Afgiftsbelastning og konkurrencekraft

Transkript

1 DI Fødevarer Den 31. maj 2010 Afgiftsbelastning og konkurrencekraft Af konsulent Peter Bernt Jensen, Fødevarevirksomheder i Danmark er underlagt en betydelig afgiftsbelastning gennem en række fødevarespecifikke afgifter, som ikke - eller kun i begrænset omfang - findes i andre lande. Ydermere strammes vilkårene for virksomhederne på afgiftssiden, når planlagte afgiftsforhøjelser og nye afgifter på fødevareprodukter gennemføres. Afgifterne svækker virksomhedernes konkurrencekraft. Mange fødevarer pålægges afgifter i Danmark Moderat brug af afgifter på fødevarer i andre EU-lande Fødevarevirksomheder er som den øvrige del af dansk erhvervsliv pålagt at betale moms, lønsumsafgift, miljø- og energiafgifter mv. Men oveni kommer også en række særlige punktafgifter, som forsøger at regulere forbruget af en række fødevareprodukter og tilvejebringe staten indtægter. Dette skal ses i kontrast til, at en række af de EU-lande, som vi normalt sammenligner os med, ikke i nær samme omfang pålægger produkterne og dermed virksomhederne disse ekstra byrder i form af en række afgifter. Der har i Danmark været en lang tradition for at forsøge at regulere forbruget af visse føde- og drikkevarer med afgifter. På nuværende tidspunkt findes der afgifter på produkter som chokolade, slik, is, mineralvand, kaffe, øl, spiritus, vin og alkoholsodavand. Politiske aftaler indebærer nye og højere afgifter på fødevarer Hertil kommer, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om forårspakken 2.0 fra 2009 vil indføre en afgift på mættet fedt i en række fødevarer. Denne aftale er siden blevet suppleret med en aftale om en folkesundhedspakke i maj 2010, der vil udvide omfanget af afgiften på mættet fedt til også at omfatte kødprodukter samt hæve afgiften på cider og ciderbaserede drikke. Sagsnr.:

2 Stort provenu fra fødevarespecifikke afgifter Punktafgifterne på føde- og drikkevarer bidrager godt til statskassen. Det fremgår af nedenstående tabel, hvor fordelingen af provenuet i 2009 på de forskellige afgiftsobjekter er opstillet. Produkt Provenu 2009 (i mio. kr.) Chokolade og sukkervarer Is 175 Kaffe 254 Mineralvand 409 Øl 949 Vin og frugtvin Spiritus I alt Afgifter på fødevarer giver stort provenu til staten Punktafgifter på fødevarer bidrager således med næsten 5,3 mia. kr. i provenu til den danske stat i Der er derfor tale om en ikke ubetydelig indtægtskilde i det samlede statslige husholdningsregnskab. Hertil kommer, at forbrugerne i Danmark i tillæg hertil skal betale en moms på 25 pct. ved indkøb af føde- og drikkevarer. Dette afgiftspres på føde- og drikkevarer findes ingen andre steder i EU, og Danmark er uden sammenligning det mest regulerede land i Fællesskabet, hvad angår afgiftsbelastningen på føde- og drikkevarer. Sundhedspakken hæver afgifter yderligere Afgift på mættet fedt på vej Markant stigning i afgiftsprovenuet med de politiske aftaler Sundhedspakken hæver afgiftsprovenuet yderligere Skatteomlægningen i forårspakken 2.0 fra foråret 2009 indebar, at chokolade- og sukkervareafgiften blev hævet med 25 % for de sukkerholdige produkter, således at satsen fra 1. januar 2010 hæves til 17,75 kr. pr. kg, ligesom afgiften på konsum-is forhøjes med 25 pct. Endvidere indebærer forårspakken 2.0 at afgiften på sodavand omlægges, så sukkerholdige sodavand får en afgiftsstigning på 0,24 kr. pr. liter, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes med 0,34 kr. pr. liter. Hertil kommer, at aftalen om forårspakken 2.0 introducerer en afgift på mættet fedt i række fødevarer. Denne afgift vil blive den første af sin art i EU. I forårspakken 2.0 forventes denne afgift at tilvejebringe et varigt merprovenu på én mia. kr., mens afgiften på chokolade- og sukkervarer samt afgiften på is samlet vurderes at tilvejebringe 450 mio. kr. i provenu. Omlægningen af sodavandsafgiften er omtrent provenuneutral. Den seneste politiske aftale omkring den såkaldte folkesundhedspakke indebærer, at skattebasen på fedtafgiften udvides til også at omfatte kød. Oveni dette kommer behovet for at lukke et hul i finansieringen af forårspakken 2.0. Det betyder, at fedtafgiften skal give 1,4 mia. kr. årligt til statskassen. Hertil 2

3 kommer, at man har indlagt afgiftsforhøjelser på cider fra 3,90 kr. pr. liter til 11,40 kr. pr. liter og for alkoholsodavand ca. 7,40 kr. pr. liter til 10,40 kr. pr. liter. Disse forhøjelser vurderes at have en varig virkning på 100 mio. kr. årligt i merindtægter til staten Provenu fra fødevarerelaterede afgifter 0 Mio. kr. Note: Provenu opgjort ved fuld indfasning af de politiske pakker. Samlet set vil indfasningen af de afgiftsstigninger, som er en del af de politiske forlig, derfor indebære et markant løft i provenuet fra de fødevarerelaterede afgifter fra 5,3 mia. kr. til godt og vel 7,2 mia. kr. "Fair forandring" indebærer endnu højere og nye afgifter på fødevarer Effekten af pakkerne er således ca. 1,9 mia. kr. eller en stigning på 38 pct., når det er fuldt indfaset fra medio Af S og SF s skatte- og velfærdspolitiske oplæg Fair forandring fremgår det, at man sigter mod at forhøje afgifterne på læskedrikke, chokolade- og sukkervareafgiften, afgiften på mættet fedt samt indføre en afgift på sukker. Disse tiltag vurderes at indbringe yderligere 3,1 mia. kr. i provenu, som således vil kunne bringe afgiftsbelastningen af fødevarer op på over ti mia. kr. årligt. 3

4 Danmark har flest fødevarespecifikke afgifter i EU Danmark i top når det gælder omfang af afgifter på fødevarer Det i international sammenligning store danske afgiftskompleks skal i øvrigt suppleres med det forhold, at Danmark er kendetegnet ved et meget højt lønniveau og et af verdens højeste skattetryk. I DI s seneste globaliseringsredegørelse fra april 2010 er Danmark fortsat helt i top, når der måles i forhold til størrelsen af omkostninger og skat til skade for dansk erhvervslivs konkurrencekraft. Afgift på øl findes i alle øvrige EU-lande, ligesom afgifter på vin og spiritus findes i hovedparten af EU-landene. Den danske afgiftssats på øl var i 2009 den femtehøjeste i EU kun overgået af Finland, UK, Irland og Sverige. Den danske afgiftssats var i 2009 dog mere end tre gange så høj som den tyske afgiftssats på øl. Danmark har førertrøjen på, når det gælder afgifter på læskedrikke, hvor vi i 2008 havde det højeste afgiftsniveau. Udover Danmark betales der alene afgift af læskedrik i Holland, Finland, Belgien og Frankrig i det øvrige EU. Den højeste moms på fødevarer i EU findes i Danmark Hertil kommer, at Danmark har den højeste moms på fødevarer i hele EU med en sats på 25 pct. Sverige har differentieret momssats, hvor den lave sats på 12 pct. anvendes på alle fødevarer undtagen spiritus, vin og stærk øl, hvor satsen er 25 pct. Sverige er langt fra det eneste EU-land, der anvender differentieret momssatser. Således sker dette også i Tyskland, hvor der anvendes en nedsat sats på syv pct. på stort set alle fødevarer med undtagelse af alkoholholdige drikkevarer. Danmark er endvidere det eneste land i EU, der har en afgift på chokolade- og sukkervarer. Hertil kommer, at Danmark vil være det første land i EU, der indfører en afgift på mættet fedt, når denne som forventet vil blive implementeret medio Afgiftsskruen lægger et markant pres virksomhederne De mange afgifter kræver massiv administration i virksomhederne Provenu er én ting - administrative byrder en anden Ved fortsat at stramme afgiftsskruen lægges et markant pres på fødevarevirksomhedernes afsætningsvilkår. Dette kan på sigt ikke undgå at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for vækst og beskæftigelse i branchen, idet de stigende afgifter puster til mange virksomheders overvejelser om at flytte produktionen ud af landet. Afgifterne er generelt med til at accelerere en negativ markedsudvikling for mange virksomheder, der har kæmpet med effekterne af den økonomiske afmatning. En ofte lidt overset effekt af de mange afgifter er de medfølgende administrative byrder, der er forbundet med at administrere afgifterne både i virksomhederne og i det offentlige. 4

