September 2007 Årgang 36 nr. 3 ISSN Nybygning i sydspanien, februar Foto: Sven Bülow

Transkript

1 September 2007 Årgang 36 nr. 3 ISSN Nybygning i sydspanien, februar Foto: Sven Bülow

2 REDAKTIONEN: Redaktør Simon Hansen, Bygaden 72, Orø, 4300 Holbæk / post@simonhansen.dk Grafiker Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde / ts.red@teliamail.dk Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf.brammer@get2net.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg chk@ts-skib.dk Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg / egonhansen@mail.dk Best.medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing joernhansen@mailcity.com Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV / Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg familienhoirup@mail.dk 1.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig alexander@ts-skib.dk 2.suppleant Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor.supp.Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive / nielssohn@c.dk Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals Østjylland Kjeld Andersen, Langengevej 81, 8240 Risskov lisrej@stofanet.dk Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/færgegården 2, 6100 Haderslev t.s.kristensen@mail.tele.dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde fribo@mobilixnet.dk Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@paradis.dk Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg friluftshajen@hotmail.com Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland (vakant) Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@mail.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens / John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC): Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens / jjogkb@hotmail.com CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K arne@gotved.dk FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N

3 TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer. D.v.s. medlemsannoncer under Grejbørsen og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: Webmaster: Charsten Karger (se u. næstformand) Udgivelser i 2007: Blad nr. 1: februar Blad nr. 2: april Blad nr. 3: september Blad nr. 4: november Årbog december Nymalet, ny sjægt på produktionsskolen i Skive 2007 Foto: Sven Bülow

4 Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab Årskontingent kr: Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten Tilsend venligst optagelsespapirer. Mit fartøj hedder: (Blokbogstaver) Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen. Til medlemsdatabasen: Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til: (Blokbogstaver) Efternavn:...Fornavn:... Gade/vej... Nr./ sal:... Træskibs Sammenslutningen v/ Lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Postnummer:...By:... Medlemskontingent for kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelseskortet til venstre herfor. Dertil kommer kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten: Joller og åbne både under 2 BRT 0 kr. Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT 300 kr. Fartøjer mellem 14 og 19,9 BRT 600 kr. Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT 900 kr. Fartøjer over 50 BRT 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning af mærkat og Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm) Kr: Kr: Kr: Telefon:...Mobil: Fartøj(er):...Hjemsted(er):... Jeg flytter/er flyttet d:...notér venligst ovenstående ændringer

5 Formandens side Kystkulturen Arbejdet omkring kystkulturarbejdet er ved at tage sin form. I et samarbejde mellem SME, Skibsbevaringsfonden, Maritime Aktivitetscentre og TS, har der været afholdt en møderække, der nu munder ud i, at der bliver afholdt en kystkulturkonference i Dansk Arkitekturcenter den 14. november Programmet er blevet sammensat med gode indslag, via den store berøringsflade vi har til de mennesker, der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med kystkulturen. I forbindelse med dette arbejde har vi været vidt omkring, og alle steder hvor vi har været, lyder der tilbagemeldinger om, den nødvendighed det er, at få skabt en kystkulturforening, som kan fastholde politikere og beslutningstagere til at tage stilling til, hvorledes at vore kulturværdier skal bringes videre til vore efterkommere. Går det som forventet, vil vi få skabt en kystkulturforening i slutning af året, og medlemsskaren her, vil uden tvivl tælle mange af vore foreninger og organisationer, der har relationer til vandet og friluftslivet. Med en kystkulturforening med stor bredde, vil f.eks. Nordisk Råds rapport Historisk Kystkultur, - en ressource i nutiden, uden tvivl blive synliggjort blandt politikere og embedsmænd, som opslagsværket der vendes tilbage til, når vor kulturarv skal bringes videre til vore efterkommere. Poul-Erik Clausen TS formand Redaktion haves - redaktør søges. TS bladets redaktør Simon Hansen har meddelt bestyrelsen, at han af arbejdsmæssige årsager må se sig nødsaget til at opsige arbejdet som redaktør af TS bladet. Simon har fået nyt job som skipper på en projektbåd. Vi skal derfor ud og lede efter en ny redaktør til TS bladet. Derfor gode TS medlemmer: Hjælp os med at få bragt meddelelsen ud i alle farvande og havne, så vi snarest kan byde en ny redaktør velkommen. Poul Erik Clausen formand 5

6 Smakkejollen KARL 100 år Af Ulf Brammer På den sidste dag i juni måned 2007 samledes over 70 personer ved Thurø Bund for at fejre, at en velsejlende jolle på 16 fod og 11 tommer i længden, har overlevet tidens tand i præcis 100 år. Det blev en meget hyggelig og rar, ja nærmest hengiven fest, hvor de lokale havde sørget for læ og forsyninger på stranden og omkring 15 jollesejlere og andre fra nær og fjern mødtes til kapsejlads, trods et vejr, der skiftede voldsomt mellem regn og sol, storm og stille. Jubilæet blev fejret på det sted, hvor jollen har opholdt sig i alle de år nemlig Grasten. Den sydlige del af skipperøen Thurø. Når man kommer til Grasten, går Pile Alle mod nord. Her byggede fisker Hermann Rasmussen sit hus ved tallets begyndelse helt ude ved Thurø Bund. Den jord, han gravede ud til fundament, blev trillet ned på stranden og placeret omhyggeligt, så der opstod et område til redskaber og både. Det samme skete, da sønnen Erik år senere byggede sit hus lige overfor. Før vi lader forskellige personer beskrive forholdene omkring jollen, må det nævnes, at jollen ikke hed noget de første mange år, da ejeren hed Karl med K. Det er først senere den er døbt Carl. Bådebygger Ib Nielsen fortæller i en artikel; Smakkejollen KARL var ifølge Karl en kragejolle. Kragejolle, når det var riggen han refererede til. Ellers omtalte han den altid som damjollen. Navne og betegnelser på både rejser langt ligesom bådene selv og de ændrer sig, ligesom alt muligt andet. Med til at øge forvirringen, er det forhold, at bådtyperne tidligere havde lokale navne. Det, der på Sydfyn blev kaldt en kragejolle, kaldte man i Sundet for en tjotting og i Limfjorden hed det en sjægt. Men i resten af landet er smakkejolle blevet et fællesnavn. Her vil det nok være på sin plads, at sige et par ord om De små Fiskere, eller blot De Små, som Achton Friis omtaler dem. Karl Rasmussen og hans lillebror Erik. (Tømrersvend Lennart Nikolajsen er sønnesøn af Karl, bor i Karl s hus og bekræfter, at navnet staves med K ). Når de blev kaldt De Små, skyldes det, at de ikke var ret store. Erik var fremskridtets mand, som for eksempel talte i Walkie Talkie med dem i land. Han havde ikke meget til overs for alt det gamle ragelse, og han var aldrig i bekneb for noget, han kunne brokke sig over. Karl og hans kone Hilda, var verdens dejligste mennesker. Positive og venlige nej kærlige. Karl fortalte gerne om gamle dage og han gentog sjældent sig selv. Den gang var jeg godt tilfreds med ikke at skulle høre den samme historie igen og igen. Men nu er det en anden sag. I dag kunne jeg godt ønske, at han havde gentaget sig selv, for alt for mange oplysninger og historier må være gået i glemmebogen. De få historiske oplysninger jeg har om smakkejollen KARL, har jeg fra Karl. 6

7 Når man fra Thurø By kører rundt om Bunden og igennem Fredsskoven, går der en vej til venstre, lige når man kommer ud. Drejer man ned ad den, passerer man en bondegård, som nu er blevet til en villa, lidt længere fremme ligger Matildes hus. Her blev KARL bygget af Matildes far, som var skibstømrer på et af værfterne i Gambøt. Han byggede jollen på bestilling til De små Fiskeres far. Jollen blev meget vellykket. Den var bygget med dam og i kølen var der en udskæring til et sværd. Udskæringen var så bred, at sværdet, ved hjælp af kiler, kunne kantes for at æde højde på kryds. Til fiskernes årlige kapsejlads på Lunkebugten proppede de dammen. Damjollen vandt altid, og det blev de andre fiskere efterhånden lidt trætte af, så de bad om, at den blev sat i løb med lystsejlerne. De andre fiskere har forhåbentlig været tilfredse med den ordning. For De Små betød det blot en anden slags pokal, for også i løb med lystsejlerne vandt damjollen. Et år vandt de dog ikke. I frisk vestenvind kæntrede de, banjer og grej flød ud af jollen indfiltret i sejl og tovværk. Et par dage efter kunne de dog hente hele herligheden, som var drevet i land på Langeland. Da jeg i begyndelsen af 1970 erne kom til Grasten, blev der ikke længere fisket med damjollen. Men de første år jeg var der, blev den hvert forår trukket ud af båd- og garnhuset af Karl, som skrabede, malede og smurte den, iført holmensbukser, blå, solbleget busseronne og hvid bøllehat. Fribordet var hvidt og den svære essing grå. Det var vigtigt at finde den rette gråtone, så den blandede Karl selv med kønrøg. I bunden fik den tjære og rød bundpatent. Indenbords var den sorttjæret i bunden. Over banjerne og damdækket var den hvidmalet lige som damtragten. Damdæk og banjer var smurt med finsk tjære. Den blev søsat og passet sommeren igennem, men blev liggende ved sine pæle ved en af de små broer. Oppe under hanebjælkerne i bådhuset lå rig og sejl pakket sirligt sammen. Jeg spurgte interesseret til det, og en dag halede vi det hele ud og bredte sejlene ud på græsset. Da jeg foreslog at vi riggede jollen til og sejlede en lille tur, mente Karl dog, at det var bedst, at vi ikke gjorde det. Han vidste godt, at dens dage var talte, hvis den ikke fik en ordentlig overhaling. Måske var det tanken om, at vi ville kunne give den nyt liv, der gjorde, at han, efter at den havde stået urørt i bådhuset i nogle år, solgte den til Jørgen Præstegaard. Achton Friis, De danskes Øer, København Jeg sidder ombord på Rylen. Det er sen aften, solen er for længst gået ned, men den fine sommernats himmel står lysende i nordvest med fine, lave skyrande. I den dybe stilhed hører jeg dæmpet åreslaget fra en fjern båd. En halv kilometer til hver side ser jeg rækken af de store skibsskrog, hvis master står som gravkors mod den lysende himmel. Det er, som om de ligger og Foto side 6: sort/hvidt foto fra 1920erne De små fiskere i damjollen Foto side 7: Pennetegning af Johannes Larsen. Foto side 8: Hanne Risvang ved roret 2007 Foto side9: CARLs Cup. Carl er nr. 3 fra venstre Linietegningen side 10 er Ib Nielsens opmåling af damjollen KARL. 7

