Danmarksmesterskaberne. i MORF. Kære lærer LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarksmesterskaberne. i MORF. Kære lærer LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION"

Transkript

1 Danmarksmesterskaberne i MORF Kære lærer Du sidder med lærervejledningen til skolekonkurrencen DM i MORF. Konkurrencen henvender sig til klasse og er målrettet faget Natur/Teknik. DM i MORF er en konkurrence, der har til formål at skabe rammerne omkring et undervisningsforløb, hvor eleverne får kendskab til dyrs tilpasninger og levesteder samt naturfaglig argumentation. Samtidig udarbejder klassen bidrag til konkurrencen. For at deltage i DM i MORF skal klassen løse en opgave og sende den til Experimentariums bedømmelsesudvalg senest 7. marts 28. Konkurrencen bygger på undervisningsmaterialet MORF, der er en del af udstilling Xtrem Ekspedition. LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION udsendes sammen med spillet MORF. Vejledningen kan hentes på skolemateriale Experimentarium tilbyder med dette materiale inspiration til undervisningen i Natur/Teknik og en konkurrence, der kan være en ekstra motivation for eleverne. Som lærer kan du vælge de ting ud, du kan bruge og du kan tilpasse forløbet til din klasses læreplan. Det er ikke et krav, for at deltage i konkurrencen, at du bruger materialerne eller følger et bestemt forløb. Materialet består af 3 dele og 2 elevark. Introduktion til konkurrencen Kort faglig indføring i dyrs tilpasninger og levesteder Forslag til undervisningsforløb Elevark + 2 Redaktion: Morten Kisendal Fabricius & Sara Tougaard Tekst: Morten Kisendal Fabricius, Sara Tougaard & Joakim Bækgaard Layout: Lise Rasted, Punkt&Prikke

2 Hvad er MORF? MORF er et undervisningsspil, som på en faglig, sjov og engagerende måde introducerer eleverne for: dyrs tilpasninger og levesteder. I MORF skal eleverne konkurrere om at kombinere tilpasningerne fra tre spillekort til ét fantasidyr. Dyret skal være bedst muligt tilpasset et liv i enten varme, kulde, tørke eller mørke. Dem, der laver det bedst tilpassede fantasidyr, vinder spillet. Du kan læse mere om spillet på hvor du også kan finde reglerne. Hvordan deltager din klasse i konkurrencen? I skal lave klassens helt eget MORF-spillekort og argumentere for jeres valg. Sådan gør I: Tilmeld jer konkurrencen på hjemmesiden, senest. februar 28. Vælg et dyr, der er tilpasset et liv i enten kulde, varme, mørke eller tørke. 2 miljø Vælg tre af jeres dyrs tilpasninger - en indre (fysiologisk), en ydre (morfologisk) og en adfærdsmæssig. Lav jeres eget MORF-kort med dyret. Brug samme skabelon som MORF-kortene. I skal ikke udfylde feltet med dyregruppe. Download en tom kortskabelon på Argumenter for hvorfor jeres dyr og de tre tilpasninger, I har fundet frem til, er gode eksempler på tilpasninger til levestedet. Beskrivelsen må være på max. 4 ord og skal være skrevet på computer. Send kortet og jeres argumentation udprintet til: KortForklaring.indd 24/7/7 4:2:35 Experimentarium Tuborg Havnevej 7 29 Hellerup Mrk. DM i MORF Vi skal have jeres besvarelse senest 7. marts 28. Det bliver bedømt positivt, hvis I vælger et dyr, som ikke er med i spillet, laver jeres egne beskrivelser af dets tilpasningerne og en selvstændig argumentation. Dernæst lægger vi vægt på en god naturfaglig argumentation (se evt. kapitlet om argumentation). 2

3 Hvordan er de faglige pointer omsat til spillet MORF Tilpasningsevnen er vigtig for alle dyr, men nogle tilpasninger virker mere ekstreme end andre. Enten fordi de er vigtige på et bestemt levested, eller fordi de er usædvanlige for dyrearten. Det har dannet grundlag for pointsystemet i MORF. Et eksempel på en tilpasning, som får mange point, fordi den er usædvanlig, findes hos padderne. De fleste padder har en tynd hud. Det gør dem sårbare over for tørke, da de let mister vand gennem huden. Derfor lever padder typisk, hvor der er fugtigt. Det kan således virke besynderligt, at der lever frøer og tudser i ørkener. For at beskytte sig mod at tørre ud graver nogle ørkenlevende frøer sig ned i jorden, laver en pose af deres egen hud og ligger her i månedsvis, mens de venter på, at det begynder at regne. Det er meget usædvanligt for en frø at leve på denne måde, og det kræver en helt usædvanlig tilpasninger. Derfor får denne adfærd 4 point i spillet. I æsken med kort finder du en pointskala med en beskrivelse af pointgivningen. Tilpasninger på afveje Når en dyreart har tilpasset sig ændringer på levestedet, vil de nye tilpasninger altid være fordelagtige for dyret. Hvis tilpasningen ikke var det, ville dyrearten klare sig dårligere, dø og dermed blive selekteret bort. Når nogle tilpasninger i spillet alligevel får eller point, er det, fordi spillet laver tankeeksperimentet, at placere dyr på levesteder, de ikke er tilpasset. Isbjørnen, der lever i polaregne, ville hurtigt dø uden sin særlige pels. Derfor får isbjørnens pels hele 4 point. Isbjørnen er også tilpasset, så den kan ernærer sig udelukkende af kød. Det er en god tilpasning for et dyr, der lever på isen i og omkring Polarhavet, hvor der ikke er plantevegetation. Men isbjørnen kunne formentlig klare sig uden denne tilpasning, og derfor får tilpasningen kun 2 point i kulde. Det er dog vigtigt at bemærke, at alle tilpasninger er vigtige for dyret. Isbjørnen får kun point for at kunne leve udelukkende af kød, men hvis isbjørnen ikke havde tilpasset sig til at kunne leve uden planteføde, ville den ikke kunne leve, hvor den gør. Den ville være tvunget til at være mere på land, hvor der er flere planter at spise, men hvor der også er mere konkurrence om føden. Hvis vi igen bruger isbjørnen som eksempel, så ville dens særlige pels være meget uhensigtsmæssig i varme miljøer, da isbjørnen let ville blive overophedet. Derfor får isbjørnens pels point i varme miljøer. Nogle tilpasninger fungerer dog godt i flere miljøer. Isbjørnen har et tykt fedtlag under huden som isolering og som vand- og energidepot. I kulde får den tilpasning 3 point. I tørke er det ikke helt så vigtigt med isolering, men det er stadig en fordel. Derfor får tilpasningen point i tørke. 3

4 Dyrs tilpasninger Her kan du læse om, hvordan dyrearter er tilpasset livet på deres levested. Afsnittet er en kort faglig indføring i temaet og beskriver, hvordan MORF behandler de faglige problemstillinger. Hvad er tilpasning? Tilpasning betyder, at en art har karakteristika, der passer til livet på et bestemt levested. Tilpasningen er sket ved, at levestedet i tidens løb har påvirket arten. Gennem påvirkning af stamfædrene er der sket en naturlig selektion de stærkeste/ bedst tilpassede individer har overlevet og har formeret sig. Dermed er der sket en evolutionær tilpasning. Der er altså tale om en proces, der sker over adskillige generationer. Hvad er grundlaget for tilpasning? De grundlæggende egenskaber, der skal til for, at et dyr kan tilpasse sig, skal findes i deres fysiologi og morfologi. Det er de egenskaber, den enkelte art har, der er forudsætningen for at det kan tilpasse sig. Det betyder, at der er nogle tilpasninger, der aldrig forekommer hos bestemte dyr. Grunden skal som udgangspunkt findes i de egenskaber, der karakteriserer den enkelte art. For eksempel er krybdyrs krop og levevis karakteriseret ved et lavt stofskifte. Den egenskab er så fundamental, at den ikke umiddelbart lader sig ændre. Derfor har krybdyr ikke udviklet tilpasninger, der er forbundet med et højt stofskifte. Vær opmærksom på, at ordet tilpasning ofte giver en forestilling om at tilpasning er den måde enkelte dyr eller dyrearter reagerer på nuværende forhold og dermed forbereder sig på fremtidige forhold Det er ikke tilfældet! Nutidens dyrearter er dybest set ikke tilpassede de nutidige eller fremtidige levevilkår. Deres morfologiske, fysiologiske og adfærdsmæssige tilpasninger er alene en konsekvens af historien. De er resultatet af deres stamfædres overlevelsessucceser og -fiaskoer. Hvis ræve lever i et område, der gradvist bliver koldere, vil de individer, der har en tyk pels, klare sig bedst. De vil få flere overlevende hvalpe, der arver den tykkere pels fra deres forældre. De ræve, der ikke har den tykke pels, vil klare sig dårligere og måske dø eller udvandre, fordi forholdene har ændret for meget til, at de kan trives. Der sker således en naturlig selektion - over flere generationer, og rævene vil på det levested efterhånden udvikle en tykkere pels. Ræven er altså blevet tilpasset de ændrede forhold på levestedet. Ræven i eksempelet ovenfor har forudsæt ningerne for at leve i et koldere klima. Den har et højt stofskifte, der producerer indre kropsvarme, og en pels, som kan holde på varmen. Ræve skifter i forvejen pels om vinteren, så det er altså ikke meget der skal være anderledes, for at ræven kan klare sig et koldere klima. Andre dyr har i modsætning til ræven ikke muligheden for at tilpasse sig livet i polarområderne. Det gælder bl.a. for krybdyr, der har et lavt stofskifte og er vekselvarme. I hård frost ville krybdyr hurtigt miste deres kropsvarme og fryse til is. De har altså ikke de grundlæggende egenskaber, der er nødvendige for at klare sig i kolde områder - og derfor lever der ikke krybdyr i polarområder. Tilpasser dyrene sig stadigvæk? Ja! Der sker hele tiden en selektion, så de individer, der er bedst tilpassede, klarer sig bedst og reproducerer sig. De individer, der klarer sig dårligere, vil få færre unger, og deres afkom vil også klare sig dårligere. Det er væsentligt at huske, at de tilpasninger, der forekommer er ganske små. Men over generationer vil arterne kunne udvikle sig og tilpasse sig et ændret miljø. 4

5 Naturfaglig argumentation Her kan du læse om naturfaglig argumentation. Kapitlet beskriver, hvad naturfaglig argumentation er. Hvad er et argument? Forudsætningen for al argumentation er, at der er tvivl. Argumentationens formål er at overvinde tvivlen. Det betyder, at hvis der ikke er tvivl, så er der ikke behov for argumenter - og omvendt. Bag ethvert argument er der altså et hvorfor? Argumentet skal forsøge at besvare hvorfor et. Målet er at få tilslutning til den påstand, det synspunkt eller den mening, man fremsætter. I DM i MORF definerer vi et naturfagligt argument som en begrundelse for en påstand om naturen. I DM i MORF handler det netop om at få rygdækning til argumenter for, at jeres dyrs særlige tilpasninger er gode og relevante. Et klassisk argument er opbygget ved, at man fremsætter en påstand og derefter søger rygdækning for sin påstand. Man autoriserer med andre ord sin påstand og gør den almen gyldig. Løven er kødædende. Det kan man se, fordi den har skarpe tænder. I ovenstående argument autoriseres påstanden om, at løven er kødædende. fordi den har en bestemt type tænder, af at de fleste ved, at dyr med skarpe tænder er kødædende. Argumenttyper Der er en række forskellige argumenter, der kan benyttes i argumentation. Argumenterne kan deles i tre forskellige typer, som eksemplificeres nedenfor.. Autoritet Det fagligt funderede argument, hvor man søger rygdækning hos fx eksperter eller kilder. I DM i MORF kan eleverne eksempelvis benytte leksika eller ekspertudsagn. Direktøren for Zoologisk have siger at eller Ifølge Dyrenes Verden har kamelen to pukler og dromedaren har én. Underforstået, at man kan stole på direktøren, fordi han ved noget om dyr, og man skal stole på Dyrenes Verden, da det er en fagbog. 2. Sammenligning som argument Denne type argument finder sin rygdækning i paralleller og ved sammenligning af forskellige, men sammenlignelige karakteristika. Isbjørnen har en tyk pels, så den kan holde varmen. Hvis isbjørnen kan holde varmen, fordi den har pels, må ræven også kunne holde varmen ved hjælp af sin pels. Underforstået, at når pels gør, at et dyr kan holde varmen, må det også gælde for andre dyr, der har pels. 3. Følelsesargumenter I denne type af argumenter er der en tendens til, at man finder sin rygdækning i det, vi kan kalde indre bevæggrunde. Det kan være sympati, behov, ønsker, håb o. lign. Hesten har en dejlig pels. Underforstået, at jeg føler, at hesten er blød og rar. 5

6 Værdien af det naturfaglige argument I en naturfaglig argumentation finder man normalt rygdækning for sine argumenter hos autoriteter og i eksperimenter. Autoritet som rygdækning finder naturvidenskabsfolk i faglige tidsskrifter og bøger. Når der argumenteres inden for zoologien, kan der dog også i et vist omfang benyttes sammenligninger. Ved brug af tidsskrifter og litteratur har ikke alle typer samme grad af troværdighed. Fagbøger og tidsskrifter vil man normalt tillægge stor troværdighed, mens hjemmesider og især private hjemmesider har lavere troværdighed. Troværdigheden af lærebøger ligger normalt mellem fagbøger og Internettet. Det er dog vigtigt altid at være opmærksom på, hvornår en bog er udgivet. Gamle bøger kan være gode, men de kan naturligvis ikke være opdaterede i forhold til den nyeste viden inden for området. 6

7 Forklaringer af de vigtigste ord og begreber Ord markeret med * er yderligere forklaret i ordlisten Adfærd er den måde fx dyr eller mennesker opfører sig på i forhold til sine omgivelser og artsfæller. Det er for eksempel ulves adfærd at leve i flok, og isbjørnens yngleadfærd er, at hunisbjørnen er alene med ungerne, som den føder i en snehule. Argument er en begrundelse for en påstand. Art Organismer tilhører den samme art, hvis de indbyrdes kan få afkom, som selv kan få afkom sammen. Et eksempel på en art kan være en hest. Heste kan parre sig med andre heste og få føl. Når føllene bliver voksne, kan de parre sig og få nye føl med andre heste. Dyregruppe er en gruppe af dyr, der er beslægtede med hinanden. og som har mange fællestræk i deres kroppe (morfologisk og fysiologisk). Pattedyr, krybdyr og insekter er eksempler på dyregrupper. I klassifikation* kaldes dyregrupper for klasser*. Ensvarme dyr kan opretholde en konstant kropstemperatur modsat vekselvarme* dyr. Evolution er en omfattede videnskabelig teori, der forklarer, hvordan der kan opstå eller udvikles* nye arter gennem tilpasning* og selektion*. Fisk er en dyregruppe*, som omfatter vandlevende dyr med skelet inde i kroppen. Fisk er vekselvarme* og ånder med gæller. Eksempler på fisk er torsk, hajer, rødspætter. Fugle er en dyregruppe* som omfatter eksempelvis pingviner, ørne og gråspurve. Fugle har fjer, lægger æg, og langt de fleste fugle kan flyve. Fugle er ensvarme* og ånder med lunger. Fysiologi er læren om, hvordan organismers indre organer, hormoner og kredsløb fungerer. Klasse kaldes også dyregruppe*. Klassifikation er et system, der viser, hvordan dyrene (og organismer generelt) systematisk er organiseret i forhold til hinanden. Som illustration af systemet bruges løvens klassifikation: Rige Animalia (alle dyr) Række Chordata (Hvirveldyr med indvendigt skelet) Klasse* Pattedyr* Orden Rovdyr Familie Kattedyr Slægt Panthera; de store katte, der kun kan brøle og ikke spinde Art* Løve Klima er gennemsnittet af vejret i et område over en længere årrække 3 år ad gangen. Ud fra hvordan vejret er i gennemsnit, er Jorden inddelt i klimazoner. Hvis man skal beskrive et levested, er det ikke vigtigt, hvordan vejret er en enkelt dag. Det kan jo være meget anderledes næste dag eller om et halvt år. Mange dyr og planter kan sagtens klare, at der er enkelte dage, hvor vejret er dårligt. Hvis vejret til gengæld altid er koldt, så har det meget stor betydning for dyrene. Krybdyr er en dyregruppe* som omfatter dyr som slanger, øgler, krokodiller og skildpadder. Krybdyr skifter ham, de fleste har typisk skæl på huden, lægger æg, der har en læderagtig skal. Krybdyr er vekselvarme* og ånder med lunger. 7

8 Levested er det sted, hvor et dyr naturligt lever og finder føde. Det naturlige levested for løver er savannen i Afrika, og det naturlige levested for isbjørnen er det nordlige Polarhav. Dyr, er meget afhængige af, hvordan deres levested er. Fx hvor meget føde de kan finde, hvordan klimaet er, og hvilke andre dyr der lever samme sted. Morfologi er læren om organismers former og kropsbygninger. Giraffens lange hals og isbjørnens tykke pels er morfologiske træk. Padde er en dyregruppe, som omfatter dyr som eksempelvis frøer, tudser og salamandre. Padder er vekselvarme* og ånder med lunger. Padder lægger æg, og de fleste padder starter deres liv i et vandlevende ungestadie, som ånder med en slags gæller (fx hale tudser). Som voksne ændrer de sig dog til at kunne leve på land. De individer med det tykkeste spæklag har været stærkere og bedre tilpasset og har dermed har overlevet og reproduceret sig. Grønlandshvalen er dermed evolutionært blevet tilpasset. over lang tid. Udvikling betyder det samme som tilpasning*. Vekselvarme dyrs kropstemperatur følger omgivelserne. Vekselvarme dyr regulerer deres kropstemperatur ved at søge varme fra solen og kølighed i skyggen. Se også ensvarme dyr* Pattedyr er en dyregruppe*, der omfatter eksempelvis løver, menneske, flagermus og blåhval. Pattedyr har indre skelet, er ensvarme* og ånder med lunger. Pattedyr producerer modermælk. Der lever pattedyr både på land og i vand, og der er pattedyr, som kan flyve. Selektion er den proces, hvor individer, der i forhold til livsvilkårene er en lille smule bedre rustet til at klare sig, får lidt flere og stærkere unger end de individer, som er dårligere rustet. Det vil sige, at der kontinuerligt sker en naturlig selektion til fordel for de individer med de bedst egenskaber til de pågældende livsvilkår. Tilpasning er karaktertræk ved dyret, der gradvist er udviklet, og som tjener et særligt formål. Eksempelvis har grønlandshvalen et 25 cm tykt spæklag under huden. Spækket gør, at hvalen kan holde varmen i det iskolde vand. Tilpasningen er sket ved, at levestedet gennem tiden har påvirket arten således, at der gennem påvirkning af stamfædrene er sket en naturlig selektion*. 8

9 MORF i undervisningen Her kan du finde inspiration til planlægning af undervisningsforløbet. Afsnittet er delt i to dele. Første del er en fiktiv fortælling om processen med at løse opgave i DM i MORF, anden del består af et forslag til et undervisningsforløb. Sådan løste vi opgaven til DM i MORF Mikkel 5. Klasse Da vi i klassen skulle deltage i DM i MORF, delte vores lærer Morten os i fire grupper. Hver gruppe skulle arbejde med et levested. Min gruppe skulle arbejde med dyr, som lever i tørke, og hver af os skulle lave vores eget MORFkort. Morten havde taget en masse bøger med, og jeg læste i Verdens dyreliv. Jeg læste om levesteder, og et levested var ørkenen, hvor der er både tørt og varmt. I bogen læste jeg, at mange ørkendyr kan tåle at miste en meget stor del af deres kropsvæske. Dromedaren kan faktisk tåle at miste op til halvdelen. Jeg synes, at det lød som en rigtig god indre tilpasning, fordi det er meget vigtigt og helt specielt for dyr tilpasset tørke. Dyr, der lever i ørkenen og ofte må undvære vand i lang tid. Hvis de kan tåle at miste kropsvæske, kan de klare sig i længere tid, før det bliver et problem. Jeg læste også, at dromedaren kan drikke op til 5 liter vand på få minutter. Det må være en fordel, hvis der er langt imellem drikkesteder. Hvis dromedaren kan drikke så meget og så hurtigt, kan den klare sig i lang tid, inden den skal have vand igen. Det er en god adfærdsmæssig tilpasning. Nu manglede jeg bare en ydre tilpasning. I bogen var der også et afsnit, der kun handlede om kameler, dromedarer og lamaer. Her læste jeg, at kameler og dromedarer har tyk pels, der beskytter både mod varme og kulde. Det er en vigtig tilpasning for dromedaren, der jo lever i ørkenområder, hvor der bliver meget varmt om dagen. Hvis den er godt isoleret mod varmen, så mister den nemlig mindre vand. Fra MORF kortene vidste jeg, at mange ørkendyr har pels. Det er altså også en typisk tørke-tilpasning. Nu havde jeg fundet en indre, en ydre og en adfærdsmæssig tilpasning, og jeg begyndte at udfylde MORFkortet. For at kunne give point skulle jeg finde ud af, om dromedarens tilpasninger også er gode i de andre miljøer (Kulde, varme og mørke). På næste side er mit MORF-kort I klassen endte vi med at vælge dromedaren som vores dyr og vi skulle så i gang med lave en forklaring eller argumentation for, at dromedaren er et rigtigt godt eksempel på et tørkedyr. 9

10 Kan tåle at miste halvdelen af sin kropsvæske Har en pels der isolerer mod varme og kulde Kan drikke 5 liter vand på få minutter I tørke er det svært at få vand. Hvis dyret kan tåle at miste meget væske, kan det klare sig længere uden vand I varme mister dyret let vand. Hvis det kan tåle at miste meget væske kan det klare sig længere uden vand I kulde kan det være svært at få vand da det være frosset til is. Hvis dyret kan tåle at miste meget væske behøver det ikke at drikke så meget. I mørke er det ligegyldigt I tørke mister dyret mindre vand, hvis det ikke bliver for varmt. I varme isolerer pelsen og hjælper det med at holde den rette temperatur. I kulde isolerer pelsen og hjælper dyret med at holde den rette temperatur I mørke er det ligegyldigt I tørke det vigtigt at kunne drikke når vandet endelig er der og få væske depoterne fyldt op. I varme skal dyret have meget vand og der er tit mangel på det. Derfor er det vigtigt at kunne drikke meget vand hurtigt I kulde er det ligegyldigt at kunne drikke hurtigt I mørke er det ligegyldigt TørkeTomt.indd 24/7/7 4::56 Her er vores argumentation: Derfor er den indre tilpasning et godt eksempel på en tilpasning til tørke Dyr, der lever i tørke, må ofte undvære vand i perioder. De fleste pattedyr kan kun tåle at miste en lille del af deres kropsvæske før at deres krop stopper med at fungere. Derfor kan de kun klare sig i korte perioder uden vand. Fordi dromedaren kan tåle at miste meget af kropsvæsken, kan den overleve lange perioder uden vand. Det er nødvendigt for at leve i ørkenen. Mange andre dyr, der er tilpasset tørke, kan også tåle at miste meget kropsvæske. Tilpasningen er altså typisk for ørkendyr og et eksempel på, at dromedaren kan noget, som kun få andre pattedyr kan. Derfor er den ydre tilpasning et godt eksempel på en tilpasning til tørke I ørkenen er der meget varmt om dagen og koldt om natten. Som pattedyr kan dromedaren ikke tåle for store udsving i kroppens temperatur. Pelsen hjælper med at undgå det. I tørke er det særligt ikke at blive for varme, fordi så mister dyret mere kropsvæske. Her hjælper dromedarens pels også. Pelsen er også et eksempel på en tilpasning, som mange pattedyr bruger. Derfor er den adfærdsmæssige tilpasning et godt eksempel på en tilpasning til tørke Dromedarer skal som andre dyr, der lever i områder med tørke, udnytte, når der er vand. Derfor er det smart at kunne drikke hurtigt og meget, når vandet er der. Tilpasningen er altså et eksempel på, hvordan dromedaren løser en udfordring, som alle ørken dyr har. Dromedaren er tilpasset til at vandre langt. Den kan vandre gennem ørkenen fra en oase til en anden. Det er kun muligt, fordi dromedaren kan drikke rigeligt, når der er vand. Det er altså et eksempel, at mange tilpasninger hænger sammen. Derfor er Dromedaren et godt eksempel på et dyr, der er tilpasset tørke Dromedaren har nogle tilpasninger, som er typiske for dyr, der lever i tørke. Den kan også nogle ting, som kun få andre pattedyr kan. Det er nødvendigt for at kunne leve i ekstreme miljøer. Dromedarens tilpasninger illustrerer at dyr, som lever i ørkener, skal løse to vigtige opgaver: De skal spare på vandet, og de skal udnytte muligheden, når vandet er der.

11 DM i MORF og læringsmål I arbejdet med opgaven til DM i MORF kan de faglige pointer og temaer ligger tæt op ad formuleringerne i Fælles mål for Natur/teknik. Der vil være særligt fokus på begreberne Tilpasning og levested og Naturfaglig argumentation. I undervisningsforløbet vil det være oplagt at tilstræbe en sideløbende progression i de to læringsområder således, at klassen eksempelvis arbejder med iagttagelser/beskrivelser af forskellige dyr og deres levesteder samtidig med, at de har opmærksomhed på måder at beskrive dyr på og dermed påbegynder tilegnelsen af naturfaglige ord, begreber og en naturfaglig argumentation. Dyrs tilpasninger og levesteder Arbejdet med dyrs tilpasning leder frem mod, at eleverne kan: beskrive udvalgte dyrs udseende (morfologi), indre tilpasninger (fysiologi) og dele af deres adfærd Arbejdet med dyrs levesteder leder frem mod, at eleverne kan: beskrive udvalgte dyrs levesteder sammenligne forskellige levesteder og forskellige dyrs tilpasninger se sammenhængen mellem dyrs tilpasning og deres levested forstå begrebet Extreme miljøer Læringsmålene vil forberede eleverne til at arbejde mere systematisk med selektion og evolution. Det vil sige, at der er mulighed for at fortsætte i retning af, at eleverne skal kunne: beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og selektion kende hovedtrækkene for evolution Desuden vil der i arbejdet med dyrs tilpasning til deres levesteder være mulighed for at fortsætte i retning af, at eleverne vil kunne: sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for dyr arbejde med jordens inddeling i klimazoner og plantebælter Faglig argumentation Arbejdet med faglig argumentation leder frem mod, at eleverne kan: være konsekvente i deres brug af fagbegreber i beskrivelsen af dyrs ydre (morfologi), deres indre (fysiologi) deres adfærd, og deres levesteder. Se evt. ordliste nederst i dokumentet benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber i relation til de faglige temaer vurdere egne og andres argumenter i forhold til forskellige argumenttyper og i forhold til kriterierne for naturfaglig argumentation

12 Forslag til undervisningsforløb Det anbefales at afsætte ca. 2-4 lektioner til klassens arbejde med DM i MORF. Inddel forløbet i forskellige faser: Afklaringsfase, hvor eleverne bliver præsenteret for DM i Morf, de fire miljøer og for centrale faglige begreber til beskrivelse af tilpasning og levesteder Undersøgelsesfase eller researchfase, hvor eleverne spiller MORF og arbejder med at finde oplysninger om forskellige dyr og miljøer Beskrivelsesfase, hvor eleverne beskriver deres dyrs tilpasninger og levesteder. Eleverne kan også fremstille modeller/billeder af dyrene eller miljøerne Argumentationsfase, hvor eleverne arbejder med at sammenligne forskellige dyr og give dem point efter MORF pointskalaen Udvælgelsesfase, hvor klassen udvælger et enkelt dyr, som skal være klassens DM i MORF-dyr. Derefter gennemfører klassen en ny argumentationsfase for det valgte dyr I undersøgelsesfasen hvor eleverne spiller MORF i flere omgange, kan der stilles forskellige faglige spørgsmål og opgaver. Eksempelvis kan eleverne undersøge, hvilket kort som er bedst at have i de forskellige miljøer og om der er tilpasninger, som giver høje point i mere end ét miljø. Se Elevark Desuden kan eleverne arbejde med forskellige aktiviteter som beskrevet i lærervejledningen til Extrem Ekspedition. I kan også besøge forskellige naturfaglige institutioner, hvor I kan få hjælp af eksperter (se oversigt på I argumentationsfasen kan eleverne arbejde individuelt eller i små grupper. Når eleverne skal udfylde deres egne MORFkort, kan det være en fordel at starte processen med, at eleverne giver dyret point, inden argumenterne formuleres. I pointskalaens forklaring vil eleverne sandsynligvis finde ledetråde til gode naturfaglige argumenter. Pointskala Pointskala.indd 24/7/7 4:2:59 2

13 Den fælles argumentationsfase kan struktureres på følgende måde: Eleverne forbereder en præsentation af deres eget MORFkort. Se Elevark 2 Præsentationen skal indeholde: En gennemgang af oplysningerne på kortet En begrundelse for, hvilken betydning hver tilpasning har i mørke, tørke, kulde og varme En begrundelse for, hvorfor dyret og dets tilpasninger er gode eksempler på tilpasninger til levestedet Eleverne fremlægger for klassen Klassen diskuterer og vælger, hvilket dyr der skal være klassens bidrag til konkurrencen. Prøv at notere nogle af de argumenter, som bruges i diskussionen. Gruppe 4 har ansvar for argumentationen for, at den indre tilpasning er et godt eksempel på en tilpasning til levestedet Gruppe 5 har ansvar for argumentationen for, at den ydre tilpasning er et godt eksempel på en tilpasning til levestedet Gruppe 6 har ansvar for argumentationen for, at den adfærdsmæssige tilpasning er et godt eksempel på en tilpasning til levestedet Gruppe 7 har ansvar for argumentationen for, at dyret er et godt eksempel på et dyr tilpasset til levestedet Klassens MORF-kort udfyldes, argumentationen skrives og indsendes til Experimentarium Gennemgå nogle af elevernes begrundelser fra deres MORF-kort på tavlen. Giv eksempler på begrundelser, som eleverne har fremsat, som er gode naturfaglige argumenter. Forhåbentlig giver det anledning til at diskutere, hvad viden er, eller hvad en begrundelse eller et argument er. Del eleverne i 7 grupper. Hver gruppe får ansvar for at gennemgå en del af begrundelsen for klassens fælles MORF-kort. Hver gruppe skal undersøge, hvilke dele af begrundelsen der er naturfaglige argumenter, og hvilke der ikke er. Derefter skal de lave en ny version. Hvor begrundelserne er naturfaglige argumenter. Gruppe har ansvar for argumentationen for den indre tilpasnings anvendelighed i de fire levesteder. Gruppe 2 har ansvar for argumentationen for den ydre tilpasnings anvendelighed i de fire levesteder. Gruppe 3 har ansvar for argumentationen for den adfærdsmæssige tilpasnings anvendelighed i de fire levesteder. 3

14 Elevark Diskuter følgende spørgsmål:. Hvilke kort er gode at have? Hvorfor? 2. Hvilke dyr er bedst at have i de forskellige miljøer? Hvorfor? 3. Find ud af, hvilken tilpasning som har flest point i varme, kulde, mørke og tørke? 4. Er der nogle tilpasninger, I har undret jer over? Hvilke? Hvorfor? 5. Er der tilpasninger, som har mange point i flere miljøer? Hvilke? Og hvorfor? 6. Hvorfor tror I, at mange varmedyr også er godt tilpasset tørke? 7. Hvorfor har alle dyr ikke alle tilpasninger? 8. Det er hårdt og risikabelt at leve på Sydpolen. Hvordan kan det så være, at der alligevel lever dyr på Sydpolen? Hvilke fordele har dyrene af at leve på Sydpolen? Forside.indd 24/7/7 9:44:23 VarmeGoferskildpadde.indd 24/7/7 4:4:38

15 Elevark 2 Lav jeres eget MORF-kort. Find jeres eget dyr, som er tilpasset til enten varme, mørke, kulde eller tørke. I kan søge information på nettet eller biblioteket. 2. Har dyret ydre tilpasninger til sit levested? altså en tilpasning dyret har uden på kroppen 3. Har dyret indre tilpasninger til sit levested? altså en tilpasning inden i kroppen. 4. Hvordan har dyret tilpasset sin adfærd til sit levested? 5. Diskuter i gruppen, hvilken betydning hver tilpasning har i mørke, tørke, kulde og varme. 6. Skriv resultaterne ind på et stort MORF-kort 7. Diskuter i gruppen, om det dyr og de tilpasninger I har valgt, er gode eksempler på tilpasninger til levestedet. Skriv stikord ned. 8. Forbered en fremlæggelse for resten af klassen pattedyr padde krybdyr fugl fisk pattedyr padde krybdyr fugl fisk pattedyr padde krybdyr fugl mørke dd TørkeKamel.in fisk kulde 5:8 24/7/7 4: 4 fisk pattedyr padde krybdyr fugl fisk pattedyr padde krybdyr fugl fisk 24/7/7 3:5:9 KuldeIsfisk.indd pattedyr padde krybdyr fugl MørkeTomt.indd 24/7/7 4::22

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Dinosaurer og andre fortidsdyr

Dinosaurer og andre fortidsdyr A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Dyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen

Dyr og deres føde.  Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Hvilke dyr kender du?

Hvilke dyr kender du? Hvilke dyr kender du? Hvad skal du kunne: Vise hvilke dyr du kender. Hvorfor: Du skal bruge det du allerede ved, når du skal lære nyt. Nævn 10 danske dyr du kender. Dyr 1 Dyr 2 Dyr 3 Dyr 4 Dyr 5 Dyr 6

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Oceanien FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Oceanien FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevæg dine ord Bilag 3 Dyrekort sommerfugl kanin slange bi flue mus elefant krokodille snegl giraf delfin isbjørn mariehøne

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Dinosaurus. Dino - Drage - 07. Dino - Mammut - 06. Dino - Tyrannosaurus Rex - 05. Dino - Triceratops - 04. Dino - Sauropod/Langhals - 03

Dinosaurus. Dino - Drage - 07. Dino - Mammut - 06. Dino - Tyrannosaurus Rex - 05. Dino - Triceratops - 04. Dino - Sauropod/Langhals - 03 Dinosaurus Dino - Drage - 07 Dino - Mammut - 06 70x 70 cm, 100 x 100 cm 70x 70 cm, 100 x 100 cm Dino - Tyrannosaurus Rex - 05 Dino - Triceratops - 04 70 x 70 cm, 100 x 100 cm 30 x 14 cm, 55 x 25 cm, 70

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016

Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016 Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016 Status: 4. A består af ca. 25 elever, hvoraf alle har anden etnisk baggrund end dansk. Det ugentlige antal lektioner er 3 pr. klasse. Bogsystemet vi arbejder

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

miljø KortForklaring.indd 1 16/10/07 13:03:09

miljø KortForklaring.indd 1 16/10/07 13:03:09 2 miljø KortForklaring.indd 6//7 3:3:9 Spilleregler(udvidet).indd 6//7 3:6:48 Spilleregler(forenklet).indd 6//7 3:6: Pointskala.indd 6//7 3:5:26 indre ydre adfærd 3 2 3 3 3 2 2 kulde 3 2 4 2 3 kulde

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere