Vejledning til grundfaget teknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til grundfaget teknologi"

Transkript

1 Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 22. Vejledning til grundfaget teknologi Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i grundfagene, findes i uddannelsesloven og de tilhørende bekendtgørelser, herunder fagbilag. Denne vejledning beskriver rammer for og anvisninger på, hvorledes de bindende bestemmelser kan opfyldes. Eksempler og forslag i vejledningen er tænkt som inspiration for underviseren og er således ikke udtømmende. For yderligere inspiration kan henvises til som rummer mulighed for at downloade inspirationsmateriale og for at uploade eget materiale. På eudtube.dk s forside er desuden link til fagsiden for teknologi, der blandt andet indeholder faglig inspiration, fagbilag og kontaktoplysninger. Vejledningen skal udfolde og præcisere fagets rolle i erhvervsuddannelserne, herunder bidrage til - at synliggøre den faglige progression mellem niveauerne, - at bringe faget i samspil med de øvrige elementer i den valgte uddannelse, - at tydeliggøre fagets rolle i forhold til uddannelsernes kompetencemål, samt - at bidrage til praksisnære prøveformer. Fagets mål er beskrevet som kompetencemål. Kompetence forstås her, som den evne en elev har til, på baggrund af faglig indsigt, at handle hensigtsmæssigt i en given situation. Derved bliver det elevernes handlinger, der afdækker i hvilken grad, eleverne besidder de enkelte kompetencer, og dermed også elevernes handlinger, som giver grundlag for bedømmelse af eleverne. Tilrettelæggelsen af undervisningen og valg af indhold skal tilgodese elevernes forudsætninger og valg af uddannelse. Fagets udmøntning kan variere fra elev til elev såvel som fra skole til skole. Skolen beskriver i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i den enkelte uddannelse. 1

2 Fagets formål og relevans for EUD Af fagbilaget fremgår at faget skal eskæftige sig med udvikling og fremstilling af produkter, materielle som immaterielle, og forudsætningerne herfor, og skal omfatte samspillet mellem teknik, viden og produkt og kombinerer teknisk og naturvidenskabelig viden med praktisk arbejde i værksteder og praktikvirksomheder. Faget bygger på elevernes arbejde med faglige projekter med en naturvidenskabelig, kreativ og innovativ dimension, og skal styrke både elevernes faglige og almene kompetencer. Det er i samspillet mellem eleverne og en branches teknologi, at faget udfolder sig. Eleverne skal opnå erfaringer med, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger på baggrund af et praktisk, teknologisk og naturvidenskabeligt grundlag. Udgangspunktet for arbejdet med faget er oplevede problemstillinger fra elevernes uddannelse/branche eller fra deres nære miljø, - problemstillinger som eleverne opfatter som relevante og væsentlige. Faget skal være tæt koblet til uddannelsernes praksis, så eleverne oplever, at faget kan bidrage til udvikling af en branche, hvad enten det eksempelvis drejer sig om produktionsprocesser eller problematikker omkring sundhedsforhold. Eleverne skal lære at arbejde med kreative og innovative processer i et samspil med relevante teknologier. Samtidig skal de lære at forholde sig reflekterende overfor de anvendte teknologier i forhold til samfundsmæssige problemstillinger af for eksempel økonomisk, miljømæssig eller sundhedsmæssig karakter. Derved skal faget bidrage til elevernes forståelse af teknologiens betydning for udvikling og påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. Eleverne skal opleve, at faget har betydning for samfundets udvikling, og blive i stand til at vurdere teknologien i forhold til den rolle, som den spiller i vekselvirkningen mellem erhverv og samfund. Teknologifagets naturvidenskabelige grundlag betyder, at eleverne i arbejdet med faget skal anvende naturvidenskabelig viden i forbindelse med produktudvikling og som element i evaluering af produktet. Naturvidenskaben skal være en forklaringsramme, som kvalificerer elevernes arbejde, og som giver eleverne basal viden omkring teknologiske og naturvidenskabelige elementer. Det naturvidenskabelige indhold skal underbygge elevernes forståelse af, at teknologi, teknik, og sundhed bygger på et fysisk, kemisk, biologisk og matematiske grundlag. Ved fremstillingen af et produkt, kan elevernes produkt være materielt som immaterielt. Et immaterielt produkt kan være udviklingen af en proces, eksempelvis optimering af en galvaniseringsproces til et konkret formål, eller et forsøg, der er systematisk gennemført i værksted eller laboratorium og herefter vurderet og dokumenteret. Eleverne skal igennem fagets niveauer lære at anvende arbejdsmetoder, der gør dem i stand til at arbejde med et sammenhængende produktudviklingsforløb fra ide til produkt. For C-niveauet gælder det særlige, at arbejdet med faget skal sikre, at eleverne opnår studiekompetence. Det skal ske gennem arbejdet med kernestoffet og supplerende stof, samt gennem de arbejdsmetoder og arbejdsformer der vælges. Innovation er afgørende for danske virksomheders vækst og udvikling og dermed også for danskernes velstand og velfærd. Kreativitet og innovation er derfor også vigtigt for de fleste erhvervsuddanner. Udover at være dygtige faguddannede, skal de uddannede også besidde innovative kompetencer, som overordnet set skal bidrage til samfundets fortsatte (teknologi)udvikling. Teknologi opfattes i denne sammenhæng bredt, - som det middel der anvendes til at skabe og udvikle livsbetingelser, såvel materielle som immaterielle. 2

3 I forhold til undervisningsfaget teknologi handler det derfor ikke kun om fremstilling af nye produkter, men om at kunne identificere de forhold, som spiller ind på produktudviklingen og de konsekvenser, det måtte få. Dermed kommer faget til at handle om en proces, der går fra at kunne identificere et behov for udvikling til at kunne vurdere et produkts endelige udformning, anvendelse og betydning for erhverv og samfund. Hvor kan faget anvendes? Teknologifaget kan indgå i erhvervsuddannelserne på forskellige måder. Faget er et grundfag, der er meritgivende i forhold til teknologifaget på htx og kan dermed bidrage til elevernes studiekompetence. De forskellige måder faget kan indgå i erhvervsuddannelserne på er: 1. Som tolkning af kompetencemål i grundforløbet Det er skolernes opgave at tolke de beskrevne kompetencemål for uddannelsernes grundforløb og omsætte dem til konkret undervisning. I dette arbejde kan der være mulighed for at indarbejde teknologifaget, eller elementer heraf, som indhold i undervisningen. 2. Som valgfri undervisning i grundforløbet I den valgfrie del af grundforløbene er der mulighed for at tilbyde eleverne undervisning i teknologifaget. Faget kan her supplere de øvrige faglige kompetencer, som eleverne tilegner sig og herunder bidrage til faglig fordybelse. Faget egner sig til samarbejde på tværs af de faglige områder, idet det bygger på både faglige og almene kompetencer. Endvidere kan faget være udfordrende for stærke elever, som eventuelt har et videreuddannelsesperspektiv. På tværs af uddannelsesområder eksempelvis det merkantile og det tekniske - kan faget med sit fokus på en komplet produktudviklingsproces være et bindeled. De merkantile uddannelser kan typisk ikke tilbyde værkstedsfaciliteter til fremstillingsprocessen, men har deres styrke i fagets øvrige faser. Forløb der kombinerer det merkantile og det tekniske område, kan give eleverne en god helhedsforståelse for et innovativt forløbs forskellige problemstillinger i de forskellige faser. 3. Som valgfag i hovedforløb I erhvervsuddannelsernes hovedforløb kan teknologifaget tilbydes som en del af de valgfagstilbud, som skolen skal give eleverne. Der vil også her være mulighed for at kombinere faget med obligatoriske fag i en uddannelse, så det kreative og innovative indhold styrkes. 4. Som obligatorisk fag i uddannelserne De obligatoriske fag i erhvervsuddannelserne fastsættes af de faglige udvalg for uddannelserne. Kun hvis et fagligt udvalg har valgt faget, er teknologifaget en obligatorisk del af uddannelsens indhold. Mål Målene for faget er opbygget ud fra de samme målområder, som går igen på alle niveauer. I målene er der en indbygget progression, så der igennem niveauerne stilles større og højere krav til elevernes evne til at udføre de forskellige arbejdsfaser i faget. Progressionen bliver dermed til et spørgsmål om, hvorvidt eleverne arbejder mere systematisk, med et større overblik, større selvstændighed og forøget evne til at begrunde det, de foretager sig i arbejdet med faget. De enkelte målområder og progressionen heri omtales nærmere nedenfor. Naturvidenskabelig viden i forbindelse med produktudvikling Eleverne skal anvende den naturvidenskabelige viden, de har på det pågældende tidspunkt, hvor de arbejder med faget. De skal forklare fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, love og principper i forbindelse med produktudviklingen og fremstillingsprocessen, eksempelvis i forbindelse med materialevalg. 3

4 På F og E-niveau er det tilstrækkeligt, at eleverne viser, hvordan de anvender naturvidenskabelig viden på deres produkt i vurderingsfasen, hvorimod eleverne på D- og C-niveau skal anvende naturvidenskabelig viden undervejs i udviklingsfasen. På C-niveau skal eleverne arbejde med et mere dybdegående kendskab til teorien bag den naturvidenskabelige viden, der er nødvendig i udviklingen af produktet. Nedenfor gives eksempler på anvendt naturvidenskabelig viden på de forskellige niveauer. F-niveau - Rumfangsberegninger eksempelvis til bestemmelse af prisen på produktet. - Hvor meget et produkt vejer og fylder i forbindelse med transport og opbevaring. E-niveau - Beregninger på elektroniske apparater og maskiner. Eksempelvis hvor stort energiforbruget og flowet er på en elevfremstillet pumpe. - Hvor stor luftskiftet er i det fremstillede ventilationsanlæg. - Momentberegninger til at bestemme hvor stor en masse en gaffeltruck kan løfte. D-niveau - Materiale- og råvareundersøgelser i forbindelse med produktudvikling, eksempelvis ledningsevne, korrosionsegenskaber, styrke, indhold af næringsstoffer, vandsugende egenskaber. - Arbejdsstillinger i forhold til bevægeapparatet og den indflydelse dette må have på designet af produktet. C-niveau - Kostsammensætningens betydning på det glykæmiske index (blodsukkerstigning efter fødevareindtagelse). - Sammenhæng mellem luft-brændstofforhold, tændingstidspunkt, oktantal og emission. - Valg af træsorter til udendørs vinduer og valg af overfladebehandling i forhold til vejrliget i Danmark. Produktudvikling med fokus på systematisk ideudvikling På F-niveau skal eleverne formulere et problem, som tager udgangspunkt i egne oplevelser fra branchen eller i elevernes nære omgivelser. Ud fra enkle udviklingsmetoder, eksempelvis brainstorm og mindmap, finder eleverne flere løsninger på problemet og afgrænser herefter til en overordnet løsning. Endvidere skal eleverne på E-niveau formulere klare produktkrav til løsningen. På begge niveauer gør eleverne sig overvejelser om udformningen. Til sidst fremstilles, afprøves og vurderes produktet (se fig. 1). Figur 1 illustrerer, at et produktudviklingsforløb er en cirkulær proces, hvor eleverne skal arbejde sig igennem faserne trin for trin, men hvor de også vil opleve, at det kan være nødvendigt at gå et eller flere trin tilbage i cirklen for at revurdere de foreløbige valg. Eleverne kan dog ikke springe et trin over og gå fra f.eks. fase 2 til fase 4. 4

5 På D- og C-niveau skal eleverne kende og anvende alle produktudviklingens faser (se fig. 2). Eleverne skal afgrænse og udvælge de enkelte faser og forstå betydningen af at systematisere produktudviklingen for det valgte produkt. Eleverne skal samtidig lære at forstå, hvordan produktudvikling er en kreativ proces, som både skal underkastes en systematik, og som samtidigt har nødvendige uforudsigelige elementer i sig. Målet med denne proces skal være tydelig og formuleret fra lærerens side. Eleverne skal på C-niveauet være i stand til at kende og gennemføre alle produktudviklingens faser og samtidig foretage bevidste valg i alle faser. Denne evne skal eleverne erhverve sig gradvist gennem niveauerne. På F-niveauet vil eleverne typisk blot arbejde med faserne men er ikke nødvendigvis bevidste om processen og den systematik, der indgår på de højere niveauer. Figur 2 illustrerer, at der på D- og C- niveau skal arbejdes med behovsundersøgelser som en ekstra fase. Hertil kommer, at eleverne skal arbejde med systematiske idéudviklingsmetoder som for eksempel mindmap, cirkelmetoder og associationsteknikker. Eksempelvis skal de konkretisere idéudviklingen ved hjælp af skitser. Eleverne skal gennemføre idéudviklingen, så de optimalt set afsøger et bredt spektrum af mulige løsningsruter. På C-niveau er formålet med idéudviklingen også at afvise de elementer, som ikke er gunstige for det at afhjælpe et givet problem eller tilfredsstille et bestemt behov. På alle niveauer skal elevernes have fokus på dokumentationen af idéudvikling, herunder tegninger, skitser, mindmaps og lignende. Bearbejdnings- og fremstillingsprocesser Eleverne skal på F-niveau kunne anvende relevante bearbejdnings- og fremstillingsprocesser(f.eks. svejsning, lodning, limning, støbning, kogning, gæring og elektrolyse), mens de på E- niveau tillige skal kunne beskrive de anvendte processer. I laboratoriet anvendes forskellige metoder ved de naturvidenskabelige forsøg, f.eks. mikroskopering, ph-måling, titrering samt måling af hastigheder og spænding. På D-niveau stilles der krav til, at eleverne kan vælge mellem forskellige processer og metoder og begrunde dette valg. Til sidst skal eleverne på C-niveau ydermere kunne sammenligne deres egne produkter med en virkelighedsnær og professionel produktion, og være i stand til at foreslå en produktionsform, som vil være egnet til at producere deres eget produkt (f.eks. anvendelse af CNC-maskiner og svejserobotter, stukning og dampbøjning, pulver- og vådlakering, dekantering, filtrering og frysetørring). 5

6 Fremstillingen af produktet skal udføres med omhu og præcision, og kan derved bidrage til faglig stolthed. Eleverne skal lære at være kritiske overfor det fremstillede produkt. Enhver fremstilling i et værksted skal afsluttes med, at eleverne bedømmer deres håndværksmæssige præstation. På E, D, og C-niveau skal eleverne efter fremstilling af produktet vurdere, om det lever op til de krav, der er stillet. Miljømæssige problemstillinger Eleverne skal vise en overordnet forståelse for, hvilke miljømæssige problemer der opstår, når man fremstiller og anvender deres produkt. På F-niveau er det primært produktionsfasen der er fokus på. I denne fase kan overvejelser omkring energiforbrug, materialespild, udledning/emission af forurenende stoffer samt arbejdsmiljø indgå. På E-niveau skal eleverne desuden kunne vurdere brugen af produktet. Der kan f.eks. beregnes på energiforbruget, eller om der skal anvendes andre materialer i brugsfasen. På D niveau skal eleverne ydermere fokusere på de anvendte materialer, herunder forsyningshorisont og eventuelle miljømæssige aktuelle problemstillinger ved materialer (f.eks. at kompositter er umulige at genanvende, og at visse plasttyper indeholder sundhedsskadelige blødgørere). Eleverne på et C-niveau skal kunne vurdere miljøeffekterne. Ved de væsentligste miljøeffekter forstås drivhuseffekt, ozonnedbrydning, forsuring og næringssaltbelastning. Materialer Eleverne skal arbejde med udvalgte materialer/råvarer. På F-niveauet arbejder eleverne med produktion, funktion og pris, på E-niveauet inddrages design. På D-niveauet inddrages målgruppebetragtninger, og på C-niveauet tager man mere overordnede samfundsmæssige problemstillinger med i overvejelserne om materialevalg. Materialerne kan eksempelvis være træ, metaller og legeringer, polymerer, kompositter, tekstiler, råvarer til fødevareindustrien og byggematerialer. Egenskaberne kan være fysiske, kemiske, funktionelle eller subjektive. Fysiske egenskaber er eksempelvis densitet, trækstyrke, hårdhed, elektrisk og termisk varmeledning. Kemiske egenskaber er, hvordan materialerne opfører sig i forskellige omgivelser. Funktionelle egenskaber er den praktiske anvendelighed og subjektive egenskaber er for eksempel udseende og smag. En del af materialekendskabet kan opbygges gennem brug af branchekataloger. Eleverne skal ende med at kunne vurdere egenskaber og egnethed i forhold til produktion, funktion, pris, design, målgruppe og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. De overordnede samfundsmæssige problemstillinger er f.eks. klima, sundhed, politiske beslutninger, energiforbrug, fairtrade, børnearbejde og lignende. 6

7 Progression i fagets målområder skematisk oversigt Af skemaet fremgår i stikord progressionen mellem de forskellige niveauer. Skemaet skal læses sådan, at beskrivelsen på et niveau forudsætter det beskrevne på det/de foran liggende niveauer. Det er med andre ord tilvæksten, der er anført. Målområder Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Naturvidenskabelig viden i forbindelse med produktudvikling Anvendelse af naturvidenskabelig viden på produktet i vurderingsfasen. Anvendelse af naturvidenskabelig viden på produktet i vurderingsfasen. Anvendelse af naturvidenskabelig viden undervejs i udviklingsfasen. Mere dybdegående kendskab til teorien i forbindelse med udviklingen af produktet. Produktudvikling med fokus på systematisk ideudvikling Formulere et problem. Anvende enkle udviklingsmetoder. Arbejde med flere løsninger på problemet. Afgrænsning til en overordnet løsning. Klare produktkrav til løsningen. Alle produktudviklingens faser inddrages. Forståelse af betydningen af at systematisere produktudviklingen. Produktudvikling som en kreativ proces. Kende og gennemføre alle produktudviklingens faser Foretage bevidste valg i alle faser. Bearbejdningsog fremstillingsprocesser Miljømæssige problemstillinger Anvende relevante bearbejdnings- og fremstillingsprocesser. Fokus på produktionsfasen. Beskrive de anvendte processer. Vurdere brugen af produktet. Vælge mellem forskellige processer og metoder og begrunde dette valg. Fokusere på anvendte materialer - forsyningshorisont og miljømæssige problemstillinger. Sammenligne produktet med en virkelighedsnær og professionel produktion. Foreslå en produktionsform, som vil være egnet til produktion af produktet. Vurdering af miljøeffekterne - drivhuseffekt, ozonnedbrydning, forsuring og næringssaltbelastning. Materialer Produktion, funktion og pris. Design inddrages. Målgruppebetragtninger inddrages. Overordnede samfundsmæssige problemstillinger i forhold til materialevalg. Indhold Faget teknologi lægger op til et samspil mellem faglige og almene kompetencer. Der arbejdes i en proces, hvor der fremstilles et produkt, og hvori der indgår viden om materialer, maskiner og fremstillingsprocesser. Elementer fra fagområder som design, fysik, kemi, matematik, it og biologi indgår typisk også. Udgangspunktet for undervisningen er på alle niveauer produktudviklingsprocessen. Gennem niveauerne øges elevernes evne til at arbejde systematisk gradvist. Fagligheden indeholdes i processen både hvad angår tværfaglige emner og den teori, der knytter sig til produktudviklingsprocessen. Det kernestof, der er beskrevet på C-niveauet, inddrages på F-, E- og D-niveau i relevante sammenhænge. 7

8 Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges, så produktudviklingen er omdrejningspunktet. Der arbejdes med projekter, der enten tager udgangspunkt i den branche, som eleverne kender eller i elevernes nære omgivelser. Projekterne udformes, så der lægges op til anvendelse af flere af elevernes fagområder, hvorfor et tæt samarbejde mellem underviserne normalt vil være nødvendigt. Eleverne arbejder projektorganiseret i hele forløbet, og gennem niveauerne forventes det, at eleverne lærer at arbejde mere og mere selvstændig og systematisk. I undervisningen indgår læreroplæg, der har til hensigt at hjælpe eleverne til en mere systematisk arbejdsproces. Eleverne skal støttes i at underbygge deres valg og begrundelser teoretisk, eksempelvis i forbindelse med anvendelse af naturvidenskabelig viden. Eksperimentelt arbejde inddrages, hvor det kan medvirke til en faglig fordybelse. Undervisningen kan med fordel tilrettelægges, så der arbejdes i blokke på 4 lektioner. Faget skal have en tydelig praktisk profil således, at omkring halvdelen af undervisningen foregår i værksteder eller laboratorier. Den vejledende varighed på 2 uger for et niveau gør, at det normalt vil være en fordel at arbejde med kun ét projektforløb. Tidshorisonten gør også, at elevernes projekter skal have tydelige rammer for brug af værksteder, materialer og økonomi. På F- og E-niveauet følges processen tæt af underviserne og undervejs skabes rum til elevernes refleksion over den udarbejdede dokumentation. Dokumentationen bidrager til den løbende bedømmelse af elevernes præstation og standpunkt. På D- og C-niveauet afsættes sidst i forløbet tid til udfærdigelse af dokumentationen til en eventuel prøve. Projektorganiserede forløb Undervisningen i faget tilrettelægges primært som projektforløb. Eleverne skal lære, at et projekt tager udgangspunkt i et problem, og de skal i den forbindelse lære at anvende forskellige værktøjer til at identificere et problem eksempelvis brainstorming, mindmap eller begrebskort. Eleverne skal belyse deres problemstilling ved indsamling og udvælgelse af information og lære betydningen og nødvendigheden af, at en problemstilling dokumenteres, og at den derved adskiller sig fra en påstand. I et projektforløb er det vigtigt, at eleverne lærer at planlægge forløbet. En tidsplan som løbende ajourføres, er et vigtigt redskab. Eleverne skal lære, at en tidsplan ikke er statisk, og at en tidsplan er et værktøj, der giver et godt overblik over projektets tidsforbrug. Organisering af eleverne i grupper vil ofte være en fordel, og særligt på D og C-niveau skal eleverne være bevidste omkring de mange forhold, der spiller ind på gruppearbejdets succes. Eleverne skal lære om forskellige former for gruppearbejde, hvordan grupper sammensættes og om roller og kommunikation i grupper. Under hele forløbet skal eleverne trænes i at arbejde mere og mere selvstændigt og i at anvende de ressourcer, der er til stede i gruppen og hos læreren. Læreren fungerer i projektarbejdet som igangsætter og vejleder. 8

9 Samarbejde med virksomheder Da erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, er der en oplagt mulighed for at inddrage elevernes praktikvirksomheder i undervisningen i faget. Dette forudsætter dog, at elevernes praktikvirksomhed giver eleverne rum til og understøtter det innovative arbejde i praktikoplæringen. Hermed får virksomheden mulighed for måske at få løst nogle af de daglige problemstillinger, som findes i virksomheden. I det omfang det er muligt at lade eleverne arbejde med autentiske problemstillinger fra virksomheden, kan eleverne arbejde med problemstillingen i skoleundervisningen og i et løbende samspil mellem skole og virksomhed søge at få løst denne. Dokumentation. Eleverne skal løbende udarbejde dokumentation for sit arbejde med faget. Udarbejdelsen af dokumentationen har til formål, dels at understøtte arbejdsprocessen og dels at give eleverne mulighed for at forholde sig til deres læring. Elevernes dokumentation vil være præget af den undervisning, der tilrettelægges og de rammer, der sættes for arbejdet. Det er vigtigt at tilgodese forskelle i læringsstile, emnevalg, fagligt standpunkt og at give eleverne mulighed for at bruge andre dokumentationsformer end skriftlige. Dokumentationen skal være med til at understøtte arbejdsprocessen og give eleverne erfaring med forskellige dokumentationstyper. På F-niveauet underbygges ideudviklingen med skitser og den valgte løsning dokumenteres med styklister, tegninger, skitser og lignende. Dokumentationen har form af en mere eller mindre systematisk portfolio. Gennem forløbet skal elevernes bevidsthed om dokumentationens funktion i processen øges. På E-niveau samles dokumentationen i en arbejdsportfolio, der dokumenterer processen. Eleverne skal lære at det at kunne dokumentere, er en løbende proces. En arbejdsportfolio består af de dokumenter, der udarbejdes undervejs i projektet, f.eks. mindmaps, billeder, videoklip, skitser af løsningsforlag, materialespecifikationer og forsøgsresultater. Hver elev skal have sin arbejdsportfolio, men kan dele dokumenter med andre elever. På D og C-niveau skal eleverne udarbejde en rapport over projektforløbet. Rapporten behøver ikke være en traditionel naturvidenskabelig opbygget rapport, men kan eksempelvis have form som en portfolio. Vælges portfoliometoden som dokumentationsform, er det vigtigt at skelne mellem en arbejdsog en præsentationsportfolio. I en arbejdsportfolio kan alle væsentlige overvejelser og valg dokumenteres. Arbejdsportfolioen danner udgangspunkt for en præsentationsportfolio, som er en selvstændig udvælgelse og viderebearbejdning af dokumenterne fra arbejdsportfolioen, og kan gøre det ud for den rapport, som en elev skal bruge ved en eventuel prøve i faget. Den individuelle bearbejdning gør det muligt at give en individuel bedømmelse af eleverne. Omfanget af dokumentationen kan variere afhængig af elevernes forudsætninger, dokumentationens form og emnets karakter. Derfor kan der ikke fastsættes bestemte tidsmæssige krav til elevernes arbejde med dokumentation, men hovedformålet med dokumentationen vil til enhver tid være at understøtte arbejds- og læreprocessen og at styrke elevernes refleksion over og forståelse af processen. På D- og C-niveau er dokumentationen tillige en væsentlig del af prøven. Indholdet i rapporten/præsentationsportfolioen skal omhandle de væsentligste områder i produktudviklingsprocessen. Det drejer sig om følgende: - dokumentation af problemstillinger, 9

10 - en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg, - specificerede krav til produktet, - anvendelse af naturvidenskabelig viden, - inddragelse af miljøaspekter og - en vurdering af arbejdsprocessen. Den konkrete udformning af dokumentationen vil være afhængig af form og forløbet og kan derfor have forskellige strukturer og udtryk. Bedømmelse Den løbende bedømmelse i faget har til formål at vejlede eleverne omkring standpunkt og udbytte af undervisningen. Dette vil typisk foregå i forbindelse med den daglige undervisning af eleverne. Det er vigtigt, at eleverne bliver vejledt omkring deres læring, så de hele tiden øger deres udbytte af undervisningen. Den afsluttende bedømmelse skal vise elevernes aktuelle standpunkt i faget. Det er vigtigt, at al bedømmelse bliver systematiseret, så bedømmelseskriterierne er tydelige for eleverne. Det giver dem mulighed for at vurdere deres kunnen i forhold til de krav, der stilles til dem. En tydeliggørelse af bedømmelseskriterierne, eksempelvis i forbindelse med elevernes projekter, vil være oplagt. En tydeliggørelse der viser dem, hvad der forventes, at de skal kunne præstere hvordan de skal arbejde med projekterne, og hvad de skal have ud af dem. Det drejer sig primært om at eleverne skal bedømmes på deres proces, herunder planlægning af tid, skitsering af løsninger/idéudvikling og naturvidenskabelige overvejelser/beregninger. I bedømmelsen af produktet indgår kriterier som produktets idé, originalitet og kvalitet samt omhu og professionalisme ved fremstilling. Endelig skal eleverne bedømmes på, om valget af dokumentationen er dækkende og relevant for processen. Ved afslutningen af undervisningen skal der gives en standpunktsbedømmelse af eleverne. En sådan karakter skal være afgivet før, eleverne skal deltage i en eventuel prøve. En standpunktskarakter er et udtryk for en elevs aktuelle kunnen på det tidspunkt, karakteren gives, og det betyder, at en standpunktskarakter ikke må gives på et historisk grundlag eksempelvis på grundlag af præstationer i begyndelsen af undervisningsforløbet. Prøve I faget gennemføres der kun prøve på D- og C-niveau. Skolerne skal fastsætte regler om prøver, herunder regler om planlægning og fastsættelse af et eksamensreglement. Her konkretiseres skolernes lokale bestemmelser omkring gennemførelsen af prøve i faget. Der er udelukkende mulighed for at gennemføre individuel prøve. Formålet med prøven er, at den enkelte elev får mulighed for at dokumentere sin faglige kompetence og blive bedømt på, i hvilken grad han/hun opfylder målene for faget. Eleverne bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevernes præstation. Elevernes produkt og dokumentation for projektarbejdet indgår i bedømmelsesgrundlaget. For begge niveauer gælder, at der gennemføres en mundtlig prøve på baggrund af elevernes udarbejdede projekt. Der er fastsat 30 minutter til prøven. 10

11 Tilrettelæggelse af prøve At prøven er individuel, betyder ikke, at eleverne ikke kan arbejde sammen i grupper i hele forløbet omkring produktudviklingsprocessen. Den enkelte elev skal blot være ansvarlig overfor sit eget produkt og sin egen dokumentation. Eleverne skal til prøven præsentere sit produkt og redegøre for fremstillingsprocessen og de overvejelser, der ligger bag denne. Under præsentationen skal eleverne evaluere sit projektforløb og omtale de forskellige problemer, der har været i de forskellige faser, og hvordan de er forsøgt løst. Det er vigtigt, at prøven fokuserer både på produktet og på udviklingsprocessen, og at produktet får stor fokus ved prøven. Prøven kan ikke alene omfatte en dokumentation, men dokumentationen skal vise i hvilken grad, eleverne har arbejdet systematisk med produktudviklingsprocessen. Eksaminator stiller uddybende spørgsmål, som kan tage udgangspunkt i alle fagets områder. Fremsendelse af materiale til censor I prøvebekendtgørelsen er det fastsat, at skolen skal informere censor om de gældende regler for uddannelsen, samt forsyne censor med materiale, der har betydning for censors virksomhed. Materialet skal fremsendes af skolen til censor i så god tid inden prøven, at disse kan drøftes med eksaminator inden prøven. Tidsfrister for fremsendelse af materiale skal være fastsat i skolens regler om eksamen. Materialet skal indeholde: - oversigt over hvad der er arbejdet med i undervisningen, - skolens regler for prøveafholdelse, herunder eksamensreglement, - plan for gennemførelse af eksaminationen og - dokumentation - elevernes præsentationsportfolio/rapport. Link og litteraturhenvisninger EMU side om innovation og iværksætteri Praktikum I praksis Young Enterprise Miljøstyrelsen 11

12 Eksempler på produktudviklingsforløb og indhold i de forskellige faser opdelt på niveauer og uddannelsesområder Niveau Problemstilling Forundersøgelse Udformning Behovsundersøgelse Løsningsmuligheder (F og E) (forberedelse inden fremstilling) (kun D og C) Ideudvikling (D og C) F Planter har for Løsningsmuligheder: Flere frø skal spire(forsøg med Materialer: Vækstmedier, frø høje produktions spireevne), flere stiklinger skal overleve (forsøg med stiklinger), Naturvidenskab: Fotosyntese, omkostninger færre sygdomme og skadedyr, opformering af energiberegninger. nyttedyr, mindre energiforbrug. Valg af produkt: forsøg med spireevne. F E D Engangsgrill brugt på stranden kan opvarme sandet og derved give brandskader Unge bliver syge, når de flytter hjemmefra Mange er angst for at få indbrud Spørgeskemaer, avis/netartikler, Løsningsmuligheder: Forskellige former for transportable grill, hvor gløderne ikke er i kontakt med sandet. Valg af produkt: Svejst model der står på en fod. Tegning af den valgte model. Løsningsmuligheder: Bedre mad (sund kost/slik/chips), mindre alkohol (alkoholfrie drikke), bedre køkkenhygiejne, bedre opbevaring og tilberedning. Valg af produkt: Forsøg der afdækker forskellige opbevaringsmåders indflydelse på madens holdbarhed. Produktkrav: De optimale betingelser ved nedkøling og opbevaring findes, så de overholder krav til antallet af mikroorganismer i levnedsmidler. Ideudvikling: Brainstorm over problemet, Løsningsmuligheder: Automatisk lys og lyd, video, bevægelsessensorer, Ideudvælgelse: Der diskuteres fordele og ulemper og en evt. pointgivning anvendes på de forskellige løsninger. Valg af produkt: Bevægelsessensor. Valg af produktkrav: Sensoren skal registrere bevægelse, skal sætte en alarm i gang, skal integreres i husets øvrige inventar og skal være billig at producere. Materialer: Plademateriale fastlægges ud fra krav til vægt og korrosion. Naturvidenskab: Beregninger på vægt. Simple kemiske processer ved korrosion. Materialer: Valg af madvarer og emballage (forskellige plasttyper, aluminium, rustfrit stål mm.). Naturvidenskab: Mikroorganismers vækstbetingelser, varmeledning, fordampning, sundhedsmæssige krav. Materialer: Printplade, indendørs/udendørs, overvejelser om design. Naturvidenskab: Lydbølger, el, timing, komponentberegning. Fremstilling Processer: Spiring - forsøgsrækker med dækket/udækket frø, mørke/lys, forskellige spiremedier, vand, temperatur. Processer: Svejse, klippe, bukke, lodde. Processer: Podning - forsøgsrækker med hurtig/langsom afkøling, emballagetyper, brug af låg, egenhygiejne Processer: Lodde, samle, programmere. Afprøvning og vurdering Tælle antal planter, beregne spireprocent, vurdering: Er der fundet de rigtige vækstbetingelser? Hvis ikke gives der en forklaring på mulige forbedringer. Miljø: Energiforbruget vurderes, og det diskuteres om det er nedsat ved de nye forsøg. Arbejdsmiljø inddrages evt. Produktet afprøves ift. varmeoverførsel, luftindtag, mobilitet (vægt). Miljø: Overvejelser omkring arbejdsmiljøet ved lodning og svejsning, samt genanvendelse af materialer. Den mest optimale metode udvælges og beskrives. Der kan evt. udformes en brugervejledning i hvordan mad opbevares. Miljø: Energiforbrug, materialeforbrug ved opbevaring, overvejelser omkring engangsmaterialer som sølvpapir i forhold til plastikbøtter der kan genbruges. Rengøringsmidlers effekt på grundvand. Produktet afprøves, og det vurderes, om den lever op til de opstillede krav. Miljø: Loddetin vurderes. Kobber diskuteres som metal. Plast til ledninger diskuteres, og energiforbruget på sensoren beregnes. C Personalet får tørre hænder i løbet af en arbejdsdag Spørgeskemaer, avis/netartikler, Ideudvikling: Brainstorm/mindmap/associationsteknik over problemet. Løsningsmuligheder: Forsøg med handsker, fremstilling af creme, fremstilling af sæbe. Ideudvælgelse: Der diskuteres fordele og ulemper og en evt. pointgivning anvendes på de forskellige løsninger. Valg af produkt: Fremstilling af fugtgivende creme. Produktkrav: God viskositet så cremen absorberes i huden, god lugt/duft, indbydende udseende samt god holdbarhed. Naturvidenskab: Emulsioner, hud, parfume, konserveringsmidler. Materialer: Produkter der anvendes til cremefremstilling (silicone, E vitamin, glycerol, duftstoffer osv.) evt. fravalg af parabener. Processer: Fremstilling af cremerne herunder forsøgsrækker i forhold til. absorption, duft, konsistens og udseende. Fremstillingsmetoden skal relateres til branchen Produktet afprøves, og det vurderes, om cremen lever op til de opstillede krav. Miljøeffekter: Uanset om der er anvendt parabener eller ej i cremen diskuteres mistanken om deres hormonforstyrrende egenskaber. Miljøeffekter ved produktion diskuteres herunder lokale effekter (udledning af stoffer og arbejdsmiljø), regionale effekter (smog, iltsvind og forsuring) og globale effekter (drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlaget). 12

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 1 Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SALG OG SERVICE FAGBILAG 19 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2.

Læs mere

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Gældende fra 1. juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og

Læs mere

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012

Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C

Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 1 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Teknologi B - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008

Teknologi B - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Teknologi B - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Innovation C Arne Lund

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2015 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Teknikfag A Design og produktion

Teknikfag A Design og produktion Bilag 25 Htx, juni 2007 Teknikfag A Design og produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknikfaget omfatter teknologiens anvendelse. Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Detailhandelsuddannelse med specialer

Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012

Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere