Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning"

Transkript

1 Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte græsart i græsmarksblandinger. Alm. rajgræs har i plæneblandinger også en større og større andel, men inden for økologisk rajgræs er det indtil videre kun på fodersorterne, at avlen foregår. Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I egne af landet hvor nedbøren i forsommeren er beskeden, klarer tidlige og middeltidlige sorter sig bedst, da disse sorter, pga. deres tidlige vækst, kan få det fulde udbytte af vinterfugtigheden. Sildige sorter kræver mere vand sommeren igennem og dermed en bedre jordtype. Sorter Der dyrkes i Danmark mere end 100 forskellige sorter af alm. rajgræs. Sorterne har forskellige egenskaber og opdeles i tidlige, middeltidlige og sildige sorter. Inden for hver gruppering opdeles sorterne igen i diploide (2n) og tetraploide (4n). Der er sorter, som er egnet til foderbrug og sorter, som er egnet til plænebrug. Der er store udbytteforskelle mellem sorterne, og derfor varierer afregningsprisen fra sort til sort. DSV Frø Danmark råder over nogle af de bedste frøgivere i Danmark. Tusindkornsvægt Tusindkornsvægten varierer fra 1,8 g til 4,0 g. Sortsskifte Ved sortsskifte skal man være opmærksom på, at det ikke i alle tilfælde er nok at overholde de af NaturErhvervstyrelsen fastsatte regler med 3 frie år. Det gælder f.eks. hvis man har "falsk sædskifte", hvilket desværre er ret almindeligt i sædskifter med meget vintersæd. Sædskifte Frøafgrøden bør indpasses i sædskiftet, således at der kan frembringes en frøvare, der er fri for frø af andre sorter og fremmede plantearter. Markerne skal være fri for kvik, som i frømarker kan opformeres meget kraftigt, og som er en hård konkurrent i frøafgrøden, hvad enten de ligger et år eller flere år til høst. Frø af græsukrudt er meget svær at frarense og er tillige et problem i marken, fordi en effektiv mekanisk bekæmpelse i frøafgrøden næsten er umulig. En stor andel af vårsåede afgrøder i sædskiftet er den bedste forebyggende foranstaltning for at undgå ukrudtsgræsserne. De mest problematiske ukrudtsarter er agerrævehale, knæbøjet rævehale og blød hejre. Enårig rapgræs kan opformeres i frøafgrøden og konkurrencemæssigst være et problem, dog er enårig rapgræs ikke helt umulig at frarense. For at reducere fremtidige problemer med spildfrø bør rajgræsmarken blive liggende og tidligst ompløjes sent efterår eller næste forår. Rajgræs virker sanerende i et kornrigt sædskifte, idet der ikke opformeres goldfodsyge i rajgræs. Udsæd og udlægsmetoder

