Rundskrivelse nr. 13/08

Transkript

1 Rundskrivelse nr. 13/08 3. april 2008 Stormgade 10 Postboks København K Tlf Fax adir@adir.dk Spørgsmål og svar til ferie-efterlønssagerne II Der henvises til de tidligere rundskrivelser om ferie-efterlønssagerne 06/08 og 09/08. Vores sag BKA Kontor Efterløn 1. Personer på gammel efterløn. I punkt 4 i rundskrivelse 09/08 af 29. februar 2008 har direktoratet oplyst, at personer på gammel efterløn ikke er omfattet af sagskomplekset. Arbejdsmarkedets Ankenævn har nu truffet afgørelse i den første konkrete sag om gammel efterløn og ferie. I afgørelsen af 13. marts 2008 har ankenævnet fundet, at et medlem, som overgik til gammel efterløn den 1. august 2004, ikke fik tilstrækkelig vejledning om, hvad den fleksible efterlønsordning ville betyde for udbetalingen af feriepenge. Medlemmet skal stilles, som om der var vejledt fuldt ud ved overgangen til efterløn. Der er nogle særlige forhold, der gør sig gældende i sagen, og Arbejdsdirektoratet betragter afgørelsen som en konkret afgørelse. Vi afventer derfor, at ankenævnet træffer afgørelse i en anden sag om gammel efterløn og ferie, før vi tager stilling til, om og i givet fald hvilke konsekvenser afgørelsen skal have. 2. Tilbagefordeling (omligning) til det år indtægten vedrører. Af punkt 15.3 i rundskrivelse 06/08 af 31. januar 2008 fremgår, at efterløn og renter beskattes i det år, hvor beløbet udbetales. Medlemmet kan i visse tilfælde få tilbageført indtægten til det år, indtægten vedrører, men der er en forældelsesfrist. Spørgsmål herom er et mellemværende mellem medlemmet og SKAT. SKAT har lavet en vejledning vedr. skatteforhold i forbindelse med regulering af efterløn for tidligere år. Den er vedlagt som bilag 1 og kan i givet fald gives til medlemmer, der stiller spørgsmål herom.

2 3. Eventuelle renter af for sent indbetalt ATP I punkt 1.2 i rundskrivelse 09/08 af 29. februar 2008 omtalte Arbejdsdirektoratet, at ATP havde udtalt, at der skulle betales rente på grund af forsinket indbetaling, jf. 11, stk. 3, i bekendtgørelsen om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. Det er nu afgjort, at der ikke skal betales renter til ATP i forbindelse med ferie efterlønssagen. A-kasserne skal derfor indberette tilbageholdt ATP i ferie-efterlønssagerne som det fremgår af Information fra regnskabstilsynet nr. 3/2008 og regnskabstilsynets blanket nr. 4/ Skal renteberegningen basere sig på det fulde bruttobeløb, altså før der trækkes skat og ATP? Ja, det skal den. 5. Skal renter udbetales med ører? Ja, rentebeløbet skal udbetales uden afrunding. 6. Udbetaling til boer A-kassen skal ikke undersøge, hvorvidt efterbetalingsbeløbet til et bo er af en sådan størrelse, at der skal betales skat mv. A-kassen skal udbetale det fulde beløb til boet og gøre bobestyrer opmærksom på, at der evt. skal betales skat af beløbet. 7. Efterbetaling for dage eller timer? Et medlem ønsker at benytte en del af ferien til optjening af præmie og resten til efterbetaling af efterløn. Kassen spurgte, om der skal ske efterbetalingen for dage eller timer? Svaret er, at efterbetalingen skal ske pr. time. Med venlig hilsen Birgitte Kjelgaard Andersen chefkonsulent direkte tlf /2

3 Bilag 1 Vejledning vedr. skatteforhold i forbindelse med regulering af efterløn for tidligere år. (Kildehenvisning: SKAT. Udarbejdet medio marts 2008 på foranledning af henvendelse fra Arbejdsdirektoratet, ferie-efterløn teamet.) Beskatningstidspunkt: Som udgangspunkt beskatning på udbetalingstidspunktet. Ligningsvejledningen afsnit A.A.2.1 Lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, skal medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsen. Ligningsvejledningen afsnit A.A fortsat dog senest på det tidspunkt, hvor der er forløbet 6 måneder efter retserhvervelsen, og senest ved ophøret af den pågældendes subjektive skattepligt. Mulighed for tilbagefordeling til det år indtægten vedrører. Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.1 Der kan dog efter anmodning gives tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet til de år, som de vedrører, under forudsætning af, at indtægterne ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Opmærksom henledes på, at der skal beregnes procenttillæg og løbende renter af den herved fremkomne restskat. Som eksempel på sådanne indtægter kan nævnes; efterbetaling af løn, pensioner og understøttelser, underholdsbidrag, erstatning til lønmodtagere for tabt arbejdsfortjeneste eller uberettiget bortvisning samt andre indkomstskattepligtige erstatninger. Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinier følges: 1. Anmodning om tilbagefordeling må være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvori udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted. 2. Ansøgeren må godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Hvor dette findes mest praktisk, kan skattemyndigheden dog selv fremskaffe de nødvendige oplysninger ved direkte henvendelse til vedkommendes arbejdsgiver, sociale myndigheder mv.

4 3. Der kan ikke meddeles tilladelse til udskydelse af beskatning af indtægt til senere indkomstår end det, for hvilket indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst. 4. Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. Denne betingelse anses i almindelighed for opfyldt, når den skattemæssige nettobesparelse ved den ønskede tilbageregulering kan opgøres til ca. 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst begæres nedsat. Nettobesparelsen skal dog udgøre mindst kr. 5. Ansøgninger om fordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet i medfør af ny kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger, kan ikke imødekommes. Lønefterbetaling i medfør af forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende vil derimod kunne tillades tilbagefordelt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Har en arbejdsgiver/tidligere arbejdsgiver fx i en årrække fejlagtigt udbetalt for lidt i løn eller i pension til en ansat/tidligere ansat, og foretager vedkommende som følge heraf en efterregulering af lønnen/pensionen, foretages den skattemæssige efteregulering af den for lidt udbetalte løn/pension i de år, hvor retten til yderligere løn/pension er erhvervet. En sådan regulering kræver ikke særlig tilladelse til tilbagefordeling, men følger af de almindelige periodiseringsprincipper. Ordinær genoptagelse: Oplysningsform Skriftlig anmodning/oplysning om genoptagelse af skatteansættelsen Processuelle regler på SKATs område G Der gælder ingen særlige formkrav til en anmodning om ordinær genoptagelse, hvorfor anmodningen i princippet kan fremsættes mundtligt. Anmodningen må dog suppleres med et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen kan anses for forkert. Tidsfrist Fristen for ændring af indkomstansættelse er 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb Skatteforvaltningsloven 26 stk. 2 En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen Betingelser Ingen særlige betingelser Processuelle regler på SKATs område G Endvidere bemærkes det, at tilladelse til ordinær genoptagelse vil være en ren konsekvens i de tilfælde, hvor betingelserne for at tillade tilbagefordeling af indkomster samt renteindtægter og renteudgifter er opfyldt, jf. nærmere herom i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.1 og A.D.1.2.

5 Ekstraordinær genoptagelse: Oplysningsform Skriftlig anmodning/oplysning om genoptagelse af skatteansættelsen Der gælder ingen særlige formkrav til en anmodning om ordinær genoptagelse, hvorfor anmodningen i princippet kan fremsættes mundtligt. Anmodningen må dog suppleres med et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen kan anses for forkert. Tidsfrist Senest 6 måneder efter skatteyders kendskab til ændring Skatteforvaltningsloven 27 stk. 2 En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Betingelser Ændringer i grundlag for skatteansættelse Skatteforvaltningsloven 27 stk. 1 Uanset fristerne i 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. 2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. 3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 6, eller afskrivningslovens 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. 4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. 7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens beslutning efter 49, 2. pkt., eller en praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis. 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.