8 8

9 sover, de store skibe drømmer de om alle deres mærkelige farter, om Nordkap og Det gode Håb, om Amerika og Levanten, om Middelhavet og Kap Horn, om storm og stille, brune piger under viftende palmer, om brændinger og døde mænd En tidlig, strålende sommermorgen går jeg i jollen for at ro ud til den lille ø Kidholm, der ligger ved indløbet til Thurø Bund. Solen står ret i øst og skinner på langs ad fjorden, hvis vand til den ene side er eneste blændende, glitrende spejl. Før jeg ror løs på mit mål, lader jeg båden drive ind mod Thurøs kyst ved næsset på sydsiden, hvor en lille landingsbro går nogle få alen ud i vandet. Herinde ligger en bindingsværkshytte, stråtægt og med hvidkalkede vægge og omgivet af en lille have, på et sted, hvor kysten brat skråner ned mod fjorden i læ for alle vinde. På stranden foran den ligger et par store fiskerbåde og en jolle* trukket op på land. Ude fra vor ankerplads har jeg hver dag siddet og set derind; det hele er så pynteligt og så yndigt, men set derude fra så ubetydeligt og småt. Jeg malede i hyttens nabolag et par gange og traf husets beboere, en ældre og en yngre mand, som jeg hver dag har set færdes sammen derinde om hytten eller ved stranden, arbejdende med deres net eller malende deres optrukne både. Altid ser de fornøjede ud, de svarer frejdigt og elskværdigt på alle spørgsmål og er nemme til et smil; men der er ingen servilitet, de er selv hjemme her! Det er fader og søn, de er alene uden kvindfolk i huset konen er vel død, men alt er er velholdt i og om huset. På engen ved siden af haven står deres hø i duftende stakke også lidt landbrug er der tid til mægtige popler og linde står og yder læ for deres lille have, hvor der er råd til mange forskellige blomster. Her er alle ydre tegn på lykke alt ånder arbejde, ro tilfredshed og skønhed. Men jeg kommer til at tænke på de tusinder, der år efter år vandrer fra landet ind til vore store byer med andre mål for øje hvad får de i stedet for alt, hvad de mister?. Fra Arne Jensens havn sejlede vi til Thurøbund og ankrede under Grasten, hvor jeg besøgte brødrene Erik og Carl Rasmussen. De har en særdeles smuk og velbygget damjolle på 17 fod, som Erik Rasmussen viste os. Dammen er ret stor, og Erik bemærkede lunt, at havde han bare alle de ål, som mellem år og dag havde været i den dam, og til nutidens priser, så ville han være millionær. Jollen har løse skvætbord, som kunne sættes i ved særlige lejligheder. Det fortalte Carl om, mens han sad i sit bryggers og bagte pandekager. Skvætbordene var til at bruge ved kapsejladserne. Jollen brugte de til daglig til at røgte fra, men et par gange om året holdt tåsingefolk og thurinerne kapsejlads, og da plejede Carl at vinde. Så fik jollen lov til at slæbe sine sejl med toppen oppe, om det så blæste en stiv kuling. Når der rigtig sejledes, havde de et stort sænkesværd i sat dammen. Det kunne kantes lidt efter hver stagvending, og så stod jollen en kolossal højde. Den rendte lige op i vinden, når sværdet stod rigtigt, sagde Carl. Jo, vi fik tit pokalen. Men et år gik det galt. Jollen var altid meget stiv, når de var tre mand i den, og på en kapsejlads løb den ret igennem en forkert sø ude ved Thurørev. Den blev halvt bordfyldt og de to gaster sprang i søen og holdt sig til vanterne, mens de råbte, at nu kunne Carl øse læns, mens de lå i vandet, ham kunne den nok bære. Men jollen fyldtes helt et øjeblik efter, og de måtte alle tre ud at svømme. Det år fik de ikke pokalen. Erik og Carl kalder jollen for en damjolle eller en kragejolle, men storsejlet en smakke. Topsejlet kalder de gaffeltopsejlet, men det er nok en vane fra deres sejlskibstid, idet de begge har faret til søs med thurinerskonnerter fra de var 14 til de var henad 30. Så kom de hjem og hjalp faderen med fiskeriet. Den slags damjoller var almindelige på Svendborgsund i deres unge dage. Jollen blev bygget til deres far af en mand på Grasten i Den kostede den gang 140 kr. * Her nævnes dagens fødselar CARL første gang. Smakkesejler Ib Ivar Dahl, Smakkejoller og smakkefolk, Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg Citat fra side 31 med forfatterens tilladelse: 9

10 Hanne og Jens sang til Karl 100 år Melodi; Jeg ved hvor der findes - - Stem i alle mand.lad os synge en sang For Karl den har fødselsdag endnu en gang Vi ønsker til lykke og så vil i sig : Den sejler så flot og dig ka vi li. Vi løfter vort glas og vi skåler en gang Og ønsker at dagen bli r dejlig og lang. Vi ønsker det godt og det er fordi: Den sejler så flot og jer ka vi li. En skål for sundet med de mange skibe, hvor tjørn og vilde roser mod os smile. I lyse sommernætter, ved øens grønne kær, et gammelt sagn beretter, i månens trylleskær, høres suset hen over sundet. Skål! Og løft alle glas til munden. Su-sets Skål! Thurø-sangen Mel: Hr Peder kasted runer over spange En skål for Thurø med så skønne minder, og for de bånd, som knytter os og binder, for bandomshjemmets dage, for huset tægt med strå, for bonden med sin mage, for sommerhimlen blå. Thurø, skål for din stille hygge, Thurøs skål! En skål for kornets bølgende på ager, for ungersvend og pigelil så fager. For ungdoms lyse drømme og evig kærlighed, og for de tanker ømme, vi fik fra hjemmet med. Skål for fader og søster, broder, Skål for hver lille Thurø moder. Moders skål! En skål for nord- og syd- og vestenvinden, for stranden med så kært et sommerminde. For lærkens klare trille, op under skyens rand, for dug i aftensilde, for bølgens kluk ved strand. Skål, for duft over kløverenge. Skål, for græs og hø i vænge. Somrens skål! Damjollen uden navn, bygget 1907 på Grasten til fisker Hermann Rasmussen, ( ) som boede på Pilealle, Grasten, Thurø. Sønnerne Karl ( ) og Erik ( ) ligeledes Pile Allé, overtog damjollen til fortsat fiskeri. I dag bekræfter Lennart Nikolajsen, som bor i Karls hus, at navnet stavedes med K. I 1990 erne dukkede en forsølvet pokal op, med navnet CARL indgraveret. Den indgår nu som vandrepræmie ved CARLs CUP, der afholdes i Thurø Bund. Smed Jørgen Præstegaard (1923 ) Kildevej, Grasten, Thurø, der arbejdede på Walsteds Yactværft, overtog jollen Sammen med Ib Nielsen (1949 ) restaurerede de jollen og døbte den CARL. Fjernede dammen, skiftede bord og lagde ringdæk. Sejlføringen med sprydstage bevaredes med moderne dug, mens bomuldssejlene er indleveret på Langelands Museum. Efteråret 2000 overtog Hanne Risvang og Jens Lauritzen, Holmdrup Huse, pr. Skårup, jollen og har kun sørget for grundig vedligeholdelse og beholder navnet CARL. 10

11 Kulsejlet Ved Ulf Brammer I et lille og kulturelt set, fattigt land, som for eksempel Danmark, som ikke har brug for gamle skibe, er det meget få opfindelser vi har tilfør den internationale skibsfart. Dog har vor land tilført den europæiske skibsfart et beskedent bidrag til bevarelse af vore skønne skuder. For eksempel de smukke skibe, som vi samler på her i Træskibs Sammenslutningen. Men, de driller os, de er bestandig lige ved at rådne op. Det er en daglig kamp og der skal en vis portion stædighed til, for at undgå de sure råd og smide druksvampen ud. Atter og atter må vi ned dybet for at kontrollere, om der er skimmel, svamp eller råd i de mørkeste afkroge, eller inde i gemmerne. Ved siden af at skaffe økonomi til denne vanvittige sport med at få båden under sejl, skal vi nu til at sy kulsejl! Her følger en fortælling om dette enkle instrument, syet af sejldug. Og som franske og engelske marineforskere har berømmet Danmark for. At vi dumme danskere skulle have fundet på denne simple måde at skaffe frisk luft til de nedre regioner på?. Måske?. Og måske - politisk set, i 1864 i overført betydning? Et skib trænger til ventilation. Og de gamle gjorde meget ud af, at ventilere de nedre dæk, dels for at man kunne trække vejret og undgå tuberkulosen, men lige så meget for at formindske ødelæggelsen af råd, svamp og metaldele. Når vi siger de gamle, er det for at minde om, at vore forfædre var mindst lige så kloge, som vi er nu. Med de forskelle, som den teknologiske udvikling har medført. En god ven har lånt mig en sjælden bog: KULSEJLET og andre ældre ventilationssystemer. En kulturhistorisk skitse. Forfatteren Erling Pade fik den udgivet 1972 som privattryk. Det viser sig at være en grundig undersøgelse af, hvad der findes om dette emne. Erling Pade har besøgt mange arkiver, biblioteker og museer i de betydende søfartsnationer i Europa i almindelighed og i Danmark i særdeleshed. Undervejs har han undret sig over, at kulsejlet sjældent omtales i litteraturen, men ofte ses på malerier, men aldrig på de mange tusinde skibsmodeller, der 11

12 findes. Kort sagt: For praktiske søfolk, har kulsejlet en såre vigtig funktion. De lærde har svært ved at se det. Ventilationen ombord har altid spillet en betydelig rolle for søfarten. Ligesom grubedriften i ældre tid, var det for de store træskibe med flere dæk og mange mennesker en livsbetingelse. Kulsejlet er vel nok det ældst kendte ventilationssystem, der har overlevet alle andre systemer og som stadig bruges i vore dage. Allerede araberne i Middelhavet i 1300-tallet har beskæftiget sig med metoder til at skaffe frisk luft under dæk. På et kalkmaleri fra begyndelsen af 1500-tallet i Søborg kirke ved Esrom Sø kan man ane en død biskop i lasten på en kogge. Det skal måske illustrere søfartens helgen Sct. Nicolaus overførsel fra Lilleasien til Bari i Syditalien i 1087? Af skriftlige kilder her i landet om hygiejniske og sanitære forhold ombord i danske fartøjer, er den ældste artikel givet af Christian III i Den var yderst kortfattet med meget få bestemmelser. I 1727 udstedte Holmens chef følgende instruktion: Et hvert Skib paa 50 stykker (kanoner) og derover samt Fregatterne som have 2 Dek skal gives een Vind Slange til Inventarium som kand hidses i Vejret at lufte Rummet med, naar det ligger i Hokken saavelsom naar det er i Søen. Mere omfattende er Frederik V s Søe- Krigs- Artikels- Brev fra 1752, som på alle områder og særdeles detailleret, afspejler tidsperioden med de lange togter til Ostindien, Kina og Vestindien. Det var store skibe 12

13 med mange sejl og kanoner, som krævede en stor besætning. På disse skibe opholdt besætningen sig på nederste dæk, banjerdækket. Lys og luft kom ned gennem gitter- og ristværker, der var anbragt på langs, midtskibs på dækkene. I hårdt vejr, blev disse riste skalket, for ikke at få for meget vand indenbords. Forekomsten af bølgesprøjt og vandet fra de hyppige spulinger af dækket medførte en meget høj luftfugtighed. I bunden af skibene samlede vandet sig i sumpen og i hårdt vejr medførte skibets rulninger, at bundvandet skvulpede frem og tilbage med sit indhold af kakerlakker, døde rotter og almindeligt affald, hvorpå den berygtede skibslugt bredte sig op gennem skibet. Forestil dig dertil duften af flere hundrede personers svedige kroppe, prutter og bøvser, når de skaffede eller lå i deres hængekøje på frivagten. Endnu værre blev det i troperne, når bakterierne i bundvandet kunne nå at formere sig så voldsomt, at bundvandet blev giftigt og udsatte besætningen for dødelige typer af feber. Man har hørt om hele besætninger, der omkom på grund af feber, så skibet blev tvunget i havn. Sådanne forhold oplever vi da heldigvis ikke, men måske er det alligevel værd at overveje, om ikke man skulle ønske sig et kulsejl? Skibslægen De hygiejniske- sanitære forhold ombord blev den ombordværende cheflæges ansvarsområde. I artiklen fra 1752 var der over 20 interessante paragraffer specielt for skibslægen. Og i 1789 blev disse anvisninger yderligere specificeret. Foruden de rent medicinske og kirurgiske opgaver, var der i hans journal afsat en særlig rubrik, hvor han daglig skulle notere, hvor ofte der blev luftet om bord med kulsejl eller ventilatorer og hvor stor porten (indtaget) i kulsejlet var. Hvornår der blev røget (med raffineret salpeter eller vitriolsyre) eller stænket for at desinficere og med hvad, samt hvor ofte mandskabets klær og køjer blev vasket og luftet. Han skulle notere, hvornår øllet eller noget af provianten blev fordærvet, samt hvilke midler der blev anvendt for at korrigere fordærvelsen. Desuden anbefalede man kalkning med læsket kalk overalt mellem dækkene og i lasten mindst hver anden måned. Endnu et eksempel på krav til renligholdelsen om bord. I 1790 erne udstedte man følgende: Underste Dæk skal i got 13

