MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn"

Transkript

1 MÅNEDENS ARTIKEL Marts 2014 MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn Af: Camilla Adler Jensen, etnolog, tidligere projektansat på Museum Lolland-Falster Bygninger er meget mere end mursten. De har også været ramme om beboernes liv med alt, hvad det inkluderer af hverdag og fest. Her er det bryllup i 1960 i den netop færdigbyggede murermestervilla, der lå på Færgevej 23. Foto leveret af Nora Anny Eriksen. Arkæologer er i fuld gang med at grave og undersøge området øst for Rødbyhavn forud for anlæggelsen af den faste forbindelse til Tyskland. Dem har de fleste, der har været i området enten set eller i hvert fald hørt om. Mindre tydeligt har det været, at museets historikere og etnologer også laver undersøgelser i området. Undersøgelserne foregår nemlig meget af tiden indendørs med kamera, målestok og diktafon som de vigtigste redskaber. Siden begyndelsen af 2012 har Museum Lolland- Falster dokumenteret ejendomme øst for Rødbyhavn, som skal rives ned for at gøre plads til den faste forbindelse. Undersøgelsen er en samtids-historisk undersøgelse, som undersøger de store forandringer i både det fysiske og mentale landskab. Undersøgelsen sætter områdets nyeste historie i sammenhæng med den generelle kultur- og udviklingshistorie. Historiske, etnologiske og bygningshistoriske metoder Undersøgelsen bygger på en blanding af bygningshistoriske, historiske og etnologiske metoder. Bygningshistoriske metoder tages i brug, når ejendommens bygninger opmåles til at lave plantegninger, når bygningerne fotodokumenteres både ude og indefra, og der foretages undersøgelser med hammer, mejsel og paletskraber for at undersøge byggematerialer og husenes ofte mange lag tapeter og maling. Historiske metoder bruges, når ejendommens historie skal blotlægges så langt tilbage som muligt. Arkivalier som folketællinger, kirkebøger og tinglysningsbøger er guldgruber, når det gælder om ikke bare at sætte et årstal på ejendommen, men også at give det bedst mulige billede af ejendommens beboere gennem tiden. Kort, såsom matrikelkort, der går flere hundrede år til

2 Strandholmsvej 3 Hele ejendommen bliver fotograferet, opmålt og beskrevet ved dokumentationen. Her er det en del af staldbygningen på Strandholmsvej 3 i sommeren 2013, med den typiske lollandske trempelkonstruktion i træ oven på murværket. bage er også uvurderlige kilder til viden om, fx hvor meget jord der har været til en ejendom. Samtidig fortæller kortene om forandringerne i områdets kulturlandskab gennem historien. Etnologiske metoder anvendes, når der laves interviews med ejendommens beboere eller andre, der har viden om ejendommen. Målet har været at interviewe ejendommens sidste ejer, men det har ikke altid været muligt. Derfor har museet interviewet et bredt persongalleri af rødbyhavnere, der er opvokset på ejendommene, eller andre som fx har været nabo til pågældende ejendom. De oftest lange interviews giver værdifulde oplysninger og sætter liv i de forladte ejendomme, som museet kommer ud til. Kontakterne har museet fået bl.a. via Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv, der kender lokalområdet ud og ind. Omkring 200 private fotos er blevet indsamlet som en vigtig kilde til ejendommenes og områdets historie. Fotos kan sende beskueren på en tidsrejse og vise det levede liv, der har været i bygningerne. Som fotoet herunder, der er taget i 1920erne på ejendommen, der lå på Gl. Badevej 1, hvor den lokale fiskehandler Christian Jørgensen boede med sin familie. Den ældste datter Grethe Hasemann, til højre for midten, har fortalt museet om ejendommen og sin barndom i området. Beboerne på den nu nedrevne ejendom på Gl. Badevej 1 omkring midten af 1920erne. Christian Jørgensen (bagerst) gav den lille gård kaldenavnet Flynderborg efter sit bierhverv som lokal fiskehandler. Foto leveret af Grethe Hasemann. Husmænd, gårdmænd, karle og piger Indtil omkring midten af 1800-tallet var bebyggelsen på Rødby Mark og Rødby Fæland, hvor ejendommene, som museet har dokumenteret, lå, meget sparsom. Østersøen som nabo gjorde, at området tættest ved havet lå hen som overdrev. Området blev kaldt for fæland, og her græssede Rødbys køer. Oven i faren for oversvømmelse af det salte havvand fra Østersøen gjorde et forgrenet net af åer og vådområder opdyrkning af området endnu mere vanskeligt. Omkring midten af 1800-tallet blev området møjsommeligt inddæmmet, drænet og efterhånden bebygget. Samtidig blev gårde fra Rødby flyttet ud på byens tidligere fællesmarker, der blev kaldet Rødby Mark. Efterhånden kom området til at danne rammen om livet for gårdmænd og husmænd med deres familier, karle og piger, sæsonarbejdere på den store gård Strandholms polakkasserne og mange flere. Alle disse menne-sker byggede selv gårde eller huse eller satte på forskellig vis deres præg på de mange ejendomme i området. De ni ejendomme, som Museum Lolland-Falster har dokumenteret indtil nu, er en bred vifte af ejendomme - fra mellemstore gårde til husmandssteder samt en tidstypisk murermestervilla fra efterkrigstiden. En af ejendommene er gården Kragø, som er en mellemstor gård i området. I 1837 blev gården udflyttet fra Rødby til Rødby Mark, hvor den kom til at ligge som en ø omkranset af opdyrkede marker. Kragø fortæller mange historier, blandet andet om slægtsgården der var i familien Wollesens eje i over 100 år. Gården blev drevet som et alsidigt landbrug og blev senere rammen om et stort hønseri.

3 I entréen på gården Kragø dukkede denne fine dekoration frem under høje paneler i såkaldt cigarkasse-træ. Dekorationen er håndmalet med skabelon, formodentlig i begyndelsen af 1900-tallet. Spor efter stormfloden I midten af 1800-tallet blev der bygget flere ejendomme tættere på Østersøen. En af dem var et husmandssted på Gl. Badevej 5, der blev dokumenteret af museet i sensommeren Husmandsstederne var små brug, og der var oftest ikke jord nok til at brødføde en familie. Husfaderen havde som regel flere jobs som fx landarbejder eller fisker. Husmændene sad tit hårdt i det, hvilket sandsynligvis også har været tilfældet for beboerne på Gl. Badevej 5. Samtidig har det sikkert ikke været let at komme oven på, efter at den største naturkatastrofe i Danmarks nyere tid ramte området natten til d. 13. november En kraftig stormflod fik vandstanden i Østersøen til at stige til 3 meter over daglig vande. Østersøen skyllede ind over området, og vandmasserne fik bindingsværkshuse til at bryde sammen og efterlod et ufrugtbart lag sand. 28 mennesker døde på Lolland og 58 på det sydlige Falster. I dag, mere end 140 år efter, lever erindringen om stormfloden videre i befolkningens hukommelse, og tidligere naboer til ejendommen på Gl. Badevej 5 kunne i interviews fortælle om flere steder i bygningerne, hvor der var mærker, der skulle være spor efter vandstanden under stormfloden. Det tidligere husmandssted var gennem årene blevet meget ombygget, ligesom flere af ejendommene i undersøgelsen. Men ombygninger og moderniseringer fortæller også historier. Historier om hvordan beboerne gennem tiden har stræbt efter at modernisere ejendommene efter skiftende tiders Ejendommen på Gl. Badevej 5 under dokumentationen i august behov og æstetik. I ejendommene er det så at sige muligt at skrælle sig igennem ofte over hundrede års historie, også rent fysisk i de mange lag tapeter inde i husene. Statshusmandsstedet Flynderborg Husmændenes historie afspejles på flere måder i områdets bebyggelse. Tæt ved husmandsstedet på Gl. Badevej 5, blev der i 1915 bygget et statshusmandssted. For at forbedre husmændenes levevilkår i slutningen af 1800-tallet blev der fra politisk hånd foretaget forskellige tiltag. Fra 1899 blev det muligt at få et statshusmandslån, der var et billigt lån, hvormed man kunne bygge et såkaldt statshusmandssted. Sådan et lån fik den 27-årige Christian Jørgensen, da han skulle bygge hus med sin kone Benedikte. Christian Jørgensen var kommet fra Langeland til Rødbyhavn, som byen senere kom til at hedde. Rødbyhavn tiltrak mange, som et lille dansk Klondyke i starten af 1900-tallet. I Rødbyhavn var der bl.a. muligheder for at få arbejde ved anlæggelsen af fiskeri- og færgehavnen. På Gl. Badevej 1 byggede parret det lille husmandssted, der ved museets dokumentation i sommeren 2013 stod meget lig den bygning, der var blevet opført næsten 100 år tidligere. Igennem to generationer var den lille gård rammen om livet for den lokale fiskehandler, der var en kendt figur i området, og hans familie. Efter Fugleflugtslinjen Allerede 40 år efter indvielsen af fiskeri- og færgehavnen påvirkede et nyt stort anlægsprojekt området, hvilket medførte nye store forandringer i både det fysiske og mentale landskab. I forbindelse

4 I undersøgelsen dokumenteres den skiftende brug af bygningerne gennem tiden. Her ses det tidligere das på Gl. Badevej 1 med den karakteristiske lokumsdør med jalousi. Ved dokumentationen havde det tidligere lokum fået ny funktion som opbevaringssted for bl.a. en græsslåmaskine. med beslutningen i 1940erne om anlæggelsen af Fugleflugtslinjen, der skulle skabe den hurtigst mulige forbindelse mellem Tyskland og Danmark via jernbane, færge og motorvej, blev gårde og jord i området eksproprieret for at skabe plads til et nyt stort trafikalt anlæg i Rødbyhavn med bl.a. ny færgeterminal. Gårde blev, som det også sker i området i disse år, eksproprieret og nedrevet. Men den overskydende jord fra gårdene, som blev nedrevet, gav også mulighed for ny bebyggelse for andre. I 1959 byggede Harry og Nora Anny Eriksen deres første hjem sammen. De byggede den tidstypiske murermestervilla, der lå på Færgevej 23. Jorden til landbruget, som de delvist levede af, var bl.a. jord, der havde tilhørt Jøncks gård, en af de gårde, der blev nedrevet for at gøre plads til Fugleflugtslinjen. Ejendommen, der ikke havde haft andre ejere end ægteparret, blev dokumenteret i juli 2013, et par uger inden den blev nedrevet. Ekspropriering - ud af ejendom Alle ejendommene i undersøgelsen er blevet eksproprieret af Femern A/S forud for anlæggelsen af Femern-forbindelsen. En vigtig del af målet med undersøgelsen er derfor også at belyse, hvordan eks-proprieringerne påvirker ikke kun kulturlandskabet i området, men også de beboere der bliver eksproprierede. Man kan sige, at eksproprieing er den undtagelse, der bryder med den ellers grundlovsfæstede ejendomsret. Ejendomsretten er ubrydelig, men staten kan bryde med ejendomsretten, hvis en grund eller et stykke af en grund skal bruges til et formål, der kommer almenvellet til gode. Ofte sker eksproprieringer i forbindelse med anlægsarbejder, hvor jorden skal bruges til fx en jernbane, motorvej eller, som ved Rødbyhavn, en tunnel. Ekspropriering sker med udgangspunkt i Grundlovens 73. stk. 1, der fastslår, at ( ). Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld erstatning (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=45902, ). Ordet ekspropriering kommer af nylatin expropriare, der betyder føre ud af, berøve en ejendom - af ex- og proprium ejendom (http://www.denstoredanske.dk/special:opsla g?opslag=expropriere, ). Oplevelsen af eksproprieringen er naturligvis forskellig fra person til person. Nogle af de tidligere ejere, som museet har haft mulighed for at interviewe, har været tilfredse med eksproprieringsprocessen og med prisen, som de har fået som erstatning for deres ejendom, mens andre fortæller, at kontakten med Femern A/S har været svær og mener, at prisen, som de har fået for ejendommen, har været for lav. Museets foreløbige undersøgelser viser, at oplevelsen af ekspropriering synes at have været afhængig af fremtidsplaner, hvor stærk tilknytningen til området er, samt om man synes, at man har fået den pris for sin ejendom, som man mener, at den er værd. For nogle af beboerne i området har eksproprieringen været en stærk følelsesmæssig belastning. De havde tænkt sig at blive boende i deres hus i mange år frem, måske resten af livet, og tankerne og utrygheden om, hvordan livet skal forme sig efter en ekspropriering, har påvirket dem. For andre, som måske gik med overvejelser om at flytte, har eksproprieringen ikke påvirket i samme grad. De økonomiske omkostninger ved eksproprieringen nævner flere som særlig svært, og ikke at have fået den pris, som man regnede med for sin ejendom,

5 påvirker synet på eksproprieringsprocessen hos nogle af de eksproprierede. For de beboerne, der er blevet eksproprieret, er et hus ikke bare et hus. For dem er der også minder, måske et barndomshjem, en slægtsgård, ens børns barndomshjem, eller et hus man selv har bygget, som man må flytte fra. Det er et liv med mange sociale relationer, et liv som man selv har formet måske på baggrund af drømmen om det gode liv, som på mange måder bliver revet væk. Om bare 7 år er det planen, at biler og tog dukker frem af den næsten 19 kilometer lange tunnel i området øst for Rødbyhavn. Indtil da fortsætter Museum Lolland-Falster dokumentationen af både mursten og meget mere i området. Badning ved stranden øst for Rødbyhavn i 1960erne. Museum Lolland-Falster dokumenterer ikke kun ejendommene, der skal nedrives, men også området generelt. Museet indsamler fotos og interviewer derfor rødbyhavnere, der fx er opvokset på ejendomme, der ikke skal nedrives. Foto leveret af Susanne Nielsen. Fra ejendommene er der indsamlet udvalgte genstande. Fra fiskekasser over køkkenlåger til knagerækker, dørhåndtag, husnumre og denne plakat af Elvis fra et tysk musikblad i 1980erne. Ud over at være en kilde til historien om ejendommene og deres beboere, kan de også bruges i fx udstillinger.

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Indhold Korridor for linjeføring af Femern Bælt-forbindelsen lagt fast 1 Forslag til lokale veje og anlæg 2 Analyse af miljøfølsomhed 3 Ekspropriation 4 Forlods overtagelse

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? Indsamling, modul 2.2 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? Indsamling, modul 2.2 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? Indsamling, modul 2.2 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION 203 6.1 Lovgrundlag 203 6.1.1 Grundloven 203 6.1.2 Ekspropriationsprocesloven

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007 et netblad, en hjemmeside og en mailruppe Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade 85-87 i Helsingør

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

L o k a L a r k i v e r n e

L o k a L a r k i v e r n e L o k a l a r k i v e r n e - hvem er vi? 3 Forord - hvorfor dette hæfte? De danske lokalhistoriske arkiver har gennem de sidste mange år op levet en stigende interesse for den lokale historie. Dermed

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Sdr. Kongerslev. Gården ligger på Svanholmsmindevej 8, 9293 Kongerslev, på matrikel nr. 16b og 14c, og ejes pt af Mette Marie Hviid Clausen.

Sdr. Kongerslev. Gården ligger på Svanholmsmindevej 8, 9293 Kongerslev, på matrikel nr. 16b og 14c, og ejes pt af Mette Marie Hviid Clausen. Kongerslev Gården i Kongerslev Omkring 1916-18 køber Mormor og Morfar en gård i Kongerslev, som er på 16 tdr. land. På denne gård blev vores mor Nelly og vores moster Ingeborg født d. 17-10-1918. Gården

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Rudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården

Rudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården Rudersdal Museer Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014 Mothsgården 23. april 2013 januar 2014 Efterår 2013 9. juni 2013 samt efterår 2013, forår 2014 og efterår 2014 To før sommer 2013, tre efter

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg 3. oktober 2011 Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering Debatoplæg Dette debatoplæg er udarbejdet af: Femern A/S Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

AFTER DARK. har styr på det. Billeder og Tekst kender vi intet til på Redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar.

AFTER DARK. har styr på det. Billeder og Tekst kender vi intet til på Redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar. AFTER DARK har styr på det hele Billeder og Tekst kender vi intet til på Redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar. After Dark er et Model-Jernbane blad hvor jonalister, reporter og Redaktøren opsaverer

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Notat. Klient: Vejdirektoratet. Projekt: 0410 Udvidelse af Motorring 4

Notat. Klient: Vejdirektoratet. Projekt: 0410 Udvidelse af Motorring 4 Notat November 2011 Ejlskov A/S Graham Bells Vej 23A 8200 Århus N Danmark www.ejlskov.com Sag: 11080 phk@ejlskov.com Tel: 87310063 Klient: Vejdirektoratet Projekt: 0410 Udvidelse af Motorring 4 Opgave:

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Ny udstilling på Hirtshals Museum Forundersøgelse blandt Hirtshals indbyggere

Ny udstilling på Hirtshals Museum Forundersøgelse blandt Hirtshals indbyggere Brugerdialog Ny udstilling på Hirtshals Museum Forundersøgelse blandt Hirtshals indbyggere 1 analyser i oplevelsessamfundet Konklusioner 2 analyser i oplevelsessamfundet Konklusioner Oplevelse af lokalhistorie

Læs mere

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Jeg passer på Sjælland i EU Jeg er europæer, men jeg er først og fremmest sjællænder med base hjemme på Svenstrup ved Køge. Her har jeg gennem 25 år drevet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere