Danmarksmesterskaberne. i MORF. Kære lærer LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarksmesterskaberne. i MORF. Kære lærer LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION"

Transkript

1 Danmarksmesterskaberne i MORF Kære lærer Du sidder med lærervejledningen til skolekonkurrencen DM i MORF. Konkurrencen henvender sig til klasse og er målrettet faget Natur/Teknik. DM i MORF er en konkurrence, der har til formål at skabe rammerne omkring et undervisningsforløb, hvor eleverne får kendskab til dyrs tilpasninger og levesteder samt naturfaglig argumentation. Samtidig udarbejder klassen bidrag til konkurrencen. For at deltage i DM i MORF skal klassen løse en opgave og sende den til Experimentariums bedømmelsesudvalg senest 7. marts 28. Konkurrencen bygger på undervisningsmaterialet MORF, der er en del af udstilling Xtrem Ekspedition. LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION udsendes sammen med spillet MORF. Vejledningen kan hentes på skolemateriale Experimentarium tilbyder med dette materiale inspiration til undervisningen i Natur/Teknik og en konkurrence, der kan være en ekstra motivation for eleverne. Som lærer kan du vælge de ting ud, du kan bruge og du kan tilpasse forløbet til din klasses læreplan. Det er ikke et krav, for at deltage i konkurrencen, at du bruger materialerne eller følger et bestemt forløb. Materialet består af 3 dele og 2 elevark. Introduktion til konkurrencen Kort faglig indføring i dyrs tilpasninger og levesteder Forslag til undervisningsforløb Elevark + 2 Redaktion: Morten Kisendal Fabricius & Sara Tougaard Tekst: Morten Kisendal Fabricius, Sara Tougaard & Joakim Bækgaard Layout: Lise Rasted, Punkt&Prikke

2 Hvad er MORF? MORF er et undervisningsspil, som på en faglig, sjov og engagerende måde introducerer eleverne for: dyrs tilpasninger og levesteder. I MORF skal eleverne konkurrere om at kombinere tilpasningerne fra tre spillekort til ét fantasidyr. Dyret skal være bedst muligt tilpasset et liv i enten varme, kulde, tørke eller mørke. Dem, der laver det bedst tilpassede fantasidyr, vinder spillet. Du kan læse mere om spillet på hvor du også kan finde reglerne. Hvordan deltager din klasse i konkurrencen? I skal lave klassens helt eget MORF-spillekort og argumentere for jeres valg. Sådan gør I: Tilmeld jer konkurrencen på hjemmesiden, senest. februar 28. Vælg et dyr, der er tilpasset et liv i enten kulde, varme, mørke eller tørke. 2 miljø Vælg tre af jeres dyrs tilpasninger - en indre (fysiologisk), en ydre (morfologisk) og en adfærdsmæssig. Lav jeres eget MORF-kort med dyret. Brug samme skabelon som MORF-kortene. I skal ikke udfylde feltet med dyregruppe. Download en tom kortskabelon på Argumenter for hvorfor jeres dyr og de tre tilpasninger, I har fundet frem til, er gode eksempler på tilpasninger til levestedet. Beskrivelsen må være på max. 4 ord og skal være skrevet på computer. Send kortet og jeres argumentation udprintet til: KortForklaring.indd 24/7/7 4:2:35 Experimentarium Tuborg Havnevej 7 29 Hellerup Mrk. DM i MORF Vi skal have jeres besvarelse senest 7. marts 28. Det bliver bedømt positivt, hvis I vælger et dyr, som ikke er med i spillet, laver jeres egne beskrivelser af dets tilpasningerne og en selvstændig argumentation. Dernæst lægger vi vægt på en god naturfaglig argumentation (se evt. kapitlet om argumentation). 2

3 Hvordan er de faglige pointer omsat til spillet MORF Tilpasningsevnen er vigtig for alle dyr, men nogle tilpasninger virker mere ekstreme end andre. Enten fordi de er vigtige på et bestemt levested, eller fordi de er usædvanlige for dyrearten. Det har dannet grundlag for pointsystemet i MORF. Et eksempel på en tilpasning, som får mange point, fordi den er usædvanlig, findes hos padderne. De fleste padder har en tynd hud. Det gør dem sårbare over for tørke, da de let mister vand gennem huden. Derfor lever padder typisk, hvor der er fugtigt. Det kan således virke besynderligt, at der lever frøer og tudser i ørkener. For at beskytte sig mod at tørre ud graver nogle ørkenlevende frøer sig ned i jorden, laver en pose af deres egen hud og ligger her i månedsvis, mens de venter på, at det begynder at regne. Det er meget usædvanligt for en frø at leve på denne måde, og det kræver en helt usædvanlig tilpasninger. Derfor får denne adfærd 4 point i spillet. I æsken med kort finder du en pointskala med en beskrivelse af pointgivningen. Tilpasninger på afveje Når en dyreart har tilpasset sig ændringer på levestedet, vil de nye tilpasninger altid være fordelagtige for dyret. Hvis tilpasningen ikke var det, ville dyrearten klare sig dårligere, dø og dermed blive selekteret bort. Når nogle tilpasninger i spillet alligevel får eller point, er det, fordi spillet laver tankeeksperimentet, at placere dyr på levesteder, de ikke er tilpasset. Isbjørnen, der lever i polaregne, ville hurtigt dø uden sin særlige pels. Derfor får isbjørnens pels hele 4 point. Isbjørnen er også tilpasset, så den kan ernærer sig udelukkende af kød. Det er en god tilpasning for et dyr, der lever på isen i og omkring Polarhavet, hvor der ikke er plantevegetation. Men isbjørnen kunne formentlig klare sig uden denne tilpasning, og derfor får tilpasningen kun 2 point i kulde. Det er dog vigtigt at bemærke, at alle tilpasninger er vigtige for dyret. Isbjørnen får kun point for at kunne leve udelukkende af kød, men hvis isbjørnen ikke havde tilpasset sig til at kunne leve uden planteføde, ville den ikke kunne leve, hvor den gør. Den ville være tvunget til at være mere på land, hvor der er flere planter at spise, men hvor der også er mere konkurrence om føden. Hvis vi igen bruger isbjørnen som eksempel, så ville dens særlige pels være meget uhensigtsmæssig i varme miljøer, da isbjørnen let ville blive overophedet. Derfor får isbjørnens pels point i varme miljøer. Nogle tilpasninger fungerer dog godt i flere miljøer. Isbjørnen har et tykt fedtlag under huden som isolering og som vand- og energidepot. I kulde får den tilpasning 3 point. I tørke er det ikke helt så vigtigt med isolering, men det er stadig en fordel. Derfor får tilpasningen point i tørke. 3

4 Dyrs tilpasninger Her kan du læse om, hvordan dyrearter er tilpasset livet på deres levested. Afsnittet er en kort faglig indføring i temaet og beskriver, hvordan MORF behandler de faglige problemstillinger. Hvad er tilpasning? Tilpasning betyder, at en art har karakteristika, der passer til livet på et bestemt levested. Tilpasningen er sket ved, at levestedet i tidens løb har påvirket arten. Gennem påvirkning af stamfædrene er der sket en naturlig selektion de stærkeste/ bedst tilpassede individer har overlevet og har formeret sig. Dermed er der sket en evolutionær tilpasning. Der er altså tale om en proces, der sker over adskillige generationer. Hvad er grundlaget for tilpasning? De grundlæggende egenskaber, der skal til for, at et dyr kan tilpasse sig, skal findes i deres fysiologi og morfologi. Det er de egenskaber, den enkelte art har, der er forudsætningen for at det kan tilpasse sig. Det betyder, at der er nogle tilpasninger, der aldrig forekommer hos bestemte dyr. Grunden skal som udgangspunkt findes i de egenskaber, der karakteriserer den enkelte art. For eksempel er krybdyrs krop og levevis karakteriseret ved et lavt stofskifte. Den egenskab er så fundamental, at den ikke umiddelbart lader sig ændre. Derfor har krybdyr ikke udviklet tilpasninger, der er forbundet med et højt stofskifte. Vær opmærksom på, at ordet tilpasning ofte giver en forestilling om at tilpasning er den måde enkelte dyr eller dyrearter reagerer på nuværende forhold og dermed forbereder sig på fremtidige forhold Det er ikke tilfældet! Nutidens dyrearter er dybest set ikke tilpassede de nutidige eller fremtidige levevilkår. Deres morfologiske, fysiologiske og adfærdsmæssige tilpasninger er alene en konsekvens af historien. De er resultatet af deres stamfædres overlevelsessucceser og -fiaskoer. Hvis ræve lever i et område, der gradvist bliver koldere, vil de individer, der har en tyk pels, klare sig bedst. De vil få flere overlevende hvalpe, der arver den tykkere pels fra deres forældre. De ræve, der ikke har den tykke pels, vil klare sig dårligere og måske dø eller udvandre, fordi forholdene har ændret for meget til, at de kan trives. Der sker således en naturlig selektion - over flere generationer, og rævene vil på det levested efterhånden udvikle en tykkere pels. Ræven er altså blevet tilpasset de ændrede forhold på levestedet. Ræven i eksempelet ovenfor har forudsæt ningerne for at leve i et koldere klima. Den har et højt stofskifte, der producerer indre kropsvarme, og en pels, som kan holde på varmen. Ræve skifter i forvejen pels om vinteren, så det er altså ikke meget der skal være anderledes, for at ræven kan klare sig et koldere klima. Andre dyr har i modsætning til ræven ikke muligheden for at tilpasse sig livet i polarområderne. Det gælder bl.a. for krybdyr, der har et lavt stofskifte og er vekselvarme. I hård frost ville krybdyr hurtigt miste deres kropsvarme og fryse til is. De har altså ikke de grundlæggende egenskaber, der er nødvendige for at klare sig i kolde områder - og derfor lever der ikke krybdyr i polarområder. Tilpasser dyrene sig stadigvæk? Ja! Der sker hele tiden en selektion, så de individer, der er bedst tilpassede, klarer sig bedst og reproducerer sig. De individer, der klarer sig dårligere, vil få færre unger, og deres afkom vil også klare sig dårligere. Det er væsentligt at huske, at de tilpasninger, der forekommer er ganske små. Men over generationer vil arterne kunne udvikle sig og tilpasse sig et ændret miljø. 4

5 Naturfaglig argumentation Her kan du læse om naturfaglig argumentation. Kapitlet beskriver, hvad naturfaglig argumentation er. Hvad er et argument? Forudsætningen for al argumentation er, at der er tvivl. Argumentationens formål er at overvinde tvivlen. Det betyder, at hvis der ikke er tvivl, så er der ikke behov for argumenter - og omvendt. Bag ethvert argument er der altså et hvorfor? Argumentet skal forsøge at besvare hvorfor et. Målet er at få tilslutning til den påstand, det synspunkt eller den mening, man fremsætter. I DM i MORF definerer vi et naturfagligt argument som en begrundelse for en påstand om naturen. I DM i MORF handler det netop om at få rygdækning til argumenter for, at jeres dyrs særlige tilpasninger er gode og relevante. Et klassisk argument er opbygget ved, at man fremsætter en påstand og derefter søger rygdækning for sin påstand. Man autoriserer med andre ord sin påstand og gør den almen gyldig. Løven er kødædende. Det kan man se, fordi den har skarpe tænder. I ovenstående argument autoriseres påstanden om, at løven er kødædende. fordi den har en bestemt type tænder, af at de fleste ved, at dyr med skarpe tænder er kødædende. Argumenttyper Der er en række forskellige argumenter, der kan benyttes i argumentation. Argumenterne kan deles i tre forskellige typer, som eksemplificeres nedenfor.. Autoritet Det fagligt funderede argument, hvor man søger rygdækning hos fx eksperter eller kilder. I DM i MORF kan eleverne eksempelvis benytte leksika eller ekspertudsagn. Direktøren for Zoologisk have siger at eller Ifølge Dyrenes Verden har kamelen to pukler og dromedaren har én. Underforstået, at man kan stole på direktøren, fordi han ved noget om dyr, og man skal stole på Dyrenes Verden, da det er en fagbog. 2. Sammenligning som argument Denne type argument finder sin rygdækning i paralleller og ved sammenligning af forskellige, men sammenlignelige karakteristika. Isbjørnen har en tyk pels, så den kan holde varmen. Hvis isbjørnen kan holde varmen, fordi den har pels, må ræven også kunne holde varmen ved hjælp af sin pels. Underforstået, at når pels gør, at et dyr kan holde varmen, må det også gælde for andre dyr, der har pels. 3. Følelsesargumenter I denne type af argumenter er der en tendens til, at man finder sin rygdækning i det, vi kan kalde indre bevæggrunde. Det kan være sympati, behov, ønsker, håb o. lign. Hesten har en dejlig pels. Underforstået, at jeg føler, at hesten er blød og rar. 5

6 Værdien af det naturfaglige argument I en naturfaglig argumentation finder man normalt rygdækning for sine argumenter hos autoriteter og i eksperimenter. Autoritet som rygdækning finder naturvidenskabsfolk i faglige tidsskrifter og bøger. Når der argumenteres inden for zoologien, kan der dog også i et vist omfang benyttes sammenligninger. Ved brug af tidsskrifter og litteratur har ikke alle typer samme grad af troværdighed. Fagbøger og tidsskrifter vil man normalt tillægge stor troværdighed, mens hjemmesider og især private hjemmesider har lavere troværdighed. Troværdigheden af lærebøger ligger normalt mellem fagbøger og Internettet. Det er dog vigtigt altid at være opmærksom på, hvornår en bog er udgivet. Gamle bøger kan være gode, men de kan naturligvis ikke være opdaterede i forhold til den nyeste viden inden for området. 6

7 Forklaringer af de vigtigste ord og begreber Ord markeret med * er yderligere forklaret i ordlisten Adfærd er den måde fx dyr eller mennesker opfører sig på i forhold til sine omgivelser og artsfæller. Det er for eksempel ulves adfærd at leve i flok, og isbjørnens yngleadfærd er, at hunisbjørnen er alene med ungerne, som den føder i en snehule. Argument er en begrundelse for en påstand. Art Organismer tilhører den samme art, hvis de indbyrdes kan få afkom, som selv kan få afkom sammen. Et eksempel på en art kan være en hest. Heste kan parre sig med andre heste og få føl. Når føllene bliver voksne, kan de parre sig og få nye føl med andre heste. Dyregruppe er en gruppe af dyr, der er beslægtede med hinanden. og som har mange fællestræk i deres kroppe (morfologisk og fysiologisk). Pattedyr, krybdyr og insekter er eksempler på dyregrupper. I klassifikation* kaldes dyregrupper for klasser*. Ensvarme dyr kan opretholde en konstant kropstemperatur modsat vekselvarme* dyr. Evolution er en omfattede videnskabelig teori, der forklarer, hvordan der kan opstå eller udvikles* nye arter gennem tilpasning* og selektion*. Fisk er en dyregruppe*, som omfatter vandlevende dyr med skelet inde i kroppen. Fisk er vekselvarme* og ånder med gæller. Eksempler på fisk er torsk, hajer, rødspætter. Fugle er en dyregruppe* som omfatter eksempelvis pingviner, ørne og gråspurve. Fugle har fjer, lægger æg, og langt de fleste fugle kan flyve. Fugle er ensvarme* og ånder med lunger. Fysiologi er læren om, hvordan organismers indre organer, hormoner og kredsløb fungerer. Klasse kaldes også dyregruppe*. Klassifikation er et system, der viser, hvordan dyrene (og organismer generelt) systematisk er organiseret i forhold til hinanden. Som illustration af systemet bruges løvens klassifikation: Rige Animalia (alle dyr) Række Chordata (Hvirveldyr med indvendigt skelet) Klasse* Pattedyr* Orden Rovdyr Familie Kattedyr Slægt Panthera; de store katte, der kun kan brøle og ikke spinde Art* Løve Klima er gennemsnittet af vejret i et område over en længere årrække 3 år ad gangen. Ud fra hvordan vejret er i gennemsnit, er Jorden inddelt i klimazoner. Hvis man skal beskrive et levested, er det ikke vigtigt, hvordan vejret er en enkelt dag. Det kan jo være meget anderledes næste dag eller om et halvt år. Mange dyr og planter kan sagtens klare, at der er enkelte dage, hvor vejret er dårligt. Hvis vejret til gengæld altid er koldt, så har det meget stor betydning for dyrene. Krybdyr er en dyregruppe* som omfatter dyr som slanger, øgler, krokodiller og skildpadder. Krybdyr skifter ham, de fleste har typisk skæl på huden, lægger æg, der har en læderagtig skal. Krybdyr er vekselvarme* og ånder med lunger. 7

8 Levested er det sted, hvor et dyr naturligt lever og finder føde. Det naturlige levested for løver er savannen i Afrika, og det naturlige levested for isbjørnen er det nordlige Polarhav. Dyr, er meget afhængige af, hvordan deres levested er. Fx hvor meget føde de kan finde, hvordan klimaet er, og hvilke andre dyr der lever samme sted. Morfologi er læren om organismers former og kropsbygninger. Giraffens lange hals og isbjørnens tykke pels er morfologiske træk. Padde er en dyregruppe, som omfatter dyr som eksempelvis frøer, tudser og salamandre. Padder er vekselvarme* og ånder med lunger. Padder lægger æg, og de fleste padder starter deres liv i et vandlevende ungestadie, som ånder med en slags gæller (fx hale tudser). Som voksne ændrer de sig dog til at kunne leve på land. De individer med det tykkeste spæklag har været stærkere og bedre tilpasset og har dermed har overlevet og reproduceret sig. Grønlandshvalen er dermed evolutionært blevet tilpasset. over lang tid. Udvikling betyder det samme som tilpasning*. Vekselvarme dyrs kropstemperatur følger omgivelserne. Vekselvarme dyr regulerer deres kropstemperatur ved at søge varme fra solen og kølighed i skyggen. Se også ensvarme dyr* Pattedyr er en dyregruppe*, der omfatter eksempelvis løver, menneske, flagermus og blåhval. Pattedyr har indre skelet, er ensvarme* og ånder med lunger. Pattedyr producerer modermælk. Der lever pattedyr både på land og i vand, og der er pattedyr, som kan flyve. Selektion er den proces, hvor individer, der i forhold til livsvilkårene er en lille smule bedre rustet til at klare sig, får lidt flere og stærkere unger end de individer, som er dårligere rustet. Det vil sige, at der kontinuerligt sker en naturlig selektion til fordel for de individer med de bedst egenskaber til de pågældende livsvilkår. Tilpasning er karaktertræk ved dyret, der gradvist er udviklet, og som tjener et særligt formål. Eksempelvis har grønlandshvalen et 25 cm tykt spæklag under huden. Spækket gør, at hvalen kan holde varmen i det iskolde vand. Tilpasningen er sket ved, at levestedet gennem tiden har påvirket arten således, at der gennem påvirkning af stamfædrene er sket en naturlig selektion*. 8

9 MORF i undervisningen Her kan du finde inspiration til planlægning af undervisningsforløbet. Afsnittet er delt i to dele. Første del er en fiktiv fortælling om processen med at løse opgave i DM i MORF, anden del består af et forslag til et undervisningsforløb. Sådan løste vi opgaven til DM i MORF Mikkel 5. Klasse Da vi i klassen skulle deltage i DM i MORF, delte vores lærer Morten os i fire grupper. Hver gruppe skulle arbejde med et levested. Min gruppe skulle arbejde med dyr, som lever i tørke, og hver af os skulle lave vores eget MORFkort. Morten havde taget en masse bøger med, og jeg læste i Verdens dyreliv. Jeg læste om levesteder, og et levested var ørkenen, hvor der er både tørt og varmt. I bogen læste jeg, at mange ørkendyr kan tåle at miste en meget stor del af deres kropsvæske. Dromedaren kan faktisk tåle at miste op til halvdelen. Jeg synes, at det lød som en rigtig god indre tilpasning, fordi det er meget vigtigt og helt specielt for dyr tilpasset tørke. Dyr, der lever i ørkenen og ofte må undvære vand i lang tid. Hvis de kan tåle at miste kropsvæske, kan de klare sig i længere tid, før det bliver et problem. Jeg læste også, at dromedaren kan drikke op til 5 liter vand på få minutter. Det må være en fordel, hvis der er langt imellem drikkesteder. Hvis dromedaren kan drikke så meget og så hurtigt, kan den klare sig i lang tid, inden den skal have vand igen. Det er en god adfærdsmæssig tilpasning. Nu manglede jeg bare en ydre tilpasning. I bogen var der også et afsnit, der kun handlede om kameler, dromedarer og lamaer. Her læste jeg, at kameler og dromedarer har tyk pels, der beskytter både mod varme og kulde. Det er en vigtig tilpasning for dromedaren, der jo lever i ørkenområder, hvor der bliver meget varmt om dagen. Hvis den er godt isoleret mod varmen, så mister den nemlig mindre vand. Fra MORF kortene vidste jeg, at mange ørkendyr har pels. Det er altså også en typisk tørke-tilpasning. Nu havde jeg fundet en indre, en ydre og en adfærdsmæssig tilpasning, og jeg begyndte at udfylde MORFkortet. For at kunne give point skulle jeg finde ud af, om dromedarens tilpasninger også er gode i de andre miljøer (Kulde, varme og mørke). På næste side er mit MORF-kort I klassen endte vi med at vælge dromedaren som vores dyr og vi skulle så i gang med lave en forklaring eller argumentation for, at dromedaren er et rigtigt godt eksempel på et tørkedyr. 9

10 Kan tåle at miste halvdelen af sin kropsvæske Har en pels der isolerer mod varme og kulde Kan drikke 5 liter vand på få minutter I tørke er det svært at få vand. Hvis dyret kan tåle at miste meget væske, kan det klare sig længere uden vand I varme mister dyret let vand. Hvis det kan tåle at miste meget væske kan det klare sig længere uden vand I kulde kan det være svært at få vand da det være frosset til is. Hvis dyret kan tåle at miste meget væske behøver det ikke at drikke så meget. I mørke er det ligegyldigt I tørke mister dyret mindre vand, hvis det ikke bliver for varmt. I varme isolerer pelsen og hjælper det med at holde den rette temperatur. I kulde isolerer pelsen og hjælper dyret med at holde den rette temperatur I mørke er det ligegyldigt I tørke det vigtigt at kunne drikke når vandet endelig er der og få væske depoterne fyldt op. I varme skal dyret have meget vand og der er tit mangel på det. Derfor er det vigtigt at kunne drikke meget vand hurtigt I kulde er det ligegyldigt at kunne drikke hurtigt I mørke er det ligegyldigt TørkeTomt.indd 24/7/7 4::56 Her er vores argumentation: Derfor er den indre tilpasning et godt eksempel på en tilpasning til tørke Dyr, der lever i tørke, må ofte undvære vand i perioder. De fleste pattedyr kan kun tåle at miste en lille del af deres kropsvæske før at deres krop stopper med at fungere. Derfor kan de kun klare sig i korte perioder uden vand. Fordi dromedaren kan tåle at miste meget af kropsvæsken, kan den overleve lange perioder uden vand. Det er nødvendigt for at leve i ørkenen. Mange andre dyr, der er tilpasset tørke, kan også tåle at miste meget kropsvæske. Tilpasningen er altså typisk for ørkendyr og et eksempel på, at dromedaren kan noget, som kun få andre pattedyr kan. Derfor er den ydre tilpasning et godt eksempel på en tilpasning til tørke I ørkenen er der meget varmt om dagen og koldt om natten. Som pattedyr kan dromedaren ikke tåle for store udsving i kroppens temperatur. Pelsen hjælper med at undgå det. I tørke er det særligt ikke at blive for varme, fordi så mister dyret mere kropsvæske. Her hjælper dromedarens pels også. Pelsen er også et eksempel på en tilpasning, som mange pattedyr bruger. Derfor er den adfærdsmæssige tilpasning et godt eksempel på en tilpasning til tørke Dromedarer skal som andre dyr, der lever i områder med tørke, udnytte, når der er vand. Derfor er det smart at kunne drikke hurtigt og meget, når vandet er der. Tilpasningen er altså et eksempel på, hvordan dromedaren løser en udfordring, som alle ørken dyr har. Dromedaren er tilpasset til at vandre langt. Den kan vandre gennem ørkenen fra en oase til en anden. Det er kun muligt, fordi dromedaren kan drikke rigeligt, når der er vand. Det er altså et eksempel, at mange tilpasninger hænger sammen. Derfor er Dromedaren et godt eksempel på et dyr, der er tilpasset tørke Dromedaren har nogle tilpasninger, som er typiske for dyr, der lever i tørke. Den kan også nogle ting, som kun få andre pattedyr kan. Det er nødvendigt for at kunne leve i ekstreme miljøer. Dromedarens tilpasninger illustrerer at dyr, som lever i ørkener, skal løse to vigtige opgaver: De skal spare på vandet, og de skal udnytte muligheden, når vandet er der.

11 DM i MORF og læringsmål I arbejdet med opgaven til DM i MORF kan de faglige pointer og temaer ligger tæt op ad formuleringerne i Fælles mål for Natur/teknik. Der vil være særligt fokus på begreberne Tilpasning og levested og Naturfaglig argumentation. I undervisningsforløbet vil det være oplagt at tilstræbe en sideløbende progression i de to læringsområder således, at klassen eksempelvis arbejder med iagttagelser/beskrivelser af forskellige dyr og deres levesteder samtidig med, at de har opmærksomhed på måder at beskrive dyr på og dermed påbegynder tilegnelsen af naturfaglige ord, begreber og en naturfaglig argumentation. Dyrs tilpasninger og levesteder Arbejdet med dyrs tilpasning leder frem mod, at eleverne kan: beskrive udvalgte dyrs udseende (morfologi), indre tilpasninger (fysiologi) og dele af deres adfærd Arbejdet med dyrs levesteder leder frem mod, at eleverne kan: beskrive udvalgte dyrs levesteder sammenligne forskellige levesteder og forskellige dyrs tilpasninger se sammenhængen mellem dyrs tilpasning og deres levested forstå begrebet Extreme miljøer Læringsmålene vil forberede eleverne til at arbejde mere systematisk med selektion og evolution. Det vil sige, at der er mulighed for at fortsætte i retning af, at eleverne skal kunne: beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og selektion kende hovedtrækkene for evolution Desuden vil der i arbejdet med dyrs tilpasning til deres levesteder være mulighed for at fortsætte i retning af, at eleverne vil kunne: sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for dyr arbejde med jordens inddeling i klimazoner og plantebælter Faglig argumentation Arbejdet med faglig argumentation leder frem mod, at eleverne kan: være konsekvente i deres brug af fagbegreber i beskrivelsen af dyrs ydre (morfologi), deres indre (fysiologi) deres adfærd, og deres levesteder. Se evt. ordliste nederst i dokumentet benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber i relation til de faglige temaer vurdere egne og andres argumenter i forhold til forskellige argumenttyper og i forhold til kriterierne for naturfaglig argumentation

12 Forslag til undervisningsforløb Det anbefales at afsætte ca. 2-4 lektioner til klassens arbejde med DM i MORF. Inddel forløbet i forskellige faser: Afklaringsfase, hvor eleverne bliver præsenteret for DM i Morf, de fire miljøer og for centrale faglige begreber til beskrivelse af tilpasning og levesteder Undersøgelsesfase eller researchfase, hvor eleverne spiller MORF og arbejder med at finde oplysninger om forskellige dyr og miljøer Beskrivelsesfase, hvor eleverne beskriver deres dyrs tilpasninger og levesteder. Eleverne kan også fremstille modeller/billeder af dyrene eller miljøerne Argumentationsfase, hvor eleverne arbejder med at sammenligne forskellige dyr og give dem point efter MORF pointskalaen Udvælgelsesfase, hvor klassen udvælger et enkelt dyr, som skal være klassens DM i MORF-dyr. Derefter gennemfører klassen en ny argumentationsfase for det valgte dyr I undersøgelsesfasen hvor eleverne spiller MORF i flere omgange, kan der stilles forskellige faglige spørgsmål og opgaver. Eksempelvis kan eleverne undersøge, hvilket kort som er bedst at have i de forskellige miljøer og om der er tilpasninger, som giver høje point i mere end ét miljø. Se Elevark Desuden kan eleverne arbejde med forskellige aktiviteter som beskrevet i lærervejledningen til Extrem Ekspedition. I kan også besøge forskellige naturfaglige institutioner, hvor I kan få hjælp af eksperter (se oversigt på I argumentationsfasen kan eleverne arbejde individuelt eller i små grupper. Når eleverne skal udfylde deres egne MORFkort, kan det være en fordel at starte processen med, at eleverne giver dyret point, inden argumenterne formuleres. I pointskalaens forklaring vil eleverne sandsynligvis finde ledetråde til gode naturfaglige argumenter. Pointskala Pointskala.indd 24/7/7 4:2:59 2

13 Den fælles argumentationsfase kan struktureres på følgende måde: Eleverne forbereder en præsentation af deres eget MORFkort. Se Elevark 2 Præsentationen skal indeholde: En gennemgang af oplysningerne på kortet En begrundelse for, hvilken betydning hver tilpasning har i mørke, tørke, kulde og varme En begrundelse for, hvorfor dyret og dets tilpasninger er gode eksempler på tilpasninger til levestedet Eleverne fremlægger for klassen Klassen diskuterer og vælger, hvilket dyr der skal være klassens bidrag til konkurrencen. Prøv at notere nogle af de argumenter, som bruges i diskussionen. Gruppe 4 har ansvar for argumentationen for, at den indre tilpasning er et godt eksempel på en tilpasning til levestedet Gruppe 5 har ansvar for argumentationen for, at den ydre tilpasning er et godt eksempel på en tilpasning til levestedet Gruppe 6 har ansvar for argumentationen for, at den adfærdsmæssige tilpasning er et godt eksempel på en tilpasning til levestedet Gruppe 7 har ansvar for argumentationen for, at dyret er et godt eksempel på et dyr tilpasset til levestedet Klassens MORF-kort udfyldes, argumentationen skrives og indsendes til Experimentarium Gennemgå nogle af elevernes begrundelser fra deres MORF-kort på tavlen. Giv eksempler på begrundelser, som eleverne har fremsat, som er gode naturfaglige argumenter. Forhåbentlig giver det anledning til at diskutere, hvad viden er, eller hvad en begrundelse eller et argument er. Del eleverne i 7 grupper. Hver gruppe får ansvar for at gennemgå en del af begrundelsen for klassens fælles MORF-kort. Hver gruppe skal undersøge, hvilke dele af begrundelsen der er naturfaglige argumenter, og hvilke der ikke er. Derefter skal de lave en ny version. Hvor begrundelserne er naturfaglige argumenter. Gruppe har ansvar for argumentationen for den indre tilpasnings anvendelighed i de fire levesteder. Gruppe 2 har ansvar for argumentationen for den ydre tilpasnings anvendelighed i de fire levesteder. Gruppe 3 har ansvar for argumentationen for den adfærdsmæssige tilpasnings anvendelighed i de fire levesteder. 3

14 Elevark Diskuter følgende spørgsmål:. Hvilke kort er gode at have? Hvorfor? 2. Hvilke dyr er bedst at have i de forskellige miljøer? Hvorfor? 3. Find ud af, hvilken tilpasning som har flest point i varme, kulde, mørke og tørke? 4. Er der nogle tilpasninger, I har undret jer over? Hvilke? Hvorfor? 5. Er der tilpasninger, som har mange point i flere miljøer? Hvilke? Og hvorfor? 6. Hvorfor tror I, at mange varmedyr også er godt tilpasset tørke? 7. Hvorfor har alle dyr ikke alle tilpasninger? 8. Det er hårdt og risikabelt at leve på Sydpolen. Hvordan kan det så være, at der alligevel lever dyr på Sydpolen? Hvilke fordele har dyrene af at leve på Sydpolen? Forside.indd 24/7/7 9:44:23 VarmeGoferskildpadde.indd 24/7/7 4:4:38

15 Elevark 2 Lav jeres eget MORF-kort. Find jeres eget dyr, som er tilpasset til enten varme, mørke, kulde eller tørke. I kan søge information på nettet eller biblioteket. 2. Har dyret ydre tilpasninger til sit levested? altså en tilpasning dyret har uden på kroppen 3. Har dyret indre tilpasninger til sit levested? altså en tilpasning inden i kroppen. 4. Hvordan har dyret tilpasset sin adfærd til sit levested? 5. Diskuter i gruppen, hvilken betydning hver tilpasning har i mørke, tørke, kulde og varme. 6. Skriv resultaterne ind på et stort MORF-kort 7. Diskuter i gruppen, om det dyr og de tilpasninger I har valgt, er gode eksempler på tilpasninger til levestedet. Skriv stikord ned. 8. Forbered en fremlæggelse for resten af klassen pattedyr padde krybdyr fugl fisk pattedyr padde krybdyr fugl fisk pattedyr padde krybdyr fugl mørke dd TørkeKamel.in fisk kulde 5:8 24/7/7 4: 4 fisk pattedyr padde krybdyr fugl fisk pattedyr padde krybdyr fugl fisk 24/7/7 3:5:9 KuldeIsfisk.indd pattedyr padde krybdyr fugl MørkeTomt.indd 24/7/7 4::22

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Ingeniørens udfordring

Ingeniørens udfordring Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Skolemateriale. 4.-6. klasse

Skolemateriale. 4.-6. klasse Skolemateriale 4.-6. klasse Indhold Lærervejledning....... s. 2-3 Dyrelivets udvikling..... s. 4-5 Nutidens dyreliv...... s. 6 11 Fortidens dyreliv..... s. 12 15 Brev fra palæontologerne... s. 16 Redaktion:

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Håber I får nogle dejlige dage i kommende uge.

Håber I får nogle dejlige dage i kommende uge. Hold Øje uge 6 Så er det vinterferie. Håber I får nogle dejlige dage i kommende uge. Måske bliver man hjemme og hygger måske med en god bog Gratis e- bog vinterlæsning https://gratisborneboger.wordpress.com/

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Svendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** Grafisk design ******

Svendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** Grafisk design ****** Grafisk design Svendeprøve Emil Momsen BeskrivelseN Grafisk Design Side - 2 / 8 Arktis Kampagne Opgave / Indhold Få hele kampagnen til at hænge sammen: Indstik, plakat og hjemmeside. Budget Budgettet var

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER 1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET Fortællingens tekst kopieres over på ét ark, gerne hvidt karton. Fortællearket rummer således hele fortællingens tekst og kan anvendes ved forberedelsen af fortællesituationen,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere