1. Hvad er en koncern?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Hvad er en koncern?"

Transkript

1 1. Hvad er en koncern? En koncern kan kort defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige virksomheder. Der er et koncernforhold, når en modervirksomhed har en kontrol over undervirksomheder, som giver den mulighed for at udøve fælles ledelse af modervirksomhed og undervirksomheder. Kontrollen opnås normalt ved, at modervirksomheden ejer kapitalandele (aktier eller tilsvarende) i undervirksomheden, som giver den stemmemajoriteten i undervirksomheden. Et interessentskab, en erhvervsdrivende fond, et andelsselskab eller et aktieselskab/ anpartsselskab kan f.eks. eje hovedparten af aktie- eller anpartskapitalen i andre aktieselskaber/anpartsselskaber. Her vil kun blive behandlet de koncerner, som er omfattet af årsregnskabsloven eller de internationale regnskabsstandarder. Koncern ifølge ÅRL I ÅRL s bilag 1 er et afsnit, der indeholder definitioner, som er meget afgørende for lovens krav om aflæggelse af koncernregnskaber. De væsentligste af definitionerne vedrørende koncerner er følgende: Koncernvirksomhed En modervirksomhed og dens dattervirksomheder. Modervirksomhed En virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne for bestemmende indflydelse, jf. nedenfor (min omformulering), er det alene den virksomhed, som faktisk kan udøve den bestemmende 11

2 indflydelse til at styre virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed. Dattervirksomhed En virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Tilknyttet virksomhed En virksomheds dattervirksomhed(er), dens modervirksomhed(er) og dennes (disses) dattervirksomhed(er). (Selv om lovens definition ikke indeholder flertalsendelser og bøjninger, er det alligevel lovens sigte, at en given koncernvirksomhed skal opfatte alle andre virksomheder i alle de koncerner, som virksomheden indgår i, som tilknyttede virksomheder. Hvis en virksomhed indgår i en storkoncern omfattende flere delkoncerner, er dens tilknyttede virksomheder derfor alle de andre virksomheder, der indgår i den storkoncern, som dens øverste modervirksomhed kontrollerer). Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har: 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden, eller har 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. 12

3 Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner til kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har beføjelse til at styre en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder. Definitionerne i ÅRL indebærer, i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser, at en regnskabspligtig koncern omfatter: en modervirksomhed, som er regnskabspligtig ifølge ÅRL (og dét er stort set alle erhvervsvirksomheder med begrænset hæftelse), og dens dattervirksomheder, dvs. for datteren er selskabsformen uden betydning. I praksis er det normale, at en modervirksomhed opnår bestemmende indflydelse i en dattervirksomhed ved at eje så mange aktier (eller tilsvarende kapitalandele) i denne virksomhed, at den råder over stemmemajoriteten, jævnfør den første del af definitionen af bestemmende indflydelse. Det er derimod meget usædvanligt i praksis, at en virksomhed har bestemmende indflydelse, hvis dens aktiebesiddelse i en undervirksomhed ikke i sig selv er nok til at til give den stemmemajoriteten i denne, jf. punkterne 1 4 om andre måder at opnå bestemmende indflydelse på i sidste del af lovens definition af bestemmende indflydelse. Definitionen af bestemmende indflydelse over undervirksomheden er den centrale lovbestemmelse om koncernregnskabspligten. Bemærk, at definitionen udelukker, at en virksomhed kan være dattervirksomhed af to (ikke forbundne) virksomheder. Det indebærer bl.a., at hvis to virksomheder i fællesskab ejer en undervirksomhed med hver nøjagtig 50 % af stemmeretten, er undervirksomheden (normalt) ikke en dattervirksomhed, og ingen af overvirksomhederne er modervirksomheder. I stedet for en dattervirksomhed foreligger der en såkaldt joint-venture, dvs. en fællesledet virksomhed. 13

4 Af den tekniske del af definitionen af bestemmende indflydelse fremgår, at der ved opgørelsen af stemmerettigheder skal medregnes både direkte ejede kapitalandele, dvs. moderens egne kapitalandele (som modervirksomheden direkte kan udøve stemmeretten på) og indirekte ejede kapitalandele, dvs. kapitalandele som dattervirksomheder ejer (og som modervirksomheden dermed indirekte kan udøve stemmeretten på). Samt også, at der ved opgørelse af stemmeretsandelen kun skal opgøres ud fra det antal stemmerettigheder, der selskabsretligt kan udøves stemmeret på. Bestemmelsen om købsoptioner skal sikre, at der også dømmes bestemmende indflydelse, selv om der er lavet krumspring for at undgå at eje alle de kapitalandele, der medfører stemmemajoriteten. Bemærk, at det er andelen af stemmerettigheder, der er afgørende ikke kapitalandel. En virksomhed kan godt besidde hovedparten af stemmerettighederne i en undervirksomhed uden at eje hovedparten af indskudskapitalen i denne virksomhed (og omvendt), hvis aktierne i undervirksomheden har forskellige stemmevægte. Det skal bemærkes, at fortolkningstraditionen er, at der ikke er bestemmende indflydelse, hvis en virksomhed ikke har matematisk stemmemajoritet, men alligevel har praktisk majoritet, fordi alle de andre aktionærer i underselskabet ikke praksis kan udøve deres stemmeret samtidigt. Ifølge denne fortolkningstradition er der kun bestemmende indflydelse, hvis overvirksomheden har en ret (eller med ÅRL s ordvalg: en beføjelse) til at kunne sikre sig et stemmeflertal i alle situationer (så den vil have stemmeflertal i undervirksomheden, selv om det usandsynlige skulle ske, at alle de andre stemmeberettigede bliver beslutsomt oprørske samtidigt). For de danske virksomheder, der skal følge de internationale regnskabsstandarder, gælder denne fortolkningstradition nok ikke meget længere. For den seneste internationale regnskabsstandard om koncernregnskabspligt, IFRS 10, bryder udtrykkeligt med denne fortolkningstradition. Koncern ifølge IFRS 10 ÅRL s koncernbestemmelse er udviklet over tid, og de nugældende bestemmelserne bærer stadig præg af det oprindelige udgangspunkt for lovens bestemmelser: En koncern er modervirksomhed og en dattervirksomhed, hvori moderen ejer kapitalandele, der giver den stemmemajoriteten. Med tiden er så kommet nogle ud 14

5 videlser/tilføjelser, groft sagt alle med indholdet: og tilsvarende situationer. De hidtil gældende internationale regnskabsstandarder om koncernregnskabspligten har været baseret på en tilsvarende regelbaseret tankegang og udvikling vedrørende koncerner. Men den nyeste standard, IFRS 10, Consolidated Financial Statements, har en anden tilgang til kravet om koncernregnskabspligt. Den er langt mere princip-baseret og langt mindre regel-baseret. IFRS 10 fastlægger, at der foreligger et koncernforhold mellem to virksomheder i alle de tilfælde, hvor en virksomhed (overvirksomheden), som har investeret (bemærk: ikke nødvendigvis i form af ejer-kapital) i en anden virksomhed (undervirksomheden), hvis overvirksomheden (også) har a. magt/indflydelse over undervirksomheden og b. en ret til og en risiko for et variabelt afkast af sin investering i undervirksomheden ( et residualt afkast, dvs. et afkast, der afhænger af undervirksomheden økonomiske præstationer) og c. muligheden for at udøve sin magt/indflydelse over undervirksomheden til at påvirke sit afkast fra investeringen i undervirksomheden Bemærk, at der er fire betingelser vedrørende relationen mellem over- og undervirksomhed 1. investering, 2. magt/indflydelse, 3. variabelt (præstationsbetinget) afkast af investering samt 4. en brugbar kobling mellem magt/indflydelse og præstationsbetinget afkast, men også, at det ikke nødvendigvis er investeringen som sådan, der medfører magt/indflydelse investeringen behøver altså ikke have form af stemmeberettiget indskudskapital i undervirksomheden og at der ikke nødvendigvis er en formel ret til variabelt/præstationsbetinget afkast. Der er to grunde til den ændrede tilgang til at fastlægge koncernregnskabspligten i IFRS 10 en politisk og en pragmatisk. Den politiske er, at udstederne af de internationale standarder ønsker at gøre disse standarder (mere) principbaserede ikke regelbaserede (eller i hvert fald mindre regelbaserede). En pragmatisk grund er uheldige konsekvenser af tidligere regelbaserede standarder om koncerner. Dette kan illustreres med Enron-skandalen. Den mest givtige af Enrons (i begyndelsen: lovlige) regnskabsfiduser bestod i at lave transaktioner (handler og risikoafdækningsordninger) med formelt uafhængige virksomheder, som Enron ifølge specielle ordninger/kapitalforhold reelt havde stort set alle økonomiske fordele og risici i. De transaktioner 15

6 gav med tiden Enron nogle helt forrygende regnskabsmæssige fortjenester, der var næsten for gode til at være sande hvilket de ved nærmere eftersyn heller ikke var. Denne fidus kan fjernes ved at udvide kredsen af virksomheder, der indgår i koncernregnskabet, for i dette regnskab skal fortjenester af koncerninterne transaktioner fjernes, jf. efterfølgende om elimineringer ved konsolidering. Og så er der jo ikke nogen fidus ved at lave den slags listige konstruktioner. Der fremkom (også i Europa) en tilsvarende begrundet kritik mod den snævre og regelbaserede koncernafgrænsning i den dagældende internationale standard om koncernregnskabspligt (IAS 27, som senere er revideret) i kølvandet på finanskrisen især i forhold til finansielle virksomheder. Mange mente, at nogle af de undervirksomheder, som visse finansielle virksomheder havde speciel tilknytning til, rettelig burde anses for dattervirksomheder, selv om de, efter den dagældende standards regler ikke skulle anses for dattervirksomheder. Ellers ville koncernregnskabet ikke give et retvisende billede af de pågældende finansielle virksomheders samlede finansielle stilling især ikke af deres risikodisponering. Dette er baggrunden for at IFRS 10 s koncernbestemmelser er blevet udformet, som de er. Sigtet er, at reel ejer-kontrol og reelt ejer-afkast, der følger af én virksomheds (investor-virksomhedens) investering i en anden virksomhed (undervirksomheden) er afgørende for, hvilke virksomheder der skal aflægge koncernregnskab, og hvilke virksomheder der skal indgå i koncernregnskabet uanset de formelle relationer mellem virksomhederne. Det er imidlertid også et meget ambitiøst sigte, og standarden kan måske vise sig vanskelig at få anvendt efter hensigten. Det kan illustreres ved, at IFRS10 fastslår, at den kontrol, som virksomhed, f.eks. en bank, udøver over for en anden virksomhed for at beskytte sin kreditor-interesse i denne virksomhed, ikke medfører et koncernforhold mellem virksomhederne. Bemærk, at uden denne undtagelse, ville IFRS10 s kriterier ellers indebære, at der ville være et koncernforhold mellem en nødstedt virksomhed og dens bank: banken har investeret i virksomheden i form af lån, dens afkast er (uheldigvis blevet) variabelt/præstationsbetinget (for renter og afdrag til banken afhænger af virksomhedens økonomiske formåen), og banken kan påvirke sin økonomiske risiko ved at udøve kontrol af virksomhedens beslutninger, fordi den nødstedte virksomhed er helt afhængig af, at banklånet videreføres. Nødstedte virksomheder er faktisk ofte underkastet særdeles håndfast kontrol fra bankens side direktøren tør dårligt nyse 16

7 uden bankens godkendelse. Det kan imidlertid godt være svært at skelne mellem et sådant ikke-koncernforhold, og et IFRS10- koncernforhold mellem en finansiel modervirksomhed og dens dattervirksomhed (måske med en speciel finansiel virksomhed), som moderen måske slet ikke har nogen eller ingen væsentlig stemmeberettiget ejerandel i, men som den styrer via udlån til datteren og de dertil knyttede vilkår for, at lånene kan forlænges/ forøges efter behov. Disse udlån udgør måske moderens eneste (væsentligste) investering i datteren og er helt nødvendige for dennes aktivitet, og datterens lån kan ikke erstattes med lån i en anden bank pga. aftaler eller omstændigheder. Og de lån kan i øvrigt meget bekvemt benyttes til at hente datterens resultater hjem til moderen ved at lade rentesatsen på lånene afhænge af datterens økonomiske formåen. Som nævnt og meget logisk ud fra sin tilgang foreskriver IFRS10 udtrykkeligt, at der skal foretages en vurdering af, om en overvirksomheds store stemmeandel, men dog under 50 %, i en undervirksomhed medfører en reel/praktisk stemmemajoritet i denne virksomhed, hvis de øvrige stemmerettigheder i undervirksomheden er så spredt fordelt, at det er usandsynligt, at der kan samles en stemmemajoritet imod overvirksomhedens store stemmeandel. På trods af, at der meget sjældent i praksis forekommer sådanne tilfælde med næsten stemmemajoritet, vil nogle skeptikere nok mene, at det er på dette punkt IRFS10 vil få størst praktisk betydning. De tilfælde er ret nemme at få øje på. Derimod kan det godt være lidt svært at tro på, at principtilgangen i IFRS 10 vil fjerne/ reducere forsøg på at omgå koncernregnskabspligten. Det kan nemlig være lidt svært at tro på, at virksomheder, der vil gøre sig den ulejlighed at sløre en reel koncernrelation ved hjælp af meget specielle (og besværlige) aftaler og virksomhedskonstruktioner, vil lægge koncern-kortene på bordet ved regnskabsaflæggelsen. Eller at tro på, at de ikke kan have held til at luske sådanne konstruktioner uden om deres revisors synsfelt. IFRS10 s ikrafttrædelsesdato er , dvs. den skal anvendes for regnskabsår, der begynder og derefter. Det skal dog tilføjes, at IFRS10 endnu ikke er tiltrådt af EU, medens dette skrives, men det ventes at ske i løbet af Der er i øvrigt også en anden international standard, IAS 27 (revideret 2011), om regnskabsaflæggelsen for modervirksomhedens eget selskabsregnskab. Under forudsætning af, at også denne standard tiltrædes af EU, gælder bestemmelserne i nedenstående oversigt for danske virk 17

8 somheders regnskabsaflæggelse i koncerner og med regnskabsåret Relevante regnskabsbestemmelser om koncernregnskabsrelaterede forhold Regnskabstype og situation Koncernregnskabet, når moderselskabet ikke er børsnoteret Koncernregnskaber, når moderselskabet er børsnoteret Moderselskabsregnskabet, når moderselskabet ikke er børsnoteret Moderselskabsregnskabet, når moderselskabet er børsnoteret, Reguleringsgrundlag ÅRL Inspirationsrelevant er også IFRS for SME s (IFRS for Small and Medium Sized Enterprises) IFRS 3, der fastlægger koncernregnskabsmetoder, og IFRS 10, der fastlægger koncernregnskabspligt ÅRL IAS 27 Separate financial statements. Ifølge denne standard må equity-metoden ikke anvendes på kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder (og lignende virksomheder) i moderselskabets eget selskabsregnskab. De skal værdisættes til kostpris eller dagsværdi (bemærk, at bestemmelsen kun gælder for moderselskaber i koncerner, ikke for børsnoterede virksomheder, som ikke har dattervirksomheder og derfor ikke aflægger koncernregnskab). Fremstillingen i det efterfølgende er baseret på ÅRL s bestemmelser. Afvigende bestemmelser i andre relevante regelsæt inddrages kun, når afvigelsen vil medføre et væsentligt anderledes koncernregnskab eller selskabsregnskab. 18

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring PUBLIKATIONER OM ERHVERV OG INDUSTRI Denne vejledning indeholder: Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring Beskrivelse af og forklarende bemærkninger til den

Læs mere

VEJLEDNING OM. nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven)

VEJLEDNING OM. nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven) VEJLEDNING OM nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Ændrede regler om udpegning af bestyrelsen...

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.5.2003 KOM (2003) 284 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om modernisering af selskabsretten og forbedret

Læs mere

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed?

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed? Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015 Hvordan påvirkes din virksomhed? Velkommen til vores publikation om den nye årsregnskabslov Folketinget har vedtaget en ny årsregnskabslov, som vil berøre

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2009 Et skridt foran i tanke og handling Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse August 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Komitéens arbejde... 3 2. Målgruppe... 3 3. Soft law og dens betydning... 3 4. Aktivt

Læs mere

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Staten som aktionær Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Januar 2004 Staten som aktionær, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3.

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2013 Koncentreret IFRS - klar til brug Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet af

Læs mere

Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber

Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber December 2006 Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3. Soft law og dens betydning...

Læs mere

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende

Læs mere

Sikringsakten ved pantsætning af kapitalandele

Sikringsakten ved pantsætning af kapitalandele Sikringsakten ved pantsætning af kapitalandele Advokat Gorrissen Federspiel I artiklen redegøres for sikringsakterne ved pantsætning af kapitalandele, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral. I

Læs mere

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber)

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Bilag 1 Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Indholdsfortegnelse Indledning Omfanget af denne standard 1-2 Udvidet gennemgang af årsregnskabet

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og implementerer

Læs mere

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber December 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 4 I Indledning... 6 I.I Målgruppen... 6 I.II Soft law og dens betydning for selvstyreejede

Læs mere

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 1 INDHOLD A. Soft law og dens betydning... 3 B. Følg eller forklar-princippet... 4 C. Rapportering... 4 Anbefalinger for

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af la n med tilknyttede renteswapaftaler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter August 2012

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud.-studiet Juridisk institut Kandidatafhandling Valg af virksomhedsform Under hensyntagen til den erhvervsdrivendes skatteretlige og selskabsretlige stilling.

Læs mere

DK Company A/S Koncernbeskrivelse

DK Company A/S Koncernbeskrivelse A/S Koncernbeskrivelse September 2011 Indledning og generelle oplysninger Indledning og generelle oplysninger Dette er en beskrivelse ( Koncernbeskrivelsen ) af DK Company A/S (tidligere Holdingselskabet

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013.303 Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Af generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet udtrykkeligt har aftalt, at reglerne i bilag

Læs mere

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi Merværdi ved revision Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi revisionspåtegning, der giver høj sikkerhed for deres regnskab. Og under alle omstændigheder vil de fleste virksomheder ikke kunne

Læs mere