14 Veir skrabes, svabres, skrubbes og rengiøres, att intet Skarn bliver liggende bag Trappen, under Spillet, ved Masten, i Pisse-Bakken og mellem Beedings-Knægterne. Det er tydeligt, at tiden med bartskæreren er forbi, nu uddannede man kirurger på Academiet og chefkirurgen blev tituleret Overskibskirurg, som kunne stille ombord med effektiv og omfattende uddannelse bag sig. I bogen om kulsejlets kulturhistorie fortælles om de mange sygdomstilfælde og dødsfald, forårsaget af dårlig luft, eller manglende ilt i luften. Samtiden var meget optaget af måder, det kunne forbedres på. Her et forsøg med salpeterudrygning på det engelske hospitalsskib Union, hvor en ondartet Feber anrettede stor Ødelæggelse. Alle porte og luger blev tillukket, over ilden varmede man en god portion sand i et jernfad. Det varme sand blev fordelt på en række tallerkner, her ovenpå placerede man thekopper med koncentreret svovlsyre. Når syren havde opnået en passende temperatur, dryssede man samme kvantum salpeter i kopperne og rørte rundt, indtil dampen udviklede sig. De rygende kopper lod lægen bringe omkring i alle de Syge og Rekonvalescenters Kamre; satte dem undertiden under Sengene og overalt, hvor man kunne befrygte, at luften var anstukken (med smitte). Røgningen blev saaledes fortsat i de Syges Nærværelse, indtil det hele Rum imellem Dækkene var opfyldt med Damp, som lignede en tyk Skye. Denne rabiate behandling forårsagede megen hosten, som dog fortog sig, efterhånden som dampene havde fordelt sig. Efter en times tid åbnedes alle luger og porte, så den friske luft kunne indlades. Derefter holdt man storvask. Sengene blev vasket i vand besvangret med salpetersyre. Det snavsede linned blev straks lagt i koldt vand og udbredt på skibets dæk og når det var næsten tørt, gennemrøget med salpetersyre, inden det blev givet i vask. Alt dette blev gentaget to gange om dagen i otte dage. Først derefter var lægen tilfreds, og man kunne konstatere, at kun én eneste af de i alt 200 feberangrebne søfolk var død og Sygdommen blev i det hele langt mildere. Der skulle vist et godt helbred til, for at overleve den behandling. Dry-rot, en sygdom i skibet For at undgå kondensskader og selvantændelse i lasten må der luftes godt ud. Også tømmeret i de nedre dele af skibet kræver luftfornyelse for at forebygge angreb af råd og svamp. De dele der ligger under vandlinien og indvendig i 14 sumpen og under maskinen, er forholdsvis immune over for forrådnelse. Men lige over sumpen, dér hvor røret fra lænsepumpen munder ud, kan der opstå en farlig skibssygdom dry-rot - en tør, svampeagtig forrådnelsesproces, der snigende breder sig i tømmeret og til sidst fuldstændigt destruerer det. Den opstår dels af mangel på god ventilation, dels på grund af dårlig lagring af Der spilles Narrehoved ombord på fregatten HEKLA medens kulsejlet presser frisk luft under dæk tømmeret, som vi også kender det i dag. Spørg blot i Skibsbevaringsfonden. Ødelæggelsen fremskyndes yderligere, hvis skibet udsættes for stærk varme i de sydlige himmelstrøg. For eksempel var korvetten DIANA allerede dømt til en tidlig ophugning inden sin søsætning. Den løb af stabelen 1818 og allerede 4 år senere, efter to togter til Vestindien, blev den kasseret som ubrugelig på grund af tømmersvamp. Det chokerede samtiden, så man satte flere foranstaltninger i værk for at undgå flere af den slags tilfælde. Først og fremmest skulle tømmeret udvælges, oplagres, imprægneres og bearbejdes efter nye metoder. På beddingen opsatte man interimistiske afdækninger mod vejrliget, så nybygningen blev grundig lufttørret under hele opbygningen. Spanter og planker blev forlods imprægneret

15 med salt, som man kender det fra vikingetiden og gennem middelalderen. Når skibet var i søen, var det skik at sjaske tømmeret over med kalkmælk (kalciumhydroxsyd / læsket kalk), der i fri luft omdannes til kalciumkarbonat, når kulsyren frigives. Denne kraftige base er desinficerende. Og det er vigtigt, at den gamle kalk kradses af og ny påføres mindst én gang om måneden. Kulsejl på en Folkebåd lufter ud medens gasten går på indkøb. kulsejl, men også former som: kuul-, kull-, kuld-, og kuldesejl. Nogle mener at navnet kan være afledt af kuling, hvilket er tvivlsomt på grund af brugen længere tilbage end 1400-tallet, hvor det ord ikke fandtes. Andre har sat navnet i forbindelse med kulen, den åbning der var på de ældre orlogsskibe mellem kobryggen (dækket mellem fokkemast og stormast) og skansen, hvor kulsejlet kunne føres ned. En tredje mulighed, som ingen har været opmærksom på, er, at navnet kan være aflede af det gamle, danske ord kul, der betød hætte, for eksempel i munkehætte, en afledning af, at hættens form fuldstændig ligner luftindtaget foroven. Denne antagelse bestyrkes af, at englænderne samtidig med at se bruger ordet windsail i folkemunde kalder indretningen for cowl, der netop betyder hætte. Cowl er en videreudvikling fra det oldengelske cugle og middelalderengelsk kuule. Både det danske kul og det engelske cowl ser ud til at stamme fra det latinske cucullus, der betyder en kappe med hætte. Og Kulsejlet bruges stadig i vore dage. For eksempel på tankskibene, når man har renset tanke og derefter lufter ud. Navnet er ganske vist blevet mere internationalt, nu kalder de det en Windman. Kulsejl? Sikke et navn! Ved naturlig ventilation forstås den luftfornyelse, der foregår uden anvendelse af mekanisk drivkraft, at luften tilføres og bortledes af sig selv gennem sprækker, åbne luger, skylighter, riste og lignende. Sejlet består af et langt sejldugsrør, også kaldet slange. Det hejses op i riggen, kutten åbnes med to smækre liner og den rørformede slange føres ned gennem luger og skylights til skibets nedre dele. Kutten er en bred åbning - vinger - der så vidt muligt vendes mod vindøjet, så den luft, der står i røret bliver presset ned i skibet. Ordet kulsejl findes i en række forskellige stavemåder, der har gjort det vanskeligt at tyde oprindelsen. I Danmark har man for det meste stavet det 15 Små skibe - små kulsejl Du må vist til selv at sy dit kulsejl? Til venstre ses et passende kulsejl til en Folkebåd. Det er ingen stor sag. To stumpe nåle, en sejlmagerhandske, en syl og passende, vokset tråd, så kan man gå i gang med at sy røret sammen af en bane. Åbningen foroven kræver lidt mere, men det finder man ud af! Tænk også på de mange dage, hvor båden ligger ubenyttet, udsat for de mangfoldige former for regn. Her er måske et problem. Dels med hele tiden ændre ophængningen efter vindretningen, dels med ikke at få for meget regnvand i båden. Nej, det sidste nye er en SolarVenti. Hvis jeg havde en bevaringsværdig båd i dag, ville jeg anskaffe en sådan box, med en (emhætte)tilslutningsslange. Den sorte kasse er monteret med solceller, som starter en ventilator, når det er lyst nok. Propellen puster den varme luft i kassen ned i bunden af fartøjet, så alt er tørt og lunt, når du omsider går ombord. Mon ikke udgiften hurtigt tjener sig ind, når du på denne utraditionelle måde sparer bådebyggeren? Men hvad så med det traditionelle dækslayout, som vi stiler hen i mod? Ja, det har fanden taget?

16 Any way! Der skal frisk luft til i massevis. Også i TS. Tiderne skifter og formandsskiftet har medført et åndeligt kulsejl. I stedet for at kuldsejle, tænkes der nu meget bredere, nemlig på hele den historiske kystkultur med alle de forskellige maritime håndværk (værft, sejlmager, speditør o.a.) og industrier i havnene, som udnytter havets resurser, for eksempel, fiskeindustri og eksport. Brede aspekter. Smag og behag er som bekendt forskellig. Der er masser af muligheder for udformning af kulsejlet til netop din båd. En kineser ville formodentlig udforme vindfanget som et dragehoved, som sluger vinden (og slipper den ud nede om læ). 16

17 Medlemsmødet i Holbæk d. 27. oktober Kulturværdier Havnene er under forvandling fra aktive erhvervsområder til boligområder, og i denne forbindelse glemmes de kulturværdier, hvis oprindelse stammer fra havet og de havnerelaterede funktioner. Når vi taler om kulturværdier i og på vore havne, er der to ting der er uadskillelige - Træskibe og værfter / beddinger. Er der ingen træskibe, så er der heller ingen grundlag for værfter/beddinger, og det samme gør sig gældende modsat, - er der ingen værfter/beddinger, så er der heller ingen træskibe. I det nordsjællandske område er der ved at være tyndet godt ud i værfter/beddinger og træskibe, og i horisonten kan skues, at der bliver tyndet mere ud endnu inden for den nærmeste fremtid Kursen for værfterne/beddingerne i Odden Havn, Hundested, Gilleleje, Havndal og Holbæk er afstukket den forkerte vej, og kursen er der nødsaget at blive korrigeret for. En gruppe mennesker i Holbæk, heriblandt vor TS medlemmer og mennesker der i øvrigt er relateret til havneaktiviteter, har skabt Store Havnedag i Holbæk med fokus på de kulturværdier der findes i et havneområde. Denne synlighed omkring kulturværdierne i havnent, afstedkom en dialog med politikere omkring kommunens planer med området, og især DGI Huset. På medlemsmødet i Holbæk er det disse kulturværdier, der er sat på dagsordenen. Medlemsmødet offentliggør vi og TS sender en indbydelse ud til borgmestrene og kulturudvalgsformændene i de kommuner hvor føromtalte værfter / beddinger findes. Hvilke af værfterne / beddingerne kan bevares som omdrejningspunkt for områdets kulturværdier og dermed skabe mulighed for bevarelse af træskibene i de nordsjællandske havne. Program Tema: Boliger eller havn Vi mødes mellem kl på galeasen HJALM, som ligger ved Orø-færgen. Kl er der rundvisning på havnen. Kl stormøde med inviterede gæster og pressen på Holbæk (Kultur-) kaserne, Kl festmiddag - leveret af Langtved Færgekro. Pris kr. Overnatning - begrænset antal - på banjen i HJALM (i eget, medbragt sovegrej) Pris kr. incl mættende morgenmad. Tilmelding inden d til middag og/eller overnatning: Gert: Tlf Sekretariatet/Lisbeth: Tlf sek@ts-skib.dk Poul Erik Clausen formand TS 17

