Temaer. LOK er en del af Landbrugsraadet. Vi leverer kurser, debataktiviteter og organisationsudvikling til jordbrugsog fødevareerhvervet.

Transkript

1

2 Temaer 03 Andelsselskabet og den moderne landmand 04 Andelsselskabets indretning og mål 06 Andelsselskabet og andelshaverens økonomi 08 Andelsselskabets ledelse og valgte organer 12 Medlemmernes rettigheder og pligter 14 Andelsselskaber og aktieselskaber 16 Fremtiden 20 God fornøjelse med debatten Udgivet af: Landbrugsraadet LOK Axeltorv København V T F E lok@landbrug.dk W LOK er en del af Landbrugsraadet. Vi leverer kurser, debataktiviteter og organisationsudvikling til jordbrugsog fødevareerhvervet. 1. udgave, aug / Oplag: stk. ISBN-nr.: Design Macvaerk Design Studio Illustrationer: Kim Frans Broström Tryk PE Offset A/S

3 Andelsselskaber i landbruget / 03 Andelsselskaber i landbruget Landbrugets andelsselskaber er oprettet af de enkelte landmænd med det formål at tjene penge. Det første andelsselskab blev dannet for mere end 100 år siden, og siden er der kommet mange andelsselskaber til. Den seneste udvikling har betydet, at der er blevet færre men til gengæld meget større andelsselskaber. Dette hæfte beskriver grundreglerne i et andelsselskab. Du kan også selv gå på opdagelse i den virkelige andelsverden, hvis du gerne vil vide om andelsformen er den rigtige selskabsform i det nye årtusinde? om andelsselskabet kan leve op til den moderne landmands krav? om det vil være bedre at omdanne andelsselskaberne til aktieselskaber?

4 04 / Andelsselskaber i landbruget Hvad er et andelsselskab? Når landmænd går sammen og danner en forening, og foreningen ejer en virksomhed, som producerer og sælger et produkt, så taler vi om et andelsselskab. Medlemmerne, altså landmændene i andelsforeningen, hedder andelshavere. Den enkelte andelshaver ejer virksomheden i fællesskab med de andre andelshavere. Det er dem, der laver reglerne for virksomheden, så den kan fungere og tjene penge. Virksomheden kan for eksempel være et mejeri, en grovvareforretning eller et slagteri. Formålet er at tjene penge til andelshaverne Målet med selskabet er at afsætte andelshavernes produktion bedst muligt. Selskabet forsker, produktudvikler, forarbejder og markedsfører landmændenes produkter, og dermed tjener selskabet penge til andelshaverne. Landmændene står sammen om en stærk afsætningskanal blandt andet overfor detailhandelen.

5 Andelsselskaber i landbruget / 05

6 06 / Andelsselskaber i landbruget

7 Andelsselskaber i landbruget / 07 Landmænd ejer andelsselskaberne Når en landmand køber en gård og for eksempel etablerer en mælkeeller svineproduktion, kan han/hun vælge at melde sig ind i et andelsselskab. På den måde får han/hun sin egen afsætningskanal for sine produkter. Det er kun landmænd, som kan blive medlem af et andelsselskab. Princippet i andelsselskaberne er nemlig, at selskabet er en forlængelse af landmandens økonomiske aktivitet på bedriften. Økonomien i det fælles selskab er derfor en vigtig del af økonomien hjemme på bedriften. Der er økonomisk lighed mellem andelshaverne. Alle medlemmer får som udgangspunkt den samme pris for deres produkter, og der gøres ikke forskel på små og store producenter. Medlemmerne forhandler ikke priser med selskabet. Priserne fastsættes derimod af selskabets daglige ledelse ud fra konkurrencen på markedet. Landmændene betales løbende for deres leverede produkter. En gang om året, når selskabet afslutter årsregnskabet, tilbagebetales en del af det samlede overskud til andelshaverne. En anden del af overskuddet hensættes som selskabets egenkapital, og endelig indsættes der en del på personlige andelshaverkonti. Mange andelsselskaber har indført forskellige former for personlige andelshaverkonti. På den måde kan der over en årrække opbygges kapital ved at andelsselskabet tilbageholder noget af afregningen til landmændene 1. Pengene udbetales over en vis årrække, når et medlem melder sig ud af selskabet. Det er altså en slags pensionsordning for landmænd. 1 I Arla Foods hedder kontotypen leverancebaserede ejerbeviser mens Danish Crown bruger betegnelsen andelshaverkonti.

8 08 / Andelsselskaber i landbruget Andelsselskabet ledes og styres af landmænd Andelsselskabets styreform er demokratisk. Grundsætningen Én mand, én stemme betyder, at det enkelte medlem i selskabet har én stemme uanset størrelsen af hans/hendes produktion. Den demokratiske organisation har også rod i højskolebevægelsen. Udgangspunktet er, at Vi kan selv, vi tager ansvaret selv, og vi vælger én blandt ligemænd til at stå i spidsen for vores fælles selskab. Det er op til den enkelte andelshaver at bruge sin stemme og få indflydelse i selskabet. Repræsentantskab De fleste andelsselskaber har et repræsentantskab. Det består af repræsentanter, som vælges direkte af medlemmerne ude i kredsene. Andelshaverne er opdelt i geografiske kredse, hvor de blandt andet vælger medlemmer til repræsentantskabet. Repræsentantskabet er andelsselskabets højeste myndighed. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen og er bindeleddet mellem medlemmerne og bestyrelsen. Det godkender selskabets regnskab og fastsætter hvor stor en del af selskabets overskud, der skal tilbageføres til andelshaverne samt hvor stor en del, der skal bruges til investeringer i virksomheden. Repræsentantskabet har et særligt ansvar, når selskabets strategi skal besluttes og føres ud i livet.

9 Andelsselskaber i landbruget / 09

10 10 / Andelsselskaber i landbruget Repræsentantskabet har ofte til opgave at fortælle bestyrelsen om medlemmernes ønsker og krav at forklare bestyrelsens beslutninger over for andelshaverne at finde egnede kandidater til bestyrelsen at vurdere bestyrelsens arbejde at tage initiativ til og stå for medlemsmøder at tegne virksomheden udadtil Bestyrelsen Bestyrelsen har til opgave at udarbejde fremadrettede strategier at fastlægge retningslinjer for direktionen at sikre retningslinjer for opfølgning og kontrol med selskabet at ansætte og eventuelt afskedige direktøren at andelshaverne er informerede og aktive at tegne virksomheden udadtil Det er vigtigt, at der bliver valgt nogle dygtige landmænd til bestyrelsen. Disse landmænd skal også være beslutningsdygtige, nysgerrige og kunne tænke langsigtet gode til at kommunikere med medlemmer og andre gode til at sætte sig ind i markedsforhold

11 Andelsselskaber i landbruget / 11 Alle eller et stort flertal i andelsselskabets bestyrelse er landmænd I nogle selskaber er det kun andelshavere, der kan vælges til bestyrelsen. Andre andelsselskaber har besluttet at have enkelte udvalgte eksterne bestyrelsesmedlemmer, som kan være eksperter indenfor for eksempel økonomi eller jura. I alle bestyrelser er der også repræsentanter for medarbejderne i selskabet. Strategi er en langsigtet plan for at nå et aftalt mål. I forretningsmæssig sammenhæng er en strategi svaret på, hvordan virksomheden får omverdenen til at købe dens produkter.

12 12 / Andelsselskaber i landbruget Medlemmerne har to roller ejerrollen og leverandørrollen Ejerrollen Det er andelshaverne, der ejer andelsselskabet. Selskaberne er demokratiske. Den, der vil have indflydelse, har gode muligheder for at få det. Som medlem får man indflydelse ved at møde op til andelshavermøder sætte sig ind i dagsordenens punkter deltage aktivt og sige, hvad man mener Leverandørrollen Andelsselskabet er en forretning, og derfor har hver eneste andelshaver nogle meget vigtige opgaver. Andelshaverens rolle som leverandør betyder nemlig, at han/hun skal levere en ordentlig råvare, som selskabet har beskrevet have styr på bedriften garantere fødevaresikkerheden og råvarekvaliteten bidrage til andelsselskabets og landbrugets gode forhold til omverdenen have øjne og ører åbne over for markedets muligheder Det gælder for selskaberne om at have markedets og forbrugernes tillid. Derfor er det vigtigt, at selskaberne kan stå inde for kvaliteten af andelshavernes produkter. Selskaberne stiller helt specifikke krav til medlemmerne som det for eksempel sker i Arlagården, i Danish Crowns Code of Practice eller i DLGs konceptavl. Medlemmernes rettigheder og pligter En landmand, som er andelshaver, har leveringsret til andelsselskabet. Det betyder, at landmanden selv bestemmer, hvor meget mælk eller hvor mange svin han/hun producerer. Selskabet forpligter sig til at modtage hele andelshaverens produktion. Landmanden har samtidig en leveringspligt, som betyder, at hele produktionen skal leveres til andelsselskabet. Derved ved selskabet, hvor mange råvarer det kan regne med og er dermed bedre i stand til at planlægge produktionen. Det er samtidig bankens sikkerhed, når selskabet får kredit. I de fleste selskaber er det muligt at afsætte en mindre del af produktionen til en anden aftager. I enkelte selskaber, blandt andet i grovvareselskaberne, har andelshaverne hverken leverings- eller købspligt. Demokratiet i andelsselskabet giver andelshaverne ret til at møde op og være med til at bestemme, når reglerne skal fastsættes eller laves om, når der skal være valg eller når afgørende beslutninger skal træffes. Andelshaveren har til gengæld pligt til at rette sig efter reglerne, når de først er vedtaget. Andelshaverne er en del af virksomheden, og de kan ikke gemme sig ude på gården. De er en utrolig vigtig del af virksomhedens garanti for en sund og sikker fødevareproduktion.

13 Andelsselskaber i landbruget / 13

14 14 / Andelsselskaber i landbruget Forskelle mellem andelsselskaber og aktieselskaber Andelsselskabet Et andelsselskab adskiller sig ikke kommercielt fra et aktieselskab. Andelsselskabet skal lige som et aktieselskab afsætte sin produktion på markedet til den bedst mulige pris. Pengene, der tjenes, kommer ejerne til gode. I andelsselskabet er det den aktuelle afregningspris til andelshaverne, som har størst betydning for virksomheden. De penge, som selskabet tjener, fordeles efterfølgende til andelshaverne. Demokratiet i andelsselskabet betyder, at medlemmerne selv laver reglerne, altså vedtægterne. Der er ikke modsætningsforhold mellem leverandører og ejere det er de samme personer. For at det system kan fungere, kræver det klare regler for forholdene medlemmerne imellem. Aktieselskabet I aktieselskabet har børskursen stor betydning for virksomheden. Der skal tjenes penge til aktionærerne gennem udbytte eller øget aktiekurs. Aktionærerne har købt aktier i virksomheden for at tjene penge på deres investering.

15 Andelsselskaber i landbruget / 15 Væsentlige forskelle På et væsentligt område adskiller andelsselskabet sig fra aktieselskabet. Aktieselskabet har mulighed for at hente kapital til virksomheden på børsen kapital til eksempelvis opkøb og investeringer. Andelsselskabet har ikke den mulighed, her skal ekstra kapital fremskaffes på de finansielle markeder eller hos andelshaverne. Forskellene på de to virksomhedsformer set fra landmandens synsvinkel er, at andelsselskabet forpligter sig til at modtage hele landmandens produktion. Det betyder, at landmanden kan koncentrere sig om at producere. Han/hun skal ikke skal bekymre sig om at få afsat sine produkter. På det frie marked er landmanden aldrig sikker på at få afsat produktionen det er helt unikt, at andelsselskaberne garanterer fuld afsætning. Egenkapitalen er generelt mindre i et andelsselskab end i et aktieselskab. Andelsselskabet har valgt at udbetale en forholdsvis større del af indtjeningen til medlemmerne for at styrke den enkelte landmands bedrift. Andelsselskaberne opnår gode lånevilkår på kapitalmarkedet, blandt andet fordi leveringspligten sikrer selskabets drift på langt sigt. Soliditetsgraden er et mål for, hvor meget egenkapitalen udgør af selskabets totale passiver. En høj soliditetsgrad viser, at selskabet kan udvide meget uden at øge aktiekapitalen.

16 16 / Andelsselskaber i landbruget Andelsselskaberne i fremtiden Økonomien er hele skelettet i andelsselskabet det handler om at samarbejde om at tjene penge ved effektiv drift, produktudvikling og markedsføring. Og i sidste ende handler det selvfølgelig om, at forbrugeren køber produkterne. De danske andelsselskaber er store og har lige fra begyndelsen eksporteret fødevarer til især det engelske marked. I dag er andelsselskaberne internationale virksomheder med global afsætning. To tredjedele af den danske landbrugsproduktion afsættes på eksportmarkederne. Andelsselskaberne lægger strategier for fremtiden Nogle af de spørgsmål, selskaberne skal tage stilling til er om det er de store selskaber, der vinder markedet om det er en god idé at fusionere med andelsselskaber i andre lande for at blive større om landmænd i andre lande skal kunne melde sig ind i selskaberne om der skal købes op i udlandet for at forædle, vokse og komme tæt på det globale marked hvordan vi sikrer en bæredygtig produktion hvordan vi sørger for fortsat kvalitet og udvikling hvordan vi fastholder virksomhedernes markedsposition hvordan vi bliver attraktive for kvalificerede medarbejdere hvordan vi udvikler de demokratiske systemer i selskaberne hvordan vi tilbyder de valgte mulighed for uddannelse Der er mange udfordringer for andelsvirksomhederne i fremtiden. Nogle af de markedsmæssige udfordringer bliver i fremtiden samspil med detailhandelen ejerskab til egne, stærke brands evne til at forudse forbrugertrends og efterspørgsel meget bliver globalt noget bliver lokalt vækst og internationalisering af andelsselskaber det vil sige leverandører og andelshavere i flere lande krav om kapital i virksomhederne for at sikre vækst

17 Andelsselskaber i landbruget / 17

18 18 / Andelsselskaber i landbruget.

19 Den aktive skaber selv fremtiden Fremtiden er ikke noget, der bare kommer. Det er op til landmændene at beslutte, hvordan fremtidens andelsselskab skal fungere. Andelsselskaberne har sikret landmændene afgørende indflydelse i værdikæden fra jord til bord, og de har sikret den højest mulige pris til medlemmerne i fællesskabet. Andelshaverne har altid diskuteret, forandret og tilpasset andelsselskaberne som levende og tidssvarende organisationer. Det er ikke en naturlov, at landmænd samarbejder om hele værdikæden fra jord til bord via andelsselskaber. Landmænd kan også vælge at gå på markedet hver især og være konkurrenter på det frie markeds vilkår. Omvendt har andelsselskaberne gennem hundrede år vist, at de følger med tiden og på den måde opfylder den moderne landmands behov. Du kan være med til at forme fremtidens andelsselskaber!

20 En ung andelshaver mener, at Den unge landmand skal føle sig forpligtet overfor andelstanken og engagere sig for at fastholde dansk landbrugs store styrke og konkurrenceevne! At tilgodese de unge og nystartede producenter kræver, at de er repræsenteret i de valgte organer. Eksempelvis skal det jo ikke udelukkende være landmænd over 50 år som beslutter, hvor meget af egenkapitalen, der skal udbetales som pension til selv samme personer. Esper Agger, 31 år / Etableret mælkeproducent i 2003