Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljøregulering/ Sagsnr.: Dato: 30. juli 2014 Notat Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om randzoner 1. Baggrund Bekendtgørelsen er revideret som opfølgning på lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven, der blev vedtaget den 11. juni De væsentligste ændringer af bekendtgørelsen består i, at det fremover er tilladt at udså frøblandinger af bi-venlige vilde blomster på op til 3 meter af de randzoner, der ligger i tilknytning til omdriftsarealer. Herudover er ansøgningsfristen for ansøgning om reduktion af randzonebredden efter lovens 5, stk. 2 fastsat til 17. november Bekendtgørelsen har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 20. juni 2014 til den 18. juli 2014 hos en bred kreds af foreninger og organisationer, jf. den vedlagte høringsliste. Følgende har afgivet bemærkninger: Patriotisk Selskab, Landboforeningen Heden & Fjorden, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Dansk Botanisk Forening, DANVA, Friluftsrådet, LandboUngdom, Bæredygtigt Landbrug og Danmarks Biavlerforening. Herudover har en liste over bi-venlige planter udarbejdet af AU været sendt i høring i Fødevareministeriets rådgivende organ Binævnet i perioden 16. juli 2014 til den 25. juli Endeligt har NaturErhvervstyrelsen udnyttet bemyndigelsen i randzonelovens 1, stk. 4 til at fastsætte, at randzonebredden reduceres fra 10 meter til 9 meter i bekendtgørelsen. 2. Generelle bemærkninger Høringen over bekendtgørelsen burde være udsat, indtil grundlaget for bekendtgørelsens var kendt. Bæredygtigt Landbrug bemærker, at udsendelse af en høring forinden der er reel viden om, hvorvidt randzonernes bredde bliver de 10 meter, synes stærkt uhensigtsmæssigt og i strid med god forvaltningsskik. Det anføres, at forinden udsendelse af en høring bør det grundlag, hvorpå bekendtgørelsen skal hvile, være afklaret, da det i modsat fald er umuligt at forholde sig til bekendtgørelsens indgribende virkning og omfang. Organisationen anfører endvidere, at høringsfristen bør udskydes indtil grundlaget for bekendtgørelsen, herunder den faktuelle randzonebredde, der ønskes fastsat, er kendt og oplyst. NaturErhvervstyrelsen noterer sig organisationens bemærkninger. Randzoneloven er ulovligt ekspropriativ Bæredygtigt Landbrug bemærker, at det er organisationens opfattelse, at randzoneloven er ulovlig ekspropriation, og opfordrer til, at lovkomplekset tilrettes i dette lys. Organisationen bemærker, at bestemmelsen i bekendtgørelsens 4 vedr. muligheden for at høste afgrøder etablereret i randzonerne før 1. august 2014, efter organisationen opfattelse er udtryk for, at

2 såning/plantning ubestridt også har været legal. Ligeledes bemærker organisationen, at organisationen opfatter muligheden for at få udsat ansøgningsfristen i forbindelse med ansøgning om 5 pct. reduktion, jf. udkastets 7, stk. 6, og muligheden for at udlægge en reduceret randzone i perioden, jf. udkastet 8, stk. 2, som en anerkendelse af, at der er tvivl om, hvor randzonerne skal placeres efter myndighedernes opfattelse. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen noterer sig foreningens opfattelser angående den af Folketinget vedtagne lov om randzoner. Herudover afstår styrelsen fra at kommentere på de af organisationen anførte bemærkninger og anbringender, da randzoneloven er genstand for behandling i foreningens sagsanlæg mod staten. Målrettet miljøregulering LandboUngdom anfører, at foreningen ikke mener, at randzoner er den bedste og mest miljørigtige løsning. Foreningen opfordrer til, at der laves en ordning, hvor det er op til landmanden selv (måske i samarbejde med en konsulent) at bestemme, hvor miljøtiltagene skal være. Det anføres, at man på den måde vil få meget mere miljø-, natur-, og dyrepleje ud af det, og mange steder vil det endda være til økonomisk gavn for landmanden. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at randzoneloven afskaffes, og erstattes af en målrettet regulering, der alene sætter ind de steder, hvor der er et dokumenteret behov for en indsats og med virkemidler herunder f.eks. mårettede randzoner som har en dokumenteret effekt. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen noterer sig opfordringerne vedrørende den af Folketinget vedtagne lov om randzoner. Styrelsen skal tillige henvise til, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet arbejder med at få etableret det faglige grundlag for at iværksætte en målrettet miljøregulering med en fleksibilitet som den efterspurgte. Forholdet til enkeltbetalingsordningen/grundbetalingsordningen Danmarks Jægerforbund bemærker, at der er behov for at koordinere randzonebekendtgørelsen med bekendtgørelsen om grundbetalingsordningen om den hidtidige fritagelse for slåning på udlagte vildt- og bivenlige foranstaltninger. Foreningen opfordrer til, at slåningskravet fjernes på hele randzonen og i stedet gøres frivillig bortset fra fjernelse opvækst af vedplanter. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at de to bekendtgørelser koordineres inden udstedelsen. Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at ændre reglerne om enkeltbetaling, så arealer med bivenlige vilde blomster kan overstige 10 pct. af markens areal. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at forslaget ikke vedrører nærværende bekendtgørelse. Dertil bemærkes at forslaget tidligere har været drøftet i regi af enkeltbetalingen og afvist som følge af EU krav om at landbrug skal være hovedaktivitet. Andre biotopforbedrende tiltag Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der gives mulighed for flere natur- og vildtvenlige tiltag, herunder f.eks. barjordstriber, insektvolde eller markvildtstriber. Det anføres, at når det med nærværende bekendtgørelse tillades at foretage jordbearbejdning med henblik på at etablere 2

3 bivenlige vilde blomster, bør det også være muligt at tillade andre biotopforbedrende tiltag, der kan forbedre mulighederne for fugle, insekter og markvildt i landbrugsarealet. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at formålet med fravigelsen af randzonelovens forbud mod dyrknings- og jordbearbejdningsforbud er begrænset til de bivenlige tiltag for at forbedre honningbiernes fødegrundlag, som især er under pres i det åbne land, da en forbedring af biernes levevilkår har betydning for bestøvning og planteproduktionen, og dermed erhvervet som helhed. Afskaffelse af kompensation til randzoner Landbrug & Fødevarer anfører, at organisationen finder det dybt problematisk og i strid med de politiske forudsætninger, som randzoneloven oprindeligt hviler på, at der ikke længere er mulighed for at opnå kompensation for randzonerne. Det anføres, at der efter organisationens opfattelse er tale om løftebrud. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at spørgsmålet om kompensation til randzoner må anses for afklaret ved den politiske aftalte herom mellem regeringen, V, DF, SF, LA og Kons. 3. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser Til 1, stk. 2. Definitionen af dyrkning af vedvarende græs Landbrug & Fødevarer finder, at der ikke er hjemmel til at begrænse, hvad definitionen af, hvad der forstås ved dyrkning af vedvarende græs. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen noterer sig organisationens opfattelse, vedr. bestemmelsen i bekendtgørelsens 1, stk. 2, som er en videreførelse af 2, stk. 4, i den gældende randzonebekendtgørelse Til 4, stk. 1. Høst af lovligt etablerede afgrøder Landbrug & Fødevarer finder, at bestemmelsen i bekendtgørelsens 4 om, at det er tilladt at høste afgrøder, der er lovligt etableret i randzonen inden lovens 1. august 2014 (tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden) er overflødig, da et dyrkningsforbud ikke omfatter et forbud mod høst. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen noterer sig organisationens opfattelse. NaturErhvervstyrelsen kan herudover oplyse, at bestemmelsen er fastsat i medfør af 11, stk. 2, i lov nr. 726 af 2014 om randzoner, som ændret ved lov nr. 563 af 18. juni 2012, og overgangsbestemmelsen i 2, stk. 2, i lov nr. 563 af 18. juni 2012 og 4, stk. 1, i lov nr. 726 af 25. juni En lignende bestemmelse findes i 11 i den gældende randzonebekendtgørelse. Til 5, stk. 3 Landbrug og Fødevarer anmoder om en kort redegørelse for konsekvenserne af ændringen af formuleringen der kan højst ske omlægning af arealer med vedvarende græs hvert 7. år til: omlægning af randzonearealer må tidligst finde sted hvert 7. år. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at der alene er tale om en opdatering af bestemmelsens formulering. Ændringen har intet materielt indhold. 3

4 Til 6. Plantning af bi-venlige vilde blomster 2 meter grænsen Patriotisk Selskab, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Heden & Fjorden of Landbrug & Fødevarer foreslår, at bestemmelsen om, at der kun må ske plantning af bivenlige vilde blomster kun må ske i de yderste 2 meter mod marken, udvides, da en arbejdsbredde på 2 meter vil for de fleste landmænd kræve nye eller modificerede maskiner og redskaber. Det anføres, at arbejdsbredden på 2 meter mindsker incitamentet for landmanden til at udnytte tiltaget. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at bestemmelsen er tilpasset den grænsen, der vil gælde for bi- og vildtvenlige tiltag under Grundbetalingsordningen fra Der er imidlertid ikke umiddelbart noget til hinder for, at jordbrugeren også udsår bivenlige tiltag på de arealer, der grænser op til randzonearealerne, såfremt dette er i overensstemmelsen med betingelserne for dyrkning af disse arealer. Bekendtgørelsens 6, stk. 1, er tilpasset, således at bredden på de bivenlige tiltag ændres til 3 meter. Begrænsning i adgangen til slåning af beplantning i bi-sæsonen. Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der indføres en bestemmelse, som sikrer, at beplantningen ikke slås i løbet af bi-sæsonen. Det anføres, at der i perioder af sommeren nærmest er et totalt fravær af blomstrende planter i det åbne land. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, med hensyn til de bivenlige planter, så er det styrelsens vurdering, at det ville være imod hensigten med udsåning af bivenlige planter, hvis disse blev slået under blomstringen. For så vidt angår slåningkravet, så koordineres dette med grundbetalingsbekendtgørelsen. NaturErhvervstyrelsen finder derfor ikke, at der er behov for at indsætte en sådan begrænsning i bekendtgørelsens 6, stk. 1. Begrænsning af tiltaget til visse planter Dansk Botanisk Forening anfører, at dyrkning af planter målrettet honningbier ikke berettiger til, at danske hjemmehørende arter udsås i det danske landskab, og henstiller til, at tiltaget begrænses til kun at omfatte udsåning af frø af naturaliserede, tidligere og nuværende afgrøder. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen fortsat vil tage udgangspunkt i den liste som AU har anbefalet, som indeholder både vilde og naturaliserede tidligere og nuværende afgrøder arter, og ikke kun naturaliserede tidligere og nuværende afgrøder. NaturErhvervstyrelsen er opmærksom på, at der pågår en diskussion af, om der er en risiko for at påvirke den danske genpulje i en uheldig retning ved udsåning af vilde arter, men skal bemærke, at der kun kan etableres bi-venlige beplantninger i tilknytning til omdriftsarealer, dvs. at der er ikke tale om etablering i på beskyttede naturtyper. Listen over bivenlige planter, jf. bilag 1 I forbindelse med høringen er der fra flere høringsparter blevet efterspurgt en liste over, hvilke bi-venlige planter, der kunne anvendes i randzonerne. Danmarks Biavlerforening bemærker, at det ved høringsfristens udløb ikke har været muligt at se en liste over, hvilke bivenlige, naturligt forekommende vilde blomster, det vil være tilladt at udså i randzonerne. 4

5 NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen på baggrund af henvendelserne under høringen over bekendtgørelsen har anmodet Aarhus Universitet om at udarbejde en liste over bi-venlige planter, der kan indgå som bilag i bekendtgørelsen. Listen har været sendt i en kort høring i Fødevareministeriets rådgivende organ Binævnet. Det er styrelsens vurdering, at listen er så omfangsrig, at det bør være muligt at fremskaffe frøblandinger, der kan anvendes. Frøblandinger Danmarks Jægerforbund opfordrer til, at der i samarbejde med relevante interessenter udvælges nogle standard frøblandinger, der giver den ønskede natureffekt, og som samtidig består af blomsterarter med sikre og rigelige frøleverancer, så prisen står mål med effekten. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen noterer sig foreningens opfordring, men at det er op til den enkelte jordbruger at vurdere, hvilken frøblanding, baseret på den udarbejde liste, passer bedst ind i på den pågældendes bedrift. Det skal i den forbindelse understreges, at der er tale om et bi-venligt tiltag, hvorfor der er fokus på nektarproduktion, ikke frøproduktion. Bi-venlige tiltag som et obligatorisk krav Danmarks Biavlerforening bemærker, at de gerne ser ordningen om såning af naturligt forekommende bi-venlige vilde blomster i randzonerne ændret til et obligatorisk krav. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at et obligatorisk krav af den pågældende karakter vil kræve en ændring af randzoneloven, og vil således ikke kunne indarbejdes i bekendtgørelsen på nuværende tidspunkt. I forbindelse med høringen er der blevet spurgt til, om der er særlige krav om den procentvise fordeling af de forskellige arter i frøblandingen. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at bekendtgørelsen er tilpasset, således at det fremgår, at bælgplanter og andre kvælstoffikserende planter maksimalt må udgøre 25 pct. af blandingen ved etablering af bivenlige tiltag i randzonen for at sikre mod en unødig tilførsel af kvælstof til randzonen fra bl.a. kløver, som er kvælstoffikserende. Kravet kendes fra flere af miljøtilskudsordningerne. Bivenlige tiltag bringer ny tvivl om offentlighedens adgang Friluftsrådet anfører, at muligheden for at for at udså bivenlige frøblandinger vil medføre yderligere problemer i forhold til at forstå reglerne om færdsel i randzonerne. Foreningen opfordrer til, at der gennemføres en informationsindsats for at klargøre, hvor befolkningen må færdes i randzonen. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen vil inddrage foreningens opfordring i arbejdet med at opdatere vejledningen om randzoner. Til 7, stk. 6. Dispensation fra fristen vedrørende ansøgning om reduktion af randzonebredden Landbrug & Fødevarer finder, at den tidsbegrænsning for dispensationer fra fristen for ansøgning om reduktion af randzonebredden skal fjernes, da det er af afgørende betydning, at en afgørelse om ansøgning om reduktion af randzonebredden hviler på et korrekt grundlag. Det anføres, at da ansøger er afhængig af andre myndigheders medvirken, så bør der være mulig- 5

6 hed for at forlænge fristen i så lang tid, som sådanne andre myndigheders behandling af en sådan henvendelse giver rimeligt grundlag for. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at det efter den ændrede randzonelov er afgørende for, om et vandløb eller en sø er omfattet randzoneloven, at vandløbet eller søen er omfattet af anden lovgivning, som jordbruger i forvejen er bekendt med, da denne lovgivning kan indebære forpligtelser for den enkelte jordbruger. Dette må formodes at medføre, at den pågældende ansvarlige myndighed relativt let kan oplyse, om vandløbet eller søen er omfattet af lovgivningen. Landbrug & Fødevarer foreslår, at bestemmelsen udvides, da der på samme måde som for vandløb kan være situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt en given sø er omfattet af randzonelovens bestemmelser. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at bestemmelsen vil blive ændret i forbindelse med bekendtgørelsens udstedelse. 4. Øvrige ændringer i bekendtgørelsen Bestemmelsen i bekendtgørelsens 5 om dispensation fra forbuddet mod jordbearbejdning i forbindelse med omlægning af visse arealer, er udvidet til også at omfatte arealer, hvor der etableres ny skov med tilskud givet i henhold til lov om skove, idet der i forvejen gives dispensation fra randzoneloven i disse tilfælde. Liste over bi-venlige planter NaturErhvervstyrelsen har modtaget en række bemærkninger fra medlemmerne af Binævnet der er anvendt i tilpasningen af listen. Her har NaturErhvervstyrelsen taget udgangspunkt i at de planter, der kan anvendes i randzonerne, i videst muligt omfang opfylder de krav, der stilles til bi-venlige tiltag på støtteberettigede brakarealer under Grundbetalingsordningen fra 2015, hvorefter det ikke er tilladt at have majs eller kornsorter i renbestand. Derudover er der forbud mod anvendelse af permanente afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder, træer og buske. Herudover har der været fokus på formålet med ordningen er at forbedre honningbiens fødegrundlag også udenfor de almindelige landbrugsafgrøders blomstringstidspunkt. Endelig har styrelsen lagt vægt på, at der ikke skal indgå uønskede plantearter, herunder arter, der kan være giftig for heste og kreaturer. Randzonebredden NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet det vejledende randzonearealkort på baggrund af oplysningerne Miljøministeriets kort over randzonevandløbskort. På denne baggrund er det konstateret, at randzonearealet på nuværende tidspunkt oversigter ha, jf. besvarelsen af spørgsmål 32 til L 199, FT-samling 2013/14. NaturErhvervstyrelsen har derfor udnyttet bemyndigelsen i randzonelovens 1, stk. 4 til at fastsætte, at randzonebredden reduceres fra 10 meter til 9 meter i bekendtgørelsen. 6