5 For virksomhederne skal der etableres administrative rutiner og systemer for at kunne leve op til de krav, som stilles i forbindelse med indrapporteringer og beregning af afgift samt kontrol hermed. Der er tale om ikke ubetydelige ressourcer, der bindes i virksomhederne i forbindelse med håndteringen af afgifterne. Regeringen vil minimere de administrative byrder... men fedtafgiften pålægger virksomhederne markant flere byrder Regeringen har som mål at minimere de administrative byrder for virksomhederne. Derfor forekommer det paradoksalt, at man med modellen for fedtafgiften besværer virksomhederne med en masse administrativt bøvl. Vi kan fremdrage en række eksempler på, at indretningen af fedtafgiften faktisk stiller virksomhederne betydelige administrative byrder i udsigt og for nogles vedkommende et upassende valg mellem at skulle være konkurrencedygtig på enten hjemme eller eksportmarkedet. Eksempler på administrativt bøvl i fedtafgiften Da afgiften foreslås opkævet i producentleddet, indebærer det, at den enkelte virksomhed skal afregne afgiften, når de afgiftspligtige produkter kommer ind i virksomheden. Virksomheder, der har en lang lagertid, straffes unødigt hårdt gennem den belastning af virksomhedens cash-flow, der er en direkte konsekvens af opkrævningsformen. Likviditetsbelastningen er et generelt problem i afgiftsmodellen og svækker virksomhedernes konkurrenceevne. Hertil kommer, at virksomhederne nu skal dokumentere og levere information om forbrug og svind af mættet fedt i produktionen, hvilket kun kan gøres ved at skabe nye administrative procedurer og systemer. Der må forventes betydelige omstillingsomkostninger, som ikke kan hentes hjem på produktpriserne. Store virksomheder med flere produktionssteder på tværs af landegrænser driver ofte mellemhandel mellem disse produktionssteder, og det forhold vil give store udfordringer i forhold til at registrere vareflowet, svind og kassation i handlen mellem produktionsenhederne. IT-systemer skal omlægges med betydelige omkostninger til følge. Hertil kommer, at afregningen af afgiften følger med gennem transaktionerne. Nogle virksomheder, bl.a. i bageri- og konfekturesegmentet, vil stå med et svært - og urimeligt - dilemma. Hvis de skifter fedtstof i produktionen til et fedtstof med mindre mættet fedt, giver det en markant forøgelse af salgsprisen, da det nye fedtstof er en betydelig dyrere råvare. Eksportørerne vil dog ikke kunne øge deres pris på eksportmarkederne, hvor konkurrenterne ikke er pålagt en fedtafgift. Resultatet er mistet konkurrencekraft. 5

6 Modellen for fedtafgiften er ikke acceptabel Disse cases viser med al tydelighed, at den foreslåede model for en afgift på mættet fedt indebærer så mange problemer, at modellen skal justeres kraftigt, hvis den skal kunne accepteres. Der bliver ved med at vælte skeletter ud af skabet i forhold til den foreslåede model for afgiften, og DI Fødevarer har derfor som mål, at hvis en afgift på mættet fedt overhovedet skal gennemføres, er det under forudsætning af, at afgiften pålægges færdigvarens indhold af mættet fedt baseret på varedeklarationen, opkrævningen finder sted i sidste led, der findes løsninger for de virksomheder, som ved skift af fedtråstof mister konkurrenceevne på de udenlandske markeder. 6