18 Øhavet Rundt 2007 Personligt oplevet. Udsnit af dagbog 21/7 kl : Start fra Søby, Ærø. Vi er : Skipper Ingolf, navigatør og kok Tove og gast barnebarnet Julia, 5 år. Båden er Louise, folkebåd, bygget i 75, meget velsejlende. Vinden er i vest 6-7 sek/m. Vi rider af sted for en plat lænser. Klokken vi er ca. halvvejs mod Avernakø. Og her ude, fri af Skjoldnæs fyr, har bølgerne mere pondus!!! Klokken : Vi har spist frokost rugbrød, æg og røget sild vi går forbi Skarø, vinden løjer lidt og bølgerne er ikke helt så friske i toppen. Julia : Nu kan jeg se bøjlen!! (bøjen) Kl : Under Svendborgsundbroen hvor vi lige råber lidt op under pillerne. Det har flere gange set ud som om der var optræk til en lille byge; men det hjalp, at vi fandt regntøjet frem!! : Vi lander v/ Gambøt. Kaffevandet er sat over. Julia og gemalen hærger kysterne. Julia har fanget en stor søstjerne : Kaffestund. Julia hygger sig med fiskenet og ligesindede. Vi slapper af. Snakker om, at cocktailpølser kunne live vældigt op på den ellers lidt trøstesløse menu. (Pastaskruer og dåsetomat). Vi var medstrøms gennem Svendborgsund, hvilket forklarer, at vi klarede turen så hurtigt. Nu er Ingolf gået op for at se, om der er kommet andre ø-havsfolk. Robin (Gin II), Ib (Mads Illum), Jan (Thora II) og Peder (navnløs sjægt/ålborgjolle) er kommet. Flere både støder til i løbet af aftenen og natten. 22/7 kl : Dejlig stille morgen dis over Thurøbund. Kaffetår det drypper lidt. Ingolf og Julia går tur. Jeg rydder. Det drypper mere endnu. (Bare det ikke.) Det stolte smakkefolk rører på sig ved Suttetræet : - Jo, jo. Det drypper skam endnu! Og Louise er ikke tæt foroven. Vi kan endnu ikke direkte se, hvor det trænger ind : Og ja, det regner. Det står ned i lårtykke stænger. Vi har 18 lige lokaliseret utæthederne og forstærker med armeret plastik. Kønt ser det ikke ud. Men hellere til grin og tør end. Julia leger med de andre ø-havsbørn. De er ligeglade med regnen. Morer sig med krabbeklemmer og net. Vi har drukket kaffe hos Lone og Torsten & deres lille nye Agnete. En skøn lille 4-måneders størrelse m. et fast blik. Ingolf er gået ind igen han vil gerne møde alle de gamle hoveder - & snakke lidt & så n : Det pisser stadig ned. Ib har snakket med konen derhjemme, som fortæller, at der er meldt fuld storm i Østersøen. Her er blikstille og regnen bare driver ned. Alt udenfor er vådt, men vi styrer bare for vildt herinde. Vi er meget glade for de vandtætte paksække, vi investerede i, (50 kr. stykket i Netto) : Middag. Cuisine Trangia løg & cocktailpølser pasta-penne, dåsetomat, hvidløgsost & pesto. Ah! : Julia er tørnet ind. Lygten er tændt tæerne sure af langtidsophold i røjserne. Bådene er ankommet i en lind strøm og vi har fået snakket med så mange af de kære gamle fjæs. Julia, Oda og jeg gik til købmanden og fik is og æg. Hvor har vi dog været våde. Solen går ned, og Julia sover. 23/7 kl : Starten er netop gået. Vi startede for storsejl, men har nu også sat forsejlet. Der er en frisk 7-8 sek/m. Valdemar slot til styrbord. Lunkebugten oversået med sejl. Frisk og dejlig sejlads Vi krydser mod Strynø. Som sædvanlig : Drama under Langelandsbroen det er et virkelig ækelt sted!!! Strøm og bølger og vindpres. Julia snakker hele tiden! Lige nu synger hun opera : Lander i Strynøs sammenstyrtningstruede havn. Vi

19 lægger os udenpå Mågen (Henrik og Lise) og Fremad (Allan og Joan) : Tilbage efter en dejlig aften på Smakkecenteret. Fin solnedgang. Peder og Sofie ligger udenpå os. 24/7 kl : Ingolf oppe fra kl. 5. Regnen styrter ned det har blæst voldsomt fra øst flere af de både der lå udenfor havnen er søgt ind - og nu vil Julia ha solskin, vil hun. I morges troede jeg, at vi stod og bankede mod bunden. Det viste sig bare, at vi slog os hårdt i tøjeret : Skippermødet besluttede, at vi bliver her. Vejret er meget dårligt. Jeg er gennemvåd. Og det meste herinde er dyngvådt. Godt, at man har sit gode humør!!!! : Julia er tørnet ind. Oppe på Smakkecenteret er der Rom-aften de 3 liter, som har pyntet hjemme i stuen hele vinteren serveres for de hårdtprøvede ulke af min gode mand. Lagkagekonkurrencen er blevet afviklet der var mange skønne kager vi høstede ingen præmie i år men megen anerkendelse! Jeg sidder nu i en rygende blæst og gruer for min våde køje. Vi er oppe i en kuling og det synger og suser i vanterne og reb og liner slår mod master og rig. blive en frygtelig sejlads, hvor de næppe ville nå frem til vores traditionsrige afslutningsfest i aften. 27/7 kl Stiv kuling. Bygevejr. I aftes dejlig fest med fællesspisning og underholdning ved Ø-havets afsindigt talentfulde unge revyhold. Festen blev holdt i Smakkecenterets lille værftsbygning, det maritime var i højsædet. Ø-havets eget band underholdt og gæve kvinder gav smukke sange til bedste. Smakkerne og de fleste gaffelriggere er stukket af. Nordlandsbåden lettede i flotteste stil : Da sejlet røg op lige udenfor havnen, nærmest planede de ud mod Langelandsbroen. Halfdan og Oda sad som ranke små lys under sejlet. Dejlige dage smukt arrangeret af H C, Birger, Anders og Bent. Vi fik ikke sejlet så meget, og Ø-havet kom vi ikke rundt i. Men Strynø rundt, det kom vi. Og for ungerne og de unge var der masser af tid til at slutte nye venskaber og besegle gamle. Vejret råder kun vorherre for og det havde vi mod os i år. Men næste år Tove Rindom Tegning:Sven Bülow 25/7 kl : Det ærede råd, skippermødet, har besluttet, at vi bliver på Strynø det blæser en halv pelikan, der er vekslende skyer, men gudskelov regner det ikke. Ingolf og jeg vil lave Ø-havsfem-kamp for børnene under 10, mens smakkerne har kapsejlads på læ-siden af øen : Vi har haft en god dyst nu er Ingolf nede for at hjælpe Mågen og Fremad af sted. Jeg passer på en sæk lopper : Halfdan, Oda og Julia. Der er opbrud i luften. Peder, Sofie, Sune og frue og børn rejser om lidt. Vejret har været slemt, men på Smakkecenterets plads er der dejligt, læs LÆ! Julia er taknemmeligt tørnet ind. Ingolf til skippermøde på Smakkecenteret. Flagene blæser stadig opad. 26/7 kl. 8.15: Kaffe. Morgenmad. Og Julia spiser æble og vupti opdager hun, at hun har fået en rokketand. En ø-havsrokketand : Skippermødet har talt vi bliver på Strynø. En overgang så det ellers ud til, at vi ville rejse til Korshavn. Men vinden er rakt imod og for bådene uden motor vil det 19

20 Lodsmuseum i Dragør Ny lodsmuseumsforening vil arbejde på at bevare unik kulturarv i Dragør Havn På en stiftende generalforsamling 27. juni 2007 i Dragør, blev foreningen Lodsmuseet dannet. Dragør Lodseri blev ved Christian V s resolution af 8. marts 1684 Danmarks første kongeligt privilegerede lodseri og har fra 1823 til 2006 haft hjemsted i lodsbygningen, der blev fredet i 1987 sammen med lodseriets lodstårn. Lodsbygningen, med et udkigstårn på tagryggen, er en af Danmarks ældste lodsstationer. Det 16 meter høje lodstårn, øst for Lodsstationen, blev opført i 1912, fordi Dragørfortet, opført som led i Københavns befæstning , spærrede for udsigten over vandet. Lodstårnet er Danmarks eneste lodstårn. Lodsstationen og lodstårnet udgør en hjørnesten i dansk lodshistorie og er en umistelig del af Danmarks maritime kulturarv, Københavns befæstningshistorie, Øresunds internationale besejling, samt Dragørs kulturarv som Danmarks næststørste søfartsby målt i tonnage i anden halvdel af 1700-tallet og den tredjestørste søfartsby i slutningen af 1800-tallet. Den velbevarede bys grænser blev afstukket i 1521 af Christian II. Efter lodseriets og lodsbådenes flytning i 2006 fra den gamle havn til den tidligere færgehavn i Dragør er lodsbygningens oprindelige funktion ophørt. I den gamle havns og lodseriets historiske rammer er det derfor muligt at skildre lodseriers historie gennem 325 år, samtidig med at alle dagligt kan se, hvordan lodseriet drives i dag fra den nye lodsbygning med to moderne lodsbåde i den nye færgehavn i verdens mest befærdede farvand, Øresund, som skibe sejler gennem hvert år. Da sejlrenden i Øresund ligger tæt på Dragør havn, er det derfor muligt at få et levende indtryk af lodseriets historie og vor tids lodseri. Denne enestående kobling mellem et lodseris fortid og nutid findes ikke andre steder i verden. Lodseriet er Dragørs ældste arbejdsplads og Danmarks ældste lodseri og har siden 1684 beskæftiget omkring 260 lodser og mange bådsmænd, som har sejlet i ca. 40 lodsbåde. Perlerækken af fredede bygninger Dragør Museum, lodsbygningen, det gamle havnekontor, havnepakhuset, beghuset, kolerahuset og tolderboligen udgør sammen med havnepladsen, erhvervshavnen, bådeværftet, skurbyen, røgeriet, kejserlodsens historiske hus med en kikkenborg, Strandhotellet, fiskekuttere, joller og lystbåde, tre ophalerspil og den gamle havns intakte bassiner og moler anlagt i 1700 tallet, samt Dragør Museums fiskekutter Elisabeth, der fragtede jøder til Sverige under 2. verdenskrig, et enestående havnemiljø på verdensplan. Foreningens formål er at erhverve og bevare lodsstationen med dens faste inventar, løsøre og effekter og drive et lodsmuseum i lodsbygningen. Foreningen vil i faste og skiftende udstillinger, ved arrangementer, gennem foredrag og på skrift, skildre og levendegøre lodseriets historie, og vil i samarbejde med lodserne i den nye lodsstation i færgehavnen belyse lodsernes virke, sikkerhedsrolle for søtrafikken og lodsernes miljømæssige samfundsbetydning i det 21. århundrede. I øjeblikket ligger Danmarks ældste lodsbåd i Dragør havn, den er bygget i 1880 som en åben klinkbygget båd med gaffelsejl og den karakteristiske røde lodsstribe i midten af sejlet. Båden, der er smukt restaureret og i privateje, udgik af lodseriets drift i Båden er sejlet til Dragør for Dragør Museum og ligger sommeren over som en særudstilling i havnen. Dragør Museum, som hele tiden har arbejdet for at inddrage lodsbygningen i museets drift, har i 2007 fået halveret deres budget, og er derfor ikke i stand til i øjeblikket at varetage 20