ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
|
|
- Monika Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod at undersøge livet som fæstebonde i 1700-tallet gøre rede for mindst tre kriterier, som spørgsmål til historie skal opfylde for at kunne betegnes som en historisk problemstilling vurdere om spørgsmål, der er rettet mod livet som fæstebonde i 1700-tallet, er brugbare som problemstillinger 4-7. Kopiside 1-6b fokuserer på arbejdet med forskellige kildetyper. De kan bruges i egentlige kildekurser eller inddrages løbende vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger Eleven har viden om kildekritiske begreber gøre rede for kildeværdien af billedkilderne (kilde 2) til at få oplysninger om livet som fæstebonde i 1700-tallet forklare, hvordan billedkilderne (kilde 2) kan bruges som kilder til ophavstiden give eksempler på, hvilke kilder der vil være optimale, hvis man vil vide noget om livet som fæstebonde i 1700-tallet
2 Eksempler på smål Renæssancen sammenligne begrunde principper for inddeling af historien Eleven har viden om principper for inddeling af historien gøre rede for træk, der kendetegner renæssancen som periode sammenligne andre s principper for overblik med renæssancen forklare, hvordan renæssancen bredte sig i Vesteuropa give eksempler på væsentlige hændelser, der fandt sted i renæssancen 7-27, Kopiside 7-13 bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter sætte kanonpunkterne Christian 4. og Den Westfalske Fred i historisk sammenhæng bruge kanonpunkterne Christian 4. og Den Westfalske Fred til at fortælle om magtforhold i Danmark og Europa i 1600-tallet forklare baggrunden for forskellige vurderinger af Christian 4. s handlinger som konge perspektivere analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie give eksempler på, at beretninger fra renæssancen har betydning for nutiden give eksempler på, at synet på Christian 4. har ændret sig i tidens løb forklare, hvordan fortællinger om Christian 4. er påvirket af fortællingernes ophavstid, formål og funktion
3 Eksempler på smål Danmark som kolonimagt sammenligne redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie fortælle om motiverne bag dansk kolonipolitik give eksempler på konsekvenser af dansk kolonipolitik i kolonierne og i Danmark forklare, hvorfor kolonierne blev afviklet 28-51, Kopiside bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter gøre rede for begivenheder i Danmark og Europa, der førte til ophævelsen af slavehandelen sætte kanonpunktet ophævelsen af slavehandelen i sammenhæng med dansk kolonihistorie bruge kanonpunktet ophævelsen af slavehandelen til at diskutere økonomiske, politiske, moralsk/etiske forklaringer på, at slavehandelen ophørte med afsæt i læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur med egne ord forklare de faglige begreber, der anvendes i kapitlet ud fra kilderne udlede samtidens syn på slaver beskrive og forklare ændringer i den danske regerings opfattelse af Grønland og grønlænderne fra 1850 til 1950, som den fx kommer til udtryk i kilderne i 46 og 47 afkode og fortolke kapitlets billedkilder
4 Eksempler på smål Danmark som kolonimagt perspektivere forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger give eksempler på, at fortællinger om kolonitiden påvirkes af fortidsfortolkning ud fra fortællinger om kolonitiden forklare samspil mellem fortidsfortolkning på historiefaglig baggrund drøfte ønsket om, at den danske regering skal sige undskyld for kolonipolitikken i tallet
5 Eksempler på smål Sørøvere sammenligne placere historiske i absolut kronologisk sammenhæng Eleven har viden om historiske s tidsmæssige placering placere de behandlede begivenheder tidsmæssigt forklare, hvorfor sørøvernes måde at være på, ændrer sig over tid i tid og rum fortælle om kaperes funktion i krige 52-75, Kopiside med afsæt i formulere enkle historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger udpege spørgsmål fra Find ud af, der kan karakteriseres som problemstillinger udarbejde fagligt relevante spørgsmål til et om sørøvere og bearbejde dem til problemstillinger udarbejde en problemstilling, der kan anvendes i forbindelse med Arbejd videre-opgaven om historiebrug ( 25) perspektivere begrunde valg af historiske scenarier til at få indsigt i samfundsforhold i fortiden Eleven har viden om kriterier for valg af historiske scenarier give eksempler på brug af fortællinger og iscenesættelser af sørøvere i forskellige kontekster forklare forskellige formål og virkemidler i brug af fortællinger om sørøvere historiefagligt karakterisere og vurdere brug af sørøvere i fx spillefilm, fiktion og reklamer
6 Eksempler på smål Osmannerriget sammenligne placere historiske i absolut kronologisk sammenhæng Eleven har viden om historiske s tidsmæssige placering i tid placere væsentlige begivenheder i Osmannerrigets historie forklare grunde til Osmannerrigets ekspansion diskutere interne og eksterne forklaringer på Osmannerrigets opløsning 76-97, Kopiside redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie fortælle om konflikter og krige mellem Vesteuropa og Osmannerriget give eksempler på forskellige tiders opfattelser af Osmannerriget/Tyrkiet give eksempler på kulturudveksling mellem Osmannerriget og Vesteuropa med afsæt i vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger Eleven har viden om kildekritiske begreber afkode og fortolke kapitlets billedkilder bruge kapitlets kilder til at fortælle om forhold i Osmannerriget funktionelt begreber i analysen af kilderne og besvarelsen af spørgsmålene (Find ud af ) diskutere kildernes troværdighed
7 Eksempler på smål Osmannerriget perspektivere analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie ud fra beretninger om Osmannerriget forklare samspillet mellem fortidsfortolkning og nutidsforståelser give eksempler på og forklare, hvordan livet i Osmannerriget har været opfattet i Vesteuropa samtale om kulturmøder mellem Osmannerriget og Vesteuropa finde eksempler i kapitlet på, at dets ophavsmænd ikke er tyrkere 76-97, Kopiside 25-28
8 Eksempler på smål 1. Verdenskrig sammenligne identificere brud og kontinuitet i historien Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske fortælle om forhold i Europa, der før krigen tydede på kontinuerlig fremgang give eksempler på og forklare, hvad der var afgørende nyt i måden at føre krig på karakterisere aspekter i fredsaftalerne som brud eller kontinuitet , Kopiside 29A-36 redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden fortælle om Danmarks neutralitetspolitik give eksempler på, hvordan krigen påvirkede befolkningen i Danmark forklare, hvorfor dansksindede nordslesvigere deltog i krigen på tysk side med afsæt i formulere enkle historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger bearbejde spørgsmål vedrørende 1. Verdenskrig til problemstillinger funktionelt inddrage punkter fra analysemodellerne (Grundbogen side 4-7) i arbejdet med spørgsmålene (Find ud af )
9 Eksempler på smål 1. Verdenskrig perspektivere opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier give eksempler på de krigsførende parters fjendebilleder på baggrund af analyse af propagandaplakater beskrive og forklare baggrunde for de opfattelser, som de krigsførende parter forsøgte at give af hinanden analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie ud fra fremstillinger om 1. Verdenskrig forklare samspillet mellem fortidsfortolkninger give eksempler på og forklare den betydning, fortællinger om begivenheder under 1. Verdenskrig har fået for eftertiden gøre rede for, hvilken betydning Grundbogens beretning om 1. Verdenskrig har haft på dem
10 Eksempler på smål Børn og unge sammenligne begrunde principper for inddeling af historien Eleven har viden om principper for inddeling af historien tidsfæste væsentlige begivenheder og sammenhænge, der behandles karakterisere de, der omtales i et gøre rede for sammenhænge mellem samfundsudvikling og opfattelser af børn og unge , Kopiside 37A-42 redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden give eksempler på, hvordan ungdomskulturer i Danmark var inspireret af amerikanske i 1950 erne og 1960 erne gøre rede for, hvordan ungdomskulturer i Danmark er kommet til udtryk i tidens løb med afsæt i læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur bruge faglige begreber i analysen og fortolkningen af kilderne bruge kilderne til at slutte sig til ophavsmændenes syn på børn og unge på baggrund af arbejdet med tekster, billeder og kilder formulere en historisk sammenfatning af forandringer i børns og unges liv fra 1700-tallet til nu karakterisere og vurdere årsagssammenhænge i teksten
11 Eksempler på smål Børn og unge perspektivere forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger ud fra kapitlets fremstilling af børns og unges live karakterisere forfatterens opfattelse af forholdene på forskellige tider ud fra eksempler i kapitlet forklare, at fremstillingen udtrykker samspil mellem fortidsfortolkninger fortælle om tidstypiske forklaringer i kilderne
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereÅRSPLAN FOR 3. KLASSE
Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv
Læs mereDu kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Du kan forklare, hvorfor de historiske perioder skifter.
Årsplan for historie 6. kl. 2015-16 Fællesmål Læringsmål Tegn på læring Kronologi og sammenhæng Du kan sammenligne væsentlige træk ved perioder Fra middelaldertænkning til renæssancetænkning Principper
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereLæseplan for faget historie
Læseplan for faget historie Indledning Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb 3. 4. kl., 5. 6. kl. og 7. 9. kl. Mennesker tager
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereLærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer
Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereHistorie Læseplan 2019
Historie Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereHistorie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereÅrsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS
Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereHistorie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereÅrsplan for historie 9. klasse 2012/2013
Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereHistorie 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Vikingerne sejler 33 ud 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder (fase 2) Kildeanalyse (fase 2) Læringsmål Jeg kan fortælle om
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereÅrsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017
Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Vi arbejder både i grupper, i par og enkeltvis. Desuden
Læs mereÅrsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse
Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse Kapitel Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde Færdigheds- og vidensmål LÆSNING Sprogforståelse Eleven kan identificere ukendte ord og ord i tekst og tale
Læs mereDen nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereEleven kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner. Eleven har viden om relationsbundne udtryk
Tysk Der Sprung 4: Kap.1 detaljer om nære holdninger inden for nære at lytte at afkode af situation, metode til at forbinderord udtale og nære af enkle tekster om nære at læse konteksts skriveprocesser
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget
Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereÅrsplan for skoleåret
Årsplan for skoleåret 2018-2019 Historie/Religion i 5. - 6. klasse Lærer: Kirsten Staal Denne årsplan er sidst revideret d. 1/7-2018 Generelt I år er der afsat 1 lektion til Historie-/Religionsfaget om
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereNetværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation
Netværksrådslagning - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation HVAD ER netværksrådslagning? Netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til et menneske,
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereCpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat
Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereEleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereHistorie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereFælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4
Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereAlle tiders gode mad.
Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs merePeriode Emne Aktiviteter Evaluering
Årsplan for faget dansk i 5a indenfor skoleåret 2015/16 Der tages udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for faget dansk. Faghæfte, udgivet af Undervisningsministeriet. Signalement, kompetencemål, videns-
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereDanmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget historie
Opdateret maj 2018 Læseplan for faget historie Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 3.-4. klassetrin 4 Kronologi og sammenhæng 4 Kildearbejde 5 Historiebrug 6 2. trinforløb for 5.-6. klassetrin 6 Kronologi
Læs mere