2 Dæksæd Alm. rajgræs udlægges fortrinsvis i vårbyg om foråret, hvor rajgræsset høstes året efter udlæg. Udlæg om foråret i en tynd vintersædsmark kan også praktiseres. Der sås med en skiveskær såmaskine eller med en alm. såmaskine med såskærene spændt hårdt til. Denne udlægsmetode er dog ikke lige så sikker som udlæg i vårbyg. Udsædsmængde Man bør tilstræbe at etablere planter pr. m 2. Udsædsmængden tilpasses efter tusindkornsvægten og såbedet. Under gode spiringsbetingelser kan der regnes med en markspiringsprocent på 50. For at opnå det ønskede plantetal skal der pr. ha udsås 8-11 kg af de fleste diploide sorter eller kg af de fleste tetraploide sorter. Såning Såbedet skal være veltilberedt og så dybden bør være 2,0-3,0 cm. De tetraploide sorter sås dybest. Alm. rajgræs sås ofte med alle såtragte og helst samme dag som dæksæden. Det vil ofte være en fordel at blande korn og frø og udså der samtidig i moderat dybe, hvilket muliggør en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Sås korn og frø hver for sig, er det muligt at udføre blindharvning og evt. strigling før udsåning af frø. Evt. kan udsåning af frø ske i forbindelse med strigling efter fremspiring. Ulempen ved denne metode kan være, at de øverste 1-2 cm udtørres og derfor ikke giver frøet de bedste spiringsbetingelser. Efterårsudlæg Alternativt kan udlæg af rajgræs foretages i renbestand i august måned året før høst. Udlæg af økologisk rajgræs i renbestand praktiseres dog ikke så ofte som i konventionel avl, idet der kan være problemer med renholdelsen af marken. Udlægget skal sås i august, så det bliver kraftigt nok i efteråret til, at en afpudsning kan fjerne ukrudtet. Høst af dæksæd Ved høst af dæksæden bør der sættes kort stub. Herved får rajgræsset bedre mulighed for at buske sig og dermed danne flere frøbærende skud pr. plante. Halmen fra dæksæden fjernes hurtigst muligt efter høst. Såfremt det er muligt, anvendes mejetærsker med avnespreder (gælder specielt ved stor skærebordsbredde) for at hindre avnerne i at ligge sig som en "pude" over udlægget. Er rajgræsset godt etableret og halmmængden er moderat kan halmen snittes og efterfølgende afpudses. Dette vil være med til at forhindre fremspiring af ukrudt om efteråret. Bliver rajgræsset kraftigt i løbet af efteråret, eller hvis der er meget spildkorn, bør der udføres en afpudsning eller tages et slæt, dog ikke senere end i første halvdel af oktober. Denne behandling kan ligeledes være med til at holde ukrudtsbestanden nede. Forår Gødskning Alm. rajgræs betaler godt for tilførsel af kvælstof. Derfor er det vigtigt at prioritere tildeling af husdyrgødning til afgrøden højt. Svage udlæg kan gødes med kg N pr. ha først i september måned. Om foråret udbringes kvælstoffet (gyllen) ved begyndende vækst fra midt i marts til begyndelsen af april. Tidlige sorter gødes med kg N pr. ha og middeltidlige og sildige sorter med kg N pr. ha de sildige sorter gødes kraftigst. En ensartet tildeling er vigtig. Gylle som tildeles for sent, kan give bundgræs med efterfølgende høstbesvær. Gylle må gerne nedbringes med græsnedfælder. Retningsgivende norm for fosfor (P) og kali (K) er henholdsvis 20 og 50 kg pr. ha.

3 Ved fosfortal (Pt) over 2,5-3,0 og kalital (Kt) over 8-12 fås dog sjældent et merudbytte for tilførsel af disse næringsstoffer. Ukrudtsbekæmpelse Håndhakning og bortlugning sent på foråret kan være aktuelt, når det gælder skræppe mm. Særligt ukrudtsbefængte arealer kan blive nødvendigt helt at fraskære. Der er opnået gode resultater med før høst at afklippe kvik (og andet ukrudt) i rajgræsmarken med en skårlægger/mejetærsker, når rajgræsset har lagt sig ned, og kvikken/ukrudtet stadig står op i marken. Denne behandling bør udføres inden rajgræsfrøet bliver så spildsomt, at der vil være betydeligt frøspild, når der køres i afgrøden. Med denne behandling kan indholdet af kvik og andet ukrudt i frøvaren minimeres i meget forurenede marker. Vanskelige arter at frarense Kamille Haremad Skræppe Anden sort og beslægtet art Kvik Flyvehavre Hundegræs Svingler Rapgræs Agerrævehale Problem i marken, høstproblemer, dog ikke umulig at frarense Næsten umulig at frarense Vanskelig at frarense, problem i marken, EU-regler for maks. indhold. For at modtage økologisk tillæg må den ikke forefindes i renvaren. Maks. 1 plante pr. 10 m2 v. marksyn, næsten altid umulig at frarense Næsten umulig at frarense, lavere afregning ved forekomst i analyse, EUkrav for maks. indhold. Tophøst evt. områder med kvik ca. 14 dage før høst. Må ikke findes i mark og analyse, vanskelig at frarense Næsten umulig at frarense Næsten umulig at frarense Dyr at frarense og problem i marken Vanskelig at frarense - især i tetraploide sorter, max. 0,3 vægtprocent i renvaren Knæbøjet rævehale Vanskelig at frarense Vindaks Blød hejre Gold hejre Spildkorn Problem i marken, dog ikke umulig at frarense Vanskelig at frarense Problem i marken, dog ikke umulig at frarense Kan normalt frarenses, men indskrumpne kerner kan give problemer i storfrøede sorter Sygdomme og skadedyr Angreb af bladpletsvampe, meldug og navnlig rust forekommer med jævne mellemrum. Den vigtigste er sortrust, som er konstateret i Danmark de sidste år. Sortrust har dog været mest udbredt i efterårsudlagte marker, og da de fleste økologiske marker udlægges om foråret, har sortrustproblemet indtil nu ikke været så stort. Rajgræs visnesyge (Cephalosporium) Cephalosporium forekommer i en del tilfælde. Den kan ikke bekæmpes, men kan i nogen grad modvirkes ved at undgå et for anstrengt kornsædskifte forud for etablering af alm. rajgræs og ved at undgå halm- og stubrester samt lejesæd i udlægsmarken. Alm. rajgræs udlagt i renbestand angribes tilsyneladende ikke af Cephalosporium.

4 Høst Alm. rajgræs tærskes næsten altid på roden, men kan tærskes efter forudgående skårlægning. I økologiske rajgræsmarker praktiseres skårlægning mere end i den konventionelle avl, fordi ukrudtet kan vejre, og materialet dermed blive lettere at tærske, når der er udført en skårlægning. Som ukrudtsbekæmpelse kan man 14 dage før normal høst tophøste marken, hvorved ukrudtet høstes og derved ikke kommer med i råvaren. Det er vigtigt, at afgrøden og jorden er tør når der tophøstes. Høsttidspunkt Høsttidspunktet varierer fra ca. 20. juli til ca. 20. august alt efter vækstår, sort, høstmetode og lokalitet. Skårlægning Skårlægning vælges, hvor avler ikke har et plantørreri, eller hvor afgrøden er stående eller meget uens moden, eller der er lidt for meget grønt materiale (ukrudtsplanter) i marken. Skårlægning bør ske på gulmodenhedstadiet, som kendetegnes ved: Frøhviden er voksagtig Begyndende spild i toppen Strået er grønt til gult Vandprocenten er Fuld vejring opnås ofte 1 uge efter rettidig skårlægning, afhængig af skårets tykkelse og vejret i tiden efter skårlægningen. I praksis - især med udsigt til regn - tærskes ofte før fuld vejring er opnået, hvorefter frøet straks færdigtørres på planlager. Direkte høst Ved valg af direkte høst bør afgrøden være ensartet moden og den bør være gået helt i leje. Det rigtige høsttidspunkt vil ofte være 8-10 dage efter rettidig skårlægning og vandprocenten vil da være 30 eller derunder. I stabile vejrperioder kan man nå vandprocenter på 20 og derunder. Når man vælger direkte høst, skal frøet straks på plantørreri, hvor der er rigelige luftmængder til rådighed, idet frøet ellers kan tabe spireevne i løbet af få timer. Det er vigtigt, at blæseren kører døgnet rundt de første dage - også selv om det er regnvejr. I de fleste tilfælde kan frøet tørres med kold luft, men efter 3-4 dage med kold luft kan der tilsættes varme. Mejetærskernes indstilling Grundindstillinger Cylinderhastighed omdr./min. Broafstand Halm rotor Emtesold Emtesoldforlænger Kornsold Luftretning Fortil: ca. 12 mm Bagtil: ca. 5 mm Middel hastighed og stor afstand Lamelåbning 10 mm Lamelåbning: 12 mm Indstilling: Opad bagud Lamelåbning: 7-8 mm Vindlederen stilles mod emtesoldets midterste-forreste del.

5 Luftmængde Start med rigelige luft mængde og reguler ned indtil der ikke længere er spild Rumvægt 1 m 3 råvare vejer ved normal renhed ca. 300 kg. Afregningsgrundlag Alm. rajgræs afregnes på grundlag af 93% rent spiret frø og 0,1% ukrudt og fremmede kulturfrø. Hvis der forekommer kvik i analysen, reduceres prisen med 10%. EU's kvalitetskrav EU's kvalitetskrav for alm. rajgræs er: Min. 96% renhed (vægtprocent). Min. 80% spireevne (antalsprocent). Maks. 1,5% fremmede kulturfrø + ukrudts frø. Dog maks. 1,0% af en enkelt art (vægt) Maks. 0,5% kvik (vægtprocent). Maks. 5 stk. skræppe excl. rødknæ i 60 g Høst som 2. års marker 2. års avl kan ofte være aktuel idet 2. års marken indeholder mindre ukrudt end i 1. års marken. Dog skal man være opmærksom på forekomsten af kvik, og at marken kan holdes tilpas åben. I forhold til 1. års mark må der kalkuleres med et mindre udbytte i en 2. års mark, men til gengæld er udgifterne til etableringen små. En måde at pleje marken på er, at der tilføres kvælstof straks efter, at halmen er fjernet og stubben pudses i bund, og der høstes derefter et slæt først i oktober. Væksten af rajgræs bevirker, at spildfrøplanterne hæmmes, og med slættet fjernes samtidig evt. ukrudtsplanter. Alternativt kan marken harves et til to gange i efteråret med en hankmo eller Kelly harve, for at bekæmpe ukrudt og spildplanter. Udbytte/økonomi Udbyttet i økologisk alm. rajgræs er ofte lavere (20-40%) end ved konventionel dyrkning, men der kan opnås pæne udbytter, hvis forekomsten af ukrudt er lille, og kvælstofforsyningen er god. Afregningsprisen på økologisk alm. rajgræs tager udgangspunkt i prisen på konventionel rajgræs plus et tillæg. Årets gang i marken UDLÆGSÅR APRIL/MAJ: Udlæg i vårbyg i omhyggeligt tilberedt såbed kg udsæd pr. ha. Evt. ukrudtsbekæmpelse inden såning af udlæg. AUGUST: Høst af dæksæd. Sæt kort stub ved høst. Fjern halmen straks. Evt. såning af udlæg i renbestand. SEPTEMBER/OKTOBER: Eventuel gødskning af svage forårsudlæg med ca. 25 kg N/ha Afpudsning af "langhårede" marker eller marker med høj stub

6 HØSTÅR MARTS/APRIL: Gødskning ved vækststart ca. 1. april. Evt. lidt før i tidlige sorter i tidlige år. MAJ/JUNI/JULI: Ukrudtsbekæmpelse (Slåning/afhugning/håndlugning). JULI/AUGUST: Skårlægning. Frøhviden er voksagtig. Begyndende spild i toppen. Strået er grønt til gult % vandindhold. Tærskning, luft og tørring. JULI/AUGUST: Direkte høst 8-10 dage efter rettidig skårlægningstidspunkt. Frøhviden er fast % vandindhold Luft og tørring.

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Alm. rajgræs er en meget dyrkningssikker afgrøde - næsten lige så sikker som vårbyg.

Dyrkningssikkerhed Alm. rajgræs er en meget dyrkningssikker afgrøde - næsten lige så sikker som vårbyg. Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2017 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør

Læs mere

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning 2018

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning 2018 Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde. Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst

Læs mere

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019 Rødsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller

Læs mere

3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S

3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte

Læs mere

Lucerne. Dyrkningsvejledning 2017

Lucerne. Dyrkningsvejledning 2017 Lucerne Dyrkningsvejledning 2017 Vækstform og produktionsmål Lucerne til frøavl er en ny afgrøde i Danmark. Men forædling af nye vinterfaste sorter samtidig med at klimaet har tendens til at blive mildere,

Læs mere

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

IPM i frøgræssædskifter

IPM i frøgræssædskifter IPM i frøgræssædskifter Frøgræs dyrkes ofte på rene planteavlsbedrifter, men kan også indgå i sædskifter på svine eller kvægbrug. Uanset sædskiftet er det vigtigt at optimere anvendelsen af næringsstoffer

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Engrapgræs til frø. Jordbund. Etablering

Engrapgræs til frø. Jordbund. Etablering Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen, SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende

Læs mere

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Bestemmelser for fremavl af korn

Bestemmelser for fremavl af korn Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1 MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere