Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Transkript

1 DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve op til henstillingen fra EU. Det fremgår af Europa-Kommissionens seneste prognose. Hvis ikke disse lande kommer i arbejdstøjet og får øget reformtempoet, kan der blive flittigt brug for de skærpede sanktionsmuligheder under stabilitets- og vækstpagten, der træder i kraft fra. januar. ud af de 7 EU-lande har for store offentlige underskud ifølge de finanspolitiske spilleregler i EU og har derfor fået en henstilling om at få bragt underskud ned under de maksimale pct. af BNP inden for en fast tidshorisont. Flere lande har problemer med at leve op til EU-henstilling om underskud Underskud på den offentlige saldo ved udgang af henstillingsperiode 7 7 EU-henstilling Irland** * Det er valgt at se bort fra en engangsforbedring af saldoen i Ungarn i på 9¾ pct. af BNP. ** Saldo i slutår er DI-skøn beregnet på baggrund af Kommissionens skøn for og landenes eget skøn for forbedring fra til sidste henstillingsår ifl. Stabilitetsprogrammet. UK** Grækenland** Ungarn* Den seneste prognose fra Europa-Kommissionen fra november tegner et væsentligt mere dystert billede af den økonomiske udvikling end tidligere skønnet. Den gennemsnitlige BNPvækst i EU skønnes således halveret fra, til, pct. i, Sagsnr.:

2 og også i er der tale om en markant nedjustering til, pct. Gældskrisen og manglende reformiver giver problemer med EUhenstilling også i lande som og De forværrede konjunkturudsigter og det deraf følgende pres på de offentlige finanser betyder, at en række lande ser ud til at få problemer med at leve op til den henstilling, de har fået fra Kommissionen. Samtidig er der tegn på, at landene ikke i tilstrækkelig grad har gennemført de nødvendige tiltag og strammet op i det omfang, som henstillingen fra Kommissionen tilsiger. Det skønnes, at ud af de lande ikke er i stand til at bringe det offentlige underskud ned under pct. af BNP ved udgangen af deres henstillingsperiode med de nuværende annoncerede tiltag. Det gælder også for kernelande som og. skønnes derimod at komme under de pct. I disse lande er kravet til initiativer, der kan rette op på de offentlige finanser (herunder strukturelle reformer på blandt andet arbejds- og produktmarkederne), således øget. Der kan derfor hurtigt blive brug for de nye sanktionsmuligheder Der er med andre ord behov for, at der kommer helt andre boller på suppen, hvis ikke en lang række lande skal blive ramt af de skærpede sanktionsmuligheder under Stabilitets- og Vækstpagten, der træder i kraft fra. januar og som skal implementeres under det danske formandskab i første halvår af. Underskudsproceduren i Stabilitets- og Vækstpagten EU-landene er med reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten forpligtet til at føre en ansvarlig finanspolitik. De finanspolitiske regler tilsiger, at der maksimalt må være et underskud på de offentlige finanser på pct. af BNP (og den offentlige bruttogæld må ikke overstige pct. af BNP). Såfremt et land overskrider dette krav iværksættes en proces (proceduren for uforholdsmæssigt store underskud), hvor EU opstiller konkrete målsætninger for at sikre, at underskuddet igen kommer under de pct. af BNP, og hvor hvert enkelt land skal dokumentere, at de lever op til disse mål. ud af 7 EUlande har fået henstilling om at nedbringe underskud ud af de 7 EU-lande har som nævnt fået en henstilling fra EU om at bringe det offentlige underskud ned under pct. af BNP inden for en given tidsperiode og med konkrete mål for den gennemsnitlige årlige konsolidering. Det gælder som bekendt også for, der fik en henstilling om at stramme Stramningen af regelsættet i Stabilitets- og Vækstpagten, der går under tilnavnet Six-pack en, blev endeligt vedtaget af Rådet d. 8. november. Stramningen betyder blandt andet, at eurolande der ikke lever op til deres henstilling, kan pålægges en bøde på, pct. af BNP.

3 op på de offentlige finanser svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på mindst ½ pct. af BNP i alt i perioden -. Det er den samme henstilling fx har fået. EU-kommissionens henstilling til opstramning Krav til samlet finanspolitisk stramning i den angivne periode 8 - Ungarn - - Anm.: Ungarns stramningskrav skal ses i lyset af, at landet har været i underskudsproceduren siden og således allerede har strammet op i de tidligere år. Kilde: Finansministeriet og EU-kommissionen. UK Irland Grækenland EU gnsn. 8 I gennemsnit skal de lande stramme op med godt pct. af BNP EU-landene skal i gennemsnit stramme op med mere end pct. af BNP i de kommende år blot for at få underskuddene under pct. af BNP. De fleste lande blev pålagt allerede at påbegynde konsolideringen i. Enkelte lande, herunder, kunne dog også i mindske effekterne af krisen via ekspansiv finanspolitik og skulle først fra starte med at stramme op. Status på konsolideringen Af Kommissionens efterårsrapport fremgår desuden, hvor meget hvert enkelt land ventes at stramme op i henstillingsperioden. Det opgøres ved Kommissionens skøn for udviklingen i den strukturelle saldo. En række lande strammer tilsyneladende ikke nok Den gennemsnitlige årlige forbedring af den strukturelle saldo i henstillingsperioden halter desværre også efter det påkrævede ifølge henstillingerne i 7 ud af de lande. Det er især i de kommende år ( og ), at der er behov for at øge ambitionsniveauet. I ventes ca. pct. af landene med henstillinger ( ud af de lande) at stramme mindre end den gennemsnitlige årlige krævede konsolidering. I er andelen steget til pct. ( ud af lande) og i er det hele 8 pct. ( ud af lande), der ikke strammer tilstrækkeligt op. Opgørelsen af den strukturelle saldo er behæftet med ekstra stor usikkerhed i lyset af finanskrisen. At en række lande har problemer med at levere de krævede opstramninger bekræftes dog også af OECD s skøn for den strukturelle saldo. Ifølge deres opgørelse strammer 7 ud af de EU-lande, som de har tal for, ikke tilstrækkeligt op.

4 Gns.lig årlig afvigelse fra henstilling, pct af BNP Også problemer med henstillingen om gennemsnitlig årlig opstramning Gennemsnitlig årlig ændring i strukturel saldo ifølge Kommissionens efterårsrapport Ungarn UK Grækenland Irland ) Gns-lig opstramning i alle henstillingsår Opstramning i EU-henstilling ) Fra første konsolideringsår til eller til sidste konsolideringsår, såfremt det er før lever umiddelbart op til kravene, på trods af at Kommissionens tal viser noget andet men vi kan nemt komme i problemer Ifølge Kommissionens tal strammer ikke op med de påkrævede ½ pct. af BNP i -. Tværtimod skønnes en lempelse på ca., pct. af BNP. Dette skal tages med et gran salt, da EU s opgørelse af den strukturelle saldo for lider under, at de ikke i tilstrækkelig grad får renset for midlertidige udsving i eksempelvis selskabsskat og pensionsafkastskat. Dette har Kommissionen erkendt, og vurderingen af, om landene gør nok, beror derfor også på en mere kvalitativ vurdering, fx hvilke initiativer, der er taget. Men også kan hurtigt få problemer med at leve op til henstillingen. Finansloven for trækker i hvert fald i den forkerte retning med en yderligere forværring af den offentlige saldo i som følge af den planlagte kickstart. Flere lande har problemer med EU-henstillingen Sammenligning af planlagt opstramning med de to kriterier for EU-henstillingen,,, -, -, -, -, Lever delvist op til henstilling HU* SI ES PL SK GB** FR GR** CZ CY BE -, Problemer med henstilling Lever delvist op til henstilling Afvigelse fra mål om pct. af BNP i slutår, pct af BNP * Det er valgt at se bort fra en engangsforbedring af saldoen i Ungarn i på 9¾ pct. af BNP. ** Saldo i slutår er DI-skøn beregnet på baggrund af Kommissionens skøn for og landenes eget skøn for forbedring fra til sidste henstillingsår ifl. Stabilitetsprogrammet. RO PT IE** LV LT MT AT NL BG Lever fuldt ud op til henstilling IT DK DE DI har ikke mulighed for at foretage en sådan kvalitativ vurdering af hvert enkelt land. Hvis et land hverken ser ud til at få underskuddet ned under pct. af BNP inden tidsfristen eller skønnes at foretage de påkrævede opstramninger, må der dog

5 være en ret stor sandsynlighed for, at Kommissionen vil anvende de nye sanktionsmuligheder eller som minimum efterspørge yderligere handling. Det første må især ventes at kunne blive en mulighed for de eurolande, hvor tidsfristen for henstillingen er ved at løbe ud. Samlet viser analysen at mere end lande meget vel kan komme under pres fra Kommissionen Presset fra finansmarkederne kan dog blive endnu større Mere end lande befinder sig ifølge analysen i risikogruppen ved at fejle på begge parametre. Det gælder for eksempel Ungarn (frist i ), (frist i ) og (frist i ). Men også lande som (frist i ), (frist i ) og (frist i ) ser ud til at have svært ved at leve op til deres henstilling, hvis ikke de strammer yderligere op. Hvis ikke ambitionsniveauet øges, kan presset fra finansmarkederne meget vel føre til, at langt flere lande risikerer at få væsentligt højere renter, som det tidligere er sket for blandt andet Grækenland, Irland og. Vi har derfor desværre nok ikke hørt det sidste til gældskrisen i Europa.