Diabetes i skolen. En ekstra juleaften. Lær dig selv at spise sundt. Kulhydrattælling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes i skolen. En ekstra juleaften. Lær dig selv at spise sundt. Kulhydrattælling"

Transkript

1 Diabetes i skolen En ekstra juleaften Lær dig selv at spise sundt Kulhydrattælling

2 INDHOLD Ascensia Club 3 Konkurrence 4 At huske på 6-7 når man går i skole Vandgymnastik 8-9 Lær dig selv at blive sund Madopskrifter Kulhydrattælling En dreng med diabetes begynder i skolen En ekstra juleaften 8 Lær dig selv at blive sund Madopskrifter leder Kære Club-medlem Nu nærmer sig tiden, hvor man automatisk kommer til at opholde sig mere inden døre. Det skulle da lige være, hvis vi får en hvid vinter. De korte dage betyder sandsynligvis også, at vi får rørt os mindre end vanligt. Derfor har vi i dette magasin valgt at have mere fokus på det, som vi indtager. Du kan i denne udgave læse om, hvordan man med lidt omhu kan spise alt mad, uden at man nødvendigvis skal have dårlig samvittighed. Her får du nogle råd til, hvordan man kan gøre, og hvad man ikke skal gøre. Du får også nogle simple redskaber, som du kan arbejde videre med. I sammenhæng med dette får du ligeledes her i magasinet mulighed for at stifte bekendtskab med kulhydrattælling. Vigtigheden af kulhydrat tælling bliver beskrevet, og du får mulighed for at afprøve det i praksis. Ud over fokus på ernæring bringer vi en artikel om forberedelserne til skolestart i Finland. Her følger vi en finsk dreng, Aku, der er diabetiker. Vi hører blandt andet om, hvordan det at have diabetes kan gøres til det mest naturlige for ens klassekammerater. Redaktør og ansvarlig udgiver: Susanna Flood Udgives af: Bayer A/S Nørgaardsvej Kgs. Lyngby Tel.: Fax: Forsidefoto: image-in Layout: GRØSET Kulhydrattælling Til sidst kan jeg kun ønske dig god læselyst, glædelig jul og godt nytår! Med venlig hilsen, Jesper Nyland Redaktør

3 Her er vinderne der vandt konkurrencen på Vinder af gavekort på kr. 500,- Tor Espen Berg Vindere af pc-tasker Alex R. Jensen Ossama Saber Erik K. Nielsen Kenneth Sørensen Kirsten Pedersen Tillykke til Jer alle! Måler du din blodglukose efter måltidet? Find ud af hvordan et måltid påvirker din blodglukose CONTOUR -apparatet kan måltidsmarkere måleresultater Før måltid Efter måltid INGEN KODNING Giver nøjagtige resultater 5 sekunder testtid Hukommelse 480 målinger Lille bloddråbe 0,6 µl For yderligere information kontakt: Bayer HealthCare, Diabetes Care Tlf:

4 Giv os din bedste opskrift! Nu kan alle være med i en spændende opskriftkonkurrence. Bayer Diabetes Care udtrækker 3 vindere blandt alle de indsendte opskrifter som vi modtager inden den 1. februar Derudover vil de 3 opskrifter blive trykt i det kommende Ascensia Diabetesmagasin. Vinderne modtager også en bog med dejlige og inspirerende opskrifter. Giv os din bedste opskrift. (Skriv tydeligt) Skriv evt. kort hvad man serverer til. Skriv navn og kontaktoplysninger på bagsiden af opskriften. Send opskriften inden den 1. februar 2008 på følgende adresse. Ascensia Club Opskriftkonkurrence Bayer A/S, Diabetes Care Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby Bayer Diabetes Care har støttet op omkring målet for kampagnen, "Unite for Diabetes", at få en FN-resolution om diabetes samt gøre World Diabetes Day til en FN-dag. Målet blev nået den 20. december FN-resolutionen dedikerer den 14. november til at blive markeret hvert år som World Diabetes Day med status som en FN-dag, i år med særligt fokus på børn og diabetes. Bayer Diabetes Care ønsker at bidrage til, at personer med diabetes får en bedre livskvalitet hver dag. Heller ikke børn bliver skånet for denne globale epidemi. Bayer A/S, Diabetes Care Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby Tel: A.DK

5 En dreng med diabetes begynder i skolen Af: Nina Kero Skoletiden er en meget vigtig fase i barndommen og ungdommen. Når man har kendskab til diabetes, og når samarbejdet mellem skole og hjem fungerer, bliver forholdene vedrørende sygdommen en naturlig del af skolegangen. Følelsen af samhørighed og succesoplevelser styrker barnets selvfølelse og skaber livsglæde Akus første skolår Diabetesmagasinet Ascensia interviewede Aku Närhi, som er begyndt i første klasse i Lohja, Finland, samt hans støttepædagog Johanna Virtanen. Aku har haft type 1-diabetes siden 3-årsalderen, og han er derfor dus med blodglukosemålinger og insulininjektioner og klarer dem uden problemer. Før skolestarten gik Aku på Diabetesforbundets kursus, hvor han blev instrueret i at tage insulin og måle blodglukose. Individualitet i diabetesbehandlingen Johanna arbejder som fælles støtte - pædagog for hele skolen. Hun er ikke med i alle Akus timer, men hun er altid til stede i lektionen før spisefrikvarteret. På skolen måler han selv sin blodglu - kose før måltidet, og støttepædagogen registrerer måleresultatet i diabetesdagbogen. Aku tager selv insulinen før eller efter måltidet afhængig af blodglu - koseværdien. Johanna sørger for, at han doserer insulinen korrekt og kontrollerer hans injektionsteknik. Akus mor beregner i forvejen kulhydratmængderne i henhold til ugemenuen, og på den måde ved støttepædagogen, hvor meget insulin han har brug for. Dette arrangement har fungeret fint for Aku, fortæller Johanna. Hun påpeger dog, at hver person med diabetes har en individuel plan, som ligger til grund for behandlingen, og måden at håndtere dem på i praksis kan være meget forskellig. Motion uden bekymringer Elever i første klasse har en ugentlig idrætstime, og Akus idrætstime ligger efter måltidet. Han kontrollerer altid sin blodglukose efter og nogle gange også før idrætstimen. Aku har godt kendskab til de såkaldte insulinfølinger. Hvis han får en insulinføling, eller hvis han ellers har brug for hjælp, kan han tilkalde støttepædagogen ved hjælp af sin mobiltelefon. På skolen har han en kasse med kiks og saftevandsbrikker, han kan tage, hvis blodglukoseværdierne bliver for lave. Desuden står et ringbind på kontoret med al væsentlig information om hans diabetesbehandling til brug for skolens personale. Efter skolen går Aku i fritidsklubben, som ligger lige ved siden af skolen. Dér måler han blodglukosen før mellemmåltidet. Den samme støtte - pædagog sørger igen for noteringen i diabetesdagbogen og sikrer, at insulinmængden er korrekt. Klassekammeraterne betragter Akus diabetes som den naturligste sag i verden, og mange af dem kender ham allerede fra børnehaven. De omgås desuden hinanden meget i fritiden

6 At huske på når man går i skole Eftersom barnet bør have den bedst mulige behandling både i hjemmet og i skolen, er der behov for visse specialarrangementer. Barnets alder og behandlingsformen er afgørende for karakteren og omfanget af disse arrangementer. Det er skolens og sundhedsplejens fælles opgave at finde en velfungerende løsning til enhver situation. Målsætningerne for diabetes behandling Målet for diabetesbehandlingen er at sikre barnets daglige velvære, normal vækst og udvikling samt at undgå følgesygdomme. En lidt ældre skoleelev kan selv forstå spillereglerne for behandlingen, men jo yngre barnet er, des større er behovet for de voksnes hjælp. Indlæringsmiljøet skal struktureres på en sådan måde, at barnet trygt kan deltage i den undervisning, det er berettiget til i henhold til loven. Barnet har ret til at deltage i alle aktiviteterne på skolen. Det langsigtede mål for diabetesbehandlingen er forebyggelsen af følgesygdomme. En god behandlingsbalance forhindrer og udskyder udviklingen af følgesygdomme. Eftersom barnet går i skole i flere år, har blodglukosebalancen i skoletiden betydning for barnets fremtid. Klar ansvarsfordeling Når et barn med diabetes begynder i første klasse eller skifter skole, er det vigtigt at tage sig af forholdene vedrørende diabetes i god tid. Det er fornuftigt at afholde et samarbejdsmøde før skolestarten. Udover forældrene og barnet deltager normalt læreren, én person fra en eventuel skolekantine, skolesundhedsplejersken og eventuelt også diabetessygeplejersken samt diætisten. På nogle skoler er det en støttepædagog, der har ansvaret for behandlingen af barnet med diabetes, og i så fald skal han/hun også deltage i mødet. På samarbejdsmødet gennemgås hovedpunkterne ved diabetesbehandlingen samt håndteringen af særlige situationer. Det er vigtigt at understrege præcis de forhold, der er vigtige for lige netop for det pågældende barn med hensyntagen til barnets alder og behandlingsformen. Det er vigtigt at huske, at diabetes er en individuel sygdom. Ansvarsområderne skal aftales i fællesskab, og det er en god idé at notere dem i en aftale, der stilles til rådighed for alle parter. Opbevar gerne et ringbind på skolen, hvor alle de vigtige data vedrørende barnet f.eks. førstehjælpsinstruktionerne ved for lavt blodglukose kan findes nemt og hurtigt. Anrette portionerne Påminde om mellemmåltiderne Sørge for/påminde om måling af blodglukoseværdier og ved behov dosering og injektion af insulin Have ansvaret for, at forældrene på forhånd bliver orienteret om motionsdage, udflugter og skemaændringer Give besked til forældrene, hvis der er problemer med behandlingen på skolen

7 Information om diabetes til klassekammeraterne Klassekammeraterne bør være informeret om diabetes. Det skal aftales med eleven, hvem der skal fortælle om diabetes for klassen. En større elev kan fortælle om det selv, men når det drejer sig om en yngre elev, kan informationen gives af læreren, støttepædagogen, diabetessygeplejersken, skolesundhedsplejersken eller forældrene. Det er vigtigt, at klassekammeraterne ved, hvorfor der bliver givet insulininjektioner, hvorfor blodglukosen bliver målt, og hvorfor barnet med diabetes har behov for mellemmåltider. Det er desuden vigtigt at fortælle, at diabetes hverken smitter eller er forårsaget af overdrevent sukkerforbrug. Vigtigt for læreren at huske Især læreren skal huske på, at for lave eller høje blodglukoseværdier har indflydelse på barnets velvære og på, hvorvidt barnet formår at koncentrere sig og følge med i undervisningen. Et yngre barn med diabetes er ikke i stand til at kontrollere sin tilstand. Læreren skal forstå, at barnet ikke er træt eller arrigt med vilje, men at den afvigende opførsel kan forårsages af svingninger i blodglukoseværdierne. Dette er årsagen til, at især små elever med diabetes har brug for en støttepædagog for at kunne opnå en god behandlingsbalance. Skolemad og mellemmåltider Måltidet er en social og glædelig begivenhed, men det er også en del i behandlingen af diabetes. Når et barn med diabetes spiser samme mad samtidigt med klassekammeraterne, og når mellemmåltiderne klares uden gnidninger, føles de ikke som en del af diabetesbehandlingen. Den kost, der anbefales til personer med diabetes, egner sig godt for hvem som helst. Det er almindelig skolemad. Barnets behandlingsteam udarbejder en individuel kostplan med angivelse af mængden af kulhydrater i hvert måltid samt tidsplanen for måltiderne. Kostplanen leveres til skolen, der desuden skal have besked om de ingredienser eller retter, barnet eventuelt ikke må spise. Hvis skolens spisekvarter ikke passer ind i barnets behandlingsplan, kan man ofte klare situationen med mellemmåltider. Godt samarbejde er alfa og omega Diabetessygeplejersken Tuula Granlund fortæller at det er et gnidningsløst samarbejde mellem alle parter, også på skolen, som er alfa og omega for en vellykket behandling. Fælles udarbej delse af behandlings planen sikrer, at alle parter har samme indstilling til behandlingen. Generelt aftaler hjem og skole de praktiske arrangementer, som støttes af diabetessygeplejersken. Granlund understreger, at behandlingsinstruktionerne skal aftales meget detaljeret, og at ansvarsområderne skal være fuldstændigt klare for alle. På denne måde behøver man ikke at bekymre sig unødigt eller være bange for lave blod - glukoseværdier. Man skal desuden huske, at man er på skolen for at lære og ikke kun for at behandle diabetes! Kilde: Finske diabetesforbundets vejledning til skoler: Diabetes hos børn i skolealderen, 4. oplag 2007 Interview: Diabetessygeplejerske Tuula Granlund, Sygehuset i Lohja

8 En ekstra juleaften Dorthe Lund Pedersen, vinder af 2. Dream Fund konkurrence 2006, havde en drøm om at afholde en ekstra jule -aften for børn med diabetes tilknyttet børneafd. på Regionshospitalet Randers samt deres forældre og søskende. Den 9. juni gik hendes drøm i opfyldelse, idet 190 forventningsfulde sommerklædte deltagere kl mødte op på Rønbjerg Feriecenter for at deltage i julefesten i strålende solskin og 27 graders varme!! Ved registreringen fik børnene udleveret T- shirts gule til de små og grønne til de store. Dorthe bød velkommen og takkede for de kr., som gjorde denne dag mulig og fortalte, at 4000 havde været inde og stemme selv i Folketinget var der blevet stemt! Dorthe selv og hendes hjælpefamiler havde også gjort et kæmpearbejde med at få folk til at stemme, idet de sendte 9000 mails og uddelte løbesedler med opfordring om gå ind på hjemmesiden og stemme. Selv om kr. er mange penge, kunne de ikke dække hele arrangementet, men det var lykkedes Dorthe at samle endnu flere fra andre sponsorer. Sulten blev stillet med frokost, hvorefter de små skulle til trylleshow, de store til Bungee-run, 3D laser og mobil klatrevæg. Forældrene skulle til foredrag med 3 unge nordjyder med diabetes. De små blev hurtigt fanget af trylle - showet af en tryllekunstner med stor pædagogisk erfaring og de store fik noget af en udfordring, specielt ved den mobile klatrevæg. Forældrene fik nogle gode input fra de unge med diabetes om bl.a. øl/ spiritus/ fester søskende voksenliv og meget andet. Efter eftermiddagskaffen kom så dagens højdepunkt besøg af julemanden og overrækkelsen af gaver. Det var skam en rigtig julemand med ægte skæg og mave og han havde sin kone med. Han skulle egentlig have været til generalforsamling i Julemandslauget, men havde prioriteret at komme til Rønbjerg i stedet for. Nu blev der uddelt gaver til alle børn, smykker fra Pilgrim til de store og tasker med tilbehør fra Bayer. Som en ekstra gave fik børnene julebamser, sponseret af Julemandslauget. Resten af eftermiddagen var til fri afbenyttelse og dagen sluttede med en god middag for alle deltagere og overrækkelse af vin til personalet fra børneafd. som tak for hjælpen. Klokken 21 begyndte familierne lige så stille at bryde op alle lidt trætte efter en dag ud over det sædvanlige for hvor mange får lov at opleve en julefest midt om sommeren? Og Dorthe fik opfyldt sin drøm! Et af kriterierne for dette var at få en knuser som tak fra mindst et barn hun fik mange knusere!!!

9 Motion i livets element Af: Susanna Flood Hvis du ikke tidligere har motioneret i vand, er det vigtigt at tage det roligt i starten og med tiden gradvist øge belastningen. Begynd med at gå i den lave del af bassinet. Når din selvtillid er blevet bedre, kan du gradvis flytte dig, så du har vand til lårene og til slut står i vand til brystet, efterhån den som du øger hastigheden på din aktivitet. Husk at udnytte vandets modstand, når du bevæger dig i vandet. Rul over foden fra hælen til tæerne, når du går, og hold dig oprejst. Husk at bruge armene, som du ville have gjort, hvis du gik eller joggede på land. Når du har indarbejdet en god teknik, der føles behagelig for dig, kan du sætte det mål at gå eller jogge i vandet i mellem 20 og 40 minutter. Vand har altid været livets element. Nu i den mørke, kolde vintertid er det ikke altid lige nemt at motionere ude, men det kan være en dejlig oplevelse at tage hen i en varm, oplyst svømmehal for at gå til vandaerobic. Derefter kan man med god samvittighed unde sig et langt, afslappende ophold i saunaen. Hvorfor ikke undersøge, om du kan gå til vandaerobic i nærheden af, hvor du bor? Hvis der ikke er hold, kan du altid selv tage hen i et bassin og motionere. Når man bevæger sig i vand, er det en form for motion, der ikke kun er effektiv, men også skånsom for både kroppen og leddene. Dermed passer den alle, uanset hvilken form du er i. Ældre eller utrænede personer kan udnytte vandets vægtløshed til deres egen fordel og udføre bevægelser, de ikke har mulighed for på land. Unge eller veltrænede personer kan udnytte vandmodstanden til at få en endnu mere effektiv træning. Når du løber, hopper og strækker dig i vandet, holder du dig også i mere end bare god fysisk form. Du gavner også sjælen. De fleste føler sig godt tilpas i vandet, og kombinationen af vand og musik, uanset om musikken er pulserende eller rolig, betyder, at de fleste glemmer hverdagens stress og jag og får en tiltrængt pause. I vandet vejer vi kun 5 % af det, vi gør på land, og ifølge fysioterapeut Alice Simonsen, som Ascensiamagasinet møder, mens hun leder en time på Oslo Trimsenter, belastes fødderne kun med 15 % af det, de gør på land, forudsat at man står i bassinet med vand til skuldrene. Vandets modstand betyder også, at man bruger meget mere energi end ved en tilsvarende aktivitet på land. Ved 30 minutters træning er forholdet mellem antallet af forbrugte kalorier: På land I dybt vand: Gang 135 kalorier 264 kalorier Jogging 240 kalorier 340 kalorier Kommentarer fra deltagerne i Alice Salomonsens vandaerobicgruppe: Vandaerobic passer til alle! Musik, dans og ingen spejle. Der er ingen, som ser på dig! Jeg kan lide den følelse af frihed, vandet giver mig. Hvis man er lidt overvægtig, passer vandaerobic perfekt, for i vandet føler man sig let som en fjer! For mig, som har diabetes, passer denne træning godt, fordi den kræver, at jeg bruger hele kroppen og dermed stimulerer hele kroppens blodcirkulation

10 Lær dig selv at blive sund Af: Kirsti Bjerkan Det, der betyder noget, er, hvor ofte og hvor meget vi spiser af de enkelte mad- og drikkevarer. Af og til kæmper vi alle med at spise sundt i hverdagen. Her får du nogle enkle tips fra ernæringsfysiolog, helse- og træningspædagog Kirsti Bjerkan til, hvad man kan have i baghovedet for at spise lidt sundere: Flere måltider Kroppen har bedst af at få ernæring regelmæssigt. Der bør ikke gå mere end 3-4 timer mellem hver gang du spiser et måltid. Hvordan gør man det? Tag udgangspunkt i, hvordan DIN dag er: Start dagen med morgenmad eller et andet alternativ. Morgenmaden bør indtages 1-2 timer, efter du er stået op. Hvis du ikke har lyst til mad om morgenen, så tænk lidt over, hvordan du fordeler maden i løbet af dagen. Hvis du spiser det meste af maden i løbet af aftenen, kan det være forklaringen på, at du ikke har lyst til mad om morgenen. Fordel maden jævnt over hele dagen. Har du en tendens til at glemme at spise, kan du måske bruge en mobiltelefon til at give dig et lille praj om, at du bør spise noget. Mere frugt, bær og grøntsager Frugt, bær og grøntsager bidrager med fiber og vitaminer, mineraler og antioxidanter, og er gode for os. De fleste af os ved, at vi bør spise mange grøntsager (300 g) og 2-3 stk frugt om dagen. Hvordan gør man det? Hvor meget spiser du af frugt, bær og grøntsager i dag? 600 g om dagen, som anbefales, er meget. En forøgelse på 1 portion=150 gram er en strålende start, hvis du er et stykke under det anbefalede om dagen. En portion kan være en gulerod og en tomat, eller hvad der svarer til ¼ middagstallerken wokgrøntsager. Brug grøntsager som ekstra pålæg på brød og knækbrød. Vælg frugt og grøntsager, du kan lide, men vær ikke bange for at prøve nye ting. Skær frugt og grøntsager ud, og sæt dem frem på bordet, eller lad dem ligge i en skål med vand i køkkenet eller parat til at spise direkte fra køleskabet. Planlæg, hvad du skal have til middag og køb det ind, du skal bruge til flere dage. De frosne grøntsager, du finder i frysedisken, er gode alternativer til friske grøntsager. Har du disse produkter i fryseren, har du, selvom du ikke fik tid til at købe ind, et godt udgangspunkt for at lave noget godt. Har du bemærket, at nogle typer frugt giver ekstra højt blodglukose, kan du måske spise lidt mindre eller vælge andre typer frugt. Vi reagerer forskelligt på forskellige frugter, så her må du prøve dig frem. Det sunde fedt Fedt skal vi have, men det er vigtigt at være klar over typen og mængden. Hvordan gør man det? Mange bruger vegetabilske olier i madlavningen, og det er godt. Lad plantemargariner og olier indgå i retterne og tilberedningen af maden. Husk, at du normalt ikke har brug for ret meget. Når du vælger pålæg og kødprodukter til middag, kan det at vælge renskåret pålæg og kød være det, der skal til for at skære lidt ned på det mættede fedt (det dårlige fedt). Når du køber hakket oksekød, kan du vælge en variant med lavt fedtindhold (under 6 %), og der er mange pølsevarianter med mindre fedt, som mange synes smager godt. Se efter produkter, som kan erstatte nogle af de madvarer, du bruger i dag. Husk, at de alternative løsninger skal fungere for dig. Et måltid, som holder længe spis mere fiber Fiber gør, at maden er længere tid om at blive fordøjet. Det er godt for blodglukosen. Desuden giver fiber god maveog tarmfunktion. Husk bare på at drikke tilstrækkeligt

11 Hvordan gør man det? De vigtigste fiberkilder er grovbrød og kornprodukter samt frugt, bær og grøntsager. Kig efter de ekstra grove brødtyper (mange bagere har mærket brødene med, hvor meget fuldkornsmel de indeholder). Køber du ind sent på dagen, er der ofte et dårligere udvalg af de groveste brødtyper. Et måltid, som indeholder ekstra groft brød, giver bedre mæthedsfornemmelse end brød bagt med fint mel. I løbet af de seneste år er der kommet produkter frem, der er baseret på fuldkorn som alternativer til de traditionelle madvarer. Eksempler på dette er f.eks. fuldkornspasta og fuldkornstortillaer. Vælger du disse, øger du indtagelsen af fiber uden at skulle foretage store ændringer. Drikker du nok? Plages du af tørre læber, hovedpine eller mave/tarmproblemer? Det kan skyldes, at du drikker for lidt. Voksne har behov for 2-3 liter væske om dagen. Derudover skal du lægge det væsketab oveni, som du har i forbindelse med fysisk aktivitet og motion. Noget af den væske, vi har behov for, får vi i den mad, vi spiser, men det meste skal tilføres via drikke. Hvordan gør man det? Noter, hvor meget du drikker i løbet af en dag. Lav en drikkeplan, og øv dig i den. Beslut dig for, hvor meget du skal drikke inden frokost, og hvor meget du skal drikke, før du går hjem fra arbejdet eller i perioden frem til aftensmaden. Drik også gerne lidt i løbet af aftenen. Hvad bør du drikke? Vand bør bruges til at slukke tørsten. Sæt en stor kande med vand tilsat lime, urter eller lignende for at give vandet smag i køleskabet. Så har du altid noget friskt og godt at drikke. Man kan også købe meget forskelligt vand på flaske, hvis man foretrækker dette. Drik også kaffe og te, men undgå at bruge sukker. Drikke, som indeholder sukker som f.eks. saftevand, sodavand, juice og nektar vil give en kraftig stigning i blodglukosen for de fleste på grund af frugtsukkeret. Derudover giver det ekstra kalorier, som kan føre til vægt forøgelse. Drikker du ½ liter saftevand eller sukkerholdig sodavand om dagen, bliver det til lidt over 1 kg rent sukker om måneden. I løbet af et år bliver det til 18 kg sukker. Skriv en indkøbsliste At skrive en indkøbsliste kan hjælpe dig til at vælge de gode og sunde madvarer. Køber du mad, når du er sulten, er der større chance for at ende med madvarer, du egentlig ikke skulle have. Skal du købe ind på vej hjem fra arbejdet, kan det derfor være smart at spise et lille mellemmåltid 1-1 ½ time, før du forlader arbejdet. Det lille mellemmåltid kan også være med til, at du ikke spiser den ekstra portion, du plejer til middag. Når vi er sultne, spiser vi ofte mere end nødvendigt. Det lille mellemmåltid kan derfor være vigtigt, hvis du ønsker at skære lidt ned på, hvor meget du indtager om eftermiddagen og om aftenen. Lær dig selv at blive sund. Det handler om hvor ofte og hvor meget vi indtager af de enkelte mad- og drikkevarer. Man skal have lov til at "synde" en gang i mellem. Hverdagsmaden skal smage godt og gøre godt. Det er grundlaget for at kroppen fungerer optimalt. Festmåltidet skal være prikken over i'et

12 Teksten er udarbejdet i samarbejde med Lækre vinteropskrifter med kål Andebryst med rødkålssalat Ingredienser (4 personer) 2 andebrystfilet, ca. 600 g salt og peber 400 g rødkål 2 pærer 2 æbler 50 g valnødder 1½ dl koncentreret tranebærsaft 3 spsk hakket persille 4 dl andebouillon (vand + konc.) 2 spsk majsstivelse lidt kulør Tilbehør 1 kg kogte kartofler Tilberedning Rids fedtsiden på andebrystfileterne og krydr dem med salt og peber. Kom dem i ovnen ved 225 C i ca. 20 min. Lad dem efterfølgende hvile tildækket i 10 min. Snit rødkålen fint, skær æbler og pærer i tynde skiver og bland det i en skål. Vend valnødderne i og hæld 1 dl tranebærsaft over. Varm bouillon og ½ dl tranebærsaft op. Rør majsstivelse ud i koldt vand og kom det i saucen under omrøring. Giv saucen et kort opkog. Kom en smule kulør i saucen og smag den til med salt og peber. Skær skindet af andebrystfileterne og skær kødet i skiver. Server rødkålssalat, kartofler og sovs til. Tip: Tranebærsaft kan erstattes af ribssaft. Energi pr. person: 2500 kj (600 kcal) kulhydrat 86 g - fedt 14 g, heraf mættet fedt 2 g fedtenergi 21 % Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g

13 Hvidkålssuppe med bacon Ingredienser (4 personer) 2 porrer 1 spsk flydende margarine 1 lille hvidkål, ca. 800 g 500 g kartofler 1 l lys bouillon 2 kviste frisk timian 1 laurbærblad ½ l sødmælk salt og peber evt. muskatnød 150 g bacon i tern Tilbehør 4 skiver fuldkornsrugbrød, 200 g hakket persille Tilberedning Rens porrerne, skær dem i skiver, skyl dem godt og lad dem dryppe af. Svits porrerne i margarinen i en stor gryde uden at de tager farve. Skær kålhovedet i kvarte, fjern stok og grove yderblade og snit den groft. Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker. Kom hvidkål, kartofler, bouillon og krydderurter i gryden med porrerne og bring det hele i kog. Kog suppen indtil grøntsagerne er meget møre, ca. ½ time. Blend suppen til den har en ensartet jævn konsistens og kom den tilbage i gryden. Juster konsistensen med mælk og smag suppen til med salt, peber og evt. muskatnød. Rist baconen sprød og gylden, tag den af panden og lad den dryppe af på køkkenrulle. Server suppen med sprøde bacontern, et drys persille og rugbrød til. Energi pr. person: 2000 kj (480 kcal) kulhydrat 73 g - fedt 13 g, heraf mættet fedt 1 g fedtenergi 24 % Frugt og grønt pr. person: Ca. 250 g Roastbeef med grønkålssauté Ingredienser (4 personer) 1 roastbeef, ca. 1 kg salt og peber 1 spsk flydende margarine 300 g kastanjer 500 g frisk grønkål, uden stok 1 spsk flydende margarine 100 g tranebær, evt. fra frost 1 spsk sukker salt og peber Tilbehør 1 kg ovnbagte kartoffelbåde, evt. fra frost Tilberedning Bring en gryde med letsaltet vand i kog, der kan rumme kødet. Kom roastbeefen i det kogende vand. Når vandet koger igen skal roastbeefen koge i 15 min. Tag roast - beefen op, tryk den tør med køkkenrulle og krydr den med salt og peber. Varm den flydende margarine op på en pande og brun roastbeefen godt på alle sider. Tag den af panden og lad den hvile. Pil skallen af kastanjerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 10 min. Kom dem i koldt vand og pil den brune hinde af. Del kastanjerne i kvarte. Rib grønkålen og del evt. bladene i mindre stykker. Kog grønkålen i rigeligt letsaltet vand i 5 min. Hæld grønkålen i et dørslag og lad den dryppe godt af. Varm margarinen op på en stor pande og kom grønkålen på. Sauter grønkålen i et par min. og tilsæt kastanjerne. Sauter det i 5 min. og tilsæt tranebær og sukker. Sauter det hele i endnu 5 min. til tranebærrene begynder at briste. Smag til med salt peber og evt. mere sukker. Servér halvdelen af roastbeefen skåret i tynde skiver med grønkålssautéen og ovnbagte kartoffelbåde til. Tip: Måden at tilberede roastbeefen på er slagterens stensikre og holder uanset hvor stor roastbeefen er. Det er tiden, det tager før roastbeefen kommer i kog, der varierer med roastbeefens størrelse og derfor er afgørende. Paranødder kan erstatte kastanjerne. Gem resten af roastbeefen til dagen efter. Energi pr. person: 2900 kj (680 kcal) kulhydrat 90 g - fedt 18 g, heraf mættet fedt 2 g fedtenergi 24 % Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g

14 Kulhydrattælling Af: Klinisk diætist, Birgit Schelde, Århus Universitetshospital At tælle kulhydrater, samtidig med at du justerer på din måltidsinsulin, er et relevant redskab til at blive godt reguleret. Hvis du doserer insulin efter hvor mange kulhydrater du spiser, kan du spise mere varieret og mere fleksibelt uden at blive dårligere reguleret. De senere år er der kommet meget fokus på at tælle kulhydrater, fordi flere og flere personer med diabetes er i behandling med hurtigvirkende analoginsulin til måltiderne eller har en insulinpumpe. Princippet i at tælle kulhydrater er, at vi ved, at det er mængden af kulhydrat i et måltid, der har størst betydning for, hvad der sker med din blodglukose efter et måltid. For at kunne tælle kulhydrater har du brug for at vide noget om hvor kulhydrater findes og hvordan de påvirker blodglukosen. Her kan du se hvor kulhydraterne findes: Sukkerarter findes især i: sukker, slik, sukkersødede drikke, cornflakes, mælk og frugt Stivelse findes især i: kartofler, ris, pasta, rugbrød, franskbrød og gryn Kostfibre findes især i: havregryn, rugbrød, tørrede bælgfrugter, frugt og grove grønsager

15 Alle kulhydrater er med undtagelse af kostfibre omdannet til glukose ca. 1½-2 timer efter at de er spist. Når du skal lære at tælle kulhydrater er det især i starten en god idé at veje maden for at finde ud af hvor meget kulhydrat, der er i den mad du vil spise. Hvis du øser en stor portion spagetti op på din tallerken, har du brug for at vide hvor meget kulhydrat du får for at kunne dosere den rette mængde insulin. Diabetesforeningen har udarbejdet materiale til dig, der gerne vil lære at tælle kulhydrater. I materialet er der lister over kulhydratindholdet i diverse levnedsmidler. Hvis du læser en næringsdeklaration, står der ofte på varen hvor mange gram kulhydrat, der er i varen enten pr. 100 g eller pr. stk. Hvis du køber en pose boller vil der oftest stå, at der i en bolle er fx. 30 g kulhydrat Her et eksempel på kulhydrattælling, hvor du vil finde ud af hvor mange gram kulhydrat, der er i din morgenmad. 1 grovbolle 30 g kulhydrat 2 skiver ost g kulhydrat 2 dl letmælksyoghurt 10 g kulhydrat 1 dl mysli 20 g kulhydrat I alt Ex. på kulhydratindhold i forskellige levnedsmidler 1 æble (100g) 10 g ½ banan (50g) 10 g ½ skive rugbrød (25g) 10 g 1 dl appelsinjuice 10 g 1 kartoffel (æg str.) 10 g 1 digestive kiks 10 g 1 Filur is 9 g 1 Marsbar 37 g 60 g kulhydrat For at vide noget om hvor meget insulin du skal tage til måltidet, har du brug for at vide hvor meget kulhydrat, der hos dig dækkes af én enhed hurtigvirkende insulin. Det kaldes din kulhydrat-insulinratio. Det er meget individuelt hvor meget insulin én person har brug for. Én enhed insulin kan dække alt fra bare 2 gram kulhydrat helt op til 50 gram kulhydrat. Du kan beregne din kulhydrat-insulinratio enten ved hjælp af 500 reglen eller med udgangspunkt i dine målte blodsukkerværdier. 500-reglen er mest relevant, hvis du har en insulinpumpe. Her beregner du din kulhydrat-insulinratio ved at sige: 500 divideret med den totale døgndosis af insulin. Hvis du fx får 50 enheder i døgnet siger du: 500 divideret med 50 = 10. Det vil sige, at én enhed insulin dækker 10 gram kulhydrat. I stedet for at bruge 500-reglen kan du, ud fra dine blodglukoseværdier og hvor meget kulhydrat du har spist, beregne din kulhydrat-insulinratio. 1. du ved, hvor meget kulhydrat du har spist 2. din blodglukose ligger mellem 4-7 mmol/l, før du spiser 3. din blodglukose er 9 mmol/l eller derunder, når du måler 1½-2 timer efter måltidet Her er et eksempel: Spiser du i dit måltid 60 g kulhydrat og tager 6 enheder måltidsinsulin, ser regnestykket sådan ud: 60 g kulhydrat i måltidet divideret med 6 enheder insulin = 10. Dvs at én enhed insulin dækker 10 gram kulhydrat. Vær opmærksom på, at du løbende skal vurdere din kulhydrat-insulinratio, især hvis du dyrker meget motion eller dit insulinbehov på anden vis ændrer sig. At lære at tælle kulhydrater tager især i starten lidt tid. Et godt redskab et at skive ned, hvad du spiser i nogle dage samtidig med, at du måler din blodglukose før og efter du har spist

16 Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: Else Klausen Produktspecialist Mobil Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: Helle Korsgaard Produktspecialist Mobil: Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: Bodil Worm Salgschef Tlf.: / Mobil: Helle Schultz Key Account Manager, glucose Tlf.: Jesper Nyland Salg- og Marketingassistent Tlf.: Susan Hansen Kundesupport/produktspecialist Tlf.: Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: Diabetes Care - Nørgaardsvej Kgs. Lyngby - tlf

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

AFTENSMADSFORSLAG fase 1

AFTENSMADSFORSLAG fase 1 AFTENSMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du forslag til hvad du kan spise til aftensmad. Spiser du mad på farten, så hent inspiration fra madforslagene til hvordan du kan bede restauranten sammensætte

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det?

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Det skal vi, fordi talrige undersøgelser viser, at frugt og grønt nedsætter

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere