Fælles Mål Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formålet for faget teknologiværksted 3 Slutmål for faget teknologiværksted 4 Materialer og bearbejdningsprocesser 4 Produktudvikling og produktion 4 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 4 Læseplan for faget teknologiværksted 5 Produktudvikling og produktion 5 Materialer og bearbejdningsprocesser 5 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 5 Undervisningsvejledning for faget teknologiværksted 6 Indledning 6 Det didaktiske rum 6 Introduktion af faget 7 Dokumentation 7 Evaluering 7 Fagets hovedområder 7 Materialer og bearbejdningsprocesser 7 Produktudvikling og produktion 8 Samarbejde med andre institutioner og virksomheder 8 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 8 Undervisningseksempler 8 Det styrede forløb 8 Det casebaserede forløb 9 Det elevdefinerede forløb 10 Faglig inspiration 10 Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Indhold side 2 / 11

4 Formålet for faget teknologiværksted Formålet med undervisningen i teknologiværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Formålet for faget side / 11

5 Slutmål for faget teknologiværksted Materialer og bearbejdningsprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med teori og praksis i værksteder anvende relevante fremstillingsprocesser opnå kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet opnå kendskab til udvalgte materialer og deres egenskaber. Produktudvikling og produktion Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende forskellige former for produkt- og idéudvikling kunne anvende værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i værksteder fremstille produkter af god kvalitet og vurdere kvaliteten af produkt og produktionsprocessen. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Slutmål for faget side 4 / 11

6 Læseplan for faget teknologiværksted Valgfagsundervisningen i teknologiværkstedet tilrettelægges i 10. klasse. Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i valgfaget teknologiværksted er det praktiske arbejde. Faget bygger på viden, erfaringer og oplevelser, som eleverne har fra andre fag samt fra fritiden. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. I faget arbejder eleverne konkret med udvikling og fremstilling af produkter i værksteder. I arbejdet med faget indgår forskellige materialer og bearbejdningsprocesser, ligesom eleverne skal opnå kendskab til de materialer og processer, der indgår i en produktion. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold og karakter. Den tilrettelægges således, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder, og således at undervisningen lever op til slutmålene. Ved vurdering af produkterne lægges der vægt på form, funktion og design. Endvidere lægges der vægt på omhyggelighed ved fremstilling, samt på originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav. Produktudvikling og produktion Det centrale i dette område er, at eleverne får kendskab til og erfaring med produktudvikling og produktion. Eleverne skal arbejde med at udvikle løsninger på praktiske problemer, som de selv oplever eller på anden måde kender til. Det sker gennem arbejdet med systematisk produkt- og idéudvikling, hvor der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til alle faserne i den systematiske produktudvikling. Hovedvægten ligger på det praktiske arbejde. Eleverne skal arbejde med at udvikle og fremstille produkter anvende forskellige former for idé- og produktudvikling med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer anvende systematisk produktudvikling med faserne forundersøgelse, udformning, fremstilling, afprøvning og vurdering kunne anvende relevante værktøjer og fremstillingsmetoder i det praktiske arbejde vurdere kvaliteten af produkt og proces. Materialer og bearbejdningsprocesser Det centrale i dette område er, at eleverne får kendskab til udvalgte materialer og råvarer, deres egenskaber og deres egnethed til forskellige produktioner. Dette sker gennem det praktiske arbejde i bearbejdningsprocesser. Der lægges vægt på, at eleverne får erfaring med at afprøve og bearbejde forskellige råvarer eller materialer for at kunne vurdere deres brugbarhed til den ønskede produktion. I arbejdet indgår en økonomisk og miljømæssig vurdering af materialer, råvarer og produktionen. Gennem dette arbejde opnår eleverne kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet. Eleverne får ligeledes erfaring i at arbejde med teori og praksis i forbindelse med forskellige fremstillingsprocesser. Eleverne skal arbejde med at udvælge og begrunde valg af materiale til et givet slutprodukt anvende teori og praksis i forbindelse med den konkrete fremstillingsproces tilegne sig viden om forskellige relevante teknologiers anvendelighed vælge og anvende relevante fremstillingsprocesser. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Det centrale i dette område er, at eleverne arbejder med de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området, og at de på den baggrund overvejer egne uddannelses- og erhvervsmuligheder. Eleverne skal arbejde med at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Læseplan for faget side / 11

7 Undervisningsvejledning for faget teknologiværksted Indledning Teknologiværksted omfatter udviklingen og fremstillingen af produkter og bygger på et samspil mellem viden, teknik og produktion. I faget skal eleverne arbejde med teori og praksis i forbindelse med fremstillingsprocesser. Fagets hovedvægt ligger på udvikling og produktion og bygger metodisk på, at problemstillinger via ideudarbejdelse og design er grundlaget for produktioner. Faget skal gennem kendskab til forskellige teknologier give eleverne et bedre grundlag for valg af uddannelse inden for teknik og teknologi. Undervisningsvejledningen indeholder først et didaktisk afsnit, hvor der vejledes i måder at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen på. I afsnittet om fagets hovedområder omtales fagets væsentligste indhold, og til sidst gives mere konkrete ideer til undervisningsindhold. Det didaktiske rum Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære og praktiske opgaver eller problemstillinger på individeller gruppeniveau. Eleverne skal med produktudvikling som omdrejningspunkt arbejde med at finde praktiske løsninger på problemstillinger eller udforme produkter ud fra en række opstillede kriterier. Faget skal ikke udelukkende beskæftige sig med at finde teoretiske løsninger på problemstillinger. Faget indeholder grundlæggende to arbejdsprocesser: Udvikling. Til udviklingsfasen hører det at kunne vurdere en given problemstilling, generere ideer til løsninger herpå samt vurdere og udvælge løsningsmuligheder. Til denne fase kan der henvises til vejledningen for faget iværksætter. Produktion. I produktionsfasen lægges der vægt på arbejdet med design og teknik. Eleverne skal her få erfaringer med forskellige materialer, arbejde med materialernes egnethed og vurdere deres bearbejdningsmuligheder. I selve fremstillingsfasen skal det vægtes at arbejde med produkternes funktionalitet, herunder tekniske og teknologiske løsningsmuligheder. I undervisningen lægges der vægt på det praktiske arbejde, men den egentlige produktion sker på baggrund af forudgående analyse og vurdering. I dette arbejde indgår tillige miljømæssige og økonomiske overvejelser. Undervisningen bliver dermed et samspil mellem teori og praksis. Elevernes arbejde vil altid indeholde: Behandling af en problemstilling. Udvikling af forslag til produkter til løsning af problemstillingen. Fremstilling af produkter. Evaluering af de fremstillede produkter. Undervisningen skal indeholde en progression fra det mere lærerstyrede til det mere elevstyrede forløb. Ved undervisningens start kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder ud fra nogle på forhånd definerede problemstillinger for på denne måde at få erfaringer med arbejdsprocesserne. Det kan fx ske ved, at eleverne får et bestemt emne eller en problemstilling, der på forhånd er udarbejdet nogle løsningsforslag til. Eleverne kan således vælge mellem disse, hvor det på forhånd er sikret, at gennemførelsen af produktionen kan ske i de fysiske rammer, der gives. De forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på kan være: 1. Det styrede forløb, som kan være emneorienteret og indeholde beskrevne problemstillinger. Der kan være angivet løsningsmuligheder på problemstillingerne og angivet forslag til konkrete produktioner med angivet materialevalg og design. 2. Det casebaserede forløb, hvor eleverne selv skal identificere relevante problemstillinger evt. ud fra på forhånd stillede spørgsmål.. Det elevdefinerede forløb, hvor eleverne selv formulerer en for dem aktuel problemstilling og herudfra udvikler og producerer. På baggrund af de erfaringer, som eleverne får i forbindelse med de mere styrede forløb, skal de have mulighed for at arbejde med elevdefinerede forløb. Det kan fx ske Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11

8 ved, at eleverne tager udgangspunkt i en bestemt case eller selv formulerer en problemstilling, som de oplever i deres egen hverdag. I undervisningen skal eleverne således få erfaring med såvel elevstyrede som mere lærerstyrede undervisningsog arbejdsformer. Projektarbejdsformen kan være en måde at organisere det elevdefinerede forløb på. Eleverne kan ligeledes i varieret omfang arbejde med forskellige typer af forløb. Det er muligt at differentiere undervisningen for den enkelte elev ved at vægte de to arbejdsprocesser forskelligt, da nogle elever kan føle sig mere motiverede for den ene proces end for den anden. Undervisningen kan med fordel organiseres som gruppearbejde, hvis eleverne har fælles interesse for problemstillingerne. Udviklingsfasen kan styrkes gennem gruppearbejdet, og selve produktionen kan enten være fælles eller individuel, fx ved at udviklingsfasen peger på flere forskellige løsningsmuligheder og dermed forskellige produktioner. I de elevdefinerede forløb stilles der krav til eleverne om en vis selvstændighed i planlægning og gennemførelse for at nå et bestemt mål. Elevernes evne til samarbejde og til at indgå i kreative processer styrkes. Gennem samarbejdet kan elevernes indsigt i og viden om materialer, teknik og teknologi ligeledes styrkes. Introduktion af faget Faget kan eventuelt introduceres for eleverne ved at fremvise tidligere udarbejdede innovative produkter. Der kan for eksempel hentes inspiration på Teknologisk Instituts hjemmeside på: Dokumentation Eleverne skal lære at arbejde med forskellige former for dokumentation som fx arbejdstegninger, diagrammer, deklarationer, opskrifter, tabeller og teknisk tegning. Evaluering I den løbende evaluering lægges der vægt på dialog med eleverne i både udviklings- og produktionsfasen. I udviklingsfasen kan evalueringen fx foregå ved, at eleverne fremlægger deres overvejelser og forslag til løsningsmuligheder på problemstillingerne. Ved evaluering af produkterne lægges der vægt på en dialog med eleverne om produktets design, funktionalitet og kvalitet. Ligesom omhyggelighed i arbejdsprocesserne gøres til genstand for vurdering. Fagets hovedområder De to hovedområder Materialer og bearbejdningsprocesser og Produktudvikling og produktion skal opfattes som integrerede områder, der i undervisningen oftest vil indgå i et naturligt samspil. Udgangspunktet for undervisningen er et problem, som kan være særdeles enkelt fx: Hvorfor er der ikke noget sundhedsmæssigt lødigt mad i skoleboden? Hvad kan vi gøre ved det?, eller: Hvad kan jeg gøre ved det kaos af ledninger, som jeg har på mit værelse? Eller noget mere komplekst som: Hvad kan jeg gøre, for at arbejdsmiljøet i klassen forbedres? Hvilke nyudviklede produkter kan bidrage til dette? Det er afgørende, at problemstillingerne er tæt på elevernes virkelighed, så de kan virke motiverende og igangsættende. Eleverne skal arbejde med at udvikle løsninger Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11

9 på nogle problemstillinger, de selv oplever eller på anden måde kender til. Udviklingen af løsninger skal ske med afsæt i systematisk produktudvikling med faserne forundersøgelse, udformning, fremstilling, afprøvning og vurdering. Der lægges i undervisningen vægt på, at eleverne får kendskab til alle faserne i den systematiske produktudvikling, men med hovedvægt på det praktiske arbejde i forbindelse med materialevalg og produktion. Materialer og bearbejdningsprocesser Eleverne skal arbejde med udvalgte materialer eller råvarer og vurdere deres egenskaber og egnethed til forskellige produktioner. Materialer og råvarer afprøves i forhold til forskellige teknologier og fremstillingsmetoder. I arbejdet indgår en økonomisk vurdering af materialer, råvarer og produktion. Materialer og råvarer skal forstås bredt, og produktionerne kan omfatte alt lige fra råvarer i fødevareproduktionen til træ, metaller, plast, elektroniske komponenter, eller hvad der ellers vil være relevant i forbindelse med en bestemt produktion. Produktudvikling og produktion Eleverne skal kunne forklare, hvordan produktet er fremstillet, hvordan det er opbygget og dets virkemåde. Fremstilling af produkter vil give eleverne mulighed for at se teorien anvendt i praksis, så de erkender nødvendigheden af at kunne beregne og have et grundigt kendskab til materialer. Fremstillingsprocessen bygger på teknik og viden. Eleverne skal forstå betydningen af, at produkterne udformes på såvel en æstetisk som på en hensigtsmæssig måde. Den sammenhæng, produkterne indgår i, tænkes ind i udviklingsprocessen, og eleverne skal have forståelse for, at et produkt ikke er færdigudviklet, blot fordi det virker, men at der kan være behov for ændringer efter afprøvning hos kunden/brugeren. I arbejdet kan der indgå overvejelser over målgruppe, markedsmæssige og økonomiske forhold. Samarbejde med andre institutioner og virksomheder Det kan være relevant at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvor der kan gives andre fysiske rammer, end det traditionelt er muligt på en folkeskole. Det kan fx være et samarbejde med en ungdomsskole eller en teknisk skole. Det kan også være relevant at samarbejde med fx børnehaver og fritidsordninger og inddrage relevante cases. Eleverne kan herved få mulighed for at arbejde med virkelige problemstillinger, fx om holdbart legetøj til børnehavebørn. Endelig er der en oplagt mulighed i faget for at samarbejde med virksomheder, der gennemfører specielle produktioner og derfor er eksperter på området, ligesom innovative virksomheder kan give inspiration til undervisningsforløb. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Gennem arbejdet med de forskellige emner i faget, vil eleven komme i situationer, hvor det er naturligt at inddrage de muligheder, der ligger for en uddannelse inden for fagområdet. Det kan fx ske, hvis der etableres et samarbejde med andre institutioner og virksomheder, hvor eleven kan få en afklaring af nogle personlige kompetencer. Det kan fx være en afklaring af, om eleven: Kan arbejde selvstændigt. Er nysgerrig og opsøgende. Er kreativ og kan se andre og nye muligheder inden for området. Kan lide at arbejde med forskellige former for teknologi. Kan omsætte teori til praksis. Disse personlige kompetencer vil på forskellig måde og med forskellig styrke spille ind, når eleven skal forholde sig til sit uddannelses- eller erhvervsforløb efter folkeskolen. Undervisningseksempler Nedenfor gives ideer til undervisningsforløb med tre forskellige didaktiske udgangspunkter. Det helt konkrete forløb må afpasses i forhold til den kontekst, faget udspilles i, og vil i høj grad være afhængig af, hvilke fysiske rammer der er til rådighed. Det er vigtigt at afpasse forløb og emner i forhold til den aktuelle elevgruppe for derved at sikre motivation og engagement. Det styrede forløb Starten på et undervisningsforløb i faget vil typisk tage udgangspunkt i lærerstyrede forløb for på denne måde at opøve elevernes evne til at beherske arbejdsprocesserne. Det kan fx omhandle et designmæssigt eller et teknisk problem på et i forvejen kendt produkt, eksempelvis forskellige sikringsanordninger til vinduer, en kedelig eller uhensigtsmæssig emballage til et produkt eller en dårligt fungerende fuglefoderautomat. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11

10 I dialog med læreren skal eleven: 1. Sætte sig ind i problemet. 2. Udvælge forslag til løsninger.. Fremstille et produkt, hvor der i forvejen kan være angivet mulige materialevalg. 4. Evaluere processen og produktet. Eksempel Emne: Sikkerhed i hjemmet hvordan undgår man indbrud? Læreren præsenterer emnet om sikkerhed i huset. Han præsenterer problemstillingen, der vedrører problemer med sikkerhed ved vinduer. 1. Sætte sig ind i problemet. Læreren fremviser kendte løsninger på vinduessikring. Der bliver diskuteret problemer med vinduessikring fx i forhold til: Indbrud ved åbentstående vindue. Indbrud ved aftagning af glaslister og ruder. Indbrud ved ubeboede hjem. Indbrud, når beboere er hjemme. Behandlingen af problemstillingen slutter med, at eleverne får stillet en opgave for at forbedre kendte vinduessikringer eller udvikle nye sikringer. 2. Udvælge forslag til løsninger. Læreren præsenterer forskellige eksisterende vinduessikringer. Der kan tages kontakt til virksomheder, der fremstiller sikringsprodukter. I udviklingen af forslag til løsninger stilles der et krav om, at der skal udvikles produkter, der kan anvendes til lukkede vinduer, og nogle der kan anvendes til åbne vinduer. Eleverne arbejde med at udvikle nye produkter, som evalueres ved fremlæggelse. Udvælgelsen ender evt. med udvikling af prototyper i et let bearbejdeligt materiale.. Fremstille et produkt, hvor der i forvejen kan være angivet mulige materialevalg. I fremstillingsfasen kan der stilles krav om anvendelse af et bestemt materiale, fx metal. Der indbygges i forløbet forskellige øvelser med bearbejdning af materialet og afprøvninger af fx holdbarhed og styrke. Der indøves ligeledes korrekt brug af værktøj og maskiner i forskellige øvelser. 4. Evaluere processen og produktet. Når de nye produkter er fremstillet, vurderes de primært i forhold til deres funktionalitet og deres håndværksmæssige bearbejdning. Det casebaserede forløb En case er et brudstykke af virkeligheden og kan for eksempel repræsentere en bestemt problematik for en konkret person, virksomhed, forening, befolkningsgruppe, dyreart, transportmiddel mv. Casen kan måske findes beskrevet i digitale og trykte medier. Hvis kompleksiteten er for stor, kan casen eventuelt forenkles gennem omskrivning. Kravet til casen og dens anvendelighed i faget er, at den indeholder en tydelig problemstilling, som vil være relevant og mulig at arbejde med. I dialog med læreren skal eleven: 1. Formulere problemet. 2. Udvikle forslag til løsninger.. Fremstille et produkt til løsning af problemet. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Eksempel Case Familie Jensen ønsker at gøre deres parcelhus mere intelligent. De vil gerne nedsætte deres energiforbrug og samtidig lette nogle af de daglige gøremål. Derfor ønsker de blandt andet bedre styring af sikkerhed og belysning, forbedret indeklima og kommunikation. Familien har forsøgt at opstille en ønskeliste over funktioner, som de kunne tænke sig. Det drejer sig om: Styring af temperatur. Styring af fugtighed i værelser og bad. Automatisk åbning og lukning af garageporte. Styring af indendørs belysning. Styring af udendørs belysning. Teknikalarmer ved fx vand i køkkenet ved læk fra opvaskemaskine. Overvågning via internet. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 11

11 Familien ønsker løsninger, der er økonomiske og miljømæssigt velbegrundede, ligesom de lægger megen vægt på det æstetiske i designet af de forskellige løsninger. 1. Formulere problemet. Eleverne får til opgave i grupper at identificere og konkretisere relevante problemstillinger og foretage en foreløbig vurdering af, om de ud fra undervisningens givne rammer vil være i stand til at udvikle løsninger herpå. Eleverne får tillige som opgave at supplere familiens ønskeliste, hvis de finder det relevant. Eleverne beskriver de forskellige problemstillinger, som fremlægges og evalueres i klassen. 2. Udvikle forslag til løsninger. Der gennemføres et forløb med idégenerering. Hertil kan anvendes kendte værktøjer. Der kan henvises til materiale fra Young Enterprise. Se: I denne fase undersøges også allerede eksisterende produkter, som er udviklet til at løse problemet. Dette kan ske gennem fremsøgning via internettet og besøg i butikker. Disse produkters egenskaber inddrages i udformningen af forslag til nye produkter. I denne case vil løsninger primært omhandle forskellige former for styring og lægger klart op til elektronik- og dataområdet. Det vil ofte være muligt at tage udgangspunkt i kendte løsninger, forbedre disse eller anvende dem på nye måder. Der kan fx også tages udgangspunkt i kendte produkter og videreudvikle produkternes design. Løsningsforslagene kan som en del af evalueringen fremlægges i klassen. Herefter arbejdes der med design og fremstilling af prototyper. Der kan afprøves forskellige produkter/ komponenters anvendelighed, og arbejdes der primært med design og materialer, kan forskellige materialers anvendelighed undersøges. Sikkerhedsaspekter indgår ligeledes som en del af arbejdet.. Fremstille et produkt til løsning af problemet. Efter fremstilling af prototype og afprøvning af komponenter og materialer igangsættes en endelig fremstilling. I processen arbejdes der med teknologi, teknik, funktionalitet, design og nødvendige tilpasninger foretages. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Evalueringen vil være en løbende proces, hvor læreren i dialog med eleven vurderer både proces og produkt. Det kan være vigtigt at indbygge faste fremlæggelsesfaser i arbejdet og derved inddrage alle elever heri. Den færdige produktion vurderes i forhold til funktionalitet, design, kvalitet og økonomi. Det elevdefinerede forløb Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i elevernes egne definerede problemstillinger fra hverdagen. Eleverne skal kort beskrive den oplevede problemstilling. Beskrivelsen kan bygge på stikord, foto, video mv. I dialog med læreren skal eleven: 1. Formulere problemet. 2. Udvikle forslag til løsninger.. Fremstille et produkt til løsning af problemet. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Eksempel: Elevdefineret problem: Ledningskaos på mit værelse. Problemet dokumenteres for eksempel gennem foto. 1. Formulere problemet. En elev rejser en velkendt problemstilling: Ledninger har en tendens til at filtre sig ind i hinanden og skabe et kaos, som kan være svært at hitte rede i. Alle elevers erfaringer hermed kan inddrages i problemstillingen. Eleverne får til opgave i grupper at identificere og konkretisere problemet. Det kan ske ud fra spørgsmål som: Er der overflødige ledninger? Er der ledninger, som kan erstattes af trådløse løsninger? Er der specielle problemer, der gør sig gældende for de strømførende ledninger, stikdåser mv.? Er der ledninger, som kan afkortes? Er der ledninger, som med fordel kan iklædes et stift cover? 2. Udvikle forslag til løsninger. Der gennemføres et forløb med idégenerering. Hertil kan anvendes kendte værktøjer. Der kan henvises til materiale fra Young Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 11

12 Enterprise. I denne fase undersøges også allerede eksisterende produkter, som er udviklet til at løse problemet. Dette kan ske gennem fremsøgning via internettet og besøg i butikker. Disse produkters egenskaber inddrages i udformningen af forslag til nye produkter. Denne fase kan fx munde ud i to løsningsforslag. Det ene kunne være at udvikle et produkt, der kan skjule dele af de strømførende ledninger og større stikdåser. Her kunne lægges vægt på design og eventuelle dekorationer. Den anden løsning kunne være at udforme små dekorative ledningsoprullere til enkeltledninger. Løsningsforslagene kan som en del af evalueringen fremlægges i klassen. Herefter arbejdes der med design og fremstilling af prototyper, ligesom forskellige materialer (metal, plast, træ) afprøves med hensyn til velegnede egenskaber. Der undersøges ligeledes sikkerhedsmæssige problemstillinger til ledningsoprulning og metaller til anvendelse i forbindelse med strømførende ledninger. 3. Fremstille et produkt til løsning af problemet. Efter fremstilling af prototype og materialeafprøvninger igangsættes en endelig fremstilling. I processen arbejdes der stadig med funktionalitet og design, og nødvendige tilpasninger foretages. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Evalueringen vil være en løbende proces, hvor læreren i dialog med eleven vurderer både proces og produkt, men det kan være vigtigt at indbygge faste fremlæggelsesfaser i arbejdet og derved inddrage alle elever heri. Den færdige produktion vurderes i forhold til funktionalitet, design, kvalitet og økonomi. Brugere/kunder kan involveres og indgå i vurderingen af produktionens kvalitet. Faglig inspiration Der findes en lang række hjemmesider, hvor der kan hentes inspiration til faget. Specielt findes der på en side, som giver mange forslag til at arbejde med innovation i de forskellige uddannelsessystemer. Det drejer sig om siden: Iværksætteri og innovation i undervisningen Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 11 / 11

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Teknologi og kommunikation

Teknologi og kommunikation Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 47 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august-september, 2010 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX - GameIT

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Termin hvori undervisningen afsluttes: maj juni 10 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Termin August 2014 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX Teknologi B Peter Iversen Hold 2.E Oversigt over gennemførte

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Teknologi. Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne. Endelig rapport. Projektnummer:

Teknologi. Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne. Endelig rapport. Projektnummer: Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne Teknologi Endelig rapport Projektnummer: 125269 Projektansvarlig: Tradium (Randers Tekniske Skole) Kontaktperson: Lisbeth Randlev Johnsen Tradium, september

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse Læseplan for valgfaget iværksætter 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Idéprocesser 5 Produkt- og konceptudvikling 6 Salg og markedsføring 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Science Future Camp: Smart Factory

Science Future Camp: Smart Factory Science Future Camp: Smart Factory Smart Factory Projektet er et samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet og en række små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Sønderborgområdet virksomhederne er en

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse HTX Vibenhus - Københavns Tekniske

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget serviceværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Markedsføring 5 Kundebetjening 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget serviceværksted er et valgfag

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Ringsted Htx Teknologi B Maskiningeniør

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Faglig Udvikling i Praksis Teknologi Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Hvad bygger faget på? Faget teknologi er et engineering -fag Produktudvikling Samspillet mellem teknologiudvikling

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold ZBC-Ringsted Htx Teknologi A Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 maj 2011 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Teknologi B Michael

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere