Kære læser: side 3. Børnehuset Trekløveren side 4. Natur og naturfænomener side 6. Sprog side 8. Krop og bevægelse side 10.

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: Kære læser: side 3. Børnehuset Trekløveren side 4. Natur og naturfænomener side 6. Sprog side 8. Krop og bevægelse side 10. Barnets alsidige og personlige udvikling side 12. Sociale kompetencer side 14. Kulturelle udtryksformer side 16. Børn med særlige behov side 18. Fokus på overgange side 19.

3 Kære læser Lige nu sidder du med et eksemplar af en Pædagogisk Læreplan fra en af Område Sydvests børnehuse eller dagpleje. Som du vil se, når du kommer længere frem i teksten, er den udarbejdet efter en skabelon, der er gældende for alle børnehuse/dagplejen i området, hvilket vil sige syv enheder. De enkelte enheder præsenterer hver især hvordan man vil opfylde Læreplanens krav og målsætninger, ud fra den sammenhæng man befinder sig i - og har dermed mulighed for at præge den med de særkender der kendetegner den enkelte enhed. Selvom det dermed er syv individuelle Pædagogiske Læreplaner, der fremkommer fra Område Sydvest, er der alligevel en række felter, hvor vi som område skiller os en smule ud fra den gængse model - og som har indflydelse på tilgangen til læreplansarbejdet. I område Sydvest har områdets lederteam udviklet en ledelsesstrategi og en ledelseskultur, hvor den overordnede ledelsesvision er: Vi skaber mere sammen - merværdi for organisationen, lederteamet den enkelte leder. Denne vision er udmøntet i en lang række handletiltag, der har - og får - indflydelse på medarbejdernes generelle indfaldsvinkel til det pædagogiske arbejde. ønsker Områdebestyrelsen at styrke dialogen med områdets forældrekredse og derigennem bl.a. at skabe nærhed og relevans i forhold til eksempelvis forældresamarbejde og forældreansvar. har vi fokus på, at medarbejderne skal have de rette kompetencer, så man bogstaveligt talt er i stand til også at håndtere de praktiske færdigheder, der kræves for på bedste vis at opfylde Læreplanens målsætninger. For at understøtte dette afsættes der i september 2014 en lørdag i området, hvor med-arbejderne fra områdets børnehuse deltager i en værkstedsdag med ni workshops. er der sideløbende med Læreplansarbejdet ekstraordinært afsat godt kr., hvor der ydes en særlig indsats i forhold til arbejdet med sprog, krop og bevægelse. Udgangspunktet for disse særlige indsatser er, at de skal være båret af livsglæde, fællesskab og sanselige oplevelser - samtidig med, at der er en stor bevidsthed om, at indsatserne skal have en inkluderende effekt for alle børn i institutionen/dagplejen. Jeg vil opfordre jer til at læse den Pædagogiske Læreplan med åbenhed og nysgerrighed - og meget gerne gå i dialog om Læreplanens temaer - med de pædagogiske medarbejdere, der har ansvaret for jeres barns ve og vel i mange af dagligdagens vågne timer. August 2014 Med Venlig hilsen Kjeld Kristensen Områdeleder, område Sydvest

4 Børnehuset Trekløveren Børnehuset Trekløveren består af tre huse, som ligger i Frederiks og Skelhøje. Sol O Mio, 3-5 årige, Solvænget 172. Tusindfryd, 5-6 årige Trehusevej 5. Regnbuen, 0-5 årige, Blomstervej 11. I 2013 ændrede vi strukturen i vores huse, så man i Sol O Mio og Regnbuen kun har børnene, til de skal i førskolegruppe. I august måned samler vi førskolebørnene fra Regnbuen og Sol O Mio i Tusindfryd. Børnehuset Trekløveren er en del af samfundsudviklingen, og det stiller krav til os som institution. På arbejdsmarkedet stilles der også store krav til uddannelse, effektivitet og fleksibilitet. Nutidens familie er dermed hårdt presset både tids og karrieremæssigt. I hjemmet skal disse krav forenes med, at forældrene skal være både nærværende og til rådighed for børnene, tilgodese egne behov for et voksenliv samt bevare sociale relationer til familie og venner. Samtidig oplever vi, at forældrene i Børnehuset Trekløveren har stor tillid til, at vi, som pædagoger, deltager i omsorgsfunktionen, så vi i fællesskab skaber gode rammer for børnene. Denne udvikling stiller større og anderledes krav til indholdet i det pædagogiske arbejde. I Børnehuset Trekløveren skal børn mødes af omsorgsfulde og tryghedsskabende voksne. Samtidig skal hverdagen være udviklende og afvekslende. Omsorgsdelen og den tætte voksen/barn relation fylder i dag mere end tidligere, hvor pædagogiske aktiviteter ofte var udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. Det er blevet mere nødvendigt at synliggøre vores pædagogik, hvilket vi gør gennem den daglige kommunikation, forældresamtaler og børnenettet. Her kan forældre få et overblik over Børnehuset Trekløverens læringsforståelse, læringsmiljøet og de pædagogiske læreplaner, som giver et billede af, hvad vi, som pædagoger, arbejder med i Børnehuset Trekløveren men også, hvordan I som forældre kan være medspiller, så vi sammen kan skabe gode opvækstvilkår for børnene. Pædagogisk læringsforståelse, læringsmiljø og børnemiljø. Udgangspunktet for den pædagogiske praksis i Trekløveren er et åbent og loyalt samarbejde mellem forældre og personale. Det er vigtigt, at vi kender og respekterer hinanden med det fælles mål for øje at skabe en så god og tryg hverdag for børnene som muligt. Der skal være tid til en snak om barnets oplevelser, dette kan ske både i institutionen og i hjemmet, begge steder er tavshedspligten gældende. Det er vigtigt for os, at der er en ordentlig omgangstone børn og voksne imellem. Vi prioriterer barnets leg højt, da det blandt andet er der igennem, børnene udvikler deres personlighed. Vi ønsker at give tid og rum til legen og spontaniteten, og tilgodeser børnenes behov for at være sammen med hinanden i større og mindre grupper. Det er vigtigt for os at kende og respektere barnets personlighed, og vi tager meget hensyn til det enkelte barns behov og udviklingstrin. Børn er vidunderlige og nysgerrige, de undersøger, eksperimentere og spørger. Det skal der være masser af tid til, for derigennem lærer det enkelte barn. De skal inspireres af voksne, de skal mødes med udfordringer, positive forventninger og opmuntring. Det er vores opfattelse, at børn lærer bedst, når de er aktive og motiveret for aktiviteten, når så mange sanser som muligt kan tages i brug, og når de kan mærke, at de voksne brænder for sagen Børn skal have mulighed for selv at komme med udspil, hvor vi med vores nærvær kan indgå i et samspil med barnet. Vi skal give det mulighed for nye udfordringer og tid til fordybelse. Dette tilgodeses i den funktionsopdelte indretning af husene. Mange rum med spændende oplevelser. Vi tilbyder børnene et meningsfyldt udebliv, hvor vi tager udgangspunkt i lokalmiljøet den verden, der ligger lige udenfor. Vi lægger vægt på at have god tid, så der er mulighed for at gå på opdagelse på børnenes betingelser. Barnet skal opleve, at der er respekt om de ønsker og valg, det træffer.

5 Vi definerer børnemiljø som noget der vedrører barnet, og som forvaltes af institutionen, for os handler børneperspektivet om retten til at være barn. Vi har derfor tænkt en sammenhæng mellem arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøet, som i praksis kan synliggøres gennem de gensidigt forbundne begreber: læringsmiljø og børnemiljø. Det fysiske børnemiljø i sammenhæng med Krop og bevægelse, og Naturen og naturfænomener. Det æstetiske børnemiljø i sammenhæng med Kulturelle udtryksformer og værdier og Sprog. Det psykiske børnemiljø i sammenhæng med Barnets alsidige personlige udvikling og Sociale kompetencer. Personalet. Det er vigtigt for os at pointere, at vi, som personale, har ansvaret for at hele institutionen, og at de enkelte huse fungerer, dette sker ved samarbejde i hele personalegruppen. Baggrunden for dette er, at vi opnår en personalegruppe, for hvem fleksibilitet, tolerance og hjælpsomhed er nøgleord. Samtidig giver det en stor følelse af at bevæge sig i en institution/huse præget af helhed. Vi har valgt at personalet i Trekløveren i 2014/15 i et internt kursusforløb, gennemføre grunduddannelsen i Marte Meo. Personalet vil gennem forløbet, få mulighed for at forbedre deres kommunikative evner i deres arbejde, fokus vil være på den emotionelle dialog, for derigennem skabe den bedste relation til barnet. Vi har i Børnehuset Trekløveren valgt at have studerende, virksomhedspraktikkanter, fordi vi mener, at Børnehuset kan tilbyde disse personer en indsigt i det pædagogiske arbejde.

6 Tema Natur og naturfænomener Læringsmål 1. Vi vil lære børnene at udforske naturen 2. Vi vil lære børnene om genbrug, affaldssortering og miljø 3. Vi vil lære børnene at passe på vores natur Tegn på læring 0-3 årig 1. Børnene tager initiativ til at udforske omgivelserne, plukke en blomst, grave et hul. 1. Børnene tør røre ved ting, smage, bevæge sig på forskellige underlag og få beskidte fingre. 2. Børnene iagttager de voksnes handlinger og forsøger at kopierer deres handlinger 3. Børnene iagttager de voksnes handlinger og forsøger at kopierer deres handlinger 3-4 årig 1. Børnene er nysgerrige, finder ting, undrer sig over de ting og viser glæde ved at være ude 1. Børnene finder dyr og planter 2. Børnene bruger det, vi lære dem om genbrug, affaldssortering og miljøbevidsthed 2. Børnene bruger skraldeskåle og skraldespande 3. Børnene samler også affald op på andre tider end til Skov-ren dag 3. Børnene er opmærksomme på hinandens færden i og i omgang med naturen 4-6 Årige 1. Børnene er nysgerrige, finder dyr og vil vide mere 1. Børnene finder dyr og planter og kan benævne dem 2. Børnene bruger det, vi lærer dem om genbrug, affaldssortering og miljøbevidsthed 2. Børnene bruger skraldeskåle og skraldespande 3. Børnene samler også affald op på andre tider end til Skov-ren dag 3. Børnene er opmærksomme på hinandens færden i og i omgang med naturen Børnemiljø/ Sammenhæng Vi har fokus på børnedemokrati, og børnene er med bestemmende i vores aktiviteter. Vi giver os tid til at være næreværende og svare på børnenes spørgsmål, og vi følger børnenes spor. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i det enkelte barn ved at gå foran, bagved og ved siden af (zonen for nærmeste udvikling) Vores legepladser er målrettet aldersgruppen, og der er muligheder for fordybelse og bevægelse, som børnene frit kan vælge mellem. Når vi benytter nærområdet, følger vi børnenes initiativer og turens karakter kan ændre sig.

7 Tiltag 0-3 årig: 1. Vi bruger legepladsen og går på tur 1. Vi bruger ofte dalen 2. Vi har skralde skåle, imens vi spiser 3. Vi voksne er gode rollemodeller fx smider ting i skraldespande, rydder op efter os 3-4 årig: 1. Vi går tur i naturen, dalen og nærmiljøet 1. Vi udforsker legepladsen, dyreliv og planteliv 2. Vi vil lave et projekt om genbrug m.m. 2. Vi vil lærer børnene at rydde madpapir og frugtaffald i skraldeskåle og skraldespand 3. Vi afholder skov ren dag 3. Vi italesætter, hvordan man skal færdes i naturen 4-6 årige 1. Vi går tur i nærmiljøet 1. Vi udforsker legpladsens og nærmiljøets dyre og planteliv 2. Vi vil lave et projekt om genbrug m.m. 2. Vi vil lærer børnene at rydde madpapir og frugtaffald i skraldeskåle og skraldespand 3. Vi afholder skov ren dag 3. Vi italesætter, hvordan man skal færdes i naturen Evaluering Vi evaluerer løbende på møder, gennem praksisfortællinger og logbøger. DCUM s redskaber ECCERS/FCCERS TOPI/MATRIX

8 Tema Sprog Læringsmål 1. Vi vil udvikle børnenes begrebsforståelse og ordforråd 2. Vi vil lære børnene om det nonverbale sprogs betydning 3. Vi vil lære børnene normerne for sproglig kommunikation Tegn på læring 0-3 årig 1. Børnene kan genkende sangene og synger med 1. Børnene bruger tegn, og gentager det, vi siger 2. Børnene bruger tegnene og mere og mere sprog 3. Børnene viser interesse for kommunikation 3-4 årig 1. Vi hører, børnene synge og lege med sproget 1. Børnene sætter flere og flere ord på det, de ser og oplever 2. Børnene bruger det, de lærer ved Start. 2. Børnene begynder at sætte ord på deres følelser 3. Vi ser/oplever færre konflikter 3. Børnene taler pænt til hinanden 4-6 årige 1. Børnene synger sange og får flere nuancer i sproget 1. Børnene kan være i dialog om noget i længere tid 2. Børnene viser glæde ved Trin for Trin 2. Børnene bliver bedre til at sætte ord på deres følelser 3. Vi ser, børnene løser flere konflikter selv 3. Børnene bruger sproget til at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde Børnemiljø/ Sammenhæng Vi har fokus på børnedemokrati, og børnene er medbestemmende i vores aktiviteter. Vi giver os tid til at være næreværende og svare på børnenes spørgsmål, og vi følger børnenes spor. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i det enkelte barn ved at gå foran, bagved og ved siden af (zonen for nærmeste udvikling) Vi har fokus på, barnet kan udtrykke egne følelser og behov og bruge sproget aktivt, enten verbalt eller nonverbalt, så barnet er i stand til at kommunikere med de andre børn

9 Tiltag Evaluering 0-3 årig 1. Vi synger 1. Vi sætter ord på det, vi ser og gør, vi understreger ordenes betydning med tegn (babytegn) 2. Tegn bruges til at understøtte sproget 3. Vi giver børnene opmærksomhed og sætter ord på det børnene viser eller udtrykker verbalt/nonverbalt (samtalens vekselvirkning) 3-4 årig 1. Vi synger og bruger ofte rim og remser 1. Vi sætter ord på det, vi ser og det, vi gør 2. Vi arbejder med Start 2. Vi sætter ord på det nonverbale sprog 3. Vi støtter børnene i at lytte, respektere andre og vente på tur 3. Vi skal være bevidste om det talte sprog i Trekløveren 4-6 årig 1. Vi synger og bruger ofte rim og remser 1. Vi samtaler om det, vi ser og oplever 2. Vi arbejder med Trin for Trin 2. Vi vil lærer børnene at forstå og give udtryk for det non verbale sprog 3. Vi støtter børnene i at lytte, respektere andre og vente på tur 3. Vi skal være bevidste om det talte sprog i Trekløveren Vi evaluerer løbende på møder, gennem praksisfortællinger og logbøger. DCUM s redskaber ECCERS/FCCERS TOPI/MATRIX

10 Tema Krop og bevægelse Læringsmål 1. Vi lærer børnene at blive selvhjulpne i garderoben 2. Vi udvikler finmotorikken 3. Vi vil øge børnenes grov motoriske kompetencer Tegn på læring 0-3 årige 1. Børnene viser interesse for at hjælpe til ved påklædning. 1. Børnene tager selv tøjet ned fra garderoben 2. Børnene lærer at mestre servicen 2. Børnene viser interesse samt koncentration ved at lege med puslespil, klodser m.m. 3. Børnene er aktive på legepladsen m.m. 3. Børnene kommer selv op og ned af deres Trip Trap stole 3-4 årig 1. Børnene viser interesse ved at hjælpe til ved påklædning, samt selv at øve sig ved både på og afklædning 1. Børnene tager selv tøjet ned fra garderoben, samt selv hænger tøjet på plads efter brug. 2. Børnene mestrer at skære med en kniv 2. Børnene mestrer at tegne, klippe, bygge, knappe eller lyne jakken med kun lidt hjælp 3. Børnene er fysisk aktive på legepladsen gennem løb, cykling osv. 3. Børnene er udholdende og kan klare ujævnt terræn 4-6 årige 1. Børnene kan selv klare sig i garderoben med ingen eller kun lidt hjælp 1. Børnene tager selv tøjet ned fra garderoben, samt selv hænger tøjet på plads efter brug. 2. Børnene kan skrive med en blyant 2. Børnene mestrer at tegne, klippe, bygge, knappe eller lyne jakken 3. Børnene er fysisk aktive på legepladsen gennem løb, cykling osv. 3. Børnene er udholdende og kan klare ujævnt terræn Børnemiljø/ Sammenhæng Vi har fokus på børnedemokrati, og børnene er med bestemmende i vores aktiviteter. Vi giver os tid til at være næreværende og svare på børnenes spørgsmål, og vi følger børnenes spor. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i det enkelte barn ved at gå foran, bagved og ved siden af (zonen for nærmeste udvikling) Vi har indrettet rum i alle tre huse, hvor der er mulighed for fysisk udfoldelse, både planlagte og selvvalgte aktiviteter. Fx kan der tilbydes børnemassage, hvor børnene giver hinanden massage, cykeldage og motorikforløb. Fokus for vores legepladser er at skabe spændende, sjove, attraktive og udfordrende miljøer, som opmuntrer til fysisk aktivitet.

11 Tiltag 0-3 årige 1. Vi motiverer og guider børnene ved påklædning 1. Vi giver børnene den nødvendige tid (situations bestemt) 2. Børnene får at lov at spise selv 2. Vi øver finmotorikken i kreative aktiviteter og konstruktionslege 3. Vi bruger ude terrænet 3. Vi øver os i tumlerummet 3-4 årig 1. Vi skaber en god og motiverende atmosfære i garderoben. 1. Vi giver den nødvendige tid 2. Børnene får at lov at bruge kniv til at skære med 2. Vi øver finmotorikken i kreative aktiviteter og konstruktionslege. Samt ved påklædning/udklædning 3. Vi tilbyder grov motoriske aktiviteter 3. Vi går ture i området 4-6 årig 1. Vi skaber en god og motiverende atmosfære i garderoben. 1. Vi giver den nødvendige tid 2. De lærer at mestre pincet grebet(blyant) 2. Vi øver finmotorikken i kreative aktiviteter og konstruktionslege. Samt ved påklædning/udklædning 3. Vi går ture i området 3. Vi bruger legepladsens udfordringer samt motorik i kælderen Evaluering Vi evaluerer løbende på møder, gennem praksisfortællinger og logbøger. DCUM s redskaber ECCERS/FCCERS TOPI/MATRIX

12 Tema Barnets alsidige og personlige udvikling Læringsmål 1. Styrke børnenes selvværd og selvtillid 2. Børnene er i trivsel 3. Børnene lærer at give udtryk for deres følelser Tegn på læring 0-3årig 1. Børnene virker tryg 1. Børnene er i balance 2. Børnene er glade for at komme og være i vuggestuen, og alle har relation til mindst en voksen 2. Børnene indgår i børnefællesskabet 3. Børnene begynder at prøve på at sætte ord på deres følelser 3-4 årige : 1. Børnene føler sig trygge 1. Børnene viser tillid og tør udforske institutionens muligheder 2. Børnene er glade for at komme i børnehaven og alle har relation til mindst en voksen 2. Børnene indgår i børnefællesskabet 3. Børnene begynder eller kan sætte ord på deres følelser 3. Børnene er glade for at komme i børnehaven, og alle har relation til mindst en voksen 4-6 årige: 1. Børnene føler sig trygge 1. Børnene viser tillid og tør udforske institutionens muligheder 2. Børnene er glade for at komme i børnehaven og alle har relation til mindst en voksen 2. Børnene indgår i børnefællesskabet 3. Børnene sætter ord på deres følelser 3. Børnene er glade for at komme i børnehaven og alle har relation til mindst en voksen Børnemiljø/ Sammenhæng Vi har fokus på børnedemokrati, og børnene er medbestemmende i vores aktiviteter. Vi giver os tid til at være næreværende og svare på børnenes spørgsmål, og vi følger børnenes spor. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i det enkelte barn ved at gå foran, bagved og ved siden af (zonen for nærmeste udvikling) Vi skaber mulighed for børnefælleskaber, hvor vi lægger vægt på gode relationer. Vi prioriterer, at der skabes mulighed for mindre grupper med en voksen, da det fremmer nærværet fra den voksne.

13 Tiltag 0-3årig 1. De voksne benævner børnenes handlinger og følelser 1. Børnene møder positiv bekræftelse 2. Børnene møder anerkendende voksne 2. Aktiviteter i mindre grupper 3. START 3. De voksne understøtter børnenes følelser ved at sætte ord på og give omsorg 3-4 årig 1. De voksne benævner børnenes handlinger og følelser 1. Vi ser og anerkender børnenes egne initiativer 2. Børnene møder anerkendende voksne 2. Aktiviteter i mindre grupper 3. START 3. De voksne understøtter børnenes følelser ved at sætte ord på og give omsorg Evaluering 4-6 årig 1. De voksne benævner børnenes handlinger og følelser 1. Vi ser og anerkender børnenes egne initiativer 2. Børnene møder anerkendende voksne 2. Aktiviteter i mindre grupper 3. Trin for trin 3. De voksne understøtter børnenes følelser ved at sætte ord på og give omsorg Vi evaluerer løbende på møder, gennem praksisfortællinger og logbøger. DCUM s redskaber ECCERS/FCCERS TOPI/MATRIX

14 Tema Sociale kompetencer Læringsmål 1. Børnene skal have mulighed for at udvikle venskaber og danne relationer 2. Børnene skal lære at være en del af en gruppe 3. Børnene skal lære at aflæse hinanden og udvikle forståelse for empati Tegn på læring Børnemiljø/ Sammenhæng 0-3 årig 1. Børnene leger ved siden af hinanden 1. Børnene virker nysgerrige på deres omgivelser 2. Børnene viser glæde og nysgerrighed 2. Børnene har ofte lyst til at deltage i gruppen 3. Børnene viser forståelse for den guidning personalet har anvist/ kopiering af personalet 3-4 årige 1. Børnene leger med hinanden 1. Der er gode lyde og børnene taler med hinanden under deres aktiviteter 2. Børnene er aktiv deltagende i gruppen 2. Børnene er lyttende og tager hensyn til hinanden 3. Børnene tager hensyn og har forståelse for hinanden 3. Vi ser børnene hjælpe hinanden 4-6 årig 1. Børnene leger med hinanden i længere tid 1. Der er gode lyde og børnene taler med hinanden under deres aktiviteter 2. Børnene er aktiv deltagende i gruppen 2. Børnene er lyttende og tager hensyn til hinanden 3. Børnene tager hensyn og har forståelse for hinanden 3. Børnene henter hjælp hos den voksne Vi har fokus på børnedemokrati, og børnene er med bestemmende i vores aktiviteter. Vi giver os tid til at være næreværende og svare på børnenes spørgsmål, og vi følger børnenes spor. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i det enkelte barn ved at gå foran, bagved og ved siden af (zonen for nærmeste udvikling) Gennem rammerne med TOPI/Matrix, trin for trin og start arbejder vi på, at børnene får de sociale kompetencer som muliggør vores mål med, at alle børn skal have en bedste ven og minimum en god relation til en voksen

15 Tiltag Evaluering 0-3 årige 1. Børnene lærer START og tegn 1. Børnene er trygge ved personalet 2. Planlagte pædagogiske aktiviteter 2. Samling 3. START 3. Tegn 3-4 årig 1. Vi opmuntrer børnene til at lege med hinanden 1. Der er plads og tid til fri leg og fordybelse 2. Planlagte pædagogiske aktiviteter 2. Samling 3. START 3. De voksne viser børnene, hvordan de kan vise omsorg og hjælpe hinanden 4-6 årig 1. Planlagte pædagogiske aktiviteter 1. Der er plads og tid til fri leg og fordybelse 2. Planlagte pædagogiske aktiviteter 2. Samling 3. Trin for trin 3. Voksen rollemodel Vi evaluerer løbende på møder, gennem praksisfortællinger og logbøger. DCUM s redskaber ECCERS/FCCERS TOPI/MATRIX

16 Tema Kulturelle udtryksformer Læringsmål 1. Børnene skal have mulighed for at opleve og udtrykke sig 2. Børnene skal opleve traditioner 3. Børnene har adgang til materialer, redskaber og Ipad, Tegn på læring 0-3 årig 1. Børnene klæder sig ud 1. Børnene viser sig frem for hinanden 2. Børnene deltager aktivt i forberedelserne til vores forskellige traditioner gennem året 2. Børnene synger, lytter og leger med på de respektive sange/lege 3. Børnene bruger Ipads aktivt 3. Børnene udviser glæde for at deltage i aktiviteterne Børnemiljø/ Sammenhæng 3-4 Årig 1. Børnene leger rollelege, sanglege og leger udklædningslege 1. Børn optræder for hinanden 2. Børnene deltager aktivt i forberedelserne til vores forskellige traditioner gennem året 2. Børnene synger, lytter og leger med på de respektive sange/lege 3. Børnene bruger Ipads aktivt 3. Børnene bruger aktivt Tegne male værkstedet 4-6 årig 1. Børnene har gang i rollelege, sanglege og udklædningslege 1. Børnene optræder for hinanden 2. Børnene deltager aktivt i forberedelserne til vores forskellige traditioner gennem året 2. Børnene synger, lytter og leger med på de respektive sange/lege 3. Børnene bruger Ipads aktivt 3. Børnene bruger aktivt Tegne male værkstedet Vi har fokus på børnedemokrati, og børnene er med bestemmende i vores aktiviteter. Vi giver os tid til at være næreværende og svare på børnenes spørgsmål, og vi følger børnenes spor. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i det enkelte barn ved at gå foran, bagved og ved siden af (zonen for nærmeste udvikling) Vi lader børnene bruge og udvikle deres sanser, så de får mulighed for at omsætte dem på en kreativ og positiv måde i hverdagen. Vi arbejder ud fra, at børnene er de kommende kulturbærer, lærer børnene at kunne se og opleve det viste, da det dermed kan være medvirkende til, at børnene får en form for oplevelse og læring.

17 Tiltag 0-3 årig 1. Vi har udklædningstøj 1. Vi har diverse materialer 2. Vi fejrer danske traditioner og højtider, og viser interesse for andre traditioner, højtider og kulturer. 2. Vi synger og laver sanglege sammen med børnene 3. Vi har Ipads 3. Materialer er tilgængelige i voksenstyrede aktiviteter 3-4 årig 1. Vi har udklædningstøj 1. Vi har diverse materialer 2. Vi fejrer danske traditioner og højtider, og viser interesse for andre traditioner, højtider og kulturer. 2. Vi synger og laver sanglege sammen med børnene 3. Vi har Ipads 3. Materialer er tilgængelige 4-6 årig 1. Vi har udklædningstøj 1. Vi har diverse materialer 2. Vi fejrer danske traditioner og højtider, og viser interesse for andre traditioner, højtider og kulturer. 2. Vi synger og laver sanglege sammen med børnene 3. Vi har Ipads 3. Materialer er let tilgængelige Evaluering Vi evaluerer løbende på møder, gennem praksisfortællinger og logbøger. DCUM s redskaber ECCERS/FCCERS TOPI/MATRIX

18 Tema Børn med særlige behov Læringsmål 1. Vi inkluderer børnene i fællesskabet 2. Vi tilrettelægger en særlig pædagogisk indsats over for børn med sproglige vanskeligheder 3. Vi giver børnene en god børnehave/vuggestuedag Tegn på læring Barnet kan indgå i større relationer Barnet kan forblive i den gode legerelation Barnets sprog udvikles Barnet vil gerne bruge sproget i forskellige sammenhænge Færre konflikter Glæde ved barnet Børnemiljø/ Sammenhæng Barnet udvikler sig Det vigtigste er, at barnet trives med den sociale rolle, det har, og her kunne folde sig ud, blive set af de andre, være med, få en social identitet, som barnet har det godt med. Barnet er noget, har en rolle, en betydning og en værdi. Har man værdi for de andre, får man det også for sig selv. Tiltag Vi skaber mulighed for små grupper i løbet af dagen Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer Vi skaber struktur og forudsigelighed Vi har sproggrupper Vi skaber plads til det lille fællesskab Vi inddrager forældrene Evaluering Vi evaluerer løbende på møder, gennem praksisfortællinger og logbøger. Fokusmøde ECCERS/FCCERS TOPI/MATRIX

19 Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Tegn på læring jf. ECERS - principper læring demokrati relation inklusion Fokus på overgange fra et tilbud til et andet fra barnet er 0 år til det er 6 år og skal i skole/sfo Vi vil gennem det pædagogiske arbejde i projektet/vores fokus på overgange give mulighed for, at børn og forældre oplever tydelig sammenhæng, så børnene får den bedste start og støtte det nye sted Overleveringsskemaerne bruges som dialog redskab ved overleveringssamtalen. Forældrene oplever sammenhæng i overgangene Børnene trives i den nye kontekst og oplever sammenhæng Overleveringsskemaerne bruges som dialog redskab ved overleveringssamtalen. Forældrene oplever sammenhæng i overgangene. Børnene trives i den nye kontekst og oplever sammenhæng Tiltag jf. ECERSprincipper læring demokrati relation inklusion 3-6 Overleveringsskemaer laves i fællesskab med forældrene i forældresamtalen der ligger ca. ½ år før overgangssamtalen. Overgangsskema/beskrivelserne af de lokale tiltag i overgangen fra dagplejen/vuggestuen til børnehaven og fra børnehaven til skole og sfo. Vi planlægger bevidst modtagelsen af børnene ud fra vores faglige viden, som vi har fået gennem overleveringsskemaerne, overleveringssamtalerne, besøg osv. 0-3 Overleveringsskemaer der laves i fællesskab med forældrene i samtalen, der ligger ca. ½ år før overgangen Overgangsskema/beskrivelserne af de lokale tiltag i overgangen fra sundhedsplejen til vuggestuen og fra vuggestuen til børnehaven Vi planlægger bevidst modtagelsen af børnene ud fra den faglige viden, som vi har fået gennem overleveringsskemaerne, overleveringssamtalerne, besøg osv. Evaluering Vi evaluerer i vores sundhedsfremmegrupper Vi evaluerer med samarbejdspartnerne i overgangene sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuer, børnehaver, skole og sfo. Vi evaluerer på ledelsesplan i ledelsesteamet Vi evaluerer i TOPI