Fælles Mål Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formålet for faget teknologiværksted 3 Slutmål for faget teknologiværksted 4 Materialer og bearbejdningsprocesser 4 Produktudvikling og produktion 4 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 4 Læseplan for faget teknologiværksted 5 Produktudvikling og produktion 5 Materialer og bearbejdningsprocesser 5 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 5 Undervisningsvejledning for faget teknologiværksted 6 Indledning 6 Det didaktiske rum 6 Introduktion af faget 7 Dokumentation 7 Evaluering 7 Fagets hovedområder 7 Materialer og bearbejdningsprocesser 7 Produktudvikling og produktion 8 Samarbejde med andre institutioner og virksomheder 8 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 8 Undervisningseksempler 8 Det styrede forløb 8 Det casebaserede forløb 9 Det elevdefinerede forløb 10 Faglig inspiration 10 Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Indhold side 2 / 11

4 Formålet for faget teknologiværksted Formålet med undervisningen i teknologiværksted er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Formålet for faget side / 11

5 Slutmål for faget teknologiværksted Materialer og bearbejdningsprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med teori og praksis i værksteder anvende relevante fremstillingsprocesser opnå kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet opnå kendskab til udvalgte materialer og deres egenskaber. Produktudvikling og produktion Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende forskellige former for produkt- og idéudvikling kunne anvende værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i værksteder fremstille produkter af god kvalitet og vurdere kvaliteten af produkt og produktionsprocessen. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Slutmål for faget side 4 / 11

6 Læseplan for faget teknologiværksted Valgfagsundervisningen i teknologiværkstedet tilrettelægges i 10. klasse. Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i valgfaget teknologiværksted er det praktiske arbejde. Faget bygger på viden, erfaringer og oplevelser, som eleverne har fra andre fag samt fra fritiden. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. I faget arbejder eleverne konkret med udvikling og fremstilling af produkter i værksteder. I arbejdet med faget indgår forskellige materialer og bearbejdningsprocesser, ligesom eleverne skal opnå kendskab til de materialer og processer, der indgår i en produktion. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold og karakter. Den tilrettelægges således, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder, og således at undervisningen lever op til slutmålene. Ved vurdering af produkterne lægges der vægt på form, funktion og design. Endvidere lægges der vægt på omhyggelighed ved fremstilling, samt på originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav. Produktudvikling og produktion Det centrale i dette område er, at eleverne får kendskab til og erfaring med produktudvikling og produktion. Eleverne skal arbejde med at udvikle løsninger på praktiske problemer, som de selv oplever eller på anden måde kender til. Det sker gennem arbejdet med systematisk produkt- og idéudvikling, hvor der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til alle faserne i den systematiske produktudvikling. Hovedvægten ligger på det praktiske arbejde. Eleverne skal arbejde med at udvikle og fremstille produkter anvende forskellige former for idé- og produktudvikling med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer anvende systematisk produktudvikling med faserne forundersøgelse, udformning, fremstilling, afprøvning og vurdering kunne anvende relevante værktøjer og fremstillingsmetoder i det praktiske arbejde vurdere kvaliteten af produkt og proces. Materialer og bearbejdningsprocesser Det centrale i dette område er, at eleverne får kendskab til udvalgte materialer og råvarer, deres egenskaber og deres egnethed til forskellige produktioner. Dette sker gennem det praktiske arbejde i bearbejdningsprocesser. Der lægges vægt på, at eleverne får erfaring med at afprøve og bearbejde forskellige råvarer eller materialer for at kunne vurdere deres brugbarhed til den ønskede produktion. I arbejdet indgår en økonomisk og miljømæssig vurdering af materialer, råvarer og produktionen. Gennem dette arbejde opnår eleverne kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet. Eleverne får ligeledes erfaring i at arbejde med teori og praksis i forbindelse med forskellige fremstillingsprocesser. Eleverne skal arbejde med at udvælge og begrunde valg af materiale til et givet slutprodukt anvende teori og praksis i forbindelse med den konkrete fremstillingsproces tilegne sig viden om forskellige relevante teknologiers anvendelighed vælge og anvende relevante fremstillingsprocesser. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Det centrale i dette område er, at eleverne arbejder med de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området, og at de på den baggrund overvejer egne uddannelses- og erhvervsmuligheder. Eleverne skal arbejde med at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Læseplan for faget side / 11

7 Undervisningsvejledning for faget teknologiværksted Indledning Teknologiværksted omfatter udviklingen og fremstillingen af produkter og bygger på et samspil mellem viden, teknik og produktion. I faget skal eleverne arbejde med teori og praksis i forbindelse med fremstillingsprocesser. Fagets hovedvægt ligger på udvikling og produktion og bygger metodisk på, at problemstillinger via ideudarbejdelse og design er grundlaget for produktioner. Faget skal gennem kendskab til forskellige teknologier give eleverne et bedre grundlag for valg af uddannelse inden for teknik og teknologi. Undervisningsvejledningen indeholder først et didaktisk afsnit, hvor der vejledes i måder at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen på. I afsnittet om fagets hovedområder omtales fagets væsentligste indhold, og til sidst gives mere konkrete ideer til undervisningsindhold. Det didaktiske rum Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære og praktiske opgaver eller problemstillinger på individeller gruppeniveau. Eleverne skal med produktudvikling som omdrejningspunkt arbejde med at finde praktiske løsninger på problemstillinger eller udforme produkter ud fra en række opstillede kriterier. Faget skal ikke udelukkende beskæftige sig med at finde teoretiske løsninger på problemstillinger. Faget indeholder grundlæggende to arbejdsprocesser: Udvikling. Til udviklingsfasen hører det at kunne vurdere en given problemstilling, generere ideer til løsninger herpå samt vurdere og udvælge løsningsmuligheder. Til denne fase kan der henvises til vejledningen for faget iværksætter. Produktion. I produktionsfasen lægges der vægt på arbejdet med design og teknik. Eleverne skal her få erfaringer med forskellige materialer, arbejde med materialernes egnethed og vurdere deres bearbejdningsmuligheder. I selve fremstillingsfasen skal det vægtes at arbejde med produkternes funktionalitet, herunder tekniske og teknologiske løsningsmuligheder. I undervisningen lægges der vægt på det praktiske arbejde, men den egentlige produktion sker på baggrund af forudgående analyse og vurdering. I dette arbejde indgår tillige miljømæssige og økonomiske overvejelser. Undervisningen bliver dermed et samspil mellem teori og praksis. Elevernes arbejde vil altid indeholde: Behandling af en problemstilling. Udvikling af forslag til produkter til løsning af problemstillingen. Fremstilling af produkter. Evaluering af de fremstillede produkter. Undervisningen skal indeholde en progression fra det mere lærerstyrede til det mere elevstyrede forløb. Ved undervisningens start kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder ud fra nogle på forhånd definerede problemstillinger for på denne måde at få erfaringer med arbejdsprocesserne. Det kan fx ske ved, at eleverne får et bestemt emne eller en problemstilling, der på forhånd er udarbejdet nogle løsningsforslag til. Eleverne kan således vælge mellem disse, hvor det på forhånd er sikret, at gennemførelsen af produktionen kan ske i de fysiske rammer, der gives. De forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på kan være: 1. Det styrede forløb, som kan være emneorienteret og indeholde beskrevne problemstillinger. Der kan være angivet løsningsmuligheder på problemstillingerne og angivet forslag til konkrete produktioner med angivet materialevalg og design. 2. Det casebaserede forløb, hvor eleverne selv skal identificere relevante problemstillinger evt. ud fra på forhånd stillede spørgsmål.. Det elevdefinerede forløb, hvor eleverne selv formulerer en for dem aktuel problemstilling og herudfra udvikler og producerer. På baggrund af de erfaringer, som eleverne får i forbindelse med de mere styrede forløb, skal de have mulighed for at arbejde med elevdefinerede forløb. Det kan fx ske Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11

8 ved, at eleverne tager udgangspunkt i en bestemt case eller selv formulerer en problemstilling, som de oplever i deres egen hverdag. I undervisningen skal eleverne således få erfaring med såvel elevstyrede som mere lærerstyrede undervisningsog arbejdsformer. Projektarbejdsformen kan være en måde at organisere det elevdefinerede forløb på. Eleverne kan ligeledes i varieret omfang arbejde med forskellige typer af forløb. Det er muligt at differentiere undervisningen for den enkelte elev ved at vægte de to arbejdsprocesser forskelligt, da nogle elever kan føle sig mere motiverede for den ene proces end for den anden. Undervisningen kan med fordel organiseres som gruppearbejde, hvis eleverne har fælles interesse for problemstillingerne. Udviklingsfasen kan styrkes gennem gruppearbejdet, og selve produktionen kan enten være fælles eller individuel, fx ved at udviklingsfasen peger på flere forskellige løsningsmuligheder og dermed forskellige produktioner. I de elevdefinerede forløb stilles der krav til eleverne om en vis selvstændighed i planlægning og gennemførelse for at nå et bestemt mål. Elevernes evne til samarbejde og til at indgå i kreative processer styrkes. Gennem samarbejdet kan elevernes indsigt i og viden om materialer, teknik og teknologi ligeledes styrkes. Introduktion af faget Faget kan eventuelt introduceres for eleverne ved at fremvise tidligere udarbejdede innovative produkter. Der kan for eksempel hentes inspiration på Teknologisk Instituts hjemmeside på: Dokumentation Eleverne skal lære at arbejde med forskellige former for dokumentation som fx arbejdstegninger, diagrammer, deklarationer, opskrifter, tabeller og teknisk tegning. Evaluering I den løbende evaluering lægges der vægt på dialog med eleverne i både udviklings- og produktionsfasen. I udviklingsfasen kan evalueringen fx foregå ved, at eleverne fremlægger deres overvejelser og forslag til løsningsmuligheder på problemstillingerne. Ved evaluering af produkterne lægges der vægt på en dialog med eleverne om produktets design, funktionalitet og kvalitet. Ligesom omhyggelighed i arbejdsprocesserne gøres til genstand for vurdering. Fagets hovedområder De to hovedområder Materialer og bearbejdningsprocesser og Produktudvikling og produktion skal opfattes som integrerede områder, der i undervisningen oftest vil indgå i et naturligt samspil. Udgangspunktet for undervisningen er et problem, som kan være særdeles enkelt fx: Hvorfor er der ikke noget sundhedsmæssigt lødigt mad i skoleboden? Hvad kan vi gøre ved det?, eller: Hvad kan jeg gøre ved det kaos af ledninger, som jeg har på mit værelse? Eller noget mere komplekst som: Hvad kan jeg gøre, for at arbejdsmiljøet i klassen forbedres? Hvilke nyudviklede produkter kan bidrage til dette? Det er afgørende, at problemstillingerne er tæt på elevernes virkelighed, så de kan virke motiverende og igangsættende. Eleverne skal arbejde med at udvikle løsninger Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11

9 på nogle problemstillinger, de selv oplever eller på anden måde kender til. Udviklingen af løsninger skal ske med afsæt i systematisk produktudvikling med faserne forundersøgelse, udformning, fremstilling, afprøvning og vurdering. Der lægges i undervisningen vægt på, at eleverne får kendskab til alle faserne i den systematiske produktudvikling, men med hovedvægt på det praktiske arbejde i forbindelse med materialevalg og produktion. Materialer og bearbejdningsprocesser Eleverne skal arbejde med udvalgte materialer eller råvarer og vurdere deres egenskaber og egnethed til forskellige produktioner. Materialer og råvarer afprøves i forhold til forskellige teknologier og fremstillingsmetoder. I arbejdet indgår en økonomisk vurdering af materialer, råvarer og produktion. Materialer og råvarer skal forstås bredt, og produktionerne kan omfatte alt lige fra råvarer i fødevareproduktionen til træ, metaller, plast, elektroniske komponenter, eller hvad der ellers vil være relevant i forbindelse med en bestemt produktion. Produktudvikling og produktion Eleverne skal kunne forklare, hvordan produktet er fremstillet, hvordan det er opbygget og dets virkemåde. Fremstilling af produkter vil give eleverne mulighed for at se teorien anvendt i praksis, så de erkender nødvendigheden af at kunne beregne og have et grundigt kendskab til materialer. Fremstillingsprocessen bygger på teknik og viden. Eleverne skal forstå betydningen af, at produkterne udformes på såvel en æstetisk som på en hensigtsmæssig måde. Den sammenhæng, produkterne indgår i, tænkes ind i udviklingsprocessen, og eleverne skal have forståelse for, at et produkt ikke er færdigudviklet, blot fordi det virker, men at der kan være behov for ændringer efter afprøvning hos kunden/brugeren. I arbejdet kan der indgå overvejelser over målgruppe, markedsmæssige og økonomiske forhold. Samarbejde med andre institutioner og virksomheder Det kan være relevant at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvor der kan gives andre fysiske rammer, end det traditionelt er muligt på en folkeskole. Det kan fx være et samarbejde med en ungdomsskole eller en teknisk skole. Det kan også være relevant at samarbejde med fx børnehaver og fritidsordninger og inddrage relevante cases. Eleverne kan herved få mulighed for at arbejde med virkelige problemstillinger, fx om holdbart legetøj til børnehavebørn. Endelig er der en oplagt mulighed i faget for at samarbejde med virksomheder, der gennemfører specielle produktioner og derfor er eksperter på området, ligesom innovative virksomheder kan give inspiration til undervisningsforløb. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Gennem arbejdet med de forskellige emner i faget, vil eleven komme i situationer, hvor det er naturligt at inddrage de muligheder, der ligger for en uddannelse inden for fagområdet. Det kan fx ske, hvis der etableres et samarbejde med andre institutioner og virksomheder, hvor eleven kan få en afklaring af nogle personlige kompetencer. Det kan fx være en afklaring af, om eleven: Kan arbejde selvstændigt. Er nysgerrig og opsøgende. Er kreativ og kan se andre og nye muligheder inden for området. Kan lide at arbejde med forskellige former for teknologi. Kan omsætte teori til praksis. Disse personlige kompetencer vil på forskellig måde og med forskellig styrke spille ind, når eleven skal forholde sig til sit uddannelses- eller erhvervsforløb efter folkeskolen. Undervisningseksempler Nedenfor gives ideer til undervisningsforløb med tre forskellige didaktiske udgangspunkter. Det helt konkrete forløb må afpasses i forhold til den kontekst, faget udspilles i, og vil i høj grad være afhængig af, hvilke fysiske rammer der er til rådighed. Det er vigtigt at afpasse forløb og emner i forhold til den aktuelle elevgruppe for derved at sikre motivation og engagement. Det styrede forløb Starten på et undervisningsforløb i faget vil typisk tage udgangspunkt i lærerstyrede forløb for på denne måde at opøve elevernes evne til at beherske arbejdsprocesserne. Det kan fx omhandle et designmæssigt eller et teknisk problem på et i forvejen kendt produkt, eksempelvis forskellige sikringsanordninger til vinduer, en kedelig eller uhensigtsmæssig emballage til et produkt eller en dårligt fungerende fuglefoderautomat. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11

10 I dialog med læreren skal eleven: 1. Sætte sig ind i problemet. 2. Udvælge forslag til løsninger.. Fremstille et produkt, hvor der i forvejen kan være angivet mulige materialevalg. 4. Evaluere processen og produktet. Eksempel Emne: Sikkerhed i hjemmet hvordan undgår man indbrud? Læreren præsenterer emnet om sikkerhed i huset. Han præsenterer problemstillingen, der vedrører problemer med sikkerhed ved vinduer. 1. Sætte sig ind i problemet. Læreren fremviser kendte løsninger på vinduessikring. Der bliver diskuteret problemer med vinduessikring fx i forhold til: Indbrud ved åbentstående vindue. Indbrud ved aftagning af glaslister og ruder. Indbrud ved ubeboede hjem. Indbrud, når beboere er hjemme. Behandlingen af problemstillingen slutter med, at eleverne får stillet en opgave for at forbedre kendte vinduessikringer eller udvikle nye sikringer. 2. Udvælge forslag til løsninger. Læreren præsenterer forskellige eksisterende vinduessikringer. Der kan tages kontakt til virksomheder, der fremstiller sikringsprodukter. I udviklingen af forslag til løsninger stilles der et krav om, at der skal udvikles produkter, der kan anvendes til lukkede vinduer, og nogle der kan anvendes til åbne vinduer. Eleverne arbejde med at udvikle nye produkter, som evalueres ved fremlæggelse. Udvælgelsen ender evt. med udvikling af prototyper i et let bearbejdeligt materiale.. Fremstille et produkt, hvor der i forvejen kan være angivet mulige materialevalg. I fremstillingsfasen kan der stilles krav om anvendelse af et bestemt materiale, fx metal. Der indbygges i forløbet forskellige øvelser med bearbejdning af materialet og afprøvninger af fx holdbarhed og styrke. Der indøves ligeledes korrekt brug af værktøj og maskiner i forskellige øvelser. 4. Evaluere processen og produktet. Når de nye produkter er fremstillet, vurderes de primært i forhold til deres funktionalitet og deres håndværksmæssige bearbejdning. Det casebaserede forløb En case er et brudstykke af virkeligheden og kan for eksempel repræsentere en bestemt problematik for en konkret person, virksomhed, forening, befolkningsgruppe, dyreart, transportmiddel mv. Casen kan måske findes beskrevet i digitale og trykte medier. Hvis kompleksiteten er for stor, kan casen eventuelt forenkles gennem omskrivning. Kravet til casen og dens anvendelighed i faget er, at den indeholder en tydelig problemstilling, som vil være relevant og mulig at arbejde med. I dialog med læreren skal eleven: 1. Formulere problemet. 2. Udvikle forslag til løsninger.. Fremstille et produkt til løsning af problemet. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Eksempel Case Familie Jensen ønsker at gøre deres parcelhus mere intelligent. De vil gerne nedsætte deres energiforbrug og samtidig lette nogle af de daglige gøremål. Derfor ønsker de blandt andet bedre styring af sikkerhed og belysning, forbedret indeklima og kommunikation. Familien har forsøgt at opstille en ønskeliste over funktioner, som de kunne tænke sig. Det drejer sig om: Styring af temperatur. Styring af fugtighed i værelser og bad. Automatisk åbning og lukning af garageporte. Styring af indendørs belysning. Styring af udendørs belysning. Teknikalarmer ved fx vand i køkkenet ved læk fra opvaskemaskine. Overvågning via internet. Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 11

11 Familien ønsker løsninger, der er økonomiske og miljømæssigt velbegrundede, ligesom de lægger megen vægt på det æstetiske i designet af de forskellige løsninger. 1. Formulere problemet. Eleverne får til opgave i grupper at identificere og konkretisere relevante problemstillinger og foretage en foreløbig vurdering af, om de ud fra undervisningens givne rammer vil være i stand til at udvikle løsninger herpå. Eleverne får tillige som opgave at supplere familiens ønskeliste, hvis de finder det relevant. Eleverne beskriver de forskellige problemstillinger, som fremlægges og evalueres i klassen. 2. Udvikle forslag til løsninger. Der gennemføres et forløb med idégenerering. Hertil kan anvendes kendte værktøjer. Der kan henvises til materiale fra Young Enterprise. Se: I denne fase undersøges også allerede eksisterende produkter, som er udviklet til at løse problemet. Dette kan ske gennem fremsøgning via internettet og besøg i butikker. Disse produkters egenskaber inddrages i udformningen af forslag til nye produkter. I denne case vil løsninger primært omhandle forskellige former for styring og lægger klart op til elektronik- og dataområdet. Det vil ofte være muligt at tage udgangspunkt i kendte løsninger, forbedre disse eller anvende dem på nye måder. Der kan fx også tages udgangspunkt i kendte produkter og videreudvikle produkternes design. Løsningsforslagene kan som en del af evalueringen fremlægges i klassen. Herefter arbejdes der med design og fremstilling af prototyper. Der kan afprøves forskellige produkter/ komponenters anvendelighed, og arbejdes der primært med design og materialer, kan forskellige materialers anvendelighed undersøges. Sikkerhedsaspekter indgår ligeledes som en del af arbejdet.. Fremstille et produkt til løsning af problemet. Efter fremstilling af prototype og afprøvning af komponenter og materialer igangsættes en endelig fremstilling. I processen arbejdes der med teknologi, teknik, funktionalitet, design og nødvendige tilpasninger foretages. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Evalueringen vil være en løbende proces, hvor læreren i dialog med eleven vurderer både proces og produkt. Det kan være vigtigt at indbygge faste fremlæggelsesfaser i arbejdet og derved inddrage alle elever heri. Den færdige produktion vurderes i forhold til funktionalitet, design, kvalitet og økonomi. Det elevdefinerede forløb Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i elevernes egne definerede problemstillinger fra hverdagen. Eleverne skal kort beskrive den oplevede problemstilling. Beskrivelsen kan bygge på stikord, foto, video mv. I dialog med læreren skal eleven: 1. Formulere problemet. 2. Udvikle forslag til løsninger.. Fremstille et produkt til løsning af problemet. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Eksempel: Elevdefineret problem: Ledningskaos på mit værelse. Problemet dokumenteres for eksempel gennem foto. 1. Formulere problemet. En elev rejser en velkendt problemstilling: Ledninger har en tendens til at filtre sig ind i hinanden og skabe et kaos, som kan være svært at hitte rede i. Alle elevers erfaringer hermed kan inddrages i problemstillingen. Eleverne får til opgave i grupper at identificere og konkretisere problemet. Det kan ske ud fra spørgsmål som: Er der overflødige ledninger? Er der ledninger, som kan erstattes af trådløse løsninger? Er der specielle problemer, der gør sig gældende for de strømførende ledninger, stikdåser mv.? Er der ledninger, som kan afkortes? Er der ledninger, som med fordel kan iklædes et stift cover? 2. Udvikle forslag til løsninger. Der gennemføres et forløb med idégenerering. Hertil kan anvendes kendte værktøjer. Der kan henvises til materiale fra Young Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 11

12 Enterprise. I denne fase undersøges også allerede eksisterende produkter, som er udviklet til at løse problemet. Dette kan ske gennem fremsøgning via internettet og besøg i butikker. Disse produkters egenskaber inddrages i udformningen af forslag til nye produkter. Denne fase kan fx munde ud i to løsningsforslag. Det ene kunne være at udvikle et produkt, der kan skjule dele af de strømførende ledninger og større stikdåser. Her kunne lægges vægt på design og eventuelle dekorationer. Den anden løsning kunne være at udforme små dekorative ledningsoprullere til enkeltledninger. Løsningsforslagene kan som en del af evalueringen fremlægges i klassen. Herefter arbejdes der med design og fremstilling af prototyper, ligesom forskellige materialer (metal, plast, træ) afprøves med hensyn til velegnede egenskaber. Der undersøges ligeledes sikkerhedsmæssige problemstillinger til ledningsoprulning og metaller til anvendelse i forbindelse med strømførende ledninger. 3. Fremstille et produkt til løsning af problemet. Efter fremstilling af prototype og materialeafprøvninger igangsættes en endelig fremstilling. I processen arbejdes der stadig med funktionalitet og design, og nødvendige tilpasninger foretages. 4. Evaluere egne arbejdsprocesser og produktets kvalitet og funktionalitet. Evalueringen vil være en løbende proces, hvor læreren i dialog med eleven vurderer både proces og produkt, men det kan være vigtigt at indbygge faste fremlæggelsesfaser i arbejdet og derved inddrage alle elever heri. Den færdige produktion vurderes i forhold til funktionalitet, design, kvalitet og økonomi. Brugere/kunder kan involveres og indgå i vurderingen af produktionens kvalitet. Faglig inspiration Der findes en lang række hjemmesider, hvor der kan hentes inspiration til faget. Specielt findes der på en side, som giver mange forslag til at arbejde med innovation i de forskellige uddannelsessystemer. Det drejer sig om siden: Iværksætteri og innovation i undervisningen Fælles Mål Teknologiværksted 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 11 / 11

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Teknologi og kommunikation

Teknologi og kommunikation Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 47 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Science Future Camp: Smart Factory

Science Future Camp: Smart Factory Science Future Camp: Smart Factory Smart Factory Projektet er et samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet og en række små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Sønderborgområdet virksomhederne er en

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45 2009 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Fremtek 18. august 2014 Kort beskrivelse af indholdet i skolerne forløb, og uddrag af evalueringerne.

Fremtek 18. august 2014 Kort beskrivelse af indholdet i skolerne forløb, og uddrag af evalueringerne. Fremtek 18. august 2014 Kort beskrivelse af indholdet i skolerne forløb, og uddrag af evalueringerne. Kort beskrivelse af forløbet 3D print Uddrag af evalueringen Torsted Skole 8. klasse Produktudvikling

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter

Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter Nyt fag i 10. klasse Ivær ksætter Formål for faget ivær ksætter Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Fælles Mål 2009. Motorlære. Faghæfte 33

Fælles Mål 2009. Motorlære. Faghæfte 33 Fælles Mål 2009 Motorlære Faghæfte 33 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 35 2009 Fælles Mål 2009 Motorlære Faghæfte 33 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 35 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv: Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info skurser på Fagretningen Benzin og spænding Auto Vi giver dig kendskab til indhold og opbygning af de faglige og teoretiske områder inden for fagretningen. I løbet af ugen vil du lære om nogle af de opgaver

Læs mere

Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser

Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen Om udviklingsprojektet Mål: Nytænke

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2015 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Sundhed og sociale forhold

Sundhed og sociale forhold Fælles Mål 2009 Sundhed og sociale forhold 10. klasse Faghæfte 44 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 46 2009 Fælles Mål 2009 Sundhed og sociale forhold 10. klasse Faghæfte 44 Undervisningsministeriets

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv

Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv Uddannelse: Hellebjerg Idrætsefterskole Jens Engbergs Allé 4 7130 Juelsminde www.hellebjerg.dk Erhverv: PALSGAARD A/S Palsgaardvej 10 7130 Juelsminde

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere