2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter"

Transkript

1 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte den ned. Nogle af skattenedsættelserne var ganske store to kommuner valgte at nedsætte udskrivningsprocenten med 1 procentpoint. Nogle af skattenedsættelserne blev hjulpet på vej af en særlig tilskudsordning til skattenedsættelser i I de senere år har der været forholdsvis få kommuner, der har tilpasset skatten i det enkelte år og der har hovedsageligt været tale om skatteforhøjelser. Der har dog også hvert år været et mindre antal kommuner, der har sat skatten ned. Tilbage i 1990 erne var der hvert år forholdsvis mange kommuner, der satte skatten op. Fra 2002 var der tale om væsentligt færre skatteforhøjelser, og indførelsen af sanktioner fra 2009 har lagt en yderligere dæmper på tendensen til kommunale skatteforhøjelser. Mange skattenedsættelser i er et af de få år, hvor mere end 10 pct. af landets kommuner har valgt at sætte skatten ned. Siden 1997 er det kun forekommet tre gange før. Dermed blev 2013 også et af de meget få år, hvor der var næsten lige så mange kommuner, der satte skatten ned, som kommuner, der satte den op. Den enkelte kommunes mulighed for løbende at tilpasse sin skat, både i opadgående og nedadgående retning, ses ofte som et centralt element i det kommunale selvstyre. Men der har i en årrække været forholdsvis få kommuner, der har tilpasset skatten og der har været en klar overvægt af skatteforhøjelser. Der er naturligvis en vis sammenhæng til de sanktioner, der blev indført med virkning fra Sanktionerne skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af en tæt styring af de offentlige finanser. Men sanktionerne berører ikke kommunernes mulighed for at sætte skatten ned. Kommuner, der sætter skatten ned, har frit lejde til at sætte den op igen uden at blive ramt af sanktioner i den forbindelse. Og tendensen til få kommunale skattenedsættelser var også gældende, før der indførtes sanktioner. Kommunaløkonomiske analyser Marts

2 I 2013 var der lidt mere bevægelse i kommuneskatten end i de fleste andre år og specielt var der forholdsvis mange skattenedsættelser. For 2013 var der dog også særlige forhold, der gjorde sig gældende. Der blev gennemført en justering af den kommunale udligning med virkning fra 2013, og der blev i den forbindelse også indført en særlig ordning med tilskud til skattenedsættelser i I det følgende redegøres der først for bevægelserne i kommuneskatten i 2013, herunder den særlige tilskudsordning for Herefter ses på skatteændringerne i hvert af årene siden kommunalreformen, herunder på indførelsen af sanktioner med virkning fra Endelig sammenholdes udviklingen med årene før kommunalreformen, dvs. fra 1997 og frem. 13 kommuner sætter skatten op og 11 sætter den ned i 2013 I 2013 valgte 13 kommuner at forhøje skatten, mens 11 kommuner valgte at sætte skatten ned. Det førte samlet set til kommunale skatteforhøjelser på ca. 247 mio. kr. og skattenedsættelser på ca. 191 mio. kr. De mest mærkbare skattenedsættelser var i Furesø og Allerød Kommuner, som begge valgte at nedsætte kommunens udskrivningsprocent med 1 procentpoint. De største stigninger var i Albertslund Kommune, som forhøjede udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint og Syddjurs og Jammerbugt Kommuner, som begge forhøjede udskrivningsprocenten med 0,4 procentpoint. Der var også 10 kommuner, der valgte at ændre grundskyldspromillen 9 kommuner satte den op, mens en satte den ned. Forhøjelserne var i intervallet 0,8-3,7 promillepoint, mens nedsættelsen var på 0,2 promillepoint. Endelig var der 6 kommuner, der valgte at nedsætte dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Ændringerne for de enkelte kommuner fremgår af bilaget. Særlig ordning for 2013 Siden 2009 har der været sanktioner over for kommunerne, hvis den gennemsnitlige kommunale skat blev forhøjet. Ordningen indebærer dog en mulighed for, at regeringen kan fastsætte en pulje til kommunale skatteforhøjelser, som ikke vil udløse sanktioner over for den enkelte kommune. For 2013 blev der fastsat en pulje på 250 mio. kr. til kommunale skatteforhøjelser uden individuelle sanktioner over for den enkelte kommune. Men for at modvirke en samlet kommunal skattestigning blev der samtidig indført en belønningsordning for de kommuner, der satte skatten ned. Princippet om en pulje til skattestigninger har tidligere været afprøvet i 2010 og 2011, men belønningsordningen for skattenedsættelser har ikke været prøvet før. 2 Kommunaløkonomiske analyser Marts 2013

3 Belønningsordningen indebar, at kommuner med et beskatningsniveau over landsgennemsnittet kunne få et tilskud, som ville dække en del af provenutabet ved en skattenedsættelse. Tilskuddet er størst i 2013 og vil herefter blive aftrappet over de følgende år. Der blev som nævnt gennemført skattenedsættelser på ca. 191 mio. kr. Belønningsordningen har medvirket til at opnå disse nedsættelser. Nogle af skattenedsættelserne var uden tvivl blevet gennemført under alle omstændigheder, men i andre tilfælde kan ordningen have tilskyndet kommunen til at gennemføre en nedsættelse eller til at sætte skatten mere ned, end den ellers ville have gjort. Puljen på 250 mio. kr. til skatteforhøjelser blev udmøntet efter ansøgning. 22 kommuner søgte om tilladelse til skatteforhøjelse på i alt 600 mio. kr. Ud fra nogle nærmere angivne kriterier blev 14 af ansøgningerne helt eller delvist imødekommet inden for rammen på 250 mio. kr. 13 af disse kommuner valgte så ved den endelige budgetvedtagelse at forhøje skatten, og den samlede skatteforhøjelse blev som nævnt på 247 mio. kr. Selv om sanktionsordningerne fra 2009 har lagt en dæmper på kommuneres incitamenter til at ændre skatten, skal det dog på den anden side bemærkes, at der hvert år har været nogle kommuner, der har forhøjet skatten, mens andre har sat den ned. Skatteændringer siden kommunalreformen Kommunalreformen Kommunalreformen med virkning fra 2007 indebar en betydelig ændring af den enkelte kommunes vilkår. Mange kommuner blev lagt sammen, alle kommuner overtog en række nye opgaver fra de tidligere amter, og udligningen blev ændret. Kommunerne blev under ét kompenseret for merudgifterne som følge af de nye opgaver. Kompensationen bestod dels af højere skatteindtægter, fordi kommunerne overtog en del af den tidligere amtskommunale skatteudskrivning, og dels af en regulering af bloktilskuddet. Selv om udligningen i vidt omfang kompenserede de enkelte kommuner for virkningen af de ændrede opgaver og skatteindtægter, var omlægningen ikke helt neutral for den enkelte kommune. Med henblik på at sikre en øjeblikkelig tilpasning af de kommunale skatter blev der for 2007 gennemført en form for obligatorisk tilpasning af skatterne. Kommuner med gevinst på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget skulle nedsætte skatterne svarende til den del af gevinsten, der oversteg 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget dog højst op til 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Tilsvarende måtte kommuner med tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget forhøje skatterne svarende til den del af tabet, der oversteg 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget dog højst op til 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Kommuner med tab på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget modtog i de første år et overgangstilskud til delvis dækning af denne del af tabet. Kommuner med gevinst på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget bidrog til finansiering af dette tilskud. De maksimale udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller for den enkelte kommune for 2007 blev fastsat ved lov. Næsten alle kommuner valgte at fastsætte skatteprocenterne til det Kommunaløkonomiske analyser Marts

4 maksimalt tilladte niveau. Dermed blev en meget væsentlig del af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster som følge af reformen allerede fra starten neutraliseret for den enkelte kommune gennem en tilpasning af skatten. Reaktion i 2008 I princippet var de kommunale skatteprocenter for 2007 allerede tilpasset til de nye økonomiske vilkår for kommunerne. Kommuner med tab var blevet kompenseret gennem skatteforhøjelser, mens kommuner med gevinst havde fået gevinsten neutraliseret gennem en skattenedsættelse. Men der var alligevel for 2008 et vist pres fra en række kommuner for en yderligere tilpasning af skatten. På den baggrund aftalte den daværende regering og KL, at kommunerne for 2008 kunne gennemføre en skatteforhøjelse inden for en ramme på 750 mio. kr. Kommunerne gennemførte imidlertid skatteforhøjelser for 2008 på ca. 2,2 mia. kr., det vil sige næsten tre gange så meget som aftalt. Det indebar en forhøjelse af det kommunale beskatningsniveau fra 24,58 pct. i 2007 til 24,86 pct. i Fra 2007 til 2008 blev det kommunale beskatningsniveau således forhøjet med 0,28 procentpoint. I de efterfølgende 5 år fra 2008 til 2013 blev beskatningsniveauet forhøjet med 0,05 procentpoint til 24,91 pct. i I figuren nedenfor er vist antallet af kommuner, som har ændret skatten i perioden Som det fremgår, skiller 2008 sig markant ud i forhold til de efterfølgende år. Figur 1 Antallet af kommuner, som har ændret skatten i perioden Indførelse af sanktioner fra 2009 Efter den betydelige overskridelse af den aftalte ramme for skattestigninger for 2008 fremsatte den daværende regering et lovforslag om indførelse af sanktioner i tilfælde af overskridelse af aftalerne om kommuneskatten. Loven havde virkning fra 2009 og indebar, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil forhøjelsen blive modregnet i bloktilskuddet gennem en 4 Kommunaløkonomiske analyser Marts 2013

5 kombination af individuelle og kollektive nedsættelser af bloktilskuddet. I det første år ville 75 pct. af den samlede forhøjelse blive modregnet for de kommuner, som havde forhøjet skatten, og i det andet år 50 pct. Den resterende del ville blive modregnet i det generelle bloktilskud, dvs. som en kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet for alle kommuner. Endvidere kunne der i det enkelte år fastsættes en ramme for kommunale skattestigninger, som var undtaget for sanktioner. Ordningen blev med virkning fra 2011 skærpet, således at perioden med individuelle sanktioner blev forlænget fra to til fire år. Herefter udgør den individuelle modregning i det første år 75 pct., i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. I 2009, som var det første år efter indførelse af sanktioner, var der 14 kommuner, som forhøjede skatten og 12, som satte den ned. Nettoresultatet var en samlet kommunal skatteforhøjelse på ca. 89 mio. kr. Den daværende regering valgte at acceptere denne skatteforhøjelse uden sanktioner. Skattepulje for 2010 og 2011 For både 2010 og 2011 indgik det i økonomiaftalerne mellem regeringen og KL, at kommunerne skulle have mulighed for en vis skatteforhøjelse. For 2010 blev der aftalt en pulje på 500 mio. kr. til skatteforhøjelser. Puljen blev fordelt på kommunerne efter ansøgning. Men nogle af de kommuner, som ikke havde fået tilladelse til at forhøje skatten inden for puljen, valgte alligevel at forhøje skatten, mens andre valgte at forhøje skatten med mere, end de havde fået tilladelse til. I alt var der 26 kommuner, som forhøjede skatten, mens en satte den ned. Det resulterende i en samlet kommunal skatteforhøjelse på ca. 770 mio. kr. I henhold til loven udløste denne skatteforhøjelse sanktioner på 270 mio. kr., hvoraf 75 pct. i 2010 og 50 pct. i 2011 blev afregnet individuelt med de kommuner, som havde forhøjet skatten ud over det tilladte niveau. Den resterende del blev afregnet som en generel nedsættelse af bloktilskuddet for alle kommuner. For 2011 blev der ligeledes aftalt en pulje til kommunale skatteforhøjelser i dette tilfælde på 300 mio. kr. For 2011 var der 17 kommuner, der forhøjede skatten, mens 4 satte den ned. Det samlede resultat var en kommunal skatteforhøjelse på 330 mio. kr. Regeringen accepterede denne skatteforhøjelse uden sanktioner. Få skatteændringer i 2012 For 2012 havde regeringen og KL aftalt en uændret beskatning for kommunerne under ét. Ved budgetvedtagelsen var der 4 kommuner, der forhøjede skatten, mens 5 kommuner satte den ned. Forhøjelserne var lidt større end nedsættelserne, og det samlede resultat var derfor en kommunal skatteforhøjelse på ca. 30 mio. kr. Regeringen accepterede denne skatteforhøjelse uden sanktioner. Kommunaløkonomiske analyser Marts

6 Uændret kommunal beskatning i de senere år Den samlede kommunale skatteudskrivning fra indkomstskat og grundskyld udgør i 2013 ca. 240 mia. kr. Selv om der hvert år er kommuner, der forhøjer eller nedsætter skatten, er der trods alt tale om marginale ændringer i forhold til den samlede beskatning. Den samlede kommunale beskatning steg i årene lige efter kommunalreformen, men har siden 2010 været meget stabil. I tabellen nedenfor er vist det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau for årene Beskatningsniveauet er en sammenvejning af den kommunale udskrivningsprocent og grundskyldspromille med henblik på at udtrykke niveauet for den samlede kommunale beskatning. Tabel 1 Gennemsnitligt kommunalt beskatningsniveau ,58 pct ,86 pct ,82 pct ,90 pct ,93 pct ,91 pct ,91 pct. Siden 2010 har det kommunale beskatningsniveau ligget ret konstant på ca. 24,9 pct. Denne stabilitet ses også, når man betragter udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen hver for sig, jf. figuren nedenfor. 6 Kommunaløkonomiske analyser Marts 2013

7 Figur 2 Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent og grundskyldspromille Tidligere var der flere skatteforhøjelser Når man ser længere tilbage, var der typisk flere kommuner, der ændrede skatten. Men der var en overvægt af skatteforhøjelser. I figuren nedenfor fremgår andelen af kommuner, der har ændret skatten siden Kommunaløkonomiske analyser Marts

8 Figur 3 Andelen af kommuner, som har ændret skatten i perioden Som det fremgår af figuren, var der i hvert af årene frem til 2002 forholdsvis mange kommuner, der forhøjede skatten. I flere af årene var der således mere end 40 pct. af kommunerne, der forhøjede skatten. Fra 2002 skiftede mønstret. I perioden fra 2002 og frem til kommunalreformen var der markant færre kommuner, der forhøjede skatten. Denne tendens viser sig også, når man ser på udviklingen i den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent og grundskyldspromille. Der var tale om årlige stigninger i både udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen frem til 2002, hvorefter kurven fladede ud. 8 Kommunaløkonomiske analyser Marts 2013

9 Figur 4 Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent og grundskyldspromille Note: De kommunale udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller blev forhøjet i forbindelse med kommunalreformen, fordi kommunerne overtog en del at de tidligere amters skatteudskrivning. Niveauerne er derfor lavere i denne figur (før kommunalreformen) end i figur 2 ovenfor (efter kommunalreformen). Der har også hvert år været nogle kommuner, der har nedsat skatten. Og det er bemærkelsesværdigt, at den andel af kommunerne, der sætter skatten ned, ikke har ændret sig markant i perioden. I de fleste år er der mellem 5 og 10 procent af kommunerne, der vedtager en nedsættelse af skatten. Den generelle tendens har været, at antallet af kommuner, som har ønsket skatteforhøjelser har oversteget antallet af kommuner, som har ønsket skattenedsættelser. Det har for perioden som helhed resulteret i en vis forhøjelse af den gennemsnitlige kommunale skat. Men der har også været perioder, hvor den gennemsnitlige kommunale skat har været forholdsvis stabil. Det drejer sig om perioderne og Og det er bemærkelsesværdigt, at der i disse perioder trods alt har været en vis bevægelse i skattefastsættelsen. Der er også i disse perioder nogle kommuner, der har forhøjet skatten, mens andre har sat den ned. Men nettoresultatet af disse bevægelser har været så lille, at det kun har påvirket den samlede kommunale beskatning marginalt. Kommunaløkonomiske analyser Marts

10 Bilag Oversigt over kommunale skatteændringer fra 2012 til 2013 Ændring af udskrivningsprocenten Glostrup -0,3 Albertslund 0,5 Furesø -1,0 Allerød -1,0 Frederikssund -0,5 Halsnæs 0,3 Gribskov 0,2 Kalundborg -0,3 Kerteminde 0,1 Syddjurs 0,4 Vesthimmerland -0,1 Læsø 0,2 Mariagerfjord 0,2 Jammerbugt 0,4 Hjørring 0,2 Ændring af grundskyldspromillen Lyngby-Taarbæk 1,985 Helsingør 0,820 Rudersdal 1,490 Kalundborg 3,600 Kerteminde 1,200 Struer 1,650 Syddjurs -0,200 Mariagerfjord 2,800 Jammerbugt 0,990 Hjørring 3, Kommunaløkonomiske analyser Marts 2013

11 Ændring af dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme Brøndby -0,100 Furesø -0,500 Fredensborg -0,500 Odense -0,200 Fredericia -0,300 Randers -1,000 Kommunaløkonomiske analyser Marts

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2015 budgetteret til 2.367,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0185862 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 200 af 28. januar 2016

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere

Læs mere

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget Kommunaludvalget KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 87 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. maj 2006 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2414-74 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/kom

Læs mere

Notat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018.

Notat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - indtægter 15. august 2014 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Sagsid. Konsekvenserne af kommuneaftalen -

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Yderkommuner vil være vinderkommuner

Yderkommuner vil være vinderkommuner September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,

Læs mere

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2014 budgetteret til 2.367,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Efterskolen og kommunerne

Efterskolen og kommunerne Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 327-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse Lægedækningsundersøgelse for 2016 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2016 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af

Læs mere

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme. Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter.

Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter. Notat 15. oktober 213 Økonomiafdelingen Faktaark om grundskyld og skattelettelser Opsummering Grundskyld: Betales af grundens værdi med en andel svarende til grundskyldspromillen. Betales af alle grundejere

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt

Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt N O T A T Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt

Læs mere

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 1. september 2015 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18 Bilag 4 Skøn for skatteindtægter 2015-18 8. april 2014 Sagsbeh: JTP Sag: 2014/0012483 Dokument: 11 Økonomiafdelingen Notatet opgør det seneste skøn for skatteindtægter til brug for 1. finansielle orientering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2009/1 LSF 218 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2010-2654 Fremsat den 26. maj 2010 af indenrigs

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Ejendomsvurderinger - Offentlig vurdering af ejerboligen - I en lang række tilfælde er det ikke muligt at klage over ejendomsvurderinger.

Ejendomsvurderinger - Offentlig vurdering af ejerboligen - I en lang række tilfælde er det ikke muligt at klage over ejendomsvurderinger. 1 Ejendomsvurderinger - Offentlig vurdering af ejerboligen - I en lang række tilfælde er det ikke muligt at klage over ejendomsvurderinger. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog

Læs mere

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab 1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.

Læs mere

fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling.

fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling. NOTAT 20. januar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002190-2 Børne- og ungeområdet Børne- og Ungestaben Baggrundsorientering om i dagtilbud på Frederiksberg På baggrund af indslag bragt i DR den 4. og

Læs mere

I det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet.

I det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet. REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 036-12 Revideret økonomiprotokollat for Overenskomst om psykologhjælp

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Aftalen i sin helhed kan ses på KL's hjemmeside, på adressen

Aftalen i sin helhed kan ses på KL's hjemmeside, på adressen Aftale om kommunernes økonomi for 2015 DATO 5. juni 2014 SAGS NR. Regeringen og KL har den 3. juni 2014 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2015. I dette notat er hovedpunkterne i aftalen beskrevet,

Læs mere

Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde

Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland 16 er navnet på en af de største reformer af priserne i den kollektive transport siden 1970 erne. I dag er der

Læs mere

SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET 2017-2020

SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET 2017-2020 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 1 Carsten Oddershede Hvor meget er det muligt at hæve skatten indenfor frit lejde 26.5.2016 Økonomi & Indkøb 8.6.2016 ordningen? Hvad er

Læs mere

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 100 Nødvendige merudgifter Vedtaget af Byrådet, d. 16.5.2013 1 Lovgrundlag for Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med Lov om social

Læs mere

Er det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?

Er det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode? KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. til. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 127 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Ændring af bestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld,

Læs mere

I det følgende beskrives udgiftsudviklingen på førtidspensionsområdet i perioden 2008 2011 og grundlaget for det tekniske budget for 2013-2016.

I det følgende beskrives udgiftsudviklingen på førtidspensionsområdet i perioden 2008 2011 og grundlaget for det tekniske budget for 2013-2016. Teknisk budget 2013 2016: Førtidspensioner Der er behov for en teknisk opretning af budgettet til førtidspensioner. Budgettet for 2012 er i lighed med de foregående år videreført uændret i budgetoverslagsårene.

Læs mere

Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012

Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Alene i juli 2012 vil 38.500 langtidsledige falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden. Baggrunden er, at man har indfaset

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne Rammeaftale om provision og bonusløn mellem Tele Danmark A/S og AC-organisationerne Denne rammeaftale vedrører aftaler, der fastlægger en variabel løndel i forhold til den enkelte medarbejder på grundlag

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 og konsekvenserne for Helsingør Kommune

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 og konsekvenserne for Helsingør Kommune Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 10.06.2014 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Læs mere

Sådan rammer nulvækst dit område

Sådan rammer nulvækst dit område Sådan rammer nulvækst dit område Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koster 32.000 offentlige ansatte og svarer til en besparelse på det offentlige

Læs mere

Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere

Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Uddrag af spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer September - November 2014 TOP 6 kommuner g tror, det kunne gøres lettere og mere

Læs mere

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015 Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen Oktober 2015 3. 1. Indledning Som baggrund for tilvejebringelse af et ændringsforslag til lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014

Læs mere

I alt

I alt Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 12 Fordelingsøkonomi i handicapkørsel (FLEX) Indstilling: Direktionen indstiller

Politisk dokument uden resume. 12 Fordelingsøkonomi i handicapkørsel (FLEX) Indstilling: Direktionen indstiller Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 6. marts 2008 MBF 12 Fordelingsøkonomi i handicapkørsel (FLEX) Indstilling: Direktionen indstiller at den økonomifordelingsmodel for handicapkørselsordningen,

Læs mere

Udkast til lovforslag om ændring af lejeloven m.v.

Udkast til lovforslag om ændring af lejeloven m.v. Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 24. november 2008 Jour. nr.: 20-01-007-08 Ref: md Juridisk konsulent Mogens Dürr Telefon +45 33 12 03 30 md@ejendomsforeningen.dk Udkast til lovforslag

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-8216 Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

NOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt:

NOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt: NOTAT Allerød Kommune Direktionen/Økonomi Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som

Læs mere

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler. Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse

Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse I medfør af skatteforvaltningslovens 8, stk., jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx x, fastsættes

Læs mere