Historie Fælles Mål 2009 og kanonpunkterne. V/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Transkript

1 Historie Fælles Mål 2009 og kanonpunkterne V/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

2 Historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

3 Nye slutmål og trinmål for historie Historie i fortid og nutid Eksempler på nye slutmål Udviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie Tid og rum Fortolkning og formidling Kronologisk overblik indgå i diskussion omforandringer i forskellige perioders opfattelser afmagt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder

4 Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.

5 Historiebevidsthed på to planer: - Elevens historiebevidsthed - En historisk persons historiebevidsthed Erik Scavenius Historiebevidsthed: Samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Øvelse Er USA den eneste supermagt om 25 år?

6 Hvilke forskellige historiebevidstheder kommer til udtryk her? Billeder fra Besættelsestiden Danskeren nr. 6/2000

7 Historiebrug af vikingerne Ups! Slutmål Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder

8 Historiebrug af Absalon

9 Discountkæde beskyldes for at belure ansatte Tyske Lidl, der også har filialer i Danmark, bruger rene stasimetoder til at udspionere sine medarbejdere, hævder nyhedsmagasinet Stern

10

11 Gadenavne Opgave: Find 3 personer, som burde have en gade opkaldt efter sig i din by. Må gerne være et gadenavn, som allerede findes. - En dansker. - En europæisk person. - En person uden for Europa. Noter begrundelserne i stikord.

12 Vikingetiden er perioden: Sæt kryds ved det rigtige svar Ingen vikingetid, da skellet er mellem jernalderen og middelalderen.

13 Den Kolde Krig: (Den tid Sovjetunionen eksisterede) (Blokaden af Vestberlin Berlinmurens fald) Middelalderen: Europæisk middelalder fra med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. Dansk middelalder fra 1050/ Men renæssancen i Europa lader vi tit begynde omkring 1300 / 1400 i de norditalienske byer: Firenze og Venedig.

14 Pas på med absolut kronologi Kronologiske strukturer er menneskeskabte og afspejler tolkninger af historien, fx: - fremskridtets uundgåelighed - Europa som historiens centrum - positiv nationalforståelse - osv. Disse kronologiske strukturer skal sættes til debat. To forskellige fortællinger: 9. april august /5. maj april marts /5. maj 1945

15 Reformationen i Danmark 1536 (Absolut kronologi) Men hvad gik forud? Chr. 2. s og Fr. 1. s forhold til kirken. Viborg 1529 etc. Ved kun at teste absolutte årstal, får man ikke forståelsen med. Forståelsen kommer med i historiske og kontrafaktiske fortællinger. Tidsfrisen handler om mere end absolut kronologi, den giver også overblik over: - hvad kommer før og efter. - begivenheder og forløb. - tolkninger. Eksempler på tidslinjer: - krige mellem Danmark og Sverige - kvinders rettigheder - teknik, fx kommunikation og transport - demokratiets historie - internationale aftaler - forfølgelsen af jøderne

16 Kanonpunkterne i Historie Fælles Mål 2009 Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingestenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian IV Den Westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandlen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprør og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september 2001

17 Murens fald Signalement I 1961 opførte de østtyske myndigheder muren rundt om Vestberlin for at undgå, at østtyskerne flygtede til Vesttyskland. Muren blev et symbol på den kolde krig. I 1980 erne opstod der krisetilstande i de kommunistiske lande i Østeuropa. Utilfredsheden med regimerne voksede og i november 1989 førte det til Murens fald. Begrundelse Murens fald blev overalt oplevet som skelsættende begivenhed, der snart åbnede for indførelse af demokrati og markedsøkonomi i de østeuropæiske lande og til genforeningen af de to tysklande. Perspektiver - Den kolde krig - Baggrunden for opførelsen af Muren - Livet i Østeuropa - Overvågningssamfundet - Ideologierne, som prægede Europa under den kolde krig. - Ændringerne i Østeuropa som medførte Murens fald

18 30 årskrigen har været en overset periode i dansk historieforskningen og historieformidlingen 18

19 30 årskrigen Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen Protestantismen» Lutheranerne» Calvinisterne Freden i Augsburg

20 Katolsk modoffensiv Jesuiterordnen Østrig Ungarn Polen Frankrig % protestanter % protestanter 20

21 Magt og sikkerhedspolitiske interesser i Spanien Europa De sidste 20 år forsøgt at nedkæmpe et oprør i Nederlandene The spanish road Habsburgerne Vigtigt at en spanskvenlig habsburgisk slægt (Ferdinand)kom på tronen i Bøhmen, så kunne han vælges til tysk - romersk kejser Den tysk-romerske kejser i Wien Habsburgerne 21

22 Tyskland Består af En masse små fyrstedømmer Byer Den katolske Liga Den protestantiske union Spændingsfelt mellem kejseren og fyrsterne 22

23 Frankrig Katolsk Er bange for den habsburgiske dominans Henrik den 4. myrdes

24 1618 Spanien har lavet aftaler vdr. valget af den nye konge i Bøhmen Katolsk kejser Bøhmerne er protestanter (1609 majestætsbrev tilsidesættes) 23. maj 1618 gør bøhmerne oprør 3 katolske medlemmer kastes ud af vinduet på Hradcany borgen i Prag 24

25 3 katolske medlemmer kastes ud af vinduet på Hradcany borgen i Prag 25

26 Calvinistisk kurfyrste af Pfalz bliver konge Uroen breder sig til flere protestantiske områder Ferdinand d 2. vælges på trods af krisen i 1619 til kejser Protestantisk hær truer Wien Trussel mod The Spanish Road Den katolske Liga nedkæmper oprøret i Bøhmen 26

27 1621 udløber den spansk/nerderlandske fredsaftale Den bøhmiske-pfalziske hær kæmper videre Danmark trækkes ind i krigen Chr. den 4. (Hertug af Holsten) 27

28 De forskellige faser i 30 årskrigen Den bøhmiske fase Den tysk- danske fase Den svenske fase Den fransk svenske fase Den nederlandske frihedskrig

29 Den dansk tyske fase Østersøområdets stærkeste magt Både Danmark og Sverige så med bekymring på at de kejserlige tropper skulle nå Østersøen Chr. 4. indgik i krigen som hertug af Holsten Chr. den 4. ønskede ikke at Sverige skulle blive for dominerende 29

30 Den dansk tyske fase Slaget ved Lutter am Barensberg 1626 Katastrofe for Chr. den besætter Tillys og Wallensteins styrker Jylland Chr. den 4. forhandler på skrømt med Gustav den 2. Adolf Freden i Lübeck 8. maj

31 Hen imod freden Befolkningerne er udmattede og udplyndrede efter de mange år med krig I det tysk romerske rige døde 10 mio. ud af 17 mio. 31

32 Den westfalske Fred 1638 indledende forhandlinger i Hamborg Chr. d underskrives en aftale om at indlede egentlige fredsforhandlinger 1645 fremlægger Sverige og Frankrig deres krav Nederlands gesandt ankommer til Munster 32

33 Processen mod freden Kejseren har tabt et slag ved Jankow (feb. 1645) Forhandlingerne skal forgå i Munster og Osnabrück ( fra 1642) Alle de tyske stater må deltage i fredsforhandlingerne ( Kejseren 1645) 150 forhandlingsparter 33

34 Indbyggerne skulle følge fyrstens tro Ingen var længere tvunget til at konvertere Tolerance ( 3 års forhandlinger) Vekslende protestantiske og katolske biskopper (Osnabrück) Amnesti paragraf Calvinismen bliver anerkendt 34

35 Den westfalske Fred Adskillelse af politik og religion Paven er stadig leder af den katolske kirke men mister sin indflydelse på politik Kejseren mister meget af sin magt De tyske stater kunne nu udenom kejseren indgå aftaler og forbund Original dokument 35

36 Spanierne anerkender Nederlandene Frankrig får landområder ( bla. Alsace) Sverige får landområder i Nordtyskland 5 millioner rigsdalere i erstatning Sverige er nu den førende magt i Norden Den westfalske fred bliver ikke fejret i Danmark 36

37 Demobiliseringen ( soldater) Krigen mellem Frankrig og Spanien afsluttes ikke ( sker først i 1659) 37

38 Diskuter og nedskriv: Hvilke perspektiver kunne der ligge i emnet : Den Westfalske Fred? 38

39 Den historiske fortælling udfordrer det emotionelle og ikke kun det intellektuelle. Den historiske fortælling er en fortolkning af et historisk forløb, som er tro mod vores historiske indsigt. I den historiske fortælling tolker eleverne historiske personers tanker, følelser og værdivalg.

40 I 1936 var Herr og Frau Bötz på vej hen for at høre En af Hitlers taler. De to var ganske almindelige mennesker i Tyskland og havde egentlig aldrig brudt sig om Hitler. De syntes, der foregik mange voldsomme og uforståelige ting omkring hans person, og de syntes ikke, han lignede en rigtig statsmand. Men for et par måneder siden var Herr Bötz blevet arbejdsløs. Nu havde han god tid, selv om alting var blevet svær. Nu ville han gerne høre en af Hitlers taler. Der var jo ganske fantastisk, hvad denne mand havde gjort for at skaffe folk i arbejde. Der var utrolig mange mennesker til stede på den store plads foran rådhuset, og overalt hang der bannere og store plakater af Hitler. Stemningen var høj, og alle lod sig rive med af talen. Herr og Frau Bötz forstod ikke alt, hvad han sagde, og syntes det var lidt mærkeligt, at jøderne fik skyld for så mange ulykker. Men talen var god, og snart stod de sammen med andre og råbte Heil Hitler. De følte, at hvis nogen kunne bringe Tyskland fremad og skaffe arbejde til alle, måtte det være Hitler. Næste dag meldte Herr og Frau Bötz sig ind i partiet Historisk indsigt Flere tegn til stede i samme sætning. Personlig tolkning

41 Chr. 2. Dyveke og Chr. 2. Isabella / Elisabeth Torben Oxe Halshugget 1517 Sigbrit Valg- / arvekongedømme Håndfæstning Stormagter Tildeling af len Krig og ekstra skatter Stænder Borgerkrig Stockholmske blodbad Martin Luther Fr. 1. Sønderborg Slot Skipper Clement henrettes

42 Tidslinje, som indkredser spørgsmålet: Hvorfor blev Chr. 2. væltet? 1506 Chr. 2. vicekonge i Norge efter nedkæmpelse af et oprør Kong Hans dør og Chr. 2. overtager tronen Torben Oxe henrettes Krig mod Sverige og det Stockholmske blodbad Byloven og Landloven Amager overladt til hollandske bønder Opsigelsesbrev til Chr Frederik 1. erklærer Chr. 2 krig.

43 Tidslinje, som indkredser spørgsmålet: Hvorfor blev Reformationen gennemført i Danmark? 1517 Luthers 95 teser Landloven Værnebrev til Hans Tausen Frederik d. 1. udpeger kirkens folk uden at paven nu skal bekræfte det Hans Tausen bryder sit cølibat og gifter sig Reformationen gennemføres i Viborg Reformationen gennemføres.

44 Eksempel på en beskrivelse/karakteristik af en hovedperson Christian d. 2.: - Forelsket i Dyveke, men er gift med Elisabeth. - Giver Sigbrit stor magt. Hun er kvinde, ufri og udlænding. - Har adelen og kirken som sine modstandere. - Er opvokset i en borgerlig familie. - Samarbejder med borgerne. Handelen skal ind i byerne. - Giver bønderne bedre forhold. - Ønsker at genskabe den nordiske union. - Er brutal over for sine modstandere. - Har svært ved at tage en beslutning er vægelsindet.

45 Lav selv forberedelserne til en historisk fortælling, hvor Frederik 1. er en central person i historien: - Stil et spørgsmål, som skal besvares. - Lav en beskrivelse/karakteristik af Frederik 1. - Lav en tidslinje over væsentlige begivenheder i forbindelse med det stillede spørgsmål.

46 Hvad nu hvis? Den kontrafaktiske historie: - historien er ikke forudsigelig. - små eller tilfældige situationer kunne have ændret historiens gang. - få en bedre forståelse, af det som faktisk skete. - skelne mellem situationer, som ligger lige på vippen og en radikalt anderledes historie. - paralleludviklinger er ikke så interessante.

47 Anders And tilbage med en tidsmaskine, hvor han lægger en bananskræl i en skraldespand. Denne handling ændrer historiens gang. Den kontrafaktiske metode bruges også i Anders And.

48 Kontrafaktisk øvelse: Hvad nu hvis? Danske jøder afventer transport til sikkerhed i Sverige i et pakhus i København i oktober Fra filmen "Det gælder din frihed".

49 Opgave: To og to Skriv med stikord: Hvad tror I, der var sket, hvis Hitler var blevet dræbt i 1944? Hvad kan eleverne bruge denne overvejelse til?

50 Anders Fogh Rasmussen: Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet overfor valget mellem at gøre det rigtige, at tage klart stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed. Hvad nu hvis den danske regering i 1940 havde fulgt Foghs tankegang?