmanden og på den anden side mejeriet. Naboen var områdets navnkundige slagter og smørrebrødsforretning. Men - naboerne og deres børn var tit i Tyskland, enten bare på indkøb ved Kruså eller på tur med spritbådene i Flensburg Fjord. I vore barneøjne det rene Slaraffenland. Det her var 60 erne, før globaliseringen, så de havde slik, man ikke kendte eksistensen af i Danmark, i størrelser og pakninger, danske børn kun kunne drømme om. Og Nutella. De er billige. I Tyskland. Men hver gang, vi drikker en sodavand eller en øl, købt i Tyskland, går Danmark glip af de afgifter, der ellers ville være kommet i kassen. Så når afgifterne sættes op, som regeringen har gjort, falder salget i Danmark. Vi bliver ikke sundere, for vi køber bare bajerne og sukkervandene i Tyskland. Og samfundet taber penge. Miljøet mærker det også, fordi vi ræser sydpå tur-retur i biler og busser. Og dåserne? Dem kyler vi da ud, for der er ikke pant på. Min far bøjede sig til sidst for presset, og vi kom på grænsehandelsture ind i mellem. Eller blev inviteret med naboens børn. Det var dengang man smuglede, hvis man tog spiritus med over grænsen eller mere end nogle få flasker vin eller hedvin. Begrebet hedvin blev derfor kendt af næsten ethvert barn.og tolderne tog hårdt fat. Ingen pardon, hvis man havde mere med end det lidt, man lovligt måtte indføre. Bøde og afgift på stedet!. I dag er der kun toldere på den tyske side af grænsen, og man kan indføre ubegribelige mængder øl og sodavand på trailere bare det er til eget forbrug. Nu eksploderer grænsehandlen, for afgifterne på fedt, sukker, nødder, chokolade, øl m.v. jager danskerne sydpå igen-igen. Orkestreret af en regering, der ganske enkelt ikke har blik for, eller er bedøvende ligeglade med, hvordan almindelige danske borgere har det, eller hvor meget det betyder for dem, både reelt og psykologisk, ikke at købe varerne for dyrt. Og trængslen på p-pladserne ved BorderShoppen stod i bedrøvelig kontrast til de gabende tomme p-pladser ved købmandsbutikkerne lige nord for grænsen. Hjemturen var lystig, men tankevækkende. Læs også reportagen side 23 Sønd. Foto: Karsten Lorentzen 2

3 Nyhedsbrev Mange tak for tilliden Lørdag den 15. september Den dag vil jeg aldrig glemme. Den dag blev jeg valgt til ny formand for Dansk Folkeparti. Det skete under Dansk Folkepartis årsmøde i Herning, hvor Pia Kjærsgaard valgte at træde tilbage som formand efter en lang række af succesrige år siden Dansk Folkepartis stiftelse i Og sikke en modtagelse, jeg fik. Den er jeg dybt taknemmelig for! Erkendt: Fik en kæmpe-klump i halsen! Det er et stort ansvar at overtage posten efter Pia. Men jeg er klar til at påtage mig den opgave. Jeg har heldigvis været forberedt på dette skifte længe. Og samtidig er det glædeligt, at Pia springer ud som værdiordfører for Dansk Folkeparti i Folketinget et område, som hun jo virkelig brænder for og bliver vores repræsentant i Folketingets ledelse; Præsidiet. Betyder en ny formand så også en ny politisk linje? Sådan er der nogle, der tænker. Men sådan tænker jeg ikke. Vi skal tværtimod værne om de mærkesager, som har kendetegnet Dansk Folkeparti siden vores stiftelse i Mens andre partier ingen nævnt, ingen glemt har skiftet politik nærmest konstant de seneste år, har Dansk Folkeparti gang på gang stået fast: Man ved, hvor man har os - sådan vil det også være fremover! Vi laver ikke om i vores værdi- og udlændingepolitik. Og hvis Dansk Folkeparti får parlamentarisk indflydelse efter næste folketingsvalg, skal værdi- og udlændingepolitikken normaliseres igen. Regeringen er jo godt og grundigt i gang med at rive de landvindinger i værdi- og udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti fik igennem efter skiftet i 2001, ned. Her tænker jeg blandt andet på regeringens lempelser af asylreglerne og afskaffelsen af starthjælpen, loftet over kontanthjælp, 500-kroners-nedsættelse, 225 timers regel, introduktionsydelse osv. Med disse tiltag har regeringen gjort det langt mere attraktivt for udlændinge at søge til Danmark og vi ser det i indrejsetallene. Det har allerede ført til, at man er i gang med oprette det ene asylcenter efter det andet rundt om i landet eller udvide eksisterende centre. De nyeste tal fra Rigspolitiets nationale udlændingecenter viser, at der er kommet 3108 asylansøgere til Danmark i Især fra Syrien og Somalia. I hele 2011 var det samlede antal Hvis udviklingen fortsætter lige så hurtigt som de seneste måneder, kan antallet af asylansøgere nemt nå op på over 6000, inden året er omme. Et andet stort politisk emne i øjeblikket er dansk økonomi. Det går desværre ikke godt med økonomien. Væksten udebliver og arbejdsløsheden vokser. Finanskrisen fra 2008 spøger stadig også i Danmark. Den stigende arbejdsløshed har skabt stor utryghed i mange danske hjem. Lige nu er over danskere arbejdsløse. Regeringen har desværre ikke en løsning på denne udvikling. De har sagt, at de har lavet en kickstart af dansk økonomi med bl.a nye job i Men reelt har det ikke hjulpet. Ingen ny vækst, men flere arbejdsløse siden regeringen kom til. Og samtidig hjælper regeringen østarbejdere i tusindvis til landet for at arbejde. Der er over østarbejdere i Danmark i øjeblikket på grund af EU s regler om vandrende arbejdstagere. Dette burde regeringen gøre noget ved. Men intet sker. Det er paradoksalt! Dansk Folkeparti vil til gengæld gerne hjælpe de arbejdsløse. Vi vil skabe mere tryghed for dagpengemodtagere, som kæmper for at få et job, men som er ved at falde ud af systemet. Vi foreslår en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden fra nytår. Samtidig medvirker vi gerne til at gøre mere for at hjælpe danske arbejdsløse i job og skaffe nye job. Blandt andet er en genindførelse af det såkaldte håndværkerfradrag en god ting. Det kan skaffe flere tusinde nye arbejdspladser, som er målrettet små og mellemstore danske virksomheder frem for store firmaer med østeuropæisk arbejdskraft. Og så vil vi kæmpe for at afskaffe fedt- og sukkerafgifter, som er blevet pålagt de danske virksomheder. En annullering af disse afgifter er afgørende for, at fødevarevirksomhederne beholder deres produktion her i landet og dermed også mange arbejdspladser. Regeringen har tydeligvis slet ikke tænkt så langt. Dansk Folkepartis rolle her i efteråret bliver at presse regeringen til blandt andet at få fokus tilbage på den problematiske situation på arbejdsmarkedet. Danmark har brug for Dansk Folkeparti! 3

4 Årsmøde 2012 Ingen nitter Blandt de faste indslag ved Dansk Folkepartis årsmøde er DF-tombolaen, som i år havde særlig fine præmier på hylderne. Det fik mange til at prøve lykken. Det er gået fint. Man kan godt nok mærke krisen, men det har trods alt været en rigtig fornuftig aktivitet, siger formand for DF-lokalforeningen i Herning, Svend Sørensen, der her ses sammen med kolleger fra lokalforeningen Spomenka Kristensen og Egon Grøndahl. (Det er Svend Sørensen th). Selvom man risikerede at trække nitter, var der alligevel gevinst. Win-win-situationen skyldes, at overskuddet fra tombolaen deles ligeligt mellem DF og DF i Herning, som blandt andet bruger overskuddet til politiske aktiviteter og annoncer. Bar politik Vanen tro var der stor søgning til DF s politiske spørgebar, hvor partiets folketingsmedlemmer stillede op for at svare på henvendelser fra årsmødedeltagerne. Her er det EU- og ligestillingsordfører Pia Adelsteen samt klima- og energiordfører Mikkel Dencker, der har overtaget baren. Svensk visit Rickard Håkansson og Jens Leandersson fra Sverigedemokraterne gæstede årsmødet. Her er det Jens Leandersson, som fik en snak med DF s forsvarsordfører, MF Marie Krarup. Gang i butikken Vi kan ikke klage. Masser af kunder, god omsætning, spændende nye varer. Kristian Niebuhr, DF lokalforening i Gladsaxe, stod ved disken i DF- Butikken, hvor bøger, smykker og pins var blandt de populæreste varer. Især den nye DF-pin (foto, red.), der er markant større end den hidtidige model, er et hit, konstaterede han. DFU for 30+ DF-Ungdom har succes med at tegne sponsorater i form af en støttemedlemsordning for 30+ ere. Så ikke underligt at DFU ere ved årsmødet i Herning havde brede smil på. Der var nemlig rigtig mange, der tegnede støttemedlemsskaber til 200 kr. pr. stk. Samtidig kan DF-Ungdom glæde sig over markant flere medlemmer. Det fik smilene frem hos Nadja Nielsen, DFU Haslev, Jacob Hull Kristensen, DFU Køge og Krista Bjerknæs Fallesen, DFU Nordsjælland pølser Pølsevognene foran årsmødesalen var vanen tro rene magneter for de mange årsmødedeltagere. Pølsemutter: Ingen krise her. Vi har vel solgt godt og vel 1000 pølser. De røde og naturfarvede er lige populære, mens hapsdogs halter en smule efter, lød det fra de velduftende vogne... 4

5 Tak for din støtte, Pia Forældre og søster til den dansk-norske Hanne Fjallestad, der blev myrdet på Utøya i juli sidste år, besøgte Dansk Folkepartis årsmøde. Pia Kjærsgaard sammen med Yvonne Sørensen, Per Balch Sørensenmistede deres datter og Else Foto: Carsten Lundager Af René Teige Familien Balch Sørensen, Yvonne og Per samt datteren Else Marie fra Herning mistede datteren og søsteren Hanne Fjalestad, da Anders Breivik fredag den 22. juli sidste år myrdede løs på den lille norske ø Utøya i Tyrifjorden. Søndag den 16. september besøgte familien Dansk Folkepartis årsmøde i Herning Kongres Center for at sige Pia Kjærsgaard tak for støtte, blomster og kondolence i tiden efter familiens tab. Usmagelig teaterplan Det var umiddelbart efter de grusomme hændelser på Utøya, at Pia Kjærsgaard mødte familien. Det skete i DR Aftenshowet i forbindelse med oplysninger om, at det københavnske Caféteatrets leder Christian Lollike ville sætte et stykke op, baseret på massemorderen Anders Breiviks manifest. Jeg synes bare, at de skulle stoppe Det er, hvad jeg mener om den sag, sagde Per Balch Sørensen dengang om teatrets planer. Også Pia Kjærsgaard kritiserede den københavnske teaterleders plan voldsomt. Det er alt for ufølsomt og usmageligt overhovedet at tænke på at gøre denne ufattelige tragedie til et teaterstykke, sagde Pia Kjærsgaard i Aftenshowet på DR. En udsendelse, hvor også Familien Sørensen var til stede. Det betød rigtigt meget Efter at kameraerne var slukket, mødtes den daværende formand for Dansk Folkeparti med familien, som hun talte med og siden sendte en stor buket røde, hvide og blå farver Pia Kjærsgaards medfølelse og støtte betød og betyder rigtigt meget, sagde Per Balch Sørensen. Det var denne snak og blomster, som mor, far og søster til den myrdede Hanne Anette Balch Fjalestad, ville takke for. Det skete roligt og værdigt, udenfor det blitzlys, som DF s årsmøde ellers var badet i. Pia i DFU Dansk Folkepartis Ungdom lancerede ved DF s årsmøde en ny støtteordning, som skal sikre DF-Ungdom større økonomisk råderum i forbindelse med organisationens politiske arbejde. Blandt dem, der tegnede støttemedlemsskab var Pia Kjærsgaard. 5

6 Årsmøde 2012 Pia Kjærsgaards årsmødetaale: Jeg har væ Af Karsten Lorentzen Det blev Pia Kjærsgaards 17. årsmødetale som formand for Dansk Folkeparti. Det blev også den sidste. En tydeligt bevæget Pia Kjærsgaard talte for næsten 1000 delegerede og gæster, og ind i mellem måtte hun kæmpe mod tårerne. For selv om ønsket om at træde tilbage som formand, og selv om stafetten er overladt til de bedste hænder, var der alligevel tale om en vemodig og gribende stund. Det er vemodigt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet, slog Pia Kjærsgaard fast. Selv om Dansk Folkepartis afgående formand bestemt ikke er færdig med politik, kan hun se tilbage på 28 år som reel politisk leder først i Fremskridtspartiet og siden i Dansk Folkeparti, som hun stiftede sammen med blandt andre Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard i Pia Kjærsgaard understregede, at hun efterlader et Dansk Folkeparti i topform til Kristian Thulesen Dahl: Vi har flere medlemmer end nogensinde før. Stille og roligt melder flere danskere sig ind i Dansk Folkeparti. Og de fleste bliver heldigvis år efter år. Mens de for eksempel fosser ud af andre partier. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lægge i, at det er strømmet ind med medlemmer både til Dansk Folkeparti og DF Ungdom den seneste måneds tid efter, at det blev kendt, at jeg ikke genopstiller som formand Men jeg kan kun glædes og fornøjes ved det!, sagde Pia Kjærsgaard. Hun understregede samtidig, at Dansk Folkeparti har den bedste folketingsgruppe nogensinde i partiets historie og benyttede i den forbindelse lejligheden til også at takke dem, der ikke genopstillede, og dem, der desværre ikke opnåede genvalg. Endelig fremhævede Pia Kjærsgaard, at Dansk Folkeparti i dag har den stærkeste partiorganisation samt en top loyal, og voksende ungdomsafdeling i Dansk Folkepartis Ungdom Danmarks kommende toppolitikere. 6

7 ret på bjergtoppen Frie fugle Pia Kjærsgaard konstaterede, at Dansk Folkepartis tilværelse som frie fugle efter valget har været til gavn for partiet. Jeg sagde det på valgnatten i september sidste år, i dag for præcis et år siden, at vi trængte til det, at vi ville udnytte vores nye position og at hvis nogen gik og håbede, at vi ville sætte os sure hen i et hjørne, så tog de fejl! Og tog de fejl? Ja, det gjorde de! Alle dem, der bare mente, at så blev der lukket ned for DF og Pia Kjærsgaard i en rum tid, de fandt efter få måneder ud af, at nej, det blev der ikke. Det samme gjaldt dem, der så inderligt håbede, at jeg, Kristian, Peter, Søren, Martin - og alle andre i DF ville gå en tilværelse som hengemte og småglemte i møde. DF fylder fortsat. Vi er Danmarks tredjestørste parti. Vi kan indgå aftaler, både sammen med vore venner og alene med vore fjender, hvis det tjener landet bedst. Kort sagt; vi kan handle, agere udføre vores arbejde. Og skal vi tro på meningsmålingerne og det må man godt, når de er positive - så er danskerne helt uændret med os. I det seneste års målinger går vi stille og roligt frem og er over valgresultatet, sagde Pia Kjærsgaard. Radikalt misregimente Da Pia Kjærsgaard holdt sin tale, var det præcis et år siden, danskerne stemte ved folketingsvalget. Derfor var det naturligt at kommentere Ministeriet Helle Thorning-Schmidts præstationer gennem det første år med en rød regering. Med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen har den røde regering vel nærmest verdensrekord i løftebrud, snakken uden om og i opfindelser af mærkelige ord, de gemmer sig bag ved, når de ikke kan svare. Hvor ofte har vi for eksempel ikke hørt om regeringens såkaldte kickstart? Mens danskerne ikke kan finde arbejde, har regeringen sat gang i skabelsen af arbejdspladser ikke i Danmark men syd for grænsen, i de tyske grænsebutikker, der med annoncer og reklameaviser omdelt så langt op som i Nordsjælland lokker afgiftsramte danskere over grænsen i stort tal. Mens danskerne ikke kan finde arbejde, lade regeringen uhindret østeuropæere piske Danmark rundt og nappe arbejdet for statsministeren er europæer af hjertet!, sagde Pia Kjærsgaard. Heller ikke Socialistisk Folkeparti, der i modsætning til Dansk Folkeparti er kastet ud i formandskamp og fløjkrig, forblev unævnt i Pia Kjærsgaards tale: Vi har alle sammen, med tiltagende undren, iagttaget SF s forvandling fra Socialistisk Folkeparti til SF, den strømlinede, politiske torpedo, der steg brat og dramatisk i målingerne til uanede højder, lovede vælgerne både guld, grønne skove, betalingsmure, billige busbilletter, mere velfærd og mere lighed. INTET af det, har SF leveret. Tværtimod. Ufinansierede skattelettelser til de rigeste, mere ulighed og endda færre togafgange er blandt det, SF medvirker i nu. Og hvorfor? Jo, Villy Søvndal, Ole Sohn og deres ungersvend Thor Möger er blevet ministre. For SF-toppen var regeringsmagten målet, ikke midlet. De blæser på, hvad de bruger magten til, bare de har den. Sådan vil det aldrig blive med Dansk Folkeparti, sagde Pia Kjærsgaard. Hun skosede også regeringen for dens mange løftebrud siden folketingsvalget i september og understregede, at det er Det Radikale Venstre, der svinger taktstokken i regeringen. Følgerne af Thorning-Schmidt regeringens totale svigt på udlændingeområdet i det seneste år, og dermed hendes svigt af løfterne om ikke at lempe udlændingepolitikken, som den stod i 2011, ser vi i dag. Vi ser det med balladen i Vollsmose for en måneds tid siden, og på Vesterbro i København, hvor de asylansøgere, som regeringen ønsker flere af, og som den vil installere rundt om i landet, frit og uhindret kan sælge narko!hvad er det for et samfund, man byder danskerne?mens vi er samlet her i Herning holder de radikale deres møde på Fyn.Derovre sidder regeringens stærke dame og svinger taktstokken. Over den radikale flok, regeringen, økonomien og værdipolitikken. Hendes parti og regeringen må Margrethe Vestager i grunden gøre med, hvad hun vil. Og fører det, hun gør, til et valg i utide, er det mere end velkomment! Men de radikales evige anslag mod danskhed, værdierne og traditionen er ødelæggende. Vi kan være sikre på, at hvor Dansk Folkeparti mener ét, mener de radikale noget andet. Og for tiden har de desværre magten til for eksempel at spolere fællesskabet i folkekirken, ødelægge integrationspolitikken og bryde familiemønstrene. Alt det, jeg har fremhævet som banebrydende og fremragende fra 2001 til 2011, giver de radikale kvalme. Og kan de rulle det hele baglæns, og lidt til, gør de det. Jo hurtigere, det radikale misregimente brydes, jo bedre for Danmark, sagde Pia Kjærsgaard. Dansk Folkeparti i regering Over for årsmødedeltagerne garanterede Pia Kjærsgaard, at Dansk Folkeparti på et tidspunkt kommer i regering, men at regeringsmagten for Dansk Folkeparti er et middel og ikke et mål. For os er det, og vil altid være, hvad vi laver af politik, ikke om vi laver det som ministre eller blot MF er. For som jeg lige sagde: Jeg har været på bjergtoppen. Det kommer. Måske ikke i min tid. Men det kommer. Og oprigtigt talt: Min liste over ministeremner i Dansk Folkeparti består allerede af dygtigere emner end dem, der i dag er ministre. LANGT dygtigere! Med LANGT mere erfaring!. Ros til Kristian Thulesen Dahl Pia Kjærsgaard lagde i sin tale vægt på, at den ikke var noget politiske testamente for hun er her jo endnu, men uden det tyngende ledelsesansvar. Det er nu overladt til Kristian Thulesen Dahl, som fik rosende ord med på vejen: Andre tager over, hvor jeg slipper. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om - og det vil jeg godt sige til jer alle - at hvis Årsmødet her om nogle timer vælger Kristian Thulesen Dahl som ny formand for Dansk Folkeparti, så får vi en formand, der bærer partiet fremad og opad. Kristian har været min faste makker i alle årene, uopslidelig, arbejdsom, konstruktiv, kreativ og målrettet. Han er umådelig dygtig og respekteret. Og når folk siger, at: Nåh, er han ikke sådan lidt en kedelig talknuser-nørd? Så skal I bare svare: Næh. Men hvad nu hvis? Har vi ikke en finanskrise, vi skal have løst? Og er det ikke godt at vide noget om samfundsøkonomi, når vi skal have styr på den og bekæmpe arbejdsløsheden? Og så ved vi her jo noget, nogle måske har overset: Kristian er alt andet end kedelig og nørdet men elsker tværtimod fester, fodboldkampe og ferier på en campingplads! At han så samtidig kan bukke begge ender sammen på en finanslov skal jo ikke komme ham til skade! Kristian er en ny generation, der bærer DF-faklen ind i fremtiden, sagde Pia Kjærsgaard. 7

8 Årsmøde 2012 Mit Danmark Foto: Carsten Lundager Kristian Thulesen Dahl holdt sin første tale som formand for Dansk Folkeparti ved DF s årsmøde i Herning søndag den 16. september. Han indledte med en kærlighedserklæring til Danmark, som han satte i relief ved at henvise til en netop afholdt ferie i Kina. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl understregede ved årsmødet: Vi laver i Dansk Folkeparti ikke et komma om på vores værdipolitik. Vi mener det samme, som vi hele tiden har ment! Af René Teige Lad mig lige kort begynde et helt andet sted, end I måske regner med. Et kæmpestort sted meget langt borte. Et sted, de færreste af jer hvis overhovedet nogen har været. I den kæmpestore kinesiske provins Sichuan i byen Chengdu. Jeg besøgte Kina i forsommeren og rejste rundt i det store land. Og hold da op! Der ér langt fra Danmark til Kina. På alle måder. Det ved vi godt, og det vidste min familie og jeg også. Men SÅ langt! Jeg kan fortælle jer, at i Kina er sådan noget som personligt kropsrum og intimzoner en by i, ja, en by i Danmark. Så man står tæt. Det var en stor oplevelse, og samtidig gjorde rejsen det klart for mig, at vi har så meget at passe på herhjemme. Hvor godt, vi har det i Danmark. Hvor fantastisk et udgangspunkt, vi har som folk, som nation, som fællesskab. Og hvor nemt det reelt er at gøre tingene endnu bedre for danskerne og Danmark. Hvis vi vil Og så foretog DF s formand et kvantespring og landede i mere end tusind år gamle Danmark. Det Danmark, der er blevet passet, plejet og pløjet af generationer af danskere. Danmark, der har verdens ældste kongehus, verdens ældste flag og en af verdens ældste grundlove. Danmark er et lille land, men det er ikke størrelsen, det kommer an på. Det er gørelsen. Det, MIT DANMARK ikke har i udstrækning, det har vi i formidable præstationer i erhvervslivet, indenfor forskningen og i sportens verden. MIT DANMARK er et fredeligt, hyggeligt sted med et omgængeligt og lykkeligt folk, der både vil os selv og andre det godt. Der er folk og folkeslag nok, der vil sig selv det godt og alle os andre det skidt! Vi danskere har taget turen fra vilde vikinger til mere rolige roligans. Fra turen over havene i vikingeskibe - til turen ned til fodboldfest og fadøl i idrætsanlægget. Vi er - med eller uden øl - glade for vores land, vores flag og vores dronning. Flaget er med på bilen, på camping, i kolonihaven og i lagkagen. Hygge må gerne smage godt. Og kan man pynte oplevelsen med det rød-hvide flag, så er det kun endnu bedre. Kristian Thulesen Dahls og DF s Danmark er et land, hvor en stor grad af lighed er vigtig. Det er det som et middel til fællesskab, solidaritet og velfærd. Ligheden har medført, at vi udvikler hele samfundet hurtigere og mere samlet end andre, sagde han blandt andet. 8

9 Der er meget godt i Danmark. Og der er meget, vi kan gøre endnu bedre. Danmark er i os alle, og hver især har vi noget, som vi sætter særlig stor pris på. Men hele landet er vores. Kan I med mine få ord her genkende det Danmark, I gerne vil have? Kan I genkende det land, vi skal overgive til vores børn og børnebørn? Så er Dansk Folkeparti det rigtige sted at være! Kampen for værdierne Siden formandsskiftet i Dansk Folkeparti blev kendt under partiets sommergruppemøde i Silkeborg, har især et spørgsmål domineret: Hvad skal der ske i dansk værdipolitik? Kristian Thulesen Dahls svar er kort og tindrende klart: Vi laver i Dansk Folkeparti ikke et komma om på vores værdipolitik. Vi mener det samme, som vi hele tiden har ment! Værdipolitikken, kulturkampen er et fundament for DF, ligesom det i bredeste forstand er et fundament for mig! Det er det, fordi kampen for værdierne er afgørende for danskernes fremtid! Kristian Thulesen Dahl understregede kort og godt: Fremtiden for det land, jeg holder af og trives i, afhænger af, om vi taber eller vinder kampen for værdierne. Det faktum, at danskerne har et fællesskab og en solidaritet er en årsag til, at vi gang på gang i internationale undersøgelser får titlen som Verdens lykkeligste folk. Så vi har virkelig noget at værne om. Vi elsker de fælles traditioner med dåb, konfirmation, skikkene til jul og påske, og at vi alle taler det samme sprog, har en fælles arv og historie. Vi har bogstaveligt talt: Gud, dronningen og fædrelandet til fælles, sagde Kristian Thulesen Dahl, som konstaterede: De fleste af os er døbt og konfirmeret og tror på den hellige, almindelige kirke, og vi er på samme måde fælles om folkeskolen for alle, den frie adgang til læge- og sygehusbehandling, folkepension for alle - og hjælp til alle, der har behov, uanset persons anseelse, politisk ståsted, tro eller hudfarve. Sammen har vi opbygget et solidarisk velfærdssamfund, hvor få har for meget og færre for lidt, hvor korruption er et fremmedord og hvor vi i udgangspunktet kan stole på myndighederne uanset, om det er politiet eller socialkontoret. Og vi deler de samme værdier, der, uanset om vi hver især er troende eller ej, hviler på vores fælles historie og vores kristne kulturarv. Så lad være at spise med De værdier, vi deler, er ikke selvfølgelige størrelser. Og det er slet ikke selvfølgeligt, at vore værdier er fremtidssikret, noget vi trygt kan regne med kan gives i dåbsgave til kommende generationer: Skal vi eksempelvis selv i Danmark kunne bestemme, om der skal være stormoskeer? Med minareter højere end Rundetårn. Med stormoskeer, der kalder til bøn? Med den åbenlyse dyrkelse af underkastelse, afstandtagen og fjendtlighed, der desværre mange steder følger med? Ja! Selvfølgelig skal vi det! Og vi kan jo også spørge, om det er udtryk for naturlig integration, at madpakker i vores børns institutioner skal indrettes på en særlig måde, fordi en lille gruppe ikke vil spise det, der er resultatet af den danske madkultur? Er det ikke rimeligt nok, at vi siger, at maden til børnene foruden at være sund, skal være varieret og afspejle almindelig god, dansk kost hvilket altså også er en frikadelle eller en flæskestegsmad? Jo, selvfølgelig er det da rimeligt! Kristian Thulesen Dahl understregede, at Dansk Folkeparti ikke vil tvinge nogen til at spise svinekød. Slet ikke. Aldrig. Det må man da selv om. Men man skal ikke komme rendende her og gøre det til et problem, at der serveres svinekød i Danmark. Man kan bare lade være at spise med. Der er brug for en regering, der tager dette alvorligt! Nu har den ikke længere helt nye, men til gengæld allerede meget slidte, regering i stedet helt afskaffet integrationsministeriet og givet kulturministeriet til de Radikale. Ak ja! Hvad sagde vi Den ikke mere helt nye regering har givet kulturministeriet til de radikale. Så nu får Fregatten Jylland, Den Gamle By i Århus og danske mindesmærker i udlandet kniven. DF s formand affejede det herskende uvæsen kort og kontant: Antallet af asylsøgere er markant stigende. Udlændinge handler med narko helt åbenlyst. Som finale på ramadanen blev en skadestue smadret. Derfor remsede Kristian Thulesen Dahl op: Vi skal have et pointsystem igen, have turbo på repatrierings-indsatsen og øge hjælpen til flygtninge i nærområderne i stedet for at åbne flere asylcentre i Danmark. DF s løfte er, at efter et regeringsskifte skal udlændingepolitikken normaliseres, fastslog DF-formanden. Og så fik den berømte kolos på lerfødder, EU, en bredside. Vi skal ikke glæde os over EU s problemer og euroens forventede kollaps. Men Kristian Thulesen Dahl kunne ikke stå for fristelsen til at sige: Hvad sagde vi..? Hvis euroen skal reddes, skal der bygges en føderation ovenpå, mener Barroso. Den opfordring har ingen gang på jorden. EU s i hvert fald. Det handler ikke om for eller imod EU, men hvilket EU man ønsker at være del af. Jeg kunne godt have drømt om en dansk statsminister, der først og fremmest var DANSK af hjertet. Jeg tror, at vi får national suverænitet tilbage. At vi får selvbestemmelsen tilbage. At vi får grænsekontrollen tilbage. Ikke bare fordi vi i Dansk Folkeparti vil det. Men fordi realiteterne vil tvinge landene til det uanset, hvad EU-kommissionen så måtte mene. Det handler om mennesker Den politiske situation i Danmark, fik også ord med på vejen, selvom Kristian Thulesen Dahl måtte medgive, at Villy Søvndals afgang som formand og Lars Barfoeds krav om en regering uden DF kun kalder på smil, al den stund meningsmåling efter meningsmåling sender de konservative mod afgrunden. Og så er der en statsminister, som man mest ser i klip fra udenlandske tv-stationer. Men Margrethe Vestager fik også ord med på vejen: Mens Margrethe Vestager forsøgte lidt kækt, synes jeg, og bestemt ufølsomt at konstatere fakta, prøvede hun samtidig at sno sig uden om den kendsgerning, at et stort antal medborgere kommer i klemme i de dagpengeregler, vi lavede for godt og vel to år siden. Om det er 2000, 5000 eller er principielt helt underordnet. Det kan fagbevægelsen og a-kasserne på den ene side og arbejdsgiverne på den anden bruge deres liv på at mundhugges om. Jeg tror, at vi alle sammen - med nogle radikale som mulige undtagelser - kan forstå, at politisk og social ansvarlighed består i at hjælpe rigtige mennesker med rigtige problemer. Jeg ser mennesker og ikke et tal, lød det fra DF-formanden. 9

10 Dansk Folkeparty Som altid møder DF erne op i god tid. I år skulle der mere end 800 deltagere gennem indgangen. Igen i år var der trængsel, men på den gode og opstemte måde. Far og søn. Folketingskandidaterne og medlemmer af Ringsted Byråd, Per og Daniel Nørhave på vej til årsmødefest. Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup morede sig begge kosteligt over Kristian Thulesen Dahls fortællinger om Pia Kjærsgaards moderlige omsorg for den i 1994 nyvalgte Kristian Thulesen Dahl. Dansk Folkepartis medlem af EU- Parlamentet, Morten Messerschmidt i selskab med Dot Wesmann. Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen med sin hustru Yvette, der sidder i byrådet i Vordingborg Kommune for Dansk Folkeparti. I forbindelse med formandsskiftet har Søren Espersen overladt sin plads i Folketingets Præsidium til Pia Kjærsgaard. 10

11 Et brag af en årsmødefest Kristian Thulesen Dahl leverede et gedigent onemanshow, fyldt med humor og selvironi. Men mellem linjerne fornemmede man en dyb hengivenhed over for Pia Kjærsgaard. som altid Af Karsten Lorentzen Foto: Carsten Lundager Hvilket parti holder de bedste og sjoveste fester? Hvilket parti har medlemmer, der altid søger mod dansegulvet allerede før desserten? Hvor morer man sig bedst? Svaret er helt rigtigt: Dansk Folkeparti, naturligvis. Her er ingen undtagelser, der bekræfter reglen. Her har alle det bare sjovt også de mange journalister, som bare skal have festen med enten for at gøre kollegerne hjemme på redaktionen misundelige eller bare for at lave sjov med de stakkels journalister, som samme aften dækker en trist fest hos regeringspartiet Det Radikale Venstre, hvor menuen med garanti står på råkost, klidkiks, økologisk bulgur og sure vine fra en økologisk vingård i Sverige, efterfulgt af spandevis af caffé latte fra et bæredygtigt kaffebrug i Nicaragua. Men i Dansk Folkeparti er man hverken bange for sovs og kartofler eller god underholdning. Og så er man i øvrigt heller ikke bange for at grine og have det sjovt. Sådan var det også i år på det historiske årsmøde, hvor Pia Kjærsgaard gav formandsstafetten videre til Kristian Thulesen Dahl. Her var ingen fløje, kampvalg, sure miner eller brokkerøve som i andre partier, men derimod en masse glade delegerede og gæster, der fandt formandsskiftet helt naturligt. De ved nemlig, at deres parti befinder sig i trygge hænder og er rustet til fremtiden og næste valg. Mange medier har betegnet Dansk Folkepartis nyudnævnte formand, Kristian Thulesen Dahl, som sådan en lidt tør og kedelig teknokrattype uden folkelig appel. Men så kan det kun være fordi de ikke kender ham eller fordi de ikke hørte hans underholdende og stærkt selvironiske tale til DF erne ved årsmødefesten. Her fortalte en veloplagt Kristian Thulesen Dahl til festsalens udelte moro blandt andet om, hvordan han som nyvalgt medlem af Folketinget blev installeret hjemme hos Pia Kjærsgaards mor, så han kunne passe sine mødetider og hvordan Pia Kjærsgaard lånte sin mands skjorter ud til ham, hvis hun ikke syntes om hans påklædning. Men underholdningen bød på meget mere end det. Under middagen musicerede Dansk Folkepartis faste pianist Henrik Schouw, og mellem hovedret og dessert var der lagt op til herlig underholdning med hele Danmarks Jørgen de Mylius blandt andet kendt fra Melodi Grand Prix og talrige musikprogrammer i DRs monopoldage samt sangerinden Gry Johansen kendt for Kloden drejer og for sit rejehop, som hun underviste DF erne i. Jørgen de Mylius og Gry Johansen tog salen med tilbage i tiden fra før verden gik af lave med et potpourri af velkendte slagere og hits. Efter dessert og kaffe spillede professionelle og behagelige Davids Decible for alvor op til dans, hvorefter festen som altid varede til ud på de små timer. Også den 17. årsmødefest vil blive husket længe og gå over i partiets historiebøger. Hele Danmarks Jørgen de Mylius tog de mere end 800 glade festdeltagere tilbage til en tid, da der var noget der hed Radio Luxembourg og Radio Mercur. Dengang havde Danmarks Radio kun to programmer, og rock n roll var ikke noget, man havde forstand på. Sjov ved personalebordet. Dansk Folkepartis dygtige personale præsterer altid et stort arbejde for at få årsmødet til at fungere. Også dette år bød på udfordringer. Men her slapper medlemssekretær Ulla Spaanheden, medlemssekretær Allan Lønborg, HR-assistent Charlotte Larsen og sekretariatsmedarbejder Daniel Nørhave af. En skål på et vellykket formandsskifte. Ingen partier kan gøre Dansk Folkeparti dén kunst efter spørg bare i Socialistisk Folkeparti. 11

12 Dansk Folkeparty Bandet Davids Decible har to år i træk leveret den helt rigtige musikalske blanding, der kan drive selv den sløveste bænkevarmer ud på dansegulvet. Hovedbestyrelsesmedlem Susanne Eilersen sagde ikke nej tak, da MF Hans Kristian Skibby bød op til dans. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup hører bestemt heller ikke til tørvetrillerne, når der bliver spillet op til dans her er han på dansegulvet med fru Therese. Og så blev der ellers danset til den lyse morgen. Hvad var mere naturligt, end at den afgående og nyvalgte formand åbnede ballet for rullende kameraer? Gruppebillede med formænd. Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl i godt selskab med Jørgen de Mylius og Gry Johansen. Morten Messerschmidt i selskab med to repræsentanter fra den amerikanske ambassade i Danmark. Dansk Folkepartis årsmøder er ikke kun af interesse for Danmark, men har også udlandets bevågenhed. 12

13 For de mange feststemte årsmødedeltagere, er årsmødet også lejligheden til at få en god snak og hygge sig med andre partimedlemmer. Derfor sidder DF erne til bords med medlemmer fra deres egen storkreds. Her er der høj stemning i Københavns Omegns Storkreds. Ja, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men manden, der står på hovedet er hele Dansk Folkepartis organisationskonsulent Steen Thomsen, der her har valgt at imponere en forundret Pernille Bendixen, der er medlem af Odense Byråd, med sine mange akrobatiske kunster og spilopper på et dansegulv. Dejlige Gry Johansen har såmænd ikke forandret sig meget, siden hun som blot 19-årig i 1983 repræsenterede Danmark ved Det Internationale Melodi Grandprix med hittet Kloden drejer. Gry har hverken glemt, hvordan man synger, eller hvordan man laver det berømte rejehop, der betog hele nationen. Dansk Folkepartis dygtige personalechef, Jeanie Nørhave, er sammen med partisekretær Poul Lindholm Nielsen en vigtig del af drivkraften bag de altid vellykkede årsmøder. Ingen har som de to sans for netop de små deltaljer, der gør den store forskel. Her er Jeanie på dansegulvet med sønnen Daniel. 13

14 EU Morten Messerschmidt: Europa er alt det, EU ikke er A Karsten Lorentzen En veloplagt Morten Messerschmidt gik i sin årsmødetale til angreb på både EU, statsminister Helle Thorning-Schmidt og de konservative, som ved sidste valg lod sig forlove med Det Radikale Venstre og i øvrigt har udskiftet Gud, Konge og Fædreland, med menneskerettigheder, Margrethe Vestager og EU. Det kan virke helt surrealistisk som medlem af EU-parlamentet at følge mediernes dækning af den amerikanske præsidentvalgkamp. Her har man et halvt kontinent, hvor politikere i årevis slås for bare at blive kandidat til præsidentposten. Og derefter følger en opslidende kampagne stat efter stat, hvor millioner af dollars bruges på oplysningskampagner og møder. Hvor tusindvis af aktivister kæmper for deres kandidat. Og hvor det hele kulminerer med et valg i alle 50 stater, hvor vælgerne afgiver deres stemme. I EU vælges præsidenten over en middag! Her er ingen kampagner. Her er ingen oplysning. Og her er ingen valg. For gad vide, om europæerne nu også ville vælge den præsident, som Bruxelles gerne vil have?? Næppe og derfor lader man være med at spørge!!, sagde Morten Messerschmidt. EU skal ikke være en forbundsstat Han berørte i den forbindelse kommissionsformand Barrosos nye vision for Europa. En vision, der blandt andet omfatter en egentlig føderation for EU s land. Ikke et samarbejde mellem selvstændige lande, men en forbundsstat. En super-stat, som kan dominere ude i den store verden. EU skal føre vores udenrigspolitik. EU skal være verdens mest konkurrencedygtige økonomi. EU skal gå foran i klimaforhandlingerne og trække både Kina, USA og Rusland med sådan ser man fra Bruxelles på virkeligheden. Men helt ærligt hvem i Kina har hørt om præsident Rompoy? Vi kender ham end ikke her i Europa. Hvem i Rusland har hørt om Baronesse Ashton? De ville tro, at vi sendte en reminiscens fra det britiske aristokrati. Man skal lide af alvorlig virkelighedsfornægtelse for at tro, at EU med den slags folk nogensinde kommer til at dominere noget som helst i denne verden. Og tak for det! For et EU, der ikke engang kan blive enig om, i hvilket land parlamentet skal ligge hvordan skal de kunne regere verden? I et EU, hvor man ikke engang kan få sine egne revisorer til at godkende regnskaberne hvordan skal de skabe vækst?i et EU, hvor man er så forstokket, at man end ikke tør lade europæerne selv vælge deres egen præsident hvordan skulle de kunne belære nogen om demokrati? Nej Barroso. EU skal ikke være nogen forbundsstat. EU skal ikke være nogen super stat. For Europa er ikke noget forbund; europæerne er ikke noget folk. Vi er danskere, tyskere, englændere, franskmænd, portugisere, polakker, svenskere mv. og vi er stolte af det, sagde Morten Messerschmidt. Det virkelige Europa er noget andet Morten Messerschmidt har for længst afskrevet de konservative som konservatismens forvaltere. De har nemlig erstattet Gud, Konge og Fædreland med Menneskerettigheder, Margrethe Vestager og EU. Morten Messerschmidt holdt herefter EU op imod det historiske Europa, hvor demokratiet opstod, og hvor de første økonomiske markedsteorier blev udtænkt. Et Europa bestående af dynamiske nationalstater i sund og naturlig kappestrid. Det var her i Europa, at tankerne om den moderne retsstat blev formuleret. Tredelingen af magten. Uafhængige domstole. Sikring af retfærdigheden. Bekæmpelsen af korruption. Ja, det var her i Europa, vi fandt ud af, at politik og religion måtte adskilles. Ikke den sekulære stat for intet af det, jeg her har nævnt ville have været muligt uden kristendommen. Men den klare adskillelse af politik og religion. Giv til Kejseren, hvad der hans! Alt dette det er Europa. Og vel at mærke et Europa, der har kunnet udvikle, skabe, opfinde, styre og være ledestjerne for hele verden uden EU. Uden enevældige kommissærer i Bruxelles. Uden gamle DDR-kontrollanter i nye uniformer. Og uden umyndiggørende dekreter. Men med ansvarlige regenter. Med folkevalgte politikere. Med engagerede borgere. Med demokrati. Med frihed. Kort sagt med ALT DET, som EU NETOP IKKE ER. Dét er Europa. Thorning-Schmidt som mini-barroso Morten Messerschmidt gik i rette med statsminister Helle Thorning-Schmidt, som ikke bare kunne kalde sig statsminister, men som i hele seks måneder også var formand for EU. En statsminister, der kaldte sig europæer af hjertet. Jeg ved godt, at nogen af jer syntes, at jeg gik lidt for hårdt til vores statsminister, da hun var på besøg i EU-parlamentet. Jeg ved godt, at jeg måske gik over stregen, da jeg forudså, at Helle Thorning snart ville være over alle stepper på vej mod en international toppost i EU. Og måske var jeg der en smule for overilet. For ærligt talt hvem skulle have lyst til at ansætte hende?? (her blev Messerschmidt afbrudte af et rungende NEJ fra salen, KL) Meget kan man sige om Europas ikke-valgte elite. Men de holder trods alt, hvad de lover. Og derfor er de også meget ærlige om, hvad de vil. Hvem skulle stoppe dem, når de ikke er på valg? Her duer det ikke, at man først lover guld og grønne skove for så derpå at trække i land. Her gælder løfterne også efter man er udnævnt. Så der passer Helle Thorning vel næppe ind? Selvom det unægtelig ville pynte i Bruxelles med lidt botox og smarte lak-tasker, så er det jo trods alt ikke kun det ydre, der gælder. Og måske er det også nok, at kun én i den familie slipper for at betale skat i Danmark? sagde Morten Messerschmidt. 14

15 Foto: Carsten Lundager Morten Messerschmidt: Til kamp mod EU-fråds Af Karsten Lorentzen Hvad er konservatisme? Dansk Folkepartis EU-parlamentariker spurgte retorisk, om den konservative formand Lars Barfoed mon helt er med på, hvad konservatisme i grunden er, men garanterede samtidig, at Dansk Folkeparti nok skal hjælpe til, hvis det kniber med forståelsen. Det konservative er det nære. Det er respekt for traditionerne og institutioner. Kærlighed til fædrelandet. Fællesfølelse med historien, med folket, flaget og nationen. Er det Barfoeds politik? Husker I sidste års forlovelse med de radikale? Helt ærligt - hvad kunne være mere u-konservativt end det radikale venstre? Husk, hvordan de konservative støttede navneloven; indførte det kønsneutrale ægteskab; opgøret med tvangsarven; den grønlandske hjemmestyreordning jeg kunne blive ved. Det er som om, at Gud, Konge og Fædreland er udskiftet med menneskerettigheder, Margrethe Vestager og EU. Den slags er ikke værd at samle på. Nej, i England der er der konservative til. Her har man for længst fået nok af at blive kostet rundt af Bruxelles. Man vil genforhandle relationen til EU. For naturligvis skal vi samarbejde. Men det skal ske med respekt for vore allesammens fædrelande. Måtte jeg foreslå, at Danmark lagde samme kurs som England?, sagde Morten Messerschmidt. De fleste har sikkert allerede en instinktiv fornemmelse af, at pengene fosser ud af EU s kasser. Men det er formentligt de færreste, der kender de tåbelige formål, som EU vælger at støtte med deres rundhåndede omgang med europæernes skattepenge. Danmark - og dermed de danske skatteydere indbetaler hvert år omkring 20 milliarder kroner til EU-kassen og får kun ca. 16 milliarder tilbage. Og kun til nogle af EU øremærkede projekter, der langt fra altid giver mening. Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, har sat sig for at afdække en række af de fjollede og unødvendige ting, som EU finder det nødvendigt at støtte. I sin blog på Jyllands-Postens hjemmeside præsenterede han hver dag i september læserne for en ny overraskelse. Indtil videre kan nævnes nogle eksempler: 3,5 millioner til Glad dans i de afrikanske lande Mali og Burkina Faso. En milliard kroner til et Hus for Europæisk Historie i Bruxelles, hvor der ellers ikke mangler oplysninger om præcis det emne. EU-midler til Spanien med krav om propaganda om EU. EU-landbrugsstøtte til britiske golfklubber og flyselskaber. 1,5 millioner kroner til den britiske dansetrup De flyvende gorillaer, og De dansende nomader i Østrig. Og så er der alle de penge, som havner, hvor de ikke hører hjemme eksempelvis i lommerne på den italienske mafia. EU lever højt på opgivende holdning Jeg synes ærlig talt, at danskerne har krav på at vide, hvad deres penge går til. Fælles for alle de projekter, jeg har nævnt, er ikke kun, at de lyder underlige, for det er ikke den egentlige pointe; den er, at det ikke er nogen sag for EU, men derimod noget, det enkelte medlemsland burde tage stilling til. Her er magthaverne demokratisk valgte, og borgerne kan sætte dem fra bestillingen, hvis de er utilfredse med deres præstationer og omgang med borgernes penge. Det kan de ikke med de ansigtsløse bureaukrater, der uddeler penge efter helt andre kriterier og ikke behøver at tage hensyn til noget så ubehageligt som vælgere af kød og blod, siger Morten Messerschmidt. Han peger på, at EU trods finanskrise og alvorlige økonomiske problemer hvert år har ladet budgetterne stige. EU befinder sig i et utilgængeligt parallelunivers, hvor alle økonomiske love er sat ud af kraft. Det betyder, at EU ikke behøver sætte tæring efter næring som alle andre i Europa, men blot kan fortsætte med at bruge løs uden at tage hensyn til andre. Hvor europæerne kendte det fulde omfang af det skamløse pengespild, er jeg overbevist om, at der ville udbryde revolution. EU s store held er, at de fleste trækker opgivende på skuldrene. Det er præcis denne opgivende holdning, EU lever højt på, beklager Morten Messerschmidt. Dansetrupper, golfbaner og overflødige museer. Det skorter ikke på gavmildhed i EU. Problemet er, at pengene ville falde på et tørt sted i medlemslandenes kasser hvor befolkningerne i øvrigt ville have indflydelse på deres anvendelse. Det har de ikke i forhold til EU, der som en anden enevældig fyrste uddeler til højre og venstre efter forgodtbefindende. Morten Messerschmidts blogindlæg kan læses på: 15

16 DF på Tinge Nye poster i DF I forbindelse med det nye folketingsår, som blev indledt tirsdag den 2. oktober 2012, er der sket en række politisk, organisatoriske ændringer. Hovedbestyrelsen: Pia Kjærsgaard er udtrådt af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, mens Karin Nødgaard er nyt medlem af denne, som herefter har følgende sammensætning: Kenneth Kristensen Berth, Kristian Thulesen Dahl (formand), Carl Christian Ebbesen (org. næstformand), Susanne Eilersen, Preben Elmenhoff, Søren Espersen (politisk næstformand), Martin Henriksen, Karin Nødgaard, Anders Vistisen, Peter Skaarup og Steen Thomsen. Dansk Folkepartis folketingsgruppe (pr.28. september 2012) Pia Adelsteen: EU-ordfører, ligestillingsordfører, medlem af Europaudvalget, Ligestillingsudvalget, Retsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Udenrigsudvalget samt stedfortræder: Nordisk Råd. Karina Adsbøl: Boligordfører, handicapordfører, medlem af By- og boligudvalget, Socialudvalget, Skatteudvalget, Udvalget for landdistrikter og øer samt Sundhedsudvalget. Alex Ahrendtsen: Uddannelsesordfører, kulturordfører (minus medier, idræt, post og blade), medlem af Udvalget for forskning, innovation og videregående uddannelser, Kulturudvalget, Børne- og undervisningsudvalget samt By- og boligudvalget. Liselott Blixt: Sundhedsordfører, psykiatriordfører ( 71), medlem af Sundheds- og forebyggelsesudvalget, 71-udvalget (formand), Udvalget vedrørende Det Etiske Råd samt Ligestillingsudvalget. Bent Bøgsted: Beskæftigelsesordfører, tingssekretær, medlem af Beskæftigelsesudvalget (næstformand). Udvalget til valgs prøvelse, Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Udvalget for landdistrikter og øer. René Christensen: Ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri, delt familieordfører (social- og forældreansvarsloven, medlem af Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri (formand), Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Klima-, energi- og bygningsudvalget, Europaudvalget, Miljøudvalget samt Finansudvalget. Kim Christiansen: Transportordfører, IPU, medlem af Transportudvalget, Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget, Dansk interparlamentarisk gruppes bestyrelse, Retsudvalget og Klimaudvalget. Jens Henrik Thulesen Dahl: Ordfører for videnskab og forskning, ordfører ift. forebyggelse, medlem af Udvalget for forskning, innovation og videregående uddannelser, Sundheds- og forebyggelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget samt Klima-, energi- og bygningsudvalget. Kristian Thulesen Dahl: Finansordfører, medlem af Finansudvalget (næstformand), Grønlandsudvalget, Færøudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn samt stedfortræder i Nordisk Råd. Mette Hjermind Dencker: Familie- og forbrugerordfører, ordfører for Landdistrikter og øer, medlem af Socialudvalget, Udvalget for landdistrikter og øer, By- og boligudvalget, Kommunaludvalget, Miljøudvalget, Sundheds- og forebyggelsesudvalget samt Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget. Mikkel Dencker: Klima- og energiordfører, ordfører for Nordisk Råd, medlem af Klima-, energi- og bygningsudvalget, Kommunaludvalget, Skatteudvalget samt Europaudvalget. Stedfortræder i OSCE, IPU. Jørn Dohrmann: Miljøordfører, medlem af Miljøudvalget, Transportudvalget samt Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri. Søren Espersen: Udenrigsordfører, ordfører for Grønland og Færøerne, medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Forsvarsudvalget, Kirkeudvalget, Udvalget for forretningsordenen samt Kontaktudvalget for det tyske mindretal. Dennis Flydtkjær: Dyrevelfærdsordfører, skatte- og it-ordfører, medlem af Retsudvalget, Skatteudvalget, By- og boligudvalget, Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget, Børne- og undervisningsudvalget, udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Kommunaludvalget. Martin Henriksen: Integrationsordfører, ordfører for Europarådet, medlem af Udvalget for udlændinge- og integrationspolitik, Forsvarsudvalget, Ligestillingsudvalget, Børne- og undervisningsudvalget, Grønlandsudvalget samt Færøudvalget. Pia Kjærsgaard: Værdiordfører, medlem af Folketingets Præsidium, medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, Kulturudvalget, Udenrigsudvalget, OSCE s parlamentariske forsamling, Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Stedfortræder: Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse. Marie Krarup: Forsvarsordfører, beredskabsordfører og ordfører for Gymnasie- og HF-uddannelsen, medlem af Forsvarsudvalget, Indfødsretsudvalget, Børne- og undervisningsudvalget, Udvalget for udlændinge- og integrationspolitik, Udvalget for forskning, innovation og videregående uddannelser, Grønlandsudvalget, Færøudvalget samt Kirkeudvalget og stedfortræder vedrørende Det etiske Råd. Christian Langballe: Kirkeordfører, indfødsretsordfører, medlem af Indfødsretsudvalget (formand), Kirkeudvalget, Udvalget for udlændinge- og integrationspolitik samt Europaudvalget. Morten Marinus: Kommunalordfører samt ordfører for dele af kulturområdet (medier, post og bladdistribution), medlem af Kirkeudvalget, Kommunaludvalget, Kulturudvalget, Transportudvalget, Udvalget for landdistrikter og øer samt Nordisk Råd. Karin Nødgaard: Socialordfører, idrætsordfører, medlem af Kulturudvalget og Socialudvalget samt stedfortræder i Nordisk Råd. Hans Kristian Skibby: Erhvervsordfører, ordfører for udviklingsbistand, medlem af Udvalget til valgs prøvelse, Erhvervs-, vækst og eksportudvalget, Forsvarsudvalget, Ligestillingsudvalget, Miljøudvalget, Skatteudvalget, Udenrigsudvalget samt Udvalget for forskning, innovation og videregående uddannelser. Peter Skaarup: Retsordfører, medlem af Retsudvalget, Udvalget for udlændinge- og intergrationspolitik (næstformand), Udvalget for forretningsordenen, Udenrigsudvalget, NATO s parlamentariske forsamling samt Underudvalget for FO. Stedfortræder: Det Udenrigspolitiske Nævn. 16

17 Kristian Thulesen Dahl Jeg fik en klump i halsen Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, vil have lov at være sig selv, gå i træsko i Brugsen i Thyregod og betragte politik mere som en livsstil end som et job. Af René Teige Hvor længe jeg har vidst det..? I knap et års tid, svarer Kristian Thulesen Dahl om det formandsskifte, som tog de fleste på sengen og var breaking news på al landsens tv- og avisredaktioner og naturligt nok imponerede de fleste for udramatisk og velgennemført formandsskifte: Fra Pia til Kristian med stående minutlange bifald ved Dansk Folkepartis årsmøde 15. og 16. september. Jeg har jo i længere tid vidst, at det var oppe over, at det var sandsynligt, at når Pia meddelte, at hun ikke ønskede at være formand mere, så ville jeg være den sandsynlige formandskandidat. Men jeg har altid haft det sådan, at det politiske arbejde, jeg har lavet, er gjort, fordi jeg kan lide det ikke fordi jeg har siddet og ventet på, at jeg skulle være formand for Dansk Folkeparti understreger Kristian. Et skræmmeeksempel på, hvordan det at vente på at blive formand i stedet for formanden kan spænde af, var jo den nuværende overborgmester i København, den socialdemokratiske Frank Jensen, der ventede og ventede på sin tur, men som blev skuffet, da han blev vraget. Eller det dybt splittende formandsopgør man fristes til at kalde det krig, i Socialistisk Folkeparti Jeg vil være mig selv Kristian har ry for at være talknuser og lidt nørdet, når han med tommetykke bøger med masser af gule lapper har sat kursen mod Finansministeriet for at forhandle Danmarks husholdningsbudget på plads. I forbindelse med DF s årsmøde i september kom så en måling, der viste, at Kristians troværdighed ligger helt i top tre blandt partiledere og ministre på Christiansborg. Den nye formand fik ligefrem skudsmålet: Mr. Troværdighed. Men når det gælder karisma og humor er man mere afventende. Jeg har en grundregel. Jeg vil ikke forsøge at lave mig selv om. Politikere bliver kunstige og utroværdige, hvis de spiller roller. Når man er sig selv i forskellige situationer, er der forskellige ting, der træder frem. Eksempelvis, når jeg har været finansordføreren, så er den del af mig trådt markant frem. Til gengæld blev der ikke gjort så meget ud af, at jeg på valgaftenen sang Der står et billede af dig på mit bord. Havde jeg gjort det i rollen som partiformand, var det blevet anderledes eksponeret. Men det har jeg det fint med. Jeg bliver ikke lavet om I beskidt tøj og træsko Kristian bor med sin kone og sine børn i Thyregod ved Vejle, sådan cirka midt i landet. Det må da alt andet lige være en fordel..? Jamen, det er mest et spørgsmål om, hvor man falder til. Jeg kunne bo andre steder, men i et lille samfund som Thyregod, kender man hinanden. Man kan gå i Brugsen i beskidt tøj og træsko. Det synes folk er ok. Men det er også givende at bo i et område af Danmark, hvor der er en bred befolkningssammensætning. Det giver et tættere indblik i, hvordan de regler, der bliver lavet på Christiansborg, påvirker folk. Som den forkortede dagpengeperiode. Når man er så tæt på hinanden, kan man tage den åbne snak. Folk fortæller, hvordan tingene rammer dem. Politik som livsstil Når jeg ser TV-avisen om aftenen, gør jeg det, fordi jeg er interesseret, ikke fordi jeg er på arbejde, siger Kristian, der betragter politik mere som en livsstil end et job. Familien skal se det på samme måde. Hvis min familie begynder at tælle overarbejdstimer før kl. 08 og efter kl , så går det ikke. Det er næppe nogen hemmelighed, at der ville have været ganske mange overarbejdstimer de seneste uger, hvis man opgjorde dem efter ovenstående model. Især i dagene omkring DF s årsmøde. Hvordan oplevede du det? Jeg var og er overvældet. Jeg troede, at jeg havde forberedt mig på alt. Men da vores organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen fra talerstolen sagde, at hovedbestyrelsen indstillede mig til formandstitlen, og årsmøde deltagerne spontant rejste sig og klappede. Da fik jeg en klump i halsen. Jeg følte mig båret ind på pladsen på en måde, jeg slet ikke havde regnet med. Tusind tak, alle sammen, slutter Kristian Thulesen Dahl. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Anders Vistisen Anders@df-ungdom.dk Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Marinus, Morten dfmomj@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 16. årgang, nr. 2/2012. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag Deadline for kalender o.l. er Forsidefoto: Carsten Lundager Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER Tag bussen til Borgen DF-Gribskov arrangerer tur til Christiansborg den 26. oktober 2012 med rundvisning af Martin Henriksen fra kl til Turen er arrangeret for medlemmer med ledsagere. Der er gratis fælles kørsel i bus. Tilmeldingstidspunkt og telefon er udsendt med brev til medlemmerne. EU i Varde DF-Varde arrangerer åbent EU-møde på Hodde Kro. Politisk næstformand i Dansk Folkeparti, MF Søren Espersen taler. Alle er velkomne til mødet, også ikke-medlemmer. Efter Søren Espersens indlæg vil der blive mulighed for at stille spørgsmål. Mødet bliver afholdt, onsdag den 14. november kl på: Hodde Kro, Vejlevej 4. Hodde, 6862 Tistrup Klummen Det er op ad bakke I tirsdags holdt Helle Thorning- Schmidt sin anden åbningstale, som statsminister. Det må have været en meget vanskelig tale at både forberede og at aflevere. For S, SF, R-regeringen har jo ikke ligefrem leveret varen hvis da ikke man regner løftebrudene med. Det begyndte før valget 15. september sidste år. Fair Forandring blev fulgt af Fair Løsning. Det blev hverken eller. Jamen det vi sagde, kunne vi kun gennemføre, hvis vi havde fået 90 mandater, lød forklaringen fra Helle og Villy. Der er næppe nogen i Danmark, som troede på, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti (inklusive de to partier selv) der troede på nævnte 90 mandater. Vi gjorde det, lød det skingert fra den nye statsminister. Gjorde Pia Kjærsgaard besøger Greve Onsdag den 14. november kl får Dansk Folkeparti i Greve og Solrød kommuner, besøg af Pia Kjærsgaard. Besøget har efterhånden udviklet sig til en årlig tilbagevendende begivenhed, der hver gang fylder Greve Borgerhus store sal til bristepunktet. Mødet er offentligt og der er mulighed for at købe øl, vin, vand og kaffe. Arrangement: Gert Poul Christensen tlf Opstillingsmøde DF-Slagelse afholder opstillingsmøde for kandidater til kommunevalget i Opstillingsmøde afholdes den 1 november kl i Medborgerhuset Skolegade 1, 4220 Korsør. Yderligere oplysninger hos lokalformand Frederik Pedersen hvad? Tabte så mange mandater, at de blev afhængige af Radikale Venstre. S og SF tordnede før valget mod ufinansierede skattelettelser for de rigeste. Piben fik som bekendt en anden lyd efter valget. DF derimod sagde klart før valget, hvad partiet ville efter valget. Statsministerens åbningstale gjorde ikke noget som helst mere rosenrødt. Og mens Helle Thorning-Schmidt leverede sin åbningstale, demonstrerede flere tusind arbejdere på Christiansborg Slotsplads imod regeringens manglende sociale profil. Regeringen sendte ikke folk ud for at tale med deres vælgere. Jo, det er op ad bakke. tei 18

19 Pia Kjærsgaard Pia Kjærsgaard modtog et tre minutter og 20 sekunder langt bifald efter sin årsmødetale. Og så var der lige alle talerne, gaverne og blomsterne fra DF-medlemmer, som får en dybfølt tak fra Pia Kjærsgaard. En varm tak fra Pia Foto: Carsten Lundager Pia Kjærsgaard siger tak for de mange taler, søde ord og gaver, som hun fik ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. Af René Teige Lige et øjeblik. Jeg skal lige have skrevet disse papirer under Pia Kjærsgaards skrivebord på det hyggelige kontor på 1. sal i Proviantgården ligner sig selv. Papirbunkerne på skrivebordet er ikke blevet færre. Computeren er tændt ligesom tv et. Her er travlt på den gode måde. Men travlheden betyder ikke, at Pia Kjærsgaard har skubbet medlemmernes andel i et helt fantastisk årsmøde den 15. og 16. september i Herning fra sig. Hun har bestemt ikke glemt de mange ord, gaver og blomster fra årsmødedeltagerne, som virkelig har rørt hende, men som et travlt program hindrede hende i at takke hver enkelt for. Det, der skete på årsmødet, var, at jeg prøvede at lytte så godt jeg kunne. Mange af talerne var jo henvendt til mig, men engang imellem skulle jeg ud og tale med journalister. Det var simpelthen nødvendigt. Så derfor vil jeg her i Dansk Folkeblad rette en varm tak for alle de mange pæne, venlige og søde ord, som blev tildelt mig på årsmødet, siger Pia Kjærsgaard. Jeg er meget taknemmelig Jeg vil sige, at de taler, jeg ikke selv hørte, dem hørte min mand Henrik, der har gengivet talerne for mig. Jeg ville gerne have været til stede og hørt dem alle selv, men det kunne bare ikke lade sig gøre at sidde i salen hele tiden. Der blev hevet i mig fra alle sider, især af pressen. Så jeg vil meget gerne understrege, at jeg er meget glad for talerne og gaverne. Folk havde forberedt sig hjemmefra. Jeg vil gerne sige tak for alle de hilsner, jeg hørte selv og ellers har fået refereret. Jeg var meget, meget overvældet og havde slet ikke regnet med det i det omfang overhovedet. Jeg er meget taknemmelig. Stadig aktiv og udadvendt Pia Kjærsgaard ryster smilende på hovedet over de mange kategoriske meldinger om, at den nu tidligere formand for Dansk Folkeparti stopper. Det er heldigvis en voldsom overfortolkning af formandsskiftet i DF for nu at sige det pænt Jamen alle siger: Tillykke med din beslutning, hvordan er det så at få mere tid..? Pia slår en hjertelig latter op. Jeg må sige, at det har jeg ikke lige oplevet og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til det. Jeg tror, at jeg vil have præcis lige så travlt. Det bliver så bare på en anden måde. Det, der er væsentligt for mig, det er, at ansvaret for stort og småt ligger nu hos Kristian som partiformand. Men jeg vil jo stadig være aktiv og udadvendt. Jeg glæder mig til at arbejde i Folketingets Præsidium. Det er ikke udadvendt men en udfordring, som jeg har taget på mig, og som jeg glæder mig til. Men derudover vil jeg bestemt også være en aktiv politiker. Og jeg vil stadig sige min mening, kan du godt hilse folk mange gange og sige... 19

20 Årets gæstetaler Dahl lykønskede Dahl Årets gæstetaler ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning var drabschef Ove Dahl, som blandt andet understregede, at der skal grænsekontrol og internationalt samarbejde til for at dæmme op for østeuropæiske kriminelle. Af René Teige En let forkølelse er ikke ligefrem morsom at trækkes med. Det er mordsager heller ikke. Alligevel fik den tidligere kriminalinspektør og drabschef, Ove Dahl, latteren frem blandt årsmødedeltagerne, da han med et lydeligt nys lykønskede alle DF ere med deres nye formand med det flotte efternavn Der blev også plads til en hurtig reklame for Ove Dahls nye bog, Drabschefen, inden alvoren satte ind. Opklaring af mordsager har været en stor del af min dagligdag de seneste 20 år, konstaterer Ove Dahl, som i sin nye bog har valgt at omtale 11 spektakulære drabssager fra perioden Det er afgørende for opklaring af mordsager, at efterforskere, støttet af kriminaltekni- Efter et kik ind i en ufattelig grum verden var det tid til, at omtalte udgivelse blev tilbudt årsmødedeltagerne med rabat og personlig signering. Og der var kø for at benytte det tilbud. kere, retsmedicinere og borgere deltager, siger Ove Dahl, der i karrieren har haft med cirka 60 mordsager at gøre. I Herning blev sager, som har domineret i pressen på grund af særlig brutalitet og råhed, hevet frem: Stewardessemordet, Hue-drabet og Amagermand-sagen. Det gjorde også Danmarks pivåbne grænser, som omrejsende kriminelle har nemt ved at krydse. Grænseoverskridende efterforskning Foto: Carsten Lundager Penge og normering! Sådan lyder svaret fra Ove Dahl på spørgsmålet om, hvad politiet først og fremmest har behov for, når det gælder efterforskning af drabssager. Tidligere drabschef Ove Dahl er aktuel med bogen Drabschefen. Men der er også andre og mere økonomisk spiselige måder at optimere efterforskningsforholdene på. Der er to ting på ønskesedlen. Vi skal have en øget grænsekontrol, så man ikke bare kan rejse over grænserne, som man har lyst til. Og så skal man optimere politisamarbejdet på kryds og tværs over grænserne. Det nytter ikke, at man sidder på højt plan og klapper hinanden på skuldrene. Der skal virkelig sættes efterforskningsmæssigt ind. Danske efterforskere skal frit kunne rejse over grænserne til eksempelvis Norge, Tyskland og Polen og sætte sig sammen med kolleger med samme problemer, siger Ove Dahl. Folk vil alligevel bidrage Den tidligere drabschef holder i øjeblikket tre foredrag om ugen. Han møder folk over hele Danmark, og det giver ham mulighed for at kommentere de enkelte tilhøreres holdning til borgerhjælp og politiets generelle indsatsområder. Der er en firesidet angrebsvinkel, som involverer henholdsvis befolkningen, de enkelte borgere, vidner og pressen. Det er vigtigt for efterforskningen, at der er kontakt til nævnte. Men det er også vigtigt at slå fast, at der ikke er grund til, at folk siger: Nej, jeg skal ikke rodes ind i noget. Jeg medvirker ikke. Her oplever politifolk ofte, at når de tager ud og taler med folk, så vil de alligevel gerne bidrage. Jeg vil gerne understrege, at danskerne kan færdes trygt. Når folk spørger mig, om vi lever i et farligt land, så må jeg sige, at i forhold til Venezuela og Sydafrika, så har vi det meget fredeligt. Såmænd også sammenlignet med Norge og Sverige! 20